MILJØSTATUSRAPPORT 2011

MILJØSTATUSR A PPORT 2011
Den danske nordsø
Miljøstatusrapport 2011
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion
- Politik for sundhed, sikkerhed
og miljø (HSSE)
- Virksomhedsprofil
Forord
- Mark Wallace
- Ledelsesgruppen:
Ny organisation i Maersk Oil
2. Danske aktiviteter
3. Udledningstilladelser, røde
kemikalier og freon
4. VVM Danske forretning
5. Miljøpåvirkninger
6. Miljødata
7. Miljømålsætninger for 2012
Redaktion:
Maersk Oil, marts 2012
Grafisk design og produktion: almaco
Politikforsundhed,sikkerhedogmiljø(HSSE)
MÅL
• Beskyttelseafmedarbejdere,aktiverogdeområder,hvorviharaktiviteter
• Minimeringafmiljøpåvirkninger
• AnvendelseafinternationalBestPracticepåheleHSSE-områdetsamtoverholdelseafgældendelokallovgivning
• Udviklingafenvirksomhedskultur,derfremmerløbendeforbedringeraf
HSSE-indsatsen
CorporateManagersogOperating
UnitManagersskalsikre,atdenne
HSSE-politikvidereformidlestil
samtligemedarbejdereogandre
interessenter.
Jakob Thomasen
CEO,MaerskOil
August2010
INDSATSOMRÅDER
SamtligeMaerskOil-virksomhederforpligtersigtilat:
• VaretageHSSE-områdetsomethvertandetvigtigtforretningsområde
• BegrænseHSSE-risicisåmeget,somdetmedrimelighederpraktiskmuligt
viaetlokaltledelsessystem,deropfylderkraveneihenholdtilMaerskOils
CorporateManagementSystem
• Løbendeforbedreeffektivitetenafdetlokaleledelsessystem
• Træffesamtligerimeligeforanstaltningertilforebyggelseafpersonskade,
helbredsproblemer,forureningogbrudpåsikkerhedenmedudgangspunkti
enrisikobaserettilgang,derskalsikrefunktionsdygtigeaktiver,kontrolmed
arbejdetogetforsvarligtarbejdsmiljø
• OpstilleogløbenderevidereHSSE-målsætninger,-målog-programmer
• Foretageåbenrapporteringvedr.opfyldelsenafHSSE-målsamtfokusere
påløbendeforbedringer
• Sikredetfornødneberedskabtilimødegåelseafnødsituationer
• StilleenpassendeHSSE-uddannelsetilrådighedformedarbejderne
• MotivereogbelønnemedarbejderneforengodHSSE-indsats
• Sikre,atentreprenørervaretagerHSSE-områdetioverensstemmelsemed
dennepolitik
1
Introduktion
Denne miljøstatusrapport giver
et overblik over Maersk Oils
miljøresultater i den danske del
af Nordsøen i 2011.
Rapporten omhandler således de faktuelle
udledninger af olie, kemikalier, CO2 og andre
stoffer, ligesom den beskriver, hvordan
Maersk Oil arbejder med at nedbringe sin
miljøpåvirkning. Endelig er de fastlagte
miljømålsætninger for 2012 beskrevet.
Om Maersk Oil
Maersk Oil blev stiftet i 1962, samme år
som A.P. Møller fik tildelt koncessionen
på efterforskning og produktion af olie
3
og gas i Danmark. Maersk Oil er en del af
A.P. Møller - Mærsk Gruppen. Gennem årene
har Maersk Oil udviklet sig fra at være en
dansk operatør i den danske Nordsø til et
internationalt olie- og gasselskab med en
daglig opereret produktion på 625.000 tønder
olieækvivalenter. Maersk Oil har olie- eller
gasproduktion i den danske og engelske del
af Nordsøen, Qatar, Algeriet, Kasakhstan og
Brasilien, og udover efterforskning i disse
lande, har Maersk Oil også efterforskning i
Angola, Norge, Kurdistan og Grønland, og i
den amerikanske del af den Mexicanske Golf.
I Danmark varetages operationen af
Maersk Oil på vegne af Dansk Undergrunds
Consortium (DUC), der er et samarbejde
mellem A.P. Møller - Mærsk (39%), Shell (46%)
og Chevron (15%).
6° 15’
Danmark
Esbjerg
1
4
Miljøstatusrapport 2011
Forord af Mark Wallace
2011 har over en bred kam været et
godt år for Maersk Oils operation i
den danske Nordsø. Vi har leveret
den produktion, som vi har lovet, og
vi kan med rank ryg se tilbage på
vores sikkerheds- og miljøresultater.
De positive takter skyldes vores
fokus på at eliminere uheld, og vores
ambition er at blive ’Incident-Free’.
For at opnå dette har samtlige medarbejdere
og konsulenter, i alt over 2,000 mennesker,
deltaget i orienteringsmøder eller workshops.
Her er det blevet belyst og diskuteret, hvilken
adfærd det kræver at eliminere uheld. Udgangspunktet er os selv, at vi tager vores
forpligtelse til et ’Incident-Free’ Maersk Oil
alvorligt og griber ind, hvis vi ser eller er i en
usikker situation. Denne adfærdsændring vil
på sigt kunne ses i sikkerhedsstatistikkerne,
og afledt i vores miljøresultater.
5
Miljøstatusrapport 2011
Derudover har Lloyds Register Scandpower
auditeret nogle af vores arbejdsprocesser,
eksempelvis vores olie i vand målinger.
Deres arbejde er udmundet i en række forslag til at effektivere og optimere vores processer, som vi løbende har implementeret
gennem året.
Mark Wallace, Managing Director, Maersk Oil i Danmark.
Vores miljøresultater er også hjulpet på vej af
mere ambitiøse miljømål og et miljøledelsessystem, der fokuserer vores indsats på de
rigtige ting. For eksempel har vi igen i 2011
reduceret mængden af olie i produceret vand.
I 2012 fortsætter arbejdet med at forbedre
vores miljøresultater. Vi har sammen med
Miljøstyrelsen sat os nye og højere mål, ligesom vores intensiverede fokus på sikkerhed
forhåbentlig vil begrænse oliespild og andre
utilsigtede udledninger. Men det er også
væsentligt at understrege, at det bliver en
hård kamp at fortsætte den positive trend.
Den resterende olie i Nordsøen gemmer sig
i endnu tættere kalklag, som kræver flere
stimuleringer at få til at flyde og dermed udvinde. Og det kræver mere vand at få den tilbageværende olie udvundet. Vand, som sidenhen skal renses, men som også efterlader
en mindre mængde olie i det udledte vand.
Det kan lade sig gøre at holde mængden af
olie i det udledte vand lav, men det er ikke
realistisk, at vores nedadgående trend fortsætter for evigt.
Vores målsætning er klar – vi skal udvinde så
meget af den resterende olie som muligt, og
det skal vi gøre uden uheld og med øje for at
begrænse vores miljøpåvirkning.
5
Miljøstatusrapport 2011
Forord af ledelsesgruppen
Ny ledelse i Maersk Oil – Ny organisation
Sidste år introducerede Maersk Oil
en ny organisationsmodel for sine
aktiviteter i Danmark. En model
som inddelte de 50 platforme i den
danske Nordsø i tre overordnede
aktiver – Halfdan, Tyra og Dan/Gorm.
Målet med den nye organisation er at etablere
en kultur, fokuseret på at drive performance
gennem hele livscyklussen af et felt. På den
måde vil vi maksimere olie- og gasudvind-
ingen fra de enkelte felter. For at optimere
driften, er de forskellige discipliner integreret
i de tre teams. Det vil sige, at tekniske discipliner, operation, vedligehold og supportfunktioner er samlet i samme team (Halfdan, Tyra
eller Dan/Gorm). Det forkorter kommandovejene, og åbner op for videndeling og samarbejde på tværs.
