1. No category

Rådmandsgades
Skole
34. årgang
SKOLE BLADET
NOVEMBER 2011
Indhold
2
3
4
4
5
5
6
6
7
7
8
8
9
10
12
12
13
Vores vision
Kære nye og ‘gamle’ forældre!
Superkilen
Tirsdagstræf
Stencilworkshop/gadekunst
Skoleskak
Skolen tager skraldet
Motionsdag
Revytraditionen
Nu med smartboards
Musik på 3. årgang
Genrepædagogik
Information til forældre om børnestavning
Kings of Metal
Første skoledag
En lille kvidren fra bestyrelsen
En efterårsdag i skolehaven
Kære nye og ‘gamle’ forældre!
13
14
16
17
18
18
19
20
21
21
22
23
23
24
24
24
Eat på Rådmandsgades Skole
Prøveeksaminer i 9. klasse
Dit barn er en copy cat
1. klasserne siger ‘skrot op’ til skemaet
1.b i skolehaverne
10. klasse
Brandkadetter
Gerlev legepark
Skrivning i 1.c
Bankoaften
Rådmandsgades lille billedskole
Naturkatastrofer
Loppemarked
Noget ganske særligt på
Rådmandsgades Skole
Ferieplan
Adresser og redaktion
Vores vision
Vores vision som Folkeskole er at gøre en positiv forskel i det multikulturelle København – som del af en globaliseret verden. Vi vil skabe udsyn og indsigt! Som forældre
til et barn på Rådmandsgades Skole siger man derfor klart ’ja’ til at deltage aktivt i den
moderne virkelighed hvor kultur og kulturmøde er sat på dagsordnen.
På Rådmandsgades Skole mødes landets borgere - uanset social og kulturel baggrund.
Her skabes samfundets sammenhængskraft på baggrund af de humanistiske værdier
demokrati, dialog, ligeværd, ansvar og solidaritet.
Vi fokuserer på to faktorer som er hinandens forudsætninger i en uddannelsessammenhæng - nemlig trivsel og faglighed. Det er vores målsætning at al aktivitet på skolen
indebærer et blik på begge dele. Vi har derfor satset på veluddannede ressourcepersoner
indenfor områderne læsning, specialundervisning, dansk som andetsprog, trivsel og
konflikthåndtering.
For os er integration ikke et særskilt område, men en naturlig del af at gå i skole i
Danmark. At mødes er en gave, og vi, der allerede tegner skolen, er stolte af at gå foran!
Det er svært at vælge skole for sit barn. Eller rettere: Det er BLEVET svært at vælge skole.
I gamle dage var det vist ikke noget, man tænkte så meget over. Hvis man boede i nærheden af en skole, ja, så var det den, man valgte til sine børn, med mindre den havde et
helt forfærdeligt ry!
I vore dage, og måske især her i København, er der rigtig mange muligheder, og det gør
det som bekendt ikke altid lettere. Skal det være den lokale skole? Er den nu god nok?
Er naboskolen ikke bare lidt bedre? Skal det være en privatskole? Hvad koster det? Hvad
koster pladsen på fritidshjemmet?
Den viden, man som forældre har om skolerne i kvarteret, kommer oftest fra naboer, andre forældre fra børnehaven eller måske mere tilfældig viden, man har opsnappet et sted.
Alle har en mening om skolen. Hvordan den skal være, hvad der er det vigtigste og så
videre. Tænk bare på, hvordan Folkeskolen også blev et debatpunkt for partierne op til
Folketingsvalget. De to vigtigste punkter er vel faglighed og trivsel. En undersøgelse viser,
at forældre vægter trivsel højest. Trivsel ER også en forudsætning for læring, så det er
vigtigt, man som forældre netop fokuserer på sit barns trivsel.
En far fortalte mig for et par år siden, at han havde været lidt bekymret for at lade sine
to ældste børn gå i skole på Nørrebro, da han syntes, at kvarteret var lidt hårdt. De kom
derfor i en privat skole på Østerbro. Resultatet var, at de aldrig rigtig kom til at føle sig
hjemme, når de bevægede sig rundt i gaderne her i bydelen, fordi de ikke kendte de børn,
de mødte på deres vej, fra almindeligt dagligt samvær i skolen. Forældrene indså, at valget
ikke havde været det rette, og besluttede derfor, at barn nummer tre skulle gå i den lokale
skole, og det har de ikke fortrudt.
Det giver en stor tryghed at gå på sin lokale skole. Man kommer til at kende mange børn,
ikke kun på barnets egen alder, men også med tiden de ældre og de yngre børn. Det er
dejligt at gå rundt i et kvarter, hvor der er mange kendte ansigter, man kan hilse på og
snakke med. Tryghed og trivsel hænger sammen.
På Rådmandsgades Skole arbejder vi målrettet med trivsel, da vi ved, hvor vigtigt det er
for vores elever. Vi har flere lærere, der er specielt uddannede i at arbejde med Adfærd,
Kontakt og Trivsel (AKT). Der er program for alle klassetrin indenfor dette vigtige område,
og det er tydeligt og meget glædeligt, at skolens konfliktniveau er faldet indenfor de sidste år. Det er en hjertesag for os, at alle børn trives, og vi handler på alle de små og større
konflikter, der kan opstå, når mange børn er sammen.
