1. No category

 At
være adopteret
 Vigtige forudsætninger inden
institutionsstart
 Opstart institution
 Vigtige forudsætninger før skoleopstart
 Fif til forældre, pædagoger, lærer
 Erfaringsudveksling
 Introduktion til sanseapparatet
 Spørgsmål
Temaer:
 At være anderledes
 At have mistet, måske flere gange
 At have været alene
 Racisme
 Overlevelsesstrategier
Syv adoptionvilkår
Psykologisk set
afvisning
Skyld/skam
Mestering/
kontrol
intimitet
sorg
identitet
Tilknytning
Have lært at
tage afsked
med mor og
far
Regulerings
mestring
  Barnet
søger forældre når det skal have hjælp,
trøst, mad og andre behov dækket
  Forældre kan trøste barnet.
  Barnet trives bedst når forældre er tilstede. Er
”sig selv”
  Barnet er ikke opsøgende på fremmede
 Barnet
kan reguleres via far og mor.
 At
øve barnet i at rumme et farvel
•  Social story
•  Gentagelser
•  Mors/fars følelser
 Hvad
holder du/I øje med
• 
Der bør være en primær og sekundær pædagog, som barnet afleveres til
• 
Undgå, at barnet udsættes for skiftende vikarer i starten
• 
Relationer før opdragelse
• 
Lav tydelige aftaler med forældre.
• 
Skab små skærmende legerelationer
• 
Byd Jer til overfor barnet
• 
Skab struktur, forudsigelighed og rutiner (fast plads ved bord &
garderobe, information til barnet når I skal holde pauser, ferie osv)
• 
• 
Hjælp barnet med at benytte overgangsobjekter, fotomappe,
dagstavle, tøj med lugt af forældre o.s.v.
• 
Vær barnets buffer over for spørgsmål om udseende og adoption
• 
Vær særlig opmærksom på barnets spisning, leg og evt. søvn
• 
Tænk på at barnet har forskellige aldre (følelsesmæssigt,
socialt ,fysisk)
• 
Hold øje med barnets reaktioner på sorg, stress, vrede, angst og
traumer. Guid barnet til at modtage støtte til selvregulerings
mestring
• 
Inddrag forældrene og hold løbende små statusmøder.
sanse
Reguleres
Indlæring
Sociale
kompetencer
Kende sin
historie
Rumme
anderledeshed
De 3 Kropsorienterede sanser
1.  Vestibulærsansen – rum/retningssansen
2.  Proprioceptiv sans – muskel/ledsansen
3.  Taktile sans – berøringssansen
Det Visuelle sansesystem
De øvrige sansesystemer (Auditive og
lugte/smag)
 
Hjernens evne til at koordinere og bearbejde indtryk fra
alle dele af vores sanseapparat.
 
Sanseindtryk flyder til hjernen som vandløb til en sø. Der er
utallige sanseindtryk hver øjeblik.
 
Sanseapparatet udvikles i de første 7 leveår, men kan
optrænes hele livet.
 
Sansemotoriske udfordringer giver ofte udslag i indlæringsog adfærdsvanskeligheder.
 
De er sjældent iøjefaldende.
 
Sansning fortæller hjerne, hvad kroppen laver. Hjernen
siger til kroppen, hvad den skal gøre.
Berøring
Starter i mors mave. Fornemmer forskel på våd ble og blid berøring.
Tyngde og bevægelse
Reaktioner på tyngde og pludselige bevægelser. Kroppen i alarm beredskab. Blid
kropsbevægelse organisere hjernen og er vigtige byggeklodser.
Muskel og led sansning
Syn
Er ikke velorganiseret. Den trænes ved gentagne genkendelige bevægelser. Ihærdige
voksne
Lyd.
Reaktioner på lyde er byggeklodserne til tale
Lugt og smag
velorganiseret ved fødslen. Lugten er mor er genkendelig
Sympaticus
Mobilisere energi
Aktivitet
Glæde
Nysgerrighed
Kamp/flugt
(bide, slå, løbe væk)
Ubehag
Behag
Ro, væren, afspænding.
Falde til ro i kontakt
Ingen udvej
Stiv af skræk
eller
Kollaps
Her dannes der nyt
Her benyttes erfaringer
Parasympaticus
Følelsesmæssigt og faktuelt
•  Hvor kommer jeg fra
•  Fortælle historien i o.klasse
•  At lære om fremmede lande
•  Spørgsmål fra andre børn
•  Info til de andre forældre
 
 
 
 
Udseende
Kulturelt
Sprogligt
Socialt
 
Kan forstå kollektive beskeder
 
Kan håndterer konflikter
 
Indgå i lege
 
Skabe relationer/venner
 
Barnet med de mange aldre
 
 
 
 
 
Interesse for tal, bogstaver
Kunne planlægge og strukturer
Søger viden/undersøger verden og er nysgerrig
Stiller spørgsmål
Forstår kollektive beskeder
Information til lærere (barnets historie, overlevelses
strategier, jeres og barnet behov)
  Information til de andre forældre (særlige behov og
vilkår)
  Tackling af emne/projektuger
  Nye lærer
  Spisesituationer
  Når der opstår kaos
 
 
Overvej valg af skole
 
Bed om møde med kommende lærer og pædagoger inden skolestart
 
Information om Jeres barn, det ressourcer og udfordringer giver udgangspunkt for
kompetent start.
 
