Kemikalier - pas på dig selv og andre. Fra viden til praksis.pdf

KEMIKALIER
Pas på dig selv og andre - fra viden til praksis
Udgiver:
Ansvarlig redaktør:
Tekst:
Fotos:
Illustrationer:
Grafisk design:
Tryk:
2
Seahealth
Connie S. Gehrt
Anne Ries
Henrik Klock
…&film
Carsten Gydahl-Jensen
Lars-Ole Nejstgaard
martinsonnedesign
Grefta Tryk A/S
© Seahealth 2012, København
Alle rettigheder forbeholdes.
Alle varemærker respekteres.
Begrænset kopiering med kildeangivelse tilladt.
ISBN 978-87-92084-24-8
INDHOLDSFORTEGNELSE
KEMIKALIER
Indholdsfortegnelse
1. Forord
2. Hvordan kommer du i gang?
3. Hvem har ansvaret?
4. Hvilke risici findes der?
4
6
8
12
4.1 Kort- og langtidsvirkning
12
4.2 Arbejdsbetingede lidelser
13
4.3 Arbejdsmedicinsk undersøgelse
16
5. Hvordan optages kemikalierne?
8. Hvordan forebygger du, at skaderne sker?
38
8.1 Generelt
38
8.2 Substitution
40
8.3 Tekniske foranstaltninger
43
8.4 Organisering af arbejdet
45
8.5 Individuel forebyggelse
46
8.6 Hygiejne
46
9. Personlige værnemidler
48
9.1 Handsker
48
9.2 Åndedrætsværn - filtrerende og luftforsynet
53
18
9.3 Øjenværn – ansigtsskærm og sikkerhedsbriller 57
5.1 Hud
18
9.4 Andre personlige værnemidler
5.2 Luftveje
20
6. Hvornår er noget farligt?
7. Hvor får du viden om det enkelte kemikalie?
58
10. Maling
60
11. Olier og kemikalier i maskinen
68
12. Rengøringsmidler
72
13. Hvordan opbevarer du dine kemikalier?
80
14. Kildehenvisninger
82
15. Stikordsregister
84
22
24
7.1 Faremærkning på etiket
25
7.2 Sikkerhedsdatablade
26
7.3 Arbejdspladsbrugsanvisning
28
7.4 Kodenumre
29
7.5 Grænseværdier
32
7.6 Eksponeringsscenarie
33
7.7 Få styr på kemikalierne om bord
33
KEMIKALIER
FORORD
1.
Forord
Dette undervisningshæfte er tænkt som et supplement til filmen ”KEMIKALIER.
Pas på dig selv og andre - fra viden til praksis”. Det er et opslagsværk til de arbejdsledere, der skal planlægge arbejdet.
Planlægning af arbejde, hvori kemikalier indgår, kræver stor viden for at kunne
forebygge skader - og dette hæfte kan hjælpe dig med at finde denne viden.
Kravet i ”Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A”, kapitel II A regel 6.3 og kapitel
II B regel 5.5 om en ”uddannelse”, når der arbejdes med farlige kemikalier om
bord, skyldes, at mange ulykker og sygdomme kan føres tilbage til udsættelse for
kemikalier i arbejdsmiljøet. Kemikalier er skyld i både uheld, hvor man fx får noget
ætsende i øjet eller på huden og langtidsvirkninger som fx allergi, kræft, hjerneskade eller nedsat evne til at få sunde børn.
På land (i Danmark) er der i Arbejdsmiljøloven krav om et 2 dages epoxykursus,
når man arbejder med epoxy eller isocyanatholdige produkter. Dette er for søfart
erstattet med dette undervisningsmateriale (film og undervisningshæfte).
Dette undervisningshæfte fortæller dig, hvor du kan finde den nødvendige viden
om det kemikalie, du skal arbejde med, og hvordan du bruger denne viden til at
planlægge og udføre arbejdet, så du ikke kommer til skade - hverken på kort eller
lang sigt.
Filmen er lovpligtig. Det vil sige, at alle der arbejder med farlige kemikalier om
bord skal have set filmen og den skal findes om bord. Det er vigtigt, at alle, der
arbejder med kemikalier, både er opmærksomme på sundhedsrisikoen og kender
de foranstaltninger, der skal benyttes på arbejdsstedet for at forebygge sundhedsskadelige påvirkninger. Undervisningshæftet er lovpligtigt for arbejdslederen.
4
FORORD
KEMIKALIER
Du vil bl.a. få svar på spørgsmålene: Hvorfor og på hvilken måde er det kemikalie,
du står med i hånden, farligt? Og hvordan beskytter du dig bedst?
Undervisningshæftet er tænkt som en hjælp til dig, så du kan søge og finde relevant information om de sundhedsskader, der kan være ved et bestemt kemikalie,
og hvilke foranstaltninger der skal tages om bord, når dette kemikalie anvendes.
Kapitel 1-9 samt 13 og 14 handler om de generelle ting, du skal vide for at kunne
arbejde med kemikalier. Kapitel 10-12 handler om eksempler på kemikalier, der
anvendes på skibe - henholdsvis maling, olier og rengøringsmidler. Hvis du skal
arbejde med kemikalier indeholdende epoxy eller isocyanat (polyuretan), skal du
nærlæse beskrivelsen under maling i kapitel 10 – også hvis det ikke handler om
maling, men om lime, fugemasser eller lign.
Der gives i undervisningshæftet løbende eksempler fra arbejdet med kemikalier
om bord.
Der henvises også til filmen ”Svejsning om bord” og filmen ”Det er
vel ikke alvorligt”, der handler om
at arbejde med kræftfremkaldende
stoffer. Begge film er lovpligtige at
se, såfremt der foregår arbejdsopgaver om bord, der indebærer den
type arbejde.
Undervisningsmaterialet har været
til høring i Søfartsstyrelsen, og er
godkendt til at opfylde uddannelseskravet i ”Meddelelser fra
Søfartsstyrelsen A”, kapitel II A
regel 6.3 og kapitel II B regel 5.5.
5
KEMIKALIER
HVORDAN KOMMER DU I GANG?
2.
Hvordan kommer du i gang?
Hvordan gør du, når du skal udføre og instruere besætningen om arbejdet med
kemikalier? Det gode svar til dette spørgsmål er:
Gå aldrig i gang med at udføre arbejde med kemikalier, med mindre:
1. du har læst risikovurderingen for arbejdet
2. du har læst arbejdspladsbrugsanvisningen og ved, hvilke
sundhedsskader kemikaliet kan give på både kort og lang sigt
3. du ved, hvordan du skal beskytte dig.
Når man skal beskytte sig mod kemikalier, er det vigtigt at tænke på, hvordan
de kommer ind i kroppen og skader helbredet.
Før man begynder at bruge et kemikalie, skal man indsamle viden om det.
De fire væsentligste kilder til viden er:
–8SdWWf[]Wf
–E[]]WdZWVeVSfST^SV
–3dTW\Veb^SVeTdgYeS`h[e`[`Y
–=aVW`g__Wd]g`Xad_S^[`YdW`eW_[V^WdaY^[Y` f[^_S^WdSdTW\VW
(kodenumrene er et særligt dansk krav, der formentlig vil udgå i løbet af
en årrække).
Sikkerhedsdatabladet skal findes om bord og oplysningerne deri skal anvendes
ved planlægningen af arbejdet, til risikovurderingen samt indretning af arbejdspladsen. Det er også vigtigt, at man kan få fat i sikkerhedsdatabladet, hvis der
opstår spørgsmål, spild, uheld eller lign. og således, at man kan tage det med til
lægen, hvis der opstår gener i forbindelse med arbejdet.
6
HVORDAN KOMMER DU I GANG?
KEMIKALIER
Sikkerhedsdatablade er ikke letlæselige og kan derfor ikke bruges som en anvisning for, hvordan man skal arbejde på den enkelte arbejdsplads. Derfor er der
krav om, at man har en arbejdspladsbrugsanvisning og det er denne, der skal være
tilgængelig for den, der skal foretage arbejdet.
Du kan læse mere om, hvordan du får viden om det enkelte kemikalie i kapitel 7.
RESUME
sJOETBNMJOHBGWJEFO
sGSBTJLLFSIFETEBUBCMBEUJMBSCFKETQMBETCSVHTBOWJTOJOH"1#
sQMBOMHOJOHBGBSCFKEFUIFSVOEFSSJTJLPWVSEFSJOH"17
7
KEMIKALIER
HVEM HAR ANSVARET?
3.
Hvem har ansvaret?
Rederen, eller i hans sted skibsføreren, har altid det overordnede ansvar for
planlægningen af arbejdet, og at der udarbejdes risikovurderinger (APV)
og arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) for brug af kemikalier om bord.
Når der arbejdes med et farligt kemikalie, skal der altid forefindes en risikovurdering for arbejdet, da arbejdet er risikobetonet og vil udgøre en særlig fare.
I risikovurderingen skal indgå følgende:
,FNJLBMJFUTGBSMJHFFHFOTLBCFSEVLBOMTFNFSFPNEFUUFJLBQJUFMUJM
(SBEFOBGVETUUFMTFOUZQFOPHWBSJHIFEFOEVLBOMTFNFSFPNEFUUF
JLBQJUFM
0NTUOEJHIFEFSOFWFEBSCFKEFUEVLBOMTFNFSFPNUFLOJTLFIKMQF
NJEMFSBSCFKETNFUPEFOJOESFUOJOHBGBSCFKETTUFEFUPHNOHEFOJLBQJUFM
,POLMVTJPOBGBSCFKETNFEJDJOTLFVOEFST’HFMTFSEVLBOMTFNFSFPNEFUUF
JLBQJUFM
(SOTFWSEJFSOFEVLBOMTFNFSFPNEFUUFJLBQJUFM
0QMZTOJOHFSGSBMFWFSBOE’SFOEVLBOMTFNFSFPNEFUUFJLBQJUFM
8
HVEM HAR ANSVARET?
KEMIKALIER
Det vil ofte være dig som arbejdsleder i samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten, der i praksis står for dette arbejde. Du har ansvaret for instruktionen om
sundhedsfarer og hvordan I kan arbejde forsvarligt med kemikalierne. Hvordan
du som arbejdsleder finder disse oplysninger, kan dette hæfte hjælpe dig med.
Den, der udfører arbejdet, har pligt til at følge instruktionen og skal have set
filmen ”KEMIKALIER. Pas på dig selv og andre - fra viden til praksis” og have
gennemgået de relevante afsnit i undervisningshæftet, inden arbejdet med farlige
kemikalier påbegyndes. Skibsføreren eller arbejdslederen er ansvarlig for, at dette
finder sted, og det skal kunne dokumenteres.
Det er sikkerhedsorganisationens opgave at kontrollere, at kemikalier kun
anvendes ved arbejdsprocesser og metoder, der er effektivt sikret mod ulykker
og sygdomme. Endvidere skal sikkerhedsorganisationen deltage i udarbejdelsen
af risikovurderingerne.
9
KEMIKALIER
HVEM HAR ANSVARET?
Når du skal planlægge arbejdet og give instruktion, skal du først skaffe dig viden om,
hvilken risiko der er ved at bruge et kemikalie og og derefter planlægge, hvordan man
kan imødegå den risiko. Medtag hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at imødegå
farer ved arbejdet, fx ventilation og udsugning, værktøjer, personlige værnemidler,
førstehjælpsudstyr og afspærring.
Sørg for, at de personer, der skal udføre arbejdet, er godt instrueret og kender fareetiketter og eventuelle kodenumre. Gennemgå arbejdspladsbrugsanvisningerne
for de kemikalier, der skal anvendes og risikovurderingen for selve arbejdet for at
sikre, at arbejdet bliver udført, så det er sikkert og sundt på både kort og lang sigt.
10
HVEM HAR ANSVARET?
KEMIKALIER
De, der udfører arbejdet, skal være godt kendt med både sundhedsfarerne, de
tekniske foranstaltninger mod disse, brug af personlige værnemidler, og hvad man
skal gøre i tilfælde af uheld.
RESUME
sSFEFSFOPHTLJCTG’SFSFOIBSEFUPWFSPSEOFEFBOTWBS
sJQSBLTJTFSEFUBSCFKETMFEFSFOEFSTUÄSGPSJOTUSVLUJPOFO
sVEBSCFKEFMTFBGSJTJLPWVSEFSJOHFOTLBMBSCFKETMFEFSFOGPSFUBHF
i samarbejde med sikkerhedsrepræsentanten
sEFOEFSVEG’SFSBSCFKEFUTLBMG’MHFJOTUSVLUJPOFO
11
KEMIKALIER
HVILKE RISICI FINDES DER?
4.
Hvilke risici findes der?
4.1 Kort- og langtidsvirkning
Forskellige kemikalier har forskellige skadelige virkninger. Skaderne kan være
øjeblikkelige (kortidsvirkninger), eller de kan komme efter lang tid eller gentagen
brug (langtidsvirkninger).
Korttidsvirkninger kan være:
sUTOJOH
sGPSHJGUOJOH
sJSSJUBUJPOBGIVEPH’KOF
sTWJNNFMIFE
sLWBMNF
Korttidsvirkninger kan føre til arbejdsulykker. Eksempler på arbejdsulykker med
kemikalier kan være, at man får et ætsende rengøringsmiddel i øjnene. Øjnene
ætses og man kan ikke arbejde, før man er behandlet og hornhinden er helet op
igen. Man kan få forringet sit syn eller i værste fald miste synet helt. Forgiftning
ved indånding af et giftigt kemikalie kan føre til bevidstløshed og i værste fald død.
Langtidsvirkninger kan være:
sBMMFSHJ
sLSGU
sTLBEFSQÄIKFSOFDFOUSBMOFSWFTZTUFN
sTLBEFSQÄFWOFOUJMBUGÄTVOEFC’SO
sTLBEFSQÄBOESFPSHBOFSGYMFWFSFMMFSOZSFS
12
HVILKE RISICI FINDES DER?
KEMIKALIER
Langtidsvirkninger kan føre til arbejdsbetingede lidelser. Eksempler på langtidsvirkninger ved kontakt med huden: allergisk eksem eller irritativ eksem, og ved
indånding: erhvervsbetinget astma eller akut bronkitis.
Det er derfor vigtigt både at forebygge mulige ulykker og sundhedsskader på langt sigt.
4.2 Arbejdsbetingede lidelser
Allergi eller overfølsomhed kan være arveligt og medfødt, men kan også fås i
forbindelse med udsættelse for kemikalier på arbejdspladsen.
Eksempler på stoffer, hvor man ved, at der er en øget risiko for allergiske lidelser,
er følgende:
–`[]]W^VWdX[`VWe[VW_WfS^ahWdX^SVWdVWddW`Y¥dWe[Xj]STkeeW`
–bSdXg_WaY]a`eWdhWd[`Ye_[V^WdVWdX[`VWe[dW`Y¥d[`Ye_[V^Wd
–SVV[f[hWd[a^[WdVWdS`hW`VWe[_Se][`dg__Wf
–Wbajk_S^[`YWdVWdS`hW`VWef[^dgefTWe]kffW^eWb}V¤]]Wf Hvis man først har udviklet allergi over for et stof, kan der opstå eksem, når man
senere kommer i berøring med stoffet. Overfølsomheden holder hele livet. Overfølsomhedseksem er en hudsygdom, der giver rødme, skældannelse og evt. revner
i huden. Eksem kan give kraftig kløe.
13
KEMIKALIER
HVILKE RISICI FINDES DER?
4.2.1 Eksem
Eksem behøver ikke at være allergisk betinget. Det kan også være et irritativt
eksem, der skyldes, at kontakt med stoffet irriterer huden. Irritativt kontakteksem ses ofte i forbindelse med rengøringsarbejde, da det våde arbejde med
rengøringsmidler opløser hudens øverste beskyttende fedtlag. Hudbarrieren kan
ikke nå at reparere sig selv, før huden belastes igen. Irritativt kontakteksem starter
ofte, hvor huden er tyndest fx mellem fingrene eller på håndryggen.
