Undersøgelsen fra New Zealand
- kort oversigt
(Abortion in young women and subsequent mental health, 2006)
(Abortion and mental health disorders: evidence from a 30-year longitudinal study, 2008. )
En forskergruppe fra New Zealand med forsker David M. Fergusson i spidsen har i 2006 i Journal of Child
Psychology and Psychiatri , 47:1 (2006), offentliggjort en undersøgelse, der viser, at (citat) ”abort for
unge kvinder [15-25 år] var forbundet med en målbar forøgelse af risici for at pådrage sig umiddelbare
og efterfølgende psykiske helbredsproblemer”. Faktorer, som medvirker til et dårligt psykisk helbred,
er: alvorlig depression, ængstelse og fobier, afhængighed af alkohol eller narkotiske stoffer,
selvmordstanker og selvmordsforsøg.
Forskerne gør brug af et omfattende undersøgelsesmateriale, Christchurch Health and Developement
Study, hvor man har fulgt 1265 børn født i Christchurch fra deres fødsel til en alder af 25. Derved har
man været I stand til at korrigere resultaterne for en lang række mulige fejlkilder: vanrøgt og misbrug i
barndommen, uddannelse og en lang række sociale og personlige faktorer, som kunne give andre
forklaringer på et dårligt psykisk helbred. Det har ikke rokket ved konklusionen (citat): ”Tendensen var
fortsat fremtrædende efter omfattende undersøgelser af en række mulige fejlkilder.”
Forskerne har også undersøgt kausaliteten i sammenhængen og fundet, at kvindernes psykiske
problemer efterfølger aborten. Aborten er altså ikke et resultat af de psykiske problemer.
Undersøgelsen fokuserer helt konkret på kvinder, der inden 21-årsalderen har fået en provokeret abort
og benytter oplysninger om psykiske problemer registreret i perioden fra deres 21. til deres 25. år.
Kvinderne bliver inddelt i tre grupper: Dem, der har fået foretaget en provokeret abort inden 21årsalderen; dem, der har fået et barn inden 21-årsalderen og dem, der hverken har født et barn eller
aborteret inden 21-årsalderen.
Konkrete tal: I gruppen af kvinder, som ikke har fået abort, finder man kun mellem 58 og 67 procent så
store psykiske problemer/lidelser som i den gruppe, der har fået abort, og her er tale om en decideret
psykiatrisk diagnose.
I en opfølgende undersøgelse (i British Journal of Psychiatri 2008), hvor man går frem til kvindernes 30
års alder opsummeres det, at der er 30 % større risiko for psykiske lidelser blandt de kvinder, der fik en
provokeret abort.
Undersøgelsens store styrker er, at man ligger inde med en grundig viden om disse kvinders historie fra
fødselen af, og at man derfor kan luge grundigt ud i fejlkilderne. Desuden vurderer den psykisk helbred
ved hjælp en række almindeligt anerkendte videnskabelige metoder. Undersøgelsen har fået det
engelske Royal College of Psychiatrists’ til at ændre deres holdning til eksistensen af PAS fra ”Nej” til
”Måske”.