1. No category

Medlemsblad for foreningen Retten til Liv
Liv
16. årgang
•
nr. 2
•
maj 2013
Årsmøde 2013:
På livets side
"Løgnen cementerer sig selv"
6
Sig sandheden!
8
16 år og gravid ...
10
Debatten skal holdes i live
13
2
Retten til Liv vil:
forsvare det ufødte menneskes enestående værdi og ukrænkelige ret til livet.
kæmpe imod dansk lovgivning, der tillader drab på ufødte.
arbejde for bedre støtte til den uplanlagt
gravide, der står i en sårbar situation.
hjælpe kvinder, som lider efter en abort.
syn og etiske problemstillinger i forbindelse med abort. Vi tilbyder derfor undervisning og foredrag og producerer
relevante materialer.
skabe debat: Abortsagen må ikke blive
glemt. Alle opfordes til at tage aktivt
del. Vi sætter den fri abort til debat. Vi
arrangerer høringer og konferencer og
deltager aktivt og målrettet i debatten i
dagspressen og på internettet.
undervise: Der er brug for viden om fosterets udvikling, det kristne menneske-
demonstrere: Når ord ikke rækker længere, må man gå på gaden. Vi ønsker
med symbolske handlinger og billeder
at vække vort folk til at se abortens barske virkelighed i øjnene og tage ansvar
for det ufødte barn.
rådgive: Ingen skal stå alene i valget mellem barn eller abort. Derfor driver foreningen Abortlinien, hvor der hver aften
er mulighed for anonym telefonrådgivning samt tilbud om at knytte kontakt til
netværk for den sårbare gravide/mor.
Retten til liv
Sekretariatet
Økonomi
Sekretariatet
Cedervej 1, Stjær
8464 Galten
Landssekretær
Ellen Højlund Wibe
Cedervej 1, Stjær,
8464 Galten
Tlf. 47 52 44 84
[email protected]
Regnskabsfører
Bodil Kousgaard Fomsgaard
Oldagerparken 32
6900 Skjern
Tlf. 97 35 44 43
[email protected]
Abortlinien
Web
Leder af Abortlinien
Psyko- og familieterapeut
Bente Holmgaard
Gartnervænget 10,
Nr. Søby
5792 Årslev
Tlf. 22 98 44 66
[email protected]
Webredaktør
Kerstin Hoffmann
Ørslevklostervej 76
7840 Højslev
Tlf. 97 52 04 94
[email protected]
Medlemsskab
Årskontingent:
Enlige.............................................. kr. 125,Ægtepar . ....................................... kr. 200,Unge under 18 år
og studerende ................................. kr. 50,Giro:.............................................+1-923-8417
Netbank: Handelsbanken 7625 1359220
Redaktion
Anders Sune Hansen, Anders Peder Ryttersgaard
Rønn, Søren Stidsen, Vibe Hellmund og Ellen
Højlund Wibe (redaktør)
Grafisk design: Graphic Care
Tryk: Øko-Tryk
Oplag: 2.000 stk.
ISSN: 1902-4967
Telefonrådgivning: 48 39 48 48
åben hver dag mellem kl. 18 og 23.
Brevkasse: www.abortlinien.dk/brevkasse
Mailrådgivning: [email protected]
www.abortlinien.dk
www.rettentilliv.dk
Bestyrelse
Formand: Roland Knudsen, læge tlf. 66 14 90 13
Næstformand: Anders Peder Ryttersgaard Rønn,
lærer tlf. 26 36 98 20
Anders Sune Hansen, gymnasielærer. tlf. 86 72 00 76
Edel Holst Nielsen, lærer, tlf. 66 19 48 06
Ove Nielsen, plejehjemsleder, tlf. 97 35 21 66
Per Damgaard Pedersen, sognepræst, tlf. 24 40 48 28
Hanne Kjærgård Rønn, jordemoderstuderende, tlf. 60 46 78 28
LIV • maj 2013
Leder
Også kirkens ansvar
Postkort.indd
2
ANTAL
SKE
GE
R
24/04/13 12.
2
0
3
Vi husker de enkelt-personer, der engagerede sig og for nogles
vedkommende bragte deres liv som offer: Dietrich Bonhoeffer,
Martin Luther King, Desmond Tutu - for bare at nævne nogle.
Men hvor var den store, officielle kirke i dette? Historiens dom
er hård over disse kirkers tavshed og ’passen-på-sig-selv’.
Kirken kan ikke alene overlade det til små, frivillige foreninger og enkeltpersoner at kæmpe mod de 16.000 årlige drab på
ufødte mennesker på vore sygehuse. Kirken – Folkekirken og
hver eneste frikirke – har et kæmpeansvar for at markere sig
tydeligt i protesten og kampen mod dette nutidens holocaust.
Og det er aldrig for sent at træde ind - eller genindtræde - i
kampen. Heller ikke for den enkelte. Kan vi – kan du - leve
med en senere tids dom: Fromt satsede man på en positiv og
15
ufarlig forkyndelse, alt mens
der dagligt blev føjet nye 40 til
listen af uskyldige døde?