Det overordnede mål er som sagt at blive
bedre i stand til at producere den olie og gas,
der er tilbage i de enkelte felter.
En anden og ligeså væsentlig målsætning
er at forbedre vores HSE resultater (Health,
Safety, Environment). Især vores processikkerhed – det er her, vi kan forebygge
hændelser i at ske. Vi har derfor nedsat et
tværgående sikkerhedspanel i slutningen
af 2011.
Sikkerhedspanelet afholder regelmæssige
møder om uheld og nærved hændelser, for at
lære af disse, så man undgår dem i fremtiden.
Det overordnede ansvar for HSE er fortsat
et linjeansvar, men ansvaret for at levere de
nødvendige HSE resultater ligger hos alle, fra
folk i frontlinjen til den øverste ledelse og på
tværs af teams og funktioner.
I 2012 har vi et højt aktivitetsniveau i den
danske Nordsø, vi har således 4 borerigge
kontraheret til at bore nye brønde, samt
reparation og genboring af gamle brønde.
Disse opgaver bliver styret af Drilling Operations, der står for planlægningen og super-
Miljøstatusrapport 2011
viseringen af aktiviteterne. Fokus er at minimere risikoen for personalet, vores faciliteter og miljøet, og derfor bliver der stillet høje
krav til vores leverandører, før de bliver tildelt
en kontrakt. Det gælder især vores samarbejdspartneres evne til miljøledelse. I forbindelse med brøndinterventioner, fører vi
tilsyn og kvalitetskontrol, herunder inspektion af entreprenørernes udstyr og personale med ansvar for brøndkontrol.
Det er ikke et marketing stunt, når vi siger,
at vi vil eliminere alle uheld – det er en benhård målsætning. Skal vi nå dette, kræver
det blandt andet et tættere samarbejde
med vores leverandører, så vi kan skabe en
fælles forståelse af, hvad der skal til for at
blive ’Incident-Free’. Vi er nået langt i det forgangne år, og vi kan godt tillade os at være
opmuntret af de gode HSE-resultater, især
på miljøfronten. Men der er stadig lang vej
igen, før vi er i mål, så arbejdet fortsætter i
de kommende år.
7
2
Miljøstatusrapport 2011
Danske aktiviteter
9
Miljøstatusrapport 2011
Det meste af den producerede
olie og gas fra Nordsøen stammer
fra kridtformationer, som findes
mellem 1.500 og 2.500 meter
under havbunden.
Formationerne består af mikroskopiske algerester, og danner en struktur med typisk 20 til
40% hulrum. Disse hulrum består af såkaldte
porer, hvis størrelse og tæthed fortæller om
vand og olies evne til at strømme igennem
(kaldet permeabilitet) og derefter ind i produktionsbrønden. Porestrukturen i de danske
felter i Nordsøen er meget kompleks, og giver
kridtet en usædvanlig lav permeabilitet, hvis
man sammenligner den med de sandstensformationer, der er i mange andre felter i
Nordsøen. For at kunne udvinde olie og gas
fra kridtreservoirer med lav permeabilitet,
er man nødt til at stimulere brønden med
kemikalier og/eller vand under højt tryk.
Maersk Oils felter indeholder forskellige
mængder og blandinger af olie og gas. Felterne Dan, Dagmar, Gorm, Halfdan, Kraka,
Lulita, Regnar, Rolf, Skjold, Svend og Valdemar producerer hovedsageligt olie, mens
Halfdan Nordøst, Tyra, Tyra Sydøst, Roar og
Harald først og fremmest producerer gas
med lidt olie/kondensat.
I Maersk Oil opererer man med et eksempel, der har til formål at vise, hvor
vanskeligt det er at producere i den
danske del af Nordsøen: Hvis man fylder
et badekar med vand og bruger en kalksten
fra den danske Nordsøen som prop, så vil det
tage ca. 30 år, før badekarret er tømt. Bruger
du derimod en sandsten (fra eksempelvis
De danske felter og offshoreinstallationer
(platforme og rørledninger) er relativt små
sammenlignet med de andre Nordsølandes.
Rent praktisk er installationerne forbundet
som ét anlæg, og al olie og gas eksporteres
til land fra samme sted.
Norge), så er badekarret tømt efter ca. 14
dage. Det siger lidt om, hvor små hulrummene er i kalkstenene – som kan sammenlignes med tavlekridt. Disse tætte kalkreservoirer findes i både Danmark og Qatar.
3
10
Miljøstatusrapport 2011
Udledningstilladelser – røde kemikalier og freon
I kølvandet på mediesagen fra
december 2010, hvorunder der blev
sat spørgsmålstegn ved Maersk
Oils overholdelse af gældende
danske lovgivning på miljøområdet,
blev det efter aftale med Miljøstyrelsen besluttet at udpege en
uafhængig tredjepart til at gennemgå procedurer og arbejdsgange,
samt verificere resultaterne.
gange og procedurer, således at disse blev
mere robuste. Herudover blev der påpeget
organisatoriske forhold, som det kunne
være ønskeligt at korrigere for at opnå en
mere optimal gennemførelse af det store
og vigtige arbejde, der foretages offshore af
ledelsen og laboranterne tilsammen.
Lloyds Register Scandpower forestod gennemgangen og konkluderede, at Maersk Oil
havde etableret de procedurer og processer,
der var nødvendige for at overholde udledningstilladelserne.
Maersk Oil har året igennem arbejdet sammen med laboranter, og andre eksperter,
for at få gennemgået alle procedurer, og
forbedret ordlyden, så misforståelser ikke
længere er mulige.
Endvidere resulterede gennemgangen i et
antal anbefalinger til justeringer af arbejds-
Den positive udvikling i vores miljøresultater
er fortsat i 2011, og det er sket som følge af
Resultatet af gennemgangen blev ligeledes
benyttet af Miljøstyrelsen, til at præcisere
visse af bestemmelserne i udledningstilladelserne for renset og udledt produceret vand.
den opmærksomhed og det engagement,
der udvises fra alle medarbejdere, involveret i vores aktiviteter.
Hvad angår udledning af olie med produceret vand, blev 2011 et godt år. Det producerede vand er blevet renset til den hidtil
laveste koncentration af olie, og den samlede mængde af udledt olie er blevet yderligere reduceret. Den gennemsnitlige koncentration af olie i produceret vand ligger
nu under 7 mg/l, og den samlede udledning
af olie ligger under 160 tons, i forhold til en
tilladt udledning på 200 tons.
Røde kemikalier udfasning
I henhold til OSPAR-aftalen skal udledning
af røde kemikalier (kemikaler som vurderes
svært nedbrydelige, giftige og/eller der er
risiko for at de ophobes i marine organismer)
ophøre i 2017. I offshorehandlingsplanen
Miljøstatusrapport 2011
med Miljøministeren var dette mål fremrykket til 2008.
Dette viste sig at være for optimistisk. Udledningen er faldet drastisk, og i 2012 vil vi evaluere alternative metoder og kemikalier, som
kan erstatte brugen af de få røde kemikalier,
der fortsat anvendes.
Freon projekt
Brugen af Freon 22 vil ikke længere være
tilladt ved udgangen af 2014. Maersk Oil har
derfor til hensigt at udfase brugen af Freon
22 senest ved udgangen af 2013, og der vil
blive iværksat planer for at sikre dette.
4
Miljøstatusrapport 2011
VVM Danske forretning
Vurdering af Virkninger på Miljøet
(VVM) for DUCs aktiviteter i Nordsøen er udformet som 5-årige
vurderinger af aktivitetsniveauet
for de kommende fem år.
Senest er VVM godkendt af Energistyrelsen
for perioden 1. januar 2011 til 31. december
2015. Den opdaterede og godkendte VVM er
tilgængelig på Energistyrelsens hjemmeside.
