KIRKEBLADET S C T. M O R T E N S S O G N 33. årgang · Nr. 2 · Juni 2013 Forsidebilledet Kirkens store Frobenius-orgel Forsidebilledet er fra det store Frobenius-orgel og viser nogle af orglets mindste piber. Det er de piber, der frembringer nogle af orglets højeste toner. Jo længere en pibe er, jo dybere bliver tonen. Orglets piber er placeret i forskellige værker. Hvert værk i orglet har sit eget manual eller pedal-klaviatur. Orglet i Sct. Mortens Kirke har tre rækker tangenter (manualer) og en række pedaler som organisten betjener med fødderne. De viste piber er fra det værk, som kaldes brystværket. Det er placeret nederst i orgelfacaden (foran den spillendes bryst). Oven over brystværket kan man i facaden se hovedværket med dets meget større piber, og på hver side af hovedværket ser man orglets største piber, dem med de dybeste toner. De hører til pedalværket. Øverst i facaden har vi svelleværket. Værket hedder sådan, fordi der foran piberne sidder nogle lodrette såkaldte sveller, som organisten kan lukke eller åbne for enten at dæmpe eller forstærke lyden. De forreste af de piber vi ser på billedet hører til en stemmegruppe som kaldes tungestemmer. Det hedder de, fordi tonen bliver frembragt ved at en lille membran (tunge) bliver sat i svingninger. På tungen sidder en lille metalstang som kan skubbes op eller ned (man kan se den til højre for hver pibe). Det gør tungen henholdsvis kortere eller længere og dermed tonen højere eller dybere. Disse piber skal stemmes ofte, så det er normalt organisten der gør det. Tungestemmerne har navne som trompet, obo, fagot, basun m.fl. Piberne på billedet er fra en stemme som kaldes Regal. Kurt Levorsen Mortens Kultur Klub Kulturklubben (kaldet MK klubben i daglig tale) er godt i gang og holder IKKE sommerferielukket, men slår aktiviteter op løbende, hvis der byder sig en god anledning til at følges til noget kulturelt i løbet af sommeren. MK Klubben er for alle som interesserer sig for kunst og kultur. Klubben er brugerstyret og kan omhandle alle former for kulturelle arrangementer, hvor man har lyst til at dele oplevelsen med andre. Her kan du finde nogen at følges med til en biograftur, en udstilling, en Citynat eller lignende. Du kan læse mere om kulturklubben på kirkens hjemmeside under "Aktiviteter". Eller ring til Janni Tara på tlf.: 26 18 55 87. "MK Klubben" er også på facebook. Hvis du "synes godt om" gruppen, så får du automatisk opdateringer, når der bliver slået nye arrangementer op, og du kan også selv slå opslag op. 2 Sommerkoncerter 2013 i Sct. Mortens Kirke Mandag den 5. august kl. 19.30 Benjamin Friis fra Sct. Catherinæ Kirke i Ribe spiller værker af Buxtehude og Bach m.fl. Mandag den 12. august kl. 19.30 Anne Kirstine Matthiesen der siden 1998 har været organist ved Sct. Nicolai Kirke i Køge spiller et program, som hun kalder ”Dans med orglet”. Mandag den 19. august kl. 19.30 Didier Matry er organist ved kirken St. Augustin i Paris. Han spiller et program med bl.a. fransk orgelmusik. Anne Kirstine Matthiesen Mandag den 26. august kl. 19.30 Ralph Gustufsson er professor ved musikhögskolan i Stockholm. Han vil spille et program med Svensk og Dansk musik fra 1800tallet. Torsdag den 5. september kl. 19.30 Sct. Mortens Kirkes egen organist Kurt Levorsen spiller J. S. Bach: ”Das Orgelbüchlein”. Det er en stor samling orgelkoraler til hele kirkeåret. Der er gratis adgang til alle koncerterne. Kurt Levorsen 3 Konfirmation den 28. april og den 5. maj Fyraftenscafé Til efteråret starter Sct. Mortens Kirkes fyraftenscafé op. Her vil du kunne komme en gang om måneden og få en uformel snak over en kop kaffe. Læs mere om det i næste kirkeblad eller klik ind på kirkens hjemmeside. 