1. No category

24 / MANDAG 18. FEBRUAR 2013
Perspektiv .
Lydindtryk. Skingre
kvinder og mumlende
mænd søger i stigende
grad professionel hjælp
hos stemmeeksperter,
så deres stemmer
ikke står i vejen for et
godt helhedsindtryk.
Af Pia Richter
[email protected]
STEMMETRÆNING: Vi kan sætte
håret, klæde os pænt på og måske
lige kamuflere et par overflødige
kilo med løsthængende modetøj for
at gøre det bedst mulige indtryk.
Men stemmen kan vi ikke skjule. Ærgerligt nok. Den er nemlig en
afgørende del af vores personlighed
og det helhedsindtryk, vi efterlader
hos andre.
Det har sangere, skuespillere og
mediefolk altid været meget bevidste om. Politikere og erhvervsfolk er
ved at blive det. Og nu mærker stemmeeksperterne, at ønsket om at få
stemmetræning breder sig endnu
længere ud i befolkningen.
»Vi ser i stigende grad på stemmen
som en vigtig del af vores personlige
brand, ligesom vi ser på udseendet.
Og der er en øget bevidsthed om, at
stemmen er til at arbejde med. Ligesom tøj, hår og makeup kan få en opgradering, kan stemmen.«
Det fortæller Klaus Møller, specialist i tale, sang og stemmetræning og
indehaver af Klaus Møller Voice Studio, som løser opgaver i hele landet.
Han har i mange år arbejdet med
især sangere og skuespillere. Siden
er flere andre med behov for at kunne kommunikere præcist og troværdigt kommet til. Og i dag sker det oftere og oftere, at han bliver ringet op
af helt almindelige mennesker, som
ønsker hjælp til at få styr på en stemme, de bare ikke kan forbinde med
sig selv.
Samme oplevelse har Charlotte
Larsen, som driver firmaet Stemmekompetence i Aarhus og Favrskov.
»Trenden siger, vi helst skal have
en rund og fyldig, dyb, troværdig
stemme. Og det gælder både mænd
og kvinder.«
Dybde og autoritet
De fleste kender formentlig et par
kvinder med skærebrænderstemmer enten fra medierne eller fra deres omgangskreds. Det skyldes ofte,
at de bruger stemmen forkert. Især
STYR PÅ STEMMEN
kvinder har en tilbøjelighed til at
spænde, så de kommer til at lyde
skingre. Dem møder Charlotte Larsen mange af.
»For alle gælder det, at stemmen
har det med at ryge lidt op og få en
lys klang, hvis man er lidt presset.
Og da mange kvinder i forvejen har
en naturlig lys stemme, kan de komme til at virke mere hektiske og nervøse, end de måske er. Jeg bliver også
kontaktet af kvinder, som ikke bryder sig om at virke for pigede eller
for moragtige, når de, for eksempel i
deres arbejde, skal stå overfor mændene. De vil gerne have en mere behagelig stemme med mere autoritet,
så de bliver lyttet til. Det er helt almindeligt, at mænd, alene i kraft af
stemmen, bliver tillagt mere autoritet end kvinder.«
Ældre kvinder, som har gået i
flinkeskolen og er opdraget til ikke
at larme, møder Charlotte Larsen
også en del af.
»De har en svag stemme, fordi de
altid har holdt igen og derfor aldrig
har lært at bruge stemmen varieret.
De skal lære at åbne op for stemmen,
og det kan der være meget psykologi i.«
Fokus på performance
I Klaus Møllers kreds af almindelige
kunder, der ønsker en opgradering
af deres stemmer, er kvinderne også
i overtal. Men det er der ved at blive
lavet om på.
»Kvinder, for hvem det nok er
mest naturligt at forholde sig til personlige problemer, har været hurtigere til at tage stemmetræning til
sig end mænd. Mændene kommer
med de samme problemer, men de
halter lidt bagefter,« har stemmeeksperten erfaret.
Ligesom kvinderne bryder mændene sig heller ikke om at have for
høj og lys en stemme. Den opfattes
nemlig som umandig. Andre mænd
henvender sig, fordi de mumler og
oplever, at de ikke altid bliver forstået.
»De er måske tilbøjelige til at
tale for hurtigt, hvis de bliver pressede, og så kommer de til at mumle. Det gælder ofte mænd i tekniske
erhverv, hvor der er helt styr på fakta, men når fakta også skal formidles, så er der ikke styr på stemmen.
Og det går ikke i en verden, hvor formidling alene ikke længere er nok.
Vi skal også performe for at blive
hørt. Det fylder utroligt meget. Fra
sportsfolk, der bliver spurgt om kampen, til erhvervsfolk, der på en video
på intranettet, skal fortælle hele koncernen, hvordan det går. Man siger
nogle gange om en veltalende per-
son, at han har ordet i sin magt. Det
burde faktisk omdøbes til, at han har
stemmen i sin magt. Vi lytter mere
til stemmen end til selve ordene,« forklarer Klaus Møller.
Stemmen i film
Fokus på performance og fremtoning er ikke det eneste, der har
gjort det mere almindeligt at tage
sin stemme op til vurdering.
I den senere tid har flere film
været med til at skubbe i samme
retning. Det gælder for eksempel
»Jernladyen«, hvor man ser Margaret Thatcher, spillet af Meryl Streep,
få taleundervisning. Englændernes
benhårde politiske leder kæmpede
en del med sin stemme, som især
under de højrøstede debatter kunne
være vanskelig at styre.
