1 Inspirationsmateriale til Vi, De druknede af Grønnegade Teater Forestillingen: Vi, de druknede er en massiv slægtsfortælling om fire generationer af sømænd. Næstveds lille egnsteater har dramatiseret kæmperomanen og skabt en intens fortælleforestilling. Mere end 100 års sømandshistorier, drengestreger, krig og manddomsprøver blander sig med skumsprøjt og skrøner fra de syv verdenshave. I centrum står fortællingen om mennesket. Mennesket, som må vokse og tage sin tørn for at kunne blive menneskelig ... og lære menneskene og kærligheden at kende. Forestillingen bygger på forfatteren, foredragsholderen og debattøren Carsten Jensens internationale bestseller af samme navn. Grønnegade Teater Grønnegade Teater producerer teater, som har et åbent ansigt, de største historier og de enklest mulige virkemidler. Med vores forestillinger undersøger vi fortællingens kraft og nærværets kunst. Vi producerer teater for publikum - uanset alder. Grønnegade Teater – Næstveds Egnsteater - har haft til huse i Teatersalen på Grønnegade Kaserne siden 2008. Grønnegade Teater samarbejder med flere kulturinstitutioner i Næstved og på landsplan om at gøre Næstved til en by med et levende, skabende kulturliv. Det lille Turneteater startede som en bus og en mand. Teaterleder Peter Holst grundlagde teatret og spillede landevejene tynde med sine mere og mere roste forestillinger. Efter 20 år, en Reumert, en masse gode anmeldelser og endnu flere glade publikummer, besluttede Næstved Kommune sig for at gøre Det lille Turneteater til egnsteater i hele Næstved Kommune. Inspirationsmaterialet Inspirationshæftet er inddelt i fire afsnit. Vi, de druknede er fiktion, men Carsten Jensen har ladet sig inspirere af fortællinger og historier fra gamle søfolk og deres familier. Derfor giver inspirationshæftet overblik over de virkelige begivenheder, Carsten Jensen har ladet sine karakterer opleve og være en del af. Herefter følger et afsnit til at fastholde og arbejde med hele forestillingen efterfulgt af to temaer, Fædre og sønner og Valg og fravalg. Sidst i hæftet finder du ordforklaringer og en oversigt over de vigtigste steder og alle karaktererne i stykket. Inspirationshæftet giver mulighed for at plukke ud og arbejde med de dele, der er mest oplagte for jer, men det er oplagt at arbejde med første del, før I ser forestillingen. Forestillingens handling I farens fravær opdrages Albert Madsen af sin lærer Isager, som tyranniserer drengene i Marstal. Drengene forsøger at få ramt på ham, men han bevarer sin magt over dem, og til sidst bliver de selv som ham. Hårdhudede. Da Albert er gammel nok, tager han sin fars støvler på og rejser ud for at finde ham. Han finder sin ”Papa Tru” på Samoa med en opdigtet ny familie. Albert tager desillusioneret derfra. Som gammel mand er Albert blevet byens velgører, men hjemsøges af syner om krig og død fra første verdenskrig. Han bliver tvunget til at tage sig af en faderløs dreng, Knud Erik, og et fantastisk venskab opstår. Den eneste hage er, at moren følger med. Albert ender med at tage sin fars støvler på og dø i mudderet. 