Læreplaner og børnemiljøvurdering for: Indhold: Retningslinjer og læreplaner side 3 Barnets udvikling side 4 De voksnes rolle side 5 Skov og natur side 8 Idræt og bevægelse side 11 Sprog og kommunikation side 14 Sociale kompetencer side 18 Personlige kompetencer side 22 Kulturelle udtryksformer og værdier side 27 Børn med specielle behov side 30 Kommentarer fra forældrene side 31 Konklusion side 32 Dokumentation side 33 Evaluering af LP side 34 I det følgende kan du læse om børnehavens læreplaner, suppleret med den seneste børnemiljøvurdering. Det er fra 2011 et krav at skrive børnemiljøvurderingen og læreplanerne sammen. Udover de seks temaer, har vi valgt at tilføje et afsnit om barnets udvikling. Hvert tema starter med personalets beskrivelse af den pædagogiske hverdag, efterfulgt af børnenes besvarelser. 2 Retningslinjer og læreplaner: Kommunale retningslinjer: ”Dagtilbudene skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne. Dagtilbudene skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. Dagtilbudene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen.” Læreplaner: (lovbestemt) - barnets alsidige personlige udvikling; Selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed. - sociale kompetencer; Etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier. - sprog; Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation - krop og bevægelse; Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, beherske og praktisere finog grov motoriske bevægelser, kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. - naturen og naturfænomener; Respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kende kategorier som vægt, form og antal. - kulturelle udtryksformer og værdier; Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v. 3 Retningslinierne, læreplanerne og børnemiljøvurderingen er med til at danne grundlag for den pædagogiske praksis. Lærerplanerne evalueres og revideres en gang om året. Barnets udvikling: Dette afsnit mener vi i børnehaven er vigtigt at få med. Det er personalets mål for hvordan vi kan understøtte barnets udvikling. Vi skal skabe en børnehave hvor der er fokus på det enkelte barn samtidig med at det er en del af et fællesskab. Det pædagogiske personale skal lave rammer hvor det er muligt for børnene at - tage ansvar for sig selv i så høj grad som muligt - blive så selvhjulpen som muligt, at kunne klare så mange praktiske behov som muligt. - genkende og formulere følelser i forskellige situationer hos sig selv - kunne sætte sig ind i den andens følelser, empati, forståelse for hinandens følelser og situation. - styrke selvfølelsen, selvstændigheden, jeg-fornemmelsen, selvværdet De voksne skal guide og støtte i alle de situationer der hvor der er mulighed for at et barn bliver bedre til at håndtere en praktisk udfordring. Eks. støvler på, lyne en lynlås, åbne madpakken osv. I det daglige spørger vi ind til hvordan de har det og opfordrer til at de selv sætter ord på. I f.eks. konflikt- situationer hjælper vi børnene til at sætte ord på deres frustration og opfordrer til at se, lytte og prøve at forstå hvordan den anden har det. Når et barn øver sig, eksperimenterer og arbejder med at blive bedre skal vi støtte og rose. Vi skal i-talesætte, altså sætte ord på handlingen i situationen. 4 Vi har valgt at funktionsopdele Børnehuset så børnene frit kan vælge aktivitet. Huset indeholder: - Tumlested - Læsested - Spillested - Legetøjssted - Kreativt sted De voksnes rolle Hjælper de voksne dig, hvis der er nogen der driller? 8 6 4 Ja 2 Nej 0 BB MH Kommentarer til ja: de siger nej – nogle børn stopper ikke når jeg siger nej, Dorte har kløet mig på ryggen da vi var i kirke. Kommentarer til nej: Jeg hjælper mig selv. Øvrige kommentarer: Der er ikke nogen der driller. Er du glad for de voksne i børnehaven? 10 8 6 Ja 4 Nej 2 0 BB MH Kommentarer: Næsten alle voksne nævnes. Fordi de hjælper det er jo derfor de hører til og men de vil altid bestemme. 5 Får du skæld ud af de voksne? 