1. No category

1
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
På dette sted, hvor det gennem et kvart århundrede er blevet til så mange malerier
har jeg, i dagens anledning, fået lov til at måtte præsentere Jer for
Et tidsbillede
Erindringer om og fra: ”Hytten” 1936 – ”Gennerhus” 2012.
(Fortælling, den 13. maj 2012 i Gennerhus.)
Da jeg for 76 år siden, i sommeren 1936 første gang her besøgte min morfars to
ugifte Søskende: Jenny og Theodor Svendsen, i deres nyerhvervede sommerhus, som
de kaldte ”Hytten”, kunne jeg ikke forestille mig, at jeg i dag skulle stå i den situation,
at skulle fortælle lidt om husets og ikke mindst familiens historie.
Sidst jeg besøgte dem sammen, var i sommeren 1959 og da var der jo kun gået 23 år
og det følte jeg som en lang tid og nu er der igen gået næsten den dobbelte tid.
Tempus fugit, som der ofte stod i urskiven på de gamle bornholmerure. ”Tiden iler”
Og vi med den.
Men jeg kunne godt tænke mig, at der nu efter at Grænseforeningen har haft huset i
50 år, kunne være nogen der måske har undret sig over, hvad der i sin tid har fået
sådan et par ældre søskende, som ærke-københavnere, til at vælge at slå sig ned på
dette sted og senest beslutte sig for, testamentarisk at overdrage ejendommen til
Dansk Grænseforening med den vedføjelse, at det skulle være: citat:”til benyttelse til
rekreationsophold for dansksindede personer efter Grænseforeningens nærmere
bestemmelse” Endvidere, citat: ”Vi udtaler, som vort bestemte ønske, at
ejendommen ikke benyttes som handelsobjekt og at ejendommen i fremtiden under
hensyn til stedets naturskønhed, bliver bevaret i sin nuværende tilstand” citat slut.
Det kan måske siges at være nogle lidt kraftige behæftelser, men det har været mit
indtryk, at Grænseforeningen fuldt ud har forstået at indrette såvel benyttelsen som
vedligeholdelsen i testamentets ånd og under hensyn til den almindelige udvikling.
Især er benyttelsen som ”feriebolig” nok i dag lidt mere relevant end ”rekreationsophold”. Jeg mener også, at det er i fuld overensstemmelse med testatorernes
holdning, at der er foretaget nogle sanitære forbedringer og i øvrigt hensigtsmæssige
indretninger, samt at huset efter i en periode at have været rødt, nu atter har fået sin
oprindelige farve.
På Gennerhus` hjemmeside har mange måske allerede læst den lille historiske
beretning, som min mor, Rigmor Amalie Røjgaard, i sin tid skrev i forbindelse med
overdragelsen. Her har der indsneget sig en lille misforståelse, idet der står at min
1
2
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
mor var kusine til de to søskende, det var hun ikke, hun var broderdatter, altså niece.
Det er noget af det jeg vender tilbage til.
Men hvad var deres baggrund?
Udover glæden og begejstringen for naturen, danskheden og den klart royalistiske
holdning.
For at forsøge at forstå dette, må vi lige tage et spring tilbage i historien.
Her tror jeg at det vil være det rigtigste, at jeg gengiver et uddrag af Jenny
Svendsens personlige, håndskrevne og på mange måder rørende beretning om blandt
andet deres far: Carl Christian Svendsen. Hun skriver:
”---Hans livsskæbne var ikke helt almindelig og kan måske derfor interessere andre.
Hans far (Jens Svendsen f.24/6-1796 eller 1799, i Helsinge) arbejdede som ung
smedesvend i en beslagsmedie i nærheden af Christiansborg Slot – og en dag kom
kong Frederik den 6. ridende og da hans hest havde tabt sin ene sko bad han den
unge smedesvend om at beslå hesten. Dette gjorde han så godt, at kongen spurgte
ham, om han havde lyst til at komme i hans tjeneste, hvortil svenden svarede ja tak,
det ville han gerne – og på den måde kom han så i liberiet og blev ansat ved Staldetaten og blev senere forrider!
Efter kong Frederik den 6.s død i 1839 blev han i tjenesten under kong Kristian den
VIII. Han var da gift og havde 4 børn – de boede i Adelgade, men om sommeren
måtte han jo være med på Sorgenfri, hvor de kongelige herskaber havde
sommerbolig. - Den 28. juni 1837 fejredes dronning (her er Jenny Svendsen lidt for
tidlig, det var prinsessen) Karoline Amalies fødselsdag med stor fest – og folkene der
hørte til etaten vare optagne af at se på stadsen – også dem var der sørget godt for
med mad og lystighed. Midt under dansen blev forriderens kone syg og maatte i hast
føres over i lakajfløjen, hvor hun fødte en lille dreng, der i daaben fik navnene Karl
Christian efter kongeparret.
Dagen efter kom dronningen (igen: prinsessen), der havde hørt om begivenheden –
og var en stor børneven, over for at se den lille dreng, der var født på hendes
fødselsdag. Senere talte hun ofte med ham og tog ham på sit skød og fulgte ham
med interesse gennem skoleaarene”. Citat slut
Når foruden faderen i sin tjeneste, og både moderen og barnet har været så tæt på
dronningen, er det forståeligt, at det har udviklet en klar royalistisk holdning. Hvor
tæt moderen har været på kongen – er der i dag ingen der ved!
