November 2013 - Retten til liv
Medlemsblad for foreningen Retten til Liv Liv 16. årgang • nr.3 • november 2013 Korsmark og ChooseLife-kampagne brød muren af tavshed 6 Politikerne undveg abortdiskussionen – igen 8 Censur med modsat virkning 9 Ærlig aborttilhænger 10 20 år med Retten til Liv: Interview med stifteren 14 Mødt med fordømmelse 2 Retten til Liv vil: forsvare det ufødte menneskes enestående værdi og ukrænkelige ret til livet. kæmpe imod dansk lovgivning, der tillader drab på ufødte. arbejde for bedre støtte til den uplanlagt gravide, der står i en sårbar situation. hjælpe kvinder, som lider efter en abort. syn og etiske problemstillinger i forbindelse med abort. Vi tilbyder derfor undervisning og foredrag og producerer relevante materialer. skabe debat: Abortsagen må ikke blive glemt. Alle opfordes til at tage aktivt del. Vi sætter den fri abort til debat. Vi arrangerer høringer og konferencer og deltager aktivt og målrettet i debatten i dagspressen og på internettet. undervise: Der er brug for viden om fosterets udvikling, det kristne menneske- demonstrere: Når ord ikke rækker længere, må man gå på gaden. Vi ønsker med symbolske handlinger og billeder at vække vort folk til at se abortens barske virkelighed i øjnene og tage ansvar for det ufødte barn. rådgive: Ingen skal stå alene i valget mellem barn eller abort. Derfor driver foreningen Abortlinien, hvor der hver aften er mulighed for anonym telefonrådgivning samt tilbud om at knytte kontakt til netværk for den sårbare gravide/mor. Retten til liv Sekretariatet Økonomi Sekretariatet Cedervej 1, Stjær 8464 Galten Landssekretær Ellen Højlund Wibe Cedervej 1, Stjær, 8464 Galten Tlf. 47 52 44 84 [email protected] Regnskabsfører Bodil Kousgaard Fomsgaard Oldagerparken 32 6900 Skjern Tlf. 97 35 44 43 [email protected] Abortlinien Web Leder af Abortlinien Psyko- og familieterapeut Bente Holmgaard Gartnervænget 10, Nr. Søby 5792 Årslev Tlf. 22 98 44 66 [email protected] Webredaktør Kerstin Hoffmann Ørslevklostervej 76 7840 Højslev Tlf. 97 52 04 94 [email protected] Medlemsskab Årskontingent: Enlige.............................................. kr. 125,Ægtepar ......................................... kr. 200,Unge under 18 år og studerende ................................. kr. 50,Giro:.............................................+1-923-8417 Netbank: Handelsbanken 7625 1359220 Redaktion Anders Sune Hansen, Anders Peder Ryttersgaard Rønn, Søren Stidsen, Vibe Hellmund og Ellen Højlund Wibe (redaktør) Grafisk design: Graphic Care Tryk: Øko-Tryk Oplag: 2.000 stk. ISSN: 1902-4967 Telefonrådgivning: 48 39 48 48 åben hver dag mellem kl. 19.00 og 22.30. Brevkasse: www.abortlinien.dk/brevkasse Mailrådgivning: [email protected] www.abortlinien.dk www.rettentilliv.dk Bestyrelse Formand: Roland Knudsen, læge tlf. 66 14 90 13 Næstformand: Anders Peder Ryttersgaard Rønn, lærer tlf. 26 36 98 20 Anders Sune Hansen, gymnasielærer. tlf. 86 72 00 76 Edel Holst Nielsen, lærer, tlf. 66 19 48 06 Ove Nielsen, plejehjemsleder, tlf. 97 35 21 66 Per Damgaard Pedersen, sognepræst, tlf. 24 40 48 28 Hanne Kjærgård Rønn, jordemoderstuderende, tlf. 60 46 78 28 LIV • november 2013 Leder 3 Alle talte om abort! Retten til Liv brændte igennem i medierne med både Korsmarken og ChooseLife-kampagnen i en grad, vi ikke havde turdet håbe på. Der er næppe det voksne menneske i Danmark, der ikke nu ved, at der findes en forening som Retten til Liv, og dette har bl.a. bevirket mange nye medlemmer og fornyet opbakning. Abort er blevet diskuteret i alle mulige sammenhænge: i klasseværelset, på arbejdspladsen, i studiegruppen, mødregruppen, byrådet, i privat sammenhæng, på Facebook osv. Vi er dybt taknemmelige og, indrømmet, også lidt stolte over, at det i den grad lykkedes med synligheden. Vores fornemmelse er også, at der er sået tvivl om nogle af aborttilhængernes argumenter. Debatten har rokket ved hidtidige fastlåste tankemønstre og til en vis grad skabt fornyet fokus på barnets rettigheder. Artiklen side 9 er et godt eksempel på, at tilhængerne godt er klar over, at vi jo har logikken og det videnskabelige belæg på vores side ved at hævde, at der er tale om et menneske fra befrugtningen. Debatten er mao. trukket et skridt tættere på det centrale: Barnets selvstændige værdi og ukrænkelighed kontra lovgivningens / morens ret over barnets skæbne. Det, man ikke taler om, gør mindre ondt, end det, man taler om. Det er tanken bag fornægtelsen af den virkelighed, man ikke kan holde ud at være sammen med. Derfor reagerer mange med voldsom vrede, når vi med kampagnen kaster sandhedens skærende lys ind over dette tabubelagte område. Smerte kan udløse vrede. Men vi tror også på, at kun sandheden kan løse op for smerten og skylden - selvom det kan være en hård proces. Korset står centralt i kampagnen. Korset hvor ethvert menneske kan søge tilgivelse og trøst. Det var der en kvinde, der gjorde på Korsmarken en dag, da hun lagde en buket blomster ved et af korsene sammen med et