Den menneskelige leder Forord:

27-11-2013
Lektion 4:
Den menneskelige
leder
Diplom i Ledelse modul 2. Center for Diakoni og Ledelse
Tommy Kjær Lassen
Litteratur og tematikker
Emne: Den menneskelige leder
• Litteratur
• Kirstine Andersen, Kierkegaard og ledelse. (kap.1-6)
• Tematikker
•
•
•
•
Lederen som person – det personlige lederskab
At træde i karakter som leder og udvise handlekraft
Den menneskelige leder: lederdyder og autenticitet
Tre ledelsesroller med udgangspunkt i Kierkegaards
stadielære
Forord:
”Kun den, der standser op, er på
vej.”
Tommy Hellsten, Finsk teolog og forfatter.
Ud af fornuften – om livets paradokser.
Forlaget Alfa 2003
3
1
27-11-2013
handlekraft og mellemøjeblikke
En entreprenør er en, der griber
mellemøjeblikket: (entreprendre, fransk: sammenstilling
af entre, der betyder 'mellem', og prendre, der betyder
’'gribe’)
4
Ondt i eksistensen?
”Folk arbejder hårdere, til grænsen af udmattelse, men de er mindre
tilfredse med, hvad de opnår, og mindre engagerede i deres arbejde”
(ledelsesforsker Margaret Wheatley) FTH s. 214.
"Vi har aldrig været så materielt velstående og åndeligt forarmede som
nu. Vi er så korrumperede, at ingen har lært noget af finanskrisen. Det
kan jeg godt blive bekymret over. For det er så forholdsvist indlysende,
at det høje forbrug, vi har, er panik inden lukketid. Vi kan nok fornemme
tsunamien komme, men vi flytter os ikke og køber bare endnu flere
ting.” Frederik Preisler, Direktør og partner i Mensch,
www.kristeligtdagblad.dk : 31.juli 2010
”Behov for et grundlæggende kursskifte i HR, ledelse og
medarbejderudvikling…det er ikke flere kurser i effektiv
tidsplanlægning, 7 gode vaner, værdiledelse og life coaching der skal
til… Måske er det selve denne optimerings- og præstationstrang, der er
roden til den sjælelige uro? (Finn Thorbjørn Hansen, At stå i det åbne
s.214-15)
Hannah Arendt: Det er selve
driftigheden, der er farlig...
"…totalitarismens radikale
ondskab udspringer af
driftigheden, af de
mennesker som omgående
lade en ene nyttige
handling følge af den
næste – uden andet ønske
end at gøre deres pligt".
Øverenget, Einar (2001) Hanna Arendt
Politisk filosof Hannah
Arendt (1906-1975)
Gads Forlag s.9-10
6
2
27-11-2013
Hvad kan eksistensfilosofi i
ledelse?
→ Stille nogle andre spørgsmål til ledelse
→ Trække en rig erkendelsesdimension ind i beslutnings- og
ledelseskompetencen
→En leder i DONG om kursus i Europæisk Idehistorie på Åben
Universitet: ”Det bedste lederkursus jeg nogensinde har være på!”
→ Øge fokus på ’det egentlige’, den langsigtede værdiskabelse
→ Anspore til engagement, indlevelse og ansvarlighed
→ Skabe en mere levende organisationskultur > mere levende
samtaler > mere åbne processer > mere mod, kritisk tænkning og
human vitalitet
→ Understøtte innovation: Radikale perspektiver, der rækker ud over
det sædvanlige, det etablerede, det konforme…
Eksempel på
eksistentiel
refleksion i
ledelse…
Et kinesiske ordsprog siger, at
hvis man rører rundt i et
akvarium fyldt af døde fisk, ser
det ud, som om de lever…
”… sådan er det i mange
organisationer - man ser aldrig
det syge, det døde, det
dysfunktionelle, fordi man hele
tiden rører rundt i det.”
Teolog og ledelsesforsker Claes Trollestad i
Berlingske Nyhedsmagasin, "Drevet af
evindelige forandringer". 2005.