8 6 4 Ja 2 Nej 0 BB MH Kommentarer: Aldrig – okay nogle gange gør jeg. De siger bare nej, de skælder ikke ud de siger det bare stille og roligt. Lægger de voksne mærke til hvordan du har det? 8 6 4 Ja 2 Nej 0 BB MH Kommentarer: Peter, de ser mit ansigt og kan se at jeg er ked af det. Tror du de voksne kan lide dig? 10 8 6 Ja 4 Nej 2 0 BB MH Kommentarer: Randi og Peter Lytter de voksne til hvad du fortæller dem? 10 8 6 Ja 4 Nej 2 Ikke altid 0 BB MH 6 Kommentarer: Ikke når de snakker med hinanden, men så siger jeg det til dem når de er færdige. Jeg tror aldrig at jeg har sagt noget til dem – lidt, men ikke så meget. Har du lyst til at være med til de ting de voksne laver? 10 8 6 Ja 4 Nej 2 0 BB MH Kommentarer: Ja, men jeg får ikke lov/må ikke vær med, ikke motorsav, jeg bliver lidt bange og hvad laver de voksne? Hvad kan du bedst lide at lave sammen med de voksne? MH: Lege med dem, lave mad, bål, bamsehospital, puslespil, tegne, flyve-til-solen-leg. BB: synge, gå tur, skoven, tegne,spille computer, Valhal, musiklokalet – men det er længe siden, hygge, lave mad i køkkenet, når de voksne laver perleplader til mig, vi leger næsten aldrig med de voksne – nogen gange laver vi sjov med René, hjælpe med at tage ting ud i hallen så vi kan lave baner og spille fodbold. Fortæller de voksne dig når du gør noget godt? 10 8 6 Ja 4 Nej 2 0 BB MH Hvad kan du bedst lide at lave i din børnehave? MH: Biograf eller se film, lege, lege med Thomas Tog, tegne, at være indenfor og i hallen. BB: Tegne et skib til mor, køre på det nye løbehjul, komme i skoven, lege med mine venner, kælke, læse i bøger, i hallen, svømmehallen, være inde og hygge og male udenfor. Kommentarer fra personalet og forældrebestyrelsen: Selvom det ser ud som om at, de voksne gør et rimeligt stykke arbejde og at børnene er glade, så skal vi have fokus på de børn der ikke mener at de voksne hjælper. Især skal vi være opmærksomme på børnenes opfattelse af skæld ud. 7 Skov og natur: - Bæredygtighed, det vi foretager os skal vi kunne stå til ansvar for, den måde vi forbruger og behandler ting og omgivelser på. - Bevidsthed om miljø (fx svineri i naturen, kompostering og forbrug) - Genbrug af alt både inde og ude; gryder, møbler og legetøj - Lære at håndtere naturen, dyr med respekt . Når vi kalder os Skovbørnehave mener vi naturen som helhed. I dette ligger der fokus på eksempelvis årets gang, fra jord til bord, dyr, planter, processer, sammenhænge, fødekæder, aktiviteter/produkter med og af naturens materialer. Naturen er en vigtig del af menneskets liv, uden den er vi ikke noget. Derfor vil vi i den pædagogiske hverdag hjælpe børnene med at få en forståelse og respekt for det levende der omgiver os. Det at prioritere udelivet gør os alle sundere. Udover den fysiske sundhed vi får ved at røre os, får vi stimuleret mange andre sanser blot ved at være i naturen. Det er vores opgave som voksne at skærpe opmærksomheden på alle de sanseoplevelser der ligger for vores fødder. Vi skal have viden om barnets særlige behov, så vi er i stand til at handle korrekt, fx give astmamedicin eller piller ved hvepsestik. Angst for insekter: Forklare og vise hvad dyret er og kan. 8 I børnemiljøvurderingen blev børnene spurgt om følgende: Synes du skoven er rar at være i? Kommentarer til ja: Hvis det ikke er hele dagen og fordi man kan gynge, hamre og save. Kommentarer til nej: Fordi den store hjulgynge er faldet ned. Er et træ ligeså levende som et menneske? Kommentarer til nej: Det står bare helt stille, når det blæser vipper det. Det har ikke øjne eller ben, men det vokser som et menneske. Et barn svarer: nogen gange. Skal man passe på et træ ligesom man passer på en kammerat? Kommentarer til ja: Så det ikke vælter. Vi må jo ikke knække grene af. Træer må ikke dø for så kan vi ikke trække vejret. Kender du nogle ting naturen kan genbruge – (bruge til noget andet)? 4 af BB gør og nævner: Træ, brænde, bananskræller, æbleskræller, blomster, gran og træer. 6 af MH gør og nævner at det kan bruges som legetøj. 