2013 Kommuneeffektivisering Hvordan vi effektivisere Randers Kommune til en sund kommune Effektivitet Danmark har i dag et af verdens dyreste offentlige systemer. Alligevel er kvaliteten mange steder for dårlig, fordi pengene bliver brugt for ineffektivt. Alt for mange penge bliver brugt på overflødige skemaer og blanketter, som de offentligt ansatte og borgerne møder hver dag. Derfor er det på tide, at vi sætter en stopper for den syndflod af papirer, blanketter, skemaer og kontrol, som dominerer det offentliges arbejdsgange. Liberal Alliance Randers vil gøre op med kontroltyranniet. Vi vil sørge for, at skattekronerne bliver brugt på konkret service og ikke på bureaukrati. Pædagoger og hjemmehjælpere skal have tid til at passe børn og tage sig af de ældre. Det er nu engang det, som de er uddannet til. Der skal være tid til, at vores børn kan få et knus i børnehaven, og der skal være tid til at skænke en kop kaffe til de ældre. Den tid er der ikke i dag. Undersøgelser fra Fag og Arbejde (FOA) viser, at en gennemsnitlig medarbejder i hjemmeplejen bruger 39 minutter om dagen på dokumentation og registrering. Det svarer til, at mere end 1000 hjemmehjælpere udelukkende dokumenterer og registrerer uden at have nogen kontakt med de ældre. Samtidig viser undersøgelser fra Dansk Socialrådgiverforening, at socialrådgivere på jobcentrene kun bruger 21 procent af arbejdstiden på borgerkontakt, mens de bruger over halvdelen af deres tid på administration. Det kan vi gøre bedre. Det er et administrationshelvede, vi skal have stoppet. Liberal Alliance Randers vil befri de offentligt ansatte for strenge kontrolkrav, tidsrøvende skemaer og høje papirbunker. Vi vil naturligvis ikke acceptere skandaler, hvor medarbejdere svigter borgerne eller misbruger deres ansvar - det skal vi slå hårdt ned på. Men kontrol, dokumentation og mere bureaukrati er bare ikke vejen frem. Det er bedre ledelse derimod. Det danske samfund har udviklet et system, hvor den egentlige ledelsesopgave – at sørge for der ikke begås fejl – er blevet reduceret til dokumentation og afrapportering. Det vil Liberal Alliance Randers gøre op med. De offentlige chefer skal have lov til at lede og tage ansvar for, at opgaverne udføres tilfredsstillende. Kan de ikke det, må de fyres. Sådan gør man i det private, og sådan bør man også gøre i det offentlige. Den meningsløse kontrol og bureaukrati er ikke bare dyr og spild af tid. Den medvirker også til, at den offentlige sektor er blevet alt for stor. Specielt antallet af administrative medarbejdere er steget markant. Liberal Alliance Randers vil sende den offentlige sektor på slankekur: Ved naturlig afgang skal vi have færre offentligt ansatte end i dag. Der skal skabes en ny kultur, hvor initiativ belønnes, og 'laden stå til' straffes. Hvor ledelse er forpligtende og synlig, og hvor den enkelte medarbejder vurderes på sine meritter frem for på længden af sit ansættelsesforhold. Mindre bureaukrati og mere tillid er vejen frem, hvis vi vil skabe et konkurrencedygtigt og effektivt velfærdssystem. Det vil Liberal Alliance Randers arbejde for! Afbureaukratisering Som nævnt i indledningen tynges de offentligt ansatte af et stort bureaukrati, der fjerner fokus fra det væsentlige – nemlig servicen overfor borgerne. Der er brug for at rydde op og tænke afbureaukratisering ind i alle dele af den offentlige sektor. Der er grund til at holde et kritisk øje på antallet af administrative medarbejdere. Selvfølgelig er der administrationsarbejde, der er nødvendigt, men det er også et område, der i praksis kan være umætteligt. Nyeste bizarre 'opfindelse' i f.eks. Helsingør og Hillerød er, at man har ansat borgerrådgivere, der f.eks. skal sikre, at borgerne forstår, hvad kommunen skriver. Man kunne vel med nogen ret spørge, om ikke kommunerne bare kan skrive, så borgerne forstår det? En række såkaldt ’varme hænde’ – i modsætning til bureaukraternes kolde hænder – tvinges til at bruge tid på afrapportering, kontrolskemaer, registreringer, planer osv. i stedet for at fokusere deres tid på konkret service. Skolelærerne er ramt, hjemmehjælperne er ramt, plejepersonale er ramt, pædagoger er ramt, og det er mange andre også. Indførelse af LEAN Ledelsesværktøjet LEAN følger af det engelske ord, der betyder mager eller trimmet. LEAN er et effektiviseringsværktøj, udviklet hos den japanske bilproducent Toyota, som har bredt sig til det meste af verden og