1. No category

Liberal Alliances
Finanslovsudspil 2015
Ansvarlighed
og frihed
tilbage i dansk
økonomi
Indledning
Dansk økonomi er fortsat under pres, og de op mod 175.000 arbejdspladser, som er forsvundet siden
krisen brød ud, kommer ikke tilbage af sig selv. I Liberal Alliances finanslovsudspil for 2015 letter vi
derfor skatten for at skabe øget økonomisk aktivitet, og så danskerne får lov at bestemme over en
større del af deres egne penge. Samtidig nedbringer vi underskuddet med 10 mia. kroner i forhold til
regeringens udspil. Det er vigtigt, for hvis regeringens planer bliver til virkelighed, ender Danmark med
et budgetunderskud på 3 pct. af BNP og dermed på den grænse, som EU har fastsat og som ikke må
overskrides.
I 2013 var der næsten nulvækst, og i andet kvartal i år faldt Danmarks BNP. Samtidig spår en lang række
økonomer, at væksten i år og næste år bliver lavere, end regeringen forventer. Der er med andre ord
behov for forandring.
Hvis stilstanden og de kedelige udsigter skal vendes, er det nødvendigt at sætte skatter og afgifter
ned. Med finanslovsudspillet for 2015 bringer vi skatten på arbejde ned, vi styrker grobunden for
investeringer og gør det billigere at producere og drive forretning i Danmark. Vi giver et af de store,
potentielle markeder i Danmark, nemlig turismen, en økonomisk håndsrækning, og så ser vi på, hvordan
mobiliteten i vores lille land kan øges, så det bliver hurtigt og billigt at komme fra a til b.
Selvfølgelig vil vi også se på den nu forvredne og uretfærdige boligbeskatning, og vi vil indføre en mere
fornuftig og omsorgsfuld socialpolitik.
NYT BUNDFRADRAG
Tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at det for 330.000 danskere dårligt kan betale sig at
arbejde frem for at være på overførselsindkomst. Faktisk vil hele 14.250 personer opnå en nettogevinst
ved at sige deres job op og i stedet lade sig forsørge af det offentlige. Og for 57.000 danskere på
overførselsindkomst er gevinsten ved at bytte offentlig forsørgelse ud med et arbejde mindre end
1.000 kr. Det er hverken rimeligt eller godt for samfundsøkonomien, og derfor vil Liberal Alliance sikre,
at det altid kan betale sig at tage et arbejde.
Liberal Alliance har et princip om, at ingen skal forsørge staten, før de kan forsørge sig selv, og derfor
foreslår vi konkret, at der indføres et nyt fradrag i bunden for beskæftigede danskere. Det skal sikre, at
ingen i arbejde skal betale skat af de første 7.000 kr., de tjener hver måned. Det betyder, at alle, der går
på arbejde, får en skattelettelse på 19.900 kroner om året.
FØRSTE SKRIDT MOD NUL TOPSKAT
Knap 600.000 danskere skal betale ekstra skat af deres løn i form af topskatten, som ikke bare er
urimelig, men som også har negative konsekvenser for samfundet. Topskatten hæmmer både lysten
til at tage en uddannelse, starte egen virksomhed og tage en ekstra tørn på jobbet. Samtidig fører
topskatten til mere sort arbejde.
Liberal Alliance synes hverken det er rimeligt eller fornuftigt, at flid og dygtighed skal beskattes med
højere procenter. Vi ønsker, at Danmark skal være et attraktivt land at investere og arbejde i. Derfor
foreslår vi, at vi med finansloven for 2015 indleder en afskaffelse af topskatten.
STOP DEN STIGENDE GRUNDSKYLD
En lang række boligejere vil i de kommende år få en stor ekstraregning ind ad brevsprækken som en konsekvens
af de stigende boligskatter. I værste fald kan det føre til, at nogle må gå fra hus og hjem. Det skyldes ikke mindst
den galoperende grundskyld, som et meget stort flertal i Folketinget ikke ønsker at ændre på. I flere kommuner
løber den ekstra regning for grundskylden op i mange tusinde kroner hver måned, og kommunerne bærer
et ansvar for at gøre noget ved det problem. Men det gør Christiansborg også, og derfor vil Liberal Alliance i
forbindelse med finansloven for 2015 frede boligejerne mod de varslede grundskyldsstigninger.