9 Kender du nogle ting man ikke må smide i naturen? Alle børnene gør og nævner mellem 2 og 5 ting. Kender du nogle dyr i skoven? Hvor har du lært det? Alle børnene gør og BB nævner mellem 2 og 5 dyr og MH nævner mellem 1 og 8 dyr. 6 MH har lært det af enten børn eller voksne i børnehaven, 3 ved ikke hvor de har lært det og en enkelt ved det bare. BB har lært det i børnehaven, hjemme, selvlært eller ZOO. Kender du nogle af planterne i skoven? Hvor har du lært det? Alle børn gør og nævner mellem 1 og 5 planter. Få har lært det i skoven, mange ved ikke hvor de har lært det og en enkelt har lært det af sig selv. Er du god til at passe på dyr og planter? Kommentarer til ja: Hvis jeg er gode ved dem er de gode ved mig. Jeg piller og træder ikke på dem. Jeg er også sød. Hvad er det bedste ved skoven? Flere både BB og MH nævnt det at gynge. MH synes desuden det at lege krokodille i hullet, klatre i træer, at have bål, at der findes træer så vi kan trække vejret. BB synes det bedste er at lege, save brænde, gå til et sommerhus(?), se noget rigtigt flot, rutsje i sneen, at der er mange gode dyr og spise når klokken ringer. Hvad kan du ikke lide i skoven? BB nævner giftige planter, når det regner, når de keder sig, når bladene er faldet af træerne, når en slår dyr ihjel, spindelvæv, edderkopper og at den store gynge er faldet ned. MH nævner toiletterne, hurtige dyr, dyr der bider, at blive våd, det lort som dyrene lægger, bier og hvepse. Kommentarer fra personalet og forældrebestyrelsen: Det ser ud til at næsten alle kan lide at være i skoven. Specielt nævner mange gyngerne ved MH eller den store gynge bag ved hullet i skoven. Svarene vidner om en god bevidsthed om hvad man skal passe på i skoven. RN skal tidlig vænnes til at bruge toilettet ved MH. De voksne skal fjerne spind der sidder i toilettet. Hvis det skønnes nødvendigt kan vi i perioder have fokus på kryb så børnene får en større fortrolighed. 10 Idræt og bevægelse: Børnene har mulighed for at udfordre deres krop hver dag indenfor forskellige fysiske rammer (skov, idrætshal, legeplads og inde). Det er vigtigt, at bevægelse opstår som en naturlig del af dagligdagen. I skoven er rammerne meget frie og leg og bevægelse opstår naturligt. Vi laver Tarzan-baner, balance-baner, kravl-op-og-nedbaner, vipper, gynger, klatrer, ruller og graver huller. Hammer og sav må alle bruge under opsyn. Knive og økser er en aktivitet for den ældste børnegruppe. Børnene er meget i bevægelse og får stimuleret grov- og finmotorikken. Ekspeditioner i området og ”ud-af–huset” byder på flere udfordringer, forcering af små vandløb, tæt underskov, bakker, nye klatretræer osv. I hallen er der andre regler og normer end i børnehavens øvrige rammer. Her fokuserer vi mest på de strukturerede og voksenstyrede lege- og bevægelsesformer. På den måde kan vi bevidst og målrettet stimulere børnene på flere forskellige niveauer. Stafetter, fangelege, sanglege, redskabsbaner, boldlege og afspænding stiller krav til børnenes sociale adfærd og styrker deres fornemmelse for at være en del af gruppen. Samværet får en mere forpligtende dimension. Børnene lærer at gøre noget ”nyt”, noget de ikke nødvendigvis har lyst til eller plejer at gøre. På den måde udvikler de sig på flere niveauer, kognitivt, socialt, fysisk og psykisk. Det er de voksnes ansvar, at tilbuddene er afstemt efter hvad børnene kan, så udfordringen ikke bliver for svær og heller ikke for kedelig. Frem for alt skal det være sjovt. På legepladsen ved Børnehuset giver mulighed for andre bevægelsesformer, fx at køre på 2-, 3-, eller 4 hjulede køretøjer, lege i sandkasse, eller spille bold. Et af rummene er indrettet med madrasser som lægger op til fysisk aktivitet. Her er også mulighed for at igangsætte mere voksenstyrede aktiviteter og fylde andre ting i rummet alt efter hvad aktiviteten går ud på. 11 I de forskellige rammer har barnet mulighed for at få en god fornemmelse af sig selv fysisk, psykisk og socialt. Jeg-fornemmelsen vokser i samspil med de andre børn og omgivelserne. I vinterhalvåret tager vi i svømmehallen. Vi får snuset lidt til den ”rigtige” idræt med Hjemlys egne aktiviteter. Den motoriske kapacitet kan være meget forskellig fra et barn til et andet, nogle kan løbe stærkt, andre kan klatre – plads til forskellighed. I dagligdagen: tager børn ud i grupper, fx til klatretræet. Giver udfordringer på balanceeller tarzanbaner. Vi laver morgengymnastik så vidt muligt hver morgen. Vi tilbyder motorisk screening af 4-årige med forældrenes accept. Efter behov tager vi kontakt til kommunens ergoterapeut. Idræt og bevægelse Kan du lide at komme andre steder hen, end i skoven? BB foreslår indenfor, i svømmehallen, gå-ture, hallen, gymnastiksalen, naturlegepladsen og fødselsdage. MH foreslår sportspladsen, svømmehallen, biografen, indenfor, kælkebakke, hallen og Ejner. Kan du lide det i laver i hallen? Kommentarer: Især Tarzan-baner. Hvad kan DU bedst lide at lave i hallen? Både BB og MH nævner Tarzan-banen og boldaktiviteter. BB nævner også gymnastik & dans og aktiviteter på madrasserne og MH nævner desuden glide-lege, skøjte-leg og at holde balancen. 