2 Herefter følger historien om Knud Erik, som drømmer om at komme ud og sejle efter alle de oplevelser, som Albert har delt med ham. Knud Erik møder Anton, som kaldes Marstals Skræk, og drengene opbygger et venskab og opdrager hinanden til at blive hårde. Som Albert og alle andre unge drenge i Marstal tager Knud Erik ud og sejle. På en af sine landbesøg møder Knud Erik miss Sophie, som gerne vil bruge ham som et middel til at komme væk, men deres romance mislykkes, og miss Sophie forsvinder. Nogle år senere befinder Knud Erik sig midt i anden Verdenskrig. Han er blevet kaptajn og sejler konvojsejlads. Omkring ham er død og ødelæggelse og druknende mennesker. Oplevelserne traumatiserer ham, og han drikker og isolerer sig. Under den sidste konvoj hopper han i vandet for at redde et af de druknende mennesker. Det viser sig at være miss Sophie, som er med barn. Barnet, Bluetooth, giver håb og samler mandskabet, som beslutter sig for at tage hjem til Marstal. Miss Sofie og Knud Eriks varme følelser for hinanden vokser, og de bliver med barn. Efter en barsk tur hjemover, ankommer de alle til Marstal og danser med de druknede. Karaktererne Carsten Jensens roman er et overflødighedshorn af mennesker, hvis historier fletter sig ind og ud af hinanden. I forestillingen Vi, de druknede møder du om mange af dem. Her er de vigtigste. Du finder en fuldstændig liste bagerst i hæftet: Lærer Isager: en tyrannisk og voldelig lærer for alle drenge fra Marstal i alderen 8-14 år. Han tæver Albert og hans venner, som han har tævet deres ældre brødre og deres fædre. Isager er et livsvilkår i Marstal med sine 28 år som lærer. Isagers afstraffer alle og ofte uden grund: Er du i vejen, får du tæv, forstår du ikke den opgave, der er blevet gennemgået, får du tæv, er Isager i dårligt humør, bliver du tævet. Laurids Madsen/Papa Tru: sømand, bliver i slaget ved Eckernsförde i Treårskrigen 1848-1850 sprunget i luften, men bliver reddet af sine tunge søstøvler, der trækker ham ned på jorden igen. Efter slaget bliver han taget til fange, og da han endelig kommer hjem, har han ændret sig. Han stikker siden til søs og forsvinder. Laurids skaber en ny familie på Samoa. Albert Madsen: søn af den forsvundne Laurids Madsen. Albert vokser op med den sadistiske lærer Isager som faderfigur. Da han er femten, tager han sin fars søstøvler og tager ud for at lede efter sin far. Albert bliver kaptajn og senere skibsmægler. Han vender tilbage til Marstal og en god position i byen, men plages af drømmesyner af de skibe og sømænd fra Marstal, der vil omkomme i første verdenskrig. Albert bliver venner med drengen Knud Erik og indleder et forhold til drengens mor, Klara Friis. Til sidst tager han sin fars søstøvler på igen og dør. Knud Erik Friis: bliver faderløs, da hans far forliser. Albert bliver hans ven og reservefar, siden bliver han ven med Anton. Knud Erik lærer om livet gennem drengebanderne i Marstal. Mod sit mors ønske stikker han til søs. Han møder kort pigen miss Sophie og forelsker sig. Knud Erik sejler under anden verdenskrig konvoj i de allieredes tjeneste som kaptajn på damperen Nimbus. Klara Friis: ung enke, vokset op på den lille ø Birkeholm ud for Marstal. Klara Friis frygter havet og vil have, at sønnen bliver på land. Hun indleder et forhold til Albert Madsen og arver efter ham penge og en mæglervirksomhed. Anton: bandeleder i drengebanden Albertbanden, ballademager og Marstals skræk. Faren sejler, og moren har opgivet at opdrage ham. Derfor er det drengebanderne, der opdrager ham. Anton har en tam måge, Tordenskjold, som han elsker. Anton bliver senere maskinmester og stikker til søs. Harald Blåtand/Bluetooth: miss Sophies søn. 3 1. Før I ser forestillingen Ideer til opgaver før I ser Vi, De druknede Hvad handler det om?: • • • Hvorfor hedder den Vi, De druknede? Diskuter hvilken fornemmelse I har for hvilken type forestilling Vi, de druknede er. I har fået en flig af information om hvad Vi, de druknede handler om. Skriv, hvad I tror forestillingen handler om ned som note. Gem dem til senere. 