1. No category

Fokus: den naturlige krop
De fleste af os kæmper imod, når
kiloene eller alderen begynder at
sætte sig på vores krop. Vi bruger cremer, farver hår og går på
kur. Men hvorfor kæmper vi imod
naturens gang? Hvorfor kan det
være svært at elske sin krop, som
den er? Kan vi ikke bare være
stolte af os selv? Vi har spurgt en
psykolog, hvad der er på spil – og
mødt to kvinder, der trodser de
Af IdA HAAgen HAnsen foto: HAnne PAludAn KrIstensen
herskende idealer.
Gammel drøm om evig ungdom
At ung er godt, og gammel er skidt,
er ikke noget nutidens samfund
alene har fundet på. Allerede i det
antikke Grækenland fortaltes myter
om evig ungdom – som for eksempel
historien om Achilleus, hvis mor dyppede ham i floden Styx. Det gjorde
28
_008WZ_VE32_S28 Fokus på.ABT.indd 28
ham usårlig, men hans mor havde
holdt ham i hælen, og netop dér blev
han ramt af en pil – og døde.
På samme måde arbejdede mennesket i århundreder på at opfinde en
livseliksir, der kunne udødeliggøre os.
Det er muligt, at forherligelsen af
ungdommen helt grundlæggende
skyldes dødsangst. I hvert fald sidder
det dybt i vores kultur, at alder – og
dens fysiske udtryk – bør undertrykkes.
www.hendesverden.dk
Hendes Verden nr. 32/2010
19-07-2010 11:27:57
Min vægt signalerer,
at jeg er en
rigtig kvinde!
Susann Cornelius valgte at acceptere sin vægt, allerede da
hun var i 20’erne. Nu som 49-årig har hun det stadig
forrygende med sine på papiret alt for mange kilo.
D
er er ingen usikkerer en forudsætning for at opnå
hed at spore i Susann
andres accept.
Cornelius’ stemme,
– Hvis jeg lod mig påvirke
da hun fortæller, at
af alle de typiske
– Hvis jeg
hun synes, hun har
skønhedsidealer,
lod mig påvirke vi møder til dagflotte former. Og
at selv om hun i en
af alle de typi- lig, ville jeg jo
generel optik vejer
ske skønheds- bare blive dybt
for meget, så er
deprimeret. Og
idealer, vi møder
hun en rigtig dejlig
det nytter jo ikke
til daglig, ville noget. Det forsøger
kvinde.
jeg jo bare
Susann hviler i
jeg virkelig også at
sig selv, også selv
indprente min datblive dybt
om hun engang
ter, som er absolut
deprimeret
prøvede at tabe sig.
slank, men allige– Jeg tog mange
vel bekymret over
kilo på, da jeg var i 20’erne og
vægten, siger hun.
i forbindelse med min gravidiDe helt rigtige former
tet. Men jeg fandt ud af, at jeg
Susann er også inde på, at det
ikke kunne komme ned i vægt
ville være fint, hvis der var fleigen for alvor. Og heldigvis
re modbilleder til alle de slaner jeg udstyret med en god
ke og unge modeller. Som hun
selvtillid, ligesom jeg oplever,
siger; befolkningen består jo af
at jeg har en indre ro, jeg kan
unge såvel som gamle, og det
trække på, fortæller Susann.
Dengang var der mange, der ville være befriende – og frigørende – hvis alle grupper blev
kaldte hende for knap så pæne
repræsenteret. Selvom hun
ting på grund af det voksende
personligt har det fint med sin
antal kilo, men hun nåede
vægt og sin alder, mener hun,
til den erkendelse, at hun
at en større mangfoldighed på
blev nødt til at tage alderens
catwalken vil gøre underværtyngde på sig. Det handler
ker i forhold til at lære os at
ifølge Susann dybest set om,
holde af vores kroppe.
at ens egen accept af sig selv
Hendes Verden nr. 32/2010
_008WZ_VE32_S28 Fokus på.ABT.indd 29
www.hendesverden.dk
Susann har ingen planer
om at slanke sig eller tøjle
alderen på anden vis. Hun
er stolt af sin krop og
oplever, at hendes barm,
talje og hofter har de helt
rigtige former. For hende
er alder blot et tal, men
hun indrømmer, at hun
for nylig farvede sit hår i
forbindelse med nogle tvoptagelser …
– Hvis du ser mine hænder, kan du klart se min
alder. Men det er helt fint.
Alderen indhenter mig jo
under alle omstændigheder, og jeg er jo den
samme indeni, fastslår hun.