8
Det tjenende lederskab
•
At hjælpe medarbejderen til at være sig selv og acceptere
sig selv – mantraet er: Menneske først medarbejder så
•
At hjælpe medarbejderen til at udfolde og udvikle sine
kompetencer, og samtidig har forståelse for dennes
begrænsninger
•
Ledelse som en servicefunktion: At skabe gøre
arbejdsbetingelser og arbejdsvilkår
•
At medvirke til at skabe en god relation: Tillid, åbenhed,
oprigtighed, barmhjertighed, nærhed, anerkendelse
/ Jes Jessen (slides 2010)
3
27-11-2013
• Personaleledelse: motivation, engagement, skabe
følgeskab
• Mere fokus på organisationsudvikling
• At få skabt et nyt ’vi’
• Øget krydspres mellem ’New Public Management og
dannelsesidealer
•
•
•
•
Arbejde med egen identitet som leder
At få sig selv med i lederrollen
Autenticitet: integration af person og profession
At træde i karakter som person og leder
•
•
•
•
Hvem er jeg?
Hvad er et godt liv?
Hvad vil jeg med mit liv?
Eksistentielle grundtemaer:
døden, friheden,
ensomheden,
meningsløsheden
Egentlig selvledelse er ikke en
simpel
implementeringsproblematik
Den loyale modarbejder
”Vigtigere end et
menneskes egenskaber
er det modsætninger. Vil
man få fat på det
væsentlige hos et
menneske, må man
opsøge modsigelserne
og spørge, hvorfor de
ikke splittede det ad, men
blev holdt sammen og
gav sindet spænding og
liv.” (Løgstrup, Norm og
Spontanitet)
4
27-11-2013
En tredje vej til selvledelse…
Vi har brug for en selvledelse, der
kan begejstre. En selvledelse der
ikke bare er drevet af en ydre
nødvendighed, men også af en
indre. Der ligger hele tiden en
dobbeltopgave i selvledelse.
Selvledelse er både noget man
skal have lov til og lyst til.
”Til syvende og sidst er det holdningen og
drivet hos den enkelte, der skal sikre
værdiskabelsen.”
chefredaktør Erik Rasmussen, Mandag Morgen, 13/9 2010.
13
Tommy Kjær Lassen | VitaActiva.dk
Tre grundlæggende vilkår for
eksistentiel selvledelse:
14
Tommy Kjær Lassen | VitaActiva.dk
1) Du kan ikke lede dig selv
hvis du ikke vil være dig selv
Ifølge Søren Kierkegaard kan man hjælpe et
andet menneske hen til dets eksistentielle
skillevej, men man kan ikke hjælpe det til at
afgøre sig.
15
Tommy Kjær Lassen | VitaActiva.dk
5
27-11-2013
2) Det gode i livet er et biprodukt
Det er først, når jeg ikke længere er så forhippet på at
være lykkelig, på at nyde, på at være centrum for min egen
tilværelse, at jeg for alvor kan erfare nogle af lykkens
dybder.
Livets mening ligger ikke i selvrealisering ifølge
eksistenspsykologen Victor
Frankl: ”Jo mere et menneske
stræber efter selvrealisering,
jo mere går det glip af den.
Selvrealisering opnås ikke,
hvis den bliver et mål i sig
selv, kun som en bivirkning
af selvtransendens.”
Tommy Kjær Lassen | VitaActiva.dk
16
3) Til det væsentlige i livet
går der ikke en lige vej
17
Tommy Kjær Lassen | VitaActiva.dk
Egentlig ’eksistentiel’
selvledelse
3 problemer
3 løsninger
1. Et eksistentielt:
mennesker vil ikke være
dem selv og kan derfor
ikke lede dem selv
1. Individ: Lær af dine
erfaringer via livs-,
eksistens og politisk
filosofi
2. Et ledelsesproblem:
Selvet kan slet ikke
ledes
2. Leder: lær dannelsens
paradoksale vilkår:
ledelse gennem
eksistensanledninger
3. Et strukturproblem:
vilkårene for eksistentiel
SL kvæles af
nyttelogikken
3. Organisation: skab
sprækker i nyttelogikken
6
27-11-2013
Eksistens i arbejde
truslen kommer indefra
industrisamfundets trussel:
kroppen knuses af maskinen
vidensamfundets trussel:
• Fra en nærmest ubærlig
selviscenesættelse, blottet for
erkendelse af begrænsning og
skuffelse (S. Ekman)
• En grænseløs og jubeloptimistisk
udviklingskultur (J.I.Jensen)
20
Arbejde, frembringelse og handling
Hannah Arendt skelner
i sit hovedværk
"Menneskets vilkår"
imellem tre forskellige
former for
menneskelig aktivitet:
ARBEJDE (Labor),
FREMBRINGELSE
(Work) og
HANDLING (Action).