12 Ved du godt at man ikke må have sukker med i madpakken? Kommentarer: Det giver hul i tænderne og det er usundt. Peter putter krydderier på vores madder. Hvad er den sundeste mad du kender? BB nævner flere forskellige ting end MH, men alle nævner noget lige fra kartofler, frugt og grønt over sushi og sovs til medister og havregryn. Kan du lide at lege sanglege? MH kommenterer: Bjørnen sover, Lille hund, dem hvor man skal løbe og hvis de er kendte. Hvilken sport synes bedst om? Håndbold, fodbold og gymnastik bliver nævnt i begge grupper. BB nævner desuden svømning, gymnastik, hoppe, og at være i hallen. MH nævner at cykle, sjippe, hoppe trampolin og løb Kommentarer fra personalet og forældrebestyrelsen: Svarene bæger præg af at børnene godt ved hvad der er sundt og lidt om kostpolitikken. For BB skal der være meget bevægelse på for at drengene vil være med. De voksne kan godt være med til at udvide BB’s horisont med nogle andre tilbud ud-af-huset. ALLE er vilde med Tarzan-baner. 13 Sprog og kommunikation: For os er det vigtigt at, børnene kan kommunikere indbyrdes samt udtrykke deres ønsker og behov til os voksne. I dagligdagen arbejder vi med sproget på mange måder. Samtalen med det enkelte barn prioriteres højt, og deres ordforråd forsøges udvidet gennem rim og remser, sang og sanglege, højtlæsning, spontane samtaler om det vi oplever og gør i hverdagen, sætte ord på alt det vi gør, ”i-tale-sætte”. Tal og bogstaver leges der så småt med, når det falder naturligt. F.eks. optælling af børn, hvilket bogstav begynder mit navn med. For børn med udtalevanskeligheder og lille ordforråd prøver vi via leg og tydelig tale at forbedre deres sprogforståelse samt udtale. Det er vigtigt at børn med egne ord kan formulere sig, lytte og vente på tur, i konfliktsituationer og i den almindelige omgang med andre børn og voksne. Vi er meget bevidste om, at det sagte vises via handling. Det er vigtigt vi som voksne er tydelige både i krops- og talesprog. Som voksne er vi opmærksomme på, at vi er børnenes forbilleder. Vi forsøger at hjælpe børnene med at tyde hinandens kropssprog. F.eks. et barn græder, fordi det er blevet skubbet af et andet, det andet barns ven siger ”det har du rigtig godt af”. Vi støtter børnene ved at sige; hvad de skal sige/gøre i stedet for: ” Du må/skal ikke…….” Vi laver sproglig screening af 3-årige hvis vi vurderer at det er nødvendigt. Vi har et tæt samarbejde med talepædagogen. 14 Sprog og kommunikation Taler du pænt til de andre børn? Kommentar: Når jeg er sur på dem siger jeg en dum ting, men det er bare fordi jeg er sur. Taler de andre børn pænt til dig? Kommentarer: De vil altid lege med mig. Taler de voksne pænt til dig? Kommentar: Susan Lærer du nye ord i børnehaven? Kommentarer til ja: Bandeord, sange. Kommentarer til nej: Hvis der er nogen der har sagt det har jeg i hvert fald ikke hørt det. 15 Synes du det er nemt at sige alle de ord du kender? Kommentarer til nej: Drille og fjer er svære ord. Hører du hvad de andre børn siger? Kommentar: Ja, når de snakker til mig, ikke når de hvisker og men ikke så godt i det ene øre. Vil du gerne synge flere sange i børnehaven? Kommentar til ja: Vi synger alt for lidt, ballonsang, vil gerne lære nogle nye, kun tossedans, det er fint at synge dem vi plejer og vi synger ikke de sange som jeg synes vi skal synge. Kommentar til nej: Vi synger nok. 16 Vejledning: peg på tal og bogstaver et efter et. Lad barnet svare om det et tal eller et bogstav. Tæl hvor mange rigtige svar. Tal eller bogstaver? H 1 J 3 E 4 M 5 L 2 Y Kommentarer fra personalet og forældrebestyrelsen: Det kan være at vinteren har gjort at BB har manglet albuerum og deraf eskalerende konflikter. De har manglet plads til at røre sig på. Det bliver der lavet om på. MH vil gerne lære nye sange, så det starter vi på. 17 Sociale kompetencer: - føle empati - situationsfornemmelse - tilsidesættelse af egne behov - lytte - aktivt deltagende - tage ansvar - opmærksom på andres grænser - selvhjulpen - sociale spilleregler - læse andres kropssprog - kunne samarbejde - hjælpe andre - dele/give - tør at være i centrum - de voksnes rolle For os er det vigtigt at børnene lærer hvad det vil sige at være en del af en gruppe. Samtidig skal de kunne bevare og udvikle deres egen identitet. Som voksne er vi rollemodeller for børnene. Dette gælder på alle planer i vores gøren, væren og kommunikation. Vores rolle som voksen er at guide det enkelte barn i en konfliktsituation og hjælpe barnet med at sætte ord på følelser og behov. 