brev til det barn, hun aldrig glemmer. Korsmarken har dermed også været en hjælp for kvinder til at bearbejde skyld og sorg. Ellen Højlund Wibe, landssekretær En dag lå der ved et af korsene et kort, som en mor har skrevet til sit barn. TAK! ”Tak er kun et fattigt ord”, lyder det i en sang. Den sang vil vi gerne synge med på og dermed udtrykke vores store taknemmelighed over offerviljen fra vores bagland, som indsamlingen til Korsmarken har vist. Næsten 200.000 kr. gav sær-indsamlingen! Uden jeres mange bidrag, små som store, havde vi ikke kunnet bære dette igennem økonomisk. Og dermed var den vigtige debat ikke blevet til noget. Vi er også meget taknemmelige over Borgfondens meget store donation til ChooseLife-kampagnen. Uden deres økonomiske støtte havde vi ikke kunnet gennemføre den del af kampagnen. NB. Husk at indberette CPR.nr. til kassereren for at få fradrag. Bodil Fomsgaard LIV • november 2013 Nyt fra foreningen 4 Boom i besøg på hjemmesider Den ny hjemmeside 16000.dk, oprettet i forbindelse med Korsmarken, som fortæller, hvad vi vil med den, ligger på 6. uge stadig med omkring 1000 besøg dagligt! Tilsammen næsten 55.000 besøg. 2/3 af besøgene kommer fra mobiltelefoner. Også ChooseLife-videoen er oppe på 66.000 seere, foruden alle dem, der nåede at se den i biografen, samt ikke mindst de mange der så den indtil flere gange på TV. Retten til Livs og Abortliniens hjemmesider oplevede også en stor stigning i besøgstallet de uger, kampagnen kørte for fuldt blus, men er nu nede på normalen med ca. 150 daglige besøg. -ehw Retten til Livs reaktion på Vejdirektoratet og kommunens påbud Retten til Liv blev få dage efter Korsmarksaktionen pålagt at fjerne korsene på marken, bl.a. på baggrund af klager fra folk. Foreningen har i deres høringssvar lagt vægt på, at Vejdirektoratets påstand, om at korsene og bannerne var opstillet i ”propagandaøjemed”, var usaglig og udtryk for en rent subjektiv vurdering. Vejdirektoratet bør alene forholde sig til objektive forhold omkring trafiksikkerheden ol. Og med henvisning til hvad der ellers placeres tæt på motorvejen, bl.a. lysende og blinkende reklameskilte på den modsatte side af vejen, må korsene regnes for beskedne bagateller set ud fra en objektiv synsvinkel. Læs begge høringssvar på www.rettentilliv.dk Når korsene indenfor den nærmeste fremtid bliver fjernet, er det således ikke pga. myndighedernes påbud om dette, men fordi det hele tiden har været planen, at korsmarken kun var en midlertidig markering. Men en markering der har skabt historie! -ehw Politianmeldelse af falsk foto I kølvandet på den store opmærksomhed på abortsagen har der også været mange mere eller mindre aggressive reaktioner, især på det sociale medie Facebook. En af de meget grove af slagsen var et helt igennem forfalsket billede. En fiktiv plakat bag på en fiktiv bus og en forrykt udtalelse lagt i munden på Retten til Liv. Og så foto af en af deltagerne på Korsmarksdagen. Billedet virkede så ægte, så det affødte en storm af aggressive mails. Måske ikke så sært, hvis man faktisk troede på, at udtalelsen stammede fra os. Manden bag det falske foto har overfor TV2 udtalt: ”Det var en gennemgående harme og en mavefornemmelse af, at det er forkert, at en religiøs propagandaforening kan få deres usandfærdige budskaber frem i det offentlige rum, der fik mig til at lave billedet”. Foreningen har anmeldt falskneriet til politiet og desuden udsendt en dementering via pressemeddelelse. Man afventer i skrivende stund politiets tiltag. -ehw One of Us Vi er i mål, som de første i forhold til udnyttelsen af EU-Borgerinitiativet. Oven i købet langt over det krævede antal underskrifter; næsten 1,8 million underskrifter. Danmark nåede 78 % af sin andel, hvilket er pænt set i forhold til andre ikke-katolske lande. En STOR TAK til alle som har hjulpet med at indsamle underskrifter. I november måned mødes alle tovholderne fra de 27 EU-lande i Polen for at drøfte det videre forløb. Mere herom i næste LIV. -ehw LIV • november 2013 Korsmarken – i billeder 5 K o rsmark e n Maskinhallen helt fyldt op efter 3 lørdages arbejde med at skrue korsene sammen Korsene flyttes fra hal til vogn til mark Det krævede noget af logistikken at få samme afstand mellem korsene Iben Thranholm gjorde op med 40 års argumenter for abort Stemningsfuld trompetspil afløste stilheden Kransenedlæggelse og derefter 1 minuts stilhed for de ufødte 8000 besøg på 16000.dk allerede første dag LIV • november 2013 Korsmarken - analyse 6 Politikerne undveg abortdiskussionen - igen 16.000 kors ved motorvej E45 fik både medier og meningsdannere op i det røde felt. Men ingen turde sætte spørgsmålstegn ved loven om fri abort. Alligevel blev abortsagen sat på dagsordenen. • Af Svend Løbner, præst, journalist og direktør for Kirkeligt Medieakademi. Kørte man halvsovende på motorvejen mellem Vejle og Horsens den 21. september, kunne man et øjeblik tro, at man var havnet i Normandiet i Frankrig. Et mylder af hvide kors blev placeret i lige linjer og minder til forveksling om de kors, der er sat til minde over de faldne allierede soldater under 2. Verdenskrig, hvor D-dag gav et afgørende nederlag til Nazityskland. Men her ved motorvej E45 er det 770.000 danskere, der bliver mindet. Det er nemlig det antal aborter, der er foretaget i Danmark i de 40 år, der er gået, siden loven om den fri abort trådte i kraft. 