Tilsynsrapport Institutionens navn: Lægdsgaard/Hyldgård Dato for tilsynsmødet: 6. oktober 2015 Daginstitutionschef: Merete Villsen Pædagogisk konsulent: Lone H. Lautrup Institutionsleder: Robert Bagger Teamkoordinator: Jesper Wadt (Teamleder) Nanna Bagterp Mertner (Teamleder) Bestyrelsesformand: Morten Holck Bestyrelsesrepræsentanter: Næstformand: Bente Thorsen Jørn Askaa Anne Mette Sperling Lasse Jensen (afbud) Lars Nordentoft Camilla Christiansen - personalerepræsentant Hyldgård Sara Louise Miller Hansen - personalerepræsentant Lægdsgård TR for pædagoger: Lisbeth Bøge Jensen Arbejdsmiljørepræsentant: Hanne Brunbjerg Andre relevante medarbejdere: 1 Sammenfatning af tilsynet 1. Fokuspunkter/udviklingsområder det kommende år: Generelt indtryk: Det pædagogiske arbejde i Lægdsgaard/Hyldgård er generelt meget tilfredsstillende. Personalet er meget imødekommende og åbne overfor de spørgsmål, der bliver stillet på tilsynsbesøget og vil gerne fortælle om deres pædagogiske arbejde og metoder, som anvendes. Børnene trives. De er nysgerrige, imødekommende og tillidsfulde. De inviterer til snak og deltagelse i de aktiviteter, de er i gang med. Hyldgård: De fysiske rammer er til dels udnyttet og indrettet i forskellige læringsmiljøer, hvor der er afskærmning, som skaber rum til fordybelse, borde til stillesiddende aktiviteter og plads til motorisk udfoldelse. Der er en opmærksomhed på støj- og aktivitetsniveau i fællesrummet/garderoben. Personalets organisering og koordinering i forhold til planlægning og gennemførelse af planlagte aktiviteter afspejler en god struktur, kommunikation og samarbejde. Personalet prioriterer at arbejde med børnene i mindre grupper, så der skabes muligheder for nærvær og relationsdannelse. Dette ses bl.a. i forhold til spontane aktiviteter i motorikrummet og på stuen, hvor den voksne viser engagement og nærvær i situationen. Personalets relationskompetencer viser sig bl.a. ved samling og på legepladsen, hvor personalet udviser engagement og indlevelse i samværet med børnene. De formår at møde børnene, der hvor børnene er, være nærværende i situationen, inddrage børnenes stemme, så de bliver hørt og lyttet til. Der bliver skabt en ramme, hvor fællesskabet og det fælles mål er i fokus. Dette er særligt i forhold til personalets evne til at spille rollespil for børnene, fange deres nysgerrighed og skabe opmærksomhed og fordybelse i situationen. Tilsynsbesøget gav anledning til en nysgerrighed på: Hvordan indretningen og organiseringen af den pædagogiske praksis fungerer i forhold til at skabe de bedste rammer for børnenes udvikling og læring? Den måde børn og voksne taler sammen, stemmen bliver hævet. Hvordan støjniveauet i fællesrummet/garderoben og på stuerne kan reduceres? Lægdsgaard: 2 Personalets organisering og koordinering af det pædagogiske arbejde fungerer meget tilfredsstillende. Der opleves humor og en uformel stemning i personalegruppen. De er hjælpsomme og engagerede, hvilket kommer til udtryk i den måde personalets forskellige kompetencer kommer i spil, hvor viden og interesseområder bliver tilgodeset. Dette er til gavn for både personale og børn. De nødvendigheder som skal udføres på Lægdsgård, er en væsentlig del af den pædagogiske praksis. Børnene inddrages i gøremålene, og der er en forventning om, at alle bidrager til fællesskabet og tager ansvar. Personalets relationskompetencer ses i særlig grad i deres møde med barnet. Der er ro, tid til at tale med børnene om det, de er optaget af, børnene øver sig og den voksne fortæller om, hvad der skal ske og hvorfor, som eks. at der skal graves rødbeder op, og der skal køres trillebør ned i