4.2.2 Erhvervsastma
Erhvervsastma viser sig ved anfaldsvis pibende, besværet vejrtrækning - fx kan
indånding af især isocyanater medføre astma. I nogle tilfælde er en vedvarende tør
hoste dog eneste symptom. Det er karakteristisk, at luftrørene ved astma er meget
følsomme, således at selv en beskeden udefra kommende irritation fremkalder en
forsnævring, der opleves som åndenød. Diagnosen kan være vanskelig at stille,
da symptomerne er varierende, således at der kan være perioder, hvor patienten
føler sig rask. Erhvervsastma mærkes typisk, når man arbejder med de stoffer, man
er blevet overfølsom overfor, men kan også optræde efter, at man er holdt op med
arbejdet fx om natten, når man har lagt sig til at sove.
4.2.3 Akut og kronisk bronkitis
Akut bronkitis kan forårsages af indånding af irriterende støv, gasser og dampe
- fx dampe fra opløsningsmidler. Kronisk bronkitis viser sig ofte som den akutte
bronkitis ved hoste og opspyt af slim. Kraftig og langvarig udsættelse for støv og
røg i arbejdsmiljøet kan bidrage til udvikling af kronisk bronkitis. Svejsning er et
eksempel på en arbejdsproces, der kan forårsage akut bronkitis og føre til kronisk
bronkitis.
4.2.4 Kræft
En af de alvorligste arbejdsbetingede lidelser, der kan skyldes udsættelse for
kemikalier, er kræft (herunder lungekræft). Kemisk betinget kræft er en indviklet
proces i mange trin, der normalt tager mindst en halv snes år, fra man udsættes
for et kræftfremkaldende stof og frem til, at kræftsvulsten (tumor) dannes. Denne
’forsinkelse’ (latenstid) har også betydet, at mange kræftfremkaldende stoffer er
blevet anvendt i årevis – uden at man har kendt til de skadelige virkninger.
Jo mindre mængde af et kræftfremkaldende stof man udsættes for, desto mindre
bliver risikoen for at få kræft, men man er ikke sikker på, at der, som for andre
virkninger af kemiske stoffer, er en nedre grænse (tærskelværdi) for virkningen.
14
HVILKE RISICI FINDES DER?
KEMIKALIER
Det er derfor, der er særligt skærpede regler (lukkede systemer) til håndtering af
kræftfremkaldende stoffer.
Det tager lang tid, som regel årevis eller flere årtier, fra et menneske begynder at
udsættes for kræftfremkaldende stoffer, til kræftsygdommen viser sig.
4.2.5 Evnen til at få sunde børn
Nogle kemiske stoffer anses for at kunne medføre reproduktionsskader, dvs. de
nedsætter evnen til at få sunde børn.
Det kan skyldes, at:
–VWY[hWdefWd[^[fWfZ¤__WdVS``W^eW`SXdSe]We¤VUW^^WdW^^Wdb}h[d]Wd]h[`VW`e
ægudvikling
–VWf]W_[e]WefaXY[hWde]SVWdb}SdhWS`^¤YYW`WXj[]¥`eUW^^Wd`WZae_¤`V
eller kvinder. Dette kan medføre aborter, misdannelser eller sygdomme hos
barnet eller endog hos barnebarnet, da ægcellerne hos et pigefoster dannes,
mens det ligger inde i sin mors mave og det er disse ægceller, der skal blive til
et kommende barn
–XaefWde]SVWd]S`abef}Zh[e]h[`VW`gVe¤ffWeXaddWbdaVg]f[a`ee]SVW`VWefaXXWd
under graviditeten.
4.2.6 Hjerneskader
Der findes også stoffer, der kan skade nervesystemet; herunder nerverne i hjernen
(hjerneskader). Det er primært organiske opløsningsmidler, der bl.a. findes i maling
og fortynder, der giver disse arbejdsbetingede lidelser. Symptomerne på en
hjerneskade er bl.a. hukommelses- og koncentrationsbesvær og personlighedsog følelsesmæssige ændringer. Får man en hjerneskade, kan det sammenlignes
med demens og er selvfølgelig en meget ubehagelig sygdom, der i svære tilfælde
kan betyde, at man ikke er i stand til at arbejde.
I flere tilfælde har kemiske stoffer med langtidseffekter flere af ovenstående
virkninger.
Lidelser, der formodes at være arbejdsbetingede, skal anmeldes af ens egen læge
og evt. udredes ved en arbejdsmedicinsk undersøgelse.
15
KEMIKALIER
HVILKE RISICI FINDES DER?
4.3 Arbejdsmedicinsk undersøgelse
Formålet med arbejdsmedicinske undersøgelser er at forebygge og bekæmpe
arbejdsbetingede lidelser.
Søfartsstyrelsen kan bestemme, om der skal foretages eller tilbydes arbejdsmedicinske undersøgelser. Arbejdsmedicinske undersøgelser foretages af arbejdsmedicinske klinikker eller lignende sagkyndige. Resultatet af en arbejdsmedicinsk
undersøgelse skal sendes til Søfartsstyrelsen og må ikke udleveres til rederen.
Hvis det vurderes, at man kan være udsat for risiko for påvirkning fra kræftfremkaldende stoffer, skal man - før ansættelsen og herefter mindst én gang hvert 3.
år - have adgang til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Det vil bl.a.
være aktuelt, hvis man arbejder med kræftfremkaldende stoffer, der transporteres
på kemikalie- eller produkttankskibe.
Arbejdsmedicinske undersøgelser er altså ikke det samme som helbredsundersøgelserne, der foretages hvert andet år hos en søfartslæge. Man kan blive henvist af
sin søfartslæge eller egen læge til en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Du kan læse
mere om arbejdsmedicinske undersøgelser i ”Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A”,
kapitel IX A.
16
HVILKE RISICI FINDES DER?
KEMIKALIER
RESUME
s’KFCMJLLFMJHFTLBEFWJSLOJOHFSLPSUUJETWJSLOJOHFS
LPOUSBMBOHUJETWJSLOJOHFS
sBSCFKETCFUJOHFEFMJEFMTFSTÄTPNJSSJUBUJPOPHBMMFSHJLSGU
reproduktionsskader og hjerneskader
sPNBSCFKETNFEJDJOTLFVOEFST’HFMTFS
17
KEMIKALIER
HVORDAN OPTAGES KEMIKALIERNE?
5.
Hvordan optages kemikalierne?
5.1 Hud
Hudens hornlag (hudbarrieren) beskytter mod kemikalier. I hvert fald når den er
hel og velplejet. Huden kan reparere sig selv og det tager ca. 4 uger at gendanne
huden. Det yderste beskyttende lag består af hornstof og forskellige fedtstoffer.
Den absorberede mængde af kemikaliet afhænger af:
–SdWS^WfVWdgVe¤ffWeaYhSd[YZWVW` 6WdXade]S^f¥\YW``W_h¤VWf_WVXja^[W
i maskinrummet skiftes så hurtigt som muligt
–ZgVW`ehS`V[`VZa^VaYfk]]W^eW
–a_ZgVW`Wd[`fS]f
–a_ZgVW`WdSXXWVfWf
–fW_bWdSfgdW`aYZgVW`eb:h¤dV[`ad_S^f''
Jo større vandindholdet i hornlaget er, og jo højere temperaturen er, jo større
er hudoptagelsen. Derfor er en af de vigtigste årsager til irritative eksemer vådt
arbejde med sæbe, rengøringsmidler, organiske opløsningsmidler eller ekstreme
pH-påvirkninger fra sure eller basiske kemikalier.
Nogle stoffer kan optages igennem hel og sund hud. Du kan se hvilke stoffer,
det er, i ”Grænseværdilisten” fra Arbejdstilsynet. Her er de mærket med et H.
En ødelagt og beskadiget hud udgør en risiko for, at stoffer, der normalt ikke er
hudoptagelige, bliver let optagelige.
Hudoptagelse øges ligeledes, når der findes åbne sår eller andre skader på huden.
Derfor er det også vigtigt at beskytte huden ved arbejde i kulde og varme samt ved
arbejde, der kan medføre slitage, stik eller rivning.
Organiske opløsningsmidler opløser hornlagets fedt og optages gennem huden.
Forebyggelse af arbejdsbetinget håndeksem er meget vigtig. Håndeksem kan være
18
HVORDAN OPTAGES KEMIKALIERNE?
KEMIKALIER
19
KEMIKALIER
HVORDAN OPTAGES KEMIKALIERNE?
irritativ eller allergisk kontakteksem og konsekvensen kan blive lange sygdomsperioder og i værste fald uarbejdsdygtighed. Det vil ikke kun få betydning for den
enkelte, men også for arbejdsgiveren og det kan komme til at koste samfundet dyrt.
Det er specielt følgende arbejdsopgaver om bord, der giver den største risiko
for hudlidelser:
s3FOH’SJOHCÄEFBMNSFOH’SJOHPHBGWBTLOJOHQHBEFUWÄEFBSCFKEF
over længere tid
s"SCFKEFNFEG’EFWBSFSQHBEFOIZQQJHFIÄOEWBTL
s"SCFKEFNFEPMJFSJNBTLJOFOEBPMJFSOFLBOJOEFIPMEFBEEJUJWFS
der giver allergi
s.BMFSBSCFKEFEBPQM’TOJOHTNJEMFSOFBGGFEUFSIVEFOPHUSOHFSJHFOOFN
PHFQPYZPHJTPDZBOBULBOHJWFBMMFSHJTLLPOUBLUFLTFN
5.2 Luftveje
Under vejrtrækningen passerer luften gennem næse eller mund, ned gennem
svælg og strube, helt ned i lungerne. Lungerne består af bronkier, som ender i
lungesækkene.
Lungesækkene udveksler ilt og kuldioxid med blodet. Der er her også mulighed
for at udveksle forureninger i luften således, at de går over i blodet og føres rundt til
de forskellige organer - fx hjernen (ved organiske opløsningsmidler). Foldede man
lungesækkene ud, ville de fylde ca. 75 m2 og udgør således en enorm og sårbar
kontaktflade til det omgivne miljø. Til sammenligning udgør hudens overflade ca.
1,5-2 m2. Vi ventilerer lungerne med ca. 5-10 liter luft pr. minut i hvile og op til 100
liter ved hårdt fysisk arbejde. Det er derfor særligt vigtigt at beskytte sig selv mod
indånding af kemikalier.
Ren luft er absolut nødvendig for dit nuværende og fremtidige gode helbred. Jo
mere du ved om de luftforureninger, som kan være til fare for dine lunger og dit
åndedrætssystem, jo bedre kan du beskytte dig. Bare fordi luften ser ren ud,
betyder det ikke, at der ikke er nogen fare. Mange luftforureninger er usynlige
og det er ikke altid, at kroppens naturlige forsvarsmekanismer kan klare det niveau
og de former for luftforureninger, der kan forekomme.
20
HVORDAN OPTAGES KEMIKALIERNE?
KEMIKALIER
RESUME
sLFNJLBMJFSPQUBHFTHFOOFNIVEFOPHWJBMVGUWFKFOF
sPQUBHFMTFOHFOOFNIVEFOBGIOHFSBGNBOHFGBLUPSFS
sMVGUWFKFOFTUÄSGPSEFOWTFOUMJHTUFPQUBHFMTFTWFKGPSLFNJLBMJFS
21
KEMIKALIER
HVORNÅR ER NOGET FARLIGT?
6.
Hvornår er noget farligt?
De farlige kemiske stoffer og materialer kan optræde i arbejdsmiljøet ad 3 veje:
1. Man køber dem til brug på skibet - fx rengøringsmidler, olier, vandbehandlingskemikalier og malinger og de mere ”eksotiske” som svejseelektroder og gasser i
trykflasker
2. Man transporterer dem i lasten og udsættes ved lastning og losning samt tankrensning og ventilering
3. Stofferne udvikles under arbejdsprocessen - fx svejsning, udstødningsgasser,
aerosoler fra afprøvning af brændstofventiler eller brug af højtryksrensere.
Kemikalier (stoffer og blandinger) anses for at være farlige, når:
–VWWd]^See[X[UWdWfaY_¤d]Wf_WVWfXSdWek_Ta^W^^WdW`d[e[]aW^^WdZSeSdV
sætning (Miljøministeriets regler)
–VW[`VWZa^VWd#W^^WdVWdahWdXadYSeXad_[YWT^S`V[`YWd"$SXW`W^^WdX^WdW
af de stoffer, der refereres til umiddelbart herover, og som er klassificeret efter
Miljøministeriets regler
–efaXXWfWdabfSYWfb}3dTW\Vef[^ek`Wfeµ9d¤`eWh¤dV[^[efWµW^^WdT[^SYW`WZWdf[^
inkl. procentgrænser for blandinger
–T^S`V[`YWd[`VWZa^VWd#W^^WdVWdahWdaYXadYSeXad_[YWT^S`V[`YWd"$SXWf
stof, der er optaget på Arbejdstilsynets ”Grænseværdiliste” eller bilagene hertil.
Herunder stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende, opløsningsmidler
samt epoxy og isocyanater
22
HVORNÅR ER NOGET FARLIGT?
KEMIKALIER
–efaXXWd`WW^^Wd_SfWd[S^Wd`Wb}Ydg`VSXVWdWeXke[e]]W_[e]WWYW`e]STWdW^^Wd
toksikologiske egenskaber og måden, hvorpå disse anvendes eller forekommer
om bord på skibet - kan udgøre en risiko for påvirkning af sikkerhed eller sundhed.
Sprøjtning og højtryksspuling giver kraftig belastning med aerosoler (små dråber)
og damp. Aerosolerne har en meget stor fordampningsflade med heraf følgende
høj dampbelastning. Derudover kan de små dråber indåndes direkte ned i lungerne pga. deres begrænsede størrelse.
RESUME
s)WPSLBONBOGJOEFEFGBSMJHFLFNJLBMJFS
s)WPSOÄSBOTFTFULFNJLBMJFSGPSBUWSFGBSMJHU nEFGJOJUJPO
s4SMJHUPNGBSMJHIFEFOWFEGPSTU’WOJOHJGPSCJOEFMTFNFEI’KUSZLTTQVMJOH
FMMFSTQS’KUOJOHTQSBZ
23
KEMIKALIER
HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE?
7.
Hvor får du viden
om det enkelte kemikalie?
Kemikalier er mange ting - fx malinger, rensemidler, rengøringsmidler, affedtningsmidler, olier og tilsætningsstoffer.
For dem alle gælder, at der skal være skriftlige oplysninger om dem om bord:
Sikkerhedsdatablade, etiketter og arbejdspladsbrugsanvisninger. Maling og rensemidler til malerarbejde skal desuden være forsynet med kodenumre. De skriftlige
oplysninger fortæller om skadelige virkninger, og hvordan man kan beskytte sig
mod de skadelige virkninger.
Når man skal beskytte sig mod kemikalier, er det vigtigt at tænke på, hvordan de
kommer ind i kroppen og skader helbredet.
Når du arbejder med kemikalier, kan du komme i berøring med dem på forskellige
måder:
–6g]S`[`V}`VWef¥hVS_bWYSeeWdW^^Wdh¤e]WVd}TWdSWdaea^Wdea_Wd[^gXfW`
–=W_[]S^[Wf]S`]a__W[V[dW]fW]a`fS]f_WVZgVaY¥\`WXjhWVebd¥\fV[dW]fW
berøring eller ved, at dit tøj er forurenet med kemikaliet
–@aY^W]W_[]S^[Wd]S`fd¤`YW[YW``W_ZgVW`aY[`V[]dabbW`
–6g]S`X}VWf[`V[_g`VW`aYh[VWdWgV[]dabbW`Xjh[Se`SheWVWX[`YdW
Du skal tage højde for alle ovenstående risici, når du vælger, hvordan arbejdspladsen skal indrettes, hvilke metoder der vælges eller hvordan I skal beskytte
jer med værnemidler.