En kirke, der ikke tør tage ansvar for vigtige etiske udfordringer i vores tid, bliver en ligegyldig kirke. Ikke kun menigheden,
men samfundet skal høre kirkens tydelige stemme.
Vor tids vigtigste værdispørgsmål er den fri abort, som har
udhulet menneskelivets Gudgivne værdi og ukrænkelighed og
dermed banet vej for en stadig stigende forråelse af vores samfund.
Jamen, forkyndelsen af evangeliet er da kirkens helt primære opgave, og kirken skal vel heller ikke politisere, indvendes
der. Hvis kirkens opgave kun består i at sørge for den indre,
åndelige opbyggelse, så har vi misforstået Jesus på det alvorligste. Evangeliets forkyndelse kan ikke spilles ud mod kampen for livets ukrænkelighed - lige så lidt som man kan spille
evangeliets forkyndelse ud mod praktisk næstekærlighed. Det
er to stykker af samme alen.
Når vi ser tilbage på tidligere tiders undertrykkende samfundsindretninger, undrer vi os over, hvor kirken var i dette.
HJÆLP!
16.000
...OS MED AT REJSE
STK HVIDE
KORS PÅ EN MARK DIREKT
E UD TIL
E45 HVOR 58.000 BILE
R
DA
GLIGT
PASS
ERER!
Økonomi
sms
ABORT
til 1910
0,- plus alm sm
s-t
akst
DATO FOR OPSÆT
NING
NÆRMERE IN
FO OM STED
800.000 danske
LØR D. 21 SE
MM. KOMMER
PT
VIA SMS
re har nu miste
t livet i en
provokeret abort
, siden abortlov
givningen
trådte i kraft for
præcis 40 år sid
en.
16.000 er antallet
af børn, der årl
livet i en provo
igt mister
keret abort i Da
nmark. Dette er
et ubærligt tab
af liv. Vi mener,
at retten til liv
altid er ukrænk
et
eligt.
Vi vil udnytte 40
året, til at gøre
det umuligt at
lukke øjnene for
omfanget af de
tte spild af
menneskeliv.
Vi gør det ved
at rejse 16.000
hvide kors ud
mod E45 i Østjy
lland, hvor 58.00
Årets resultat, som blev fremlagt
på foreningens
årsmøde,
viste et overskud på ca. 40.000 kr. Vi er meget
0 biler dagligt
passerer. Denn
e happening bli
ve
r
vo
an
res
led
taknemmelige for dette resultat,
i betragtning
aktiviteter og dermed stigende omkostningisær
unikke
til at giv
e det tavse barn af stigende
en stemme.
ninger. Vi skylder alle voreDU
trofaste
en
stor
tak
for
den
økonomiske
opbakning, der gør det muligt
KAN STgivere
ØTTE KAMPA
for os at udbygge arbejdet!ALLEREDE NU VED AT OPGNEN
RETTE
DIG VIA SMS. SÅ
Som det kan ses i bladet,
har vi planerOP
om
stor
til efteråret. Også andre tiltag i 40-året komDAen
TERE
R VIaktion
DI
LØBENDE. DIN
HJÆLP ER AFGØ G
mer til at koste, hvis vi virkelig
skal brænde igennemRE
med
NDE!det. Derfor er der mere end nogensinde brug
Du forpligte
r dig
d til at lade os endnu ikke til andet,
for jeres gode giversind tilenarbejdet.
sms’e til dig.
Bodil K. Fomsgaard, kasserer
RETT
EN TIL LIV
LIV • maj 2013
Ellen Højlund Wibe, landssekretær
AF KORS:
Nyt fra foreningen
4
Abortbarnet.dk
Der er nogen, for hvem disse børn er et dybt personligt anliggende. Mennesker for hvem bestemte datoer, dufte og årstider
altid vil have en særlig mening, fordi det minder dem om et
barn, de har mistet. Disse mennesker har ikke brug for en
mindeside for ikke at glemme, men de har brug for et sted,
hvor der er plads til sorg og fortrydelse, og hvor der vises hen
til Guds tilgivelse.
Til mind
Retten til Liv har åbnet en ny webside, der har til formål at
ære det ufødte, aborterede barns minde. Mindesiden er lavet
i protest imod de vilkår, der fratager barnet livet og med det
formål at give plads til sorg og fortrydelse og vise hen til Guds
tilgivelse.
Hver dag dræbes ufødte børn ved abort. Ingen ser dem, kun
få kender deres eksistens, og de fleste vil helst glemme, at de
overhovedet var til. Men de angår os alle. De er vore medmennesker, vi må ikke glemme dem!
e om mit
barn
________
________
Navn
________
___
________
__
________
Dødsda
________
g
_
________
Fødselste ______________
rmin
___
Abortbarnet.dk henvender sig til alle, der sørger over de børn,
der har mistet livet i en provokeret abort. Besøg siden, lær
dette nye redskab at kende og henvis andre.
kh
”Jeg kalde
r dig ved
navn, du
er min,”
siger Gu
d
Esajas kapi
tel 43, vers
1
One of Us underskrift-kampagnen er forlænget frem til november
I skrivende stund (ultimo april) er vi oppe på ca. 3300 underskrifter. Der er med andre ord brug for en målrettet indsats
fra mange endnu, så vi når målet på de knap 10.000 underskrifter – og gerne flere til! Tak til alle, som allerede har gjort
en stor indsats!
