Undervisningsplan for Børnehaveklassen Årsplanen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets overordnede ”Fælles mål” for børnehaveklassen. Undervisningen i børnehaveklassen bliver tilrettelagt så børnene opnår både faglige og sociale færdigheder. Børnehaveklassen skal gøre børnene fortrolige med skolen og skabe fundamentet for den videre skolegang. Der bliver taget udgangspunkt i børnenes forudsætninger og skabes trygge rammer for dem i den ”nye verden”. Tilgangen til undervisningen i børnehaveklassen er undersøgende, eksperimenterende og legende. Læring gennem leg har en central rolle, både i emneforløb og den daglige undervisning. Fokus er på stadig udvikling af børnenes nysgerrighed, lyst og motivation for at lære. Holdninger til skolestart Det er blodig alvor at starte i skole. Børnene skal tages alvorligt. De skal opleve at deres bidrag er vigtigt. De er ikke bare små nuttede børn, men elever i gang med stor læring. På Ryparken Lille Skole gør vi meget ud af, at vi alle er en del af noget større, vi yder til fællesskabet. Vi yder sammen og i flok og lærer at hjælpe hinanden. På Ryparken Lille skole har børnehaveklassen nogle særlige opgaver. De skal fortælle datoen hver dag på morgensamlingen, og de er de første der fremlægger på skolemødet. Der er altså forventninger fra skolen til at børnehaveklassen er med. De har en rolle og plads at fylde, der får dem til at føle sig betydningsfulde. Individet har stort fokus i vores samfund og allerede som helt små oplæres børnene i at forholde sig til sig selv, at gøre sig selv til et produkt for udvikling. I skolen fokuserer vi i høj grad også på, at der er brug for, at børnene bestyrkes i at kunne begå sig sammen med andre, at de lærer at samarbejde, at kunne få venner og holde ved venskabet. Forståelsen for de andre er en nødvendig forudsætning for, at børnene kan få netop den individuelle hjælp og anerkendelse de har brug. Med den forståelse i bagagen accepterer de, at der bliver gjort forskel hvor det er nødvendigt. Vi kan nemlig ikke og ønsker ikke at bygge et millimeter demokrati. Det er ikke muligt at være retfærdig hele tiden, selv om vi gør os store anstrengelser. Udviklingen sker når opgaverne målrettes børnenes niveau. Nogle børn har brug for at få særlige funktioner i klassen, opgaver der giver dem selvtillid og gør dem synlige for de andre børn, mens andre allerede kommer i skolen og er i stand til at skabe sig en tydelig position. Det kan dreje sig om små aldersrelevante opgaver, så som hver dag at være den, der trækker gardiner fra eller hjælper med protokollen. For voksne kan disse eksempler virke som små uvæsentlige opgaver, men for et 6-årigt barn er det en stor betydningsfuld opgave som de vil gøre alt for at løse på bedste vis. Socialisering, sociale færdigheder og opdragelse At starte i børnehaveklasse er ud over faglig læring også en opdragelse til skolens hverdag og traditioner og til et helt nyt fællesskab med nye normer og regler. Skole kræver på nogle måder ensretning på den ene side og på den anden side individuel plads til at alle øver sig og får de udfordringer der passer til dem. De skal både lære det store fælleskab at kende, samt deres egen lille gruppe og få et tilhørsforhold til den. De skal mærke, at alle er vigtige for fællesskabet, og at vi alle betyder noget særligt for dette. Det kan man mærke ved, at der bliver lyttet til det man siger, og at der er plads til at man øver sig og bliver bedre, uden der bliver grinet af en. Børnene skal lære at løse konflikter og at tale ordentligt til hinanden mens de er i konflikt. Nogle konflikter løses med hjælp fra hele gruppen. I starten er det kun de