Mundpleje, hvor der er specielt behov professional dental care Forord Denne pjece er udarbejdet af Gunhild Langballe og Margrethe Skov. Begge er autoriserede tandplejere og har en lang og bred klinisk erfaring med mundpleje på den kompromitterede patient. Pjecen udkom første gang i udgave. Pjecen er ikke evidensbaseret, men er en beskrivelse af praktiske erfaringer. Gunhild Langballe og Margrethe Skov side 19 er der suppleret med billeder af hyppige slimhindeproblemer. Mundhulen er et af menneskets mest følsomme og intime områder. kigge dem i munden. Det kan derfor være vanskeligt for plejepersonalet at få adgang til mundhulen. Det er heller ikke altid, at plejepersonalet bryder sig om at børste tænder på en patient, hvis munden ikke er ren. Hvad skal der observeres, hvad er sundt, og hvad er patologisk? Munden og dermed tænderne har ikke blot betydning for vores udseende og vores tale, men er en meget vigtig del af fordøjelsessystemet. Smerter i munden gør det vanskeligt at spise, medfører ofte uønsket vægttab samt problemer med fordøjelsen. Derudover forringes patientens livskvalitet betydeligt. I plejepersonalets uddannelse bliver der oftest kun brugt et par timer til mundhulen. Der bliver måske praktiseret tandbørstning på medstuderende/-elever, som almindeligvis er unge mennesker uden mundproblemer. Vores håb med denne pjece er, at læseren får opdateret sin faglige viden og derved kan medvirke til at opprioritere mundplejen hos patienter med særlige behov. Klinisk konsulent hos zendium Lene Heilskov har ydet faglig støtte i udarbejdelse af pjecen. Indholdsfortegnelse Tandsygdomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Non-oral-ernærede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Spyt og dets betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Værktøjskassen ................................ 9 Teknik, hvor der ikke er kooperation . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Tandprotetiske erstatninger og pleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Midler til forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Andre mundskyllemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Spyterstatninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Den tørre mund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Mundpleje efter strålebehandling, hvor spytkirtler er blevet påvirket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Eksempler på en sund mund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Eksempler på hyppige slimhindeproblemer . . . . . . . . . . . . . . . 19 Tandsygdomme Mundhulens mikroflora findes på slimhinder og tænder. Den optager plads og næring, så nye og patogene mikroorganismer har svært ved at formere sig. Derfor er mundfloraen med til at beskytte mennesker mod sygdomme. På tænderne kan mundfloraen danne belægninger også kaldet tandplak. Forstyrres disse belægninger ikke, kan plakken blive så tyk og have en sammensætning, der kan medvirke til tandsygdomme, fx caries og tandkødsbetændelse, der også kan udvikle sig til parodontitis. Forstyrres disse kolonier ikke ved fx grundig tandbørstning, dannes der belægninger (plak). Plak er årsag til huller – caries – i tænderne og tandkødsbetændelse. Tandkødsbetændelse / parodontitis Sundt tandkød er blegrødt med en nubret overflade og ligger stramt ind til tanden. Ved tandkødsbetændelse forårsager bakteriebelægningerne langs tandkødsranden betændelse. Udviklingen fra tandkødsbetændelse (gingivitis) til parodontitis Sundt tandkød Tandkødsbetændelse Paradentose skyldes en ændring af mikroorganismerne kombineret med et