18 Når vi vægter de sociale kompetencer skal den voksnes krav og rolle være meget tydelig. Børnene skal lære sociale spilleregler og have ekstra opmærksomhed ved særlige. Der skal være positiv særbehandling forstået på den måde at vi undgår at ekskludere. Vi hjælper med at skifte fokus ved eks. I spisesituationer må de urolige børn sidde ved siden af en voksen. Vi skal bruge-”Du skal…” i stedet for –”du må ikke….” Sociale kompetencer Hvad hedder dine gode venner i børnehaven? Alle børn har en eller flere, mange nævner over 4. En enkelt nævner også sin kæreste og sin mor. Kan du lide de andre børn? Tror du de andre børn kan lide dig? Hvem leger du med? Svarene er stor set det samme som i spørgsmålet om gode venner. Hvad kan I bedst lide at lege? Både BB og MH leger far, mor og børn, gemme og fangeleg. BB nævner udenfor-lege, gemmeleg, tossedans og sanglege. MH nævner bage-kager, slåskamp, skraldemand, svømmehal og at fange mine piger. 19 Hvor kan I bedst lide at lege? Puderummet, indenfor, i skoven og i hallen er nævnt både hos BB og MH. Nogle af BB vil også gerne lege i træhuset. MH vælger mellem tegnerummet, sportspladsen, Grønland, over det hele og legehuset Er der nogen i børnehaven der driller? Kommentarer: Kun lidt. Er der nogen der driller dig så du bliver ked af det? Har du prøvet at drille nogen, så de blev kede af det? Kommentarer: Bare fordi jeg var lidt sur. Nogen gange glemmer jeg at sige dyt dyt og kører ind i dem. 20 Er du god til at vente til det bliver din tur? Kommentarer fra personalet og forældrebestyrelsen: Der er taget hul på problemet med at nogle driller, så andre bliver kede af det hos BB. MH tager fat i problemet omkring drillerierne. ”Ildebrandene” skal forhindres i at opstå, somme tider kræver det mandsopdækning og øget opmærksomhed fra de voksne. 21 Personlige kompetencer: Selvværd (at føle): Når vi taler om selvværd, mener vi følelsen af at være noget i kraft af sig selv. At tro på sig selv, hvile i sig selv, at turde og at have overskud til andre. At tro på sig selv: - prøve noget nyt - give udtryk for sin mening - respekt for forskellighed At hvile i sig selv: - evnen til at være i kaos - glæde, ro, være tryg - mit liv giver mening At turde: - røre ved en frø - klatre i træer - være med i en ny leg At have overskud til andre: - hjælpe i garderoben - hjælpe med at løse konflikter - hjælpe hvis nogen slår sig Selvtillid (at kunne) - selvhjulpenhed - grov- og fin-motorik - kreativitet - fordybelse (koncentration) 22 Vi skaber rammerne og tiden til at de selv kan lære at tage tøj, sko, skifte tøj af og på. Vi guider dem til at kunne klare et toiletbesøg selv, helt fra at tage bukserne af, til at vaske fingre inden man forlader rummet. Når vi har maddag opfordres der til at smøre sin mad selv, eller spise med kniv og gaffel, og man skal også selv kunne åbne sin madpakke og få vand ud af sin drikkedunk. Når vi skaber rammerne til alle disse ting, gør det også at barnet får en bedre fin-motorik. Grov-motorikken styrkes udendørs og i hallen. Det kreative opfordres børnene til ved at lave perleplader, klippe, klister, tegne, male og ved eventuelle tema-uger/dage laves der halskæder, sværd, kapper med pynt, bue og pile. Udover det årstidsbestemte ting, såsom fødselsdagskort, påsketing, dekorationer, kastanjedyr og gaver. Fordybelse og koncentration spiller ind ved både kreativitet og selvhjulpenhed. Den kan styrkes når de kan fordybe sig i lege i mindre grupper hvor der er ro og tid og hvor en voksen kan hjælpe, når der er behov for det. Grænsesætning  Egne grænser, sig fra og til  Selvstændighed Det er vigtigt for det enkelte barn, at kunne mærke sig selv, med dette mener vi at de skal kunne kende deres egne grænser. Vigtigheden i at kende deres egne grænser består bl.a. i at de kan sige fra over for andre, men samtidig også at kunne sig til hvis de f.eks. skal på toilettet. Som voksne bestræber vi os på, at vejlede det enkelte barn i at sige til og fra i forhold til den givne situation. Dette opnår de bl.a. igennem kamp/tumlelege, musik og bevægelse, rollelege samt aktiviteter i naturen. For at styrke den enkeltes selvstændighed, arbejder vi med at børnene i en given situation selv løser opgaven. Som voksne, observerer vi den pågældende situation og vejleder det enkelte barn efter behov. 