I 2005 udsendtes miljøvurderingen ”Vurdering af virkning på miljøet fra yderligere brønde,
juli 2005”. Denne miljøvurdering dækker de
miljømæssige konsekvenser som følge af
mulige udbygninger, omfattende tilsammen
151 yderligere produktions- eller injektionsbrønde. Til denne miljøvurdering blev der i forbindelse med Halfdan fase 4 udbygningsplanen, lavet et tillæg dækkende 8 yderligere
brønde, installation af HBD proces platformen
og ændring af de eksisterende platforme (HBA
og HBB) fra ubemandet til bemandet status.
I den kommende 5 års periode, frem til 2016,
forventer Maersk Oil at have behov for at
bore yderligere brønde i Nordsøen. Der er
derfor foretaget en ny samlet Vurdering af
Virkningen på Miljøet.
Miljøvurderingen omfatter boring af yderligere
brønde, de tilhørende ændringer og udbygninger af anlæg og driften af de samlede produktionsanlæg og produktion fra de eksisterende
13
Miljøstatusrapport 2011
brønde. Brøndene er beliggende vest for 6°
15’ østlig længde som vist på figuren side 3.
Området betegnes under et som Aktivitetsområdet.
Miljøvurderingen dækker således et aktivitetsomfang, indenfor hvilket de fremtidige brønde
med tilhørende produktion – afhængig af
behov og muligheder – vil kunne rummes.
Miljøvurderingen giver en samlet oversigt over
igangværende og mulige nye aktiviteter i om
rådet, og disses mulige påvirkninger af miljøet.
Dermed opnås et samlet overblik og indsigt,
som sikrer, at de samlede påvirkninger af
miljøet kendes og vurderes. Samtidig giver
det mulighed for at prioritere den fremtidige
indsats, for at reducere en eventuel påvirkning
af miljøet. I redegørelsen forefindes således:
• En samlet beskrivelse af eksisterende ud bygninger og mulige fremtidige udbygninger
• Skøn over udbygninger, produktion og udledning i perioden 2011-2015
• En opdateret detaljeret kortlægning af natur og miljø i området
• Gennemgang af anvendte metoder til vurdering af natur og miljø i området
• Vurdering af den samlede effekt på
miljøet af eksisterende og fremtidige udbygninger, omfattende boring og
drift af brønde samt bygning og drift
af anlæg
• Vurdering af alternative drifts- og udbygningsteknologier
• Vurdering af den miljømæssige effekt af uplanlagte hændelser
• Forebyggende foranstaltninger
• Socioøkonomiske konsekvenser
• Miljøkontrolsystemer.
Miljøvurderingen er udført i henhold til bekendtgørelse nr. 359 af 25. marts 2010 om
VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder, samt
beskyttelse af visse arter ved projekter om
kulbrinteudvinding, rørledninger, m.v. på
søterritoriet og kontinentalsoklen. Energistyrelsen er den ansvarlige myndighed.
Som ansvarlig operatør er det Maersk Oils
langsigtede målsætning gennem principperne om Best Available Technology (BAT)
og Best Environmental Practices (BEP), at
sikre miljøet bedst muligt mod skadelige påvirkninger. Målet søges nået over tid, gennem
løbende forbedringer og en prioriteret indsats med reduktion af udledninger af de til
enhver tid mest skadelige stoffer.
Det betyder, at der ved etablering og udvidelse
af anlæg, anvendes den til enhver tid bedste
til rådighed værende, praktisk anvendelige teknologi, således at fremtidige anlæg i miljømæssig henseende vil være lige så gode eller
bedre end tidligere anlæg. Effekten af miljøforbedrende tiltag, som stadig er i udviklingsstadiet og endnu ikke implementeret, er i miljøvurderingen ikke taget i betragtning, men vil
på sigt kunne reducere miljøbelastningen.
5
Miljøstatusrapport 2011
Maersk Oil har implementeret et ISO 14001 certificeret miljøledelsessystem. Når man har implementeret et sådant system, er man forpligtet til at identificere sine væsentligste miljøpåvirkninger. Derudover
skal man opstille målbare mål og handlingsplaner, der styrker arbejdet
med kontinuerlige forbedringer.
I vores offshoreaktiviteter anvender vi avanceret teknologi og arbejdsprocesser, som
sikrer, at vi har en energieffektiv produktion.
Desuden er der fokus på, at vores aktiviteter
påvirker miljøet mindst muligt.
Miljøledelse
Miljøledelse handler om overblik og om at
sætte sit miljø- og klimaarbejde i system.
Det giver overblik over organisationens
miljø- og klimapåvirkninger, så indsatsen
De miljøpåvirkninger som vi har identificeret
som de væsentligste, nævnes i det følgende.
Miljøpåvirkninger
kan sættes ind, hvor der er et behov, og
hvor der kan gøres en forbedring. Samtidig danner miljøledelse basis for en bedre
Kemikalier
Kemikalier anvendes til flere formål på vores
faciliteter på Nordsøen.
og målrettet styring af forbrug af f.eks.
energi og råvarer.
ISO 14001 er en international standard; et
Produktionskemikalier anvendes til at forbedre den separationsproces, der foregår,
når produktionsstrømmen, der består af
værktøj til at nå strategiske miljø mål og
arbejde struktureret med miljøledelse.
15
Miljøstatusrapport 2011
råolie, naturgas og vand, er hentet op på
platformen. Sikkerhedsmæssigt er det
også nødvendigt at beskytte vores anlæg
mod bakterievækst og tæring, hvilket også
foregår med kemikalier. Nogle af disse kemikalier kommer ikke i kontakt med havmiljøet,
mens andre bliver udledt i havet sammen
med produceret vand fra feltet. Alle vores udledninger af vand og kemikalier til havmiljøet
er reguleret af tilladelser fra myndighederne.
Kemikalier opdeles i Danmark i henhold til
OSPARs anbefalinger i farverne rød, gul og
grøn. De røde kemikalier giver anledning til
bekymring, på grund af flere miljøskadelige
egenskaber. De er den største risiko for
miljøet og ønskes derfor udfaset.
Det kan være en udfordring at afgøre om
store mængder af et grønt kemikalie vil udgøre en lige så stor miljøbelastning, som en
væsentlig mindre mængde af et gult. Denne
udfordring forventer de danske myndigheder
at den nye RBA-vurderingsmetode (RBA=
Risk Based Approach) vil kunne give svaret
på for den enkelte platform. Vurderingsmetoden er ved at blive udviklet i OSPAR
og forventes færdig i år.
Da platformene er forskellige mht. alder og
produktionsformer (gas produktion, olie
produktion, vandinjektion til trykstøtte, gas
løft etc.), er det selvsagt også forskelligt, hvor
stor en emission den enkelte platform har.
Drivhusgasser og CO2
Det kræver energi at separere produktionsstrømmen, ligesom det også kræver energi
at transportere olie, gas og vand mellem felterne og i rørledningerne ind til land. Felterne er
forskellige, og det kræver derfor også forskellige mængder energi på de enkelte platforme,
at producere og håndtere olien og gassen.
Alle vores installationer er designet til, og
bliver vedligeholdt for, at holde udledninger
til havet og emissioner til luften på så lavt
et niveau som muligt og samtidig sikre en
effektiv og miljøansvarlig produktion. Vores
udledning af CO2 reguleres af international
lovgivning og det danske CO2-kvotesystem.
Vores udledning af NO x reguleres af den NO x
skat, som regeringen indførte i 2010. For at
sikre tilstrækkelig dokumentation for vores
CO2 og NO x udledninger, har vi indført overvågningsplaner for alle felter.
Vi producerer hovedparten af den energi, vi
bruger direkte på platformene, ved at bruge
noget af den gas, vi producerer. Af sikkerhedshensyn afbrændes også en lille del af den
producerede gas. Afbrændingen af denne
gas foregår i særlige afbrændingstårne, og
kaldes for flaring. Ved energifremstilling og
flaring udledes der CO2, NO x og SO x .