3
AUTOMATISK TILBAGEBETALING AF FOR MEGET OPKRÆVET EJENDOMSSKAT
Rigtig mange boligejere er blevet opkrævet mere i ejendomsskat end loven foreskriver. Faktisk har
Rigsrevisionen peget på, at hele 41 pct. af de offentlige ejendomsvurderinger har været for høje.
Alligevel er et flertal i Folketinget ikke villige til at betale det tilbage, som boligejerne har betalt for meget
i ejendomsskat. Det er ikke i orden, og Liberal Alliance vil ved de kommende finanslovsforhandlinger
stille krav om, at de danskere, som har betalt for meget i boligskat, automatisk får deres egne penge
tilbage. Når der er blevet begået så alvorlige fejl, er det kun rimeligt, at Folketinget retter op på dem.
Det skylder vi de danskere, som er blevet snydt.
GRATIS FOR BILISTER AT KØRE OVER STOREBÆLT
Danskerne betaler i forvejen så rigeligt for at køre på de danske veje. Derfor, og for at støtte områderne
på begge sider af broen, foreslår Liberal Alliance, at det fremover skal være gratis for biler, busser og
lastvogne at køre over Storebæltsbroen.
De afgifter, som danskerne betaler for biler og brugen af dem overstiger langt de offentlige omkostninger
ved trafikken, og den nuværende omkostning ved at køre over broen udgør en barriere for udviklingen,
især på Fyn og det vestlige Sjælland. Hvis afgiften fjernes, vil det umiddelbart kunne aflæses i områdernes
økonomiske vækst, og det vil binde Danmark endnu bedre sammen.
Hvis forslaget bliver til virkelighed, går A/S Storebælt glip af omkring 2,6 mia. kroner i indtægt om året.
En del af de penge, 900 mio. kroner, er afsat til den såkaldte infrastrukturfond, der investerer i andre
trafikprojekter ifølge transportaftalen fra 2009, som Liberal Alliance er en del af. Den aftale vil Liberal
Alliance holde fast i, men vi ønsker at finansiere aftalen anderledes.
Efter indregning af tilbageløb er nettoomkostningen for statskassen ved at finansiere en afskaffelse af
broafgiften 2,0 mia. kr.
MINDRE SKAT – BEDRE BILER
Hvert år afleverer danske bilister 43 mia. kr. til statskassen via registreringsafgift, vægtafgift,
ansvarsforsikringsafgift og brændstofafgifter. Til gengæld viser en rapport fra Det Miljøøkonomiske
Råd, at statens årlige udgifter til bilisme i form af ulykker, uheld, trængsel, støj, klimapåvirkninger og
4
slitage af vejene kun udgør omkring 17 mia. kr.. Danske bilister betaler altså for meget mere og andet
end blot det at eje og køre bil.
Derudover koster biler meget mere i Danmark end i andre lande. Faktisk betaler vi i Danmark mere for
biler end i noget andet EU-land, og en dansk bil er 55 pct. dyrere end gennemsnitsprisen i EU. De høje
danske priser skyldes delvist grønne afgifter, men det er især registreringsafgiften, som er 105 pct. af
værdien op til 80.500 kr. og 180 pct. af resten, der banker prisen i vejret på danske biler. Det betyder, at
mange danskere enten må tage til takke med en lille og mindre sikker bil eller en gammel og brugt bil,
der slet ikke lever op til de høje miljø- og sikkerhedsstandarder, nye biler har.
Udover registreringsafgiften betaler danske bilister også rigtigt mange penge for benzin og diesel.