Naturligvis arbejder vi også med det faglige på fuld kraft, og vi stiller krav til børn (og
forældre!), for at opnå de bedste resultater. Lærerne møder eleverne med positive forventninger, og gør alt for, at det enkelte barn får de bedste muligheder for et godt udbytte
af undervisningen. Vi tester klasserne jævnligt og holder klassekonferencer, både om den
faglige og om den sociale udvikling hos de enkelte elever.
Rådmandsgades Skole er en rigtig dejlig skole med glade og dygtige børn, gode forældre
og engagerede lærere! Læs bladet her og se lidt af det, vi arbejder med!
Rådmandsgades Skoles personale
Lene Rønje, souschef og Lise W. Egholm, skoleleder
2
3
Superkilen
På Københavns kommunes hjemmeside står der bl.a. om Superkilen:
Superkilen skal være en park, der udstråler mangfoldighed. Parken skal være en form for
verdensudstilling fyldt med brugsgenstande og spændende ting fra hele verden. Der vil
bl.a. komme en japansk legeblæksprutte og et marokkansk springvand.
Superkilen er området fra Nørrebrogade til Tagensvej, langs cykelruten ved Mjølnerparken over Mimersplads, samt pladserne omkring Nørrebrohallen.
Du kan læse mere om projektet på Superkilens egen hjemmeside.
Lige nu ligner Superkilen en byggeplads, men der arbejdes, og snart vil
den nye park står klar.
Te
Lonkst /f
Læ e N oto
rer iss
en
Projektet skal medvirke til at udvikle Mimersgadekvarteret til gavn for beboerne og
resten af Københavnerne. Målet med Superkilen er at gøre Nørrebro til centrum
for et nyskabende rum af international kaliber, der kan være til inspiration for
andre byer og kvarterer.
Til alle forældre!
Tirsdagstræf
Start tirsdagen med lidt
hyggesnak og en kop
kaffe. Vi mødes i den
store skolegård under
lindetræet hver tirsdag
morgen mellem 8.00 og
8.45 til en kop kaffe/te
og lidt morgenbrød.
På gensyn!
Hvorfor dette initiativ?
Rådmandsgades Skole er
ikke kun børnenes skole.
Det er også jeres skole.
Derfor laver vi TirsdagsTræf, så I kan mødes
uformelt og tale sammen.
Kendskab gir venskab…
4
o
sen
fot t
st / lde ten
Tek neho . Cars
teg to, M
Fo
Vi er meget stolte og glade for BaNanna Park, som er en grøn oase der bl.a. bliver brugt
til idræt og som supplement til skolegården. De fire fritidshjem i Rådmandsgade bruger
også BaNanna Park flittigt til idræt og leg. Nu får vi endnu en park i nærheden af skolen,
nemlig Superkilen. Superkilen ligger lige bagved RG2, så særligt vores udskolingselever
vil få glæde af parken.
Stencilworkshop/gadekunst
Tegneholdet i 7. 8. og 9. klasse beskæftiger sig med gadekunst/streetart.
Her i efteråret, hvor vinteren snart begynder at være hård ved vores pasteups, som er
tapetklisteropsatte tegninger, er vi begyndt at udforske fænomenet stencils.
Stencils betyder skabeloner og har, ligesom tegningerne, den fordel, at man kan arbejde
i ro og mag indenfor og derefter, med lidt øvelse, få et ret flot resultat op på en udendørs væg, på under 30 sekunder. Vi vælger et motiv, tegner det og skærer derefter farvefladerne i motivet ud, så der efterlades huller i papiret. Når stencilen er færdigskåret,
holdes den op mod en overflade og der sprayes maling ud over stencilen som straks
derefter fjernes. Nu skulle motivet gerne være overført fra stencil til væg, gennem de
udskårne huller.
Når der sprayes, anvendes selvfølgelig maske, så man undgår malerhjerne. Motivet er
som i al anden gadekunst ofte ledsaget af en tekst. Både ved tekst- og billedskabeloner
er en del af kunsten at lave funktionelle og elegante ‘broer’ i udskæringerne, så f.eks.
hullet i nullet ikke falder ud. Stencilkunst kan udvikles i det uendelige, med flere og forskellige lag, flere detaljer,
sammensmeltede billeder og kreativt samspil med overfladen. Dygtige, udenlandske
kunstnere der ofte bruger stencils i deres arbejde er f.eks. Alias, Above, Blek Le Rat,
Banksy og Obey. Her i Danmark har vi bl.a. Fætter Dub, Seadish Erotica, Don John, Tejn
og Lints. Som altid efterlyser vi en mur eller anden lodret flade på ydre Nørrebro, som
vi kan få lov at pynte. For tiden arbejder vi mest i en port i skolegården.
Skoleskak
Skoleskak er godt kommet i gang for andet år i træk. Skoleskak forgår hver onsdag fra
kl. 13.00 til 15.00 i lokale 118. Der er nu 19 tilmeldte elever fra 1. til 5. klasse, men der
er plads til flere. Hvis du ønsker at blive ‘klogere’ og udvikle din koncentrationsevne, så
der det lige skak du skal melde dig til. Flere oplysninger fås på www.skoleskak.dk
Hilsen Najib Bahbah
5
Revy-emner 2005 til 2009
2005
H.C. Andersen
2006
De nordiske guder
2007 De gode gamle dage
2008 Blandede Bolsjer
2009 En hyldest til helte.
Tekst
Kirsten Sørensen
Lærer
n
Nisseøj
D
, Lone
Tekst Poul Erik )
Foto, raketten
(Rum
Eleverne har lavet
disse plakater.