Reinjektion af produceret vand
For at øge indvindingsgraden af olie og gas,
injiceres der vand i de modne oliefelter (Dan,
Gorm, Halfdan og Skjold). Vandinjektionen op-
16
retholder trykket og skubber olien hen mod de
producerende brønde, så den kan hentes op
til overfladen. Størstedelen af det injicerede
vand er havvand.
En væsentlig del af den væske der hentes op
fra undergrunden, består af vand. Når seperationsprocessen er færdig, er produktionsstrømmen opdelt i tre dele; olie, gas og vand.
I stedet for at dumpe dette vand i havet, vil
det være naturligt at lede det tilbage til undergrunden igen. Dette er muligt visse steder,
hvor det producerede vand reinjiceres
sammen med havvand. Inden det producerede vand reinjiceres, renses det naturligvis
på lige fod med det vand der ledes over bord.
På Gorm og Skjold felterne reinjiceres mere
end 90% af det producerede vand efter rensning sammen med havvand.
Det er et ønske at reinjicere det producerede
vand andre steder, så den miljømæssige
belastning af havmiljøet minimeres. Der er
Miljøstatusrapport 2011
imidlertid forskellige krav til det vand, der
kan reinjiceres, så man ikke risikerer at ødelægge det reservoir, som vandet ledes tilbage i. Det er blandt andet meget vigtigt, at
der ikke findes alt for mange og store partikler
i vandet, så de meget fine hulrum i formationen blokeres af disse partikler. Derfor kan
det være nødvendig at rense vandet yderligere. Det er et ønske at forsøge at reinjicere
produceret vand på Dan feltet. Derfor foregår der i øjeblikket et studie med en ny filterteknologi for at undersøge mulighederne for
at rense det producerede vand, så det får en
kvalitet, hvor man kan reinjcere det.
Reinjektion af produceret vand giver dog en
del udfordringer. Der sker en biologisk proces
der udvikler H2S (svovlbrinte), som er en giftig
gasart. Yderligere dannes der kedelsten, som
aflejres i rørføringer. Det er en kemisk reaktion,
hvor der udfældes mineraler fra reservoiret,
i injektions- og produktionsbrønde samt i
rørledninger og anlæg.
Olie i produceret vand
Reinjektion af det producerede vand er ønskeligt, men ikke muligt på mange af vores felter.
Men vi renser naturligvis vores producerede
vand i vandbehandlingsanlæg, før det enten
bliver ledt ud i havet eller reinjiceret igen.
Vi overvåger nøje alle udledninger af vand, og
koncentrationen af olie i vandet bliver målt
før det bliver ledt ud. Olieindholdet i vandet
overholder Miljøstyrelsens grænseværdier,
blandt andet fordi vi løbende optimerer vandbehandlingsanlæggene.
For at sikre hurtig optimering af anlæggene,
har vi taget on-line målere i brug på flere
af platformene. Disse on-line målere viser
kontinuerligt koncentrationen af olie i det
producerede vand, hvorfor vi hurtigt kan
reagere, hvis koncentrationen pludselig
stiger, og vi kan ydermere hurtigt få en fornemmelse af om den efterfølgende procesoptimering har haft en effekt.
17
Miljøstatusrapport 2011
Indimellem sker der desværre stadigvæk
mindre utilsigtede udledninger. Utilsigtede
udledninger er ikke tilladt, hvorfor det er
vores mål at undgå disse.
source. Vi opsamler alt affald og bringer
det til land. Kildesortering anvendes, og
det er et mål at genanvende så meget
affald som muligt.
Reinjektion af produceret vand
Mængden af udledt olie kan reduceres ved at
øge reinjektionen af produceret vand i reservoirerne, eller ved at injicere produceret vand
i andre undergrundsformationer. Det er et tiltag som Maersk Oil ser på mulighederne for.
Reinjektion af produceret vand i felterne begyndte i 1992 og fortsætter stadig med sti-
Beskyttede naturtyper og arter
Vi følger gældende lovgivning, og derfor også
EU’s habitats direktiv, for beskyttelse af
naturtyper og dyrearter. Der lever havpattedyr, som for eksempel marsvin, omkring offshore installationerne. Disse beskyttede arter
overvåges rutinemæssigt, for at vurdere om
offshore aktiviteterne har en væsentlig indflydelse på deres levevilkår.
I juni 2010 påbegyndte vi test af reinjektion af produceret vand i to vandinjektionsbrønde på
gende mængder af produceret vand, og en mindre andel af havvand. Maersk Oil reinjicerer
produceret vand i oliefelterne Gorm og Skjold for at øge trykket i undergrunden, og dermed øge olieindvindingen. Injektion af produceret vand har dog vist sig at være en udfordring i forhold til vedligeholdelse af udstyr og aflejringer, da det udvikler rust og kedelsten.
Dan feltet. Ved en sådan test er det vigtigt at følge udviklingen af vandsammensætningen,
samt påvirkningen af injektiviteten i brøndene. Testen er på nuværende tidspunkt sat på hold,
til fordel for andre aktiviteter, men forventes igangsat igen. Hvis testen falder positivt ud, vil
der være basis for yderligere reinjektion af det producerede vand på Dan og Halfdan felterne.
For at finde muligheder for at forbedre rensningen af det producerede vand, har en SemcoMem testunit også været sat i drift. Denne unit består af nogle keramiske filtre (CoMeTas
filtre), som skal bidrage til rensning af vandet og dermed en forbedring af vandkvaliteten,
og fjernelse af faste stoffer fra det producerede vand. Det har imidlertid vist sig at dette ikke
Affald
Maersk Oil betragter affald som en res-
er en nem opgave, hvorfor det nu gives et sidste forsøg.
6
Miljøstatusrapport 2011
n Gas (mil. tons olieækvivalent)
n Olie (mil. tons)
n Produceret vand (mil. tons)
n Total væskeproduktion (gas, olie og vand i mil. tons)
Miljødata
2007
9,2
13,7
34,0
56,9
2008
9,0
12,5
35,2
56,7
2009
7,8
11,6
34,2
2010
7,2
10,6
35,0
2011
6,2
9,8
34,2
53,6
52,8
50,2
Figur 1: DUCs produktion af olie, gas og vand i
perioden 2007-2011.
Produktion
De fleste af felterne i Nordsøen er modne
felter, hvilket betyder, at der er produceret
fra disse i mange år, og produktionen er aftagende. Konsekvensen af dette er, at sammensætningen og mængden af den væskeproduktion, der hentes op fra undergrunden,
ændrer sig. Mængden af kulbrinter falder,
mens mængden af vand stiger.
I figur 1 ses udviklingen i produktionen af
kulbrinter og mængden af produceret vand
i perioden 2007 til 2011. Ligeledes kan den
totale produktion af olie, gas og vand (væskeproduktionen) der behandles på anlæggene
også ses.
Af figuren ses, at produktionen af olie og gas
er faldet henover årene. Denne udvikling for-
19
Miljøstatusrapport 2011
ventes at fortsætte i årene frem, som konsekvens af de modne felter, og at der kun
i begrænset omfang tilføres ny produktion.
sen og vandet skilles fra hinanden i et behandlingssystem. Dette system består af
flere processer.
Ressourceudnyttelse
Naturgas: Produktionen af naturgas blev
i 2011 ca. 6,6 milliarder kubikmeter (Nm3).
Af den totale mængde gas er 88,5% blevet
eksporteret til land til salg via rørledninger.
9% af gassen er brugt som energikilde på
platformene, og 1,5% er blevet reinjiceret i
felterne. Den resterende procent af gassen
er blevet afbrændt (flaret). Afbrændingen
foregår af sikkerhedsmæssige årsager, men
det er målet at begrænse afbrænding af gas
mest muligt.