Desværre mistede drengen sin moder, da han var tre aar og nu maatte faderen sende
sine børn i pleje, da hans tid jo var helt optagen af tjenesten.—”
2
3
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
Her følger så en beretning om, hvordan faderen efter nogle års forløb giftede sig igen
med en ung kvinde, som kun var lidt ældre end hans ældste datter.
Sønnen Carl Christian flyttede hjem, men det var ikke vellykket, han mindedes den
del af sin barndom som en utålelig tid.
Omsider blev han konfirmeret og kom i blikkenslagerlære. Det var heller ikke altid lige
rart, tonen var ofte rå og de ældre svende drak ofte brændevin og blev ondskabsfulde
overfor læredrengene.
Umiddelbart før han var udlært, var der således en svend der var særlig grov overfor
ham og da han ved svendegildet atter begyndte at fremture, var Carl Christian jo så
nu svend, og derfor ikke behøvede at finde sig i hans ondskab, så han gik løs på den
ældre svend og gav ham en omgang klø, hvorpå han smed ham ud af vinduet”.citat
slut.
Det er måske derfra familien har udviklet en vis modstand mod uretfærdighed og
overgreb?
Nogen tid efter at være udlært tog han ”på valsen” og kom til Hamborg, hvor han
arbejdede et års tid, hvorefter han på opfordring tog hyre på et skib som letmatros
og sejlede med til Brasilien, var i Buenos Aires, Permambuco og San Fransisco og flere
andre steder, som han glad og gerne fortalte om.
Hjemturen til Hamborg, tog 3 måneder og derpå tog han atter til København.
Så kommer krigen 1863-64 og han bliver–formodentlig- genindkaldt og med sit
regiment sendt til Als og senere til Sønderjylland, hvor han var med i tilbagetoget fra
Danevirke.
Her fortsætter Jennys beretning: citat:” Da krigen endelig var forbi og soldaterne, der
ligeså tappert som de i 1848, havde kæmpet, sultet og frosset – vendte hjem, fik de
kun en trist og kølig modtagelse. Det pinte mange af dem. Men oprejsningen kom jo
paa 50 aarsdagen efter, da der blev festet for de gamle veteraner. Mange af dem vare
jo døde i mellemtiden, men Carl nød da hædersgaven i fire aar. Det var vist 100 kr
om aaret og det var hvert aar en festdag for ham, naar han skulle hente den.”
Her følger så en beretning om, hvordan han i de følgende nogen og tredive år havde
arbejde på et stort værksted, der den gang havde arbejdet på de fleste af vore slotte,
kirker og godser og der havde oplevet mange farlige situationer.
Han er nu blevet gift med en skipperdatter fra Rudkøbing, Christiane Mathilde
Rasmussen, og den 16. januar 1871 får de deres første barn: Mathilde Caroline
Frantsine Svendsen, hun forbliver ugift og bliver bogholderske på Nørrebros apotek.
3
4
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
Det er hende der er malet og som vi nu kan se på billedet inde i stuen. Hun får astma
og dør i 1935. det er hendes arv til de to yngre ligeledes ugifte søskende: Jenny og
Theodor, der sætter dem i stand til at købe grunden og huset her.
I 1873 fik de en søn Frants Carlos Svendsen der blev typograf.
I 1876 Kommer så Jenny Emilie Octavia Svendsen, som også kommer på apotek, hvor
hun i folketællingen i 1906 nævnes som ”afvejerske” og senere bliver hun defektrice.
Det er hende vi ser på billedet inde i stuen i den grønne kjole, og som har fortalt det
jeg har citeret fra.
1879 igen en broder, Christian Fredrik Emil Svendsen, som bliver udlært som fotograf
i København, hos Juncher Jensen, en af tidens førende fotografer. Som sådan rejser
han senere til Würzburg, hvor han bliver gift med en tysk dame og stifter familie
dernede.
I 1883 kommer så sønnen Theodor Alfred Emanuel Svendsen, som bliver uddannet
som malersvend.
Når jeg har valgt at gøre lidt ud af at nævne de enkelte personer ved fulde navne er
det dels for at vise, hvorledes familiemedlemmerne efter tidens skik genopkaldes efter
de tidligere generationer, hvor man jo ikke lader sig binde af de skiftende køn. Hvis
en mormoder hedder Frantsine, så kommer en søn til at hedde Frants og hedder
faderen Carl og har været i Brasilien, kan Carlos også bruges; dels også for at vise,
hvorledes ikke mindre en 5 børn af en yderst jævn håndværkerfamilie i meget
begrænsede kår, alligevel får en uddannelse af en vis størrelse. Derudover vil jeg i det
følgende nævne nogle forhold, der viser, hvor tæt og varmt et familieforhold, der
bestod imellem dem.
Bemærkelsesværdigt er det også, at efterhånden som de enkelte selv tjener penge, så
har alle børnene cykler og tager ofte på fælles udflugter.