ændret immunforsvar i området. Klinisk ses samme symptomer ved tandkødsbetændelse og parodontitis, men destruktionen omfatter nu ikke kun tandkødet men også de dybereliggende fibre og knogle. Tanden bliver efterhånden løs. Tandkødet bliver mere og mere rødt og blødende, hvis belægningerne får lov at udvikle sig. Huller i tænderne – caries Bakterierne formerer sig, når de har gunstige vækstvilkår. Som led i bakteriernes stofskifte dannes der syre. Syren opløser emaljen. Får plakken lov til at udvikle sig i fred, kan emaljen afkalkes, hvilket ses som en hvidlig misfarvning, der føles ru på tandens overflade. Disse afkalkninger kan heles igen, når tandoverfladen holdes helt fri for 4 bakteriebelægninger, idet kalk i spyttet vil udfældes i den ru overflade, som herved heles. Børstes belægningerne ikke væk, får afkalkningen derimod lov til at fortsætte, og tandoverfladen vil gå helt i stykker. Nu kan hullet ikke mere hele af sig selv – uanset hvor ren tandoverfladen holdes. Hullet skal repareres hos tandlægen. Forebyggelse Forebyggelse af ovennævnte sygdomme kræver god mundhygiejne og gode kostvaner. For at få caries skal der være tre faktorer til stede i munden, nemlig tænder, bakterier og kost (sukker). Dette illustreres ved Key’s Triade, hvor disse tre faktorer er til stede i figurens centrum. Vi kan påvirke alle tre faktorer og herved reducere risikoen for caries. Det gøres ved: - Ændre kostvaner - mindre sukkerindhold Tænder Værtsorganisme - God mundhygiejne - fjerne plak - At styrke tænderne med fluor Bakterier Føde Mikroorganismer Ernæringssubstrat For at udvikle tandkødsbetændelse skal der kun være to faktorer til stede, nemlig tænder og plak. Her kan risikoen reduceres ved at fjerne al plak fra tænderne omkring tandkødsranden. Caries Søde drikkevarer Det er en kendsgerning, at alvorligt syge har behov for hurtige kalorier og proteiner. Det første opnås gennem søde drikke. Proteinerne opnås let og effektivt gennem mælkeprodukter, som samtidig virker smørende på sårbare slimhinder. Både søde mælkeprodukter og søde drikke giver øget tendens til cariesaktivitet, fordi det indtages løbende hen over hele døgnet. Hvis der ikke foretages en grundig mundhygiejne mindst en gang i døgnet, påføres 5 patienterne endnu et problem – nemlig en dårligere tandstatus end før indlæggelsen. Dette problem kan synes minimalt i forhold til patientens almensituation, især hvis der er tale om en livstruende tilstand. Men så snart den akutte fase er overstået, bør der også foretages en prioritering af mundhygiejnen. Spyttet har en naturlig evne til at neutralisere den syre, bakterierne producerer, men det tager ca. 1 - 1½ time under normale omstændigheder. Det er altid en god idé at skylle munden med rent vand eller danskvand. Herved bliver det resterende sukker fortyndet, men det erstatter dog ikke en tandbørstning. Ved nedsat spytproduktion er det ikke tilstrækkeligt at foretage tandbørstning kun en gang om dagen. Her er det vigtigt altid at have en ren mund. Er det ikke muligt at børste tænder efter hvert måltid, er en grundig mundskylning med vand/danskvand vigtig – ikke sukkerholdige drikke. Ligeledes vil brug af zendium Saliva Fugtgel lindre. Se i øvrigt under afsnit hvor der ikke er kooperation. Mundtørhed medfører ud over øget risiko for caries og tandkødsbetændelse også risiko for candida. Tørre slimhinder kan være smertefulde og føles brændende, og det kan være meget ubehageligt, hvis maden er for krydret. Se endvidere afsnittet om spyt og dets betydning på side 7. Vores erfaring At have rene tænder og fugtige slimhinder er en lille, men også en essentiel