Faktisk så meget, at statskassen vil tjene penge på at nedsætte afgiften. Således har Skatteministeriet
selv slået fast, at selvfinansieringsgraden ved den første lettelse af benzin- og dieselafgiften er på 115
pct. For registreringsafgiften gælder det, at selvfinansieringsgraden er 95 pct., så det er med andre ord
tæt på omkostningsfrit at sænke registreringsafgiften, mens der kan tjenes penge ved at sænke afgiften
på benzin og diesel*.
Det ønsker Liberal Alliance at udnytte, og derfor foreslår vi, at overskuddet fra at sænke benzin- og
dieselafgiften bliver brugt på at lette registreringsafgiften. Det vil være en ren win-win situation.
NOTE: * Svar på SAU alm.del, spørgsmål 231, samling 2012/2013
FRIT SKOLEVALG
De frie privat- og grundskoler er en vigtig del af det danske skolesystem, da de er med til sikre
mangfoldighed i uddannelsessystemet og dermed også det frie skolevalg. Desværre har friskoler fået
færre penge de seneste år, fordi partierne bag Genopretningspakken i 2010 besluttede, at den såkaldte
koblingsprocent, som er friskolernes andel af det statstilskud, som folkeskolen modtager, skulle falde
fra 75 til 71 procent, som den ligger på i dag. Det betyder, at friskolerne i dag skal drive skolerne for 240
mio. kr. mindre end i 2010.
Dette indhug i tilskuddet til friskolerne bekymrer Liberal Alliance, for dermed er der større risiko for, at
fri- og privatskoler kan ende som elitens skole. Derfor foreslår vi, at koblingsprocenten sættes op til 80
5
pct., så langt flere familier har mulighed for at vælge en fri- eller privatskole. Samtidig ønsker vi, at der
etableres flere fripladser på skolerne, som skal komme særligt trængende familier til gavn. Samlet set
vil vi afsætte 500 mio. kr. til at hæve koblingsprocenten og sikre flere fripladser.
SOCIALT FRIKORT
For nogle mennesker er den bedste terapi at føle sig værdsat og være i stand til at bidrage. Derfor vil
Liberal Alliance give de mest udfordrede borgere et særligt socialt frikort, som gør det muligt at arbejde
skattefrit på en helt ubureaukratisk måde i en begrænset periode. Det skal give mulighed for at søge
kortvarig beskæftigelse, eksempelvis på dagsbasis, mod kontant betaling. En sådan form for beskæftigelse
giver plads til, at der er dage, hvor man er hårdt ramt af angst, udmattet af den træthed som man som
hepatitis- eller hiv-smittet kan overvældes af, eller har voldsomme smerter. Omvendt vil det også være
muligt at lave en konkret aftale om for eksempel at feje fortovet eller skovle sne foran en butik eller bistå
caféerne med at sætte stole og borde ud og tilbage, når overskuddet for den enkelte er der.
Et socialt frikort vil reelt udvide arbejdsmarkedet, så de svært udsatte, som i dag er langt fra
arbejdsmarkedet, tør nærme sig det igen på en for dem håndterlig måde. Målgruppen for et socialt
frikort kan være dem, som er omfattet af servicelovens § 81 (udsatte voksne), og senest hvert halve år
kan der, forud for eventuel genbevilling af socialt frikort, holdes et statusmøde, hvor man vurderer, om
den pågældende nu vil være i stand til at påtage sig arbejde på ordinære vilkår.
FASTE LÆGER
Beboerne på landets plejehjem vil få meget bedre lægehjælp og slippe for flere tusinde indlæggelser,
hvis hvert plejehjem fik tilknyttet en fast læge. Det viser et forsøgsprojekt på syv plejehjem i fem
kommuner, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har evalueret på. I forsøgsperioden
blev antallet af indlæggelser på de syv plejehjem nedbragt med mere end 250 om året, og hvis
det resultat overføres til alle plejehjem, så vil det ifølge SFI være muligt at nedbringe antallet af
indlæggelser med flere tusinde og dermed spare mere end 232 mio. kr. i løbet af 18 måneder.
