transplantation | type 1 NU KAN JEG TRÆKKE VEJRET 33-årige Martin Dahlgaard er den første danske type 1-diabetiker med nyresvigt, der har kunnet vinke farvel til både dialyse og diabetes. Det er sket efter en dobbelttransplantation af nyre og bugspytkirtel i Norge. Operationerne ophørte herhjemme i starten af 90’erne, men bedre operationsteknik og bedre immundæmpende medicin gør transplantation til en mulighed igen. Af Thomas la Cour | Journalist i Diabetesforeningen Fotograf | Martin Dam Kristensen A fdelingslæge My Svensson smiler bredt, da 33-årige Jeg så syg ud Martin Dahlgaard entrer konsultationen på Aarhus Martin har levet med sin type 1-diabetes siden konfirmaUniversitetshospital i Skejby med fotograf og journationsalderen. Netop som ungdommen meldte sin ankomst, list i hælene. og livet skulle prøves af. Det var ikke let. Martin har altid - Du er jo vores egen tv-stjerne, siger hun. været en lidt rastløs sjæl “på grænsen til en ADHD-diagnoHumøret er højt hos både læge og patient. Og det er der al se”, som han selv udtrykker det med et glimt i øjet. Derfor mulig grund til. Martin Dahlgaard har hans diabetesregulation måhar nemlig fået en ny bugspytkirtel og ske ikke altid fået den nødvenen ny nyre – og er dermed blevet kudige opmærksomhed undervejs. Jeg aner ikke, hvordan jeg reret for både sin type 1-diabetes og - Mine blodsukre hoppede op og skal beskrive livet uden diabetes. nyresygdom. ned, og jeg har også engang været Det må være lidt som at have haft indlagt på grund af virkelig højt Det er tydeligt, at Martin og My ses gæller og pludselig kunne trække en del, og det er tydeligt, at forløbet blodsukker, husker han. siden Martins transplantation, der Efter knap tyve år med diabetes vejret gennem munden. foregik i Norge først på året, udvikler dukkede en af de værste komplisig til begges tilfredshed. kationer op: Nyrerne begyndte at De første uger efter hjemkomsten fra Norge kom han på svigte. Til sidst var nyrefunktionen helt nede på syv procent. Skejby flere gange ugentligt til tjek, men nu skal han kun Tre gange om ugen måtte Martin køre til Aalborg for at gå i komme hver tiende dag. På længere sigt skal Martin kun bedialyse, hvilket var en fuldtidsbeskæftigelse. På dialysedagene søge lægeekspertisen i Skejby én gang i kvartalet. kørte han fra Nykøbing Mors klokken 13 og var hjemme Risikoen ved transplantationer er altid, at kroppen afstøigen klokken 23. Det var slidsomt, og trods dialysen kunne der de fremmede organer. Derfor skal Martin tage immunden nedsatte nyrefunktion ses. dæmpende medicin i de mængder, der er behov for. De - Jeg fik mørke rande under øjnene, og min hud blev gullig. jævnlige tjek i Skejby bidrager til at finde den rette type meJeg så syg ud, husker Martin. dicin og de rette mængder. Men han følte sig ikke mere syg, end at han takkede nej “ | 32 | diabetes | maj 2012 | ” Martin Dahlgaard får målt blodtryk på Aarhus Universitetshospital Skejby, hvor han er hyppig gæst efter at have fået ny nyre og bugspytkirtel. til de venner og familiemedlemmer, der tilbød at donere ham en nyre. - Det ville jeg ikke tage imod. Jeg kunne ikke leve med, hvis de så senere selv fik nyreproblemer, eller hvis den donerede nyre måske holdt op med at fungere efter nogle år. Så ville der altid ligge nogle usagte bebrejdelser i luften om, at jeg ikke havde passet godt nok på den store gave, siger Martin. Fornøjelige blodsukre Men en anden mulighed viste sig, da Martin sammen med andre i hans situation blev tilknyttet et nyt samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, hvor type 1-diabetikere med nyresvigt ville blive sendt til Norge for at få en dobbelttransplantation af nyre og bugspytkirtel. Efter en masse forundersøgelser ventede Martin på en donor, der matchede hans blod- og vævstype. Det lykkedes i starten af året, hvor den 33-årige Martin blev i hast