Efter separationsprocessen ledes vandet
til vandbehandlingssystemerne, hvor olien
og gassen skilles fra, typisk ved en kombination af separatorer, hydrocykloner og centrifuger. På nogle felter reinjiceres det producerede vand tilbage i reservoiret, for at øge
trykket. Dette øger produktionen af olie og
vand, og udledningen af produceret vand til
havet reduceres.
Produceret vand: Produktionen i Nordsøen
foregår ved, at brøndene på de enkelte felter
producerer en blanding af gas, olie og vand,
som hentes op på platformen. Når væsken
er hentet op på platformen undergår væsken en separationsproces, hvor olien, gas-
• Felternes individuelle fysiske egenskaber
• Mængden af produceret vand
• Indholdet af både naturligt forekommende
komponenter og tilsatte komponenter i det producerede vand
• Mulige rensningsmetoder for produceret vand
n Salg – 88,5%
n Reinjektion – 1,5%
n Flaring – 1,0%
n Energikilde – 9,0%
Selvom det producerede vand har været
igennem både en separations- og en rensningsproces, er det ikke alle steder, at det
producerede vand har en sådan kvalitet, at
reinjektion er mulig.
For at vurdere om reinjektion er mulig
spiller en række faktorer ind. Disse faktorer
er følgende:
Figur 2: Udnyttelse af produceret naturgas.
20
Miljøstatusrapport 2011
n Reinjiceret produceret vand (mil. m3)
n Udledt produceret vand (mil. m3)
2007
9,2
23,2
2008
7,9
25,5
2009
8,7
23,9
2010
9,3
24
2011
9,1
23,5
Figur 3: Mængden af produceret vand som blev udledt
til havet eller reinjiceret i undergrunden i perioden
2007-2011.
De steder, hvor reinjektion af det producerede
vand ikke er mulig, udledes det til havet. Som
tidligere nævnt renses det producerede vand
uanset, om det kan reinjiceres eller udledes
til havet.
I figur 3 ses de årlige mængder af produceret
vand, der reinjiceres i felterne eller udledes i
havet. Over 25% af det producerede vand,
fra vores felter i Nordsøen, reinjiceres i øjeblikket, og der er forsøg i gang med henblik
på at øge reinjektionsgraden af det producerede vand.
i figur 4. Mængden af olien er reduceret med
over 50% mellem 2007 og 2011.
Ifølge undersøgelser af havbunden har disse
olierester minimal indflydelse på miljøet. Men
det betyder ikke, at vi ikke har fokus på dette
og gør, hvad der er teknisk og operationelt
muligt for at minimere mængden der udledes.
Figur 5 viser den årlige gennemsnitlige koncentration af olie i det producerede vand i
milligram per liter (mg/l).
Udledninger til havet
Olie i produceret vand: Vi optimerer og forbedrer løbende vores rensningsmetoder,
men trods det vil det producerede vand stadigvæk indeholde en lille rest af olie, uanset
om det reinjiceres eller udledes til havet.
I perioden 2007 til 2011 har mængden af produceret vand været stabil, alligevel er det lykkedes os, at reducere oliekoncentrationen med
næsten 60% i denne periode. Der foretages
dagligt målinger af oliekoncentrationen i det udledte producerede vand, og der foregår løbende
procesoptimering af rensningsprocesserne.
Den totale årlige udledning af olie i produceret
vand, der udledes til havet opgjort i tons, ses
Vi vil overholde den af OSPAR fastsatte
grænseværdi på 30 mg/l som gennemsnitlig
21
Miljøstatusrapport 2011
månedsværdi. I 2011 lykkedes det ikke helt,
idet to platforme, hver i en enkelt måned,
ikke har været i stand til at overholde dette.
Harald havde i juni en værdi på 35 mg/l på
månedsgennemsnit, mens Dan i december
opnåede et gennemsnit på 32 mg/l. Den primære årsag til overskridelserne, er forstyrrelser ved opstart af produktion og hel eller
delvis nedlukning af produktionen.
Vi stræber altid efter at nå vores mål, og et
mål er, at vi på samtlige udledningssteder
på samtlige platforme har en gennemsnitlig
månedsværdi af olie i det udledte vand på
under 30 mg/l. Metoden til at nå dette mål
er løbende optimering af processerne og
god produktionsplanlægning.
Selvom vi i 2011 også har haft overskridelser
af månedsgennemsnittet på de 30 mg/l, har
vi også i år haft en meget positiv udvikling
i både den totale mængde af udledt olie og
oliekoncentrationen i produceret vand.
Vores løbende procesoptimering er blevet
væsentlig forbedret, da vi på flere af felterne
har installeret on-line målere, som kontinuerlig måler koncentrationen af olie i det producerede vand. Det har betydet, at vi hurtigere
bliver klar over, hvis processen ikke kører
optimalt, samtidig med, at effekten af optimering af processen kan følges. Vores mål er, at
vi i løbet af 2012 vil have installeret on-line
målere på alle vandbehandlingsanlæg på
alle vores platforme.
n Total mængde af udledt olie (tons)
På grund af modnede felter, vil mængden af
produceret vand stige i de kommende år. Der er
derfor et behov for, at vi finder nye og bedre
metoder til rensning af vandet. Vi arbejder
blandt andet på at finde flere felter, hvor reinjektion af det producerede vand kan finde sted.
n Oliekoncentration (mg/l)
Kemikalier: Maersk Oil kan med den nuværende teknologi ikke bore eller stimulere en
brønd til at yde en optimal produktion, uden
brug af kemikalier. Kemikalierne bruges til
2011
2007
346
2008
336
2009
2010
2011
320
203
155
Figur 4: Total årlig mængde af olie udledt med
produceret vand i perioden 2007-2011.
2007
14,8
2008
13,1
2009
13,3
2010
8,4
6,2
Figur 5: Årlig gennemsnitlig koncentration af olie i
udledt produceret vand i perioden 2007-2011.
Miljøstatusrapport 2011
ikke den præcise sammensætning af kemikalierne, på grund af leverandørens konkurrencehensyn, men de enkelte leverandører oplyser den til myndighederne.
flere forskellige formål i forbindelse med produktion, vedligeholdelse, miljø og sikkerhed.
I separationsprocessen, hvor olie, gas og vand
bliver adskilt, anvender vi kemikalier. Ligeledes anvendes der kemikalier, når olien og
gassen gennem rørledninger transporteres
til land. Det er nødvendigt at beskytte vores
faciliteter mod rust og bakteriel vækst. Det
foregår dels mekanisk, men også ved hjælp
af kemikalier.
Reguleringen af de kemikalier, der udledes
under normal operation, er underlagt en udled-
ningstilladelse, og både anvendelse og udledning af disse kemikalier rapporteres til
myndighederne hvert år. Det hænder, at vi
har brug for at tage nye kemikalier i anvendelse. Når dette er nødvendigt, fremsendes
en ansøgning til Miljøstyrelsen, som tager
stilling til om det nye kemikalie kan anvendes.
Der har i nogen tid været et ønske om at udfase så mange af de røde kemikalier som
muligt. Dette på baggrund af at disse er
blevet kategoriseret som potentielt farlige
for miljøet, hvis de udledes i havet. Den reelle
indvirkning på miljøet afhænger dog af hvilken
mængde, der udledes. I 2010 udledte vi cirka
12 tons røde kemikalier til havet, overvejende
resin coated sand anvendt til stimulering. I
2011 er der udledt 7,5 tons røde kemikalier,
også i år er det overvejende sand, der er udledt.
Inden vi tager kemikalier i brug, skal de evalueres i henhold til myndighedernes retningslinjer. De enkelte komponenter i et kemikalie
evalueres særskilt, og det afgøres, om komponenten er bioakkumulerende, langsomt
nedbrydelig og/eller giftig. Maersk Oil kender
Målsætningen er helt at undgå udledning af
røde kemikalier, så påvirkningen af miljøet
reduceres til et minimum. Gennem substitution har vi i de senere år reduceret både brugen
af, og udledningen af røde kemikalier. Figur 6
viser udledning af kemikalier til havet i 2011.