16.000 kors på en stubmark ved Hedensted minder motorvejens 46.000 daglige bilister om det antal fostre, der hvert år må lade livet på frisindets alter. Manifest, tale og krans Foreningen Retten til Liv står bag arrangementet, hvor 500 frivillige allerede inden kl. 9 går i gang med at banke de 16.000 kors i jorden. Traktorer med vogne kører ud med korsene, hvor nogle læsser korsene af, mens andre placerer dem i snorlige rækker. Kl. 13 er alle korsene rejst, og deltagerne går omkring på marken og reflekterer over en virkelighed, der i gru overgår fantasien. Kl. 15 bliver et manifest læst højt af landssekretær for Retten til Liv, Ellen Højlund Wibe. Kort efter træder teolog og journalist Iben Thranholm op på den interimistiske scene og taler overbevisende om fostret som selvstændigt individ. Herefter foretager forsamlingen en højtidelig kransenedlæggelse for de mange tusinde små babyer, som samfundet helst vil glemme ledsaget af smukke toner fra vemodigt trompetspil. Vejdirektoratets fejlvurdering Stemningen er – trods den tragiske symbolik - god denne solskinsdag med skyer i det fjerne. Det er på en måde rart at gøre noget for de ufødte, noget, der kan tiltrække mediernes og dermed befolkningens opmærksomhed om den organiserede forbrydelse mod menneskeheden, som abort er. Men medierne viser sig at være mere optaget af, om det overhovedet er lovligt at opsætte korsene ved motorvejen. De fleste medier bringer Retten til Livs pressemeddelelse som foromtale, men de færreste dækker og diskuterer selve abortproblematikken. Det lykkes dog Iben Thranholm at få en velargumenteret kronik i Politiken, og hun bliver bl.a. interviewet på P1. Men Vejdirektoratet kalder korsene propaganda, farligt for trafikken, og forlanger korsene fjernet i løbet af 14 dage. Tilbage står spørgsmålet: Hvorfor må virksomheder placere plakater, skilte og sågar flyvemaskiner ved motorveje, når de enkle og dekorative kors ikke må stå der? LIV • november 2013 Korsmarken - analyse 7 Mediernes overspringshandlinger Der er to mål i PR-virksomhed: At sætte en sag på dagsordenen og formidle et hovedbudskab. Det lykkedes for Retten til Liv at sætte abortsagen på dagsordenen. Det lykkedes også Iben Thranholm at formidle hovedbudskabet, at mennesket er unikt fra undfangelsesøjeblikket. Men spørgsmålet er, om kampagnen fik danskerne til at nå ind til at diskutere kernen af problemet omkring abortsagen. Medierne og meningsdannerne havde jo travlt med overspringshandlinger. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) skrev på sin Facebook-profil: ”Synes, det er langt ude at der i dag opsættes hvide kors langs vejene. Fri abort er en del af ethvert frit samfund. Fri os fra de bedrevidende moralske kvababbelser”. Mette Bock (L) giver hende en mild reprimande – også på Facebook: ”De 16.000 kors… får nogle til at erklære, at det er for langt ude, og at diskussionen ikke burde rejses. Jeg er klar fortaler for fri abort. Men også klar fortaler for, at modstanderne må tilkendegive deres modstand”, skriver hun. Afsporede korsene abortdebatten? Kristeligt Dagblad skriver på lederplads, at korsene afsporer debatten: ”Man placerer en kollektiv skyld, men der er ingen lindring, ingen forsoning, for de hundredetusindevis af kvinder, som har fået foretaget aborter.” Alligevel giver avisen LIV • november 2013 Retten til Liv ret i, at abort frarøver et menneske muligheden for at leve, og at der derfor bør kæmpes ”fra hus til hus” for at redde så mange liv som muligt. Korsmarken satte altså den fri abort på dagsordenen og provokerede lederskribenten til at diskutere sagen. Dertil kommer informationsværdien ved at fx TV Avisen på DR1 i den bedste sendetid fortalte om eventen og oplyste danskerne om, hvor mange aborter, der årligt foretages i Danmark – og er blevet foretaget i 40 år. Derudover bragte også den efterfølgende sag med Vejdirektoratet og hærværket med de få hundrede væltede kors nogle dage senere Korsmarken på mediernes dagsorden igen i DR, TV Syd og adskillige andre medier. Ud af fornægtelsens tåger For kristne insidere kan det undre, at medier og meningsdannere problematiserer selve Korsmarken og kommenterer konfliktstoffet i den forbindelse i stedet for at tage abortsagen op, diskutere den og i sidste ende gør noget ved det horrible store antal fosterdrab i Danmark. Det kan kun tolkes som undvigemanøvre, når det er mere bekvemt for fx TV 2 at tale om, hvor farligt det kan være for trafikken, at de 16.000 kors står ved motorvejen. Landssekretær Ellen Højlund Wibe analyserer meget præcist i ugeavisen Udfordringen, at samfundet helst vil glemme