På baggrund af de gode resultater har regeringen sagt, at den vil arbejde på at udbrede ordningen med
faste læger til alle plejehjem i Danmark. Det støtter Liberal Alliance, men vi mener allerede, at dette arbejde
6
skal gå i gang med finansloven for 2015. I livets sidste fase oplever mange et stigende behov for lægehjælp,
og i den situation er det vigtigt, at beboerne på landets plejehjem bliver mødt af en læge, som kender til
deres historie og skavanker. Med faste læger på plejehjemmene kan vi både skabe en mere tryg tilværelse
for de ældre og undgå unødvendige indlæggelser, som tærer på kræfterne i livets afslutning og koster dyrt.
Alt tyder på, at ordningen med faste læger hurtigt vil blive en gevinst for statskassen, men for at være på
den sikre side regner Liberal Alliance blot med, at ordningen vil være omkostningsneutral. Eventuelle
gevinster vil vi bruge på at nedbringe statens gæld.
FLERE INVESTERINGER – MERE IVÆRKSÆTTERI
Ifølge Ernst & Young har Danmark verdens højeste kombinerede selskabs- og aktieavancebeskatning,
og det skader vores evne til at tiltrække investeringer inden for blandt andet teknologi, maskiner og
forskning. I sidste ende betyder det lavere produktivitet og mindre velstand, fordi særligt mindre og
mellemstore virksomheder har svært ved at skaffe den finansiering, der skal til, før deres projekter kan
føres ud i livet. Dermed må iværksættere enten droppe den gode idé eller søge til udlandet, hvor det
er lettere at finde finansiering.
Det synes vi i Liberal Alliance er ærgerligt, fordi Danmark har hårdt brug for højere produktivitet,
iværksættere og mere velstand. Det er både dyrt og dumt, at vi går glip af investeringer på grund af
vores høje skat, og derfor foreslår vi at sænke aktie- og kapitalbeskatningen. Til det formål vil vi afsætte
1,5 mia. kr., som skal bidrage til at skabe flere investeringer og dermed mere velstand.
BEDRE FORHOLD – MERE LANDBRUG
Danske landmænd og virksomheder indenfor fødevareklyngen (forarbejdning, enzymer og
agroteknologi) stod alene i 2013 for 25 pct. af Danmarks samlede vareeksport, svarende til 156 mia.
kr. Ifølge regeringens eget vækstteam for fødevarer kan eksporten øges med 50 mia. årligt og give
beskæftigelse til yderligere 25.000 mennesker, primært i yderområderne, hvis vi ændrer reguleringen
på en række punkter. Der er behov for et grundlæggende paradigmeskifte, som beskrevet i LAs
landbrugspolitiske udspil. Et enkelt sted at begynde er at fjerne arveafgifterne for fortsættende
landbrugsejendomme, så vilkårene for generationsskifte forbedres.
7
Liberal Alliance er i øvrigt en del af den vækstaftale for fødevareerhvervet, som sikrer, at randzonerne
er blevet halveret. Vi ønsker dog at gå et skridtet videre og afskaffe randzonerne helt, da 25.000 hektar
privatejet landbrugsjord stadig beslaglægges med de tilbageværende randzoner. Det er ikke rimeligt
over for landmændene, som får frataget retten til at dyrke egen jord, og det er med til at mindske
produktiviteten i landbrugserhvervet og forringe landbrugets konkurrenceevne, som i forvejen er
svækket. Derudover har landbruget selv bevist, at det uden randzonerne er i stand til at reducere
udledningen af kvælstof – hvilket ellers er formålet med randzonerne. Liberal Alliance ser et stort behov
for at skabe bedre vilkår for dansk landbrug, og derfor vil vi allerede med finansloven for 2015 gøre en
ende på randzonerne.