Skolen ta’r skraldet
Revytraditionen
I slutningen af august havde 4. klasserne besøg af to gæstelærere, der underviste eleverne. De havde et oplæg med, der handlede om ‘Skrald i København’. Eleverne var ude
og samle skrald på gaden i en halv time. Skraldet blev registreret, så eleverne fik fornemmelse af, hvor meget og hvilken slags skrald, der efterlades i gaderne i København.
Rådmandsgades Skole er jo en gammel skole med mange traditioner. Den tradition som vi alle ser mest frem til er revy-ugen, hvor alle klasser får stablet et revynummer på benene. Vores gymnastiksale bliver ombygget til en teatersal med
scene og plads til masser af publikummer. Onsdag og torsdag i revy-ugen er der
forestilling. Så kommer forældre, søskende og andre interesserede over på skolen
for at se forestillingen.
Det var uhyrlige tal, der kom frem. For eksempel ville de ‘cigaretskod’, der samles på et
år, kunne fylde 10 klasseværelser fra gulv til loft. Eleverne så en film fra Cairo, hvor det
offentlige ikke har råd til at holde gaderne rene. Der lå usandsynligt meget skrald, som
omstrejfende hunde og rotter holdt til i. Det befordrede sygdomme.
Vi laver en forestilling der vækker smil og latter, men samtidig forsøger vi også at
formidle kultur og historie. I 2010 var det 25 år siden at den første revy blev spillet
på skolen, og det blev fejret med en JUBILÆUMS REVY.
I april 2011 var det igen revy-uge. Emnet i år var ‘Stjerner’.
Hvad mon næste års emne bliver? Gode idéer modtages gerne.
Heldigvis har Københavns Kommune mulighed for at bruge ca. 80.000.000 kroner om
året på at holde gaderne rene.
Motionsdag
Nu med
smartboards
Dagen før efterårsferien
var det traditionen tro
motionsdag.
Te
Fot kst, L
(Ru o, P one
mr oul Nis
ake Eri se
tte k D n
n) øj
Først blev der varmet op
i BaNanna Park, og så
kunne løbet i gaderne
omkring skolen begynde.
6
I løbet af dette år vil vi få
smartboards i alle vores
klasseværelser. Smartboard
er en trykfølsom skærm, der
kan bruges både som
almindelig tavle og interaktiv computerskærm.
Smartboard i alle klasseværelser vil sikkert gøre
undervisningen endnu
mere varieret og mere
spændende for eleverne.
7
d
lan
Bru
n
Lisa r
st, lede isse
Tek evej ne N
læs to, Lo
Fo
Te
Roj kst, M
(3. in G arig
c) F økc on
oto en, a Lu
: Sh Zar ma
eg h ah ,
el A Bibi
shi
r
‘I børnestavning er
der ingen nederlag,
men en masse
sejre.’
Musik på 3. årgang
Information til forældre om børnestavning
I år lærer 3. klasserne endelig at spille på keyboard. Vi lærer små melodier og skalaer.
Det er superskægt. En af grundene til at det er sjovt, er den gode lærer Sheghel.
Vi lærer virkeligt noget.
Hvad er børnestavning?
Børnestavning er et pædagogisk system for de mindre klasser, hvor det at udtrykke
sig skriftligt er vigtigere end korrekt stavning. Børnestavning tager udgangspunkt i det
enkelte barns forudsætninger.
‘Fordi den bedste
udvikling kommer,
når barnet i sit eget
tempo og i en
positivt støttende
atmosfære får lov
til at forsøge sig
frem og får positive
tilbagemeldinger
på sine resultater’
Genrepædagogik
Den store læseindsats på mellemtrinnet i år er genrepædagogik. Vi bruger genrepædagogikken til at lære eleverne om teksters opbygning og sprog. Tekster der vil forklare
os om 2. verdenskrig bruger et andet sprog og er anderledes bygget op, end tekster der
vil fortælle os en gyserhistorie. Tekster der skal instruere os i, hvordan vi skal bage en
chokoladekage er bygget op på en hel tredje måde.
tz
ran er
e K led
rin vej
Kat se n
st, , læ isse
Tek rgved ne N
Bje to, Lo
Fo
8
Når eleverne kender til opbygning og sprog i forskellige teksttyper, vil det være lettere
for dem at læse og forstå. De vil kunne leve sig ind i fiktionens univers, hvor kun fantasien sætter grænser og lære om alt mellem himmel og jord.
Hovedtanken i børnestavning er, at børnene får lov til at udvikle deres skriftsprog på
samme måde, som de har udviklet deres talesprog. Børnene får lov til at prøve sig frem
og vælge egne løsninger, mens de voksnes opgave er at opmuntre og anerkendebørnenes forsøg. På den måde går børnene gradvis fra børnestavning til voksen stavning. I
børnestavning skriver børnene de lyde,de kan høre eller de lyde de tror, der er idet ord,
de vil skrive. I starten vil det måske kun være børnene selv, der kan læse børnestavningen, for de ved, hvad de selv har skrevet. Børnene læser derfor deres tekster højt og der
hvor de voksne er sikre på, hvad der står, kan de læse med.
Målet med børnestavning er at:
- Give børnene lyst til at skrive.