100 år med Marstal: Viden om tiden Forestillingen henviser til historiske begivenheder, der har fundet sted. Derfor har vi samlet et tidsbillede af de 100 år, forestillingen strækker sig over. Skolen anno 1860: Landsbyskolen i Marstal er i midten af 1800-tallet opdelt i en klasse for elever op til otte år og en klasse for elever i alderen otte til fjorten år. Ud over opdelingen i yngre og ældre er eleverne delt i rene pige- og drengeklasser. Korporlig afstraffelse er en del af hverdagen og er tilladt frem til 1967, hvor den bliver afskaffet ved lov. Marstal er en søfartsby, så langt de fleste drenge kommer ud at sejle efter deres konfirmation. Pigerne bliver gift, går hjemme og passer børn og hjem, mens manden sejler. Manden sejler ofte det meste af året og er kun hjemme i vintermånederne. Nogle gange er manden væk i flere år i træk. Havet tager af byen mænd, og der er mange enker blandt kvinderne. Treårskrigen I 1848 udbrød der krig mellem Danmark og de tysktalende i Slesvig-Holsten, støttet af Preussen. Krigen sluttede i 1850 uden en vinder og Slesvig-Holsten forbliver en del af Danmark 14 år endnu. I 1864 vinder tyskerne og tager magten hele vejen op til Kongeåen. I stykket bliver der henvist til et virkeligt slag i Treårskrigen. Slaget finder sted i 1849 i Eckernsförde Fjord i Slesvig-Holsten. I slaget deltager flere sømand fra Marstal. Slaget faldt ud til tysk fordel, og Danmark mister to skibe og tæt på tusind mand bliver taget til fange. Første verdenskrig De store spændinger mellem stormagterne i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900- tallet udløser i 1914 første verdenskrig. Danmark er neutral under hele krigen. Krigen betyder en stigning på prisen for fragt, og danskerne sejler under hele krigen fragt i hele verden. Også for Marstal betyder det en øget indtjening og fremgang, men den betyder også tab. Tyskland erklærer i 1917 uindskrænket ubådskrig mod alle handelsskibe og Marstal mister 53 søfolk og 42 skibe i første verdenskrig. Første verdenskrig slutter med tysk nederlag i 1918. I 1920 stemmer den nordlige del af Slesvig-Holsten sig tilbage til Danmark. Anden verdenskrig Danske søfolk deltager i anden verdenskrig på de allieredes side ved at fragte forsyninger. Handelsskibende er en livsnerve for de allierede, hver soldat har i gennemsnit syv tons udrustning med sig, og hver måned skal han bruge et ton mere. Tyskerne forsøger at afbryde forsyningerne ved at angribe de allieredes konvojer af handelsskibe. Tyskerne har i krigens første år overtaget og sænker bl.a. over 1000 britiske skibe i perioden 1939 -1943. I 1943 knækker de allierede de tyske ubådes signalkoder og får derved overtaget i Atlanterhavskrigen. 4 Da Danmark bliver besat af Tyskland den 9. april 1939 befinder to tredjedele af den danske handelsflåde sig ude i verden. Mere end 240 danske skibe og 6000 danske sømænd slutter sig til de allierede. Mellem 850 og 1000 danske søfolk omkommer i de allieredes tjeneste. Hertil kommer fiskere og søfolk, der sejlede i den tyskkontrollerede del af Europa. I alt koster krigen mere end 2000 danske søfolk livet. Marstal mister 80 søfolk fra Marstal, et stort antal for en så lille by. Ideer til opgaver, der kan give jer et tidsbillede Vælg en af opgaverne, og arbejd i grupper. I kan præsentere jeres svar for klassen i korte oplæg. I kan bruge de korte faktaafsnit, internettet, samlingen af links her i hæftet eller bogen ”Vi sejlede bare” af Carsten Jensen og Karsten Hermansen: Dagligliv i Marstal • Hvad er Marstals historie? Lav en kort præsentation, hvor I bruger billeder. Hvilke erhverv var der i Marstal i 1850? I 1917? Og i 1940? Lav en skriftlig fremstilling. Hvordan så mændenes verden ud i årene 1880-1920? Hvilke opgaver havde de? Tegn et årshjul og tegn mændenes opgaver ind på hjulet. Hvordan så kvindernes verden ud i Marstal i årene 1880-1920? Hvilke opgaver havde de? Tegn et årshjul og tegn kvindernes opgaver ind på hjulet. Hvor sejlede de hen? Tegn alle de destinationer, Marstals sømænd sejlede til ind på et verdenskort. 