23
Miljøstatusrapport 2011
n Grønne kemikalier (tons)
n Gule kemikalier (tons)
n Røde kemikalier (tons)
Offshore kemikalier miljøvurderes efter OSPARs retningslinjer,
og kategoriseres som enten røde, grønne, gule eller sorte.
2007
32.916
6.158
152
2008
6.678
152
2009
6.568
2
2010
1.599
12
31030
25.012
10.936
2011
5.752
7
Røde kemikalier: Er kemikalier der indeholder én eller flere komponenter, som kan være
bioakkumulerende (har potentiale til at ophobes i levende organismer), giftige og/eller
langsomt nedbrydelige. Ifølge OSPARs anbefalinger skal disse kemikalier være udfaset
per 1. januar 2017.
Siden 2008 har vi kun udledt røde kemikalier, hvis der var væsentlige tekniske, sikkerhedsmæssige eller miljømæssige årsager til det. I 2011 er der udledt mindre mængder af to
røde produktionskemikalier.
Grønne kemikalier: Kemikalier, som kun består af ikke-miljøskadelige komponenter regi-
14.483
streret på OSPARs PLONOR liste (”substances that Pose Little or NO Risk to the environment”).
Gule kemikalier: Kemikalier som hverken er røde eller grønne kaldes gule kemikalier.
Figur 6: Den samlede mængde udledte komponenter
kategoriseret som henholdsvis gule, grønne og røde i
perioden 2007-2011.
1) Udledning i 2009 er justeret i forhold til offentliggjorte tal i 2009 rapporten efter genberegning.
Sorte kemikalier: Kemikalier der indeholder en eller flere komponenter, som er registreret på OSPARs “List of Chemicals for Priority Action”. Ifølge OSPARs anbefalinger burde
disse kemikalier være udfaset per 1. januar 2006. Maersk Oil har ikke anvendt sorte
kemikalier siden 2005.
24
n Grønne kemikalier – 71,55%
n Gule kemikalier – 28,41%
n Røde kemikalier – 0,04%
Miljøstatusrapport 2011
lier. I 2011 har udledningen af både de gule
og grønne kemikalier været højere.
Dette skyldes ikke væsentlig højere aktivitet,
men nærmere at de boreaktiviteter der er
udført i 2011, har været vanskelige.
Vores nye platform Halfdan B er sat i produktion i 2011, her er også introduceret kemikalier, dog ikke i store mængder.
• Sikre, at der ikke sker ukontrolleret fri givelse af kulbrinter fra brønden (blow out)
• Fungere som smøremiddel for borestrengen
• Opbygge en membran, som sikrer at bore-
væsken ikke forsvinder ud i reservoiret
• Sikre en forsvarlig operation blandt andet
ved at køle borekronen
Mængden af udledte kemikalier afhænger
af antallet af borede brønde og stimulering
af disse i løbet af året. Boreaktiviteten kan
være meget forskellig fra ét år til et andet.
Andre udledninger til havet: I Maersk Oil
bruger vi primært vandbaseret boremudder,
hvor basen er vand tilsat salt, glykol og kemikalier, når der bores brønde.
I overensstemmelse med gældende tilladelser og retningslinjer udledes det vandbaserede boremudder efter brug i havet. I
forbindelse med udledningen af boremudder
udledes også borespåner. Borespåner er
rester af den formation der er blevet udboret. Mængden af udledt boremudder og
borespåner afhænger naturligvis af antallet
af borede brønde per år samt længden af
disse. På Figur 8 ses mængden af udledt
vandbaseret boremudder og borespåner,
samt antallet af borede brønde.
Der foregår også kontinuerligt en vurdering
af brugen af både de grønne og gule kemika-
Boremudder har flere funktioner og skal
blandt andet:
Det vandbaserede boremudder og borespåner kan indeholde spor af olie fra feltet.
Figur 7: Den procentvise fordeling af udledte kemikalier kategoriseret som henholdsvis grønne, gule
og røde i 2011.
På figur 7 ses det at grønne komponenter udgjorde 71% af den totale mængde af udledte
kemikalier i 2011, gule udgjorde 28%, og røde
mindre end 0,1%.
25
Miljøstatusrapport 2011
Vi overvåger nøje koncentrationen af olie, og
vores interne mål er, at den gennemsnitlige
koncentration af olie i mudderet eller borespånerne ikke må overstige 2%. Hvis det
gennemsnitlige olieindhold overstiger 2%,
sendes mudder og spåner i land til behandling og bortskaffelse.
Den gennemsnitlige oliekoncentration i udledt boremudder og borespåner fra reservoirsektionen for 2011 var mindre end 1,5%,
som er under vores interne grænseværdi.
Værdien for 2011 svarer til en udledning på ca.
11,54 m3 olie per boret 1000 meter reservoir
sektion. Det er en væsentlig forøgelse i forhold til 2010. Det skyldes, at boreaktiviteterne
i 2011 har været meget vanskelige operationer.
Utilsigtede udledninger: Maersk Oils målsætning er at undgå alle utilsigtede udledninger af olie til havet. Alligevel kan der af og
til observeres en tynd oliefilm på havoverfladen i nærheden af platformene. Oliefilmen
kan være dannet af olie fra det producerede
n Vandbaseret boremudder (1.000 m3)
n Borespåner (1.000 m3)
2007
9,2
2008
7,1
13
18
73,0
12
5
25,7
2011
3,0
89,6
63,1
2009
5,34
2010
2,02
Antal
borede
brønde
42,1
4
Figur 8: Mængden af vandbaseret boremudder og
tilhørende borespåner udledt til havet i forbindelse
med DUCs boreaktiviteter i perioden 2007-2011.
26
Miljøstatusrapport 2011
n Utilsigtede udledninger af olie (tons)
n Utilsigtede udledninger af olie (antal)
2007
2,0
2008
2,5
2009
3,1
2010
1,5
29
31
22
15
2011
1,4
30
Figur 9: Total årlig mængde af utilsigtede oliespild i
perioden 2007-2011.
vand, udledt i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer. Ligeledes er det
en mulighed, at filmen stammer fra en utilsigtet udledning, som resultat af lækager
eller overløb fra drænvandssystemet. Spild
er ikke tilladt, selvom mængden af olie er
meget lille. Alle spild bliver derfor rapporteret til myndighederne.
Antallet af spild er øget væsentlig fra 2010
til 2011. Dette skyldes hovedsagelig, at det
er indskærpet, at der ikke er nogen bagatel
grænse for rapporteringspligtige spild. Det
betyder, at spild helt ned til en halv liter nu
rapporteres. Mængden af olie ved disse spild
er derimod ikke steget.
Da spild ikke ønskes, er resultat dog stadigvæk ikke tilfredsstillende, hvorfor der også
i 2012 vil være høj fokus på en reduktion af
antal og mængde af hvert enkelt utilsigtet
spild. Derfor er dette også en del af vores
miljøhandlingsplan for 2012.
Den årlige samlede mængde af utilsigtede
olieudledninger er vist i figur 9.
27
Miljøstatusrapport 2011
Luftemissioner
På Nordsøen har vi brug for energi. Den kommer
primært fra fossile brændstoffer. Vi afbrænder
også gas af sikkerhedsmæssige hensyn
(flaring). Begge dele medfører emissioner til
atmosfæren. Emissionerne, der genereres
fra vores operation i Nordsøen, er følgende:
• Kultveilte (CO2)
• Nitrogen oxid (NO x)
• Metan (CH4)
• Andre volatile organiske forbindelser (nmVOC)
• Svovloxid (SO x).
CO2
Emission af CO2 er underlagt det nationale
kvotesystem, og stammer primært fra flaring
og forbrænding af gas i gasturbinerne. Den
totale CO2-emission fra vores offshore aktiviteter kan ses i figur 10.