23 Fantasi: Fantasi kræver abstrakt tænkning og forestillingsevne og skal støttes og udvikles. Vi understøtter udviklingen af barnets fantasi når vi fortæller historier. En regnehistorie lægger op til at barnet skal tænke sig til en løsning/resultat. Når første barn er færdig med at spise sin madpakke fortæller han/hun en historie efter fri fantasi eller en kendt. Derefter går det på tur efterhånden som børnene bliver færdige. En pegehistorie styres af den voksne og det er børnene der bidrager efter at være peget på med dele til historien. I løbet af dagen er der med mellemrum tid til at barnet kan bruge sin fantasi i lege med sig selv og andre. Vi har en del konstruktionslegetøj som lægger op til fantasi. Vi ændrer ind imellem rammerne og flytter rundt både ude og inde. Dette giver barnet mulighed for at tænke anderledes og finde på nye aktiviteter og lege. Hvis vi får børn med specielle behov planlægger vi aktiviteter afhængig af barnets behov. Det kan eksempelvis være deling i mindre grupper, én-til-énaktiviteter og målrettede aktiviteter. Hvis vi vurderer at vi har brug for anden hjælp konsulterer vi kommunens pædagogiske konsulent. Personlige kompetencer Kan du lide at gå i børnehave? Har du det godt i din børnehave? Hvad er det bedste i din børnehave? Alle synes noget lige fra skoven, Børnehusets udeområde med køretøjer, Børnehusets indemuligheder, hallen, at lege, at have venner, fodbold til når vi har spist frugt og brød, skal rydde op og så ud at lege Hvad kan du ikke lide i din børnehave? At blive drillet, slået, skubbet, når nogen kaster med sten eller skælder ud, at falde, at lege udenfor, kedelige lege, at være ude i møgvejr, en gammel baby-dukke og bakken uden sne. Jeg kan lide det hele Føler du dig alene når dine venner har fri? Kommentar: Hvis der ikke er nogle at lege med. Jeg kommer altid hurtigere end dem. 25 Siger du det til nogen, hvis du er ked af det? Kommentar: Flere nævner både voksne og børn/venner. Hvad gør du når du bliver vred? BB nævner: ingenting, siger stop, siger det til en voksen, bliver bare sur, siger hold op og skubber dem væk, tænker på noget andet og så bliver jeg glad igen og jeg bliver næsten aldrig vred. MH nævner: bliver sur, gal og skælder ud, går til en voksen, slår, går et andet sted hen, falder på flisen og slår fingeren, siger nogle dumme ting man faktisk ikke må sige og kaster dem op i luften. Kommentarer fra personalet og forældrebestyrelsen: Vi skal være opmærksomme på de børn, der savner deres venner og evt. starte aktiviteter, der kan hjælpe dem til at få øje på nogle andre legekammarater. 26 Kulturelle udtryksformer og kulturelle værdier: - Synge - Tegne - Klæde ud - Male - Danse - Klippe og klister - Perler på snor og på plader - Cirkus - Fortælle historier - Læse og rim og remser Vi sætter rammer for at de kan gøre og lave disse ting i hverdagen, og det skaber en kreativ udvikling og styrker evnen hos barnet til at sætte sig ud over sig selv identitets udvikling. Vores opgave er at skabe et miljø som er procesorienteret og som ikke lægger vægt på produktet. Kendskab til kulturen i nærområdet er vigtig for at vide hvor man kommer fra. Vi besøger kirken, biografen og bliver vist rundt på landbrugsskolen, vi ser balletforestilling og er ofte til børneteater på de nærliggende biblioteker. Årets traditioner er: julegudstjeneste, juletræsfest, løvfaldsfest, sommerfest, bedsteforældredag, grand prix, fastelavnsfest, motionsdag, besøg når børn holder fødselsdag i deres eget hjem. Vi har arbejdsdage hvor forældre og børn har mulighed for at lave nogle ting sammen i børnehaven. Enkelte af arrangementerne er sammen med Hjemly Friskole. 