aborterne, og at det derfor er stort, at Korsmarken nu trækker de ufødte børn ”ud af mørket og fornægtelsens tåger”. Choose Life kampagnen 8 Censur med modsat virkning! Som det nok er læserne bekendt, har Retten til Liv markeret 40-året for indførelsen af den fri abort i Danmark med to store tiltag: Korsmarken samt ChooseLife-kampagnen, en reklame for Abortlinien, der har kørt i lokalradioer og biografer samt hængt som plakater ved udvalgte busstoppesteder i landets fire største byer. ABORT gør dig ked af det Chooselife.nu er også navnet på en ny hjemmeside (blogsite), oprettet til formålet. Kampagnens slogan er: ”Abort gør dig ked af det”, og den opfordrer kvinder, der overvejer abort, til at vælge barnet og søge hjælp på hjemmesiden, som så også henviser til Abortlinien. DER ER EN ANDEN UDVEJ ”Du er gravid – og...det var ikke lige meningen. Du overvejer abort, for du er bange. Og ja, du kan godt fjerne dit barn, men...det er bare det...er det det, du ønsker? Du vil jo altid kunne huske det lille hjerte, der slog inden i dig. Dit barns. Heldigvis, så er der en anden udvej – for der er faktisk nogen, der rigtig gerne vil hjælpe dig. Du skal gå ind på chooselife. nu. Choose life - nu«. Ellen Højlund Wibe skrev flg. om sagen på kristendom.dk: ”Som en ekspert fra reklamebranchen, Anthony Aconis, rigtigt sagde til TV2 News tirsdag, så er filmen i sig selv fuldstændig harmløs, så problemet er mere de ting indeni os, som reklamespottet piller ved. Til forskel fra andre reklamefilm har vi et etisk ærinde, og det er vi så uvante med som danskere, så reaktionen bliver, som den gør. Der må for alt i verden ikke sættes spørgsmålstegn ved abort. Biograferne har bøjet sig for "folkets" krav - og udsigten til svindende indtægt den næste uges tid - og indført censur. LAYOUT & ART DIRECTION: CARSTEN HERHOLDT Biografreklamen skulle have kørt i to uger, men ganske uhørt blev det taget af allerede efter en uge pga. usædvanligt mange klager fra biografgængere, der fandt emnet for ømtåleligt og nærgående. I reklamen ser man en kvinde, der som i vægtløs tilstand ligger i fosterstilling og med hovedet nedad (det samme billede som ved busstoppestederne), mens en kvindestemme til behagelig musikledsagelse siger: CHOOSE LIFE.NU - videsignet vil gerne hjælpe dig Chooselife-kampagnens foto, af Brand Experience Designer Carsten Herholdt. Når det er sagt, var vores hensigt først og fremmest at hjælpe kvinderne ved at pege på en alternativ løsning til abort. Vi tager hendes følelser alvorligt, og jeg er ikke i tvivl om, at de sætninger, der siges i reklamespottet, lagt i munden på en gravid kvinde, rammer plet.” Det forunderlige er imidlertid, at fjernelsen af reklamen vakte stor opsigt i den landsdækkende presse, som viste klippet indtil flere gange på TV og lagde den ind på deres hjemmesider. Dermed er den blevet spredt i langt større grad, hvilket må siges at være særdeles glædeligt. - ash Se mere på http://politiken.dk/kultur/ Søg: biografer-fjerner-antiabort-kampagne-fra-laerredet LIV • november 2013 Korsmarken – klip fra pressen 9 Endelig en ærlig aborttilhænger! - men hvor chokerende! • Af Sune Hansen, gymnasielærer Læs lige følgende udtalelse, og gæt om den kommer fra en aborttilhænger eller en abortmodstander: ”når vi snakker om abortens væsen, er det logisk set tågesnak at trække grænser for, hvornår det er et menneske. Der er ikke andre logiske slutninger, end at det er det ved undfangelsen.” Udtalelsen stammer fra artiklen ”Aborttilhængerne styrker modstandernes kerneargument” og er skrevet af aborttilhænger Anna von Sperling, kulturredaktør ved Information, som kommentar i forbindelse med debatten om Korsmarken. (Information d. 4. oktober 2013). Det er befriende, at en aborttilhænger så ærligt indrømmer, at fosteret er et menneske, men det er chokerende, at hun fastholder retten til at slå det ihjel – for det gør hun ganske utvetydigt og uden nogen form for betænkeligheder: ”Jeg har fået to aborter. Jeg har forhindret to menneskeliv i at folde sig ud. Og jeg har aldrig fortrudt det. For følelsesmæssigt kan jeg faktisk godt rumme kompleksiteten i, at jeg har taget de to liv og samtidig skabt ét, der netop har lært at råbe hurra og elske pastaskruer.” At kunne rumme og leve med denne ”kompleksitet” at slå ihjel eller lade leve efter forgodtbefindende – er den spænding, det moderne, sekulære og humanistiske menneske lever i, men tilsyneladende ikke bliver anfægtet grundlæggende af – og det er chokerende. Man kan undres over dette klinisk-nøgterne syn på mennesket: at mennesket trods humanismens påstand om tolerance og menneskeværd, når det kommer til stykket alligevel ikke har nogen absolut værdi. Heri ligger en selvmodsigelse, men det skyldes, at livet betragtes som noget, der har relativ værdi: LIV • november 2013 "Livet er altså ikke ukrænkeligt for det moderne menneske; det er noget helt andet, der er ukrænkeligt, nemlig den enkeltes ret til selv at bestemme." ”For mig er livet nemlig ikke