Navn: Susann Cornelius
Familie: Single, en datter på 20
Job og uddannelse:
I øjeblikket ledig. Uddannet frisør,
social- og sundhedshjælper
samt togstewardesse
Alder: 49
Højde: 166 cm
Vægt: 100 kg
Har altid elsket ved min krop:
Øjne, læber og bryster
Har lært at acceptere: Mave

29
19-07-2010 11:28:04
Fokus: den naturlige krop
Gråhåret?
Ja, og hvad så?
For Lone Jakobsen handler livet mest om, hvem hun er som person
– og det sidder altså ikke i hårfarven! Men den modenhed, som det grå hår
muligvis udtrykker, kan Lone nu godt bruge i forbindelse med sit arbejde.
J
eg har lige været ude at rejse
gråt hår med, og så klinger
med et par kosmetologer,
det straks mindre positivt i de
og de foreslog mig at få
flestes ører. Og noget tyder
en ordentlig make-over! Jeg
på, at det grå hår er noget,
kunne da sikkert blive mere
mange stritter imod. Ifølge en
fiks, men jeg synes nu, jeg pasFDB-analyse lavet for Politiken
ser meget godt til den, jeg er.
farver 38 procent af danske
Og ja, jeg er gråhåret. Men helt
kvinder deres hår for at skjule
ærligt, take it or leave it!
det grå.
Sådan siger Lone
– Jeg er nu over– Jeg er nu
Jakobsen på 51 helt
bevist om, at livet
spontant til spørgsoverbevist om, dybest set handler
målet om, hvorvidt
at livet dybest om, hvem vi er
hun slet ikke har
set handler om, som personer, og
overvejet at gøre
ikke hvordan vi
hvem vi er som ser ud. På samme
noget ved alderens
personer, og måde er det ikke
grå indtog i toppen.
Lones grå hår er
ikke hvordan vi det grå hår, der
kommet snigende
tæller afgørende
ser ud
inden for de sidste
ved mig. Jeg giver
seks-syv-otte år, og
folk nogle gode
hvis hun endelig skal sige
oplevelser – gråhåret, gammel
noget om det grå går, så er det,
eller ej, slår Lone fast.
at det faktisk muligvis hjælper
Tænker ikke
hende i hendes daglige virke.
Hun er blandt andet rejseleder, over alderen
Lone er tidligere elitesportsudog her kan det være godt at
øver, og så er hun typen, der
have et modent udtryk, så de
aldrig har gjort sig så meget
rejsende føler sig trygge.
i makeup. For hende har den
Og modenhed er netop,
fysiske styrke og kraft været
hvad det grå hår signalerer for
hendes stolthed, og netop den
mange – når det bliver udtrykt
måtte hun se sig udfordret
positivt. Ælde og aldring er
på, da hun tilbage i 1992 fik
andre ord, man kan forbinde
30
_008WZ_VE32_S28 Fokus på.ABT.indd 30
en prolaps, som gjorde hende
bagved, så føler jeg altså ikke,
ukampdygtig. Og som stadig
jeg er færdig på nogen måde.
betyder, at hun ikke kan helt så Heller ikke selv om jeg er gråmeget som før.
håret, konkluderer Lone.
For Lone var det hårdt at
mærke sliddet og alderen
presse sig på med rygproblemerne, men hun er helt på
det rene med, at hun selv
har ansvaret for at få også
en kropslig glæde ind i livet
igen. Og i dag har hun fundet
nye udfoldelsesmuligheder og
dyrker for eksempel zumba,
som er en fitnessform baseret
på dans. Og selv om Lone
ikke ved, hvad hun vejer,
så er det med et smil
i stemmen, at hun
fortæller, at zumbaen holder
ekstra kilo fra
døren – og
medvirker
Navn: Lone Jakobsen
til, at hun ikke
Familie: Single
egentlig ikke
Job og uddannelse: Selvstændig konsulent, foretænker over, at
dragsholder og rejseleder. Uddannet cand.mag.
hun har rundet
Alder: 51
de 50 år.
Højde: 175 cm
– Og så lænVægt: Ukendt
ge der er liv i
Har altid elsket ved min krop: Min kraft
ansigtet, og det
Har lært at acceptere: At det meget sporty
spejler personlook er forsvundet efter en rygskade
ligheden inde
www.hendesverden.dk
Hendes Verden nr. 32/2010
19-07-2010 11:28:09
Vi er flokdyr, der
jagter ungdom
Der er generelt ikke prestige i at være gammel i vores
samfund, hvor skønhedsidealerne hylder ungdommen.
Og fordi vi er flokdyr med trang til social anerkendelse,
kæmper vi typisk imod alderens tegn. Det siger psykolog
Birgitte Schultz.