Før man begynder at bruge et kemikalie, skal man indsamle viden om det.
24
HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE?
KEMIKALIER
De fire væsentligste kilder til viden er:
–8SdWWf[]WffWd
–E[]]WdZWVeVSfST^SVW
–3dTW\Veb^SVeTdgYeS`h[e`[`YWd
–=aVW`g_dW]g`Xad_S^[`YaYdW`eW_[V^WdaY^[Y` f[^_S^WdSdTW\VW Oplysninger om hvilke produkter, der anvendes om bord, skal gemmes i 10 år.
7.1 Faremærkning på etiket
Du kan finde faresymbolerne på etiketten som ”orange
farefirkanter”, eller du kan finde farepiktogrammer, der
ligner dem, du måske kender fra farligt gods, der
transporteres: En diamant i hvid med en rød kant
og et piktogram.
Her er et par eksempler på faremærkningen på
etiketten:
–:h[eWfefaXXad}deSYWdZgVS^^WdY[e]S^VWfea__[`[
mum mærkes lokalirriterende med risikosætningen
”R43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden”
eller udråbstegn og ordet “advarsel” samt sætningen
”H317 Kan forårsage allergisk hudreaktion”.
–:h[eWfefaXXad}deSYWdS^^WdY[hWV[`V}`V[`Ye]S^efaXXWf
mærkes ”Sundhedsskadeligt” og have risikosætningen
”R42 Kan give overfølsomhed ved indånding” eller “kronisk
sundhedsfare” og ordet farlig samt sætningen “H334 Kan
forårsage allergi – eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding”.
>
>
>
>
>
25
KEMIKALIER
HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE?
7.2 Sikkerhedsdatablade
Der skal medfølge et sikkerhedsdatablad til alle farlige kemikalier, som man
indkøber til brug på skibet. Sikkerhedsdatabladet skal bestå af 16 punkter, som
bl.a. beskriver farligheden af kemikaliet, fx om det er farligt at indånde eller få på
huden, samt sikkerhedsforanstaltningerne ved brug af produktet. Man skal være
opmærksom på, at der i de fleste tilfælde både findes sikkerhedsdatablade og
produktdatablade til et produkt. Produktdatablade indeholder kun oplysninger om
de tekniske data for produktet, såsom blandingsforhold, tid for hærdning (udhærdningstid) for 2-komponentprodukter osv.
1SPEVLUEBUBCMBEFNÄTÄMFEFTJLLFGPSWFLTMFTNFEEFUMPWQMJHUJHFQVOLUT
sikkerhedsdatablad.
Jeres indkøbsafdeling bør sikre, at leverandørerne giver jer sikkerhedsdatablade
for alle kemiske produkter om bord - også dem, der ikke kaldes direkte farlige, for
de kan også give gener og skader i det lange løb. De fleste leverandører har sikkerhedsdatablade for alle deres produkter.
Her kort om udvalgte punkter i sikkerhedsdatabladet:
–;bg`]fWd`W$aY%]S`VgeW[`VZa^VeefaXXWd`W[bdaVg]fWd`W 6g]S`eWZhaddan indholdsstofferne er klassificeret og mærket, om de har en grænseværdi og
deres farlige egenskaber i øvrigt.
26
HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE?
KEMIKALIER
–;bg`]f*]S`VgeWZhadVS`Vg]S`SdTW\VWXadehSd^[Yf_WV]W_[]S^[Wfa_VWd
fx skal være lokaludsugning, og hvilke personlige værnemidler du skal anvende.
–;bg`]f##gVVkTWebdaVg]fWfeXSd^[YWWYW`e]STWdXadT}VWS]gfaY^S`Yf[Vevirkninger.
–;bg`]f#']S`VgeWe¤d^[YWab^ke`[`YWda_ZhadVS`bdaVg]fWfWd]^See[X[UWdWf
og mærket, om der er anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse mv.
27
KEMIKALIER
HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE?
Sikkerhedsdatabladet skal findes om bord og oplysningerne deri skal anvendes
ved planlægningen af arbejdet, til risikovurderingen samt indretning af arbejdspladsen. Det er også vigtigt, at man kan få fat i sikkerhedsdatabladet, hvis der
opstår spørgsmål, spild, uheld eller lign. og således, at man kan tage det med til
lægen, hvis der opstår gener i forbindelse med arbejdet.
Sikkerhedsdatablade er ikke letlæselige og kan ikke bruges som en anvisning for,
hvordan man skal arbejde på den enkelte arbejdsplads om bord. Derfor er der
krav om, at man har en arbejdspladsbrugsanvisning.
Et sikkerhedsdatablad for fx dieselolie oplyser ikke om, hvilke forholdsregler du
skal tage for at undgå at få symptomer eller blive syg ved afrensningsarbejde i
maskinrummet, men det skal stå i arbejdspladsbrugsanvisningen.
7.3 Arbejdspladsbrugsanvisning
Arbejdspladsbrugsanvisningen, som skal udarbejdes af skibsledelsen eller dig som
arbejdsleder, oplyser om, hvilke konkrete forholdsregler man skal tage for at arbejde
forsvarligt med kemikaliet – netop på dit skib. Arbejdspladsbrugsanvisningen
udarbejdes ud fra de relevante oplysninger i sikkerhedsdatabladet og er et tillæg
til sikkerhedsdatabladet.
En korrekt udfyldt arbejdspladsbrugsanvisning indeholder informationer om,
hvilke forholdsregler og værnemidler, der skal anvendes i forbindelse med brug
af et farligt kemikalie dvs. forholdsregler og værnemidler, som er tilpasset til
skibets brug af kemikaliet.
Arbejdspladsbrugsanvisningen skal være på dansk, og såfremt der anvendes et
andet sprog som arbejdssprog, også på dette. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal
være letforståelig for arbejdstagerne.
7.3.1 De vigtigste punkter i arbejdspladsbrugsanvisningen
For den som håndterer det pågældende kemikalie, er de vigtigste punkter
i arbejdspladsbrugsanvisningen:
28
HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE?
KEMIKALIER
–Hvilke sundhedsskadelige egenskaber har produktet? Disse vigtige oplysninger
er placeret i starten af arbejdspladsbrugsanvisningen, så man motiveres til at
bruge både de tekniske foranstaltninger på arbejdspladsen og evt. nødvendige
personlige værnemidler. Du får bl.a. oplyst, om kemikaliet indeholder organiske
opløsningsmidler eller kræftfremkaldende stoffer, som ikke nødvendigvis fremgår
af sikkerhedsdatabladet.
–Ab^ke`[`YWd`Wa_tekniske foranstaltninger og personlige værnemidler
fremgår af punkterne ”Håndtering og opbevaring” samt ”Eksponeringskontrol og
personlige værnemidler”, som du finder i slutningen af arbejdspladsbrugsanvisningen.
Arbejdspladsbrugsanvisningen skal anvendes som skriftlig instruktion, inden du
anvender kemikaliet. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal være let tilgængelig for
den, der skal arbejde med kemikaliet. Dette betyder, at arbejdspladsbrugsanvisningen enten skal udskrives og/eller være tilgængelig elektronisk for alle, der skal
bruge kemikaliet.
7.4 Kodenumre
Malinger, lime, fugemasser, rensemidler og lignende, der bruges i forbindelse med
malerarbejde, skal være forsynet med et kodenummer. Med kodenummersystemet
kan man på en let og overskuelige måde se, hvor farligt et kemikalie er at indånde
eller få på huden.
Vær opmærksom på, at reglerne om kodenumre er danske regler, som ikke er
kendt internationalt. Hvis man køber en maling i udlandet, er det altså ikke sikkert,
man kan få oplysninger om produktets kodenummer, men reglerne gælder dog stadig.
Kodenummeret angiver, hvilke sikkerhedsforanstaltninger I skal træffe, når I bruger produktet i forskellige arbejdssituationer – herunder tekniske foranstaltninger
som fx ventilation og hvilke personlige værnemidler der skal anvendes.
Kodenummeret består af to tal forbundet med en bindestreg.
Tallet før bindestregen fastsætter sikkerhedsforanstaltninger for at undgå indånding
af dampe.
29
KEMIKALIER
30
HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE?
HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE?
KEMIKALIER
Tallet går fra 00 til 5, hvor 5 er det farligste
–00- og 0- vil typisk være vandbaserede produkter
–1- kan fx være lugtfri petroleum
–2- eller 3- vil typisk være terpentinbaserede produkter
–4- xylen-baserede produkter til udendørs maling
–5- koncentreret saltsyre, epoxyprodukter eller klorerede opløsningsmidler.
Tallet efter bindestregen fastsætter sikkerhedsforanstaltninger for at undgå kontakt
med hud og øjne samt eventuel indtagelse, fx ved rygning og spisning uden
forudgående håndvask. Sikkerhedsforanstaltningerne skal, hvis malingen sprøjtes på,
også beskytte mod den direkte kontakt med sprøjtetåger både for hud, øjne og lunger.
Tallet efter bindestregen går fra 1 til 6, hvor 6 er det farligste
–1 er vandbaserede produkter
–2 er lokalirriterende produkter
–3 og 4 er ætsende
–5 er allergifremkaldende produkter, fx epoxyog isocyanatholdige
–6 er giftige eller kræftfremkaldende produkter.
Hvorfor står der “1993” efter kodenummeret? Kodenummeret skal ifølge lovgivningen være forsynet med et årstal. Kodenummeret bliver nemlig udregnet efter en
bekendtgørelse, og årstallet viser, hvilket år denne bekendtgørelse er fra. Den
sidste bekendtgørelse blev udgivet i året 1993.
Søfartsstyrelsen har i 1997 udarbejdet et kodenummerskema, som vejleder
i reglerne om kodenummererede produkter. Skemaet er beregnet til at blive hængt
op i malershoppen.
Ved indendørs malerarbejde skal man anvende “produktvalgsskemaet” på kodenummerskemaet, der bl.a. fortæller, at ved almindelige påvirkninger og funktionskrav skal der anvendes vandbaserede malinger. Ved indendørs malearbejde skal
der etableres ventilation, hvis det fremgår af skemaet. Skemaet på side 2 angiver
de personlige værnemidler og det særlige arbejdstøj, der skal anvendes ved malerarbejde med forskellige typer maling og ved forskellige arbejdssituationer. Reglerne
31
KEMIKALIER
HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE?
findes i ”Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A”, kapitel II B.
Hvis man har foretaget tekniske tiltag, der gør det muligt at anvende mindre
personlig beskyttelse eller måske helt undvære, er dette selvfølgelig bedre og det
FSJTÄEBOOFUJMGMEFUJMMBEUBUOESFEFBOHJWOFWSOFNJEMFS%FULBOGYWSF
lokaludsugning i malershoppen, der gør åndedrætsværn unødvendigt i forbindelse
med arbejde med blanding og afrensning af værktøj.
For kodenummererede produkter gælder selvfølgelig også kravet om, at disse
skal erstattes med et mindre farligt produkt, når dette er muligt. Her er det dog
nemmere at se, hvilke der er mest farlige og du skal altid vælge det produkt med
det laveste kodenummer - hvis der ikke er tekniske eller økonomiske årsager til at
vælge et andet. Det siger lovgivningen.
Drejer det sig om 2-komponent produkter, skal du tage udgangspunkt i kodenummeret for det færdigblandede produkt.
7.5 Grænseværdier
Arbejdstilsynet har fastsat grænseværdier (støv/aerosoler og gasser/dampe) for de
mest almindelige forureninger. Disse grænseværdier har Søfartsstyrelsen i “Meddelelser A”, kapitel IA om arbejdets udførelse bestemt, også gælder på dansk
flagede skibe.
Grænseværdierne er fastsat under hensyntagen til både de sundhedsmæssige
forhold og økonomiske/tekniske muligheder. Man vil derfor se, at en del grænseværdier over årene sættes ned.
Udover kravet om at overholde grænseværdierne er der også krav om, at unødig
påvirkning af forurening skal undgås og at koncentrationerne af luftforureningen
skal være så lave som muligt.
Grænseværdien er fastsat som den maksimale gennemsnitskoncentration, der må
være over en 8 timers arbejdsdag. Hvis arbejdet fx kun foregår i kort tid, gælder for
stoffer, der ikke har en fastsat loftværdi (L), at man i en periode på maksimalt 15
minutter må udsættes for to gange grænseværdien. Der er fastsat grænseværdier for
dampe i ”ppm” (parts per million) og for støv i ”mg/m3”.
32
HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE?
KEMIKALIER
Stofferne i grænseværdilisten kan foruden ”L” (loftværdi) være forsynet med et ”H”,
som indikerer, at stoffet kan optages gennem huden, og ”K” for stoffer, der anses for
at være kræftfremkaldende. Grænseværdierne er fastsat for stoffer enkeltvis, men
det er sjældent, at man kun er udsat for ét stof. Derfor skal forureningen vurderes
ved, at der som minimum regnes med en sammenlagt (additiv) virkning af stofferne
i forureningen.
Du kan finde grænseværdierne i programmet “Health and Safety at Sea” under
“Yderligere information/kemikalier”.
7.6 Eksponeringsscenarie
Producenten/leverandøren skal foruden et sikkerhedsdatablad også i visse tilfælde
forsyne kemikaliet med et eller flere eksponeringsscenarier. Om man skal have et
eksponeringsscenarie, afhænger af, hvor store mængder producenten producerer
og hvor farlige indholdsstofferne er.
Det er vigtigt at se, om den anvendelse af kemikaliet, producenten foreskriver, også
passer med den anvendelse, du har anført for kemikaliet. Hvis den ikke gør det,
har du pligt til at fortælle producenten/leverandøren dette, således at du kan få et
nyt eksponeringsscenarie, der dækker jeres brug.
7.7 Få styr på kemikalierne om bord
It-programmet ”Health and Safety at Sea” giver jer et værktøj til at lette registreringen af kemiske produkter og udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisninger om
bord. Samtidig indgår det i rederiets overblik og
styring af arbejdet med kemikalier om bord.
Den rigtige måde at få styr på kemikalierne
om bord og i rederiet begynder med, at du får
overblik over, hvilke produkter du har om bord,
og hvor de står. Ryd op i dem og destruer evt.
produkter, der ikke længere anvendes, eller hvor
emballagen og/eller teksten er beskadiget.
33
KEMIKALIER
HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE?
Alle produkter registreres af rederiet, og rederiet opretter en positivliste over
alle de produkter, man fortsat må anvende på rederiets skibe. Lovgivningen
kræver, at skibet har en opdateret liste, hvor det fremgår, hvilke kemikalier der
anvendes. Denne liste giver it-programmet efter registrering. Alle danske rederier
har mulighed for at indmelde til Søfartens Arbejdsmiljøråd, hvilke kemikalier de
anvender om bord på deres skibe. Rederiets positivliste er altså en oversigt over
de kemikalier, rederiet har godkendt til brug om bord.
Det er også muligt at registrere andre kemikalier, der findes i kemikaliedatabasen,
og som er indsendt af andre rederier, såvel som det er muligt selv at registrere
kemikalier.
Processen ved registrering samt opdatering af kemikalier på listen - kort beskrevet:
–E][TWfdSbbadfWdWdf[^dWVWd[WfSfVWd¥`e]WeWf`kfbdaVg]f[]W_[]S^[WVSfSTSeW`
–DWVWd[WfYaV]W`VWdbdaVg]fWff[^VWdWebae[f[h^[efWaYeW`VWdab^ke`[`YWd
vedhæftet sikkerhedsdatablad fra leverandøren til kemiportalen på Søfartens
Arbejdsmiljøråds hjemmeside.