ukrænkeligt. Jeg er så uheldig, at jeg må gå gennem al tilværelsens ubærlighed uden en eneste guidende religiøs celle i min krop. Derfor bliver spørgsmålet om at give og tage liv moralsk, følelsesmæssigt, politisk og – først og fremmest – ad hoc.” Livet er altså ikke ukrænkeligt for det moderne menneske; det er noget helt andet, der er ukrænkeligt, nemlig den enkeltes ret til selv at bestemme. Det virker bare ikke logisk, at man kan have retten til at slå et andet menneske ihjel. Har dette andet menneske ikke også retten til beskyttelse mod at blive slået ihjel? Ikke ifølge en moderne forestilling om menneskerettigheder: ”Så: Jeg hedder Anna. Jeg har udøvet min ret til at afkorte menneskeliv. Og hvis der overhovedet findes en politisk kamp, som jeg er villig til at risikere mit eget liv for, er en god kandidat netop kampen for, at alverdens kvinder får den ret.” At ”krænke” denne ”menneskeret” til selv at bestemme anses for langt alvorligere end at slå et ufødt barn ihjel – det er det moderne menneskes chokerende påstand! Læs hele Anna von Sperlings artikel i Information fra den 4. okt. www.information.dk Kampen for livet 10 KAMPEN FOR LIVET 1. oktober er datoen for ikrafttrædelsen af loven om fri abort. Men det er også datoen for stiftelsen af Retten til Liv – 20 år senere. I år er det med andre ord 20 år siden Retten til Liv blev oprettet med sognepræst Orla Villekjær som initiativtager. LIV ser tilbage på starten og spørger, hvad det var, der drev værket. • Interview v. Ketty Dahl, lærer Orla Villekjær taler hurtigt og engageret. Han har ikke tabt gløden: ”Situationen dengang var ligesom i dag. Nej, snarere værre i dag. Men også dengang levede vi i et folk, der slår sine ufødte ihjel og driver klapjagt på de handicappede. Ofte spurgte jeg mig selv: hvad gør jeg? Jeg følte mig rådvild, men også fyldt af en forfærdelse over, hvad vi tillader ved abort og hvilket menneskesyn, der ligger bag. Jeg var for godt tyve år siden formand for Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, og i forbindelse med et årsmøde der slog det mig, at hvis vi virkelig mener, at barnet fra undfangelsen er et menneske, der har brug for beskyttelse, så burde der være et sted, man kunne mindes abortofrene, og hvor vi som kristne kunne sende et signal om, hvad vi mener om abortens rædsler. Jeg nævnte det i en af mine årsberetninger, og en del mennesker reagerede på det og bad mig gå videre med mine tanker. Jeg blev kontaktet af Henning Toft Bro, nuværende biskop, dengang ansat ved Radio Midt og Vest. Han lavede et interview med mig, og så accelererede det pludselig. Jeg puslede med ideen om at lave en park, hvor man kunne mindes ofrene for abort, og fra flere sider fik jeg nu opfordringer til at virkeliggøre det. Så kom visionen om at lave en fælleskirkelig forening, der kunne iværksætte det. Jeg tog kontakt til frikirkekredse, og efter et stort benarbejde lykkedes det at finde nogen, der delte holdningen. Så blev Retten Til Liv stiftet. Det gik stærkt; på kort tid fik vi over 1000 medlemmer. Men det er et kæmpe arbejde at få en forening til at fungere; heldigvis var der en god bestyrelse. Men det var ikke noget taknemmeligt projekt. Jeg røg gang på gang i medierne og fik verbale tæsk. F.eks. for at vise filmen ”Det tavse skrig” for konfirmander. Den handler om, hvordan man udfører en abort. Jeg blev udstillet som en, der ville forføre børnene. Jeg var så naiv, at jeg troede på, at når bare man sagde sandheden, så var det godt, men nu blev der lavet protest- skrivelser mod mig i mine menigheder. Jeg inviterede begge mine sogne til at komme at se filmen ved selvsyn. Mange hundrede mennesker mødte op. Da de havde set filmen, rejste den lokale læge sig og udtalte, at filmen var én stor løgn fra ende til anden. Jeg gik helt i chok. Folk ville ikke høre sandheden. Andre bad mig slappe af og gå hjem og grave have i stedet for at føre denne kamp. I mine to sogne blev flere konfirmander meldt ud i protest mod mig. Til gudstjenester bad jeg også for de ufødte, hvilket fik flere fra menigheden, også velmenende folk fra IM, til at bede mig om at stoppe med det. Men det ville jeg ikke. Når jeg om aftnen så på min sovende datter, Britt, som har Downs Syndrom, så spurgte jeg mig selv: vil du slås for hendes ret til at være her? Og svaret var entydigt ja! Nogle i menigheden ønskede at gøre livet så surt for mig som muligt for at få mig til at sige op, men heldigvis var der også en stor gruppe i menigheden, som bakkede op og bad for mig. Og efter nogle turbulente år kom konfirmanderne tilbage igen. LIV • november 2013 11 "Folk ville ikke høre sandheden. Andre bad mig slappe af og gå hjem og grave have i stedet for at føre denne kamp. " Retten til Liv gik med i protestmarcher mod abort i 1990’erne, hvilket gav stor mediedækning. Især marchen til Christiansborg, hvor mange af de 70 præster, jeg ringede til, deltog. TV fulgte os hele vejen. Det blev en voldsom oplevelse. BZ’ere kastede æg i hovedet på mig. Der var