VÆK MED PSO-AFGIFTEN
Når danske virksomheder og husholdninger skal betale for strøm, bliver de mødt af en ekstra
afgift på elregningen. Det er PSO-afgiften, som i år forventes at beløbe sig til over 6,5 mia., og som
hovedsageligt bliver brugt på at garantere vindmølle-ejere en fast pris for den strøm, som møllerne
leverer. Når en vindmølle-ejer for eksempel er sikret en pris på 1,05 kr/kWh, men kun kan sælge
sin strøm til 25 øre/Kwh på den nordiske el-børs, så går PSO-afgiften ind og dækker den udeblevne
indtægt på 80 øre.
I forbindelse med vækstpakken fra 2014, blev det besluttet, at PSO-afgiften i 2020 skal være reduceret
med 13 mia. kr., men det ændrer ikke på, at danske virksomheder og husholdninger kan se frem til en
ekstra regning på. 45 mia. kr. på grund af afgiften. For danske virksomheder betyder det, at de stilles
ringere end deres udenlandske konkurrenter, som ikke rammes af denne afgift, og for danske familier
er PSO-afgiften en væsentlig årsag til, at de rammes af verdens højeste el-priser.
Liberal Alliance vil med finansloven for 2015 bringe PSO-afgiften yderligere ned, og det skal være første
skridt hen i mod en fuld afskaffelse af afgiften.
LAVERE AFGIFTER – MERE TURISME
Turister bidrager med rigtig mange penge til dansk økonomi, og de er med til at skabe danske arbejdspladser.
Erhvervet omsætter årligt for anslået 82 mia. kr. og har indflydelse på omkring 120.000 arbejdspladser.
Derfor er der særlig grund til at have fokus på turismen, men vi må desværre sande, at mange turister
8
igennem flere år har fravalgt Danmark, når de skal holde ferie. Det har kostet erhvervet dyrt, og vi er dermed
gået glip af massevis af arbejdspladser. En væsentlig forklaring på den manglende interesse for at besøge
Danmark er de danske priser på hoteller, restauranter og fødevarer generelt, som er langt højere end i
andre europæiske lande - ikke mindst på grund af høje skatter og afgifter.
Hvis Danmark skal blive et attraktivt rejsemål kræver det derfor, at det bliver billigere at spise og
overnatte på dansk grund. Således foreslår Liberal Alliance, at momsen på hotel-, restaurations-, og
campingydelser sættes ned fra 25 til 7 procent, og at danske virksomheder får mulighed for at trække
den fulde moms på hotel- og restaurantydelser fra. Det vil medføre, at den danske momssats på dette
område vil komme ned på niveau med vores nabolande. Forslaget vil i sidste ende koste 4,3 mia. kr.,
og ifølge HORESTA vil det skabe omkring 12.000 nye arbejdspladser.
FINANSIERING: MERE FOR PENGENE
Det offentlige forbrug i Danmark er meget stort – også i internationale sammenligninger. Men vi
behøver faktisk ikke bruge så mange penge, for den offentlige sektor kan drives langt mere effektivt,
uden at det går ud over servicen. Ifølge regeringens Produktivitetskommission kan produktiviteten i
den offentlige sektor øges med mindst 10 procent.
I tråd med Produktivitetskommissionen foreslår Liberal Alliance derfor, at vi sætter os det mål, at
den offentlige sektor skal være 10 procent mere effektiv i 2020. Det handler om at gøre tingene på
en anderledes måde, så vi dermed kan levere den samme service, men for færre midler. Udover
denne effektivisering bør det offentlige forbrug holdes i ro frem mod 2020, og derfor ønsker Liberal
Alliance, at der med finansloven for 2015 sættes en stopper for yderligere forbrug i det offentlige.
MERE ANSVAR FOR DANSK ØKONOMI
Regeringen har lagt op til, at underskuddet på de offentlige finanser i 2015 skal være på hele 59,9 mia.
svarende til 3 procent af BNP. Det er næsten en fordobling af det underskud, som regeringen overtog
fra VK i 2011, og dermed vil underskuddet være meget tæt på den grænse, som EU tillader med dets
vækst- og stabilitetskrav. En overskridelse af grænsen vil føre til en henstilling fra EU, og det vil ramme
omverdenens tillid til dansk økonomi. Det ønsker Liberal Alliance ikke.