Her har jeg fundet en håndskrevet beretning fra Jenny Svendsen, som viser på én
gang, beskedenheden og glæden ved de små fornøjelser.
4
5
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
5
6
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
6
7
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
I alt 14. ture fra 19. april til 5. juni, grundlovsdag. Turen den 23. april var på hendes
egen fødselsdag. Det var måske derfor den store udskejelse til kaffe på 60 øre. De 5
af turene var på søndage, heraf ikke mindre end 2 af i alt 3 besøg på kirkegården,
som må have været Vestre kirkegård, hvor deres bedstefar, Jens Svendsen var
begravet og hvor deres egne forældre senere også blev begravet.
Hvis forældrene var med, så tog man med toget til skoven i sit pæne tøj.
Jernbaneapoteket, hvor Jenny kom til, ligger, eller lå, på hjørnet af Farimagsgade og
Åboulevarden, der hvor netop Klampenborg banen udgik fra. Og familien boede på
Nørre Voldgade 56, lige på den anden side af H.C.Ørsteds parken, som jo er en del af
det gamle vold-terræn.
Den ældste broder, Frants Carlos, der, som nævnt var uddannet typograf, fik
desværre, hvilket ikke var ukendt i den branche, tuberkulose, som man jo dengang
ikke havde mange midler imod. Frisk luft var en stor del af behandlingsformen og han
fik så et job i Zoologisk have, som kontrollør og som elevatorfører i det kendte
udsigtstårn.
Han traf omkring 1900 en tre år yngre pige fra Pjedsted, her oppe ved Fredericia, hun
var, som så mange ofte på den tid, kommet til København og der fået en plads i
huset. De syntes godt om hinanden, så godt, at hun i november 1901 fik en datter.
Hvilket på det tidspunkt ikke var den store lykke, når man var 25 år, men ugift. De
ville have været gift, men Frants syntes ikke han ville gå ind i et ægteskab, så længe
han var syg; men håbede selvfølgelig på, at han ville blive rask.
Som ugift og uden større indtægt var hun berettiget til at kunne komme ind på den
kongelige fødselsstiftelse, der lå mellem Bredgade og Amaliegade. Det var ikke noget
luksusophold. Det var nogen skrappe tanter, mange af de sygeplejersker der var
derinde. Da pigen, som var - efter eget udsagn-, et lille skravl, men, som alle børn,
skreg en del, fik moderen en dag at vide, at ”selvom de var født i Amaliegade, så var
de ikke prinsesser” Amaliegade løber jo tværs over Amalienborg slotsplads.
Men moderen, som jo altså senere blev min mormor, var trods alt en sej jyde og da
man fandt det tilrådeligt at døbe pigen, allerede mens hun var på stiftelsen, så
bestemte mormor, at så skulle hun i hvert fald hedde: Amalie.
Hun kom i pleje i København, men efter et par år, kom hun med sin mor hjem til
Pjedsted. Her boede de, som før moderen rejste til København, i hjemmet hos hendes
forældre, som tog godt imod dem begge.
Frants Carlos blev ikke rask, som håbet, men døde den 13. juni 1908.
Inden da, havde han nået, tæt før sin død, at betro sig til sin lillebror, Theodor, som
nu var 25 år gammel. Det måtte han jo så hjem til resten af familien Svendsen og
fortælle.
7
8
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
Det var helt sikkert en overraskelse for dem alle. Forældrene fik pludselig et barne–
barn på godt 6 år og de 3 endnu hjemmeboende søskende fik en niece.
Marie Søgaard som moderen hed og Frants Carlos havde løbende holdt forbindelsen
ved lige, men nu viste familien Svendsen deres sammenhold og ansvarsfølelse på den
afdøde broders vegne,
Det blev Jenny, der skrev til Pjedsted og fortalte at deres bror var død og at han
havde nået at fortælle dem om den lille datter, som de nu gerne ville høre lidt mere
om og eventuelt få lov at besøge. Det blev vel modtaget og inden længe tog Jenny af
sted til Pjedsted, for at se sin niece.
Nu var en togrejse på den tid lidt mere besværlig end i dag, vi havde jo hverken
Store- eller Lillebæltsbroer, så hun valgte den lidt nemmere og vist nok også billigere
tur med DFDS rutebåd til Fredericia og derfra med toget til første station ad vejen
mod Vejle: Pjedsted.
Det blev begyndelsen til mange års forbindelse, specielt med gaver til jul og
fødselsdage, som ofte var hjemmelavede ting. Mathilde havde lært at sy og der kom
tøj af forskelllig art og også legetøj.
Af stor betydning blev også aftalen om årligt besøg i København i skoleferien, også
med rutebåden fra Fredericia til Kvæsthusbroen og tilbage igen og her havde pigen nu
til lige en morbroder, som var ved toldvæsenet, og tante, som hun besøgte på
Østerbro, i reglen efter først at have været hos Svendsens på Nørrevoldgade.