–E¥XSdfW`e3dTW\Ve_[^\¥d}VXadWfSYWdW`]hS^[fWfee[]d[`YSXab^ke`[`YWd`W
og lægger produktet i kemikaliedatabasen, hvis det opfylder dansk lovgivning.
–DWVWd[Wfebae[f[h^[efWabVSfWdWe`}dbdaVg]fWfZSdh¤dWfYW``W_]hS^[fWfe
sikringen hos Søfartens Arbejdsmiljøråd.
–DWVWd[Wd!e][TW]S`VWdWXfWdabVSfWdWVWdWe^a]S^WVSfSTSeWdhWVd¥dW`VW
produkter via kemikalieportalen på hjemmesiden www.kemiportalen.dk.
WWW.KEMIPORTALEN.DK
REDERI/
ADMINISTRATOR
OPDATING
OPDATERET INFO
ADM. AF POSITIVLISTEN
PRODUCENT/
LEVERANDØR
NYE DATA
REDERI/
ADMINISTRATOR
NYE PRODUKTER
NYE PRODUKTER
DATA
TJEK
CD
.ZIP
KEMIKALIE
DATABASE
OPDATERING
SKIB
34
SØGE
SKIB
HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE?
KEMIKALIER
Leverandørerne kan indsende opdaterede sikkerhedsdatablade for allerede
eksisterende produkter til kvalitetssikring.
7.7.1 Arbejdspladsbrugsanvisning
Det er i modulet ”Arbejdsområde” i programmet ”Health and Safety at Sea”, du
skal udfylde de skibsspecifikke oplysninger til arbejdspladsbrugsanvisningen.
Oplysningerne vil så fremgå af det enkelte kemikalies arbejdspladsbrugsanvisning.
Der er mulighed for at tilføje de skibsspecifikke bemærkninger på skibsniveau, på
områdeniveau eller blot for det enkelte kemikalie. Der er i dette program lagt mere
vægt på de tekniske foranstaltninger, fx brug at udsugning frem for åndedrætsværn. Programmet genererer en arbejdspladsbrugsanvisning på baggrund af skibsog produktdata.
Arbejdspladsbrugsanvisningen indeholder vigtige informationer, som de ansatte til
hver en tid skal kunne få fat i. Hvis alle, der anvender produkterne, har adgang til
it-programmet, er det ok, men hvis det ikke er alle, der er familiære med programmet,
så er det nødvendigt at printe det ud og placere det tæt på det sted, hvor kemikalierne anvendes.
7.7.2 Selvoprettede produkter
Du skal bl.a. bruge produktets faresymboler, hvis produktet er faremærket, når du
opretter kemikalier, der ikke findes i kemikaliedatabasen. Faremærkningen ser
du på etiketten på emballagen. Hvis du ikke har produktets emballage i hånden,
er fareetiketten gengivet i sikkerhedsdatabladets pkt. 15 eller pkt. 2 for de nye
farepiktogrammer.
Når du selv skal oprette et produkt om bord, bliver du bedt om først at sørge for
at se, om kemikaliet allerede findes i kemikaliedatabasen. Vi har udarbejdet en
guide, der fører dig igennem oprettelsesprocessen. Guiden sikrer dog ikke altid, at
kemikaliet oprettes rigtigt, at der tilknyttes et sikkerhedsdatablad samt at kemikaliet
er lovligt at bruge. Derfor er det vigtigt, at du sender produktet videre til rederiet
for optagelse i kemikaliedatabasen, hvis det skal anvendes mere end en gang. De
selvoprettede produkter får fortløbende numre fra 100.001.
7.7.3 Værnemidler
Et værnemiddelskema er en nem og enkel måde at orientere sig om eventuelle
værnemidler, som skal anvendes i forbindelse med brugen af produktet. ”Health
35
KEMIKALIER
HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE?
and Safety at Sea” sammensætter et værnemiddelskema, men i nogle tilfælde kan
det være en fordel at tilføje flere eller forbedrede værnemidler. Det kan fx være, at
man arbejder under lokaludsugning og derfor ikke behøver det anviste åndedrætsværn. De værnemidler, man tilføjer i værnemiddelskemaet, overføres til arbejdspladsbrugsanvisningen.
Man kan udskrive et værnemiddelskema for alle kemikalierne i et opbevaringssted
og hænge det op der.
7.7.4 Erstatning
Kriterierne for, at et produkt kan medtages i kemikaliedatabasen er, at det er
indmeldt af et rederi, samt at det opfylder gældende dansk lovgivning. Men det
er ikke nødvendigvis de mest arbejdsmiljøvenlige produkter, der er medtaget i
databasen.
For at komme i gang med at erstatte de farligste kemikalier har vi udpeget disse
(substitution). Vi er startet med at markere alle kemikalier, der indeholder kræftXdW_]S^VW`VWefaXXWdahWd"#eS_fh[eeW_[^\¥aYZad_a`XadefkddW`VWefaXXWd I it-programmet er de mærket med en advarselstrekant. Hvor det har været muligt
inden for samme producent/leverandør at angive et mindre farligt erstatningsprodukt, er nummeret på dette angivet.
I kemikaliedatabasen gemmes oplysninger (sikkerhedsdatablade) om kemikalierne
i minimum 10 år, så hvis man anvender kemikalier, der er registreret i kemikaliedatabasen, vil Søfartens Arbejdsmiljøråd kunne finde disse oplysninger tilbage
i tiden, hvis der fx i forbindelse med en arbejdsbetinget sygdom skal gives dokumentation.
36
HVOR FÅR DU VIDEN OM DET ENKELTE KEMIKALIE?
KEMIKALIER
RESUME
sIWPSPHIWPSEBOLPNNFSEVJCFS’SJOHNFELFNJLBMJFS
sIWPSGÄSEVWJEFOPNLFNJLBMJFSGBSFFUJLFUTJLLFSIFETEBUBCMBE
BSCFKETQMBETCSVHTBOWJTOJOHPHFWULPEFOVNNFS
sGBSFTZNCPMFSPHGBSFQJLUPHSBNNFS
sIWBEFSGPSTLFMMFOQÄFUTJLLFSIFETEBUBCMBEPHFOBSCFKETQMBETCSVHTBOWJTOJOH
PHIWFNTLBMIBWFIWJMLFPQMZTOJOHFS
sGÄTUZSQÄEFLFNJLBMJFSEFSBOWFOEFTPNCPSEWFECSVHBGJUQSPHSBNNFU
”Health and Safety at Sea” fra Søfartens Arbejdsmiljøråd.
37
KEMIKALIER
HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER?
8.
Hvordan forebygger du,
at skaderne sker?
8.1 Generelt
Man skal starte med en grundig planlægning af arbejdet, og skibets sikkerhedsorganisation skal inddrages i valg af kemikalier og udarbejdelse af risikovurderinger.
Den første overvejelse er, om man i det hele taget skal anvende det farlige kemikalie. Kan det erstattes med et mindre farligt eller ufarligt? Kan man bruge en mindre
mængde, færre kemikalier eller en bedre arbejdsmetode? En bedre arbejdsmetode
kan fx være en, hvor man undgår opvarmning af kemikaliet eller spredning af
forureningen som aerosoler ved højt tryk eller af støv ved fejning.
Ved planlægningen er det vigtigt at indtænke alle led i arbejdsprocessen herunder
også eftersyn og rengøring, modtagelse af kemikalierne, intern transport, omhældning mv., bortskaffelse af affald og forholdsregler ved spild eller uheld i øvrigt.
Det skal på forhånd afklares, hvordan arbejdet skal udføres, hvilke hjælpemidler
der skal anvendes, hvor det skal udføres og hvem der skal udføre det. Alt dette
kommer du igennem ved at udføre en risikovurdering eller ved at gennemgå den
risikovurdering, der er udarbejdet for opgaven og se om det hele passer.
8.1.1 Forebyggelsesprincipperne
Forebyggelsesprincipperne går ud på, at man anvender elimination eller substitution fremfor helt eller delvist lukkede systemer. Dvs. man ved valg af forebyggelsesmetode anvender rækkefølgen i skemaet her på siderne.
Det er endvidere vigtigt, at man ved valg af arbejdsmetoder og værktøj minimerer
risikoen for kontakt med kemikalierne.
8.1.2 De kollektive forebyggelsesmetoder
Se de forskellige forebyggelsesmetoder og gode eksempler i de efterfølgende afsnit.
Substitution, tekniske og organisatoriske foranstaltninger kaldes også de kollektive
38
PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
Metode
ELIMINATION (FJERNELSE)
&--&346#45*565*0/
(ERSTATNING)
Fare
KEMIKALIER
Eksempler
.BOLBOGYGPSFUBHFFONFLBOJTLBGSFOTOJOHJTUFEFUGPSBU
bruge et afrensemiddel.
Man bruger en vandbaseret maling indendørs i stedet for
BUBOWFOEFFONBMJOHJOEFIPMEFOEFUFSQFOUJOPSHBOJTL
PQM’TOJOHTNJEEFM
Dosering af kemikalier ved hjælp af pumper og rør i stedet
for omhældning.
)&-5&--&3%&-7*45
LUKKEDE SYSTEMER
Affedtning i ultralyd-kar, der kan lukkes under affedtningen.
Dunke, der er forsynet med håndpumper, som sikrer
korrekt dosering, modvirker spild og gør omhældning fra
tunge, uhåndterlige dunke overflødig.
Automatisk dosering af vaskemidler til større vaskemaskiner
og opvaskemaskiner, så man ikke skal påfylde hver gang.
7BTLFNJEMFSOFLBOFOUFOWSFGMZEFOEFFMMFSGJOEFTTPN
pasta i patroner, man sætter i doseringssystemet. Dunke
skal være fastgjort, så de ikke vælter.
LOKALUDSUGNING
7FOUJMBUJPOMPLBMFMMFSQVOLUVETVHOJOHEFSGKFSOFSMVGUforureninger af dampe, støv, røg eller væsketåger.
*/%,"14-*/("'"3#&+%4Ʀ
130$&44&/7*3,&3#&%45
*,0.#*/"5*0/.&%
LOKALUDSUGNING
7FEBUJOELBQTMFEFUPNSÄEFIWPSGSBEFSVETVHFTLSWFS
det mindre udsugningsluft at fjerne forureningen.
3
1&340/-*(&7‰3/&.*%-&3
#SVHBGEFSJHUJHFCFTLZUUFMTFTIBOETLFSTJLLFSIFETCSJMMFS
åndedrætsværn, beskyttelsesdragt osv.
39
KEMIKALIER
HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER?
forebyggelsesmetoder, da de ikke kun beskytter den, som arbejder med kemikaliet,
men også andre der arbejder i nærheden eller efterfølgende skal ind i arbejdsområdet.
8.1.3 Individuel forebyggelse
Forebyggelse ved anvendelse af personlige værnemidler kaldes individuel forebyggelse, da det kun beskytter den, der arbejder direkte med kemikaliet. Endvidere
kan personlige værnemidler være ubehagelige at anvende i længere tid.
8.2 Substitution
Den bedste forebyggelse er altså at undgå skadelige kemikalier. Man skal kun
bruge det højst nødvendige, og man skal så vidt muligt bruge de mindst skadelige
kemikalier. Man skal i vurderingen selvfølgelig se på arbejdsprocessen som en
helhed og ikke kun på kemikaliets farlighed. Det vil sige, at mængder, eventuel
opvarmning, arbejdsmetode og holdbarhed skal medtages i vurderingen. Når arbejdsmetoden vurderes, skal man se på den risiko, som er forbundet med brugen
af kemikaliet; dvs. den sandsynlighed der vil være, for at anvendelse af eller kontakt med kemikaliet vil føre til de skadelige effekter (sandsynlighed og konsekvens).
Risikoen er således en funktion af såvel kemikaliets farlige egenskaber som de
eksponeringsforhold, der er til stede ved brugen af kemikaliet.
Kan man foretage substitution ude om bord eller er det i rederiet, man centralt
bestemmer, hvilke kemikalier der anvendes? Hvordan er det hos jer? I mange
tilfælde er det et krav fra rederiet, at man anvender et bestemt kemikalie fx maling,
for at der er garanti på vedligeholdelsen. Det er faktisk et lovkrav i “Meddelelser
fra Søfartsstyrelsen A” Kapitel XI regel 4.5.5 og regel 4.13, at sikkerhedsorganisationen om bord skal tages med på råd, når der indkøbes kemikalier.
40
HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER?
KEMIKALIER
#SVHGSSFTUNVMJHFGPSTLFMMJHFLFNJLBMJFS%FUWJMTJHF
- ryd løbende op og når der købes nyt så bortskaf det gamle. Det giver bedre
overblik med få kemikalier og det letter arbejdet med registrering og vedligeholdelse af oplysninger.
41
KEMIKALIER
HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER?
Oprydning og erstatning af kemikalier
Indledende oprydning
og erstatning
JA
Kendes anvendelsen
af produktet?
NEJ
JA
Anvendes produktet
stadig om bord?
Bortskaf produktet
NEJ
JA
Er produktet farligt?
NEJ
JA
Findes der et sikkerhedsdatablad for produktet?
NEJ
Kan der skaffes
et sikkerhedsdatablad?
JA
JA
JA
Endelig oprydning
og erstatning
Tag et opbevaringssted
ad gangen
Bortskaf de mest
farlige produkter
Registrer de produkter,
der skal på positivlisten
42
For eksempel produkter
der indeholder
kræftfremkaldende stoffer
HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER?
KEMIKALIER
Man bør mindst én gang om året gennemgå kemikalierne om bord for på den
måde at reducere antallet af produkter og bortskaffe de produkter, der ikke er
nødvendige eller ikke anvendes mere.
Hvor det er muligt, skal man undgå anvendelse af klorerede opløsningsmidler
(anvendes til afrensning af snavsede maskindele) samt produkter med højt indhold
af aromatiske kulbrinter (xylen, toluen i udendørs maling). Man bør anvende
produkter med et så højt kogepunkt og flammepunkt som muligt. Derved vælger
man produkter, der fordamper langsommere. Det er også en god regel at erstatte
kemikalier med en lavere faremærkning. Sundhedsfaren angives ved symbolerne
Giftig - Ætsende - Sundhedsskadelig - Lokalirriterende; i faldende fare-orden.
Inden for rengøringsmidler er det også muligt at arbejde med de mindst farlige. Gå
i første omgang efter produkter, der ikke har faresymboler. Fx kan svanemærkede
produkter være en god løsning, hvis du køber rengøringsmidler i Skandinavien,
fordi svanemærkningen bl.a. betyder, at produkterne ikke indeholder stoffer, der er
på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer, allergifremkaldende parfumer eller
konserveringsmidler.
I it-programmet ”Health and Safety at Sea” findes et værktøj, der kan hjælpe dig i
gang med at erstatte de farligste kemikalier med mindre farlige, se afsnit 7.7.
Hvis to produkter har samme kodenummer, skal du inddrage øvrige oplysninger
for at finde ud af, hvilket der er mindst skadeligt. Det vil sige, Risikosætninger
(R-sætninger) eller Hazardsætninger (H-sætninger) og oplysninger om de stoffer,
som produktet indeholder. Se afsnit 2.1 om faremærkning på etiket.
8.3 Tekniske foranstaltninger
Tekniske foranstaltninger omfatter fx automatisering, lukkede anlæg, ventilation,
lokaludsugning og indkapsling.
Når der arbejdes med kemikalier, der afgiver dampe eller som støver (herunder
aerosoler), skal der altid på faste arbejdssteder som minimum være lokaludsugning.
Lokaludsugning virker bedst, når det rum der suges fra, begrænses så meget som
muligt ved indkapsling. Hvis arbejdsprocessen indebærer opvarmning, påsprøjtning eller lignende, vil lokaludsugningen ofte også være nødvendig.
43
KEMIKALIER
HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER?
På ikke faste arbejdssteder kan man anvende en transportabel udsugning.