- Skabe en atmosfære af lærelyst og rummelighed i klassen
- Børnene hurtigere bliver dygtige ‘forfattere’ og ‘sekretærer’
- Give alle børn udfordringer på deres niveau – altså undervisningsdifferentiering
- Få børnene til at opleve glæde ved at kunne formulere sig skriftligt
- Børnestavning er den hurtigste vej til voksenstavning
Hvordan kan I hjælpe:
- Ved at opmuntre og rose barnet, når det skriver.
- Ved ikke at påtale stavefejl.
- Ved at lade barnet fortælle/læse for jer om det, det har skrevet.
- Ved at opmuntre barnet til at børnestave, hvis det spørger om korrekt stavning
- ‘Skriv de lyde, du kan høre’.
- Ved at fortælle bedsteforældre og evt. større søskende om børnestavning.
- Fortæl barnet, at I ikke har lært børnestavning som små og derfor kan I ikke læse det.
Hvis I vil vide mere: www.bjerre-friis.dk
9
Kings of Metal
At spille i rockband er en uforglemmelig oplevelse. Når man
spiller i rockband, skal man selvfølgelig også spille rockkoncerter. Vi har kun spillet fire rockkoncerter, men vi skal prøve
at fortælle jer læsere, hvordan det føles.
Når man venter bag forhænget før en rockkoncert og man ved
at forhænget bliver trukket til side lige om lidt, føles det som
om, at der springer fem atombomber inde i maven på en. Man
begynder at svede og det føles, som om at tiden går i stå.
Når forhænget så bliver trukket til side, så føles det meget
bedre. Efter vi har præsenteret sangen og begynder at spille,
går det fint. Når man er færdig, har man det godt. Vi har vænnet os af med det, men sådan føltes det, da vi spillede vores
første rock koncert.
10
Fo
Lo to
Joh ne Ni
an sse
Sæ n
ver
ud
Skrevet af Sigurd Elvers Madsen og Thøger Heinesen Kirk
(bassist og trommeslager i The Kings of Metal)
11
Fo
Lo to
Nis ne
sen
En efterårsdag i skolehaven
o
fot
st /
Tek sten ist
Kir senqv
Ro
Børnehaveklasse Øst holder pause i skolehaven. Børnene har haft travlt. De har samlet æbler til produktion af æblemost. De har delt æblerne i fire stykker med knive,
før æblerne blev hakket i små stykker i en maskine med håndsving, som skulle drejes
af børnene. Endelig kan æblerne presses til saft. Puha – det kræver kræfter.
Så bliver der kaldt til kanintur i skolehaven. Midt inde i skolehaverne sætter børnene
sig i rundkreds på nogle træstammer. De skal sidde helt stille og tale med rolige
stemmer, ellers bliver kaninungerne bange. Det kan en seksårig sagtens forstå. En
kaninunge kan blive bange, og dens hjerte vil banke hårdt, hvis det er for vildt. Derfor
sidder alle børnene fra børnehaveklasse Øst stille og roligt med bløde hænder og
stemmer, mens de på skift får lov til at holde en lille nuttet kaninunge.
Første ag 2011
skoled
e-
nehav
ye bør nen
n
e
r
t
Vores lev traditio
b
omklasser gt budt velk g,
i
tl
fla
tro fes d masser af
e
le.
men m en enkelt ta
g
o
sang
t
vis
orq for
é N and
Ren rm n
st, . Fo else
Tek nsen styrr
Ha lebe
sko
En lille kvidren fra bestyrelsen..
EAT-boden på Rådmandsgades Skole
Vi har i indeværende skoleår allerede været involveret i mange vigtige ting for vores
dejlige skole. Trafikken omkring skolen og i det omkringliggende område har været i
fokus for at sikre en mere tryg og harmonisk morgenstund for vore små, og lidt større
poder. Elevgrundlaget med den fantastiske mangfoldighed og uudtømmelige talentmasse, har været diskuteret bredt.
Hvordan fastholder vi vores elever og hvordan tiltrækker vi endnu flere?
Hvordan kan vi sikre de bedste rammer, fysisk såvel som fagligt?
Hvordan sikrer vi harmoni i både klasse og skolegård?
Hvordan får vi involveret flere forældre i skolearbejdet?
Vi har snakket om kvalitetsrapporter, nationale test, ranglister og andet hurlumhej.
Du har sikkert allerede været forbi EAT-boden nede i kælderen flere gange? Der står
Kevin og laver EAT-mad sammen med en flok elever. Hver dag laver de mellem 70 og
90 måltider i boden. Og måske også din frokost?
Men først og fremmest har vi i forældrebestyrelsen fået lov til at få et indblik i, og
indflydelse på, hvordan en skole fungerer. Hvilke forventninger og krav der er fra alle
involverede parter, det være sig stat, kommune, forvaltninger, men især ledelse, lærere,
forældre og så selvfølgelig det vigtigste af alt, eleverne!
Skolen har nemlig et og kun et formål: Det hele menneske! Hvordan det nås? Tja… bom
bom! Det er der, heldigvis lige så mange holdninger til, som der er sand på stranden.
12
Måske mødte du EAT-folk første skoledag, da EAT var på skolen for at dele nye menuer,
badges og flyers ud? Hvis du ikke fik en menu eller en flyer, så kan du logge ind på
www.eat.kk.dk og se alle menuerne og priserne.
Hvad er skolens livret? Hvilken EAT-ret tror du, at der bliver solgt flest af på Rådmandsgades Skole?. Hvad er din EAT-livret?