Her følte man sig for alvor forpligtet på hendes kulturelle opdragelse. Hun måtte med
på både Charlottenborg, Statens museum for kunst, Hirschsprungs samling og ikke
mindst Thorvaldsens museum, som var lidt af en prøvelse for en efterhånden større
pige. Thorvaldsen har jo en forkærlighed for værker af let eller slet ikke påklædte
personer. Men det var kunst og som sådan skulle man se det! Desværre fik hun
udviklet en vis aversion mod museer, som fulgte hende et godt stykke op i årene.
Så var det lidt bedre, når man valgte en tur til Zoologisk have og blandt andet kunne
prøve at komme op i det tårn, hvor hendes far havde været elevatorfører. Det kunne
gøres for en tillægsbillet, til 5 øre.
Det skete også at det blev til en tur i det kgl. Theater hvor man dengang havde
eftermiddagsforestillinger om søndagen til nedsatte priser.
En sådan tur har jeg selv været med på, efterhånden som kulturdannelsen også
begyndte at omfatte mig. Jeg var vist ca.7 år og derinde alene, sammen med faster
Jenny og farbror Theodor.
Der er jo 4 etager og den øverste og billigste, som hedder galleriet, men i daglig
københavner jargon ofte omtales som ”tallerkenrækken” og de yderste pladser i
siderne, som var beskyttet af en bræddevæg, for at folk ikke skulle falde ned, de gik
8
9
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
under navnet” fårefoldene”. Men det havde jeg hjemme fået nøje besked om, ikke at
sige ved den lejlighed.
Min oplevelse bestod i tre balletter:” Hyrdinden og skorstensfejeren”,” Den lille pige
med svovlstikkerne” og” Den standhaftige tinsoldat” samt før forestillingerne og i
pauserne, udpegning af de 9 muser under loftet med navne og fagområder - og så det
helt store pædagogiske tilskud: i procenie siderne, højt over kongelogen og
tilsvarende i højre side, er der en loge med nogen tremmeskodder, der kan åbnes og
der så jeg under forestillingen hovederne af nogle børn, hvad jeg var meget optaget
af. ”Hvem var de og hvordan kom man der op”. Forklaring: Det er børnene fra
balletskolen, de kan få lov at komme derop – når de har været artige!” Det fik ikke
mig til at søge balletskolen, men nu vidste jeg så, hvad man kunne opnå, hvis man
var artig! - Det var måske derfor, jeg ikke blev balletdanser. –
Men sjovt nok: Mange år senere arbejdede jeg sammen med en kaptajnløjtnant, som
var tidligere balletbarn og netop i den forestilling jeg så, havde danset figuren
”Overundergeneralkommandersergent Gedebukkeben”. Han blev i øvrigt senere dræbt
ved en færdselsulykke på Haderslevvej, her inde i Aabenraa.
Faster Jenny lagde i det hele taget megen vægt på anstand og de gamle dyder,
Hvilket også kom min mor til gode - og hvad mere er, hun videreførte det også
overfor mig: Sådan siger man ikke - det bruger man ikke – det gør man ikke. (Findes
det i øvrigt mere?). ”Man” er jo altid en trofast partner, hvis en holdning skal
konfirmeres.
Eller:” Det venter man af dig” ! Måske er det derfor jeg står her i dag. Så må jeg bare
håbe, at jeg ikke virker alt for trykket. Hvad jeg heller aldrig har følt.
I øvrigt havde faster Jenny stadig opmærksomhed på min kulturelle udvikling. Da jeg
således i en alder af 26 år gik på et studenterkursus med det formål, muligvis at ville
læse teologi, gav hun positivt udtryk for beslutningen, men så sig samtid nødsaget til
at advare mig mod Århus Universitet. Citat:” Der har de nemlig en professor, der
hedder P.G.Lindhardt, og han tror ikke på det evige liv; det har han selv sagt”. Citat
slut. Min forlovede boede imidlertid i Århus, så jeg løb risikoen - og overlevede.
Men hvad med Theodor ? Han var ca. 7 år yngre end Jenny og blev som nævnt udlært
som malersvend. Men han havde kunstneriske anlæg og ambitioner.
Også her er vi i den heldige situation at have et par førstehåndskilder.
I 1958 besøgte en lokal avis, mon ikke det var Jyske tidende? Theodor Svendsen i
anledning af hans 75 års fødselsdag, og på spørgsmålet om forløbet i hans uddannelse
fortæller han, citat: ”Som 10 årig gik jeg såmænd lige ind på Charlottenborg (Det
kongelige academie for de skønne kunster) og viste mine tegninger til professor
Vermehren” (De ved, det er ham der bl.a. har malet det kendte billede af ”En
fårehyrde på Heden” der står og strikker).
9
10
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
-han sad og spiste frokost med familien og blev jo nok lidt forbavset. Han mente jeg
kunne blive kunstner, men anbefalede mig først at blive håndværksmaler – den vej
var han selv gået. Så jeg tog fat, blev malersvend, gennemgik teknisk skole og kom
ind på Akademiet.
Her gik jeg hos Otto Bache (De husker sikkert billedet af ”Et kobbel heste udenfor en
kro” og ”Hestgarden indskibes i Korsør”, det sidste hænger i dag på Sønderborg slot)
og Julius Paulsen” (Professor på akademiet , udstillede der fra 1879 og senere også
på den frie udstilling -1906. Kendt for bl.a. ”Sct, Hans nat ved Tisville strand” nu
SMK).