del af den enkelte patients livskvalitet. Det er også vores erfaring, at det ikke er særlig nemt at børste tænder på andre, og med manglende evne til at samarbejde kan det være en næsten umulig opgave. I øvrigt gør vi opmærksom på, at det kan være meget ubehageligt for patienten at få børstet tænder af andre. Skal patienten ligge ned eller sidde op? Hvor meget kan patienten selv klare, og hvornår skal der hjælp til? Mundpleje er også et spørgsmål om prioritering. Hvilke andre plejeopgaver er der hos den enkelte patient? Når vi ser på patientens daglige hygiejne, oplever vi tit, at mundplejen er det sidste, der udføres. Vi har været i dialog med studerende og færdiguddannet personale om, hvorfor mundpleje udføres til sidst i seancen? Det kan der ikke gives noget klart svar på. Vi foreslår derfor, at mundplejen foretages som det første i hygiejne-forløbet. 6 Det begrunder vi med: • At patienten er mere oplagt og mindre træt i starten af seancen end i slutningen. • At plejepersonalet, der arbejder med patienten i dette forløb, giver patienten mulighed for at have en ren mund at kommunikere med. Munden er nu hverken fuld af madrester eller indtørret slim. Og ikke mindst har patienten en mulighed for at udstråle velvære og en god ånde. • At der som regel, når hygiejneseancen er slut, bliver sat forskellige drikkevarer ind til patienten. Når mundplejen foretages som det første, giver det mundhulen en chance for at få lidt ro i rene omgivelser. • At hvis patienten er for træt i slutningen af seancen og ikke orker at skulle have børstet tænder på dette tidspunkt, er det en let løsning at lade ham/hende få noget at drikke og så vende tilbage til mundplejen senere. Men hvornår bliver det …? Non-oral-ernærede Den non-oral-ernærede patient er svækket og er derfor ekstra modtagelig for luftvejsinfektioner. Hvis denne patient ikke får renset munden og tænderne grundigt, vil der i denne i løbet af et par dage opstå dårlig ånde. En egentlig tandkødsbetændelse vil udvikle sig i løbet af cirka tre dage. Bagest på tungeryggen sker der samtidig en proces, hvor særlige mundhulebakterier danner en svovlholdig forbindelse, der medfører dårlig ånde. Derfor omfatter god mundpleje både tandbørstning og rensning af tungen med en lille ekstra blød børste eller mundplejepind. Se side 11. Den dårlige ånde kan også stamme fra svælget eller maven. Spyt og dets betydning Mindst 10 % af befolkningen har mundtørhed og 30 % af befolkningen over 65 år antages at have problemer med mundtørhed. Gener med mundtørhed forringer patientens livskvalitet. 7 Spyttet har talrige funktioner • Spyttet har en beskyttende virkning på mundhulens slimhinder og tænder. • Spyttet har en rensende effekt på tænderne efter et måltid. Det indeholder stoffer, der genopretter mundhulens neutrale pH efter indtagelse af føde • Spyttet har bl.a. baktericide, fungicide og antivirale egenskaber. Den initiale fordøjelse starter i mundhulen, hvor særlige spytenzymer spalter føden. Det er meget vigtigt for tænderne, om der er meget eller lidt syre, omkring dem. Er der meget syre, går tandens hårde mineral i opløsning. Mængden af syre måles i såkaldte pH-værdier, og vores tænder har det bedst i et neutralt miljø med pH på cirka 7. Spyttet er under normale omstændigheder i stand til at genoprette neutralt pH i mundhulen igen i løbet af 1 – 1½ time, og særlige bestanddele i spyttet vil reparere den opståede skade på tandvævet. Følger af mangel på spyt = xerostomi (mundtørhed): Ændringer i mundhulens flora som kan medføre Forringelse af livskvaliteten idet det påvirker • Ubehag/sarte slimhinder • Øget cariesaktivitet • Tandkødsbetændelse • Parodontose • Svampeinfektioner • Dårlig ånde • Talefunktionen • Spisefunktionen. • Mave / tarmfunktionen Forskellige medikamenter/behandlinger kan nedsætte den naturlige spytproduktion. Det kan bl.a. være: • Psykofarmaka • Morfikapræparater • Kemoterapi • Vanddrivende • Strålebehandling på hoved- og halsregionen Desuden kan systemiske sygdomme såsom diabetes og neurologiske sygdomme påvirke spytsekretionen. 