2. Pinsedag d. 20. maj 2013 kl. 10.30

Friluftsgudstjeneste
i lunden
2. Pinsedag d. 20. maj 2013 kl. 10.30
Præst: Ulrik Overgaard
Accordion: Emir Bosnjak
Organist: Henrik Husum
Sang: Charlotte W. Eriksen
Friluftsgudstjeneste i lunden
2. Pinsedag d. 20. maj 10.30
VELKOMST
BEDESLAG
PRÆLUDIUM
INDGANGSBØN
INDGANGSSALME
N.F.S. Grundtvig 1843 og 1853/Henrik Rung 1859
1. I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nåde-stolen,
nu kom vor pinselilje-tid,
nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst
i Jesu navn en gylden høst.
2. I sommernattens korte svale
slår højt fredskovens nattergale,
så alt, hvad Herren kalder sit,
må slumre sødt og vågne blidt,
må drømme sødt om Paradis
og vågne til vor Herres pris.
5. Opvågner, alle dybe toner,
til pris for menneskets forsoner!
Forsamles, alle tungemål,
i takkesangens offerskål!
Istemmer over Herrens bord
nu menighedens fulde kor!
3. Det ånder himmelsk over støvet,
det vifter hjemligt gennem løvet,
det lufter lifligt under sky
fra Paradis, opladt på ny,
og yndig risler ved vor fod
i engen bæk af livets flod.
6. I Jesu navn da tungen gløder
hos hedninger så vel som jøder;
i Jesus-navnets offerskål
hensmelter alle modersmål;
i Jesu navn udbryder da
det evige halleluja.
4. Det volder alt den Ånd, som daler,
det virker alt den Ånd, som taler,
ej af sig selv, men os til trøst
af kærlighed med sandheds røst,
i Ordets navn, som her blev kød
og fór til Himmels hvid og rød
7. Vor Gud og Fader uden lige!
Da blomstrer rosen i dit rige,
som sole vi går op og ned
i din Enbårnes herlighed;
thi du for hjertet, vi gav dig,
gav os med ham dit Himmerig.
HILSEN
Mgh. svarer: ”Og Herren være med dig”
INDLEDNINGSKOLLEKT
Korsvar: ”Amen”
LÆSNING FRA DET GAMLE TESTAMENTE
Mgh. rejser sig.
Salmisten skriver: Hvor er dine værker mange, Herre! Du har skabt dem
alle med visdom, jorden er fuld af dit skaberværk. Her er det store og
vidtstrakte hav, med sit mylder, umuligt at tælle, både små og store dyr!
Dér sejler skibene, dér er Livjatan, som du skabte til at lege i det. Alle har
det håb til dig, at du giver dem føde i rette tid; du giver dem, og de samler
op, du åbner din hånd, og de mættes med gode gaver; du skjuler ansigtet,
og de forfærdes, du tager deres ånd bort, og de dør og bliver til jord igen;
du sender din ånd, og der skabes liv, du gør jorden ny. (Sl 104,24-30)
SALME
N.F.S. Grundtvig 1836/ Mel.: Førreformatorisk leise
1. Nu bede vi den Helligånd
at sammenknytte os ved troens bånd
og til verdens ende
kirken at bevare,
nådig at afvende
al dens nød og fare.
Herre, hør vor bøn!
3. Du kærlighedens Ånd! indgyd
i Herrens samfund kærlighedens fryd,
så vi glade vandre,
Jesus, mellem dine,
elskende hverandre,
som Gud elsker sine!
Herre, hør vor bøn!
2. Du lysets Ånd! opklar os så,
at i sin herlighed kan for os stå
Herren, vi tilbede,
Guds den elskelige,
som os vil indlede
i sin Faders rige!
Herre, hør vor bøn!
4. O Talsmand! lad os finde trøst,
som barnet finder den ved
moders bryst,
i din søde stemme,
så al vor elende
smilende vi glemme
over salig ende!
Herre, hør vor bøn!
5. Ja, sandheds Ånd! forvis os på,
at også vi er af Gud Faders små!
Da er sorgen slukket,
da er perlen fundet,
Paradis oplukket,
døden overvundet.
Herre, hør vor bøn!
LÆSNING FRA DET NYE TESTAMENTE
Mgh. rejser sig.
Denne hellige lektie skrives i Apostlenes Gerninger: Peter sagde: »Jesus
befalede os at prædike for folket og vidne om, at det er ham, Gud har
bestemt til at være dommer over levende og døde. Om ham vidner alle
profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans
navn.« Mens Peter endnu talte, kom Helligånden over alle, der hørte ordet.