Fra akademitiden har vi også en indbundet bog med håndskrevne faglige notater,
Bl.a. 10 opskrifter på præparering af lærred og to lærredstyper er nævnt. Endvidere
indholdet af nogle af de kendte maleres paletter: Van Dycks, Cezannes, Monets og
Van Goghs. Her fornemmes også interessen for det naturalistiske maleri.
Fra avisreferatet følger så en ret selvbevidst tilføjelse på spørgsmålet: om han så
lærte noget?
Citat: ”Det gjorde jeg vel nok – forholdene derinde var i hvert fald gode… Men man
kan ikke lære at blive kunstner – Det er noget man er”. Citat slut.
Udtalelsen minder jo en del om den af Fritz Jürgensens små tegninger, hvor en
portrætmaler sidder og arbejder og siger: ”Gud bevares, jeg bøjer mig for Van Dyck,
men enhver har jo sine fortrin”.
Men det er vel ikke ualmindeligt, at man anser udøvende kunstnere for at være i
besiddelse af en vis selvbevidsthed. Det er det, der gør dem til kunstnere, at de føler,
at de har noget at give af, som andre kan have glæde af, eller bare fordi de ikke kan
lade være. Det er jo langtfra altid, at det er ud fra et ønske om at tjene penge.
Historien har jo talrige eksempler på kunstnere af alle arter, som har både levet og er
døde i beskedenhed eller ligefrem armod.
Da jeg var ved at forberede denne fortælling, så jeg, i avisen den 2. maj, under
overskriften:” Kunstneren, der er helt sin egen” et portræt af maleren og
billedhuggeren Kirsten Lockenwitz i anledning af hendes 80 års fødselsdag, hvor hun
er citeret for tidligere at have sagt, citat: ”Kunstner bliver man, fordi det er det, man
vil. Hvis man overhovedet kan lade være, skal man ikke være kunstner, for så ligger
det ikke stærkt nok i en. Man er nødt til at give afkald på penge, sikkerhed og måske
familie”.
Tilbage til Theodor. Han gik altså på akademiet fra 1906-10 med rejse til Tyskland i
1908 og igen i 1910 til Sverrig. Herefter koncentrerede han sig fortrinsvis om
portrætter og figur billeder indtil 1936.
10
11
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
Deltog bl.a på Kunstnernes efterårsudstilling 1913 derefter på Charlottenborgs
forårsudstillinger 1915-24 og igen 1931; senere en separatudstilling på Åbenrå
museum i 1937. Hernede var der jo også omkring 1990 en flot udstilling på Kalvø.
De udstillede værker var: 1915 Portræt af en gammel mand; 1916 En lille pige; 1917
Udsigt fra et vindue på Thorvaldsensvej; 1921 Kløften ved Buerup, Sjælland;1924
Ung pige, der syr. Og meget senere i 1986, er der som gave kommet et billede til
Brundlund Slot med motiv fra Genner Bugt.
Jeg nævnede før 1936 og det var jo netop det år, hvor han flyttede til Sønderjylland
og herefter koncentrerede han sig helt om landskabsmaleriet, hvor han tydeligt
knytter sig til den naturalistiske danske malerkunst.
Hvorfor blev det så netop Sønderjylland?
I 1933 annoncerede han, som mange unge kunstnere dengang gjorde, efter ophold på
landet, hvor man kunne betale med billeder. Han fik to tilbud. Et fra Ollerup Skovmark
på Fyn og et fra Slibe Mølle, her. Det passede med tiderne, så han kunne tage imod
begge tilbud og det var så her han hos gårdejer Lund fik muligheden for at købe hans
tidligere ”Hønsehus”, som efterhånden blev omdannet til sommerbolig om end i en
noget mere primitiv stand, end dem vi i dag ser tilbudt i annoncerne.
For at nævne en enkelt ting, så var toilettet, som i deres sprog hed ”et Das”, det er jo
lidt pænere end at sige ”et lokum”, selvom det betyder det samme. et lille separat
hus, der lå her øst for selve ”Hytten”, som de nu kaldte boligen.
På et spørgsmål fra journalisten, som jeg før refererede fra, om hvordan det var for
en københavner pludselig at dumpe ned i Sønderjylland? Svarer han:
Citat: ”Tjae, jeg blev skam heller ikke accepteret lige straks – man ville først se mig
an. Jeg tror man tænkte: Sådan en med en malerkasse, han bestiller vist ikke noget
”rigtigt”. De var ikke klar over, at maleriet var mit erhverv. Men da man så havde set
mig an i nogen tid, gik det fint.”
Og nu skal De høre, nu får De karakter: ”Jeg kan godt lide sønderjyderne. Når man
lærer dem nærmere at kende, er de rede til at lukke sig op på den ærligste måde og
som venner er de uhyre trofaste.
Min Far var med ved Dybbøl og jeg er opvokset i et hjem, hvor det var en næsten
selvfølgelig ting, at Sønderjylland skulle tilbage til Danmark. Ikke mindst derfor er jeg
glad for at bo i landsdelen” Citat slut.