haven. Hverdagssituationer og hverdagens rutiner er en vigtig del af det pædagogiske arbejde og prioriteres højt i hverdagen. Der arbejdes bevidst med selvhjulpenhed og hjælpsomhed, som bl.a. ses ved Spisning og i garderoben. Personalet har børnene i mindre grupper både ved spisning, aktiviteter og planlagte forløb som eks. musik. De mindre grupper giver mulighed for bl.a. at skabe relationer, tryghed, hvor det pædagogiske arbejde målrettes til den konkrete børnegruppe. Tilsynsbesøget gav anledning til en nysgerrighed på: Hvordan personalet arbejder med evaluering af deres pædagogiske praksis Forældresamarbejde: Personalet: Forældrene får at vide at stedet er for alle, de kan tage en kop kaffe. Forældrene føler sig hurtigt hjemme i institutionen. Vi inddrager forældrene, spørger dem om hjælp, skaber traditioner, hvor vi i fællesskab eks. udfører praktiske opgaver. Dette er også medvirkende til, at forældrene lærer hinanden at kende. Vi får skabt en uformel kontakt til forældrene, som gør, at det er nemmere at tale om det, der er svært. Barnet er vores fælles opgave og familien skal føle, at de er en stor del af det. Det er en kultur at man kan komme som forældre og snakke og være i institutionen. Eksempel fra et forældremøde: Personalet valgte at præsentere sig for forældrene, hvilket gav en positiv respons fra forældrene. Personalet giver sig tid til den uformelle snak. Der er en åbenhed omkring, hvem der har den gode kontakt til hvilke forældre og denne viden bruges bevidst i forældresamarbejdet. 3 Forældrebestyrelsen: I forhold personalets præsentation af sig selv på forældremødet: Dejligt at høre om personalet, det skaber tryghed og vi fik et billede af hele personalegruppen. Billeddokumentationen som anvendes er en nem og hurtig måde at få information, og så har vi, som forældre et konkret udgangspunkt at spørge ind til, når vi taler med personalet. Personalet udviser åbenhed, vi bliver inddraget, og der er en god uformel snak. Personalet ser vores børns kompetencer og er gode til at bruge disse i forhold til børnenes udvikling og opbygning af legerelationer. Det er trygt at aflevere barnet, vi bliver set og mødt som forældre. Det er et samarbejde mellem forældre og personale at få institutionen til at fungere. Fokuspunkter/udviklingspunkter: Fortsat fokus på det gode forældresamarbejde Udforske og arbejde med begrebet nysgerrighed Barneperspektivet i fokus: Inddragelse af børnene, den voksnes engagement. 2. Selvvurdering: Er der overensstemmelse mellem jeres forventninger til indholdet og dialogen på tilsynet, eller er der noget, vi ikke er kommet omkring? Personalet: Hyggeligt og meget positivt at konsulenten kommer ud i institutionen og oplever hverdagen. På tilsynsbesøget får personalet mulighed for at fortælle om deres pædagogiske arbejde. Tilsynsbesøget giver anledning til en god dialog, og konsulentens nysgerrighed giver inspiration til personalet og sætter fokus på deres egen rolle. Forældrebestyrelsen: Denne måde at føre tilsyn er meget afdramatiseret. Mødet var uformelt og bar præg af åbenhed og dialog mellem forvaltningen og personale/forældre. Det var godt, at ledelse og bestyrelse blev inddraget i udformningen af tilsynskonceptet tidligere på året. 3. Anbefalinger: 4. Henstillinger: Der skal laves sprogvurderinger på de 5 årige børn, som ved sprogvurderingen i 3 års alderen, er kategoriseret under fokuseret og særlig indsats. Sprogvurderingerne på de 5 årige børn skal videreformidles til talekonsulentteamet. I 1. kvartal følger konsulent og Daginstitutionschef op på, om der er foretaget sprogvurderinger på de 5 årige i Hjernen&Hjertet. 4
© Copyright 2024