implicerede, der er optaget af det, men når de tilhørende bliver adspurgt om gode råd til at komme videre er der altid mange gode og relevante bud. Via den fælles samtale om konflikten træner alle sproget, og der kommer ofte interessante informationer frem om sammenhængene i en konflikt. Det giver også en konkret oplevelse og forståelse af, at det er et fælles ansvar, at alle har det godt på skolen og i klassen. Andre gange bliver børn bedt om at løse en konflikt selv, fordi de også skal have muligheden for at øve sig uden, at der er voksne i nærheden. Det er vores erfaring, at de fleste af børnene allerede har mange redskaber til konfliktløsning, når de kommer, og dem skal de naturligvis bruge. De skal opleve en rummelighed og forståelse for ”at det ikke var med vilje”, lære at sige undskyld og trøste andre. De voksne laver ind i mellem små rollespil om adfærd og konflikter. Børnene synes det er sjovt, når de voksne træder ind i en rolle og det kan virke forløsende og give god baggrund for diskussion. Læreren har ansvaret for at styre og lede klasserummet. Læreren skal være flittig med anerkendelse og ros. Børnene ønsker at opnå både anerkendelse og ros og retter gerne en eventuel uheldig adfærd for at opnå det. Gruppearbejde: At arbejde i grupper er højt prioriteret fordi alle er i aktivitet, og fællesskabet genererer flere ideer, samtidigt med at også foregår en social træning. At arbejde i grupper er en del af opdragelsen til at tage ansvar for egen læring. Børnene arbejder i faste stamgrupper, der fortsætter gennem hele året. Det langvarige samarbejde betyder, at der skabes tryghed i gruppen og på den måde kan enkelte børn heller ikke ”gemme sig”og undgå udfordringer, da alle skiftes til at tage de opgaver, der er i gruppen. Børnene skiftes til at tegne eller skrive referat og til at fremlægge. Referatet består oftest af tegninger, da børnene endnu ikke kan skrive. Sidst på året er der nogle børn der skriver børnestavning. Grupperne arbejder i starten af året med et spørgsmål af gangen (eks.”Hvilke eventyr kender I?”.) Senere på året kan børnene holde styr på flere opgaver, flere spørgsmål på en gang. Derefter mødes vi i plenum, hvor der fremlægges. Grupperne arbejder selvstændigt og uden voksenindblanding i det omfang de kan. De får stor ros og anerkendelse for deres fremlæggelser og de svar, de er nået frem til. Det er med virkende til, at grupper der måske har pjattet lidt rigeligt, tager sig voldsomt sammen og gør deres bedste for at yde næste gang. I løbet af året arbejdes der også i ad hoc grupper. Sprog og udtryksformer I klassen skal der skabes et miljø, hvor der er mulighed for at bruge sproget, at opleve det talte sprog og skriftsproget, som vigtige kommunikationsmidler. Vi arbejder med sproglig opmærksomhed på alle planer fra sproglyd og bogstaver til den gode fortælling og børnenes egne fremlæggelser. Følgende konkrete aktiviteter indgår i arbejdet:        Lære rim og remser med henblik på at lytte til rytmen i sproget Børnene skal øve sig i at lytte til andre og stille relevante spørgsmål til det hørte Lyttelege, rollelege/drama. Bogstaver, børnene stifter bekendtskab med bogstavernes lyd og form. Forskellen mellem vokaler og konsonanter, der arbejdes med stavelser, ord, sætninger. Øve skrive - læse retning Højtlæsning, fortælling, genfortælling Børnene skal i starten af året bruge ”legeskrivning” og efter nytår skal de arbejde med ”Børnestavning” Billedbøger/ frilæsnings bøger. Kreative aktiviteter, tegne, male, klippe, klistre osv.    