Opret en EAT konto Se på www.eat.kk.dk, hvordan I opretter en konto. I kan eventuelt
få hjælp til at oprette en konto hos jeres barns klasselærer eller i ‘Åben Skole’.
Tilskud til skolemaden Du kan søge om at få tilskud til skolemaden, så du kun skal
betale 10 kr. pr. måltid. Du kan hente et ansøgningsskema på kontoret.
Hvis du vil betale EAT med kontanter, kan du gå op til Jonna på kontoret mandag,
onsdag og torsdag fra kl. 12.30. Mindste betaling er 100 kr.
13
9.a
vishi
Tekst abiha Der d 9.b
Siva R Mehmoo
Duwa
Prøveeksaminer i 9. årgang
De to 9.klasser fra overbygningen har været til prøveeksamen i dansk mundtligt, for at
få et indblik i hvordan det foregår. Det foregik over to dage. Nogle var oppe onsdag og
havde fri torsdag, mens andre var oppe torsdag og havde fri onsdag. Man fik tildelt en
time hver, dvs. man forberedte i 40 min. og havde 20 min til, at fremlægge.
I modsætning til flertallet, var en elev ikke helt så nervøs, som os andre. Han havde sin
metode til, at forholde sig rolig gennem det hele.
N
E
M
A
S
K
E
Begge niende klasser er enige om, at det var rigtig godt, at få indblik i, hvordan de
mundtlige eksaminer foregår. Overordnet taklede eleverne presset ret godt. For nogle
gik det bedre end for andre, men alle kom igennem det.
Vi skriver denne artikel, for også at give de andre elever på skolen et indblik i, hvordan
og hvorledes det foregår. Vi har valgt at interviewe og dermed fremhæve et par elever,
som vi mener, skal have anerkendelse for deres fremragende arbejde.
En af de første er Abdigani fra 9.a:
‘Abdigani, hvilken genre trak du?’
‘Jeg trak eventyr’.
‘Hvordan havde du det med det?’
‘Jeg var rigtig glad, for jeg havde forberedt mig mest på eventyr, og det er noget, som
jeg har haft kendskab til gennem hele min opvækst’.
‘Hvordan havde du det, et par minutter inden du skulle ind?’
‘Jeg var meget nervøs. Jeg havde sommerfugle i maven, men da jeg så, at jeg havde
trukket et eventyr, blev jeg selvsikker såvel som lettet’.
‘Hvad sagde dine forældre til din karakter?’
‘De var meget stolte af mig, og det var jeg også selv. Jeg kæmpede virkelig for mit
syvtal’.
Nogle elever havde ikke helt heldet med sig. Her har vi et kort eksempel på en elev, som
ikke helt fik hvad han håbet på.
‘Da jeg så, hvad jeg havde trukket, blev jeg bange. ‘Artikel’ var det eneste, jeg ikke var
forberedt på, og ikke nok med det, så havde jeg glemt mine notater ude på gangen’.
(Erkan Sahin 9.a)
Størstedelen af eleverne havde sommerfugle i maven. Nervøsiteten tog over hos
mange, mens andre fandt en måde, at takle det på. Her har vi et kort interview med
Ritte 9.a, som fortæller hvordan hun fik styr på nervøsiteten, eller for den sags skyld, fik
hjælp til det.
‘Ritte, hvordan havde du det inden du skulle ind og mens du var inde?’
‘Jeg var meget nervøs inden jeg skulle ind, og nervøsiteten forblev, mens jeg var inde og
forberede. Men da jeg skulle ind og fremlægge, bad min klasselærer Anna Heiberg mig
om at slappe af, og tage det roligt. Det er bare en prøveeksamen sagde hun, og det er
ikke farligt. Det beroligede mig meget’.
‘Jeg tager tingene, som de kommer. Jeg tænkte ikke for meget over det, da det bare ville
gøre mig nervøs, inden jeg skulle ind. Da jeg skulle ind og forberede mig, synes jeg ikke, at
40 min. var nok. Det skulle alt sammen bare overstås. (Murtaza Mehdi Raza 9.a)
Selv om alt ser ud til, at gå som man håber på, kan nogle ting komme som en overraskelse. Vi har et rigtig godt eksempel på det, som kan være med til at vise, at man
aldrig kan forberede sig nok. Der kan altid dukke en ting op, som er uforventet, men der
handler det bare om at improvisere.
‘Bajram, hvad trak du, og hvordan havde du det med det?’
‘Jeg trak eventyr. Det var lige, det jeg håbede på at trække, men jeg fik et stik i hjertet,
da jeg så, at eventyret var på otte sider’.
‘Hvordan var det, at sidde og forberede sig?’
‘Jeg har ikke nok tid’, tænkte jeg.’ Det var heller ikke et normalt eventyr, det sluttede
ikke lykkeligt. Dét var jeg ikke forberedt på’. (Bajram Tahiri 9.b)
Nogle undrer sig sikkert over, hvorfor man vil tage til en ekstra prøve, oven i dem man
allerede får i 9. klasse. Vi synes alle, at det har været til en stor hjælp, og det er erfaringer, vi kan tage med os til de afgørende eksaminer. Bl.a. Ala fra 9.b sætter stor pris på,
at have fået lov til at se hvordan det er.
‘Hvordan synes du prøveeksamen gik Ala?’
‘Jeg blev glad og chokeret, da jeg fik min karakter af vide. Jeg havde ikke forventet et
syvtal’.