Det er så det, der ender med, at de to gamle mennesker i deres testamente har
besluttet at forære huset og grunden til Grænseforeningen, som jeg omtalte det i
starten.
11
12
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
Nu nævner han selv, at maleriet er hans erhverv, så kunne det måske være sjovt at
se på det økonomiske udbytte og her har jeg hjemme hans gamle regnskabsbog, som
jeg tror, han bl.a. førte for over skatte væsenet at kunne dokumentere, hvor meget,eller lidt, det blev til.
Der eksisterede dengang en ordning som kaldtes ”kunst for varer”, hvor man for visse
køb kunne betale med kunstværker.
I 1930 har han således for et billede til denne ordning fået et gavekort til 285 kr. Ikke
så ringe et beløb på den tid. Ligeledes står der: solgt et billede til hr. skræddermester
Andersen for et sæt tøj.
Ind i mellem måtte der også tjenes lidt udover billederne og der kom den flersidede
uddannelse ham til gode. F.eks. i 1933 i september: Alterbilledet i Holmens kirke,
renset og restaureret, 20 kr.
1936 kommer så arven fra Mathilde: kr 1.570,38 øre, vi må formode at Jennys arv
var nogenlunde tilsvarende og det var altså det, der dannede grundlag for købet af
gdr. Lunds hønsehus, og grund, det der blev til ”Hytten” og senere ”Gennerhus”.
1937, 1 billede til købmand Lund, Genner 100 kr , 50 kr varer.
De følgende år læser vi f.eks.
1943, solgt billeder til lærer Lorentsen
2 stk. til skipper Albert Petersen
1 ”
” Peter Bryld
1 ”
” skomager Walther
1 ”
” gdr. Lund
1 ”
” Berg, Lyngtofte kro
I alt for disse billeder: 1075 kr.
Med krigens afslutning går det lidt bedre:
1945. Maj. Chr.Beck Kalvø 200,kr
September: 2 stk til Løjt sogneråd 400 kr
November: pastor Bilde
1946 i alt 13 billeder
12
200 kr
ca. 2400 kr
13
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
1947
”
12
”
1alt 2700 kr
Videre:
1954 maj :Dir. Nielsen, Røde kro savværk; ses flere gange som kunde
Og så kommer der noget, der overraskede mig:
Juni: tipspræmie
50 kr
1957 september tipsgevinst
44 ”
1958 okt. Sønnichsen, Genner
300 ”
og igen
1959 marts tipsgevinst
80 kr han er åbenbart ved at komme efter det,
men jeg tror nu aldrig han har dyrket fodboldspil selv.
Derimod havde han i 30´erne en kajak, som han af og til stod ud i, med sin
karakteristiske stråhat på hovedet.
Samme hat havde sin plads på en knage i bislaget foran døren og når man så
fremmede nærme sig, gik han ud, tog hatten på og gik udenfor og tog imod
gæsterne. Der skulle være stil over det.
I 1959 kan jeg se, at det næstsidste billede han nåede at sælge, var til boghandler
Schmidt for 300 kr. Jeg tror, at jeg har det sidste med her i dag. Men jeg ved, at der
ved hans død endnu stod et ikke helt færdigt billede på feltstaffeliet i hans atelier
sammen med hans malerkasse. Begge dele var i en årrække opstillet i stuen, men er
nu desværre forsvundet.
Nu er det ikke alle poster jeg har nævnt og jeg håber, at det ikke forekommer
indiskret på nogen måde. Det er specielt for at vise, at der var en del lokale kunder i
tidens løb. Men alt i alt har det jo ikke været den store forretning, selv omregnet til
vor tids beløb.
Jeg kan sluttelig nævne, at han hvert år skrev en kopi af sin selvangivelse og her har
jeg bl.a. den fra 1950: Formue: 10.927 kr hvoraf ejendommen udgjorde 10.000 kr
Men det var familiens indtryk, at de var glade og tilfredse med den valgte tilværelse.
Tid efter anden har vi også hørt omtale af lokale bekendte. Ret tidligt var der en frk.
Rasmussen der drev en cafe eller restauration hen i retning af Sønderballe; men det
var nok mest frk. Rasmussen på ”hjemmet”, som det altid hed, og hvor vi hørte at de
flere gange var inviteret op ved forskellige lejligheder. Så vidt vi forstod, fast hvert år
til juleaften, hvor faster Jenny ofte havde små hjemmelavede gaver med og farbror
flere gange forærede et billede. Dem har jeg selv haft lejlighed til at se, under den
sidste forstanders periode og vil i øvrigt meget gerne, om nogen kan fortælle mig,
hvor de er blevet af, efter at hjemmet blev nedlagt?
13
14
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
Forbindelserne til lokalsamfundet blev yderligere styrket ved, at fra 1941 og frem til
ombygningen af huset her, kunne de jo ikke varme tilstrækkeligt op her om vinteren
og de boede da, så vidt jeg husker, fast i en ejendom henne i Sønderballe, hvor jeg
besøgte dem i påsken 1947. Der var også brændselsmangel under krigen, så de
måtte sove i opholdsstuen. Men faster var sig sin dyd bevidst, så hun kunne i brev til
min mor fortælle, at om aftenen hængte de et tæppe op, der delte stuen i to dele:
”Så ærbarheden ikke tog skade”.