2. Samtaler om Vi, de druknede Det første indtryk er vigtigt at fastholde. Derfor anbefaler vi, at I taler om forestillingen og arbejder jer ind i den ud fra spørgsmål herunder. Eleverne kan notere i et to-kolonne notat (del et papir i to kolonner, spørgsmålet skrives i højre kolonne og noterne i venstre) mens I taler. Uddyb og begrund jeres svar. Samtalen kan foregå i grupper eller i klassen. Arbejder klassen i grupper, kan den enkelte gruppe fremlægge deres svar for resten af klassen. Noterne skal eleverne bruge i det videre arbejde. 1) Den oplevende samtale - Hvad synes du om forestillingen? Hvad synes du om fortælleren? Karaktererne? Hvad synes du om slutningen? 2) Den analyserende samtale - Hvem fortæller? Hvilken slags fortæller er det? Hvor foregår forestillingen? Hvilke begivenheder er de vigtigste i forestillingen? Hvad sker der med karaktererne i løbet af forestillingen? Hvordan forandrer karaktererne sig? Er der noget i forestillingen, som man skal gætte sig til? 5 3) Den reflekterende samtale - Kunne karaktererne have handlet eller opført sig anderledes? Kender du en, eller har du læst om en, der har oplevet det samme som en af karaktererne? Kunne forestillingen have haft en anden slutning? 3. Fædre og Sønner Marstal er en søfartsby og mange af mændene sejler langfart og er væk måneder eller år af gangen. Børnene vokser op med en mor, der skal Klare dagligdagen og børneopdragelsen alene. I forestillingen Vi, de druknede er karakterernes fædre døde, fraværende eller forsvundne. I stedet for dem står en lærer, andre voksne eller andre børn. Forestillingens karakterer søger ud i verden på jagt efter en faderfigur eller en faderrelation. Sønner spejler sig i deres fædre men hvad sker der for sønnerne, når fædrene er fraværende? Undersøg faderfigurerne i forestillingen og hvad fraværet af en far-søn relation betyder for karaktererne og deres søgen. • Hvad karakteriserer Isager? Hvad er hans forhold til de drenge, han underviser? Hvad er drengenes forhold til Isager? Hvilken slags far er Isager? Hvorfor? • Albert søger sin far. Hvorfor? Prøv at beskrive Alberts besøg hos Papa Tru. Findes der noget, som retfærdiggør Papa Trus handlinger? • Albert har farens støvler på, da han tager ud i verden, og det er støvlerne, Papa Tru vil have. Hvad betyder støvlerne for Papa Tru? Hvad betyder de for Albert? Hvordan er forholdet mellem Papa Tru og Albert forandret? • Albert bliver en slags reservefar for Knud Erik. Beskriv deres forhold. Hvad vil Knud Erik have? Hvad vil Albert have? Hvilken slags far er Albert? Hvad betyder mødet med Albert for Knud Erik? • Beskriv Anton og Knud Eriks venskab. Hvorfor bliver de venner? Hvad lærer de to drenge hinanden? Anton har en far. Hvad er Antons forhold til ham? Anton stjæler Alberts gamle søstøvler. Hvad betyder de for Anton? Og hvorfor vil han gerne ligne Albert? • Hvad fortæller forestillingen om Blåtand? Hvordan beskrives Blåtands opvækst? Er I enige? • Alle drengene følger deres fædre ud på havet og bliver selv sømænd. Hvorfor? 