27 I vores børnehave har vi valgt at give børnene en speciel afsked fra børnehave til skolestart, og det hedder det ”gyldne spark”, hvor børnene bliver sparket bag i og flyver så videre ud i verden fra deres rede. Vi skal være rollemodeller og komme udklædt, give hinanden vand når der er vandkamp, slås med sne, give hinanden en krammer, hoppe i vandpytter, så børnene får en fornemmelse af at vi skal have det sjovt sammen. Det er den bedste måde at opfordre børnene til at gøre det, når de ser vi gør det. Kulturelle udtryksformer og kulturelle værdier Hvad kan du bedst lide at lave når du er i tegnerummet? En enkelt nævner ikke noget ellers er det tegne, clipse figurer, klippe, perler, krokodille, lave julegaver, bytte tegninger, smykker, finde mappe og lege under skolebørnenes tegnebord. Kan du lide de dage hvor din mor og far er med i børnehaven? 12 10 8 6 4 2 0 Ja Nej BB MH Kommentarer fra MH: arbejdsdag, da vi fik kage, det er sjovt, at se far arbejde, maddag hvor mor leger og hjælper, forældrekaffe og svømmehal. Har du lavet ting til mor og far i børnehave? 12 10 8 6 4 2 0 Ja Nej BB - MH Hvis ja, hvilke? 28 MH: Tegninger, perleplader, julegaver, halskæder, armbånd, sten, en flot gren og blomster til mor. BB: Tegninger, hemmeligheder, malerier, julegaver, papir med perler på, masker, perleplader, smykker, halskæde til far og gækkebrev. Hvis du skulle bestemme hvor Hjemlybussen skulle køre hen en dag, hvor skulle I så køre hen? MH: Svømmehallen, legeland, Jylland, fødselsdag, hjem til mig og besøge Susan. BB: Svanninge Bakker med sne, naturlegepladsen, svømmehallen, biografen, ZOO og Nyborg Svømmehal. 29 Børn med specielle behov: Vi laver pædagogiske handleplaner med fokus på de specielle behov det enkelte barn har, ud fra de ressourcer vi har til rådighed i huset. Hvis vi vurderer at dette ikke er tilstrækkeligt, indkalder vi en ekstern rådgiver, og altid i samarbejde med forældrene, som kan hjælpe. I nogle tilfælde har vi støtte udefra når der er tale om specielle opgaver vi ikke umiddelbart kan løfte. De ting vi kan gøre er fx opdeling i mindre grupper, målrettede aktiviteter fx motorisk, sproglig, hjælp til legerelationer og arbejde med venskaber. Vi bruger positiv særbehandling forstået på den måde at god opførsel fremhæves og holdes i fokus. Vi inkluderer i stedet for at ekskludere. Vi bruger så vidt muligt påbud i stedet for forbud. Vi tænker strategisk når vi placerer børnene i hverdagen og planlægger aktiviteter, så alle børn får en god oplevelse og at barnet som ofte skaber uro ikke bliver sat i en presset situation. Vi skal have viden om barnets særlige behov, så vi er i stand til at handle korrekt, fx give astmamedicin eller piller ved hvepsestik eller andre kroniske sygdomme. Børn med opmærksomheds vanskeligheder får direkte personlig kontakt ved beskeder. Vi har fokus på forsinkede taleegenskaber, vi bruger sang, rim og remser og søger for at se direkte på barnet så barnet kan aflæse vores mundbevægelser og udtryk. Det gør også at barnet har bedre mulighed for at høre det der bliver sagt/sunget. Rette barnet ved at gentage det rigtige uden at sige at ”det er forkert”. Under alle omstændigheder inddrages forældrene i samarbejdet om barnet så vi får fælles fodslag så vi kan gøre det så godt som muligt. I nogle tilfælde laver vi en TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogvanskeligheder) på et barn. Det er et skema der kan give et fingerpeg om barnets kommunikative kompetencer og hjælpe os til at forstå barnets behov og handle på det. Det involverer ikke barnet når beskrivelsen laves. Forældrene vil blive inddraget og kan blive bedt om at bidrage så billedet af barnet bliver så klart som muligt. Inden barnet starter i skole laves en skole-paratheds-undersøgelse og i nogle tilfælde en CHIPS-test der tydeliggør barnets kompetencer. 