de fleste brancher og virksomhedstyper. Der er dog intet til hinder for også at benytte det i offentlige sammenhæng. LEAN er et værktøj til at få mere ud af de ressourcer, man anvender på at nå et resultat. I en ideel verden er LEAN et værktøj til en vedvarende forandringsproces med det formål at opnå så spildfri en organisation som muligt. I praksis handler det ofte om at indrette arbejdsgange, så der en konstant rytme – et flow. Målet er at hindre eller fjerne flaskehalse, køer og bunker, så arbejdsprocesserne glider glat uden afbrydelser. En måde at benytte LEAN i det offentlige kan f.eks. være, at der indføres en udfordringsret for kommunalt ansatte, så de til enhver tid kan bede ledelsen fjerne eller forenkle en given arbejdsgang. Ledelsen vil i disse tilfælde, inden for stram tidsfrist, være forpligtet til enten at give en begrundelse for, hvorfor arbejdsgangen er nødvendig eller fjerne/forenkle den. Du kan læse mere om LEAN HER. Lempning af embedsværket Antallet af administrative medarbejdere i kommunerne steg fra 2006 til 2009 med 8.500 personer. Det svarer til årslønninger på godt 2,8 mia. kr.. Siden 2009 er antallet dog reduceret med lidt over fem procent. Udviklingen indikerer, at der fortsat er et stort potentiale for afbureaukratisering og effektivisering i den kommunale sektor. Fra 2005 til 2011 er lærerstablen faldet med 17,3 %, antallet af pædagoger er faldet 5,7 % og antallet af SOSU'er er faldet 1,7 %. Samtidig er antallet af akademikere, DJØF'er, steget med 32,3 %. Hver gang der skal ansættes ti DJØF'er skal der afskediges 15 pædagoger, af den simple grund, at DJØF'er er dyrere i drift. Varme hænder skal prioriteres højere end de kolde. Bureaukratiet skal i videst muligt omfang erstattes af menneskeligt nærvær, og de kommunale arbejdsgange bør løbende gennemgås med administrativ effektivisering for øje. Kommunernes Landsforening påpeger, at det ofte er innovative initiativer så som digital selvbetjening og bedre it-systemer, der til stadighed fører til mere effektive arbejdsgange. Derfor skal der i højere grad fokuseres på dette. Der kan spares meget administration ved at tænke i centrale indkøbsordninger og administrative fællesskaber på tværs af kommunens organisationer. Udlicitering Den danske tradition for kommunalt selvstyre giver kommunerne en udstrakt grad af metodefrihed i opgaveløsningen. Det betyder blandt andet, at kommunerne har mulighed for at inddrage private virksomheder i løsningen af en lang række offentligt finansierede opgaver. Et væsentligt argument imod udlicitering er, at det kan kræve meget bureaukrati at håndtere. Argumentet er ikke godt, for det kræver nogenlunde lige så meget bureaukrati at sikre, at egne institutioner leverer netop det ønskede, og gør det lige så billigt som private leverandører. Mange kommuner undlader dog at arbejde med effektiv styring af egne institutioners præstationer, og fokuserer i stedet hovedsagligt på budgetoverholdelse. Dansk Industri har udarbejdet en omfattende rapport omkring mulighederne ved udlicitering og konkurrenceudsættelse. Læs den HER. Udlicitering er et vigtigt værktøj at bruge i kampen for en effektiv offentlig sektor. Derfor går Liberal Alliance Randers ind for at udnytte muligheden noget mere. Der skal især kigges på de services der allerede udføres i det private, så som kommunale madordninger, vedligeholdelse af park og vej etc. Så længe det giver en ens eller højere kvalitet, og omkostningerne er lavere, så skal en offentlig finansieret opgave udliciteres. Udlicitering giver incitament for flere virksomheder at komme til kommunen. Randers Kommune udliciterer på nuværende tidspunkt 48,8 % af opgaverne inden for vejog parkopgaver. En undersøgelse viser, at kommunen har mulighed for at udlicitere 88,8 %, hvilket vil give en årlig besparelse på 6,4 mio. kr. Ved at øge konkurrenceudsættelsen fra de nuværende 25,7 % til 36,7 % kan Randers Kommune sparer 59 mio. kr. om året. Udfordringsretten Udfordringsretten betyder, at de institutioner, der leverer offentlig service, får mulighed for på forsøgsbasis at blive fritaget for nogle af de gældende statslige og lokale regler og overenskomstmæssige regler for at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor. Der kan således potentielt nås store resultater i forhold til afbureaukratisering og effektivisering. Udfordringsretten retter sig mod forsøg med arbejdsgange og processer. Udfordringsretten