KOM GODT I GANG MED Embase EMBASE (tidligere kaldet Excerpta Medica) bliver opbygget ved hjælp af et kontrolleret emneordssystem, kaldet EMTREE thesaurus. EMTREE minder meget om MeSH både hvad angår opbygning og indhold. EMBASE er et glimrende supplement til PubMed (Medline) da den: Indeholder flere henvisninger til europæisk og tredje verdenslitteratur end PubMed generelt. (F.eks. indekserer PubMed 1.877 europæiske tidsskrifter, men EMBASE indekserer 2.450). Indeholder langt mere farmakologisk litteratur Indeholder litteratur indenfor de samfundsmedicinske områder som ikke er i PubMed. Kun indeholder sundhedsvidenskabelige tidsskrifter af god kvalitet. Emneregistreres af speciallæger. EMBASE er særligt relevant, når det gælder søgninger i discipliner med en lavere generaliseringsgrad, f.eks. folkesundhedsvidenskab. 1. Adgang. Der er adgang til EMBASE for ansatte og studerende ved OUH og SDU. Syddansk Universitetsbibliotek tilbyder derudover indirekte adgang til EMBASE via den multidisciplinære søgemaskine Scopus. EMBASE indgår i Scopus, men kan ikke defineres særskilt. 2. Søgning ved hjælp af emneord. Søgning i EMBASE bør omfatte brug af EMTREE thesaurus, men EMTREE er så forskellig fra MeSH, at søgning i een af de 2 thesauri ikke kan overføres mellem databaserne. EMTREE aktiveres ved at indtaste et fagudtryk ad gangen med samtidig afmærkning af "Map Term to Subject Heading". Opslaget i EMTREE thesaurus giver mulighed for brug af "Explosion" (inklusion af underordnede emneord). Denne aktiveres ved at afmærke ”Explode” i Subject Headings billedet. 3. Opbygning af søgninger. Vi anbefaler, som nævnt, at du søger et ord af gangen for at inddrage EMTREE thesaurus. Efterfølgende skal søgningerne kombineres med AND og OR. Dette gøres ved hjælp af søgehistorikken. Marker de ønskede søgesæt og sammensæt med AND eller OR. 4. Afgrænsningsmuligheder. Der er mulighed for at begrænse til tidsintervaller, aldersgrupper, køn, sprog m.m. I venstre side under ”Filter by” afgrænses hurtigt på det aktuelle søgeresultat. 5. Søgehistorie. Man kan gemme sin søgehistorie ”Save Search History” – se link ved søgehistorien – søgningen afmærkes, og der foretages indlogning til ”Personal Account”. Søgningen gemmes i ”My Workspace” under ”My Searches & Alerts”. Det er også muligt at gemme udvalgte referencer fra søgninger i ”Keep selected”. Det danner en ny søgning med de udvalgte referencer og du vil kunne se og viderebehandle dem under søgehistorien. 6. Eksport af referencer. Der er mulighed for direkte eksport af referencer til f.eks. EndNote eller Reference Manager. Vil du vide mere om Embase Søgemanual: http://site.ovid.com.proxy2bib.sdu.dk:2048/site/help/documentation/ospb/en/advanced.htm Online training: http://www.ovid.com.proxy2bib.sdu.dk:2048/webapp/wcs/stores/servlet/content_service_Training_13051_-1_13151 Har du brug for hjælp, så kontakt os i Videncentret: Tlf. +45 6541 3557 E-mail: [email protected] Åbningstider: Mandag til torsdag kl. 8.00 - 16.00 Fredag kl. 8.00 - 15.00
© Copyright 2024