‘Har prøveeksamen hjulpet på nogen måde?’
‘Ja helt klart. Jeg har set, hvordan det er at være til eksamen, og jeg ved nu, at det nok
skal gå. Man skal bare slappe af’.
Vi har som alle andre fra niende klasse også været til en prøveeksamen. Vi er meget
taknemmelig for, at lærerne tog sig tid til at lade os prøve det på forhånd, inden de
rigtige eksaminer.
Jeg (Duwa Mehmood 9.b) trak genren novelle. Jeg var meget nervøs, og frygtede at
nervøsiteten ville tage over. Da jeg skulle evalueres, tænkte jeg for mig selv, at jeg havde
skuffet mig selv. Men jeg var for hård mod mig selv, for det endte alt i alt rigtig godt
med et tolvtal.
Jeg (Siva Rabiha Dervishi 9.a) trak genren digt. Jeg synes, det gik rigtig godt, men
det var ikke hvad jeg havde håbet på at trække. Jeg er dog meget tilfreds med
resultatet, som er et syvtal. ‘Hvad sagde dine forældre til din karakter?’
‘Min mor var rigtig glad for min karakter, for jeg plejer ikke at tage min skole seriøst,
men hun var meget stolt’.
14
15
1. klasserne siger skrot op
til skemaet!
I starten af juni måned brød alle 1. klasserne
(nuværende 2. klasse) skemaet op og lavede
skrot og genbrugskunst i en hel uge.
Kære forældre!
Hvad du gør i trafikken, gør dit barn også. Cykler du over for rødt, gør dit barn det også,
når du ikke er med. Krydser du gaden uden at stoppe og tale med dit barn om, hvorvidt
der er fri bane, så vil dit barn gøre det samme, når du ikke er med.
Vi bor i et område med mange biler, busser, taxaer, cyklister og fodgængere, og trafikken er svær at overskue for vores børn. Børn har ikke udviklet sanserne til at kunne
bedømme hverken deres egen eller de andre trafikanters hastighed eller afstand, før
de når 10-12 års alderen, men der er alligevel mange af vores børn, som meget
tidligere færdes alene i trafikken.
Det er samtidig vigtigt, at så mange børn som muligt cykler eller går i skole. Ifølge
Statens Institut for Folkesundhed kan selv en kort cykeltur til skole have en gavnlig
effekt på barnets sundhed og påvirke indlæringsevnen positivt.
Selvom ansvaret er dit, så har forældrebestyrelsen valgt at sætte fokus på børnenes
trafikadfærd og sikkerhed i trafikken. Vi laver blandt andet lobbyarbejde for bedre og
mere sikre skoleveje (hvilket er en lang og sej kamp) og cykeltræning med udvalgte
klasser på skolens cykler. Der er lavet en cykelbane i skolegården til samme formål,
og skolen har en målsætning om, at børnene efter 3. klasse skal kunne bestå den lille
cyklistprøve. Men der er også mange områder, hvor ressourcerne ikke rækker. Vi så
gerne, at politiet var en aktiv medspiller i forhold til at få færdselsundervisning sat på
dagsordenen, men på grund af ressourceproblemer, har det desværre lange udsigter.
Skolepatruljen er et tiltag som skolen har valgt at prioritere for at få børnene sikkert
over krydset ved Mimersgade/Rådmandsgade. Men selvom skolepatruljens søde 5.
klasses elever står der i deres gule veste, som et synligt bevis på, at vi skal lære vores
børn en sikker adfærd i trafikken, så er der desværre mange, som cykler på fortovet
foran skolen, krydser vejen med deres barn 5 meter fra lyskrydset eller sågar cykler
indenom skolepatruljen.
Eleverne var hver dag på et nyt værksted. På
et af dem blev der lavet flotte skrot-robotter i
samarbejde med Annika fra Osramhuset. I andre
værksteder blev der dekoreret skotøjsæsker,
lavet flotte smykker af cykelslanger og andet
genbrugsmateriale. Der blev også lavet skulpturer og fine skrotbilleder.
Hele projektet sluttede med en flot fernisering
for forældre og søskende. Her havde fire mødre
lavet skøn pakistansk/marokkansk mad. Overskuddet fra salg af postkort, mad og skrotkunst
gik til elevernes klassekasser.
Det blev en skøn og kreativ uge, hvor mange
elever fandt både nye venner, men også nye
spændende kreative måder at udtrykke sig på.
Te
Kla kst, K
2.b sselæ aren
. Fo re La
to, r nu rsen
Lon væ
e N ren
isse de
n
Foto
Lone n
Nisse
Dit barn er en copy cat!
Projektet blev til i samarbejde med Mette
Jeppesen fra organisationen Brug Folkeskolen
på Nørrebro. Tanken bag projektet var at
skabe gode relationer og venskaber på tværs
af klasserne, men også på tværs af kulturer.
Samtidig ville vi gerne vise eleverne, hvordan
man kreativt kunne genbruge de ting vi normalt
ellers smider ud.
Derfor er vores appel: Vær ekstra opmærksom på at følge færdselsreglerne, når du
færdes i trafikken med dit barn. Vær bevidst om, at du som far eller mor er rollemodel
ikke kun for dit eget barn, men for alle skolens børn.
Vi skulle jo gerne have dem alle sammen trygt og sikkert til skole hver dag.