8 Værktøjskassen Hvad er der i patientens toilettaske? Hvis der er behov for, at patienten skal have hjælp til mundpleje, er det en god idé at orientere sig om patientens daglige vaner. Spørg ind til patientens rutiner og hjælpemidler. Nedenfor er beskrevet anvendelsesmetoder og brug af de almindelige hjælpemidler til daglig mundpleje. Tandbørste Brug en blød tandbørste med et lille hoved og et skaft, der ligger godt i hånden. Læg børsten på overgangen mellem tandkød og tand (tandkødsrand) som vist på billedet, og børst med små vandrette/cirklende gnubbe-bevægelser. Børst med let pres, så hårene renser ind mod mellemrummene og ved tandkødsranden. Gå systematisk frem. Begynd fx ved den bageste kindtand i overkæben og børst indvendigt hele vejen rundt. Flyt børsten til den udvendige side af overkæben og børst alle flader her. Til sidst afsluttes med tygge-fladerne, og underkæben børstes på samme måde. Det er vigtigt, at bevægelserne hele tiden er små, så børstehårene kommer godt ind mod mellemrummene. Elektrisk tandbørste Mange vælger i dag at bruge elektrisk tandbørste og kan have stor gavn af dette. Dette gælder generelt patienter, hvor motorikken er nedsat, fx gigt-patienter. En el-børste er også til stor gavn for plejepersonalet. Når der børstes med el-tandbørste, bliver tandbørstningen mere simpel at udføre. Man skal kun lægge børsten rigtigt an, idet børsten selv udfører de korrekte cirkel bevægelser. • Kom tandpasta på børsten: Vent med at tænde for el-tandbørsten, før du holder den mod tænderne, for at undgå, at tandpastaen sprøjter. • Indersiden: Placer børsten vandret og bevæg den langsomt langs tandkøds- randen. Brug et par sekunder på hver tand. 9 • Ydersiden: Bevæg tandbørsten ligeledes langsomt fra tand til tand langs tandkødsranden. • Tyggeflader: Børst tyggefladerne og brug et par sekunder på hver tand. Sæt børstehårene let mod tænderne, og lad børsten gøre arbejdet. Tandtråd Afriv et passende stykke tandtråd, ca. 30 – 40 cm. Sno tråden om 2 fingre, eller bind en løkke af tråden, eller anvend tandtrådsholder. Sno tråden om 2 fingre Lad tråden følge tandens Før forsigtigt tråden side i mellemrummet ind mellem tænderne med en savende bevægelse langs den ene tandflade. Løft tråden over tandkødstoppen, og rens den anden flade i tandmellemrummet på samme måde. Husk at lade tråden følge tandens side i mellemrummet, så alle belægninger fjernes. Tandstikker Tandstikker er velegnede til at massere tandkød i et tandsæt, hvor der er plads mellem tænderne. Tandstikkeren skal være trekantet. - Fugt tandstikkeren inden den anvendes. - Vend den brede side mod tandkødet, så den passer til mellemrummet og udfylder det. - Før tandstikkeren ind i mellemrummet, til den lige kiler sig let fast, og bevæg den frem og tilbage ca. 5-10 gange med et let pres mod tandkødet. OBS! Tandstikkeren er ikke velegnet, hvor der tydeligt ses sundt tandkød i mellemrummene. Mellemrumsbørste Mellemrumsbørste er velegnet til rengøring af store tandmellemrum. Børsten føres ind i de mellemrum, 10 hvor den kan glide ind uden at beskadige tænderne og tandkødet. Den bevæges ind og ud, så begge tandflader i mellemrummet bliver