et massivt opbud af politi med vesir, men de greb ikke ind, før alle æg var kastet. Billedet af mig med æg, der drev ned over ansigtet, blev i øvrigt årets pressefoto og vist i alle medier. En dag tilbød Arne Munk os at låne en grund i Vedersø til en mindelund. Arne var en stor dynamisk kraft i arbejdet, også selvom vi ikke altid var enige i udtryksformen. I samtaler med Arne LIV • november 2013 Orla Villekjær klistret til med æg som BZ'ere kastede mod ham ved en demonstration. Billedet blev et af årets pressefotos. fandt jeg ud af, hvor markant Kaj Munk havde været imod abort, og at Vedersø derfor var et godt sted at etablere en mindelund. Folk rystede på hovedet af os, og der opstod slagsmål med det offentlige om grunden. Men omtalen gav også noget positivt. Jeg blev inviteret ud at tale mange steder, f.eks. til en paneldebat på Århus Universitet på jurastudiet om fosterets juridiske stilling. Jeg blev i den grad angrebet af de studerende og kaldt sort og middelalderlig, men jeg fik meget taletid. Kort tid efter ringede en af de studerende og sagde:” Kan du huske mig? Jeg var en af dem, der angreb dig hårdest til debatten? Jeg var ikke klar over, jeg faktisk var gravid på det tidspunkt, og min kæreste prøvede at presse mig til en abort, men jeg kunne ikke dræbe mit barn. Du havde ret i det, du sagde! ” Ja, er det ikke en solskinshistorie?! Ved en Jesus-march i Kolding kaldte jeg abortlægerne for bødler. Det udløste en voldsom reaktion, og igen gik medierne til angreb. Jeg blev ringet op af biskop Geil, som bad mig uddybe, hvad jeg mente. Jeg sagde, at definitionen Kampen for livet 12 på en bøddel er, at det er en, der er ansat af det offentlige til at aflive andre mennesker på det offentliges vegne. Geil sagde, at han godt kunne forsvare min definition af ordet, men så var medierne pludselig ikke interesseret længere. Geil forbød mig dog at bære præstekjole ved en demonstration mod abort, men faktisk tror jeg, han var ked af hele situationen. Han var under pres, måske fra kirkeministeriet. "Jeg oplevede det som et kald fra Gud, at jeg skulle gå ind i dette, og Han tog vare på mig, for ellers ville jeg have været helt psykisk ødelagt i dag. Men det har været hårdt for min kone og mine børn." Først bagefter ser man, hvor meget det har kostet at gå ind i kampen, men jeg føler alligevel, jeg er blevet beskyttet af Gud. Jeg havde den indstilling, at medierne og andre kunne banke mig alt det, de ville. Jeg ville ikke bøje mig! Hver gang jeg ser på Britt, min datter, ved jeg, det var rigtigt. Jeg oplevede det som et kald fra Gud, at jeg skulle gå ind i dette, og Han tog vare på mig, for ellers ville jeg have været helt psykisk ødelagt i dag. Men det har været hårdt for min kone og mine børn. Selvom de deler mine holdninger, så var det for hårdt hele tiden at blive forbundet med abortproblematikken og høre på de verbale tæsk, jeg fik. Retten til Liv satte dengang dagsordenen pga. den megen medieomtale. Retten til Livs arbejde har siden været mere konsoliderende, men Retten til Liv bør også være udadfarende, så vi sætter dagsordenen igen. Jeg er derfor meget spændt på Korsmarksaktionen. (Interviewet blev foretaget før den 21. september! Red.) Retten til Liv skal både være sorgbearbejdende og udadfarende. ske gennem partipolitik. Nej, forudsætningen er vækkelse, fornyelse og bøn. Det er vigtigt at se, at her i Danmark dæmoniseres tilværelsens inderste kerne, nemlig kærligheden mellem mand og kvinde og kærligheden mellem forældre og børn. Det er åndskamp. Vort folk befinder sig i en slags folkelig psykose. Ligesom hos tyskerne i 30’erne, hvor det er fuldstændig uforståeligt, at folk accepterede overgreb på deres nabo. I dag lukker vi øjnene for overgrebet på de ufødte. Jeg tror stadig på, at loven kan afskaffes, men jeg tror ikke længere, det vil At få øjnene op for sandheden er faktisk en byrde, der bliver lagt på os af Tale i Abortmindelunden inden Højesteret forlangte stedets genstande fjernet. Gud. Retten til Liv skal også fastholde de kirkelige bevægelser på sporet, for vi bliver så let handlingslammede. Mange kristne føler sig i dag afmægtige. Mange er konfliktsky og tør ikke gå ind i kampen. Andre har ikke det psykiske overskud, og andre igen mener ikke, de kan ”overleve” på deres arbejde, hvis de går markant ud med synspunkter omkring abortmodstand. Men det er vigtigt, at vi ikke taber mælet og resignerer, for resignationen er livsfarlig. Den medfører død. Derfor er der stærkt brug for Retten til Liv!” LIV • november 2013 Siden sidst 13 Smuk og eftertænksom junidag i Vedersø • Af Marianne Karlsmose, gymnasielærer Ca. 70 mennesker i alle aldre var mødt op i Vedersø, den 9. juni, hvor dagen startede med en engageret rundvisning på præstegården af Lisbeth Lunde Lauridsen. Hun formåede på inspirerende måde at få Kaj Munks liv og tanker gjort levende. Vi kunne nærmest høre hans stemme og trin rundt i præstegården og se for os, hvordan tyskerne stod på gårdspladsen og hentede ham, mens