Opgørelsen er opdelt i en kvote- og ikke kvotebelagt emission. Den kvotebelagte emission
stammer, som tidligere nævnt, fra flaring og
forbrænding af gas og diesel i gasturbiner.
Den ikke kvotebelagte CO2-emission kommer
fra forbrænding af diesel fra standby- og
supplybåde, samt fra mobile rigge.
Det ses, at den kvotebelagte emission har
en faldende tendens henover de sidste fem
år, og også den ikke kvotebelagte emission
er faldet minimalt i 2011. Vi har til stadighed
fokus på mængden af flaring og søger at
reducere denne så meget som muligt. I 2011
er det ikke lykkedes os at reducere mængden yderligere. Vi flarer i dag 1% af den producerede gas.
Vores felter i Nordsøen er modne, og produktionen bliver mere energikrævende, og man
kan derfor forvente at den totale CO2-emission fra vores offshore aktiviteter vil stige.
Det er imidlertid ikke tilfældet, på grund af
Maersk Oil’s fokus på en mere energieffektiv
operation og et energiledelsessystem. Disse
n CO2-emission. Kvote belagt
n CO2-emission. Ikke kvote belagt
2007
1,82
0,08
2008
0,08
1,74
2009
1,55
0,08
2010
0,08
1,46
2011
0,07
1,45
Figur 10: Den totale årlige CO2-emission fra DUCs
anlæg i Nordsøen i perioden 2007–2011 bestemt af
det nationale CO2-kvotasystem, opgjort på både
kvotebelagte samt ikke kvotebelagte emissioner.
29
Miljøstatusrapport 2011
n Gasbrændsel (produktionsplatforme) – 87,2%
n Gasafbrænding (flaring) – 12,0%
n Dieselforbrænding (produktionsplatforme) – 0,8%
Sammensætningen af CO2-emissioner i
2011 kan ses i figur 11.
Som årene går, modnes vores felter, og
mængden af produceret vand stiger i takt
med at produktionen af olie og gas falder.
Derfor kan det være formålstjenligt at måle
CO2-emissioner både i forhold til mængden
af produceret olie og gas, og i forhold til den
totale væskeproduktion. Dette fremgår af
figur 12.
Figur 11: CO2-emission fra DUCs offshoreanlæg i 2011.
har tilsammen gjort, at vi over de sidste år
har reduceret CO2-emissionen ret markant.
I 2011 er gasflaring steget med godt 10%
fra 2010. Det skyldes opstart af de nye felter
– Trym og Halfdan B.
Der har i de sidste to år været en stigning i
CO2-emission per produceret enhed af
kulbrinter. Det kræver altså mere energi at
producere den samme mængde olie og gas,
og dermed også en stigende udledning af
CO2 per enhed producerede kulbrinter.
Af figuren ses også, at hvis man tager stigningen i mængden af produceret vand i
betragtning, er CO2-emissioner per enhed
af væskeproduktion relativ stabil.
n CO2-emission per producerede kulbrinter
n CO2-emission per produceret væske
2007
32
80
2008
31
81
2009
29
80
2010
82
28
2011
29
90
Figur 12: CO2-emission per producerede kulbrinter
(tons/1.000 tons olieækvivalent) og CO2-emission per
produceret væske (tons/1.000 tons olieækvivalent og
produceret vand) i 2007-2011.
30
Miljøstatusrapport 2011
n NOx (tons)
n CH4 (tons)
n nmVOC (tons)
n SOx (tons)
2007
927
371
149
8.857
2008
4.265
1.203
86
8.468
2009
2.623
740
48
2010
2.312
652
43
2011
358
50
8.069
5.708
5.414
2.599
Figur 13: Årlige emissioner af NO x , CH4, nmVOC og SO x
i perioden 2007–2011.
Andre emissioner til atmosfæren: De andre
emissioner fra vores offshore aktiviteter er
NO x , SO x , CH4 og nmVOC’er. Emissionen af
NO x og SO x stammer typisk fra energifremstilling og sikkerhedsafbrænding af gas.
Opgørelse af emission af NO x og SO x er relevant, da de, afhængig af de atmosfæriske
og klimatiske betingelser, kan bidrage til
dannelsen af såkaldt syreregn, som er regnvand med en lav pH-værdi.
Siden 2010 har vi været underlagt en skat på
udledning af NOx, og medio 2012 bliver denne
skat forhøjet. Dette har en ikke ubetydelig
økonomisk konsekvens for Maersk Oil.
I 2010 har Maersk Oil forbedret metoderne
til opsamling af data til NO x regnskabet og
har, hvor det er påkrævet offshore, installeret målepunkter til måling af NO x i røggas.
At der nu er faktuel måling af dele af NO x
emissionen har bevirket et fald i det rapporterede emissionstal. I 2011 ses kun en
lille reduktion af NOx, som hænger sammen
med variation i produktionen.
Frigivelsen af VOC er et resultat af ufuldstændig forbrænding under flaring og
sikkerhedsventilering af gas.
Udledningen af VOC stammer for 90% vedkommende fra sikkerhedsventilering af gas.
For at eliminere risikoen for eksplosioner,
bruges naturgas til at opretholde trykket og
iltfrie forhold på produktionsanlæggene.
En del af gassen udledes direkte til atmosfæren, gennem trykaflastningssystemet,
uden at blive afbrændt.
VOC emissionen er i denne rapport opdelt i
metan (CH4) og nmVOC, se figur 13.
Både CH4 og nmVOC betrages som drivhusgasser, og menes at bidrage til drivhuseffekten.
Det menes ligeledes at nogen nmVOC’er reagerer i sollys, ved at danne ozon, som menes
31
Miljøstatusrapport 2011
at have en skadelig effekt på den lavere del
af atmosfæren.
Fra 2005 til 2007 har emissioner i forbindelse med nmVOC og CH4 været beregnet ud
fra OGPs standard emissionsfaktorer. I 2008
er emissionerne rapporteret i overensstemmelse med en metode, som er udarbejdet
i samarbejde mellem brancheforeningen
Danish Operators og Miljøstyrelsen. Som det
ses har denne ændring haft stor betydning
for niveauet på nmVOC emissionerne. I 2011
er emissionerne fra sikkerheds-ventilering
beregnet på baggrund af gas analyser, hvor
det fremgår at CH4 udgør en større fraktion.
Det er den primære årsag til at CH4 øges,
mens nmVOC reduceres.
Den totale udledning af NO x , SO x , CH4 og
andre nmVOC’er er vist i figur 13.
n HCFC (tons)
n HFC (tons)
2007
1,0
6,9
2008
1,7
2009
2,0
8,4
2010
1,5
2011
1,9
19,1
16,9
11,1
Figur 14: Forbrug af hydrokloroflurokarboner (HCFC)
og hydroflurokarboner (HFC-gas) på DUCs offshoreanlæg i Nordsøen i perioden 2007-2011.
32
Miljøstatusrapport 2011
n Genbrug (%)
n Forbrænding (%)
n Deponering (%)
2007
36
1
63
2008
37
1
62
2009
38
2
2010
1
60
55
44
2011
40
1
59
Figur 15: Andelen af genbrugt, forbrændt og
deponeret affald fra DUCs offshore aktiviteter
i perioden 2007-2011.
Emissionen af SOx i 2011 er på samme niveau
som i 2009 og 2010. For at minimere udledningen mest muligt, bruger vi diesel med
lave svovlkoncentrationer (<0,1%).
Vi anvender HCFC-gas som kølemiddel på
nogle af vores platforme, for eksempel i forbindelse med behandling af gas fra brønde.
Udledning af HCFC-gasser til atmosfæren
menes at bidrage til nedbrydningen af ozonlaget. Udledningen af HCFC-gasser sker ved
utilsigtede spild. Vi forsøger derfor at minimere brugen af disse gasser.