fløjet til Oslo, så transplantationen kunne gennemføres. Tiden derefter var lidt forvirrende. Når man har levet to tredjedele af livet med insulinsprøjter, blodsukkermålinger og minutiøs kostplanlægning, er det lidt underligt at kunne kvitte forsigtigheden. For blodsukkermålingerne er stadig en del af Martins dagligdag – men på en noget anden måde end før. - Før hadede jeg at måle mine blodsukre, fordi de hoppede op og ned og sjældent var der, hvor jeg troede, de var. Men i dag er det fedt, fordi de er så stabile. Det er blevet en sand fornøjelse, siger Martin, der efter operationen stadig indimellem leder efter sin insulin og som denne dag i Skejby, to måneder efter transplantationen, stadig går rundt med druesukker i lommen. Selv om der slet ikke er brug for hverken druesukker eller insulin. | diabetes | maj 2012 | 33 | transplantation | type 1 Kunstige nyrer på vej Der er nyt håb forude for nyrepatienter. Udviklingen af en kunstig nyre er så fremskreden, at den snart vil kunne tilbydes nyrepatienter over det meste af verden, så patienterne kan slippe for at gå i dialyse (foto). Den kunstige nyre er overordnet set blevet et bærbart dialyseapparat, der er batteridrevet og som løbende foretager den nødvendige rensning af blodet. “Wearable artifici- Energien er ubegribelig al kidney” (WAK) er Martin skal tage immundæmpende medicin, men det er stadig klart at foretrække frem for livet med diabetes og alt, hvad det indebærer af insulinsprøjter, svingende blodsukre og diæt, mener han. - Lige efter transplantationen blev jeg jo stopfodret med piller, men det er langt mindre i dag. I dag tager jeg vel otte til ti piller om morgenen og tre om aftenen. Det er jo ikke mere, end mange andre med en kronisk sygdom skal tage. Jeg plejer at sige, at man har det, som man ta’r det. Livet med en sygdom handler et langt stykke hen ad vejen om, hvordan man vælger at gribe det an på, siger han, der ikke er i tvivl om, at hans livskvalitet er blevet væsentlig forbedret af transplantationen. - Jeg aner ikke, hvordan jeg skal beskrive livet uden diabetes. Det må være lidt som at have haft gæller og pludselig kunne trække vejret gennem munden. Og den energi, jeg pludselig har fået, den er nærmest ubegribelig. Da nyrerne svigtede, var energien meget afmålt, og den blev primært brugt på at tumle med sønnen på fire, for “han skulle ikke mærke noget til, at far var syg”, som Martin udtrykker det. I dag er der langt mere energi til livet med kone og barn, og lige nu håber Martin at kunne finde et godt stykke arbejde, hvor “man kan få splinter i fingrene”, som han udtrykker det. Indtil det sker, hjælper Martin en ven med at lave plankeværk, så ventetiden ikke bliver for lang. den engelske beteg- | 34 | diabetes | maj 2012 | nelse for apparatet, der efterhånden vejer og fylder så lidt, at det er et brugbart alternativ til en transplantation. Da dialysen sker løbende og automatisk, slipper patienten for den pludselige ubalance i kropsvæske, elektrolytter og proteinindhold, som vanlig dialyse afstedkommer. Lidt længere ud i fremtiden har man en kunstig nyre til implantat, der er på størrelse med en kaffekop. Denne type har de fordele, at patienten intet mærker til den og samtidig slipper for den immundæmpende medicin, da der ikke er nogen risiko for afstødelse. Den findes endnu kun som prototype, og man forventer at lave de første, kliniske forsøg om fem til syv år. I Skotland er man lykkedes med at fremdyrke nyrer ved hjælp af stamceller. Det kunstige organ måler blot en halv centimeter. Håbet er, at når den kunstigt fremstillede nyre indopereres i et menneske, vokser den automatisk til naturlig størrelse. Hvis det lykkes at udvikle dette til en egentlig behandlingsmetode, vil det ligge mindst ti år ud i fremtiden. Kilder: Australian Healthcare & Hospitals Association og Nyreforeningens medlemsblad Nyrenyt