Lokaludsugning bør i de fleste tilfælde suppleres med almen ventilation af
rummet, så der tilføres tilstrækkelig erstatningsluft og fjernes den forurening, som
ikke fjernes af lokaludsugningen direkte. Vedrørende lokaludsugning henvises til
Søfartens Arbejdsmiljøråds branchevejledning om lokaludsugning.
Ventilationsanlæg skal være forsynet med driftsindikering, dvs. man skal kunne
se, at anlægget er i funktion. Derudover er det vigtigt at vedligeholde ventilationsanlægget jævnligt ved kontrol og rengøring herunder skift af eventuelle filtre.
For arbejde med kemikalier, der indeholder stoffer, der anses for at være kræftfremkaldende, er reglerne skærpede. Her gælder det som udgangspunkt, at man
skal arbejde med disse i lukkede systemer, hvis det er teknisk muligt.
Også valget af arbejdsmetoder og værktøj har stor betydning for, hvor meget
man er udsat for. Det kan være opvarmning eller anvendelse af højtryk, der gør
udsættelsen meget større eller det kan være brug af redskaber, fx en god moppe
til rengøring, der mindsker udsættelsen for direkte kontakt med kemikaliet.
)WJMLFHPEFUFLOJTLFGPSBOTUBMUOJOHFSIBS*
44
HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER?
KEMIKALIER
8.4 Organisering af arbejdet
Organisering af arbejdet kan fx omfatte, at der:
–abe¤ffWeSVhSdeW^eaYe[]]WdZWVee][^fWb}SdTW\Veb^SVeW`
–XadWfSYWeW`SVe][^^W^eWSXSdTW\Veb^SVeW`XdSS`VdWSdTW\Veb^SVeWd
–Y[hWee¤d^[Y[`efdg]f[a`
–b}SdTW\VeefWVWf]g`_}SdTW\VWVWbWdea`WdVWdWd`¥VhW`V[YWXad
at genoprette forholdene fx i forbindelse med et spild
–Y[hWeW`e¤d^[YgVVS``W^eW
–XadWfSYWeW`TWYd¤`e`[`Y[d[e[]aW`f[^VWfefdW`Yf`¥VhW`V[YWaYSfVW``W[]]W
må være konstant for den enkelte medarbejder fx tidsbegrænsning af arbejdet.
45
KEMIKALIER
HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER?
8.5 Individuel forebyggelse
Personlige værnemidler er en nødløsning, men det kan være nødvendigt at bruge
værnemidler ved arbejdsfunktioner, der ikke foregår på et fast arbejdssted - fx
malearbejde og fjernelse af løberust. Men når man affedter med opløsningsmidler
eller dieselolie, bør udsugningen være så effektiv, at åndedrætsværn ikke er
nødvendigt.
Handsker beskytter huden og vil ofte være nødvendige at bruge, når man anvender
kemikalier. Det samme gælder for ansigtsskærm eller beskyttelsesbriller, da det har
store konsekvenser at få et kemikalie i øjet.
Du kan læse meget mere om funktioner, brug samt skift eller vedligeholdelse af
personlige værnemidler i næste afsnit.
8.6 Hygiejne
Undlad at spise eller ryge med kemikalier på fingrene eller i forurenet luft.
Undgå hudkontakt med kemikalier. Brug arbejdsmetoder (fx. malerrulle på
langt skaft, påføring med børste i stedet for klud, begræns brugen af spray fx
rengøringsmidler), der begrænser hudkontakten og anvend altid handsker.
Vask hænderne ofte og altid både før og efter toiletbesøg for ikke at få kemikalier
på de ”ædlere” dele, der har mere følsom hud. Forskellen på hudens tykkelse på
hænderne og på mandens pung er ca. 1 til 100.
Der skal udleveres særligt arbejdstøj, hvis der er risiko for, at arbejdstøjet udsættes
for kemikalier. Bliver det særlige arbejdstøj vædet med kemikalier, skal det straks
skiftes. Gå aldrig med forurenede klude, tvist el.lign. i lommen.
Tag bad eller vask dig grundigt ved arbejdstids ophør eller hvis du har fået kemikalier på dig fx på ubeskyttet hud eller på handsker, der ikke kan beskytte dig i den
tid, det tager at færdiggøre arbejdet.
Rens hænderne rigtigt. Hvis du arbejder med stoffer, der ikke kan opløses i vand,
kan det være nødvendigt at rense hænderne, før du vasker dem med vand og
sæbe. Brug et håndrensemiddel uden opløsningsmidler og slibemidler. Spiseolier
som fx vindruekerneolie eller sojaolie er et mildt og effektivt rensemiddel. Huden
46
HVORDAN FOREBYGGER DU AT SKADERNE SKER?
KEMIKALIER
bliver tilmed blød, smidig og mindre modtagelig for snavs.
Brug en mild sæbe til håndvask og derefter en god fed creme til hudpleje. Husk
at cremen skal være uden parfume, konserveringsmidler og parabener (hormonforstyrrende stoffer).
RESUME
sQMBOMHBSCFKEFUWFEWBMHBGLFNJLBMJFSPHGPSFUBHFOSJTJLPWVSEFSJOH
sG’MHGPSFCZHHFMTFTQSJODJQQFSOFnTUBSUNFEFSTUBUOJOHTVCTUJUVUJPO
sGÄPWFSCMJLSZEPQPHCSVHGSSFTUNVMJHUGPSTLFMMJHFQSPEVLUFS
sCSVHIFOTJHUTNTTJHFUFLOJTLFGPSBOTUBMUOJOHFSPHVOEHÄVO’EJHQÄWJSLOJOH
sCSVHQFSTPOMJHFWSOFNJEMFSIWPSEFUFLOJTLFGPSBOTUBMUOJOHFSJLLFFSUJMTUSLkeligt effektive og sørg for god hygiejne.
47
KEMIKALIER
PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
9.
Personlige værnemidler
Hvilke personlige værnemidler, du skal anvende i forbindelse med arbejdet med
kemikalier, kan du læse mere om i det følgende.
9.1 Handsker
Handsker skal beskytte hænderne mod påvirkninger fra kemikalier, kulde, varme
eller slitage.
Hvis man ikke bruger de rigtige handsker, kan konsekvensen være, at man får eksem. Både irritativt og allergisk kontakteksem er en betændelseslignende tilstand
i hudens hornlag, som viser sig ved rødme, hårdhed, blæredannelse samt evt. kløe.
Det er vigtigt, at du kender handskens gennemtrængningsbrugstid over for det
kemikalie, der anvendes, således at du skifter og kasserer hanskerne, senest når
den angivne tid er gået, efter at der kan være kommet kemikalie på handsken.
9.1.1 Valg af handsker
Når man skal vælge handsker, skal man undersøge en række spørgsmål, før man
kan bestemme, hvilken type handske der skal bruges:
–:h[^]W`TW^Sef`[`Ye]S^ZS`Ve]W`TWe]kffW[_aV,
kemikalier, kulde, varme eller slitage?
–E]S^ZS`Ve]W`]g``W_aVef}ef[]W^^Wdd[h`[`Y1
–E]S^ZS`Ve]W`TWe]kffWg`VWdSd_W`1
–E]S^ZS`Ve]W`Y[hWWfYaVfaYe[]]WdfYdWTa_h¤d]f¥\gVefkdaY^[Y`W`VW1
Handsker kan groft deles op i to grupper: arbejdshandsker og kemikaliehandsker.
Kemikaliehandsker findes i mange materialer. De mest almindelige er: latex-gummi,
nitril-gummi og PVC. Desuden findes dyrere handsker i butyl-gummi, viton og
48
PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
KEMIKALIER
PVA. Handskematerialet er meget afgørende for, hvor godt handsken modstår
påvirkninger fra et kemikalie.
Kemikaliehandsker skal opfylde standarden EN 374-3 og piktogrammet med en
kemikolbe.
EN 374-3 KEMIKALIER
Piktogrammet viser, at handsken er godkendt som modstandsdygtig
over for gennemtrængning af kemikalier.
I Standard EN 374-1:2003 Annex A er omtalt yderligere test/afprøvninger,
Således at handsken enten kan yde simpel kemikaliebeskyttelse eller fuldstændig
kemikaliebeskyttelse. Ved fuldstændig kemikaliebeskyttelse kræves, at handsken
skal være afprøvet og have bestået Permeations, niveau 2, på mindst 3 af de viste
12 kemikalier, for at handsken mærkes med dette piktogram.
I forbindelse med piktogrammet skal vises minimum 3kodebogstaver (A-L),
der beskriver hvilke kemikalier handsken er testet imod og godkendt.
Se eksempel på side 72.
Kodebogstav
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
Kemikalie
Methanol
Acetone
Acetone nitril
Dichlormethan
Svovlkulstof
Toluen
Diethylamin
Tetrahydrofuran
Ethylacetat
n-Heptan
Natriumhydroxid 40 %
Svovlsyre 96%
CAS nr.
67-56-1
67-64-1
75-05-8
75-09-2
75-15-0
108-88-3
109-89-7
109-99-9
141-78-6
142-85-5
1310-73-2
7664-93-9
Art
Primær alkohol
Ketone
Nitril-forbindelse
Klorineret paraffin
Svovl m. organisk-forbindelse
Aromatisk kulbrinte
Amin
Ætercyklisk-forbindelse
Ester
Alifatisk kulbrinte
Uorganisk base
Uorganisk syre
Gennemtrængningstid (Permeation) = den tid, det tager for et kemikalie at trænge igennem
fra ydersiden til indersiden af handskematerialet. Gennemtrængningstiden inddeles i niveau
1-6:
Niveau 1: >10
Niveau 2: >30
Niveau 3: >60
Niveau 4: >120
Niveau 5: >240
Niveau 6: >480
min.
min.
min.
min.
min.
min.
Kilde: ICM-ArSiMa A/S
49
KEMIKALIER
PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
Piktogrammet skal ledsages af 3 bogstaver, som refererer til 3 kemikalietyper, hvor
handsken har opnået en gennemtrængningstid på mere end 30 minutter.
Derudover skal gennemtrængningstiden for handsken angives som et indeks, hvor
niveau 6 er det højeste og svarer til en gennemtrængningstid på over 480 minutter.
Leverandøren af handsker kan desuden fremskaffe data om, hvor lang tid det
tager, inden et kemikalie bryder igennem handsken.
Problemet opstår ved produkter, der indeholder flere forskellige stoffer. Her vil selv
mindre mængder af et stof, der kan trænge igennem et bestemt handskemateriale,
kunne virke som fængestof og føre andre stoffer igennem. Dette gælder også stoffer, som handsken ellers yder rimelig god beskyttelse imod.
I sikkerhedsdatabladet kan du se, hvilke typer handsker, leverandøren af kemikalier anbefaler til det pågældende kemikalie.
Gennemtrængningstiden bliver regnet ud fra det øjeblik, handsken første gang er
i kontakt med kemikaliet. Mange kemikalier har nemlig den egenskab, at de vil
vandre gennem handsken selv efter, at man er holdt op med at bruge kemikaliet.
Derfor må handsken være en engangshandske i nogle arbejdssituationer. I disse
tilfælde vil en decideret engangshandske være et godt valg.
Til de fleste arbejdsopgaver på et skib vil “4H-handsken” eller “Silver-Shield” være
egnet. 4H-handsken er opbygget af 4-5 folielag og er bestandig over for de fleste
kemikalier; herunder epoxy-produkter, de fleste organiske opløsningsmidler og
farve- og lakprodukter i minimum 4 timer.
#FTLZUUFOEFDSFNFNÄJLLFCFOZUUFTVOEFSFMMFSJTUFEFUGPSIBOETLFS
Handsken er dog noget stiv i det og kan derfor være vanskelig at arbejde med.
Hvis man har behov for det, kan en tynd engangshandske af latex eller vinyl uden
på 4H handsken give et bedre greb og bedre føling.
50
PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
KEMIKALIER
Nitril-handsker kan også anvendes til olieprodukter, mange organiske opløsningsmidler og epoxymalinger. Til forskellige olieprodukter anbefales også henholdsvis
neopren, viton og PVC-handsker.
PVA-handsker kan også anvendes til mange organiske opløsningsmidler, men de
har en svaghed - de tåler ikke vand.
9.1.2 Brugen af handsker
Det er vigtigt, at handskerne passer, er rene, hele og tørre. Det er derfor afgørende,
at der er mulighed for at tørre handskerne. Husk også at skifte handskerne inden
den oplyste gennemtrængningstid, for det kemikalie du anvender dem til, er gået.
Kemikaliehandsker kan, afhængig af materialet på indersiden, være ubehagelige
eller kolde at have på. Det hjælper at bruge en bomuldshandske indenunder.
Bomuldshandsker opsuger også sved, så huden ikke bliver blødt op.
Det er en god idé at lave en planche, der viser, hvilke handsker der findes om bord
på skibet, og hvilke arbejdsopgaver og kemikalier de er beregnet til.
&SEFUEFSJHUJHFIBOETLFSEVBOWFOEFSUJMEFUBLUVFMMFLFNJLBMJF )WPSMBOHUJE
CFTLZUUFSEFIWJTEVGÄSOPHFUQÄ
Det må i det hele taget anbefales, at kontakt mellem hud og kemikalier begrænses
mest muligt. Men det vil også sige, at hvis man får kemikalier på huden, bør man
hurtigst muligt vaske det af.
Man bør også af den grund vælge de mindst farlige kemikalier og anvende
arbejdsmetoder og tekniske hjælpemidler, der nedsætter kontakten.
51
KEMIKALIER
PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
5BHIBOETLFSBGQÄEFOOFNÄEF
TÄEVJLLFGÄSLFNJLBMJFSQÄ
huden.
52
PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
KEMIKALIER
9.2 Åndedrætsværn - filtrerende og luftforsynet
Åndedrætsværn beskytter lunger og resten af åndedrættet mod støv, væsketåger
(aerosoler, sprøjtetåger), dampe og gasarter.
Åndedrætsværn bør kun bruges, hvis man ikke kan beskytte sig med teknisk
forebyggelse som fx lokaludsugning.
Når det er varmt, er det næsten umuligt at holde ud at bruge åndedrætsværn,
men er der tale om organiske opløsninger, er det endnu mere nødvendigt her,
for afdampningen stiger med temperaturen.
Der findes to forskellige typer åndedrætsværn: Filtrerende åndedrætsværn
IFSVOEFSUVSCPVETUZSPHGJMUFSNBTLFS
PHMVGUGPSTZOFUÄOEFESUTWSO
9.2.1 Filtrerende åndedrætsværn
En filtermaske kan være en helmaske eller en halvmaske med udskifteligt filter.
Filtret kan beskytte mod væsketåger, støv (støvfilter) samt dampe eller gasarter
(gasfilter). Filtrene kan også være kombinerede, så de beskytter mod flere ting fx
både støv, væsketåger og dampe (kombinationsfilter). Filtermasker filtrerer luften,
men man skal selv trække vejret igennem filtret.
Helmasken er den filtermaske, der beskytter bedst. Den er lettere at tilpasse til forskellige ansigtsforme end en halvmaske. Der er derfor mindre risiko for utætheder
omkring masken. Den filtrerer luften og samtidig beskytter den øjnene. Men den
har også ulemper. Den er tungere at bære, og den begrænser udsynet mere end
de andre masker.
53
KEMIKALIER
PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
Halvmasken er lettere og giver et bedre udsyn end helmasken. Til gengæld er der
større risiko for utætheder.
Endelig er der filtrerende ansigtsmasker (“papirmaske”), hvor hele masken kasseres, når filteret er opbrugt.