hans kone og børn blev ladt tilbage. Kaj Munk symboliserer om nogen en mand, der kæmpede for sin overbevisning og ikke spurgte, om det nytter, men om det er sandt. Det var derfor en perfekt optakt til det efterfølgende foredrag ved Orla Villekjær, der med netop Kaj Munk, Søren Kierkegaard og Mother Teresa som fyrtårne fik givet abortsagen en dybde, som vi ikke normalt oplever. Disse store tænkere formåede på skarpeste vis at tydeliggøre det groteske i, at et land kan tillade, at forældre kan slå de mest forsvarsløse mennesker ihjel. De mange guldkorn fra foredraget kan genfindes på linket: http://www.rettentilliv.dk/om-retten-til-liv/abortmindelund/ Retten til Livs tiltag specielt i forbindelse med 40året for den frie aborts indførelse gjorde de mere vidtløftige tanker dejligt konkrete. Vi kan gøre noget. Vi vil ikke være dem, som Kaj Munk udtrykte det, der vil have sofa frem for sandhed. Vi vil være sammen om at handle og forsvare de ufødte børns ret til livet. Dagen sluttede i abortmindelunden, hvor flaget var gået på halv. Her var der en smuk og eftertænksom mindegudstjeneste, hvor vi med bøn, salmer og an- LIV • november 2013 Den nye flagstang står synligt ud til vejen, og flaget var denne dag på halv for at mindes de 770.000 aborterede børn igennem 40 år. dagt ved bestyrelsesmedlem og sognepræst Per Damgaard Pedersen kunne lægge sagen i Guds hånd. Nok kan vi stille os til rådighed i abortkampen, men det er Gud, der giver kraften og kan hele de knuste sjæle. Jeg vil opfordre alle til at lægge vejen forbi Vedersø Præstegård og abortmindelunden – det er bestemt et besøg værd. Fra det virkelige liv 14 Savnede omsorg, kærlighed og støtte Interview med en kvinde, som overvejede abort og savnede opbakning fra sin missionske baggrund. • Af Vibe Hellmund, læge Vil du fortælle lidt om din graviditet? Jeg blev gravid som 22-årig med en studiekammerat, som jeg godt vidste, ikke skulle være far til mit barn, for han havde psykiske problemer og var småvoldelig. Jeg holdt det hemmeligt i starten, fordi jeg ikke kunne fortælle mine forældre det, for jeg ville ikke bringe den skam over dem. Det var en meget svær tid for mig, jeg husker mest, at jeg græd hele tiden. Jeg gik ture langs jernbanen og overvejede, om det var bedre at tage et frontalt sammenstød med et tog. Hvilke tanker gjorde du dig om abort? Jeg var til forundersøgelse til abort, og det var en ubehagelig samtale. Lægen talte ned til mig og så ikke, at jeg var i dyb krise. Men sygeplejersken så mig og nussede min hånd - det syntes jeg først, var mærkeligt, men det gik op for mig, at hun forsøgte at give mig den omsorg, jeg havde brug for. Jeg kunne tydeligt mærke, at der var noget inden i mig. Der var et ansvar, som jeg skulle leve med, og begge valg ville være lige svære at træffe. Hvad skete der, da du fortalte dine forældre om din graviditet? Mine forældre er missionske, og jeg vidste godt, hvad de mente om, at jeg var gravid. Min far tog det rigtig pænt, han sagde, at han glædede sig til at blive bedstefar. Min mor sagde: “Tillykke! - er det ikke det, det hedder?” og gik så ud af rummet. Jeg sad selv med en masse bekymringer, men hun kunne slet ikke rumme mig og give mig den omsorg og "Jeg kunne mærke det inden i mig, og jeg vidste godt, det var et liv, og det var mit ansvar." "Hun prøvede flere gange at række ud til mig, men hun kunne ikke slippe sine anklager og fordømmelse." støtte, som jeg havde brug for. Hun prøvede flere gange at række ud til mig, men hun kunne ikke slippe sine anklager og fordømmelse. Det var først, da min datter var et år gammel, at hun kunne holde hende. Den værste behandling, jeg kunne få, kom faktisk fra mit eget ophav. Hvordan fandt du styrken til at vælge barnet? Min veninde hjalp mig meget, hun var der for mig og sagde, at hun ville støtte mig, uanset hvad jeg valgte. Jeg tror faktisk, jeg fandt styrken i mig selv. Jeg havde flere samtaler med mit barn, hvor jeg sagde, at vi to nok skulle klare det. Jeg kunne mærke det inden i mig, og jeg vidste godt, det var et liv, og det var mit ansvar. Og i dag elsker jeg min datter og kan ikke forestille mig et liv uden hende. Det er det hårdeste og det bedste, jeg nogensinde har gjort. Det hjalp mig til at finde mig selv og finde mit ståsted i livet. Hvis din datter kommer gravid hjem til dig når hun er 22, hvordan vil du så ønske, du kan møde hende? Jeg havde selv brug for at blive mødt med kærlighed, omsorg og støtte. Så jeg håber, at jeg ville kunne se hende, der hvor hun var. Jeg håber sådan, hun ikke ville føle, hun skulle skjule det for mig. Jeg ville aldrig fordømme hende, men derimod hjælpe hende der, hvor hun var. Det er en ulykkelig situation at være uønsket gravid, men det er unaturligt at få en abort, og de, der vælger den, er i dyb krise. Man har brug for al den kærlighed, støtte og omsorg, man kan få. LIVLIV • november • maj 20132013 Ung og RTL ation Workshop i Viborg studerende på The Anim er, nth Wi a lth Ma e net v. Ag Kom ind i kampen