4 Kierkegaard-jubilæet 2013 Jeg lovede i forrige nummer at vise, at Kierkegaard er svær at læse, men at man godt kan få noget ud af at prøve. Jeg valgte at tage et af Kierkegaards begreber, nemlig begrebet ”gentagelsen”, for at vise, hvad det kan sige os. Nu skal det ikke her gentages, hvad der stod i sidste nummer af bladet, men dog nævnes, at Kierkegaard skriver om ”gjentagelsen”, at man som menneske ikke på egen hånd kan gentage noget, der er sket tidligere. Der er aldrig noget, der er helt det samme igen, kunne Søren Kierkegaard man sige. Den eneste form for gentagelse, der er mulig, er den gentagelse, som Gud gør mulig – at kun Guds ord er det samme. Sådan siger Kierkegaard, og det kan man se i nadveren, i Ordet om at Jesus Kristus er tilstede i sit ord og i fællesskabet om brødet og vinen. Så lang så godt. Men samtidig er det, som om Kierkegaard ikke er færdig med at sige klart, hvad han tænker, idet han i en bemærkning peger på en filosof fra 1700-tallet, nemlig den tyske matematiker og tænker Leibniz, og siger, at han også har fat i den lange ende, når der skal tales om gentagelse. Nu har Kierkegaard ikke skrevet en detektivroman om gentagelsen, for at læseren skal sidde og lede efter spor, men man kan jo godt blive nysgerrig efter at forstå, om man selv som læser har overset noget. Denne artikel skal ikke også handle om Leibniz, selvom Kierkegaard har skrevet om Leibniz rundt omkring i sine bøger. For Leibniz er også svær og fylder meget, han fandt frem til differential – og integralmatematikken og var på mange måder i gang med de samme ting, som Newton (der jo er kendt for at opdage tyngdeloven). Her skal kun nævnes en ting, nemlig at Leibniz er den første filosof, der prøvede at sige noget om det, som man kunne kalde ”barokkens idé”, altså hvad barokken handler om. Dermed kan man måske sige, at Kierkegaard pegede tilbage i tiden til den periode i historien, man kalder barokken, når han nævner Leibniz og gentagelsen. Hvis man derfor vil prøve at følge Kierkegaards spor, kan man forsøge at afprøve dette på noget, som man kender fra barokken. Og hvad kunne det så være? Som kirkegænger i Sct. Mortens kirke kender man nemlig barokken i billedkunstneren Abel Schrøders værker og i musikken gennem J.S Bachs kompositioner, som ofte spilles ved gudstjenesterne og koncerterne. Så på den måde når man fra Kierkegaard til Abel Schrøder og Bach. Schrøder repræsenterer en særlig form for barokkunst, det man kalder bruskbarokken. Det kommer af de snoninger og folder, der er mange steder i hans værker. Man kan se det på altertavlen, hvor der er foldninger og former, der lidt ligner det menneskelige øres folder. Der er også nogle steder noget, der mere ligner elefantører, men det er samme princip. Barokken er optaget af bevægelse, uro i billede og skulptur, skæve perspektiver, brudstykker, spejleffekter, overfladens folder, og hvad disse folder både viser og skjuler. Nogen har sagt, at barokken var en reaktion på det, der skete i Europa, da den begyndende naturvidenskab opdager, at universet, naturen og mennesket må forstås på nye måder. Forsættes side 6 5 Før barokken var der i den periode i historien, man kalder renæssancen, en fast tro på, at verden var et harmonisk sted, og at der var orden og system i alt. Det kan man som kirkegænger også se i kirken, igen i Schrøders altertavle (de firkantede felter, de lige søjler, symmetrien). I barokken bliver det afløst af flydende former og forskudte vinkler, og man reagerer så småt på, at verden er slået i stykker, og at man kun sidder med brudstykkerne. Udfordringen blev for barokkens kunstnere, hvordan man indfangede og gengav denne uro og bevægelse. Komponisten Bach er den største kunstner i tiden, der prøver kræfter med dette. I forhold til gentagelse og forandring kan man pege på fugaen, den musikalske figur hvor et tema gentages men hele tiden på nye måder. Man kan sige, at det handler om musikkens foldninger, den genfoldes og udfoldes. Og hvis det er noget af det om folder og genfoldninger i kunst og musik, som også Leibniz skrev om, og som Kierkegaard henviste til – hvad mener han så med det? Det kan jeg ikke få plads til at svare kort på, men Kierkegaard-jubilæet varer jo resten af 2013, så måske kan alle disse bolde i luften stadig nå at blive grebet endnu og uden at blive helt forpustet. Men jeg vil gerne slutte med at gøre som i sidste nummer af kirkebladet, hvor jeg tog tilflugt til Luthers ord om nadveren, og nævne, at et sted har Kierkegaard citeret Leibniz, hvor det lyder, som om han tænker på Luthers ord om Guds spejlbilleder af sig selv. Nemlig ordene om at vi ikke kan se Gud afspejlet i verden og naturen eller andre steder, for spejlet er knust, men at i alle spejlstumperne kan han ses, stadig