30 Desuden har vi en samarbejdsaftale med kommunens pædagogiske konsulent, talepædagog og børne-og ungdomsrådgivningen. Forældrene er også blevet spurgt i forbindelse med BMV. Til forældre: Hvordan synes du det var at stille spørgsmålene til dit barn? Kommentarer: Godt, dejligt, mere indblik, spændende, interessant, hyggeligt, sjovt, for mange spørgsmål, lidt af gangen, svært at få uddybet svaret, svært at fastholde barnet, tankevækkende og afspejler nuet. Hvad kom du til at tænke på? Nogle af svarene på dette spørgsmål er bekymringer i forbindelse med børn der ikke behandler hinanden ordentligt, skæld ud, børns opfattelse af de voksne, der vil blive taget til efterretning af personalet hos hhv. MH og BB. Øvrige kommentarer: sjove historier, vil gerne være en flue på væggen, svarene er situationsbestemt, sikker på at barnet har det godt i bhv, et supersted, overensstemmelse med opfattelse og det der virkelig sker. Hvordan kan vi gøre det bedre? Mange synes at Børnehaven er et godt sted andre foreslår mere kreativitet udenfor, fortsat smilende personale, mere i hallen, mere i skoven og mere idræt. I forbindelse med denne undersøgelse foreslås det at lave færre spørgsmål, lave undersøgelsen på et andet tidspunkt af året, sortere i spørgsmålene så ingen ligner hinanden. 31 Konklusion af børnemiljøvurderingen (forældrebestyrelsen og personalet): Besvarelserne viser at børnene generelt er glade for skoven og naturen. De er bevidste om hvordan man gebærder sig og passer på naturen. De kan lide at bevæge sig, lave idræt, aktiviteterne i hallen og komme på ture ”ud i det blå”. Børnene og de voksne lytter til hinanden og taler pænt til hinanden. Alle har venner og en fornemmelse af at være afholdt af de andre børn, dog fylder drilleriet meget i de fleste hoveder. Børnene er glade for at gå i børnehave, de er glade for hinanden og de voksne. Alt i alt et godt redskab både for forældre og personale. Specielt er vi blevet opmærksomme på, at fokus på enkelte børn er vigtigt. Af samme grund skal denne undersøgelse ikke være anonym. Ved tolkningen af svarene skal vi have for øje at svarene fra det enkelte barn kan have vidt forskellig baggrund. Vi går derfor ind og sammenholder både forældre og personalets oplevelser med barnet i hverdagen med de givne svar. BMV’en er et godt redskab som personalet har brugt til at planlægge den daglige praksis både med hensyn til fællesskabet og det enkelte barn. Efterfølgende har vi sat fokus på den anerkendende tilgang og den voksnes rolle, herunder vores måde at snakke med børnene på, med oplæg af ekstern underviser på pædagogisk dag den 25. marts 2011 og den 12. maj. BMV’en skal revurderes hvert tredje år. 32 Dokumentation: Der udarbejdes og revideres årligt læreplan for børnehaven og der laves en månedsplan for hver gruppe, med kommende måneds planlagte aktiviteter. Fx ud i det blå, maddag, kombidage og fødselsdage. På månedsplanen beskrives også hvilke temaer og værdier gruppen arbejder med lige for tiden fx hjælpsomhed, venskaber og de 10 bud. Der informeres også om praktiske ting til forældrene. Fx tjek tasker, husk solcreme, skiftetøj mm. Vi informerer forældrene og dokumenterer den enkelte gruppes aktiviteter på whiteboard i hver garderobe. Hvis der er fundet ting i naturen tages det med hjem og udstilles. Vi tager billeder i hverdagen og giver forældrene mulighed for at tage dem med hjem.. Vi ønsker os i et nyt kamera og en printer så vi kan udvide vores dokumentation. Ligeledes opfordres forældrene til at komme med billeder hvis man har været på hjemme besøg. På forældreintra lægges billeder, månedsplan og anden information til forældrene. Daglig snak med forældrene gør at vi får snakket om dagens begivenheder. To gange årligt har vi forældremøde, hvor lederen og forældrebestyrelsen informerer om hvor vi er lige nu, hvor langt vi er med læreplaner og øvrige planer. Hver gruppe har derefter også et møde hvor de to tilknyttede voksne fremlægger hvordan det går i gruppen. Forældrene kommer ofte her med ting de gerne vil diskutere. Indikatorerne for om vi opnår det vi gerne vil indenfor de enkelte temaer, bruger vi konklusionerne i BMV’en til. 33 Hvordan evaluerer vi vores læreplaner?: Det gør vi en gang om året på vores pædagogiske dag, hvor forældrene passer børnene fra kl. 11.30 og personalet går fra, resten af dagen. Vi vurderer om vi stadig gør det vi har beskrevet og om der er nye ting der skal tilføjes. (bestyrelsen kigger den igennem og godkender om de kan stå inde for det vi har skrevet). Løbende på vores personalemøder har vi et punkt med praksisfortællinger, hvor hverdagen evalueres ud fra et af de 6 temaer i vores læreplan. Vi har et tema pr. år og så skifter vi videre i rækken. Denne metode er et godt arbejdsredskab for at holde fokus på de pædagogiske temaer i vores læreplan. Revideret den 13. april 2011. 34