Se programmet i pdf.

VIDA seminar: Digitalisering – fra dinosaur til gazelle?
Temaet for årets seminar er digitalisering.
Hvad indeholder Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi? Og har disse initiativer betydning for
mig?
Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Statens Arkiver giver hver deres bud på hvilken
betydning digitalisering har for vækst, produktivitet og udfordringerne ved at blive et digitalt
samfund.
Eftermiddagens program konkretiserer muligheder og udfordringer for de enkelte borgere eller
brugere af digitale systemer. Hvordan håndterer en storkommune den digitale udfordring og hvad
betyder vores nye digitale muligheder for informationsflow og dokumenthåndtering.
Endelig - kan der sættes en teoretisk ramme for, hvad der motiverer mennesket i den digitale
verden. En teori der angiver hvordan en dinosaur bliver til en gazelle!
Program
9:00-9:45
Indskrivning
Morgenkaffe og te med friske croissanter
9:45-10:00
Velkomst ved Bo Nilsson, formand for VIDA
10:00-10:45
Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Den digitale vej til
fremtidens velfærd.
Oplæg af Jens Krieger Røyen, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen.
Danskerne bruger deres computere, mobil-telefoner og internettet hver dag. De
mange nye digitale muligheder har på kort tid forandret hverdagen for mange
borgere og virksomheder. På samme måde i den offentlige sektor, hvor Danmark
er blandt de lande i verden, der er kommet længst med at bruge it og ny teknologi
til at forny og forbedre velfærdssamfundet.
Med denne nye fælles digitaliseringsstrategi ønsker Regeringen, kommuner og
regioner at sætte endnu mere fart på at anvende digitalisering til at forny den
offentlige sektor og gøre den mere effektiv. Vi skal bruge vores digitale
førerposition til at tage de næste store skridt på den digitale vej til fremtidens
velfærd.
10:45-11:30
Giver digitalisering øget produktivitet?
Oplæg af Anja Skadkær Møller, Team analyse, Erhvervsstyrelsen.
Anja Skadkær Møller vil gøre rede for den undersøgelse, der er blevet lavet i
samarbejde med CBS om sammenhængen mellem digitalisering og virksomheders
produktivitet. Undersøgelsen giver for første gang helt konkrete danske resultater
for sammenhængen mellem digitalisering af virksomheder og deres
produktivitet. Analysen har dannet afsæt for flere nye projekter, der er under
udarbejdelse, som også vil blive introduceret.
11:30-11:45
Pause
VIDA seminar: Digitalisering – fra dinosaur til gazelle?
11:45-12:30
Statens Arkiver tager temperaturen på den offentlige forvaltning
Oplæg af Else Hansen, ph.d., seniorforsker. Arkivar ved Rigsarkivets Bevarings- og
Kassationsafdeling. Redaktør af "Nyt om informationer og systemer i det
offentlige", som udgives af Statens Arkiver.
Gennem arbejdet med at sikre sporene af den moderne forvaltning får Statens
Arkiver en unik viden om forvaltningens informationshåndtering. I disse år er
sammenlægninger, ressortomlægninger og fusioner inden for det offentlige en
særlig udfordring. I oplægget omtales forskellige muligheder for at få systemer og
data sikkert gennem disse større organisationsændringer, ligesom andre emner fra
"Nyt om informationer og systemer i det offentlige" vil blive omtalt.
12:30-13:15
Frokost: 100% sund og nordisk inspireret frokost buffet
1 drikkevare
13:15-14:15
En storkommune digitaliserer
Søren Kristensen, Afdelingschef for Digitalisering og IKT i Hillerød Kommune
Digitalisering i en kommune favner mange områder og interesser. Fra at have
haft fokus på konsolidering af den nye kommune efter kommunalreformen i 2007
har vi ny fokus på fjerde generation af en it-strategi : vores lokale udgave af den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Det omfatter arbejde med obligatorisk selvbetjening, grunddata, effektiv
borgerservice, arbejde med velfærdsteknologi, udbygning af infrastruktur med
videre…… Det gør vi i samarbejde med andre kommuner, kommunernes
Landsforening, KOMBIT A/S m.fl. Jeg viser nogle eksempler på, opnåede resultater
og udfordringer……..
14:15-14:45
Eftermiddagskaffe og te med friskbagt kage
14:45-15:45
Mennesket og digitalisering.
Oplæg af Bjerne Hansen, partner i ESDH-Specialisten.
Digitalisering er skabt af mennesker, men opleves ikke altid som at den er skabt for
mennesker. Ofte rettes fokus mod systemer og økonomi, hvilket betyder at man
overser hvem, der skal bære forandringerne igennem.
Ofte skal kulturer ændres og arbejdsgange omlægges, ansvar omplaceres og ikke
mindst skal man lære de nye systemer at kende, som kan betyde at et nyt ”sprog”
skal læres og gamle betegnelser skal oversættes til nye. For at en sådan
implementering kan blive en succes, skal man have den enkelte medarbejder med.
Som regel når der sker forandringer, vil der være en naturlig modstand og
utryghed blandt medarbejderne. Bjerne Hansen vil igennem oplægget tale om de
menneskelige faktorer som er vigtige at være opmærksom på i en sådan proces.
Bl.a. noget af det modstandspotentiale forandringer kan skabe og hvad man kan
gøre for at imødegå dette og skabe de optimale betingelser for implementering af
nye systemer.
VIDA seminar: Digitalisering – fra dinosaur til gazelle?
15:45-16:00
Pause
16:00-17:00
Motivation og spilteori – en ramme om digitalisering?
Thomas Schlichting, Chef for ITMEDIA, Det Humanistiske Fakultet på Københavns
Universitet.
Feedbackstrukturer spiller en væsentlig rolle i den success sociale medier og
online spil har fået. Jeg tror der er en vigtig pointe i at forstå disse
feedbackstrukturer i forhold til den professionelle kontekst vi er i og lære at
indtænke dem i den måde vi kommunikere, arbejder, uddanner os på.
Jeg vil forsøge at vidergive den inspiration og viden jeg har fået fra mit arbjede
med at forstå motivationsmekanismerne i sociale medier.
I foredraget vil jeg komme vidt omkring og på mystisk vis samtidig give svar på
følgende spørgsmål:
Kan vi bruge den motor som driver social medier til andet end at tabe penge på
facebook?
Hvad har ludomani med email at gøre?
Hvordan undgår man at spise en skumfidus?
Hvorfor skal man give brandhaner et navn?
Hvem er den smarteste person i lokalet?
17:00-18:00
Et glas bobler i udstillingslokalet
Med udstillingen Errós mekanik bevæger vi os ned i den islandske kosmopolits
maskinrum. Errós kreative proces er tæt knyttet til teknikkerne collage,
assemblage og montage, som er gennemgående i stort helt hele hans værk siden
slutningen af 1950'erne og frem til i dag.
18:00-21:00
Aftenmenu
Lakse pate med røget laks med krydderurtesauce, salat og rugbrødskrymmel
Grambogård okseculotte ølbraisserede med Pale Ale
Sauce af barisser lag, gulerødder i variation, små dild kartofler, grønsalat
Dronningeæbler med vaniljecreme
3 drikkevarer