På vegne af forældrebestyrelsen
Karen Hytteballe og Lise Bjørg Pedersen (Forældrebestyrelsens trafikpolitikudvalg)
16
17
1.b i skolehaverne
Skolehaveforløbet startede
da børnene gik i børnehaveklasse. I løbet af børnehaveklasseåret var børnene i
skolehaven en gang om ugen.
Der blev sået, vandet og luget
ukrudt.
to
fo
t/
ks
Te isa and
L rul
B
I starten af dette skoleår
skulle frugterne høstes.
Der blev høstet og mostet
æbler, lavet mad, samlet
frø, spist brombær, plukket
nødder, plukket blomster
og oveni har børnene lært
mange nye ord.
©
e 1
nj 01
Rø t 2 n
ne igh se
Le yr æ
t, p dv
ks Co an
Te oto, s Br
F bh’
K
Brandkadetter
Seks unge fra 10. klasse,
Thomas Kragekjær og Najib
var d. 1. september på tur
med overnatning ved Nivå
Bugten.
Sidste år fik vores 7. klasser et fantastisk tilbud fra Københavns Brandvæsen.
Natasja havde for første
gang i sit liv en fiskestang i
sine hænder og hun fangede
en havørred på næsten
5 kg. Fisken blev fanget med
børsteorm og måden den er
fanget på hedder surfcasting.
Fisken blev spist samme
aften under åben himmel.
Under uddannelsen lærer brandkadetterne en masse om brandvæsenets opgaver.
Te
Na kst /
Bah jib foto
bah
10. klasse
18
Brandvæsenet tilbød at uddanne fire brandkadetter. Der var stor interesse for at blive
brandkadet, og efter at eleverne havde skrevet ansøgninger til brandvæsenet, blev fire
udvalgt til uddannelsen.
Brandkadetterne har en rigtig brandmand som mentor. Nu har brandkadetterne været
under uddannelse i et år. Billedet er fra deres dimission.
Helle Aagot Clausen, der er projektleder for brandkadetuddannelsen, skriver om vores
kadetter:
‘I kan godt være stolte af jeres 4 kadetter. Deres holdninger og adfærd har været med til
at mange flere brandmænd har fået lyst til at melde sig som mentorer for de kommende
kadetter.’
19
Skrivning i 1.c
Bussen kom og vi myldrede ind og satte os. Jeg sad ved siden af Clara. I starten sad vi og
snakkede senere blev vi lidt trætte og sov næsten. Da vi kom ud af bussen fik vi et chok
ingen havde regnet med at det så sådan ud. Vi gik (larmende) over til vores shelters. Der
var tre. Jeg sov sammen med Emma, Clara, Solin, Eva, Egzona og Safia .
I 1.c arbejder vi med personstrategi. Eleverne skal
sætte ord på deres opfattelse af hovedpersonen/
bipersonerne i en tekst.
Vi startede med at vores (på en måde) guide viste os nogle lege som f.eks.en hvor vi
skulle holde i et rundt reb. Så var der en i midten som var tyr og det gjaldt om for tyren
at gå hen til de andre og prøve at fange dem. Dem der ikke var tyr skulle gå baglæns og
slippe rebet hurtigst muligt. Hvis man blev fanget skulle den person være tyr og hvis
tyren fik alle til at slippe så rebet lå på jorden måtte tyren løbe løbsk rundt og fange
hvem han/hun ville.
Eleverne tager udgangspunktet i nogle billeder
fra den læste billedbog
‘Garmanns sommer’.
Herudfra kan eleverne
beskrive personens ydre, f.eks. hårfarve og øjenfarve.
f
se
t ou
ks h Y il
Te aba ltaw
S li E
A
Her er et billede af
legen tyr jeg skrev
om tidligere.
Da vi var færdige med det spiste næsten alle frokost og så gik vi ud og legede. Jeg
prøvede mange af de gamle lege fra middelalderen. Der var fx boldkast, det var sjovt.
Der var også stylter og meget andet. Der var et spil jeg specielt godt kunne lide det var
’den gale hund’. Det gik ud på at en skulle tage fat i et reb og måtte ikke gå længere end
rebet var langt og så galt det om for de andre ikke at blive fanget.
Freja 6.a
Mandag den 12. september skulle vi til Gerlev Idrætshøjskole, for at besøge Gerlev
Legepark. Vi skulle sove der én nat i sovepose og shelters. Nogle fra vores klasse havde
ikke sovet i shelters før, så de var rigtig spændte på, hvordan de så ud. Da vi kom over
til vores shelters blev mange af sure, fordi der var for mange edderkopper. De tænkte
kun på, at en edderkop kunne kravle ind i deres mund, mens de sov. Nogle af dem der
tænkte sådan, sov ikke så meget den nat. Men alligevel var det sjovt. Nogle af pigerne
sov slet ikke, de spillede bare Uno ved området ved toilettet, fordi der var tørvejr. Også
selvom det kun var én dag var det rigtig rigtig rigtig sjovt.

Derya og Tehleel 6.a
20
V
Meget senere skulle vi spise aftensmad og alle var sultne. Vi fik pasta med majs, kylling
osv.. Senere fik vi skumfiduser vi kunne riste over bål (det var en grill men stadig…).
Efter det ledte mig og Emma efter Emmas lommelygte hun kunne nemlig ikke finde
den. Først fandt vi hylsteret senere fandt vi heldigvis også lommelygten (godt den var
vandtæt det var nemlig fugtigt).