6 Alternative spørgsmål: • Forestillingen giver flere eksempler på fædre og faderrollen eller manglen på fædre. Beskriv Isager, Papa Tru, Albert og Blåtands fædre. Hvad er kendetegnende for dem? Hvordan opfører de sig? Hvad vil de gerne have? Har de ligheder? Forskelle? • Undersøg hvad udtrykket ”Det faderløse samfund betyder”. Forholder forestillingen sig til denne diskussion? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke? • Producer en plakat med eksempler på, hvad en far er for jer. Hvilke egenskaber skal en far have? Hvilken relation skal der være mellem fædre og sønner? • Hvilke billeder giver forestillingen af fædre og sønner? Hvordan passer sidste scene, hvor de levende danser med de døde, sammen med temaet om fædre og sønner? Udarbejd en skriftlig begrundelse. 4. Valg og fravalg Vi, de druknede er et stort epos om Marstals skibshistorie og sømandsliv, men der er ingen tvivl om, at det er selve mennesket og ikke historien, der er kernen i fortællingen. Det er mennesket i sin søgen efter sig selv og sine værdier, som kan formes hele livet igennem og aldrig når et status quo. Det er mennesket, der konfronteres med sig selv og sin etik i tilspidsede krisesituationer, hvor umulige valg må træffes, og de moralske efterdønninger aldrig hører op. Forestillingens karakterer er på jagt efter deres egne værdier og deres identitet. Rejserne ud i verden er lige så meget rejser ind i dem selv. Karaktererne kommer ud for svære situationer og deres valg får konsekvenser for dem selv og mennesker omkring dem. På jagt efter Papa Tru Kaptajn Jack Lewis tilbyder ham en handel. Albert skal sejle med ham mod oplysninger om, hvor Papa Tru er. Albert nægter i første omgang at gøre noget mod sin samvittighed, men vælger alligevel at sejle med Jack Lewis, selv om han antyder, at der er noget i lasten, Albert ikke vil synes om. • Hvilke konsekvenser får det for Albert, at han vælger at sige ja til Jack Lewis? Hvilket forhold har Albert og Jack Lewis? Vælger Albert rigtigt? Diskuter, hvad det rigtige valg er. • Lasten er fyldt med mennesker. Hvad er det de indfødte, der tager med Jack Lewis, søger? Hvad køber de? Hvad sælger Jack Lewis? • Albert overtager skrumpehovedet efter Jack Lewis. Hvad betyder skrumpehovedet for Jack Lewis? Hvad betyder det for Albert? Hvorfor beholder Albert skrumpehovedet? Hvad har forestillingen på hjerte med denne scene? • Alberts død Albert indleder et forhold til Klara Friis. Hvorfor bliver Albert vred på Klara, efter at de har haft sex? Hvorfor slår han? Hvad er Alberts motiver? Hvad er Klara Friis’ motiver? Hvordan reagerer Albert selv på, at han har slået? 7 • Albert tager sin fars søstøvler på og går en tur for at træffe et valg. Han ender med at fryse fast og dø stående oprejst i mudderet midt mellem byen og havet. Hvilket valg træffer Albert? Hvorfor? Er det det rigtige valg? Diskuter, hvad det rigtige valg er. Hvad har forestillingen på hjerte med denne scene? De røde lys: Skibe, der sejlede med fragt for de allierede under anden krigen, sejlede i kolonner, så krigsskibe kunne beskytte kolonnen, hvis den blev angrebet af tyske ubåde og fly. Var en kolonne under angreb, havde alle skibe ordre til at fortsætte med at holde samme kurs og hastighed, lige meget hvad der skete. Kom et skib ud af kurs eller satte det farten ned, var der risiko for, at det stødte sammen med et andet skib. Et langsomt sejlende skib var også et nemt bytte for en torpedo. Ordren om altid at holde samme fart og kurs betød, at skibene ikke kunne komme hinanden til hjælp. Sømændene kunne se redningsvestenes røde lys i vandet, men de kunne ikke hjælpe de sømænd, der var i