den samme, helt til stede i disse små dele, som Luther siger er dem, vi spiser og drikker ved nadverbordet, sådan som det gentages hver søndag i Sct. Mortens kirke. Søren Fahnøe Åbne menighedsrådsmøder Den sidste eller næst-sidste torsdag i hver måned (undtagen juli og august) afholdes der menighedsrådsmøde kl. 19.00 i Sognegården. Næste mødedato er torsdag 20/6. De kommende mødedatoer kan ses på kirkens hjemmeside eller fås ved henvendelse til kordegnekontoret. Menighedsrådsmøderne afholdes i sognegården og er altid åbne for offentligheden, og alle er meget velkomne til at komme og lytte med. Du kan finde seneste dagsorden og referat fra sidste møde, samt læse mere om menighedsrådet og dets arbejde under menupunktet "Sognet" på www.sanktmortenskirke.dk Menighedsplejen arrangerer efterårstur Bustur rundt i Sydsjælland med kaffe undervejs. Tirsdag d. 3. september kl. 13.30 – 18.00 med afgang fra Sct. Mortens Gaard. Når tidspunktet nærmer sig, kan man læse mere om turen under ”Det sker i kirken” i Næstved Bladet. Pris for tur og eftermiddagskaffe er 50 kr. Der sælges billetter på kordegnekontoret i perioden 22/8 – 28/8. 6 Hyggeklubben i Sct. Mortens Gaard Hyggeklubben holder sommerferie fra d. 6. juni, og vi begynder igen d. 15. august kl. 13.30 til ca. 16.00. Vi glæder os til at se dig/jer til nogle hyggelige timer, sammen med glade mennesker. Vi spiller spil, nørkler og får en god snak over kaffen og kagen. Evt. henvendelse til Annie Jørgensen på tlf. 55 72 56 21. Kontakt Se også www.SanktMortensKirke.dk hvor du kan læse mere om kirkens aktiviteter. Sct. Mortens Kirke Kirken er sædvanligvis åben tirsdag - fredag 9 – 13, dog med forbehold. Tlf.: 55 73 57 39 Kirketjener Pia Dyhrberg Hansen Tlf.: 28 73 80 45 (hverdage undtagen mandag) 2. kirketjener/Sognegårdsassistent Helle Nygaard Tlf.: 20 83 54 97 (hverdage undtagen mandag) Kirkekontor/Kordegn Else Jensen Sct. Mortens Gaard Ostenfeldtsvej 18 4700 Næstved (indgang fra Sortebrødreparkeringen) Tlf.: 55 72 31 03 E-mail: [email protected] Åbent: mandag til fredag kl. 10–13, torsdag tillige kl.16-18 Organist Kurt Levorsen Tlf.: 55 77 62 78 Menighedsrådets formand Hanne Rasmussen Tlf.: 55 72 51 82 Kirkegårdskontoret Østre Kapelvej 10 4700 Næstved Tlf.: 55 78 05 00, hverdage kl. 9-13, undtagen lørdag Sognepræst (kbf) Søren Fahnøe Træffetid: Hverdage kl. 11-12 (undtagen onsdag) Tlf.: 55 72 07 16. E-mail: [email protected] Sognepræst Erling Friis Træffetid: Hverdage kl. 11-12 (undtagen fredag) Tlf.: 55 77 90 01 Vejledning vedr. kirkelige handlinger Der henvises til sognets hjemmeside: www.sanktmortenskirke.dk 7 Gudstjenesteliste Juni 2. juni 9. juni 16. juni 23. juni 30. juni Juli 7. juli 14. juli 1. s.e.trin. 2. s.e.trin. 3. s.e.trin. 4. s.e.trin. Friis 6. s.e.trin. Kl. 10.00 Friis 9. s.e.trin. August 4. august 11. august 18. august 25. august Friis Fahnøe Kl. 10.00 8. s.e.trin. 28. juli Kl. 10.00 Kl. 10.00 Fahnøe Friis 5. s.e.trin. 7. s.e.trin. 21. juli Kl. 10.00 Kl. 10.00 10. s.e.trin. 11. s.e.trin. 12. s.e.trin. 13. s.e.trin. Kl. 10.00 Kl. 10.00 Kl. 10.00 Kl. 10.00 Kl. 10.00 Kl. 10.00 Kl. 10.00 Kirkekaffe Fahnøe Friis Friis Kirkekaffe Friis Fahnøe Fahnøe Fahnøe Kirkekaffe Gudstjenester på ”Munkebo” Den første torsdag i hver måned holdes der endvidere gudstjeneste på Plejecentret Munkebo. Det er en kort gudstjeneste med altergang. Datoerne for den kommende tid er: Den 6. juni, den 4. juli og den 1. august. Gudstjenesterne begynder kl. 10.30. Der indledes med kaffebord kl. 10.00, hvor alle også er hjerteligt velkomne. Kirkebilen kan benyttes af alle i sognet, der har svært ved at komme til og fra gudstjenester og arrangementer i kirke og sognegård. Ring til Taxa 55 77 72 72 senest 1 time før. Liftbus dog senest dagen før kl. 16.00. Kirkebladet udgives af Sct. Mortens Menighedsråd. Bladudvalg: Annie Jørgensen, Janni Tara Skjoldborg, Jesper Nygaard, Søren Fahnøe, Erling Friis (redaktør). Næste nummer dækker perioden: September, oktober og november 2013. Alle er velkomne til at indsende indlæg til kirkebladet. Vi modtager også gerne tanker, ønsker og gode idéer fra menigheden. Sidste frist for indlevering af stof: den 1. august til redaktionen ([email protected]) Trykt hos Faxe Bogtryk/Grafisk