Udover det håndarbejdsmæssige havde faster også en ret kraftig poetisk åre, som
flød ved mange lejligheder.
Vi har også hjemme et lille linieret regnehæfte, af den slags som mange tidligere
brugte i skolen og der er tydeligt lagt op til noget, der skal huskes.
Det indledes med et meget sødt digt til ”Det gamle hus” på Nørrevoldgade 56, som
nogle år efter at de var flyttet, blev rømmet og revet ned for at give plads, bl.a for et
posthus.
I skal næsten høre det:
1”.Du gamle hus, du måtte falde, jeg ser ej mere dit røde tag,
den grå facade, de vinduer smalle, den slidte trappe, i ujævnt lag.
2. Beskedent stod du i to aarhundred og så på menneskers færden og liv –
I ufredstid, når kanoner dundred og fjender hærged med strid og kiv.
3.Og ilden rased og huse segned, selv slot og tårne sank ned i grus
Og voldens bolværk, som om dig hegned gled også væk fra mit gamle hus.
4.Men du blev skåned for ildens våde og fjendens kugler slap du og fri –
For tidens tand er der ingen nåde, du måtte synke i glemsels hi.
5.Dog nu jeg prøver dig frem at mane i mindets skær, som en billedbog.
Om folk som leved der vil jeg tale – jeg kalder dem frem fra stue og krog.
De kan godt høre: Oehlenschlaeger og Chr. Hostrup er jo ikke så langt væk endnu.
14
15
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
Så viser det sig, at være indledningen til 24 tæt skrevne siders beretning om de
mennesker der boede der, med deres liv og særheder. Om beværtninger i kælderen
og småhandlende i nærheden. Ja selv også om lugten fra natrenovationen og duften
fra naboen på gårdsiden, den virksomhed, der senere blev kendt som ”Nørregadebolcher” og som i dag hedder ”Sømod” Den senere ejer hed i øvrigt også Theodor.
Prøv engang at se deres hjemmeside, den er meget spændende.
Beretningen slutter med fortællingen om faderens liv, begyndende med
bedstefaderen, smeden, der blev forrider for dronning Caroline Amalie, som jeg
indledte med at fortælle om.
Her skal jeg lige fortælle, at de flyttede fra Nørre Voldgade og til Havnegade 13, en af
de bygninger der nu også er væk, denne til fordel for Nationalbankens nye
hovedsæde. Til sammenligning med vor tids udgifter har vi også her et særligt
flytteregnskab. Det er Theodors andel, som er angivet, med det fulde beløb i ().
Jeg nævner det fulde beløb: Bemærk: Det var en 5 værelses lejlighed! (Beskriv den
incl. den logerende: ”Herren i det røde værelse” (stud.polyt. v. Holstein)).
Flytning
50 kr
Koks og brænde 100 kr
Gardinstænger og rullegardiner 84 kr
Møbler fra C.B.Hansen.
310 kr
(Det var en ny-renaissance dagligstue i mahogny med 1 sofa, 2 store lænestole,
med hjul under forbenene, og 4 salonstole alt i dybblåt silkefløj og klunker ved
armlænene) brugt, men lavet af C.B.H til angiveligt en baronesse.
Gardiner 75 kr 1 fag senere + stores og prøver 15 kr
Lysindlæg og lamper 50 kr
1 bordlampe
1 silkeskærm
13 kr
20 kr
Der er flere udgifter, men dette blot for at angive niveauet, som i alt beløb sig til
872.90 kr
Men poesien fortsætter:
15
16
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
Vi har blandt andet 24 kladder til lejlighedsdigte, de fleste sange, begyndende med en
sang til deres forældres sølvbryllup den 8, maj 1895. Mine forældres både bryllup og
sølvbryllup er også med. Ligeledes min konfirmation i 1943. Melodi?:”Ved Bov der slog
en kugle mig et hul” og for at blive i stilen, så havde min mor og far skrevet en sang
på samme melodi. Vi tog rigtig hul på tre-årskrigen. Men til flere af disse
begivenheder var de ikke engang selv med. I 1943 på grund af krigen, men i 1928 på
grund af Mathildes sygdom. Til gengæld fik Theodor der den glæde, på sin afdøde
brors vegne at føre min mor op til brylluppet i Vor Frue kirke, den 6. juli, hvor jeg
også, 1½ år efter, selv blev døbt.
Et karakteristisk træk: i 1928 havde man jo ikke så let adgang til hverken
skrivemaskiner eller duplikatorer; men sangen skulle frem, så derfor udskrev Jenny
det nødvendige antal eksemplarer i hånden og sendte det hele.
Der er også en del sange og digte her til egnen. Blandt andet: Post Petersens og
Maria og Johs. Rønnes sølvbryllupper i 1954, fødselsdagsdigte til fr. Kier og frk.
Rasmussen. Selvfølgelig også Theodors 75 års fødselsdag i 1958.