21
7
27-11-2013
ARBEJDE (labor) er en aktivitet, der har en cirkulær
struktur. Det er det daglige slid og hverdagens og
årets rutiner. Arbejde er en cyklus med en bestemt
rytme, og som er uden begyndelse eller afslutning.
The cyclical nature of LABOR
FREMBRINGELSE (work) defineres som skabelse
eller produktion. Det er en aktivitet, der har en
fremadrettet bevægelse (ligesom en pil) med en klar
begyndelse og afslutning. FREMBRINGELSE hører
hjemme i årsag-virknings logikken og følger en
instrumental rationalitet.
HANDLING (action) er defineret som dialog med
andre mennesker om emner, der har betydning for
os. Det er en aktivitet, der har karakter af
kommunikation, netværk og interaktion. HANDLING
har en begyndelse, men ingen ende. HANDLING er
den del af den menneskelige aktivitet, der handler
om værdier og meningsskabelse.
The arrow nature of WORK
The intertwined nature of ACTION
Kilde: ‘Labor, Work and Action’
Thomas Engelmann, 2012
22
Søren Kierkegaard
i ledelse
Hvad betyder eksistens?
(kilde: www.DenStoreDanske.dk)
At eksistere: (af lat.ex(s)istere komme frem, opstå, optræde, ex- +sistere sætte,
stille), være til; opretholde livet; leve.
Eksistens: (af nylat.existentia 'fremtræden'), i filosofisk forstand det faktum, at
noget er (modsat essens: hvad det er ifølge sit væsen).
Eksistentialisme hos Kierkegaard: Eksistens forstået som den specifikt
menneskelige eksistens (Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, 1846).
Kierkegaard fremhæver to indbyrdes forbundne træk ved den menneskelige
eksistens:
1) eksistens er bevægelse i den forstand, at man som eksisterende er "i vorden",
undervejs og ufærdig.
2) den ufærdige eksistens stiller sig som problem eller opgave for den
eksisterende selv. Da andre ikke kan leve ens liv for en, må man selv overtage
ansvaret for det. Dvs: ikke blot sige at vælge bevidst og ansvarligt mellem givne
muligheder, men også at vedkende sig, at man allerede er dette bestemte
menneske, man er.
8
27-11-2013
Eksistens er andet og mere end teoretisk selvindsigt! Det
er ikke en destination, men en vej!
•
Det er ikke
argumenter, der
bevæger mennesker,
men passion
•
’At forholde sig’ er en
levemåde og ikke en
akademisk erkendelse
• ”Tro er at fastholde
uvisheden
lidenskabeligt” (filosof
Anders Fogh Jensen)
Lidenskab er hovedsagen
• ”Lidenskab slutter et menneske sammen i en
konklusion” (SV,VIII,51)
• P. Thielst: ”[et] rigtigt liv kommer der ikke ud af et
menneskes slentren gennem tilværelsen, hvis ikke der
indefra, fra sanser, følelser, krop, tyngde og nærvær
melder sig en anden og dybere kraft, der vil noget…”
2002:314
• ”Lidenskab, det er dog hovedsagen, det er den
egentlige kraftmåler for menneskene. Derfor er vor tid
så ussel, fordi den igen lidenskab har.” (PAP.III-A185)
Fra videnskab til lidenskab…
• Kierkegaard: ” Subjektiviteten er sandheden”
• En ren objektiv tilgang til begreber som selv, værdi,
mening, frihed, ansvar, rigtigt og forkert, valg, sundhed,
tro, integritet m.v. er en halsløs gerning ifølge filosof og
Kierkegaardkender Jørgen Husted: ”I stedet for at belyse
emnerne ender man med at redegøre for en række
surrogater – kærlighed bliver til drift og behov, tro til et
religiøst instinkt, angst til frygt, sundhed til det at være
rask, værdier, frihed og valg til illusioner ….” (Husted, Livet
ifølge Kierkegaard, i Eksistens og livsfilosofi, Gyldendal, 2002).