Og de troende af jødisk herkomst, som var kommet derhen sammen med
Peter, undrede sig over, at Helligåndens gave også blev udgydt over
hedninger; for de hørte dem tale i tunger og lovprise Gud. Da tog Peter til
orde: »Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand,
når de har fået Helligånden ligesom vi?« Han befalede da, at de skulle
døbes i Jesu Kristi navn. (ApG 10,42-48a)
TROSBEKENDELSE
SALME
N.F.S. Grundtvig 1837/Mel.: Christian Barnekow 1868
1. Kærligheds og sandheds Ånd!
Jords og Himmels hjertebånd
knytter du alene;
os forlene dejlig røst,
os opgløde dybt i bryst
dine flammer rene!
2. Hvor du lyser, mørket flyr,
al utérlighed dig skyr,
spotter med din nåde;
sandhed, som den klare dag,
kranser i dit vennelag
kærlighedens gåde.
3. I det store sjælebad
og i hjertets drik og mad
du er Guddoms-kraften;
i hver gren og i hver kvist
på det sande vintræ, Krist,
du er levesaften.
4. Med en god samvittighed
til de små du daler ned,
skaber rene glæder,
lyser op og renser ud,
til de står for lysets Gud
i snehvide klæder.
5. Du, som af den »liden flok«,
svag og bly og bange nok,
gjorde kæmper stærke,
skab nu og af os en hær,
som tør svinge Åndens sværd
under korsets mærke!
6. Kærlighed til denne jord
ser du, ak, er såre stor,
vildt dens lue brænder;
sluk den ud med duggen mild,
lad os blusse af den ild,
du for Himlen tænder!
7. På vort eget nat og dag
stirrer vi med velbehag,
det forstyrrer freden;
lad os Jesus én og hver
som vort liv og lys få kær!
Det gør enigheden!
EVANGELIELÆSNING
Mgh. rejser sig.
Præst: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes.
Mgh.: Gud være lovet for sit glædelige budskab.
Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver,
som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte
ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses
ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er
allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. Og
dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede
mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som
øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke
skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal
blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud. (Joh 3,16-21)
PRÆDIKEN
Under prædikenen gentager sangeren 3. vers af Nu bede vi den Helligånd
SOLO
Emir Bosnjak på akkordion, evt. med akkompagnement
KIRKEBØN
MEDDELELSER
VELSIGNELSE
SOLO
Charlotte W. Eriksen: Naturen holder pinsefest
(arr.:, Arthur Seymour Sullivan)
KONTINUERLIG NADVER
Mgh. står under indstiftelsesordene
Efter modtagelsen går den enkelte tilbage til sin plads med det samme.,
under uddelingen synges O du Guds lam (DDS 439)
NADVERVERS
Fra Her kommer, Jesus, dine små
Hans Adolph Brorson 1732/J.A.P. Schulz 1786
Lad verden ej med al sin magt
os rokke fra vor dåbes pagt,
men giv, at al vor længsel må
til dig, til dig alene stå!
SLUTNINGSKOLLEKT
Korsvar: ”Amen”
ARONITISKE VELSIGNELSE
Mgh. rejser sig.
Korsvar: ”3 x Amen”
UDGANGSSALME
B.S. Ingemann 1837/ C.E.F. Weyse 1837
1. Nu vågne alle Guds fugle små,
de flyve fra reden og sjunge;
de prise vor Herre, så godt de formå:
de takke for livet og lyset med
fløjtende tunge.
2. Nu kvidrer svalen på kirketag
og spurven ved menneskers huse;
de synge: Godmorgen! de synge: Goddag!
De synge: Guds fred! Gud ske lov! og
i luften hensuse.
3. Småfuglenes sang vor Herre forstår,
han kender hver sjæl i sit rige;
de fattiges lovsang han ikke forsmår,
han ser, hvad de målløse
skabninger alle vil sige.
4. Os ser du også, du kære Gud!
du hører vor røst i din Himmel;
når fuglene flagre af rederne ud,
du hører småbørnenes pris i din
jublende vrimmel.
POSTLUDIUM
Efter gudstjenesten bydes alle på et lille glas i våbenhuset.
Efter Gudstjenesten
Nydes den medbragte madkurv i præstegårdshaven,
og menighedsrådet byder på kaffe/the,
som frivillige har bagt kage til!
Der kan købes øl og vand (10 kr.)
God pinse!