Pinsen lægger sig i år tæt op ad den 24. maj, den dag hvor
Folketinget stemte ja til loven om fri abort for 40 år siden.
Dette kobler vi sammen med en opfordring til alle kirker
om at give One of Us-kampagnen maksimal opmærksomhed ved pinsens gudstjenester. Fortæl kort om initiativet
i forbindelse med gudstjenesten, giv kampagnen din varme
anbefaling og læg papirdokumenter og kuglepenne parat ved
udgangen. Find både information om One of Us og papirdokumentet på hjemmesiden eller kontakt sekretariatet.
Også på anden vis vil indsatsen intensiveres i den kommende tid. Og sommerens mange store mødeforsamlinger (bibel-
campings m.m.) skal udnyttes. Kontakt gerne sekretariatet,
hvis du har lyst til at tage en stak papirer til underskrift med
dig, der hvor du deltager.
Følg med på hjemmesiden, som ugentlig opdateres på, hvor
langt vi er. Tak for din hjælp med at nå målet!
Papirunderskrifterne skal være sekretariatet i hænde senest
den 20. oktober.
-ehw
LIV • maj 2013
På
livets
side
Årsmøde 2013
5
Årsmødet
Inspirerende årsmøde
Den 16. marts strømmede folk til Den
Internationale Højskole i Kolding. Retten til Liv holdt årsmøde med op mod
130 deltagere, både unge og ældre.
I beretningerne om foreningens virke
blev der fortalt om gode oplevelser –
bl.a. om hvordan små mennesker og
deres mødre var blevet reddet. Det var
opmuntrende at høre, at ikke blot er
det sandt, men det nytter også.
Sløret blev også løftet for nogle af
foreningen planer for markering af 40året. (Læs mere på de sidste sider).
På programmet var udover generalforsamlingen særligt to store punkter:
foredrag af Iben Tranholm og interview
med Poul Hoffman. Læs uddrag på de
næste sider.
Iben Tranholm blev desværre forhindret i at være fysisk til stede ved årsmødet pga. journalistiske forpligtelser
i forbindelse med pavevalget i Rom.
En velfungerende skype-forbindelse
sørgede dog for, at årsmødedeltagerne
via storskærm ”mødte” hende, så man
næsten glemte, at hun ikke
LIV • maj 2013
var fysisk iblandt os. Efter foredraget
var det også muligt for deltagerne at
kommunikere med hende med diverse
spørgsmål og kommentarer.
Begge indlæg vakte stor begejstring.
En deltager udtrykte det efterfølgende
sådan: ”De er så åndeligt klartseende
begge to, så man selv bliver bragt op
på bjerget og ser tingene i sit rette
lys”.
Forskellige vinkler på vanskelige samtaler på Abortlinien kom frem på en
ærlig og engageret måde i interviewet
med Margrethe Højlund. Dagens afsluttende forbønsgudstjeneste skabte også
særlig synlighed omkring Abortliniens
vigtige arbejde.
Reaktionerne fra deltagere på årsmødet
efterfølgende har været overvældende:
”En meget god, opløftende og givende
dag”, ”årsmødet gav frimodighed til
at fortsætte kampen”,” jeg gik glad og
fortrøstningsfuld hjem”.
-ss
Præsentation
Ved årsmødet trådte Ketty Dahl ud af
bestyrelsen. Der skal lyde en stor tak
til hende for hendes helhjertede og
kompetente indsats! I stedet trådte
Hanne Kjærgård Rønn ind, som præsenterer sig her:
Jeg er 25 år og
bor i Vestjylland
i en lille by, Sdr.
Vium, sammen
med Jakob, som
jeg blev gift
med for tre år
siden. For godt
et års tid siden blev vi velsignet med
vores søn, Lasse, som er 4 mdr. gammel. Når jeg er færdig med at gå på
barsel, fortsætter jeg på drømmeuddannelsen som jordemoder.
Jeg er Pro-life og har gennem flere
år været medlem af Retten til Liv,
hvor jeg har deltaget ved flere arrangementer. Det at gøre noget aktivt er
vigtigt for mig i kampen mod abort,
og derfor har jeg takket ja til at stille
op til bestyrelsen. Derudover håber
jeg, at jeg kan bidrage med den faglige viden og indsigt, jeg har i kraft af
min uddannelse.
Jeg er ikke er bange for at stå frem,
når der er en sag, jeg brænder for. Og
det gør jeg for denne: at forsvare de
ufødte børns ret til at leve!
6
På
livets
side
Årsmødet
”Løgnen cementerer sig selv”
Til årsmødet interviewede webredaktør Kerstin Hoffmann sin svigerfar, forfatteren Poul Hoffmann, under overskriften ”40 år med fri abort – hvad har det gjort ved os?” Her bringes et sammendrag af interviewet.
