Velkommen til Herlev Svømning, sæson 2014/2015. Vores Teams af trænere og hjælpetrænere glæder sig rigtig meget til at komme i gang med at undervise babyer, børn og voksne, og ser frem til gode timer med sjov, læring og fremgang. Vi har hold både i Hjortespringbadet og HerlevBadet under lidt forskellige forhold, men fælles er der nogle regler omkring omklædning, som kan ske 15 min. før holdstart, (Babysvøm ½ time før) som beskrevet her: • Fædre klæder om i drengeomklædningen og færdes ikke i pigeomklædningen. Skal far og datter klæde om samtidigt kan piger under 7 år klæde om i herreomklædningen, men ellers sker omklædning separat. • Mødre klæder om i pigeomklædningen og færdes ikke i drengeomklædningen. Skal mor og søn klæde om samtidigt kan drenge under 7 år klæde om i dameomklædningen, men ellers sker omklædning separat. • Forældre benytter kun badefaciliteterne, når de selv skal deltage i svømmeundervisningen. Omklædningsfaciliteterne må altså ikke benyttes, hvis man ikke er betalende medlem og dermed ikke skal deltage i svømmeundervisningen. • Afvaskning i bruseren sker uden badetøj og med brug af sæbe. Også når man har været på toilettet, og skal i bassinet igen. • Færden i barfodsområder foregår uden sko eller med indendørs fodtøj. Både i omklædningsrummene og i svømmehallen, vil vi meget gerne opfordre til at rydde op efter sig selv, benytte skraldespande til affald, gå i stedet for at løbe og undgå råb og skrig, for så er det meget sjovere for os alle sammen at være i Svømmehallen. I forbindelse med vores undervisning på vores børnehold, ved vi godt, at rigtig mange forældre meget gerne vil være tæt på deres barn/ børn i undervisningssituationen. Af hensyn til børnenes koncentration i indlæringssituationen, samt af pladsmæssige årsager, er det ikke muligt for forældre, at opholde sig på bassinkanten, når der er undervisning. Børnene kan oftest også meget mere, hvis ikke Mor/far er lige ved siden af, så selvfølgelig skal I følge dem ind og aflevere dem til træner, men derefter vil vi gerne have, at I går igen, så vi har børnenes fulde opmærksomhed. Der vil være mulighed for at følge barnet/børnene på kanten den første uge, men herefter henviser vi forældre i Herlevbadet til at opholde sig uden for svømmehallen eller på balkonen. I Hjortespringbadet henviser vi til cafeområdet på 1. sal. Fotografering er ikke tilladt uden særlig aftale. Hvis man er tilmeldt hold i Hjortespringbadet og ønsker at benytte de øvrige bassiner skal man købe billet i receptionen. Medlemsskabet hos os giver adgang til det bassin, hvor holdet undervises, og kun i det tilmeldte tidsrum. Sæsonen for svømmeskolen starter mandag d. 1. september 2014, og slutter for de almindelige børne-svømmeskolehold med sidste undervisningsdag søndag d. 31. maj 2015. AquaFitness, samt voksensvøm, Masters, Boble, Babyholdene og Talentholdene slutter med sidste undervisningsdag fredag d. 26. juni 2015. Konkurrenceafdelingens 1-hold og 2-hold fortsætter træning frem til DM / DJM / DÅM, der ligger i starten af juli måned 2015. I sæsonen følger vi Herlev Kommunes ferieplan for skoleåret, og dvs. at der ikke er undervisning i svømmeskolen på de nedennævnte datoer: Ferie- og fridagsplan for skoleåret 2014/15 (De nævnte datoer er inklusive i ferieperioden, dvs. ingen undervisning de nævnte datoer + dagene imellem) Uge Ferie/fridag/helligdag Dato Uge 42 Efterårsferie Man. d. 13. – søn. d. 19. okt. 2014. Uge 52-1 Juleferie Tirs. d. 23. dec. 2014 – søn. d. 4. jan. 2015 Uge 7 Vinterferie Man. d. 9.. – søn. d. 15. feb. 2015 Uge 14-15 Påskeferie Man. d. 30. marts – man. d. 6. april 2015 Uge 18 Store Bededag Fre. d. 1. maj 2015 Uge 20 Kr. Himmelfartsferie Tors. d. 14. – fre. d. 15. maj 2015 Uge 22 Pinse Man. d. 25. maj 2015 Uge 23 Grundlovsdag Ons. 5. juni 2015 Uge 26 Sommerferie lør. D. 27. juni 2015. Hvis vi, af den ene eller anden årsag, er nødt til at aflyse undervisning, sker det pr. mail eller sms. Så derfor er det vigtigt at tlf.nr. og mailadr. på Jeres profil i klubben, er de korrekte. I skal selv ændre Jeres oplysninger på profilen via vores hjemmeside. Svømmeskolens Aktivitetsplan vil blive lagt på vores hjemmeside www.herlevswim.dk i starten af Oktober 2014, så I kan se hvornår vi har planlagt arrangementer for børnene. Hvis I har spørgsmål er I velkomne til at kontakte klubben på [email protected] eller [email protected] eller på tlf. 4484 4444 i kontortiden, tirsdage kl. 18-19. Herlev Svømning har i efteråret 2014, 50 års jubilæum og derfor afholder vi i weekenden d. 3., 4. og 5. oktober 2014 et stort Jubilæumsstævne for konkurrencesvømmere. Det betyder desværre aflysning af de alm. Svømmeskolehold i både Herlevbadet og Hjortespringbadet. Vi håber på forståelse for dette, så vi kan fejre de 50 år. Rigtig god fornøjelse i vandet ! Hilsner Herlev Svømning.
© Copyright 2024