havsnød. Skibene var nødt til at forsætte, også selv om det betød, at de sejlede de sømand, der lå i vandet ned. • Knud Erik er kaptajn på en damper, der sejler konvoj. Hvilke konsekvenser har oplevelserne af død og ødelæggelse for Knud Erik? Ordren til at sejle videre var for at beskytte de mange søfolk på de andre skibe og de soldater, der havde brug for skibenes fragt. Alligevel springer Knud Erik i vandet efter en sømand i havsnød. • Træffer Knud Erik det rigtige valg, da han springer i vandet? Er det okay at sætte mange liv i fare for at redde et eller nogle enkle liv? 8 Ordliste: Tamp: enden af et tov, en snor, et bånd eller lignende. Det kan også bestå af ét eller flere stykker reb. Kanak: indfødt fra Melanesien, det vil sige de øer, der ligger mellem Fiji og New Guinea i den vestlige del af Stillehavet. Søvant: person, der er vant til at sejle. Anmassende: at trænge sig på, dukke op selv om man ikke er inviteret, stille nærgående spørgsmål osv. Jolle: lille robåd. Blackbirder: slagudtryk for et skib, der sejler med slaver. Lagune: lavvandet havbugt, der er adskilt fra havet af en landtange eller et koralrev. Skrumpehoved: skik fra Amazoneområdet i Sydamerika. Shuar-folket troede på, at en dræbt fjende stadig indeholdt en hævnersjæl. Hævnersjælen kunne kun besejres ved at skrumpe hovedet. Huden blev skrællet af kraniet, behandlet med opvarmede sten og sand for til sidst at blive røget. Hovedet blev båret i en snor rundt om halsen. Sekstant: instrument til at måle højde til himmellegemerne. Sarong: stort stykke firkantet stof, man vikler om kroppen og binder enten om maven eller under armhulerne. Fragt: transport af varer fra et sted til et andet. Skibsmægler: mellemmand mellem reder og en anden part i forbindelse med fragt, klargøring (rengøring når skib ankommer til havn og forberedelser (proviant (mad), vand mm.) før skibet sejler igen). Skibsmægleren tager sig også af havariaffærer (skader på skibe ved uheld og ulykker). Skibsreder/reder: person der ejer eller lejer skibe. Rederen betaler udgifter for og får indtægterne af et eller flere skibes rejser på havet. Jagter, Galeaser, skonnert, sletkonnert, topsejlsskonnert, bramselskonnert, skonnertbriggen, barkentiner: forskellige typer sejlskibe. Se Handels- og Søfartsmuseets hjemmeside for mere information. Damper/dampskib: skib, der drives fremad ved hjælp af vanddamp. Skrog: del af skibet, der er tilbage, når man tager mast, styrehus mv. fra. Fyrkedel: beholder med vand, der varmes op med kul, så der dannes damp. Dampen får skibets maskineri til at drive skibet fremad. Skylight: ovenlysvindue oftest over skibets maskinrum. Agterende: skibets bagende. Agterspejl: det brede flade område, der afslutter skibets bagende. Sejlføring: de sejl et skib kan føre (har plads til) eller i øjeblikket har sat til. Stævn: forreste del af et skib. Sønderbanden: bande af drenge, der holdt til i den sydlige del af Marstal. Styrmand: arbejdsleder på et skib. Styrmanden følger kaptajnens ordre, og styrmanden skal sørge for, at skibet følger den rute, der er planlagt. Forlis: når et skib synker. Matroser: en fuldt uddannet menig sømand. Frimodig: person, der er ubekymret, åben og direkte i tale eller i måde at handle på. Renæssance: her genfødsel eller opblomstring. Jungmænd: unge sømænd med mindst et års erfaring med at sejle. En jungmand svarer til en lærling. Stålskibsværft: virksomhed, der bygger eller reparerer skibe af stål. Zeppeliner: maskindrevet luftskib. En zeppeliners luftballon har et stift metalskelet inden i ballonen. Konvoj At sejle i kolonner med en