9
27-11-2013
En mulig kierkegaardsk
treenighed?
Erkendelse, viden, (selv)indsigt er ikke nok
fordi:
•Det er ikke argumenter, der bevæger
mennesker, men passion
• ’At forholde sig’ er en levemåde og ikke
en akademisk erkendelse
• Tro er at fastholde uvisheden
lidenskabeligt (filosof Anders Fogh Jensen)
Augustin: ”Jeg ville ønske,
at mennesker kunne
tænke på tre ting i dem
selv. […] De tre ting er at
være, at vide og at ville.”
Augustin (397-401e.v.t.)
Bekendelser, [1991] Kbh. Sankt
Ansgars Forlag.
Erkendelse
(vide)
at være
og blive sig
selv
Indlevelse
(være/gøre
)
Eksistens
(vælge)
Livet skal leves, ikke
mestres!
1) Kompetence
2) Viden
3) Dannelse
”I dag står kompetencebegrebet sejrrigt tilbage som et altdominerende, ja
nærmest totalitært begreb…” Finn Thorbjørn Hansen, At stå i det åbne
s.28
Kritik af den systemiske
verdensanskuelse:
• Det eksistentielle er
paradoksalt: det går ikke op.
Det finder sig ikke tilrette i
idealismens ”symmetriske
system” (Thielst 2002:311)
• ”At være menneske er ikke at
være en objektiv
kendsgerning, der kan
undersøges til bunds og som
enkeltdele ordnes på
knappenåle som sommerfugle
i en altmofattende samling.”
(Thielst 2002:312)
10
27-11-2013
Kierkegaards eksistentielle
antropologi
• At være sig selv, er ikke bare noget man er, det er
en opgave man på tage på sig.
• Selvet er både en gave, og en opgave.
• Menneskets eksistens er sat af noget andet (af
Gud). Det er skabt og skal derfor ikke skabe sig.
• Mennesket skal vælge at blive, det, det er.
• En syntese af nødvendighed og mulighed
et forhold, der forholder sig…
I Sygdommen til Døden udfolder Kierkegaard selvet som
en paradoksal og radikal selvforholden. Ifølge Peter Thielst
er værkets afgørende pointe selvets dobbelte opgave, der
både vedrører indlevelsesevne og udlevelsesevne. Thielst
fremhæver det dynamiske i denne selvforholden:
"Som menneske kommer vi aldrig sovende til selvet, kun
årvågne som en spændt og engegeret enhed af lidenskab
og refleksion" (Peter Thielst s.265)
"… at man på en oplyst og engageret måde fik fat i kraven
på sin personlighed og overtog ansvaret for den…" (266)
’At vælge sig selv’
- en dobbeltbevægelse
”det Store er ikke at
være Dette eller
Hiint; men at være
sig selv, og dette
kan ethvert
Menneske, naar
han vil det.”
Enten - Eller, 1843
11
27-11-2013
Valgets første bevægelse
•
•
•
•
Tilbageskuende (forstå baglæns)
At vælge sig selv
”Et selv er aldrig et ubeskrevet blad”
Selvet er ikke en kerne (essens) men et konkret foreliggende
selv (erfaring af), der indgår i en levende vekselvirkning med
omverdenen.
• Det er et selv, men ikke noget i sig selv
• Hverken arv eller miljø er vores eget før vi overtager det som
vort eget
• Det er ikke så svært at overtage ansvaret for ens styrker og
succeser, men hvad med svagheder og fiaskoer?
Valgets anden bevægelse
•
•
•
•
Fremadskuende (leve forlæns)
At vokse sammen med sig selv og agerer ansvarligt
At vælge sig selv
At blive sig selv konkret – i nuets konkrete situationer
(concresco: gro, vokse sammen med sig selv). Du
skal være dig selv i situationen og ikke vente med at
være dig selv til lænestolen i sommerhuset…
• At stå ene – ved en Andens hjælp
At træde i karakter?