I 2011 var det totale forbrug af HCFC-gasser
i gaskøleanlæg cirka 11 tons. Det er en betydelig reduktion i forhold til 2010, hvilket også
var ventet.
I 2011 var det totale forbrug af HFC-gasser
i gaskøleanlæg 1,9 tons. En svag stigning i
forhold til 2010. Vi forventer dog stadigvæk
at reducere vores forbrug og udledning af
HFC-gas i takt med det forventede fald i
produktion af gas. Enkelte HFC-gasser betragtes som drivhusgasser, men udledning
af HFC-gas bidrager ikke til nedbrydning af
ozonlaget.
Ved udgangen af 2014 skal HCFC gasser udfases. Dette mål arbejder Maersk Oil hen i
mod, hvorfor aktiviteten allerede nu er en
del af vores miljøhandlingsplan.
Forbruget af HCFC-gasser og HFC-gas kan
ses i figur 14.
Affaldshåndtering
Vi indsamler alt affald fra vores offshore aktiviteter. I 2011 har vi indsamlet næsten 9.600
tons. Det er 10% mere end i 2010. Affaldsmængden hænger sammen med aktivitetsniveauet offshore.
Alt affald bliver sorteret offshore og transporteret til land, hvor det bliver yderligere
33
Miljøstatusrapport 2011
sorteret og derefter genbrugt, brændt eller
deponeret. Affaldshåndtering og registrering
af de forskellige affaldstyper sker i henhold
til gældende lovgivning.
Vi betragter affald som en ressource og forsøger at genanvende så stor en andel som muligt.
I 2011 er 59% af det indsamlede affald genbrugt. Dette er 4% mere end i 2010. Når genbrugsprocenten går op, så er det meget naturligt, at procentandelen af affald, der går til forbrænding, falder. Det er også tilfældet i 2011,
hvor vi har afbrændt 40% af vores affald.
Deponi er den sidste behandlingsmetode
for affald. Det affald, som ender som deponi,
er typisk svejseslagger, imprægneret træ,
gipsplader og isoleringsmateriale. Der er
på nuværende tidspunkt ikke anden mulig
behandlingsmetode, men vi ser hele tiden
på nye muligheder for at reducere mængden af affald, der ender på deponi.
I 2011 ligger andelen under 1%. Andelen af
henholdsvis genbrugt, forbrændt eller deponeret affald er vist i figur 15.
Cirka 45% af den indsamlede affald bestod
af ikke-farligt affald. Fordelingen i 2011 er
vist særskilt i figur 16.
n Genbrug – 59,0%
n Forbrænding – 40,3%
n Deponering – 0,7%
Figur 16: Andel i procent af genbrugt, forbrændt og
deponeret affald fra DUCs offshore aktiviteter i 2011.
7
Miljøstatusrapport 2011
Miljømålsætninger for 2012
Vi arbejder på at eliminere eller
minimere emissioner, udledninger
af olie og kemikalier, og nedbringe
mængden af affald fra efterforsknings- og produktionsaktiviteterne.
Maersk Oil fortsætter i 2012 det konstruktive samarbejde med Miljøstyrelsen omkring
miljøpåvirkninger og med Energistyrelsen
omkring energieffektivitet.
For 2012 er følgende specifikke målsætninger fastsat:
• Miljøledelse: Fortsætte med at opstille
mål og lave flere handlingsplaner i forbindelse med vores miljøledelsessystem. Disse
handlingsplaner er en hjælp til kontinuerlige
forbedringer.
• Miljøledelse: Starte arbejdet med Risk
Based Environmental Assessment (risikobaseret miljøvurdering) og implementere
det i vores miljøledelsessystem. Processen
vil bidrage til vores forståelse af de miljømæssige risici, der er forbundet med udledninger og sikre, at vi prioriterer indsatsen i
områder med den højeste risiko.
• Olie i produceret vand: At fuldføre test af
muligheder for reinjektion af produceret vand
i Dan feltet.
• Olie i produceret vand: At opretholde indholdet af olie i udledt vand på et månedligt
gennemsnit på mindre end 30 mg/l per udledningssted og et årligt gennemsnit på
mindre end 8,2 mg/l for alle installationer
trods en højere belastning på vandbehandlingsanlæggene. Desuden vil vi fortsætte
med at undersøge ny teknologi, efterhån-
den som den bliver tilgængelig og kommercielt bæredygtig.
• Olie- og kemikaliespild: At fortsætte bestræbelserne på at reducere alle utilsigtede
udledninger af olie og kemikalier med det formål helt at undgå dem. Særligt i 2012 er målet
mindre end 12 oliespild med en samlet udledningsmængde i havet på mindre end 1 m3.
• Boreaktiviteter: At identificere, evaluere
og implementere miljørigtige metoder til
oprensning af olieholdige borespåner, på en
sikker og miljørigtig måde samt at evaluere
en ny type borevæske, der kræver mindre
fortynding.
• Boreaktiviteter: At minimere udledningen
af vandbaseret borevæske (VBM), ved hjælp
af øget brug af centrifuger, til at vedligeholde
boremudderspecifikationerne.
35
Miljøstatusrapport 2011
• Boreaktiviteter: Foretage et fuldskalaforsøg med ”Flo Pro” eller ”Form Pro” vandbaseret
borevæske med det formål at evaluere, om
produktiviteten kan forbedres og dermed
reducere brug af stimuleringsvæske.
• Boreaktiviteter: Hvor relevant, inkludere
miljøkrav ved udvælgelsen af vores kontraktorer og leverandører.
• Kemikalier: At fortsætte med at reducere
udledningen af kemikalier, hvor brug af alternative metoder eller kemikalier udgør en
generel miljømæssig fordel.
• Kemikalier: I henhold til OSPAR aftalen
skal udledningen af røde kemikalier ophøre i
2017. Det er vores mål at nå dette tidligere.
Specielt for 2012 er målet at evaluere alternative metoder og andre kemikalier, som
kan erstatte brugen af røde kemikalier.
• Kemikalier: At implementere et nyt system
til indrapportering og evaluering af udledninger fra vores aktiviteter.
bestræbelserne på at reducere afbrænding
på en sikker måde. For 2012 er målet at holde
CO2-emissionen på samme niveau som 2011.
• nmVOC: For at også vi kan bidrage til de
planlagte danske reduktioner under NECdirektivet1, vil der i 2012 blive iværksat planer
for implementeringen af måder, hvorpå emissionerne fra vores operation kan reduceres.
Blandt andet at reducere udledningen af
nmVOC fra ventilationssystemer, gennem
forbedret driftspraksis.
• Freon 22: Videreføre arbejdet med at udfase Freon 22 senest i 2013. I 2012 vil der
blive iværksat planer for at sikre dette.
• Affald: Da vi betragter affald som en ressource, vil vi bestræbe os på at øge andelen
af genbrugt og forbrændt affald. Specielt for
2012 er målet en andel på over 98% af det
samlede genbrugte og forbrændte affald.
• CO2: I samarbejde med Energistyrelsen
at etablere en handlingsplan for energieffektiv indvinding af olie og gas for perioden 2011-2013.
• CO2: Gennem igangværende arbejde og
undersøgelse at forøge energieffektiviteten
i udvinding af kulbrinter samt at fortsætte
1
EU’s nationale direktiv for emissionsloft.
DUC
i Nordsøen
Lulita
Harald
Valdemar
Svend
Tyra Øst
Roar
Tyra Vest
Tyra Sydøst
Rolf
Halfdan
Dagmar
Gorm
Skjold
Olie/kondensat
Gas
Vand
Gas/Olie/Vand
Dan
Kraka
Regnar
For yderligere information, spørgsmål eller
kommentarer til rapporten kontakt venligst:
Maersk Oil
Esplanaden 50, 1263 København K
[email protected]
Tlf. 3363 4000
www.maerskoil.com