bestemt afstand Tørne ind: gå i seng for at sove. 9 Links Romanen Vi, De druknede: Anmeldelser, analyse, interview og portræt: Romanens egen hjemmeside: www.videdruknede.dk Anmeldelse i Information: http://www.information.dk/132033 Anmeldelse af Lars Buukdahl: http://bukdahl.blogspot.dk/2012/07/en-anti-bet-fra-arkivet.html Anmeldelse fra Litteratur.nu: http://www.litteraturnu.dk/univers.php?action=read&id=738 Anmeldelse i Politiken: http://politiken.dk/kultur/boger/ECE198040/den-soemand-han-maa-lide/ Interview i Information: http://www.information.dk/131967 Interview i Politiken: http://politiken.dk/kultur/boger/ECE195872/carsten-jensen-om-marstal/ Analyse af romanen fra litteratursiden.dk: http://www.litteratursiden.dk/analyser/jensen-carsten-vi-dedruknede Portræt af forfatteren: http://www.forfatterweb.dk/oversigt/jensen-carsten/hele-portraettet-om-carsten-jensen Historier om det virkelige Marstal og Ærø: Ord og billeder fra Kulturstyrelsens 1001Fortællinger: http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/ Kend dit skib og din sømand: Elektronisk med billeder og forklaringer fra Handels- og Søfartsmuseet: http://www.maritimemuseum.dk/videnscenter/default.asp Verdenshavene før og nu: http://www.dr.dk/Undervisning/Syv_have/temaer/havne.htm Billeder og ord om nogle af de faktiske begivenheder, der fortælles om i forestillingen: Videoer, billeder, tekster mv. med fortællingen om Treårskrigen: http://www.dr.dk/Undervisning/Forsvar/Fredericia/Fredericia.htm Videoer, billeder, tekster mv. med fortællingen om første verdenskrig: http://www.dr.dk/skole/Historie/Europa+i+brand+1914-1918/20121228133130.htm Videoer, billeder, tekster mv. om anden verdenskrig: http://www.befrielsen1945.dk/temaer/modstandskamp/allierettjeneste/ Danskere i de allieredes tjeneste under anden verdenskrig: http://www.befrielsen1945.dk/temaer/modstandskamp/allierettjeneste/ http://www.befrielsen1945.dk/temaer/modstandskamp/allierettjeneste/#indhold1 10 Videre arbejde med Vi, De druknede Opgaven til videre arbejde kunne lyde: Udarbejd en produktion, som viser jeres indlevelse og fortolkning af forestillingen. Brug jeres noter fra kolonne-notatet som udgangspunkt.: En skriftlig analyse og fortolkning. En samlet fremstilling af karakterer, karakteristik og relationer. En skitse til fortsættelsen af Vi, De druknede. Refleksioner over menneskets søgen efter identitet i ord, lyd eller billeder. Et essay om kønsrollerne i Vi, De druknede. En billedudstilling om det gode og det onde i mennesker. Skriftlig fremstilling af centrale scener i forestillingen. Til alle produktioner skal der også udarbejdes en skriftlig begrundelse for form og indhold. 11 Steder, vi besøger i stykket: Vi, de druknede handler om fire generationer af sømænd, der sejler på verdenshavene. Alle byer i stykket og steder eksisterer. Her er nævnt de mest centrale, så I kan følge dem på et verdenskort: Marstal: Søfartsby på Ærø i Det Fynske Øhav. Hobart Town: Hovedby på Tasmanien, Australien. Byen blev grundlagt i 1803 og har været en travl havneby op gennem 1800-tallet og frem til i dag. Honolulu: Hovedbyen i Øgruppen Hawaii. Samoa: Øgruppe i den sydlige del af Stillehavet halvvejs mellem Hawaii og New Zealand. Little Bay: Havneby på Newfoundland, Canada. Miss Sofias hjemby. Neustadt: Havneby i Tyskland. Karaktererne Carsten Jensens roman er et overflødighedshorn af mennesker, hvis historier fletter sig ind og ud af hinanden. I forestillingen Vi, de druknede møder og hører du om mange af dem. Mød karaktererne her og få en kort præsentation: Lærer Isager: er