. . . Vendelbo Posten | Lørdag 30. november 2013 Side 18 | Kvinden med det private bryst 26-årig kvinde er lykkelig efter et vægttab på 90 kilo - ulykkelig efter et brystløft med implantater. DET BEHØVER ikke kun at væ- re lutter lagkage at gennemgå et stort vægttab. Da slet ikke hvis følgevirkningerne har store konsekvenser – fysisk som psykisk. Patientforeningen BMI Brikken, der kæmper for overvægtige og tidligere overvægtiges ret til at blive hørt, er gået ind i en sag om 26-årig Christina Sørensen kamp, hvor hun står som ’grisen’ mellem det offentlige regi VS det private. Efter et vægttab på 90 kilo får den nordjyske kvinde fjernet overskydende maveskind på det offentliges regning. Men ’hængepartiet’ brysterne - kan de ikke hjælpe hende med, ej heller hendes unge alder taget i betragtning. Derfor vælger Christina at skaffe de fornødne 26.000 kroner til at få dét brystløft med implantater, som kan give hende en følelse af at være en kvinde i midten af 20’erne, i et parforhold og i øvrigt med tre drenge i hjemmet på kun 2, 6 og 8 år. En dyrebar affære For Christina Sørensen fra Svenstrup ved Aalborg har operationen på en privatklinik i Vejle været dyrebar i mere end én forstand. Den nordjyske kvinde har i dag naturligvis bitterligt fortrudt den dag i midten af juni 2012, hvor hun frisk - i både krop og sind - sprang op på briksen for at få præcis dét løft, som hun troede ville gør hende lykkeligere. - Operationen gik planmæssigt, og jeg kom hjemme samme dag, mindes Christina, der naturligvis troede at nu var lykken gjort. Men desværre. Efter få dage er hun ekstra hævet, og efter et par uger bløder arret i højre side af brystet. - På et tidspunkt bliver jeg utilpas og kontakter derfor vagtlægen på Aalborg sygehus om aftenen, men blot med en besked om at afkøle indtil blødningen stopper. Men det fortsætter, så jeg kører den efterfølgende dag til vagtlægen, hvor jeg bliver mødt af en lyttende og flink kvindelig læge - indtil hun hører, at jeg selv har betalt for operationen, forklarer Christina, som herefter blev sendt hjem med et par strips på det blødende hul under brystet og en besked om at de ikke kunne stille en plastikkirurg til rådighed, da hendes operation var udført på privat klinik. Ind og ud I de sidste halvanden år - siden Christina Sørensen fik et brystløft med implantater på en privatklinik i Vejle har hun været ind og ud af egen lægepraksis, lægevægt, skadestue på Aalborg Sygehus og ikke mindst hos plastikkirurgen Susanne Arffmann i Vejle. Men Christina er desværre ikke den eneste, der har været ind og ud - det samme har hendes højre implantat; alene i 2012: Ind den 13. juni, ud den 3. juli, ind samme dag, og ud 21. august. Og samme køreplan gentog sig igen i år; ind 13. januar, ud 12. juni, ind 11. oktober og ud igen natten til den 10. november. Denne nat dog hverken med hjælp fra hospital, lægevægt eller plastikkirurg. Christina forklarer her, hvorfor hun ingen hjælp fik forud for implantatet faldt ud midt om natten: Den privatpraktiserende plastikkirurg kunne ikke hjælpe mig før fem dage efter jeg kontaktede hende og fortalte om det åbne ar, da hun ikke kunne skaffe en narkoselæge, og vagtlægen kunne intet stille op, da Aalborg Sygehus ikke har mandskab på afd. for plastikkirurgi om søndagen, beretter den 26-årige kvinde - nu igen kun med ét implantat. Frustration på Facebook Ét er, at Christina er påvirket af de sidste snart halvanden Natten mellem den lørdag 9. og søndag 10. november har Christina besøg af lægevagten i hjemmet i Svenstrup, men han kan intet gøre for hende, da plastikkirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus har søndagslukket. 10 minutter efter lægevagten er kørt – frastøder kroppen igen implantatet i Christinas højre bryst. 26-årige Christina fra Svenstrup ved Aalborg, i dag 26.000 kroner fattigere, men desværre også en del negative erfaringer rigere hvad plastikkirurgi angår. års helvede - noget andet er hendes nærmeste familie. Men at omkring 150 kommentarer i en facebookgruppe, hvor Christina har berettet om sine frustrationer, vidner om denne groteske sag. Patientforeningen BMI Brikken har derfor valgt at støtte denne unge kvinde, som i bund og grund blot har forsøgt at få et godt, nyt liv efter et vægttab på 90 kilo. For Gitte Haack, formand for BMI Brikken, har det ”kun” været nødvendigt at tabe en tredjedel af Christinas vægttab, og alligevel har Lørdag 9. november 2013 – der er åbent til hele implantatet i Christinas højre bryst. Den privatpraktiserende plastikkirurg i Vejle, som har foretaget brystoperationen, har først mulighed for at hjælpe hende fem dage efter hun bliver kontaktet. hun – på egen regning – valgt at betale for flere plastikkirurgiske operationer. - Trods kun 30 kilos vægttab havde jeg både hængemave, bryst og til dels hængende bagdel, men jeg vidste, at jeg aldrig ville få det betalt via det offentlige. Derfor valgte jeg at bruge de penge, jeg havde fået via en forsikringserstatning efter sportsskade, siger formanden, der dermed 100 procent kan forstå, at en kvinde, som kunne have været hendes datter, og som har tabt det tredobbelte, havde et helt naturligt behov for en plastikkirurgisk operation. - Helt firkantet kan vi sætte det op på følgende måde: Har Christina fået et brystløft med implantat for at blive en supermodel? Eller har hun fået det for at føle sig som en normalvægtig ung kvinde på 26 årig, spørger Gitte Haack. Det korrekte svar kender nok de fleste – særligt alle de, som selv har gennemgået et stort vægttab.! - Dernæst må spørgsmålet være: Er det rimeligt at en så ung kvinde, i et parforhold og med tre drenge på to, seks og otte år hjemme, skal tilbydes denne behandling i det danske velfærdssamfund? Blot fordi hun har valgt at gennemgå dels et stort vægttab - 90 kilo - og dels selv at betale for en brystoperation, spørger Gitte Haack. - Fedme, fedmeoperationer, vægttab og plastikkirurg. Hver en krog trænger nok til at komme til debat. Indtil da vokser problematikken desværre blot. For tiden er 50 procent af befolkningen i Danmark i dag overvægtige, heraf ca. 15 procent svær overvægtige, mens tallet for overvægtige børn er 20 procent - desværre bliver tendensen kun værre og værre. - Des flere overvægtige, des flere får måske senere problemer ligesom Christina Sørensen, der har brugt 26.000 kroner på at gennemgå et helvede – som hun havde troet ville være en fantastisk god investering i sit private liv, forklare Gitte Haack, der har hjulpet Christina med en rådgivning uden beregning hos den yderst anerkendte plastikkirurg Andreas Printzlau, Bodylift Center i Virum, således hun bliver vejledt bedst muligt. Christina Sørensen er desværre ikke længere kvinden med det private bryst. For det kræver åbenbart, at man står offentligt frem for at blive hørt.
© Copyright 2024