Turboudstyr trækker luften igennem et filter, men luften bliver hentet fra de forurenede omgivelser. Turboudstyr er en fællesbetegnelse for alle åndedrætsværn med
filter, hvor brugeren ikke selv skal suge luften fra omgivelserne gennem filteret eller
filtrene. I turboudstyr sørger en ventilator for at suge luften gennem filteret. Der
er derfor ingen åndingsmodstand at skulle overvinde for brugeren. Turboudstyr
findes med helmaske, halvmaske, hætte, hjelm eller skærm. Da turboudstyr har
batteri og elektromotor, er det vigtigt at vide, om udstyret er eksplosionssikkert, hvis
det skal bruges i områder, hvor der er risiko for eksplosion.
9.2.2 Luftforsynet åndedrætsværn
Luftforsynet åndedrætsværn beskytter bedst, fordi man bliver forsynet med luft fra
et sted, hvor luften ikke er forurenet. På den måde bliver man helt uafhængig af
den luft, man går i.
Med luftforsynet åndedrætsværn får man tilført luft fra en kompressor. Kompressoren skal have sit luftindtag et sted, hvor der er ren luft. Dermed bliver dette
åndedrætsværn uafhængigt af den luft, man er omgivet af.
Det luftforsynede åndedrætsværn kan bruges sammen med helmaske, halvmaske,
hætte og visir, og det beskytter mod alle former for luftforurening. Det luftforsynede
åndedrætsværn giver bedre beskyttelse end både filtermasker og turboudstyr.
Den luft, der bruges i et luftforsynet åndedrætsværn, skal være ren. Mindst én
gang om året skal I kontrollere luften ved luftudtaget til åndedrætsværnet. Det
siger lovgivningen.
Der findes standarder (EN) for alle de forskellige typer af åndedrætsværn. På
et godkendt filtrerende åndedrætsværn vil der stå EN149: 2001 samt type, for
eksempel FFP2 (der er her tale om de regler, der gælder inden for EU).
54
PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
KEMIKALIER
Når du skal vælge åndedrætsværn, skal du undersøge følgende:
–:hSVe]S^VgTWe]kffWV[Y[_aV1:h[^]WXSd^[YWefaXXWdWdVWd[^gXfXadgdW`[`YW`1
Er det støv, væsketåger, dampe, gasarter eller kombinationer?
–:had]dSXf[YWd^gXfXadgdW`[`YW`1:hadZ¥\WWd]a`UW`fdSf[a`Wd`W1
–:hadXSd^[YWWdefaXXWd`W1
–:had^S`Yf[VhSdWdSdTW\VWf1
–:hadXke[e]TW^SefW`VWWdSdTW\VWf1
–3dTW\VWdVg_WVbdaVg]fWd_WV]aVW`g__Wd1
Så gælder der særlige regler.
–7dVWdXSdWXad[^f_S`YW^1
–=S`^gXfXadgdW`[`YW`^gYfWehWVYd¤`eWh¤dV[W`1
Vælg altid luftforsynet åndedrætsværn i disse tilfælde:
–=a`UW`fdSf[a`W`SX^gXfXadgdW`[`YWde}Z¥\SfX[^fdW[]]WTWe]kffWdf[^efd¤]]W^[Yf
–6WdX[`VWe[]]WX[^fdWVWd]S`TWe]kffW_aVVW]W_[e]WefaXXWd[^gXfW` 8j^Shfkogende væsker som fx acetone eller stoffer, der absorberer dårligt på kulfiltre fx
benzen. Dette skal fremgå af sikkerhedsdatabladet fra leverandøren af kemikalierne.
55
KEMIKALIER
PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
–3dTW\VWfWde}Xke[e]TW^SefW`VWSfhW\dfd¤]`[`YYW``W_WfX[^fWdT^[hWdhS`e]W^[Y Turboudstyr kan eventuelt være en løsning i sådanne situationer.
–6Wd]S`[]]WX[`VWeX[^fWd_Se]WdVWde^gffWdf¤fXjXadV[TdgYWdW`ZSde]¤YW^^Wd
skægstubbe, pga. ansigtsform eller briller og der ikke bruges turboudstyr med
overtryk (der kan fås filtermasker med en indsats til et sæt brilleglas).
–:h[e^gXfXadgdW`[`YWd`W[]]W]S`^gYfWe ;V[eeWf[^X¤^VWh[^_S`[]]W]g``W^gYfW
hvornår filtret er opbrugt og skal skiftes.
–6WfXdW_Y}dSX]aVW`g__WdWfSf^gXfXadek`Wf}`VWVd¤feh¤d`e]S^h¤^YWe Du skal altid bruge turboudstyr med overtryk eller luftforsynet åndedrætsværn,
hvis du har skæg eller skægstubbe, da almindelig filtrerende åndedrætsværn ikke
slutter tæt.
9.2.3 Brug af åndedrætsværn
Husk filtermasker og turboudstyr kan aldrig beskytte, hvis der er iltmangel. Hvis
der er eller kan opstå iltmangel, er der særlige regler om sikkerhedsforanstaltninger – ud over at man skal bruge åndedrætsværn. Det er ikke alle luftforsynede
åndedrætsværn, der er egnede til disse situationer.
Koncentrationen af luftforurening skal være bragt så meget ned, at der ikke er fare
for bevidstløshed eller forgiftning, hvis man bliver nødt til at tage masken af. Det
kan fx blive nødvendigt, hvis luftforsyningen forsvinder. Ventilation kan være en
måde at nedbringe koncentrationen på.
Alle åndedrætsværn har en brugsanvisning, der fortæller om opbevaring, rengøring, vedligeholdelse m.v. Det er vigtigt at vedligeholde masken ved rengøring og
opbevare den korrekt. Du skal fx pakke filtre til åndedrætsværn lufttæt, når de
ikke bruges. Ellers kan de opsuge dampe og gasarter under opbevaringen. Dette
betyder fx, at åndedrætsværn og filtre ikke må opbevares i malershoppen.
Det er vigtigt at træne i korrekt brug, herunder hvordan masken tilpasses den enkelte.
For gasfilter gælder, at disse kan optage en vis mængde luftforurening. Herefter vil
56
PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
KEMIKALIER
Tidsbegrænsning for brug:
Filtermasker må højst bruges i sammenlagt 3 timer pr. dag. Hvis det kan forudses, at arbejdet vil tage mere end 3 timer, skal der anvendes turboudstyr eller
luftforsynet åndedrætsværn fra starten af arbejdet.
Luftforsynet åndedrætsværn og turboudstyr må højst bruges i sammenlagt
6 timer pr. dag. Afhængig af arbejdsbelastningen og hvor svært det er at trække
vejret, skal der være passende pauser i løbet af arbejdsdagen.
luftforureningen lække igennem. Inden dette sker, skal der skiftes til nyt filter.
Nogle leverandører vil kunne beregne den sandsynlige brugstid, hvis du kan
oplyse forureningskoncentrationen og arbejdsbelastningen. Filtret skal skiftes
i god tid, før den beregnede sandsynlige brugstid nås.
Såfremt filtret skiftes, så snart forureningen kan lugtes igennem filtret, kræver det,
at kemikaliet, man skal beskytte sig imod, har en lugtgrænse, der ligger over den
gældende grænseværdi; ellers skal man vælge at bruge et luftforsynet åndedrætsværn.
Du skal også huske at skifte filtret i filtermasken.
Åndedrætsværn indkøbt inden for EU skal være CE godkendte. Åndedrætsværn, der er købt uden for EU, skal have en kvalitet på mindst samme
niveau. Det skal være det samlede system, der skal være godkendt.
9.3 Øjenværn – ansigtsskærm og sikkerhedsbriller
Gør det til en god vane altid at bruge beskyttelsesbriller, når du skal håndtere
kemikalier. Man ved aldrig, hvornår uheldet er ude og man får noget i øjet. Det
kan være ved transport, omhældning, åbning, dosering osv., at kemikaliet ved et
uheld sprøjter op i øjet.
Det er nødvendigt, at øjenværnet passer den person, der skal bruge det, og at det ikke
generer. Det skal sidde fast, uden at stænger eller hovedbånd klemmer eller snærer.
57
KEMIKALIER
PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
Der skal være udluftningshuller, så øjenværnet ikke dugger, og huden kan ånde.
Hvis det er nødvendigt med et lufttæt øjenværn, bør det være antidug-behandlet.
Hvis du skal anvende flere værnemidler samtidig fx øjenværn med hjelm, høreværn, åndedrætsværn eller beskyttelse af hud, skal du være opmærksom på, at du
ikke forringer beskyttelsen. Der findes specielle værnemidler, der kombinerer flere
typer beskyttelse.
Øjenværnet skal være tilstrækkeligt stort og give et klart udsyn, så man kan udføre
arbejdet forsvarligt. Hvis man bruger briller, skal der være plads til brillerne i
øjenværnet. Man kan også bruge øjenværn med korrigerede linser.
Hvis du skal arbejde med væsker, der ætser eller irriterer øjnene, skal du anvende
beskyttelsesbriller eller endnu bedre: en ansigtsskærm, der slutter tæt, så stænk
ikke sprøjter op under. Udluftningshullerne skal her være overdækkede.
9.4 Andre personlige værnemidler
Man skal også være opmærksom på, at kontakt med huden andre steder end på
hænderne kan give eksem, fx hvor olievædet tøj gnider mod huden på forsiden
af lårene eller underarmene. Her er det vigtigt med god hygiejne, hyppig skift af
arbejdstøjet og afvaskning af olien. I sikkerhedsdatabladet skal det også anføres,
hvis der er behov for beskyttelse af huden andre steder end på hænderne. Det
kan dreje sig om fx forklæde, støvler eller decideret beskyttelsesdragt.
I de næste 3 kapitler kan du læse om henholdsvis malinger, olier og rengøringsmidler og hvad der specielt gælder for arbejdet med disse typer produkter. Du
kan vælge kun at læse det eller de kapitler, som berører dit arbejde om bord.
58
PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
KEMIKALIER
RESUME
sCSVHEFSJHUJHFIBOETLFSIBOETLFNBUFSJBMF
UJMLFNJLBMJFUPHTLJGUEFN
sBOWFOEUZOEJOEFSIBOETLFBGCPNVMEGPSBUVOEHÄTWFE
sCSVHJLLFCFTLZUUFMTFTDSFNFVOEFSFMMFSJTUFEFUGPSIBOETLFS
sCSVHÄOEFESUTWSOOÄSEFUJLLFFSNVMJHUBUGKFSOFTU’WFMMFSEBNQFNFE
lokaludsugning
sCSVHEFUSJHUJHFÄOEFESUTWSOnGJMUSFSFOEFFMMFSMVGUGPSTZOFU
sIVTLBUTLJGUFGJMUSFUJGJMUFSNBTLFOG’SEFUFSNUUFUNFEEBNQF
sCSVHGJMUSFSFOEFÄOEFESUTWSOJI’KTUUJNFSQSBSCFKETEBH
sCSVHMVGUGPSTZOFUÄOEFESUTWSOJI’KTUUJNFSQSBSCFKETEBH
sCSVHBMUJEBOTJHUTTLSNFMMFSCSJMMFSWFEIÄOEUFSJOHBGLFNJLBMJFS
59
KEMIKALIER
MALING
10. Maling
- herunder særlige farer ved epoxy og isocyanat
Malerarbejde om bord omfatter følgende arbejdsprocesser: klargøring (rengøring
af overflader), blanding, påføring og afrigning (oprydning).
Til klargøring anvendes forskellige metoder til fjernelse af gammel maling bl.a.:
–`}^WZS__Wd
–e^[T`[`Y
–SXdW`e`[`Y_WV]W_[]S^[Wd
–Z¥\fdk]eebg^[`Y_WVhS`V
Malinger er omfattet af kravene om kodenumre, der er beskrevet i afsnit 7.4.
Der er særlige krav til, hvilke malinger (kodenumre) der må anvendes indendørs.
Som udgangspunkt skal der anvendes vandbaserede malinger. Begrænsningerne
fremgår af ”produktvalgsskemaet” på kodenummerskemaet og af reglerne i “Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A”, kapitel II B.
For malinger, der ikke anvendes indendørs, gælder de almindelige krav til, hvornår
man skal bruge en mindre farlig maling. I disse overvejelser skal man se på de
samlede sundhedsmæssige, tekniske og økonomiske forhold herunder:
60
MALING
KEMIKALIER
–Za^VTSdZWV
–_¤`YVW
–SdTW\Ve_WfaVWaeh –VW¥]a`a_[e]W]a`eW]hW`eWd Det er vigtigt, at malingen holder længst muligt, så man begrænser udsættelsen.
Derfor skal malerleverandørens råd til løbende renholdelse, klargøring ved fjernelse af rust og løs maling samt påføring følges. Påføring med pensel holder ifølge
leverandører væsentlig længere end påføring med rulle.
Det vil oftest være rederiet, der træffer beslutning om, hvilke malinger der skal
anvendes til vedligeholdelse.
Organiske opløsningsmidler indgår i malinger med høje kodenumre. Organiske
opløsningsmidler fordamper let. De går fra indåndingsluften gennem lungerne
over i blodet og derfra videre ud i kroppen. De opløser bl.a. fedtet omkring
nerverne og kan derfor give hjerneskader. Også leverskader kan opstå, og
organiske opløsningsmidler nedsætter evnen til at få sunde børn. Eksempler på
opløsningsmidler, der indgår i malinger, er mineralsk terpentin, xylen og toluen.
Har du følt svien i øjnene, svimmelhed, hovedpine og lign. i forbindelse med malearbejde, er det akutte symptomer, der over lang tid kan føre til sygdom. Organiske
opløsningsmidler kan skade huden ved affedtning og nogle kan også trænge
gennem huden.
Reglen om at anvende tekniske foranstaltninger frem for personlige værnemidler
gælder selvfølgelig også, når du skal foretage malerarbejde. Det betyder, at hvis
man har foretaget tekniske tiltag, der gør det unødvendigt eller muligt at anvende
NJOESFQFSTPOMJHCFTLZUUFMTFFSEFUUFTFMWG’MHFMJHCFESF%FULBOGYWSFMPLBM
udsugning i malershoppen, der gør åndedrætsværn unødvendigt ved blanding og
afrigning.
Hvis man maler på en overflade, der er 35 grader eller derover eller temperaturen i luften er 35 grader, damper opløsningsmidlerne i malingen hurtigere af
og malingen bliver farligere at indånde. Man skal derfor ved disse temperaturer
forhøje det forreste kodenummer med 1. Hvis ens maling har kodenummeret 4-3,
61
KEMIKALIER
MALING
vil den ved 35 grader således hedde 5-3.
Der er tidsbegrænsning i brug af åndedrætsværn på 3 timer for filtrerende
åndedrætsværn og 6 timer for luftforsynet åndedrætsværn, se i øvrigt afsnit 9.2
om åndedrætsværn.
Når der foretages malerarbejde, er det vigtigt at tage hensyn til andre (både kollegaer og evt. passagerer), indtil malingen er tørret eller udhærdet. Der er specielle
krav, når man anvender epoxy- eller isocyanat-holdige produkter, se næste afsnit.
Mange udendørsmalinger indeholder det organiske opløsningsmiddel xylen.
Dette er ofte ikke renset for urenheder og indeholder derfor ethylbenzen som anses for at være kræftfremkaldende. Derfor er mange af de malinger, der anvendes
udendørs også omfattet af reglerne om kræftfremkaldende stoffer. Du kan se i sikkerhedsdatabladets punkt 2, om malingen indeholder ethylbenzen eller i arbejdspladsbrugsanvisningen under sundhedsfarlige egenskaber, om den anses for at
være kræftfremkaldende. Vi har mærket disse malinger i programmet “Health and
Safety at Sea” med en gul trekant for at gøre særligt opmærksom på dette.
10.1 Særligt om epoxy og isocyanat
Grunden til at der er særlige regler for epoxy og isocyanatholdige malinger er, at
disse har langvarig og kraftige sundhedsskadelige påvirkninger.