9
En af forklaringerne på det varslede underskud er, at regeringen med dens finanslovsudspil
for 2015 vil afsætte en halv milliard kroner årligt, som skal bruges på at fordoble fradraget for
fagforeningskontingenter. Liberal Alliance ønsker ikke at lade dem, der ikke er medlem af en fagforening,
betale for dette ekstra fradrag til fagforeningsmedlemmer, og derfor vil vi sløjfe dette forslag, som
dybest set må betragtes som en gave til fagbevægelsen midt i et valgår.
Foruden den halve milliard til fagforeningskontingenter foreslår regeringen, at der med finansloven
2015 etableres en pulje på halvanden milliard kroner årligt fra 2015-2018. Regeringen har endnu ikke
besluttet, hvad disse penge skal bruges til, og det vil først blive afgjort i forhandlingerne om selve
finansloven. Samtidig vil regeringen bruge 350 mio. kr. i 2015 og 300 mio. kr. fra 2016-2018 på initiativer,
som heller ikke er fastlagt endnu.
Alt imens regeringen har valgt at køre underskuddet helt ud til EU’s tilladte grænse, er der altså afsat
mere end 9 mia. kr. frem mod 2018, som regeringen langt hen ad vejen ikke ved, hvad der skal ske med.
Liberal Alliance ønsker ikke at bruge penge på højere fagforeningsfradrag, og besparelsen for dette
forslag vil vi, sammen med de penge, der gemmer sig i regeringens puljer, og øvrige spareforslag fra
Liberal Alliances 2025-plan bruge på at bringe underskuddet ned. På den måde værner vi om tilliden til
dansk økonomi og holder os på tryg afstand af nye EU-henstillinger.
10
MERE ANSVAR FOR DANSK ØKONOMI
Finansieringsbehov
2015
Momsnedsættelse på turisme
-4,3 mia. kr.
På vej mod ”ingen skat af de første 7.000 kroner om måneden
-3,5 mia. kr
På vej mod ”afskaffelse af topskat”
-3,5 mia. kr.
Afskaffelse af broafgift, Storebæltsbroen
-2 mia. Kr
Iværksætteri
-1,5 mia. kr.
Fastfrysning af grundskyld
-1 mia. kr.
Tilbagebetaling af for meget opkrævet ejendomsskat
-1 mia. kr.
Lavere PSO-afgift
-1 mia. kr.
Frit skolevalg
-0,5 mia. kr.
Socialt frikort
-0,25 mia. kr.
Lettelse af registreringsafgiften
Finansieres af lettelsen af benzinog dieselafgiften (så den går i nul)
Afskaffelse af randzoner
Omkostningsfrit
Faste læger
Omkostningsfrit
Finansiering
2015
Produktivitetsforbedring på 1,5 pct. i det offentlige
forbrug i 2015
Ca. 8 mia. kr.
Besparelse på den aktive beskæftigelsesindsats (aktivering)
5,3 mia. kr.
Nulvækst i det offentlige forbrug i 2015
Ca. 4 mia. kr.
Beskeden brugerbetaling i sundhedsvæsenet
3,4 mia. kr.
Reduktion i erhvervsstøtteordninger
3 mia. kr.
Reduktion af udviklingsbistand
2,59 mia. kr.
Afskaffelse af reserve til finanslovsforhandlinger
1,5 mia. kr.
Afskaffelse af højere fradrag for fagforeningskontingenter
0,5 mia. kr.
Afskaffelse af reserve til regeringsinitiativer
0,35 mia. kr.
Afskaffelse af partistøtte
0,1 mia. kr.
I alt 2015:
Nedbringelse af underskud for 2015 i alt:
-18,55 mia. kr.
28,74 mia. kr.
10,19 mia. kr.
11
Liberal Alliance
liberalalliance.dk
Christiansborg
fb/liberalalliance
1240 København K
@LiberalAlliance