• v. Anders Sune Hansen, gymnasielærer
Kerstin Hoffmann (KH): Hvad var det,
der i begyndelsen af 1970'erne kunne få
hele kirken på benene i en protest mod
udsigten til indførelse af den fri abort i
Danmark?
Poul Hoffmann (PH): ”Bare jeg vidste
det! Jeg ved ikke, hvad der skete. Selve
sagen stod klarere for os dengang. Vi
må besinde os på, hvad vi er oppe imod
– løgnen cementerer sig selv. Vi må afklare, hvor forfærdelig sagen er”.
PH fortæller, hvor forfærdeligt et indtryk et filmklip af en læge, der udfører
en abort, gjorde på ham ”– og samtidig
bliver vi abortmodstandere beskyldt for
at være ukærlige. Hvem er det, der gø-
res til enten forbrydere eller ofre for en
satanisk tidsånd? Den sataniske tidsånd
blev bevidst for mange af os. Det er ikke
gået den vej, som vi gerne ville”.
KH: ”To verdenskrige, menneskerettighedskonventioner, større velstand – noget mærkeligt skete dengang”.
PH: ”Siden syndefaldet har mennesket
været i syndens vold. Hvad gjorde krigen (2. Verdenskrig, red.) ved os? Når vi
mindes krigens tid med terror-bombningerne over London, de tyske byer, Japan,
hvor det drejede sig om at ramme så
mange civile som muligt... hvad gjorde
det ved os? Mennesket tør ikke beskæftige sig med det. Men det spiller en væsentlig rolle i forbindelse med den fri
abort: krigen, rædslen. Der skete en nedsmeltning, noget gik i stykker. Tidsånden i stedet for Helligånden. Tidsånden
tager over: Djævelens ånd. Der er kun to
muligheder: Gud eller Djævelen.”
Iflg. PH er den fri abort hedenskab og
at sammenligne med børneofringer. Kristendommen er fortrængt og ”meget - i
skolen såvel som i medierne - fremstilles
som kristendom, som ikke er det”.
KH: ”Er abort et ondskabens produkt?”
PH: ”Det er en satanisering af samfundene, der foregår. Hvad har det gjort
ved os? Samhørigheden med det øvrige
samfund er vigende (for abortmodstanderen) – ’jeg kan ikke tage medansvar’.
Den gældende praksis medfører en afstumpning - men ikke hos os; snarere
en større og større rædsel. Der er et relæ,
der slår fra, når rædslerne kommer helt
tæt på os; vi kan ikke holde ud at se
på det. Kun Gud kan rumme dem. Hvad
gør vi så? Hvad er langtidseffekten? Resignation.”
PH mener, at pornofrigivelsen og det,
vi accepterer at se i TV, skaber en eller
anden forhærdelse; der foregår en proces.
På spørgsmålet om, hvad vi skal gøre,
svarer PH: ”Hvad vi gør, er det, I gør i
LIV • maj 2013
Årsmøde 2013
7
"Retten til Liv er den
vigtigste forening i
Danmark overhovedet
i nutiden.”
...
”Menneskets samvittighed – jeg ved ikke, hvor
meget den er værd. Som
en roterende trekant river den i begyndelsen,
men bliver slebet."
...
foreningen Retten til Liv. Det nytter på
den måde, at I redder menneskeliv; det
er det hele værd. Vi får ikke den fri abort
afskaffet, men vi skal blive ved for at
redde menneskeliv. Guds ånd får lov til
at komme til i stedet for den dæmoniske
tidsånd”.
LIV • maj 2013
Når det gælder værdien af menneskets
samvittighed, er PH i tvivl: ”Menneskets
samvittighed – jeg ved ikke, hvor meget
den er værd. Som en roterende trekant
river den i begyndelsen, men bliver slebet. Vi må ikke sige 'os' og 'dem' – det
er humanismens grundtese. Vi skal ikke
vedkende lod og del.”
hvad kærlighed er, og hvad kristendom
er. Vi kan hjælpe hinanden med at få sat
ord på. Vi er ikke medskyldige. Det er
en alvorlig sag at være menneske; vi har
en fri vilje. Helligåndens under er, at vi
stadig eksisterer. Danmark har haft sin
besøgelsestid, og nu har vi fået syv nye
ånder.”
KH: ”Er det ikke kirkens rolle at sige
sandheden?
PH: ”Jo, men at det nok ikke nytter noget. Forfølgelser bliver måske resultatet som ude i verden.” PH minder om,
at man må bevare sig selv ved bøn og
Bibellæsning: ”Der får vi klarhed over,
hvad der foregår, og vi bliver bevaret fra
onde magter. Det er Gudsriget over for
djævelens rige. Man ved ikke længere,
KH: ”Står vi i kirken i fare for at gå til i en
sag, som koster noget?”
PH: ”Vækkelse og forfølgelse hænger
sammen, men som hønen og ægget. Det
er barske tider vi lever i. Guds fjende hader os. Vi vil få meget værre ting at se. Vi
må hjælpe hinanden i situationen, bl.a.
gennem organisationen. Retten til Liv er
den vigtigste forening i Danmark overhovedet i nutiden.”
8
På
livets
side
Årsmødet
Sig sandheden!
...