en tyrannisk og voldelig lærer for alle drenge fra Marstal i alderen 8-14 år. Fru Isager: lærer Isagers kone, der bliver skør, efter at parrets hus er brændt ned. Karo: lærer Isagers hund. Hans Jørgen, Niels Peter, Anders og Lorentz: Albert Madsens klassekammerater og venner. Laurids Madsen/Papa Tru: sømand, efter Treårskrigen stikker han til søs og forsvinder. Laurids skaber en ny familie på Samoa. Alberts mor: mor til Rasmus, Esben og Albert. Rasmus og Esben: Alberts to storebrødre. Rasmus, Esben og Albert: Alberts tre små brødre. Albert Madsen: søn af den forsvundne Laurids Madsen, sømand og verdensfarer. Anthony Fox: tidligere staffefange og ejer af baren Hope and Ancher. Jack Lewis: skruppelløs kaptajn på skibet The Flying Scud. Kanakker: indførte fra Melanesien. James Cook (1728-1779): Engelsk søofficer og opdagelsesrejsende. På sine tre opdagelsesrejser er han den første europæer, der opdager Australien, New Zealand, Venskabsøerne (Øgruppen Tonga), Sandwichøerne (Hawaii-øerne) og Selskabsøerne (Fransk Polynesien med bl.a. hovedøen Tahiti). De to skibe, der var en del af Cooks tredje og sidste opdagelsesrejse, hed Resolution og Discovery. James Cook døde i et opgør mellem indførte og englændere på Hawaii, men hans hoved er aldrig blevet til et skrumpehoved. Skikken med at fremstille skrumpehoveder er fra Amazonområdet i Sydamerika og ikke fra Stillehavsområdet. 12 Ingeniør Henckel: Veltalende, charmerende ingeniør, der ønsker at få indbyggerne i Marstal til at investere i et stålskibsværk. Henckel viser sig senere at være en svindler. Marinemalerenke Anna Egidia Rasmussen: velgører i Marstal. Hjælper bl.a. enker og børn gennem sorg og afsavn. Knud Erik Friis: sømand, faderløs, Alberts ven og Antons kammerat. Knud Erik lærer om livet gennem drengebanderne i Marstal. Mod sit mors ønske stikker han til søs. Knud Erik sejler under anden verdenskrig konvoj i de allieredes tjeneste. Klara Friis: ung enke, vokset op på den lille ø Birkeholm ud for Marstal. Klara Friis frygter havet, og vil have, at sønnen bliver på land. Hun indleder et forhold til Albert Madsen og arver efter ham penge og en mæglervirksomhed. Anton: bandeleder i drengebanden Albertbanden, ballademager og Marstals skræk. Kristian Stærk og Henry Levinsen: to drenge, der kommer til skade i drengebanderne. Kristian mister øjet, da Anton rammer ham med en pil. Henry får brækket næsen i en slåskamp mellem to bander. Herman Frandsen: Marstals onde ånd. Hans far drukner, og hans mor, Erna Frandsen, gifter sig med Holger Jepsen. Herman mistænkes for at have slået sin stedfar ihjel for at arve stedfaderens skib. Herman flygter ud af byen, da drengene i byen tager hævn efter mågemordet. Erna Frandsen: mor til Herman, gift to gange, senest med Holger Jepsen. Erna dør af blodforgiftning. Holger Jepsen: kaptajn på skibet De Tvende Søstre og Hermans stedfar. Holger Jepsen springer ifølge stedsønnen over bord og forsvinder på en sejltur med stedsønnen. Teodor Bager: kaptajn på skibet Kristina, hvor Knud Erik er jungmand. Mr. Smith: En rig mand i byen Little Bay på Newfoundland, Canada. Miss Sophie Smith: mr. Smiths eventyrlystne datter. Sophie vil se hele verden, hun kysser Knud Erik og forsvinder. Sophie bliver senere sømand på tankeren Hopemount. Harald Blåtand/Bluetooth: Miss Sophies søn. Odysseus: græsk sagnhelt, hvis hjemrejse fra en krig tog ti år. Han mister alle sine mænd på turen og er den eneste, der når hjem. Gunnar Jakobsen: Sømand fra Marstal, der samler Knud Erik og hans besætning op ud for Marstal, da deres slæbebåd er blevet bombet.