I
reklamerne er det ungdommen, der hersker, og i
vores samfund i dag bliver
værdier som “forandringsparathed” og at være hurtig,
innovativ og i konstant udvikling vurderet positivt.
Ifølge psykolog Birgitte
Schultz er det udtryk for, at
der ikke er prestige i alder, for
med årene går tingene jo ganske enkelt ikke så hurtigt længere. Derfor er det heller ikke
umiddelbart attraktivt at se
gammel ud – eller blot at ligne
den alder, man faktisk har.
– Det kræver et godt selvværd at trodse det pres, mange
af os kan føle. Presset for at
være ungdommelig, se slank
og frisk ud – i stedet for at
leve med, at vi typisk får nogle
flere kilo på bagen og grå hår
i hovedet med alderen, siger
Birgitte Schultz.
Vi møder den glatte hud, de
slanke lår, det tykke, velplejede og skinnende hår dagligt
– udtrykt som noget positivt
og noget, vi bør stræbe efter.
Hendes Verden nr. 32/2010
_008WZ_VE32_S28 Fokus på.ABT.indd 31
Og da mennesket er et flokdyr
og har behov for at være en
accepteret del af flokken, forsøger vi at gøre os pæne – efter
normerne – så vi ikke bliver
sat udenfor.
En slags dødsangst
Birgitte Schultz peger også på,
at kampen mod vores krops
alderstegn er en form for dødsangst. Jo mere vi kan holde de
synlige alderstegn på afstand
– for eksempel ved at farve hår
eller forblive slanke – jo bedre
kan vi holde tanken om, at vi
skal dø, på afstand.
– Vi lever i en tid, hvor flere
og flere af vores sygdomme og
fysiske skavanker kan “ordnes”. Det betyder, at vi i stadig
mindre grad er villige til at
acceptere, at vi får rynker, bliver polstrede og gråhårede. Vi
kontrollerer naturen mere og
mere, siger psykologen.
De kvinder, der står imod
og med løftet pande accepterer
deres krop og alder, vil ifølge
Birgitte Schultz ofte hente
www.hendesverden.dk
deres mod i deres selvværd.
De vil have en ballast af indre
værdier, som de primært bygger deres identitet på. Og det
er altid en god øvelse at gøre
sig klart, hvad man står for
og er. Det er et godt skridt
på vejen mod at acceptere sit
udseende, som det er og nu
engang forandrer sig med
alderen.
– Det er jo nedbrydende
for én selv, hvis man konstant
slår sig oven i hovedet med,
at man har fået slap hud eller
buler lidt for meget ud. Hvis
man ikke evner eller magter
at ændre situationen, er det en
bedre strategi at acceptere det
og tage situationen på sig – i
stedet for at kæmpe forgæves
imod, siger hun.
For Birgitte Schultz er der
ingen tvivl om, at jo flere modbilleder til de slanke, glatte
idealer, der kommer på banen,
jo mere vil vi lære at holde af
vores kroppe, som de er. For
vi mennesker spejler os jo konstant i hinanden.
Jo flere modbilleder
til de slanke, glatte
modeller, der kommer
på banen, jo bedre
chance har vi for at
lære at holde af vores
kroppe, som de er,
siger psykolog Birgitte
Schultz.
Ud med tynde modeller.
Ind med naturlige kvinder
Midt i vrimlen af superslanke – til
tider næsten anorektiske – modeller, som vi møder på skærmen,
catwalken, i modemagasinerne
og på plakater i trafikken, er der
enkelte, der forsøger sig med at
gå en anden vej.
Dove, som favner en række produkter inden for personlig pleje,
valgte i 2004 en ny kommunikationsstrategi. De slanke modeller
blev skiftet ud med mere naturlige
kvinder med former. Der er næppe
nogen tvivl om, at det er sket med
henblik på at sælge produkter.
Men langt de fleste kan nikke genkendende til, at de mere almindelige modeller faktisk skaber en
modvægt og giver kvinder noget
andet at spejle sig i. Kampagnen
er med til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad skønhed er. Og det
er befriende, set i lyset af hvor
mange kvinder der kæmper med
deres udseende, deres krop og
den naturlige aldring.
Efterfølgende har Dove portrætteret kvinder i alle størrelser og
aldre. Og ifølge Doves egne oplysninger uden sminke og billedmanipulation til at dække for eksempel
appelsinhud og rynker.
Det tyske dameblad Brigitte har
gjort noget lignende. Inden for
det sidste år har de lanceret et
koncept, hvor de udelukkende
bruger almindelige kvinder – og
ikke modeller – på billederne på
modesiderne.
31
19-07-2010 11:28:13