Epoxy og polyuretan (også kaldet isocyanat) anvendes til 2-komponent malinger
om bord. Epoxymaling anvendes til rustbeskyttelse af bl.a. dækket. Isocyanatholdige malinger anvendes som øverste lag, hvor der er behov for, at malingen skal
se pæn ud, da den beskytter mod uv-stråling.
Langt de fleste rederier vedligeholder løbende dækket ved reparationsmaling,
mens større malerarbejde foregår på værft.
Det skal nøje overvejes, om et isocyanat eller epoxyprodukt er nødvendigt, eller
om et alternativt og mindre sundhedsskadeligt produkt kan anvendes.
Epoxy og isocyanat produkter består af en harpiksdel (basen) og en hærder. Når
disse blandes i det rette forhold, bliver de faste (afhærdet plast). De er sundhedsfarlige, så længe de ikke er færdighærdede.
62
MALING
KEMIKALIER
Når produktet er blandet og skal påføres, er det blandingens kodenummer, der
skal anvendes. Dette fremgår af arbejdspladsbrugsanvisningen.
10.1.1 Hærdningstid
Derfor er hærdningstiden relevant at kende. Uvedkomne (dine kollegaer eller
passagerne) må nemlig ikke udsættes for uhærdede produkter og derfor skal
området afskærmes og der skal opsættes advarselsskiltning. Hærdningstid for
disse produkter skal oplyses af leverandøren. Ofte vil tiden fremgå af det tekniske
datablad for produktet. Den bør også fremgå af arbejdspladsbrugsanvisningen, så
det er tilgængeligt for den, som udfører arbejdet.
10.1.2 Særlige hygiejniske forholdsregler
Derudover gælder særlige hygiejniske forholdsregler, der skal overholdes for at
undgå, at andre kan komme i kontakt med uhærdede produkter; herunder særskilt
omklædning og badeforhold samt adgang til ikke-håndbetjent håndvask.
Hvis man på et skib i drift ikke har mulighed for at etablere stationære særskilte bade- og omklædningsforhold, må man vælge nogle praktiske løsninger,
der opfylder formålet. Dette kan fx gøres ved at etablere midlertidige bade- og
omklædningsmuligheder. De valgte løsninger skal fremgå af risikovurderingen for
malearbejde med epoxy- og isocyanatprodukterne. Regel findes i “Meddelelser fra
Søfartsstyrelsen A” kapitel II B, regel 7.4 og 7.5.
Det er vigtigt at have særlig fokus på hygiejne ved arbejde med disse produkter.
Det er vigtigt, at al hudkontakt undgås. Dette kan gøres ved at anvende de rigtige
63
KEMIKALIER
MALING
handsker fx Silver Shield eller 4H handsker (se afsnit 9.4) og en overtræksdragt
der er stænktæt, fx hvide engangsdragter Tyvek type 5 eller 6. Disse personlige
værnemidler er til engangsbrug og bør bortskaffes i malershoppen efter endt
arbejde eller hvis man får maling på sig.
Derfor vil Søfartens Arbejdsmiljøråd anbefale, at man tilrettelægger det sådan,
at maling med disse 2-komponent produkter foregår på værft.
Det er forbudt at sprøjte disse produkter på til søs. Sprøjteforbuddet har baggrund
i, at hudkontakten vil blive væsentlig forøget. Det er al hud og åndedræt, der kan
komme i kontakt med de små dråber (aerosoler), der dannes ved sprøjtning og
disse dråber hænger ganske længe i luften og spredes.
Hvis en person har allergisk eksem eller luftvejslidelser, må personen ikke arbejde
NFEEJTTFQSPEVLUFSVBOTFUPNFLTFNFOMJEFMTFSOFTUBNNFSGSBVETUUFMTFOGPS
disse produkter.
Det er forbundet med alvorlig sundhedsfare at arbejde med epoxy og isocyanatholdige malinger, hvis man har allergi overfor disse. Derfor opfordrer vi til, at du
søger læge, hvis du har allergi-symptomer.
Det kan endvidere anbefales, hvis man har mulighed for det, at man tager det todages epoxykursus, der er krav om på land i Danmark, når man skal arbejde med
disse produkter.
Man kan stille sig det spørgsmål: Hvor farligt er det støv, der kommer fra udhærdede epoxy eller isocyanat-holdige malinger, når disse fjernes ved forarbejdning,
fx slibning eller nålehammer? Støvets farlighed kan normalt sammenlignes med
farligheden af andet støv, der kan indåndes (respirabelt støv). Al støv, der kan
indåndes, skal man beskytte sig imod at indånde ved ventilation eller åndedrætsværn. Der findes endvidere en grænseværdi for respirabelt støv.
10.2 Særligt om epoxyprodukter
Epoxyharpiksen (basen) består af forskellige ethere og phenoler. Ved at variere
forholdet mellem disse to kemiske stofgrupper kan man fremstille harpikser med
64
MALING
KEMIKALIER
en lav molekylvægt (under 700). Molekylvægten er en middel molvægt, dvs. der
findes både større og mindre molekyler. Ved en middel molvægt på over 1000
vil epoxyharpiksen være fast ved stuetemperatur. Sundhedsfaren er størst ved
epoxyharpikser, der har lav molekylvægt, og producenten skal oplyse hvor stor en
del af epoxyharpiksen, der har en lav molekylvægt (under 700). Dette vil fremgå
af sikkerhedsdatabladet.
Hærderen kan indeholde følgende: alifatiske eller aromatiske aminer, polyaminer,
syreanhydrider, aktivatorer (aminer eller phenoler), opløsningsmidler, herunder
reaktive opløsningsmidler, der indgår i selve hærdningsprocessen.
10.2.1 Indånding og hudkontakt
De reaktive opløsningsmidler er ofte let fordampelige og indebærer en stor
sundhedsrisiko ved indånding. Omvendt vil de mest lavmolekylære epoxyharpikser – de mest flygtige – der er helt uden opløsningsmidler eller med lavt indhold
af opløsningsmidler i sig selv, udgøre en større fare ved hudkontakt (hudirritation
og allergisk kontakteksem). For epoxyprodukter er det altså både harpiksdelen
(basen) og hærderen, der er sundhedsskadelig ved både hudkontakt og indånding.
Produkterne har derfor høje kodenumre for begge komponenter samt for blandingen af de 2 komponenter.
De organiske opløsningsmidler, der ofte indgår i produkterne, affedter og udtørrer
huden, så epoxyharpiksen eller hærderen (aminen) lettere optages og giver allergi.
Men den største udsættelse for organiske opløsningsmidler får man, fordi disse
afgiver dampe, man kan indånde.
Hvis der er tale om aromatiske aminer, anses disse for at være kræftfremkaldende.
10.3 Særligt om polyuretan (isocyanatholdige) produkter
Polyuretan består af en harpiks (polyol) og en hærder (isocyanat). Polyoler er tyktflydende og ikke særligt sundhedsskadelige, men de kan dog være blandet med
både aminer og organiske opløsningsmidler. Det er således hærderen – isocyanaten
– der udgør den væsentligste sundhedsfare. Dampe eller dråber fra isocyanater
er farlige at indånde. Stoffet irriterer luftvejene og kan give vejrtrækningsbesvær
og i særlige tilfælde alvorlige kroniske åndedrætslidelser af astmatisk karakter.
Lidelserne opstår ofte flere timer efter påvirkningen. Det er derfor ikke tilladt at
arbejde med disse produkter, hvis man i forvejen har astma.
65
KEMIKALIER
MALING
Man kan også få allergisk kontakteksem af produkterne, da hærderen ofte indeholder aktivatorer. Igen er det den kemiske stofgruppe aminer, der er den skyldige.
Epoxy og isocyanat-holdige produkter skal udover den generelle mærkning
på fareetiketten også forsynes med sætningen EUH 205: ”Indeholder epoxyforbindelser. Kan udløse allergisk reaktion” for epoxy og EUH 204: ”Indeholder
isocyanat. Kan udløse allergisk reaktion” for isocyanat.
66
MALING
KEMIKALIER
RESUME
sT’SHGPSHPELMBSH’SJOHnTÄIPMEFSNBMJOHFOMOHFSF
sCSVHNBMJOHFSNFEMBWFTUNVMJHFLPEFOVNSF
sWFENBMJOHJOEFOE’STBOWFOETPNVEHBOHTQVOLUWBOECBTFSFEFNBMJOHFS
sUFLOJTLFGPSBOTUBMUOJOHFSTÄTPNMPLBMVETVHOJOHNJOETLFSCFIPWGPSÄOEFESUTbeskyttelse
sLPEFOVNNFSFUTLBMGPSI’KFTOÄSUFNQFSBUVSFOPWFSTUJHFSHSBEFS
sGPSLPNQPOFOUQSPEVLUFSLFOEVEISEOJOHTUJEFOPHPQSFUIPMEBGHSOTOJOHFO
af området så længe
sEFUFSGPSCVEUBUTQS’KUFNFEFQPYZPHJTPDZBOBUIPMEJHFQSPEVLUFS
sIBSEVGÄFULPOTUBUFSFUBMMFSHJNÄEVJLLFBSCFKEFNFELPNQPOFOUQSPEVLUFS
sVOEHÄFOIWFSIVELPOUBLUNFEVISEFEFQSPEVLUFSPHCSVHEFTSMJHF
hygiejneforanstaltninger såsom særskilt omklædning og bad samt ikke-håndbetjent håndvask.
67
KEMIKALIER
OLIER OG KEMIKALIER I MASKINRUMMET
11.
Olier og kemikalier i maskinen
- herunder olier og kemikalier til afrensning,
brugte olier og trykprøvning
Der findes mange slags olier, der anvendes i maskinrummet, fx motorolier, hydraulikolier, gearolier og kompressorolier. Disse olier er baseret på råolie fra jorden eller
de er syntetisk fremstillet.
Olierne er ofte renset for at fjerne alle urenheder herunder de farlige uønskede
stoffer. Men for at opfylde de mange forskellige tekniske krav tilsættes en lang
d¤]]WSVV[f[hWdXj[`VWZa^VWde_¥dWa^[WUS #"SVV[f[hWd 7]eW_b^Wdb}h[d]`[`Y
af additiverne er, at de øger viskositeten, mindsker iltningen (harskning) eller virker
rustbeskyttende.
Olier kan indeholde organiske opløsningsmidler, der fordamper ved arbejdsprocessen, men hudkontakt vil normalt udgøre den største sundhedsrisiko ved
arbejdet.
Hudkontakt med olier, specielt mineralolier, kan over længere tid give irritativt eller
allergisk eksem. Særligt brugte olier udgør en fare, hvor længerevarende kontakt
kan føre til hudkræft.
Opvarmede olier vil kunne afgive større mængder oliedampe eller olietåger. Det
samme gælder for brændstof-olier, da disse ikke er renset så godt. Tilsvarende er
også gældende for dieselolie.
Indånding af oliedampe og -tåger kan på kort sigt give irritation af luftvejene, mens
langtidsudsættelsen kan medføre alvorlige lungelidelser. Specielt personer, der har
astma eller andre lungelidelser, kan nemmere blive påvirket.
68
OLIER OG KEMIKALIER I MASKINRUMMET
KEMIKALIER
69
KEMIKALIER
OLIER OG KEMIKALIER I MASKINRUMMET
Ved planlægning og udførelse af arbejdet skal bruges tekniske foranstaltninger.
Gode eksempler:
–3`VdWSdTW\Ve_WfaVWdaYegTef[fgf[a`
–>g]]WfhSe]W_Se][`W_WVgVegY`[`Yf[^dW`Y¥d[`YSXe`SheWVW_Se][`VW^W
–G^fdS^kV]Sd_WV^}Y
–>a]S^gVegY`[`YaY[`V]Sbe^[`YXjSXbd¥h`[`YSXTd¤`VefaXhW`f[^Wd
–HW`f[^Sf[a`[¥hd[Yf
–BWdea`^[YWh¤d`W_[V^WdZWdg`VWd}`VWVd¤feh¤d`hWVefW_bW^fd¤]aY^[Y` –:h[eVWde]S^XadWY}SdTW\VW[Wfdg_ZhadVWdWd_S`YWa^[WVS_bWaY²f}YWd
fx ved reparation eller vedligeholdelse af en varm maskine, hvor ventilationen
ikke er tilstrækkelig, skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn.
70
OLIER OG KEMIKALIER I MASKINRUMMET
KEMIKALIER
AFRENSNINGSMIDLER ORDNET
EFTER STIGENDE SUNDHEDSFARE
7BSNUWBOE
7BOECBTFSFEFBGSFOTOJOHTNJEMFS
0QM’TOJOHTNJEMFSQÄQBSBGGJOCBTJTGYOEFDBOPHTQSJU
&/7*30."5&
4. Ekstraktionsbenzin og aromatfri terpentin
DIESELOLIE
5. Terpentin, petroleum og emulsionsaffedtningsmidler
på basis af disse
"SPNBUJTLFLVMCSJOUFSUPMVFOYZMFO
7. Klorerede opløsningsmidler
$"3#0/3&.07&3PH"$$
RESUME
sIWJMLFPMJFSFSGBSMJHF
sVOEHÄIVELPOUBLUNFEPMJFSIFSVOEFSCSVHUFNPUPSPMJFS
sWSPHTÄPQNSLTPNQÄJOEÄOEJOHBGPMJFSEFSJOEFIPMEFSMFUGMZHUJHF
bestanddele
sCSVHEFUNJOETUGBSMJHFBGSFOTOJOHTNJEEFMPHCSVHUFLOJTLFGPSBOTUBMUOJOHFS
71
KEMIKALIER
RENGØRINGSMIDLER
12.
Rengøringsmidler
Hudproblemer udgør hovedparten af arbejdsskaderne ved arbejde med
rengøringsmidler. Baggrunden herfor ligger i rengøringsmidlernes kemi. Midlerne
skal kunne opløse og fjerne fedtstoffer, proteiner m.v. fra forskellige overflader.
Rengøringsmidler vil derfor, ved kontakt med huden, opløse dens øverste beskyttende fedtlag og senere de dybereliggende lag. Næsten hver femte, der dagligt
arbejder med rengøring, mener, at de har fået eksem eller allergi på grund af deres
arbejde.
Rengøringsmidler angriber altså ikke kun snavset, men også dig. Derfor er
anbefalingen at undgå eller reducere det våde og snavsede manuelle arbejde
så meget som muligt.
Vælg de mindst farlige rengøringsmidler til formålet og undgå at anvende
rengøringsmidler med organiske opløsningsmidler, konserveringsmiddel, farvestoffer, parabener eller parfume.
Anvend teknisk forebyggelse, fx en vaskemaskine med udsugning og lukket
dosering af vaskemidlet. Anvend arbejdsmetoder herunder arbejdsredskaber
og tekniske hjælpemidler, der gør det manuelle arbejde mindre.
Der findes mange typer af rengøringsmidler bl.a. universelt rengøringsmiddel,
grundrengøring, vaske- og plejemidler, kalkfjernende rengøringsmidler, toiletrensemidler, skuremidler og desinficerende rengøringsmidler.
Rengøringsmidler opdeles i basiske, sure og neutrale midler. Rengøringsmidlets
pH-værdi fortæller, om rengøringsmidlets egenskaber i brugssituationen men også,
hvor aktivt det er over for huden.
72
RENGØRINGSMIDLER
KEMIKALIER
Et rengøringsmiddel med pH-værdi på 7 er neutralt. Rengøringsmidler med en
højere pH-værdi er basiske, mens en lavere pH-værdi angiver dets sure egenskaber.
Hudens pH-værdi er ca. 5 og jo mere rengøringsmidlets pH-værdi afviger fra
dette, jo større er risikoen for, at det kan give irritation eller eksem.
Det er vigtigt at overholde doseringen for at få den ønskede virkning. Effektiviteten
af rengøringsmidlet er højest ved den angivne dosis. Overdosering øger risikoen
for skadelig virkning både på det materiale, der rengøres og huden.