Tal om det der skal ske, lav evt. fotobog med skole eller pictogrammer
 
Spejl følelser
 
Hjælp dit barn med at kende rutiner, omsorgspersoner og forventninger
 
Vær særlig opmærksom på
• 
Sansesystemet. Svært ved at skrive, sidde stille, udfordringer i gymnastiktimer.
• 
Sprog
• 
Kognitive udfordringer- svært ved at planlægge, tænke, løse nyt
• 
Socio emotionelle udfordringer. / Modenhed
 ”De synes jeg var noget ”overpylet”
Vi har altså andre børn end dit…
  ”Jeg hørte en pædagog sige til en kollega: hun er lidt
hysterisk, men hun har også vente længe på barnet så
sådan er de”
  ”Så forskellig er børn vel heller ikke”
  ”det er ikke vores problem, hvordan hun har det når hun
kommer hjem- ”
  Der er altså grænser for, hvad vi kan tilbyde
 
 Hold
møde med forældre inden opstart
 Tænk i barnets forskellige aldre
 Kend barnets overlevelsesstrategi
 Undgå uforudsigelighed
 Skab faste rutine og genkendelighed
 Undgå at skifte plads, lave nye systemer,
regler o. Lign.
 Hold løbende kontakt med forældre
 .
 De
elskes mest når de fortjener det
mindst
 Realtion
 Lad
før opdragelse
tvivlen komme adoptivbarnet tilgode
Resilienshjulet
Ukuelighed
Mulighed for
positiv
tilknytning
Skabe
mulighed for
meningsfuld
deltagelse
Kommunikere
positivt og sætte
realistiske høje
forventninger
Klare og
tydelige
grænser
Hjælp til at
mester
livsfærdigheder
Sørge for
omsorg og
støtte
29
 
Hav kontakt med adoptivbarnet. Kommunikation i øjenhøjde
og gerne direkte
 
Overvej nøje, hvor barnet skal sidde og skift ikke plads
 
Forbered barnet på nye ting og overgange. Hav tydelig
struktur
 
Indtænk pauser og lav et pausetegn
 
Spejl barnet følelsesmæssigt og hav en anerkendende
tilgang
 
Undgå eksklusion fra klasseværelset.
 Mange
adoptivbørn har ikke fået den
nødvendige stimulering i starten af livet.
 Start med de kropsorienterede sanser,
de er grundlaget for at udvikle de andre
1.  Vestibulærsansen – rum/retningssansen
2.  Proprioceptiv sans – muskel/ledsansen
3.  Taktile sans – berøringssansen
 Vær
opmærksom på samsyn og
samhørelse
Vestibulærsansen
Kvalme, svimmelhed og problemer med at orienter sig
Proprioceptive sans
Kropslig/motorisk uro, nedsat koncentration, svær ved at sove
Taktile sans
Ubehag ved at gå barfodet især i græs & sand, afviser klipning af hår
& negle, gener ved tøj fx mærker & syninger, tandbørstning kan
igangsætte opkast, svær ved at mærke forskel på kold & varm
Det Visuelle sansesystem
Svær ved at bygge med klodser, tøvende overfor stigende/faldende
kurver, svær ved at finde vej, bange for at blive væk
De øvrige sansesystemer (Auditive og lugte/smag)
læsevanskeligheder, udtaleproblemer,kræsenhed
 Tryk
massage. Saml kroppen med blide
men faste tryk.
 Kør trillebøre
 Lig på albuer
 Stå på hænder
 Hop på trampolin
  Babymassage, rolige bevægelser med olie
  Leg med vand, sand, mudder, jord, mad, ler,
modellervoks o.lign.
  Børste på kroppen med forskellige børster. Veksel
mellem blidt og lidt hårdere og mellem langsom og
hurtig
  Tandbørstning. Start med blød børste og kort
tandbørstning. Opbyg langsom hårdhed og længde.
  Tegn på ryggen – og lad barnet gætte hvad det er
  Gynge
– Almindelig gynge, sansegynge,
hængekøje, lagen og lign. (Ikke for hurtigt)
  Køre i karrusel
  Rulle på madras. Pak evt. barnet ind i
madrassen
  flyve lege
  Slå kolbøtter
  Klatre i træer
Spørgsmål
?
 
Charlotte Broberg – Adopterede børn med omsorgssvigt.
 
Adoptionshåndbogen
 
 
 
Adopsjon av utenlandske barn
Universitetsforlaget, Oslo 1995.
Bogen henvender sig først og fremmest til vordende adoptanter,
og dens artikler er en kombination af pro- fessionel sagkundskab
og personlige erfaringer.
Association of British Adoption Agencies:
Adoptivbarn: hvordan fortælle sit barn, det er adopteret?
med efterskrift af Jytte Lyngbirk.
Christian Ejlers Forlag, 1976.
Bogen handler om at tale med sit barn om adoptionen.
At leve sanseligt. Dunn – om sanseapparatet