Sammendrag af journalist Iben Thranholms foredrag
•v. Vibe
Helmund, stud. med.
Danmark har en kedelig rekord som
det første land, der tillod abort, og vi er
på en særlig måde blevet indoktrineret
til at tro, at abort altid er godt. I udsendelsen med ’de unge mødre’ bliver de
af medierne fremstillet som nogle, der
har taget det forkerte valg, selv om de
i virkeligheden er helte ved at gå imod
tidsånden.
"Bønnens kraft er større
end vores
retoriske kraft i kampen
for de mindste liv."
det nytter, men om det er sandt.” Og i historien har vi mange gange set, at Sandheden vandt, fx under 2. verdenskrig.
vi bliver kaldt intolerante, bliver vi verbalt sat i skammekrogen og trækker os
ofte fra debatten.
Man kan undre sig over, hvorfor mange
mennesker reagerer så aggressivt mod
Pro-life-budskaberne. Det skyldes, at de
godt ved, de ikke har ret. Der er meget
store sager på spil, og tanken om, at
Pro-life-organisationerne har ret, tvinger
dem til at overhøre deres samvittigheds
stemme. Aggressiviteten er derfor et bevis på, at de har noget i klemme.
Pro-life-modstanderne kalder os intolerante for at true os til at tie stille med
Sandheden. Det politisk korrekte ”politi”
har erstattet kærligheden med tolerance
og gør, at vi ikke tør sige, hvad vi mener. Mange har ikke lyst til at stå frem
med deres holdning, fordi de er bange
for at ryge ud af det gode selskab. Men
man skal ikke være bange for at kalde
noget ved dets navn. Hvad der før hed
fosterfordrivelse og fosterdrab, kaldes
nu abort og svangerskabsafbrydelse.
Ordene, vi bruger, er vigtige, for de har
magt over vores forståelse af verden,
fordi ordet skaber det, det nævner. Når
Der er ingen kærlighed uden sandhed,
og ingen sandhed uden kærlighed. Derfor er det kærligt at påpege løgnen i andre folks liv, når det bliver gjort på en
kærlig måde. Vi skal ikke bekæmpe løgnen af afsky over for andre mennesker,
men derimod af kærlighed til dem. Det
er vigtigt at skelne mellem menneskers
handlinger og menneskene selv, for den,
der får en abort er ikke ond, selv om
hun gør en ond handling.
Det er vigtigt, at vi er Sandhedens stemme. Kaj Munk sagde: “Spørg aldrig om
...
"Det politisk korrekte
”politi” har erstattet
kærligheden med
tolerance og gør, at vi
ikke tør sige, hvad
vi mener."
I vores samfund er tolerance blevet den
nye form for kærlighed. Man skal tolerere det, man ikke bryder sig om, hedder
det. Men tolerancen tager ikke udgangspunkt i kærlighed; den bliver vendt på
hovedet og brugt i det ondes tjeneste.
Den såkaldte tolerance giver således
et tyrannisk, intolerant samfund under
dække af kærlighed. Kristne bliver fremstillet som intolerante, fordi de tror, der
findes en Sandhed og giver udtryk for
den. Men hvis man ser noget, man mener, er galt, så forpligter kærligheden til,
at man siger det.
LIV • maj 2013
9
Iben Thranholm talte til årsmødet via Skype og storskærm fra Rom, hvor hun i
samme periode fulgte pavevalget som journalist.
I kampen for de ufødte børn er der også
en åndelig komponent i større grad, end
vi normalt er bevidste om. Der ligger
et slør over den vestlige verdens øjne,
så de ikke kan se, hvad de virkelig gør.
Indpakningen er flot, men indholdet er
råddent.
En af de største velsignelser er at skabe nyt liv, og det er der, vi ligner Gud
mest. Satans plan er at ødelægge livets
udfoldelse, og en af de mest bestialske
og effektive måder er at pakke det ind
som noget humant. Guds modstander
forfører mennesker til at begå masseofringer, og det bliver sagt, at det er for
det bedste.
Derfor må vi bede, for det har størst
effekt af alt, hvad vi gør. Bed for de
LIV • maj 2013
aborterede børn. Bed for de børn, der
er i fare for at blive aborteret. Bed – man
får mod af det. Bønnens kraft er større
end vores retoriske kraft i kampen for
de mindste liv.
Vi må acceptere, at vi er en modkultur
i det danske samfund. Det kan betyde,
at vi får nogle tæsk for vores holdninger.
Men vi må alligevel ytre os med frimodighed og energi, ærligt og modigt, for
vi har livet på vores side. Derfor er vi på
forhånd vindere.
Vatikanets pressechef gav som svar på
den hårde linje mod homoseksualitet og
abort: ”Vi har prøvet det her før i den
katolske kirke. I Romerriget var abort og
homoseksualitet fremherskende, men
"Vi er en modkultur, og
det skal vi være med
mod og frimodighed."
...
det mægtige rige faldt på trods af, at de
kristne var i undertal.” Den nye pave
udtalte på et pressemøde kort efter sin
indsættelse, at kirken skal give sandhed,
godhed og skønhed til mennesker.