•
At træde i karakter (i eksistens) som menneske
• At forsone sig med sig selv
• Livet er en gave og en opgave
• Stadielæren: Spidsborger > Æstetiker > Etiker > Religiøs
•
At træde i karakter (i eksistens) som leder
• Ledelsens grunddilemma ml. nytte og sandhed
• Ledelsesformer:
• Spidsborger (en efteraber)
• Æstetiker (spiller spillet)
• Etiker (ansvarlig og samvittighedsfuld)
• Religiøs (paradoks, radikal integration af ’livets ubetingede anliggender’)
”At træde i karakter som leder er heller ikke noget, man gør én gang for alle.
[…] Ledelse kan måske bedst karakteriseres som en ledestjerne, man
stræber mod – en stadig øvelse i tilstedeværelse.” (Kirstine Andersen,
Kierkegaard og ledelse s.69)
12
27-11-2013
Stadier på livets vej
•
Spidsborgeren: ”Kierkegaards spidsborger er et fornuftsmenneske,
der bilder sig ind at forstå og vide, og har en tro på den objektive,
rationelle fornuft.”
•
Æstetikeren (eller fantasten): ”Æstetikeren har indset, at han ikke kun
kan tor på den objektive fornuft, og er optaget af udtryk, æstetik og
fremtræden, og af at påvirke sine medmenneskers bevidsthed og
forståelse”
•
Etikeren: ”For etikeren er det personlige ansvar for egne handlinger
indiskutabelt. Etikeren er engageret i og ansvarlig for sit liv på godt og
ondt, og dermed følger en forsoning med sig selv”
•
Det religiøse menneske… ”Det religiøse menneske indoptager både
det æstetiske og det etiske i sig…”
(Kirstine Andersen)
Fortvivlelsens former:
1. Fortvivlet ikke at være sig bevidst at have et selv
2. Fortvivlet ikke at ville være sig selv
3. Fortvivlet at ville være sig selv (uden at kunne)
1 er spidsborgerens fortvivlelse: ikke ’lykkelig uvidenhed’
men uerkendt ulykkelig tilværelse
2 er æstetikerens fortvivlelse: forbrug, sanselige
fornøjelser, selviscenesættelse…
3 er etikerens fortvivlelse: en bevægeles der kræver et
spring, kræver troens lidenskab (modsat Sokrates: synden
er ikke uvidenhed, men trods, modvilje)
Kierkegaards stadieteori
Spidsborger
Æstetikeren
en
Etikeren
Hvad mon de
andre forventer?
Hvad kunne
være cool at
gøre?
Hvad ville være
relevant for
organisationen at
få at vide om sig
selv?
Det er
strukturernes
skyld.
Skyld? Hvad er
det?
Jeg har ansvar
for tingene.
Den
religiøse
Det samme plus
bevidstheden
om, at man kan
gøre noget
forkert....
Jeg har ansvar,
og det, der er
min skyld, kan
jeg dele med
Gud.
Camilla Sløk
13
27-11-2013
Imellem spidsborgeren og fantastens overdrev
Spidsborgeren
Overbetoner
nødvendigheden
Nedtoner friheden
Fantasten
Overbetoner
frihedsaspektet
Nedtoner
nødvendigheden
Grænseløs
Abstrakt
(Pia Søltoft, 2010)
Slave af konventionen
Uden fantasi
”mennesket er en syntese af nødvendighed og
mulighed” (SKS,SD,151)
40
Stadieteori og ledelse
•
•
Lederen som spidsborger
• Står for den ureflekterede og umiddelbare livsholdning
• Lederen forholder sig ikke til sig selv og taler som af en remse
• Spørger ikke til hvorfor og holder ikke beslutninger op imod en vision eller prioritering
• Foretager objektive analyser, personlige holdninger er irrationelt
• Tager bestik af og skifter i forhold til øjeblikkets stemninger og behov – gør hvad
• omgivelserne forventer
• Afventer hvad andre mener før han træffer en beslutning
• Ift. Selvledelse: For meget leder, for lidt selv
Lederen som æstetiker/fantast
Fremstår dynamisk og visionær. Det ser ud, som om der sker noget
Igangsætter, men mister hurtigt interessen, når det seje træk skal tages
Iscenesætter sig selv og fører sig frem, så han tager sig anderledes ud end han i
virkeligheden er
• Tom fremtræden og forførende manipulation
• Har efter egen opfattelse noget helt specielt, der giver hans liv identitet.