med rejst pande Podcast om sund abortdebat Jeg har altid været typen, der stillede mange spørgsmål. Jeg stiller spørgsmål til de emner, der betyder noget for mig. For at kunne gå helhjertet ind i en sag som abortsagen, er jeg nødt til at vide, præcis hvorfor jeg mener, abort er forkert. Hvis ikke jeg har det fundament at stå på, når jeg diskuterer emnet med folk, så løber mine argumenter ganske enkelt ud i sandet. For nylig faldt jeg så tilfældigvis over et amerikansk pro-life podcast på nettet, som jeg varmt vil anbefale til alle, der interesserer sig for abort-emnet, uanset om de er for eller imod. Podcastet, der hovedsageligt henvender sig til abortmodstandere, gennemgår bl.a. en række af pro-choice (tilhængere af abort, red.) sidens argumenter og giver forskellige forslag til, hvordan man kan tilbagevise dem. Der kigges også med kritiske øjne på de argumenter, vi selv bruger i debatten. I de følgende numre af LIV vil vi kigge nærmere på nogle konkrete argumenter for abort og undersøge, om de holder. I podcastet lægges der stor vægt på at skabe en god debat og gøre os abortmodstandere mere åbne overfor dem, vi diskuterer med. Hvis vi ikke er villige til at lytte til deres argumenter og virkelig prøve at forstå, hvad de mener, hvordan kan vi så forvente, at de lytter til os? Hvis vi går ind i en debat vel vi- LIV • november maj 2013 2013 "Hvis vi virkelig ønsker at overbevise andre om, hvor forkert abort er, så må vi tage dem og deres argumenter seriøst og være oprigtigt interesseret i deres perspektiv" dende, at intet kan få os til at ændre mening, hvordan kan vi så bebrejde vores modstander, at han gør det samme? Vi bliver nødt til at være åbne for den mulighed, at vi kan tage fejl. Den eneste måde, hvorpå vi kan få tillid til vores egne holdninger, er ved at sætte dem på prøve igen og igen. Hvis vi virkelig ønsker at overbevise andre om, hvor forkert abort er, så må vi tage dem og deres argumenter seriøst og være oprigtigt interesseret i deres perspektiv. Vi kæmper på kærlighedens side, og kærlighed skal netop være vores motivation. Når usikkerheden melder sig og spørgsmålene hober sig op, kan vi heldigvis søge råd og opmuntring hos hinanden og f.eks. lytte til podcasts som dette. Vi bør aldrig stoppe med at stille spørgsmål og altid stræbe efter at komme tættere på sandheden. prolifepodcast.net Podcastet hedder: Life Report Hjemmeside: prolifepodcast.net Podcastet kan downloades gratis i iTunes Store eller direkte fra prolifepodcast.net. Der er indtil videre over 170 episoder at gå i gang med. Hør f.eks. Episode 19: 9 tips til at snakke med en kvinde, der overvejer abort. Du kan høre podcastet, mens du sidder i bussen, er ude at løbe eller bare surfer på internettet. Bær budskabet: Køb en T-shirt for 100 kr. + porto Bestil den via hjemmesiden eller ring til sekretariatet. 15 Afsender: Retten til Livs sekretariat Cedervej 1, Stjær 8464 Galten B Himmelråbende! • Af Henrik Laursen, sognepræst i Vigerslev Kirke, Valby Jeg er en af de yngste, som kan synge med på Kim Larsens ord: Det er da godt, at vi blev født, før aborten den blev fri. I 40 år har aborten været fri! 40 år er rigtig lang tid! Hvis vi springer over alle de mange nuancer og forklaringsforsøg og alle de mange gode og dårlige argumenter for og imod. Og hvis vi venter lidt med at gå ind i de komplekse diskussioner. Og hvis vi lige et øjeblik tillader os at se bort fra de mange sår, sorger og ulykkelige situationer. Og hvis vi dropper alle anklager, al beskidt retorik og alle forsøg på at fremstille hinanden som dumme, fanatiske eller kyniske. Ja, så står vi tilbage med dette iskolde faktum: Hvert år mister 16.000 ufødte, ufærdige og ubeskyttede medmennesker livet bare i Danmark; inden de får lov til at give verden deres første vræl! De har ikke gjort noget forkert. De er bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. De er uskyldige, men de er uøn- Lønnet medarbejder til Abortlinieleder søges Se stillingsopslag på hjemmesiden. skede. De får ikke lov til at skrige på jorden ... men det skriger til himlen! Og måske skulle vi også skrige til himlen. Måske skulle vi skrige en bøn. En bøn for vores ufødte medmennesker - om beskyttelse. En bøn for vores magthavere og lovgivere - om visdom, vejledning og retfærdighedssans. En bøn for de uønsket gravide - om støtte og omsorg. En bøn for alle pårørende – om vilje til hjælp og aktiv kærlighed. En bøn for alle os, som aktivt eller passivt lader uretfærdigheden råde – om tilgivelse og barmhjertighed. Og en bøn for os alle – om at vi må få ører, så vi hører det tavse skrig. Og om at vi må få hjerter, som kan briste i mødet med det iskolde faktum. Og om at vi må få vilje til konkret næstekærlighed – også overfor vores allermindste og allermest udsatte næste. Lad os skrige til himlen for dem, der ikke får lov til at skrige selv! Husk ... at sætte kryds i kalenderen til næste årsmøde den 5. april 2014 i Århus. sTØT RETTEN TIL LIV PÅ GIRO +o1-923-8417
© Copyright 2024