rene. Solobørste Børsten har et meget lille børstehoved. Den er let at komme til med, hvor der kun er lidt plads, fx ved de bageste tænder. Børsten lægges an med spidsen mod tandkødet, og føres frem og tilbage med let hånd i en malende bevægelse langs tandkødsranden. Hele børstebundet presses ind i tandmellemrummet, som rengøres med roterende bevægelse. Børstning af tunge Med en ekstra blød tandbørste eller mundplejepind ”fejes” toppen af tungen. Start bagfra og børst fremad. Brug kun vand eller danskvand på børsten eller mundplejepinden. Pres ikke for hårdt, da det kan udløse brækrefleksen. Somme tider kan det være nødvendigt at børste tungen en gang i timen for at få den ren. Afslut med at smøre med zendium Saliva. Se side 15. For at undgå utilsigtet luftvejsinfektion hos den svækkede patient anvendes der klorhexidin 2 gange dagligt. Teknik, hvor der ikke er kooperation 1. Fjern slim og madrester fra slimhinderne og tænderne med swabs / mundplejepinde fugtet i vand eller dansk vand. 2. Børst tænderne og rens tandmellemrummene. 3. Rens igen med swabs / mundplejepinde fugtet i vand eller dansk vand. Her er spidsen af tandstikkeren et godt redskab til at rense rent med. 4. Rens igen med en swabs / mundplejepinde fugtet i vand eller dansk vand. 5. Slut af med at applicere Klorhexidin Gel med en tandbørste eller mundplejepind. 11 Der bruges Klorhexidin Gel to gange dagligt. Er der behov for tandpasta, bruges det på andre tidspunkter af døgnet. Hvis det er vanskeligt at nå de bageste tænder, fordi patienten ikke kan kooperere, kan du føre din pegefinger ind i mellemrummet langs med tændernes yderside og kindens inderside. Når fingeren når gummerne bag de bageste tænder i over- og underkæbe, presses forsigtigt det yderste af fingeren ind på gummerne. Patienten vil nu automatisk åbne munden og kun blive lidt irriteret af fingeren. Det giver nu mulighed for at undersøge og børste bagsiden og tyggefladerne samt tungen og ganen. Fugt mundens slimhinder flere gange i løbet af døgnet med danskvand eller spyterstatning (omtales senere side 14). Husk også at smøre læberne med en god fed creme (fx Danatekt creme). Tandprotetiske erstatninger og pleje Man benytter sig af to forskellige proteser, når det gælder om at erstatte et delvis tandtab. Man taler om fastsiddende og aftagelige proteser. Fastsiddende proteser: Fyldninger, kroner, broer, implantater. Det er erstatninger, der sidder fast i munden på de naturlige tænder/kæben og erstatter mistet tandsubstans eller tænder. Dagligt renhold: Kroner og broer skal børstes og renholdes som naturlige tænder ved daglig grundig tandbørstning og evt. ved hjælp af mellemrumsbørste, tandtråd, tandstikker og/eller solobørste. Aftagelig protese: Delprotese og helprotese. Det er løstsiddende protetiske erstatninger, der erstatter tandtab. Delprotese: Der findes to typer, der henholdsvis kan være med støbt stålstel eller acryl. Herpå er fastgjort de kunstige tænder samt bøjler, der støtter på de naturlige tænder. 12 Dagligt renhold af del- og helproteser Vær opmærksom på, om patienten har hel- eller delprotese. Proteserne tages ud ad munden, når de skal børstes. En delprotese er udformet med bøjler, der hviler på de naturlige tænder. Når protesen tages ud, skal der tages fat omkring bøjlerne med fingrene og skubbes op/ned. En uren protese med bøjler giver en høj risiko for caries og tandkødssygdomme i de naturlige tænder, der støder op til protesen. Alle flader skal børstes grundigt og skylles af under rindende vand. Bøjlerne skal også børstes rene. Proteserne børstes rene med en protesebørste og mild flydende