• Ift. Selvledelse: For lidt leder, for meget selv.
•
•
•
Fortsat… Lederen som
etiker
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Søger et højere formål med sin eksistens end blot det ydre
Kontinuitet og vedholdenhed i sine handlinger og i sin retning.
Står frem med sine beslutninger, argumenter og er ikke bange for
dialog
Grundlaget for at lede er evnen og viljen til at skabe legitimitet
blandt medarbejdere, interessenter og foresatte
Villig til at træffe upopulære beslutninger, tager personligt ansvar,
og medarbejderne ved, hvor de har ham
Ved, at ham må sætte opgaven i første række, ikke sig selv
Ved at han skal bevare sin menneskelige værdighed og respekt for
andre
mennesker, også i vanskelige beslutninger
Har en etisk fordring om at udøve god ledelse
Opgiver ikke sin menneskelighed, men bygger sin ledelse på denne
Vælger at tro, at det han beslutter, er rigtigt – med bevidstheden
om, at det kan vise sig at være forkert
Tør stå ved, at han ikke er ufejlbarlig
Ift. Selvledelse: Balance mellem ledelse og selv
14
27-11-2013
Den ”religiøse”
Ifølge Kierkegaard er det ikke nok
at være etiker!
Kierkegaard om troens ridder
vs. Den tragiske (etiske) helt
•
”Dersom den, der skal handle, vil bedømme sig selv efter Udfaldet,
saa kommer han aldrig til at begynde. Om da Udfaldet end kan glæde
hele Verden, Helten kan det ikke hjælpe; thi Udfaldet fik han først at
vide, da det Hele var forbi, og derved blev han ikke Helt, men han var
det derved, at han begyndte.”
Forskjellen mellem den tragiske Helt og Abraham er let iøinefaldende.
Den tragiske Helt bliver endnu indenfor det Ethiske… Med Abraham
forholder det sig anderledes. Han overskred ved sin Gjerning hele det
Ethiske
Den tragiske Helt træder ikke i noget privat Forhold til Guddommen,
men det Ethiske er det Guddommelige, og derfor lader det Paradoxe
deri sig mediere i det Almene.
Medens derfor Abraham vækker min Beundring, forfærder han mig
tillige.
sks.dk FB
Kierkegaard and autentic leadership?
Leaders of tomorrow cannot risk falling back into a
managerial role of controlling employees and business
according to fixed rules, by not understanding the drive
towards authentic goods and services. Thus, Kierkegaard
might after all have a thing or two, to say about leadership.
Kierkegaard had a desire for understanding passionate
characters that takes risks to go beyond the ethical or the
mainstream. In his key work Fear and Trembling (1843)
Kierkegaard studies Abraham, the father who feels he has
to sacrifice his first-born son on the command of god.
Abraham cannot explain to his wife or anybody else why
he has to do this. What kind of god would demand to kill
ones first-born child?
In Kierkegaard’s words, the authentic leader is making the
move from the ethical onto the religious. Because the
authentic leader is not building his organization around
(ethical) business school rules, which are applicable to all
corporations like a McKinsey consultant. Rather
authenticity is about founding the organization on inner
strengths and deliberate leadership actions to go beyond
the mainstream.
15
27-11-2013
Fortvivlelsen
"Selvet (bevidstheden) magter ikke at forholde sig til sig selv på en
sådan måde, at det kan holde sammen på sig selv, og derfor
krakelerer det. Selvet går sin åndelige og eksistentielle død i
møde, men da det selv sanser misforholdet og betragter forfaldet,
melder fortvivlelen sig som det massive tegn på, at man ulykkeligt
er ved at glide sig selv af hænde. Fortvivlelsen er den krampagtige
lidenskab, som opstår i et selv, der står magtesløs over for sit eget
selvtab og ikke kan finde kraften til på ny at slutte sig selv sammen
i en konklusion og blive sig selv. Det er splittelse, uoprigtighed og
hjælpeløs længsel efter et selv, der forbliver fremmed for én."
(Peter Thielst, Livet leves forlæns, men forstås baglæns. s.266)
”There is a crack in
everything
That's how the light gets in.”
LEONARD COHEN "Anthem”
(youtube)
16