omfatter alle centrale serviceområder i kommuner og regioner, og ansøgningerne kan indsendes løbende. Når en ansøgning er imødekommet, kan forsøget sættes i gang. Du kan se Indenrigsministeriets midtvejsstatus for udfordringsretten fra juni 2011 HER. Liberal Alliance Randers støtter udfordringsretten af to væsentlige grunde. Dels kan der nås resultater i forhold til afbureaukratisering, og dels harmonerer retten godt med princippet om størst mulig selvbestemmelse i kommunerne. Samtidig er det godt, at ordningen skaber konkurrence internt i det offentlige system. Frikommuneforsøg I 2011 blev ni frikommuner efter ansøgning udvalgt til frikommuneforsøget: Fredensborg, Fredericia, Gentofte/Gladsaxe (fælles ansøgning), Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg. Frikommuneforsøget har fokus på modernisering og nytænkning af den offentlige sektor, og ambitionerne er, at erfaringerne fra frikommuneforsøget kan bidrage til generelle reformer af den offentlige sektor med fokus på tillid, faglighed, ledelse og afbureaukratisering. Frikommuneforsøget skal bl.a. være med til at bane vejen for et opgør med unødigt bureaukrati overalt i den kommunale sektor. Unødige regler og dokumentationskrav skal afskaffes og erstattes af tillid til de offentlige medarbejdere samt mere ansvar og indflydelse til kommunale politikere og ledere. Frikommuneforsøget kan herudover være med til at anvise nye, kreative løsninger på de udfordringer, kommunerne står over for. Frikommuneforsøget er igangsat den 1. januar 2012. Frikommuneforsøget består i første fase af forsøg, der kan godkendes administrativt efter eksisterende forsøgshjemler. Frikommuneforsøgets anden fase blev igangsat den 1. juli 2012, hvor frikommuneloven trådte i kraft. Frikommuneloven giver hjemmel til forsøg, der ikke kunne godkendes administrativt efter eksisterende forsøgshjem- ler. Frikommunerne kan efter den sidste ordinære ansøgningsfrist den 1. november 2012 frem til 31. december 2013 indsende ansøgninger om administrativ godkendelse af nye frikommuneforsøg efter de allerede eksisterende forsøgsbestemmelser i lovgivningen. Frikommunerne kan også frem til 31. december 2013 indsende ansøgning om kopiforsøg. Oversigt over afgørelser på frikommunernes ansøgninger i 1. og 2. ansøgninger fra 16. maj 2012 kan ses HER. Randers Kommune skal i vides mulig omfang søge om optagelse i forsøget med frikommunerne. Det vil nedbringe det bureaukratiske pres på kommunens borgere, ansatte og kommunens økonomi. Samtidig bør den best practise som kommunerne i frikommuneforsøget opnår, kopieres og implementeres i Randers Kommune i størst mulig omfang. Nedbringelse af sygefravær Mange kommunale personalegrupper har et stort sygefravær. Ifølge DA’s (Dansk Arbejdsgiverforenings) Arbejdsmarkedsrapport 2010 er der, hvad der svarer til omkring 120.000 danskere, som ikke er på arbejde på grund af sygefravær. Det svarer til, at 4,3 pct. af arbejdsstyrken konstant er fraværende på grund af sygefravær. Sygefravær koster årligt det danske samfund ca. 56 mia. kr. heraf betaler virksomhederne (private og offentlige) de 41 mia. kr. Hvis kommunerne nedbringer sygefraværet, så det kommer på niveau med den bedste kommune, kan kommunerne spare 6.000 fuldtidspersoner. Det svarer til en besparelse på ca. 2.4 mia. kr. om året (ved en standardberegnet årsfortjeneste på 395.000 kr./ 2010). Dertil kommer øvrige besparelser i forhold til øvrig drift og merudgifter til vikardækning m.v. Læs Cepos' notat omkring forskellen på sygefraværet i den kommunale ældrepleje og den private ældrepleje HER. Læs også Cepos' notat omkring pædagogers sygefravær der er 30 % højere end skolelærers HER. Jesper Bræmer har lavet en rapport, der viser at Randers Kommune kan sparer 58 mio. kr. årligt ved at nedsætte sygefraværet. Hent den HER. Ved at tage trivslen alvorligt og have en aktivt opsøgende ledelse, der tildeler medarbejdere en stor grad af frihed under ansvar, er der mange gevinster at hente. Et lavere sygefravær vil nemlig ikke bare hæve kvaliteten af børnepasningen for både børn og forældre, det vil også betyde et langt bedre arbejdsmiljø for kommunens pædagogiske personale, og det kunne samtidig give hårdt prøvede skatteydere en betydelig økonomisk besparelse. Årsager til det høje sygefravær i kommunerne er mange, men i Liberal Alliance mener vi, at sygefraværet skal løses med bedre ledelse, mere frihed og tillid.