Vi er en modkultur, og det skal vi
være med mod og frimodighed. Derfor:
Vær ikke bange. Når vi har kærligheden
og sandheden på vores side, kan det
ikke gå galt!
Fra det virkelige liv
10
16 år og gravid …
Freja Laursen var 16 år og gik på en kristen efterskole. Et par år tidligere, i 7. klasse, var hun flyttet til Holstebro, og med flytningen flyttede troen på Gud også ind i hendes liv. Hun og moren begyndte at komme i en menighed der, og troen blev en vigtig
del af hendes liv. Ikke desto mindre var hun i en alder, hvor ting skulle prøves af, og hvor hun var i opposition til mange ting.
Hun havde en kæreste, som hun ikke delte troen med. En dag fandt hun ud af, at hun var gravid…
• Interview v. Ellen Højlund Wibe
Hvordan reagerede du, da du opdagede,
at du var gravid?
I første omgang virkede det helt uvirkeligt; det kunne ikke passe. Men ret hurtigt gik virkeligheden op for mig, og jeg
var nødt til at forholde mig til det. Hvad
skulle jeg gøre?! Jeg var ikke i tvivl om,
at det drejede sig om et barn, og jeg var
jo imod abort. Samtidig så lå det som
en fristende, nem løsning på mit problem.
Jeg betroede mig til en veninde på efterskolen, og selvom vi begge egentlig var
imod abort, så talte vi alligevel om den
mulighed også. Det var meget hårdt at
gå med hemmeligheden alene, og efter
en tid tog jeg hjem til min mor på weekend og fortalte hende det. Vi græd sammen, og min mor ringede til efterskolen
og sagde, at jeg havde brug for nogle
dage hjemme – uden at sige hvorfor.
Min mor pressede mig på ingen måde
til abort, men vi kunne ikke lade være
at se det som en mulighed begge to.
Min kæreste sagde, han bakkede mig
op, uanset hvad jeg valgte.
Faktisk kom jeg så langt som til at
skrive under hos lægen til abort. Samtalen bar præg af, at det var rutine fra
lægens side, men hun tilføjede dog, at
jeg jo kunne ombestemme mig.
...
"Ved at stille det sådan op og bruge udelukkelsesmetoden,blev
det helt klart for mig,
hvad jeg ikke kunne
leve med i længden: at
slå mit barn ihjel!"
m
Hvad fik dig til at vælge, som du gjorde?
Jeg var hjemme i 2 uger og vejede for og
imod. På en ene side var jeg bange for
det, jeg ville miste i mit liv; alle min planer der ville falde til jorden. Og ville jeg
overhovedet kunne magte opgaven? Jeg
ville jo også miste min ungdom. På den
anden side: Ville jeg kunne leve resten
af mit liv med tanken om, at jeg havde
slået mit eget barn ihjel? Ved at stille
det sådan op og bruge udelukkelsesmetoden, blev det helt klart for mig,
hvad jeg ikke kunne leve med i længden: at slå mit barn ihjel!
Min mor var rigtig glad for min beslutning og også min kæreste. Alle eleverne på efterskolen fik at vide, at jeg
var gravid, inden jeg efter de to uger
hjemme vendte tilbage til skolen.
Hvordan var reaktionen, da du vendte
tilbage?
Langt de fleste var super-forstående. Enkelte lagde dog lidt afstand til mig en
tid. Men jeg hørte ingen fordømmelse.
Og skolen taklede det rigtig fint. Jeg ønskede mig bare en normal hverdag på
skolen.
Hvad skete der med dig selv i løbet af
graviditeten?
I begyndelsen var jeg slet ikke klar til
at blive mor. Men i løbet af graviditeten
blev jeg mere mentalt klar og moden til
opgaven, ja, til sidst glædede jeg mig
bare enormt meget til fødslen!
Da efterskolen var forbi, brugte jeg
månederne inden fødslen på at være i
praktik i en vuggestue for at lære noget om at tage sig af små børn. Det var
praktik for mig selv!
LIV • maj 2013
11
Freja og barnets far, Oliver, med deres søn Hugo.
...
"Jeg synes, jeg har fået noget,
der er meget vigtigere og bedre
end det, jeg har mistet."
m
Den 9. november 2012 kom Hugo til
verden, en stor, dejlig dreng på 3740 g.
Det var helt fantastisk at se ham!
Hvordan oplever du at være en mor på
17 år? Og hvad er dit råd til andre 17årige gravide?
Det er først og fremmest fantastisk
at være mor. Jeg synes, jeg har fået
noget, der er meget vigtigere og bedre
end det, jeg har mistet. Det siger mig
ikke noget at gå i byen nu. Jeg har dog
skullet vænne mig til mindre søvn. Jeg
skulle også vænne mig til, at nogle i be-
LIV • maj 2013
kendtskabskredsen, har sendt mig visse
blikke; men det er ovre nu.
Efter sommeren har jeg planer om at
begynde på HF, og så skal Hugo i vuggestue. Når jeg bliver 18, vil jeg gerne
giftes med barnets far, og så flytter vi
senere til Odense, hvor han fra sommeren går i gang med sin uddannelse.