sæbe. Børstningen foregår over en skål under rindende vand. De tandløse gummer, ganen og tungen børstes med en blød tandbørste. Det er godt at tage aftagelige proteser ud af munden om natten, så gummerne kan hvile. Opbevar proteserne tørt, så er der mindre risiko for bakterievækst på protesen. Midler til forebyggelse Forebyggelse af caries Fluorbehandling Til forebyggelse af caries er fluor et effektivt middel. I den daglige mundpleje er det derfor vigtigt at bruge fluortandpasta. Er der risiko for mere udbredt caries, kan nedenstående anvendes efter aftale med tandplejer/tandlæge: - Mundskylning med 0,2 % NaF-opløsning (receptpligtig). 10 ml skylles i et minut hver 14. dag. - Duraphat fluortandpasta (receptpligtig). Anvendes ved hver tandbørstning ifølge aftale med tandplejer/tandlæge. - Fluortyggegummi. En voksen person må tygge op til seks stykker fordelt over hele dagen (uden recept). Forebyggelse af tandkødssygdomme Klorhexidin Klorhexidin har en bakteriehæmmende virkning i 12 timer. Den rene mund skylles med 10 ml. Klorhexidin 0,1 % i 1 minut, hvorefter det spyttes ud. Det gøres to gange dagligt. Den efterfølgende time må der ikke skylles, spises eller drikkes. Klorhexidin kan misfarve tænderne/tungen, men kan holdes nede ved tandbørstning eller kan pudses af ved næste besøg på tandklinikken. 13 Skummemidlet i stærkt skummende tandpastaer hæmmer effekten af klorhexidin, og der skal derfor gå cirka en halv time mellem tandbørstning og behandling med klorhexidin. Dette gæder dog ikke tandbørstning med zendium tandpasta eller zendium Saliva. Skummemidlet i zendium er så mildt, at det ikke interagerer kemisk med klorhexidinen. * Interaction between Chlorhexidine Gluconate and Sodium Lauryl Sulfate in vivo. J. clin. periodontol. 1989: 593-595. Barkvoll P et al. Andre mundskyllemidler Saltvand Skyl munden med tre-fire mundfulde saltvand. Det hjælper til at tynde ud på slimet i munden. Saltvandopløsning: 2 tsk. køkkensalt til 1 liter vand. Danskvand Skyl munden med tre-fire mundfulde danskvand. Det løsner eventuelt slim og madrester og giver samtidig en frisk mund. Afslut med en mundfuld postevand. Erstatter ikke tandbørstning. Kan anvendes flere gange dagligt og med fordel umiddelbart før måltiderne for at friske munden op. Kamillete Skyl munden med afkølet kamillete uden sukker (lavet af hele kamilleblomsten), ikke pose te. Det virker lindrende på følsomme, tørre og brændende slimhinder. zendium mundskyl med 0,05 % natrium-fluorid kan også anvendes. Denne mundskyl er uden alkohol og er meget mild mod mundens slimhinder. Spyterstatninger Hjemmelavet 1 del glycerol + 1 del vand + et par citrondråber eller en dråbe pebermynteolie i et glas. Munden skylles med 1-2 ml, og det overskydende spyttes ud. Denne opløsning har 3 dages holdbarhed i køleskab. 14 Sugetabletter På apoteket fås forskellige typer sugetabletter med forskellige smagsvarianter til at stimulere spytsekretionen Sukkerfrit tyggegummi og sukkerfrie pastiller At tygge på et stykke tyggegummi eller en pastil giver bevægelse i kæberne, og derved stimuleres spytkirtlerne, og munden fugtes. zendium Saliva Fugtgel zendium Saliva gel giver en langvarig fugtning af mundens slimhinder. Anvend en ærtestor mængde 8 x dagligt. Gel fås på apoteket og matas. zendium Saliva Fugtgel er udviklet i samarbejde med et forskerteam på Københavns Universitet. * Pedersen AM, Andersen LT, Reibel J, Holmstrup P, Nauntofte B Oral Findings in patients with primary Sjögren’s syndrome and oral lichen planus - a premilinary study on the effects of bovine colostrumcontaining oral hygiene products. Clin Oral Invest (2002) 6: 11-20 Milde og effektive produkter fra zendium 15 Den tørre mund Når patienten trækker vejret gennem munden, og sejt spyt og slim fra svælget forbliver i mundhulen, vil dette spyt og slim blive til tørre hårde og stive skorper. Disse skorper kan strække sig fra tungeryggen og op på ganen, så tungen ikke får fri bevægelighed. Trækkes disse skorper af med en pincet, vil det efterlade en øm blottet og måske blødende slimhinde. Mundpleje på den ekstremt tørre mund: 1. Fugt læbernes inderside, mundvige og derefter ind i kinderne med vand/danskvand eller zendium Saliva gel. Det giver en bedre smidighed i vævet. 2. Smør gel ind over tungen og ganen. Brug gerne fingeren for på denne måde at kunne føle de indtørrede skorper i hele mundhulen. Når slimhinden begynder at blive blød, vil skorperne efterhånden løsne sig og dermed kunne fjernes fra munden. 3. Det kan være nødvendigt at anvende en pincet for at få godt fat i det indtørrede slim. Hvis der er slimet sekret, der smutter af mundplejepind eller pincet, er gazeswabs egnet til at gribe fat om slimet. Pas på ikke at trække så meget, at det bløder. 4. Det kan være anstrengende for patienten, at skulle gabe i længere tid, så det kan være nødvendigt at foretage denne grundige fjernelse af indtørret slim over nogle timer. Efter hver rensende behandling, afsluttes der med et frisk lag zendium Saliva gel, hvorved slimhinderne forhindres i at tørre ind igen Når ovenstående er foretaget, er det vigtigt at bevare mundens slimhinder fugtige med zendium Saliva gel. I oprensningsfasen, som beskrevet ovenfor, anvendes en del gel lokalt. i mundhulen. Men følges guidelines, er det kun en ubetydelig mængde, der føres videre i fordøjelsessystemet. 16 Mundpleje efter strålebehandling, hvor spytkirtler er blevet påvirket Patienter, der har modtaget strålebehandling på hoved- og halsregionen, hvor spytkirtlerne er blevet bestrålet, vil opleve et delvist eller helt ophør af spytkirtlernes funktion. Det vil umiddelbart opleves som en forringelse af livskvalitet, idet mangel på spyt vanskeliggør fordøjelsen. Se afsnittet om spyt og dets betydning på side 7. • Det er meget vigtigt, at disse patienter er ekstremt omhyggelige med deres daglige mundpleje: - Tandbørstning med fluorholdig tandpasta på en blød tandbørste efter hvert måltid. - Grundig rensning af tandmellemrum med eksempelvis tandtråd, mellemrumsbørste eller tandstikker se siderne 10–11. • Undgå sukkerholdige drikke eller bolsjer for at smøre slimhinderne og halsen. • Skyl munden hyppigt med vand og brug spyterstatninger, se side 14. • Forebyggende behandling hos tandplejer / tandlæge minimum 4 gange om året for at undgå tandkødsbetændelse / paradentose og caries. Er der givet stråler på kinder og kæbeled, er det vigtigt at holde disse i god bevægelse hele tiden for at undgå, at led og muskelvæv stivner med nedsat gabeevne til følge. På de næste sider ses eksempler på sunde forhold samt eksempler på hyppige slimhindeproblemer. 17 Sunde forhold Fugtig kind-slimhinde Hele læber Tungeryg Under tungen Gane Tænder og tandkød Tungerand Billeder er venligst udlånt af: Bo Danielsen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, Anne Marie Lynge Pedersen, Tandlægeskolen, Københavns Universitet og Henning Lehmann Bastian www. tandogmund.dk 18 Slimhindeproblemer After Tør blank tungeryg Herpes Svamp i kind og på tunge Belagt tunge Tør slimhinde Patienter med slimhinde problemer bør undersøges af læge Protesegardiner Protese Stomatit eller tandlæge 19 www.zendium.dk a/s blumøller Kundeservice: tlf. 76 33 94 52 Produktinformation Oral Care: tlf. 63 14 12 47