»Den lå i for højt et leje, hun lød
skinger, affekteret og gammeldags.
MANDAG 18. FEBRUAR 2013 / 25
. Perspektiv
Ikke alle amerikanere synes om, at
én af landets største præsidenter
nogensinde, Abraham Lincoln, i en ny
film har en meget lys stemme - selv
om alt tyder på, at det havde han.
En rigtig statsmand har nemlig en
klar, dyb røst. Foto: PR, DreamWorks
Pictures/20th Century Fox
Hendes stemme knækkede let, og så
kan det være svært at blive taget alvorligt,« fortæller Klaus Møller.
»Kongens store tale« er et andet
eksempel på en nyere film med fokus på stemmen. Kong George V,
som overtager tronen, da Edward
VIII vælger at abdicere, lider af en
hæmmende talefejl, som først for alvor kommer under behandling, da
han får brug for at tale til folket.
Lincolns lyse stemme
Helt aktuelt har også Spielbergs nye
film om Lincoln været med til - utilsigtet - at sætte fokus på stemmens
betydning for helhedsindtrykket.
Mange amerikanske biografgængere bryder sig nemlig ikke om Lincolns stemme i filmen.
Abraham Lincoln var en af USAs
mægtigste præsidenter. Høj og statelig at se til. Men så åbnede han mun-
den, og ud kom en overraskende lys
tenorstemme med små tilløb til falset i pressede situationer.
Ingen undertoner
Hvordan præsident Abraham Lincoln har lydt helt præcist vides ganske vist ikke. Han døde, før Thomas Edison opfandt lydoptageren.
Men da hans stemme tilsyneladende blev opfattet som værende i modstrid med hans personlighed, fik den
altid et par kommentarer med på vejen, når folk hørte den første gang.
Og eksperterne er derfor ikke i
tvivl om, at der er historisk belæg for
den alt andet end mandige stemme,
skuespilleren Daniel Day-Lewis har
valgt at give Lincoln i den nye film.
Hvis Abraham Lincoln havde levet i
dag, ville han formentlig have sørget
for at få styr på falsetten hos en erfaren stemmetræner. Og der er stor
sandsynlighed for at han ville have
kunnet opnå gode resultater.
Fordi stemmen er en del af kroppen, skal muskulaturen styrkes med
fysisk træning, når stemmen skal
forandres. Der skal også laves sjove
lyde og vejrtrækningsøvelser. Men
så skulle man også kunne mærke
afgørende resultater i løbet at et par
måneder, mener Klaus Møller.
»Ved siden af den fysiske træning, vil der også ofte køre et mentalt spor,« påpeger Charlotte Larsen.
»Folk skal lære at blive opmærksomme på, hvorfor de gør, som de
gør, og hvad der virker, når de taler
med andre. Hvad ser de, når de hører
ordene? Hvordan er mimik og krop?
Understøtter de hinanden? Hvornår
er det, de selv mumler eller bliver
skingre?«
En anden måde at træne sin stemme på er ifølge Klaus Møller at gøre,
som amerikanerne gør: Øve sig i at
argumentere for synspunkter, man
ikke nødvendigvis er enige i. På den
måde er der ingen følelser i klemme,
som ofte vil påvirke stemmen negativt, ingen undertoner, som skinner
igennem. Ingen ironi og sarkasme,
men det rene budskab.
»Vi er ret imponerede over amerikanerne herhjemme. Alle er for eksempel enige om at præsident Obama virkelig har magt over stemmen,
men meget skyldes en veludviklet
debatkultur. Det giver god træning.«
Clooney og Vestager
Når man spørger mænd, hvordan
de gerne vil lyde, peger mange på
skuespilleren George Clooney. Hans
stemme ligger dybt, og han taler ikke for hurtigt. Oprah Winfrey er et
typisk stemmeforbillede for kvinderne.
Herhjemme peger både Klaus
Møller og Charlotte Larsen på økonomi- og indenrigsminister Margrethe
Vestager som eksempel på en politiker, der har en god kvindestemme.
»Den er dyb, hun taler langsomt
og er god til at holde pauser, så hendes budskab lander hos mig,« mener Klaus Møller. Statsminister Helle Thorning-Schmidts stemme er
der til gengæld ikke meget positivt
at sige om:
»Den lyder presset, lidt råbende,
kommanderende og moragtig. Hun
har den alder nu, som vores mor havde, da vi var teenagere, så når statsministeren åbner munden, hører vi
vores mor sige: Nu står du altså op,
hvor mange gange skal jeg sige det?«
Hvis to politikere skulle komme
med nøjagtigt samme budskab, vil
forskellen på deres stemmer alene
kunne være afgørende for, hvilken af
de to politikere, man synes bedst om.
»Det vil den kunne, ja. Det er dokumenteret, at en stemmes klang er
afgørende for, hvordan man afkoder
et budskab. Det er ikke noget, vi afgør bevidst, men vi er biologisk kodet til at reagere på lyden bag ordene,« siger Charlotte Larsen.
»Man kan sige nok så meget, at det
handler om det, der bliver sagt, ikke
hvordan det bliver sagt, men stemmen vil altid være en afgørende del
af førstehåndsindtrykket, når man
er ude blandt mange mennesker.«