Til sidst: En enkelt, også karakteristisk ting. I 1959 besøgte igen, broderdatteren
”Thilde” og hendes mand Alex, tandlægen fra Mainbernheim, hendes faster og farbror
i ”Hytten”. Det var 23 år efter deres bryllup i 1936, men selvfølgelig skulle det også
fejres med en sang, som så naturligvis måtte blive på tysk.
Ingen vidste heldigvis, at det var dette besøg, der så tragisk endte med den færdselsulykke, hvor Theodor blev dræbt og Jenny stærkt svækket.
---------------Der kunne fortælles en del mere om disse mennesker og deres liv og virksomhed;
men nu bør jeg nøjes med, for god ordens skyld, at nævne det mindre væsentlige,
nemlig en præsentation af mig selv og min tilknytning til stedet.
Som det er fremgået var de søskende til min morfar, Frants Carlos Svendsen og deres
niece, min mor, Rigmor Amalie Søgaard blev gift med min far, der var opvokset i
Fredericia og senere blev overværkmester ved Hærens Våbenarsenal: Jens Henrik
Røjgaard, som blev ansvarlige for mig, der meget senere bl.a. har arbejdet i 1½ år
hos Jens Petersen og co. i Padborg, men som senere, efter 3 års militærtjeneste og
lidt universitets studier, blev lærer, dels i folkeskolen og desuden nogle år som
timelærer på Århus seminarium, samt et par andre ting. Bl.a. lidt museumsarbejde
efter min pensionering.
16
17
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
På grund af familieforholdet blev min mor indsat som eksekutor i boet, hvor der lå et
klart defineret testamente, med mange små personlige hensyn og pudsige
vedtegninger.
Bl.a.: i forbindelse med omtalen af billederne af de to gamle bedsteforældre, som min
mor jo havde kendt. ”Til bevaring, i kærlig erindring – (husk lunkent vand og bløde
klude). Man overlod ikke noget til tilfældighederne.
Her var også billederne af de tre søskende, som min mor straks videregav til mig.
Men da jeg ikke på det tidspunkt havde den fornødne plads til dem, så tilbød vi den
daværende formand, fru dyrlæge Dahlkild, at deponere dem til ophæng i huset, hvor
opbevaringsforholdene imidlertid, på grund af det skiftende klima, sommer og vinter,
tilsyneladende ikke er så egnede. Bestyrelsen har derfor besluttet, at billederne nu
skal tilbageleveres.
Testamentet havde også bestemmelsen om, at der skulle betales for gravstedet på
Genner kirkegård i 50 år efter længst levendes død.
Det udløb så pr 31. december i 2011 og i mellemtiden havde jeg talt med
grænseforeningen, som svarede, at man foreløbig gerne ville overtage
vedligeholdelsen af gravstedet i en 5 årig periode. Det glædede os meget, og så ser
vi, hvad der sker, når den tid er gået.
Sluttelig kan jeg nævne, at jeg er i færd med at lave en registrant over Theodor
Svendsens produktion. Til brug for det prøver jeg på at indsamle alle oplysninger, i
lighed med dem vi kender fra museer og gallerier: Billedtype, format, motiv og
datering, hvis den findes, samt til brug for mit arbejde, hvem billedet nu tilhører.
Hvis det skulle komme til en publicering af registranten vil tilhørsforholdet kun blive
nævnt, hvis det drejer sig om en institution eller lignende, ellers blot angivet som
”privat eje”.
Til dette brug har jeg her nogle små skemaer, som jeg vil bede om at man tager med,
hvis man har sådanne oplysninger. Min adresse står på bagsiden.
Hvis der er nogen, der har noget at spørge om, er man meget velkommen, men
foreløbig vil vi, om et øjeblik, afslutte med, på familiens vegne, at overrække en ny
gæstebog, som forhåbentlig kan holde et godt stykke ind i de næste 50 år. Til den tid
vil jeg ikke love, at jeg kan komme, men vi håber, at der er nogen, der vil holde
forbindelsen ved lige
Til lykke med de første 50 år, arrangementet og tusind tak for tålmodig lytten i dag.
17
18
[Skriv dokumentets titel]
Hytten 1936 – Gennerhus 2012
Materialet er samlet og bearbejdet i foråret 2012 af Palle Øvli Røjgaard, Trige,
på baggrund af familiens arkivalier, oplevelser og mundtlige overleveringer.
Vedrørende faglige oplysninger om Theodor Svendsen henvises til
Kulturarvsstyrelsens forside: ”Weilbachs kunstnerleksikon”, 4. udgave 1994.
Genealogiske data:( Google) Kgl. Estafette Jens Svendsens efterslægtstavle, som er
under løbende revision.
© Ovenstående ”Et tidsbillede” må gengives i sin helhed eller i uddrag, med angivelse
af kilde.
Bortset fra enkelte sproglige og redaktionelle rettelser er teksten identisk med den i
”Gennerhus” henliggende kopi af manuskriptet til mit indlæg, den 13. maj 2012, for
hvilken samme © er gældende.
Trige, den 23. april 2013.
Palle Øvli Røjgaard.
18