Da vi lå i vores soveposer var der meget uro i alle shelters. I vores hytte faldt de fleste
i søvn halv tolv undtagen mig og Clara. Jeg gik ind og sagde det til Karen.Hun sagde
vi bare skulle prøve at slappe af. Jeg faldt i søvn ca. 10 minutter efter. Alle i shelteret
vågnede klokken 2, hvor mig Solin og Egzona skulle ud og tisse. Da vi kom tilbage
snakkede vi i 5 minutter og så var der ro, men jeg sov ikke. Det gjorde dem i de andre
hytter heller ikke. Næste morgen stod vi op og fik morgenmad og legede noget mere.
Ca. ved 12 tiden skulle vi med bussen hjem. Det var en dejlig tur til Gerlev legepark.
V
Gerlev legepark
Banko-aften
Rådmandsgade Skole er en
gammel skole, og derfor har
vi også mange traditioner.
En af de hyggelige traditioner er det årlige bankospil. Vi er rigtig mange,
både elever, forældre og
lærere der hvert år møder
op, i håb om at vinde den
store gevinst. Overskuddet fra bankoaftenen går
til RSV (Rådmandsgades
Skoles Venner) I år holder vi
banko-aften d. 24. november kl. 18.00 til 20.00
Billedet er fra banko 2010
21
Naturkatastrofer
Rådmandsgades lille
billedskole
For en uge siden havde vi om naturkatastrofer i skolen..
Vores lille billedskole er ved at bliver stor!
I år har vi hele tre billedskolehold. Der er
undervisning både mandag, tirsdag og onsdag
eftermiddag.
Vi lærte en masse om hvordan mennesker på hele kloden har det, når de var blevet
ramt af en naturkatastrofe. Vi vil gerne skrive om emnet oversvømmelse.
Vi synes, at det er ret utroligt at en enkelt oversvømmelse kan gøre så meget skade.
En hel landsby kan dø af sult, fordi at de er fanget på taget af deres hus. De sidder jo
deroppe i flere dage, og ingen af de større byer kan hjælpe for de har ingen forbindelse
til de små landsbyer i bjergene.
Vi startede året med at male dyr. Børnene
har malet pingviner, farvestrålende firben og
skønne giraffer. Vores flotte malerier hænger
rundt omkring på skolen.
to
fo en
t / iss n
ks N le
Te one dsko
L ille
B
Vi læste om at nogle personer i Nepal, der prøvede at stoppe oversvømmelserne ved
at bygge nogle kæmpe mure af sten. Nogle nepalesere prøvede at stoppe oversvømmelserne på en anden måde.. De plantede bambus. Så jorden vil være stærkere pga.
bambussens rødder nede i jorden.
Vi synes at det var meget spændende, at høre om hvordan andre mennesker på vores
alder har det rundt omkring på kloden. Men vi synes, at vi skulle havde lavet mere
’research’ på computeren, eller i en anden bog en den der ’act klima’.
Eva og Clara 6.a
22
ars
Fo
Kar to
en
L
Lørdag d. 20. august holdt
skolebestyrelsen loppemarked
i skolegården på RG1.
en
Loppemarked
23
Noget ganske særligt på Rådmandsgades Skole
Den 8. november 1937 blev der stiftet en fond (RSV) på skolen. Det er altså 74 år
siden. Formålet var at kunne give eleverne noget ved fælles arrangementer.
Fonden eksisterer stadig og eleverne får:
Juice ved sportsarrangementer, julebolle, fastelavnsbolle, præmier ved diverse
konkurrencer, tilskud til sidste skoledags morgenmad, tilskud til lejrskole.
RSV får sine indtægter ved:
Overskud fra revy, banko, åbent hus, loppemarked og ikke mindst fra, at der bliver
betalt kontingent. Når man har betalt kontingent, får man et medlemskort og
indkaldelse til fondens generalforsamling.
1-12
1
0
2
t
oleåre
k
s
f
a
n
te
r res
o
f
n
a
pl
12
-01-20
3
0
012
-2011
9-02-2
21-12
1
Ferie
2
-201
-2012
11-02
09-04
2
1
-20
ie
31-03
Julefer
e
i
r
-2012
fe
30-04
Vinter
012
erie
1-05-2
0
Påskef
012
4-05-2
0
Fridag
-2012
17-05
1. maj
12 5-2012
edag
05-20
-0
8
g
1
a
St. bed
d
s
2 - 28
art
f
1
l
e
0
2
m
5
26-0
Kr. him
-2012
g
a
04-06
Frid
012 08-2012
rie
5-06-2
0
Pinsefe
2 - 12
1
0
2
6
30-0
Fridag
sdag
v
o
l
d
n
Gru
rferie
e
m
m
So
sive
ge
Alle da
inklu
Indskoling/mellemtrin: Rådmandsgade 22, 2200 København N, Tel. 35 83 05 78, Fax 35 85 03 46
Overbygning: Heimdalsgade 29, 2200 København N, Tel. 82 32 13 00, Fax 82 32 13 99
e-mail: [email protected], www.rmg.kk.dk
Guldbergsgade 99, 4, 2200 København N, Telefon 3530 5480
Redaktion
Lone Nissen, Lene Rønje & Lise Egholm
Foto: Lone Nissen m.fl., Design: Etcetera, Tryk: Arco
Rådmandsgades Skole
Tandklinikken