Samtalen har høj prioritet, igennem året bliver børnene markant bedre til at fortælle en sammenhængende historie og til at lytte til hinanden. Hver dag er samling i minikrogen. Nogle gange er den kort andre gange lang afhængigt af hvad børnene bringer ind. Eks. spurgte et barn en dag om ”hvad madro er ” det blev en lang snak. En anden dag skulle et barn rejse til Jylland og det gav anledning til at tage Danmarks kortet frem, hvilket medførte en længere snak om Danmark og særlige steder i landet. Skolemøderne skal forberedes ugentligt. De fælles emner forberedes i klasserne og refereres/drøftes på skolemødet. Der ligger en særlig udfordring i at gøre demokratiet forståeligt for de yngre børn. Spørgsmålene de skal tage stilling til skal være afgrænsede og tydelige. Selvom det er indimellem kan være svært for børnehaveklassen at forstå hvad der sker på skolemøderne, giver børnene udtryk for, at de oplever det som meget vigtigt at deltage. En af måderne vi udfordrer børnenes mundtlighed er gennem ” Den hemmelige taske”. Børnene medbringer på skift en ting fra hjemmet, som de fortæller om. De andre børn må efterfølgende stille spørgsmål, men ikke kommenterer med egne oplevelser eller erfaringer. Der er i denne opgave rigtig meget læring for alle børnene. Det barn der skal fortælle om sin ting, skal forberede sig og huske de gode og spændende historier. Dernæst skal barnet fremlægge for resten af klassen. De andre børn skal lytte aktivt og undervejs tænke over, hvilke spørgsmål de vil stille. I børnehaveklassen har vi næsten altid gang i en kapitelbog. Højtlæsning er med til at udvide børnenes ordforråd. Det giver dem en verden af ord og deres sprog bliver mere nuanceret. Desuden er det en fælles oplevelse, hvor man kan grine og gyse sammen Matematik Vi arbejder for at udbygge børnenes naturfaglige forståelse og udvikle deres interesse og nysgerrighed. Dagligt starter vi samlingen i klassen med at tale om dato og ordner klassens kalender. Vi taler også om vejret og årstiderne. Børnene skal bl.a. arbejde med tal/tælleremser, konkrete regnestykker i konkrete situationer og geometri (former og figurer). Vi lægger stor vægt på den legende tilgang. Vi spiller bl.a. tælle- og sorteringsspil og de konkrete opgaver tager udgangspunkt i den konkrete virkelighed omkring børnene. Vi arbejder også med at udvikle børnenes begyndende matematiske sprog. Børnene arbejder i opgavebogen ”TRIX” fra august til jul, hvor den skal være færdig. Målet er at:  Gøre børnene fortrolige med tallene 0-10 - Plus og minus stykker med tallene 0-10  Lige og ulige tal - Skriveretningen på tal. · Tælle genstande. · Kende og anvende terningers symboler for tallene 1 – 6. · Kendskab til addition ved hjælp af konkrete materialer.  "Klokken”  Kunne anvende begreberne højre/venstre, foran/bagved, over/under, større/mindre,  høj/lav  Have kendskab til begreberne firkant, trekant, cirkel. De praktisk/ musiske fag På Ryparken Lille Skole vægtes arbejdet med de praktisk / musiske fag højt Billedkunst I billedkunst arbejder vi med en overordnet målsætning om, at børnene skal have mulighed for at udforske mange forskellige teknikker. Vi lægger vægt på, at der skal stilles krav til deres arbejde. Når vi f.eks. arbejder med akvarelbilleder, lærer børnene bl.a., at billedet skal holdes indenfor og udfylde rammen på en meningsfuld måde. Sløjd Arbejdet i træværkstedet kan bidrage til at stimulere børnenes produktive og skabende evner og støtte deres motoriske udvikling. Det er vigtigt at værktøj er i orden og at træet passer til de små børns kræfter. De skal opleve glæde og succes med deres træarbejde. Børnene skal lære at arbejde i værkstedet og behandle værktøjet med respekt. Musik Børnene kommer til skolen med en umiddelbar musikglæde, som der skal bygges videre på ved at