Til andre i samme situation vil jeg
give det råd, at de skal tage sig god
tid til at tænke sig om og bruge udelukkelsesmetoden, ligesom jeg gjorde.
Man skal vide med sig selv, at man kan
leve med beslutningen resten af livet.
Desuden går livet på ingen måde i stå,
selvom man bliver mor på et uplanlagt
og tidligt tidspunkt.
Min mor brugte på et tidspunkt det
billede, at livet er som en motorvej,
hvor man bare kører derudaf efter planen. Men sommetider kører man forkert
og kommer ind på en sidevej, som ikke
var planlagt. Det udelukker dog ikke,
at man ikke senere kan finde tilbage til
motorvejen igen – med en ekstra erfaring i bagagen.
Boganmeldelse
12
”Veer”
af Ketty Dahl
"Bogen er kemisk fri for romantisering af den barske virkelighed, men er realistisk og troværdig fra først til sidst."
• Anmeldt af Beate Højlund, cand. fil.
Veer
Dahl, Ketty
Pris - 249,95 kr
Forlagsgruppen Lohse
Ketty Dahl beretter om sin bog til Årsmødet.
Jeg er dybt imponeret og dybt taknemmelig over, at Ketty Dahl endnu en gang har
formået at afsløre det massive bedrag,
hele den vestlige verden ligger under for:
at fremstille drabet på ufødte børn som
en velgerning mod kvinden! En bunden
lidenskab går som en rød tråd gennem
hele bogen, og jeg er, som sagt, dybt
imponeret over, at hun er i stand til at
tøjle denne lidenskab, så hendes fremstilling ikke på noget tidspunkt går over
gevind, men skildrer hverdagssituationer
og hændelser, som vi alle må nikke genkendende til.
Rent teknisk ligger denne bog et trin
højere end hendes første, ”Valget. Vi genkender og har alle selv mødt argumentationen, måske selv brugt den, og opdager i denne bog med uhyggelig klarhed,
hvordan vi bliver manipuleret med, så at
selv rendyrket egoisme fremstilles som
omsorgsfuld kærlighed.
Her er ingen romantisering af barske
realiteter. Her lægges ikke skjul på smerten ved at få et mongolbarn eller med
at stå med en positiv graviditetsprøve
som 16-årig. Men uden skånsel afsløres
hykleriet, når man i omsorgsfuldhedens
navn skjuler virkeligheden ved hjælp af
begravelsesceremonier for provokerede
aborter!
I bogen møder vi abortmodstandere,
abortforsvarere, læger og jordemødre,
politikere, teenagere, alle slags mennesker, som forfatteren ganske naturligt lader krydse hinandens spor, uhøjtideligt
og isprængt velgørende glimt af humor.
Bogen er kemisk fri for romantisering af
den barske virkelighed, men er realistisk
og troværdig fra først til sidst. Konfirmationen af et hold mongolide er hele bogen værd.
Kristendemokraternes – for manges
vedkommende sikkert velmenende - tro
på, at de ved at ændre kravet om abortens afskaffelse til tvungen rådgivning
som mere opnåelig, ikke ville virke så anstødelig, er i virkeligheden en falliterklæring. Egentlig et forsøg på studehandel,
hvilket ikke kan drives med små børns
liv som indsats. Forførelsen er massiv og
har mange forklædninger.
Jo, jeg er imponeret og taknemmelig
for denne bog. Køb den og giv den væk.
Den er en øjenåbner og kan redde menneskeliv, mange små menneskeliv.
LIV • maj 2013
Klumme
13
Klumme
Debatten skal holdes i live
• v. biskop Steen Skovsgaard
I Lolland-Falsters Stift har vi en teologisk tænketank, som består af 12 præster og lægfolk,
som mødes 4 gange om året. Her sætter jeg
hver gang et eller flere emner på dagsordenen,
som vi debatterer i et par timer. På det sidste
møde havde jeg sat abort på dagsordenen.
Det blev en god samtale, som viste, at debatten om abort stadig er levende, samt at den
kan føres ordentligt og respektfuldt, selvom
spørgsmålene er store og dilemmaerne vanskelige.
I referatet fra mødet – et såkaldt ”tænketanksudslip” – står der bl.a.:
”Det kan være forsvarligt, også kristeligt
set, at tage liv, hvis det sker for at bevare liv
– og livsmuligheder; men i hvilket omfang?
Kvindens kropslige ejendomsret må vige for
det afgørende hensyn til barnets tarv, biologisk - og socialt; men i hvilket omfang?...
Abortspørgsmålet er komplekst. Ansvaret må
ikke bortforklares, skylden må ses i øjnene,
også ægtefællens og andre involveredes, og
forstås i lys af tilgivelse og omsorg. Vi har alle
et ansvar for lovgivningen og dens følger…
Det er vigtigt …at samfundet og menigheden
har plads til enlige mødre, og giver forståelse.
Det er en udfordring for præst og menighedsråd at yde støtte og vejledning…”
LIV • maj 2013
Uden at jeg i øvrigt skal tage tænketanken til
indtægt, så var der tre ting, som blev konkluderet:
1) Abort er at tage liv. Det er med andre ord
alvorligt, ligesom det er et alvorligt psykisk
pres både for de involverede kvinder, for deres nærmeste pårørende samt for de medvirkende læger og sygeplejersker.