Hvis du er i kontakt med vand og rengøringsmidler, skal du altid bruge handsker.
Handskerne skal være hele, rene og tørre indvendigt. Anvend en tynd bomuldshandske under handsken for at undgå, at hænderne bliver våde af sved inde i
handsken. Læs mere i afsnit 9.1.
73
KEMIKALIER
RENGØRINGSMIDLER
Eksempler på forskellige typer
af rengøringsmidler
74
Toiletrens
Kalkfjerner
Universelt
rengøringsmiddel
pH-værdi
0-2
0-4
7-9
Rengøringsmidlet kan
indeholde
Organiske og uorganiske
syrer, syndeter, opløsningsmidler, inhibitor, hjælpestoffer,
fyldstoffer, farve, parfume,
konserveringsmiddel
Organiske og uorganiske
syrer, syndeter, opløsningsmidler, inhibitor, hjælpestoffer,
fyldstoffer, farve, parfume,
konserveringsmiddel
Syndeter, kalkbinder,
alkali, farve, parfume, konserveringsmiddel, fyldstoffer,
hjælpestoffer, kompleksbindere, opløsningsmidler
Anvendelse
Manuel indvendig rengøring
af toiletter m.v.
1FSJPEJTLSFOH’SJOHBG
porcelæn, glas, syrefaste
klinker og fliser, rustfrit stål og
forkromede overflader
Daglig rengøring af alle overmBEFSEFSUÄMFSWBOETLPUUFS
JOWFOUBSE’SLPQWBTL
Snavstyper
Kalkbunden snavs, rust
Kalkbinder snavs, rust
Normalt forekommende
snavs, let fedtbunden
Arbejdsmetoder og
udstyr
Manuel rengøring med
børste
Manuel rengøring med
svamp eller børste
Manuel gulvvask og
inventarrengøring med klud,
mop, svaber, børste, svamp,
skind
Skader
Hudlidelser, overfølsomhed, udtørret hud, eksem,
ætsninger
Hudlidelser, overfølsomhed, udtørret hud, eksem,
ætsninger
Hudlidelser, overfølsomhed,
udtørret hud, eksem
Irritation af øjne og luftveje
Irritation af øjne og luftveje
Hvis midlet indeholder opløsningsmidler, kan hovedpine
og svimmelhed forekomme
RENGØRINGSMIDLER
KEMIKALIER
Grundrens
Vaske og plejemiddel
Gulvpolish
pH-værdi
Over 9
7-9
5-10
Rengøringsmidlet kan
indeholde
Syndeter, kalkbinder,
alkali, farve, parfume, konserveringsmiddel, fyldstoffer,
hjælpestoffer, kompleksbindere, opløsningsmidler,
blegemidler, midler med voks,
polymer
Fedtsyresæbe, syndeter,
kalkbinder, kompleksbindere,
farve, parfume, konserveringsmiddel, fyldstoffer,
hjælpestoffer, opløsningsmidler med voks,
polymer, voks
1PMZNFSWPLTIBSQJLT
syndeter, opløsningsmidler,
konserveringsmiddel, farve,
parfume
Anvendelse
1FSJPEJTLSFOH’SJOHBG
overflader - primært dørk før
GYQPMJTIVEMHOJOH
Regelmæssig kombineret
rengøring og pleje af
vaskbare dørk
Forsegling og pleje af hårde
dørkbelægninger
Snavstyper
Groft fedtbunden snavs,
polish
Normalt forekommende
snavs
1MFKFFÝFLU
Arbejdsmetoder og
udstyr
Manuel gulvvask med klud
og spand
Manuel gulvvask med klud,
mop, svaber
Maskinel gulvvask med
maskine
Maskinel gulvvask
med maskine
Manuel og maskinel
udlægning med polishpåsmører, gulvbehandlingsmaskine
Skader
Hudlidelser, overfølsomhed, udtørret hud, eksem,
ætsninger
Hudlidelser, overfølsomhed,
udtørret hud, eksem
Irritation af øjne og luftveje,
hovedpine, svimmelhed
Hvis midlet indeholder
opløsningsmidler, kan
hovedpine og svimmelhed
forekomme
Irritation af øjne og luftveje,
hovedpine, svimmelhed
75
KEMIKALIER
RENGØRINGSMIDLER
Brug hudplejemidler gerne med højt indhold af hvid vaseline og lavt indhold af vand.
Bær ikke ringe, smykker eller armbåndsur, når du gør rent. Vask hænderne i køligt
vand, skyl sæben grundigt af og tør hænderne i blødt materiale. Rengøringsmidler
affedter huden. Det kan imødegås ved, at huden smøres i en fugtighedscreme
efter håndvask.
Der skal så vidt muligt anvendes arbejdsmetoder og rengøringsmidler, der ikke
danner luftforurening. Flere og flere rengøringsmidler markedsføres på sprayflasker.
Disse bør undgås, da de små dråber (aerosoler) går lige ned i lungerne. Du kan
evt. hælde sprayvæsken på en klud og påføre den emnet.
Ved arbejde med højtryksrensere dannes aerosoler med indhold af snavs og evt.
rengøringsmidler. Man skal bruge så lavt tryk som muligt, da forureningen herved
er mindst og der skal altid anvendes passende åndedrætsværn.
Bland aldrig forskellige rengøringsmidler. Fx kan desinfektionsmidler med indhold
af klorholdige stoffer, der blandes med syre, udvikle meget giftige klorgasser. Man
skal være opmærksom på, at blanding kan ske uforsætligt. Derfor skal man nøje
overveje, hvordan man opbevarer kemikalier, der ikke må blandes.
76
RENGØRINGSMIDLER
EKSEMPLER PÅ
RENGØRINGSMIDLER
SALTSYRE 30 %
pH-værdi
VIRKNING
0
1
EDDIKESYRE
HUSHOLDNINGSEDDIKE
KEMIKALIER
2
Stærkt surt. Kan virke ætsende
eller stærkt irriterende. Dog
mindre ætsende end ved høj
pH-værdi
3
4
Kan virke hudirriterende
5
IVEFOTQ)WSEJ
6
VAND
7
8
Nogle rengøringsmidler
kan i dette område virke
hudirriterende
9
SÆBESPÅNER
10
Kan virke hudirriterende
KULSURT NATRON
11
12
TREDOBBELT SALMIAK
13
ÆTSNATRON/SÆBESTEN
14
7JSLFSUTFOEFFMMFSTUSLU
irriterende i de fleste tilfælde
77
KEMIKALIER
RENGØRINGSMIDLER
Hvis man skal fortynde sure eller basiske rengøringsmidler med vand, er det godt
at huske, i hvilken rækkefølge dette skal gøres. Blanding af syre eller base med
vand giver nemlig varmeudvikling og det er derfor vigtigt, at denne varme kan
fordele sig i vandet. Måske kan man huske det på ordsproget: Syre i vand er god
forstand, mens vand i syre giver sjov frisure!
78
RENGØRINGSMIDLER
KEMIKALIER
RESUME
sVOEHÄFMMFSSFEVDFSEFUWÄEFPHTOBWTFEFNBOVFMMFBSCFKEF
sBOWFOESFOH’SJOHTNJEMFSVEFOPQM’TOJOHTNJEMFSPHQBSGVNF
sBOWFOESFOH’SJOHTNJEMFSNFEOFVUSBMQ)WSEJIWPSEFUFSNVMJHU
sBOWFOEHPEFBSCFKETNFUPEFSTÄEVNJOETLFSLPOUBLUFONFELFNJLBMJFSOF
sVOEHÄGPSTU’WOJOHWFETQSBZFMMFSI’KUSZL
sCMBOEJLLFSFOH’SJOHTNJEMFS
79
KEMIKALIER
HVORDAN OPBEVARER DU DINE KEMIKALIER?
13.
Hvordan opbevarer
du dine kemikalier?
Alle kemikalier skal opbevares forsvarligt. Giftige kemikalier skal opbevares i aflåst
skab eller rum. Kemikalier, der indeholder opløsningsmidler, skal opbevares i
velventileret rum og der er også krav til de elektriske installationer. Kemikalieaffald
og tomme beholdere skal bortskaffes forsvarligt.
Brugte klude, tvist og lign. skal opbevares i tætsluttende metalbeholdere for at
undgå, at de bidrager til luftforureningen ved deres store overflade og ikke mindst
faren for at selvantænde.
80
HVORDAN OPBEVARER DU DINE KEMIKALIER?
KEMIKALIER
Rester af kemikalieaffald eller værktøj (fx malerruller) i organiske opløsningsmidler
må ikke stå og dampe af i lokalet. Afdampningen vil fortsætte, indtil der er ligevægt
mellem luftens indhold af dampe og opløsningsmidlet. Efter rengøring skal pensler
og ruller derfor altid opbevares i vand.
Du kan i forbindelse med opbevaring af kemikalier tænke over følgende
spørgsmål:
–7dVWd]W_[]S^[Wda_TadVVWd[]]W_}]a__W[]a`fS]f_WVZ[`S`VW`
og som dermed ikke må opbevares sammen?
–7dVWdebWU[W^^W]dShf[^abTWhSd[`YW`b}TSYYdg`VSX]W_[]S^[WfeTdS`VXSd^[YW
egenskaber?
–7dVWdebWU[W^^W]dShf[^abTWhSd[`YefW_bWdSfgdW`1
–:h[^]W]dShWdVWdf[^hW`f[^Sf[a`b}abTWhSd[`YeefWVWf1
–7dS^^WW_TS^^SYWdXadek`Wf_WVWf[]Wf1
–7dS^^W]W_[]S^[WdegddWfXadehSd^[Yf1
–8adWY}dabTWhSd[`YW`[f¤f^g]]WfW_TS^^SYW1
81
KEMIKALIER
KILDEHENVISNINGER
14. Kildehenvisninger
”Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A”,
Teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe (2009)
”Undgå hudproblemer ved vådt arbejde”,
Karen Mygind og Mari-Ann Flyvholm, AMI (2004)
Kampagnemateriale i forbindelse med Arbejdstilsynets irritations- og allergiindsats
(1991-1992)
”Erhvervsbetingede lungesygdomme, Nationalforeningen til bekæmpelse af
lungesygdomme”,
Bente Korsgaard og Jim Thuesen Pedersen (1997)
”Gode råd om forsvarlig kemikaliehåndtering”,
Arbejdsmiljøfonden (1986)
”Stoffer og materialer. Mindre risiko ved omgang med farlige stoffer”,
Arbejdsmiljøfonden (1983)
”Personlig sikkerhed ved arbejdet med epoxyharpikser og isocyanater”,
13. udgave, Erhvervsskolernes forlag (2009)
”Arbejdsmiljø fra A til Ø”,
Fremad (1995)
”Brugte motorolier – arbejdsmiljømæssig og toksikologisk vurdering”,
Arbejdsmiljøfondet (1991)
82
KILDEHENVISNINGER
KEMIKALIER
83
KEMIKALIER
STIKORDSREGISTER
15. Stikordsregister
A
Aerosoler
22-24, 38
Advarselstrekant
36
Afrensning
32, 39, 60, 68
Allergi
12-14, 20, 64-68, 72
Akut bronkitis
13-14
Ansigtsmaske
54
Ansigtsskærm
46, 57-59
Arbejdsbetingede lidelser
13-17
Arbejdsmedicinske undersøgelser
8, 16-17
"SCFKETQMBETCSVHTBOWJTOJOH"1#
25, 28, 35
Astma
14, 65, 68
B
#FTLZUUFMTFTESBHU
#SBODIFWFKMFEOJOH
#SPOLJFS
D
Dosering
39, 72, 73
E
Eksem
Eksponeringskontrol
Eksponeringsscenarie
Elimination
&QPYZ
F
Fareetiket
Farepiktogrammer
Faresymboler
84
13, 14, 20, 64, 68, 72-75
29
33
38, 39
6, 25, 35, 66
25, 35
25, 35, 43
Filtrerende åndedrætsværn
Forebyggelsesprincipper
Forebyggelsesmetoder
Forstøvning
Fosterskader
G
Gasfilter
Gennemtrængningstid
Grænseværdilisten
53, 54, 56, 59
38, 47
38, 40
23, 79
15
53, 56
49, 50, 51
18, 33
H
Halvmaske
53, 54
Handsker
46, 48, 52, 59, 64, 73
)FBMUIBOE4BGFUZBU4FBJUQSPHSBN
43, 62
Helmaske
53, 54
Hjerneskade
15, 17, 61
Hornlaget
18
Hud
18-21, 31, 46, 64-66, 73, 76
Hudkontakt
46, 64-68
Hudlidelser
20, 74
Hygiejne
46, 47, 58, 63, 67
I
Indendørs malerarbejde
Indkapsling
Instruktion
Isocyanat
31
39, 43, 70
9, 10, 11, 29, 45
20, 22, 60-67
STIKORDSREGISTER
R
K
Kemikaliedatabase
Kemiportal
Klassificeret
Kodenummer
Kodenummerskema
Korttidsvirkning
Kræft
34, 36
34
22, 26, 27
29, 32, 60, 61
31, 60
12, 17
12, 14-17, 22, 33, 36, 65, 68
L
Langtidsvirkning
Lokaludsugning
Luftforsynet åndedrætsværn
Luftveje
Lukkede systemer
Lungerne
Lungesækkene
M
Maling
Malerarbejde
Molekylvægt
4, 12-13, 17, 27
32, 39, 43, 44, 70
53, 54-59, 62, 70
20-21, 65, 68, 74
15, 38, 39, 44
20, 23, 61, 76
20
22, 29, 31, 60-67
29, 31, 60, 62
65
Olier
Opbevaring
Organiske opløsningsmidler
1SPEVLUEBUBCMBEF
1SPEVLUWBMHTTLFNB
Rengøringsmidler
Reproduktionsskader
Risikosætning
3JTJLPWVSEFSJOH"17
22, 58, 68-71
29, 36, 56, 81
15, 18, 61, 68, 72
1FSTPOMJHFWSOFNJEMFS
1)
1PMZVSFUBO
1QN
14, 22, 72-79
15, 17
25, 43
S
Sikkerhedsbriller
39, 57-59
4JLLFSIFETEBUBCMBE4%4
Sikkerhedsorganisation
9, 40
Sprøjteforbud
64
Substitution
36, 38, 40, 47
Sunde børn
4, 12, 15, 61
Særligt arbejdstøj
46
T
Tekniske foranstaltninger 11, 43-44, 47, 61, 67, 70
Turboudstyr
53-56
U
Udhærdningstid
Unødig påvirkning
O
P
KEMIKALIER
V
7SOFNJEEFMTLFNB
Ø
Øjenværn
26, 67
32, 47
57-58
Å
Åndedrætsværn
32, 46, 53-57, 61, 70
85
KEMIKALIER
#FT’HXXXTFBIFBMUIEL
86
3
Dette undervisningshæfte er tænkt som et supplement til filmen
”KEMIKALIER. Pas på dig selv og andre - fra viden til praksis”.
Det er et opslagsværk til de arbejdsledere, der skal planlægge arbejdet.
Planlægning af arbejde, hvori kemikalier indgår, kræver stor viden for
at kunne forebygge skader - og dette hæfte kan hjælpe dig med at finde
denne viden.
Kravet i ”Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A”, kapitel II A regel 6.3 og
kapitel II B regel 5.5 om en ”uddannelse”, når der arbejdes med farlige
kemikalier om bord, skyldes, at mange ulykker og sygdomme kan føres
tilbage til udsættelse for kemikalier i arbejdsmiljøet. Kemikalier er skyld
i både uheld, hvor man fx får noget ætsende i øjet eller på huden og
langtidsvirkninger som fx allergi, kræft, hjerneskade eller nedsat evne
til at få sunde børn.
Undervisningshæftet er lovpligtigt for arbejdslederen.
Søfartens Arbejdsmiljøråd
Amaliegade 33B, 2
DK-1256 København K
www.seahealth.dk