udtrykke sig musikalsk, både sammen og solo. I de små klasser hænger leg, bevægelse og musik sammen. I børnehaveklassen får børnene et begyndende kendskab til de musikalske byggesten: Puls, rytme, klangfarver, dynamik. Vi inddrager forskellige rytmeinstrumenter til ledsagelse af sange, bevægelse og leg. Eleverne udvikler og skærper deres evne til opmærksomhed, koncentration, lytning og samarbejde. Se i øvrigt årsplanen for de mere konkrete mål. Rytmik Rytmik er sjov undervisning, hvor man kan opleve nye sider af sine kammerater. Rytmik er fælles oplevelser og træning gennem leg. Gennem leg og aktiviteter, skal vi sikre at børnene bruger kroppen på mange forskellige måder, både finmotorisk og grovmotorisk. Hvad angår bevægelse og motorik, bruger vi konstant det legende som udgangspunkt for vores aktiviteter. Børnene træner muskelstyrke, koordination og udholdenhed. I løbet af et skoleår mærker børnene på deres egen krop, at det at bevæge sig og bruge sin krop rykker. De oplever en hurtig succes og at det nytter at øve sig for at blive bedre til noget. Børnene rykker ved grænser og opnår motoriske færdigheder, som de ikke troede de turde kaste sig ud i f.eks. at gå armgang eller slå vejrmøller. I rytmik arbejder vi også med at skabe nye legerelationer. En øvelse kan være at vælge en makker, der har samme højde som en selv. På den måde kan børnene få øjnene op for andre i gruppen, der måske kan være sjove at lege med. Samtidig med at matematikken øves gennem konkret forståelse af begreberne større end/mindre end, og at fornemmelsen for rum og retning hele tiden sættes på plads. Børn der kan være motorisk urolige oplever sejre i salen, hvor det er kroppen og brugen af den der er i fokus. Naturfag Der arbejdes hen imod at børnene bliver opmærksomme på alle sanser. Hovedvægten i undervisningen lægges på undersøgende, eksperimenterende og legende aktiviteter. Undervisningen skal styrke børnenes opmærksomhed på naturfaglige hverdagsfænomener og inddrage deres umiddelbare iagttagelser i samtale. Børnene opfordres til, at lægge mærke til naturfaglige fænomener i hverdagen og stille spørgsmål til og tale om deres iagttagelser. Vi arbejder med kendskab til årets og døgnets gang og til begivenheder i naturen. Vi arbejder med begyndende kendskab til dagligdagens ressourcer som vand, elektricitet og affald. Vi arbejder med begyndende kendskab til kroppens funktioner, herunder betydning af god hygiejne. Vi arbejder med begyndende kendskab til sund kost. Hovedvægten i undervisningen lægges på undersøgende, eksperimenterende og legende aktiviteter. Evalueringsformer og forældresamarbejde Vi lægger meget stor vægt på, at vi hele tiden er i stand til at følge det enkelte barns udvikling og dokumentere det, således at vi også er i stand til professionelt at kommunikere det til forældrene. På den måde sikrer vi det bedste udgangspunkt for at samarbejde med forældrene om barnets fortsatte velfærd og udvikling. - 2 gange årligt laver børnene en KTI test (Kontrolleret Tegne Iagttagelse) - Alle emner evalueres i grupper med efterfølgende fremlæggelse for resten af klassen - Forældresamtale i starten af skoleåret efter behov - 3 forældremøder om året - 1 forældresamtale i januar måned. Hvert barn udfylder et samtaleark inden samtalen - Løbende forældresamtaler, hvor der opstår behov I øvrigt er det vores mål for forældresamarbejdet, at forældrene    opnår et godt kendskab til skolen deltager i diverse arrangementer, således at børnene oplever en sammenhæng i deres liv i skolen og hjemme, og at skolen og forældrene konkret samarbejder i dette samarbejde når frem til, hvordan de bedst kan støtte børnene i deres skolegang