2) Der er tale om en skyld, som vi er fælles
om, og som vi må se i øjnene. Det er ikke bare
kvindernes, lægernes, men også samfundets
– og det vil sige vores alles ansvar, når der
foretages en abort.
3) Debatten skal holdes i live. Derfor besluttede vi i tænketanken, at vi hver især indenfor de næste måneder ville skrive om vore
tanker om abortspørgsmålet. Derfor sagde jeg
også ja til opfordringen om at skrive denne
lille klumme.
Vi må nemlig ikke bare tie eller lade som
ingenting. Vi må se det smertelige i øjnene,
drøfte det og frem for alt gøre alt, hvad vi kan,
for at ingen kvinde skal se sig nødsaget til at
vælge en abort.
Kampagne
14
T SKE
E
P
L
Æ
J
H DMENNE
ME
JÆ
S SAG. H
E
TAL DER
ED AT
LP OS M
REJSE 1
6.00
KORS
0 HVIDE
45
UD TIL E
ANTAL
DANSKE
ÅRLIGE
ABORTER
16.000
LIV • maj 2013
15
HJÆLP!
16.000
...OS MED AT REJSE
STK HVIDE KORS PÅ EN MARK DIREKTE UD TIL
E45 HVOR 58.000 BILER DAGLIGT
PASSERER!
DATO FOR OPSÆTNING AF KORS: LØR D. 21 SEPT
NÆRMERE INFO OM STED MM. KOMMER VIA SMS
800.000 danskere har nu mistet livet i en
provokeret abort, siden abortlovgivningen
trådte i kraft for præcis 40 år siden.
16.000 er antallet af børn, der årligt mister
livet i en provokeret abort i Danmark. Dette er
et ubærligt tab af liv. Vi mener, at retten til livet
altid er ukrænkeligt.
Vi vil udnytte 40 året, til at gøre det umuligt at
lukke øjnene for omfanget af dette spild af
menneskeliv.
Vi gør det ved at rejse 16.000 hvide kors ud
mod E45 i Østjylland, hvor 58.000 biler dagligt
passerer. Denne happening bliver vores unikke
anledning til at give det tavse barn en stemme.
sms
ABORT
til 1910
0,- plus alm sms-takst
DU KAN STØTTE KAMPAGNEN
ALLEREDE NU VED AT OPRETTE
DIG VIA SMS. SÅ OPDATERER VI DIG
LØBENDE. DIN HJÆLP ER AFGØRENDE!
Du forpligter dig endnu ikke til andet,
end til at lade os sms’e til dig.
RETTEN TIL LIV
LIV • maj 2013
Afsender:
Retten til Livs sekretariat
Cedervej 1, Stjær
8464 Galten
B
Abortmindelunden har hen over et par arbejdsdage
fået et tiltrængt løft. Der arbejdes fortsat på at gøre
mindestenen ved indgangen mere synlig fra vejen.
Til minde om de dræbte ufødte
særarrangement i Abortmindelunden i Vedersø den 9. juni
Hver ottende dansker mangler! På 40 år er
800.000 ufødte blevet dræbt i en provokeret
abort, fortrængt og glemt. Hvor er protesten
og oprøret mod dette folkedrab?
Abortmindelunden i Vedersø er den eneste
plet i Danmark, hvor disse ufødte mindes
i protest mod de vilkår, der tog deres liv,
og som et kald til enhver om at kæmpe for
deres selvfølgelige ret til livet.
Kom til særarrangement i Abortmindelunden den 9. juni og vær med til at mindes,
sørge og vise din protest!
Dagens program:
Programmet starter i:
Vedersø Præstegård, Vesterhavsvej 7, Vedersø
13.00: Mulighed for gratis rundvisning på museet Kaj Munks Præstegård
14.00: Kaffe
14.45: Foredrag ved sognepræst og stifter af Retten
til Liv Orla Villekjær
Emne: Abortmindelunden – med Kaj Munk
og Søren Kierkegaard som mentorer
15.45:Information om Retten til Livs tiltag i anledning af 40-året for fri abort.
Programmet afsluttes i Abortmindelunden,
Møllebakken 22, Vedersø
16.30:Mindehandling og aftensang i Abortmindelunden
Arrangementet slutter kl. 17
Tilmelding til sekretariatet senest den 1. juni: tlf. 4752-4484, e-mail: [email protected]
Geocachen
ved Abortmindelunden har det fortsat fint. I det forgangne år har mindst tyve
mennesker lagt vejen forbi mindelunden for at undersøge, hvor mange aborter stenen beretter om,
om Danmarkskortet endnu ligger i jorden, og hvilken stengenstand der er lige syd for kortet.
Disse ting skal man vide for at finde cachen. Hvis du ikke selv kender svarene, kan du finde dem
den 9. juni og tage med på skattejagt i en pause, hvis du har lyst.
sTØT RETTEN TIL LIV PÅ GIRO +o1-923-8417