1. No category

14 Indblik
Søndag den 16. september 2012
»Vi skal
værdsætte
Danmark«
Bandemiljø: ”G for Gentlemen” er en lille
virksomhed etableret af fem teenagere med
indvandrerbaggrund. De producerer T-shirts,
som har skabt en hel bevægelse i en ghetto
på Amager og gjort nogle hårdkogte gangstere
til retskafne forretningsmænd.
PETER ERNSTVED RASMUSSEN
[email protected]
ange danskere har mødt dem.
Hårdkogte indvandrerdrenge i
teenagealderen, som hænger ud i
grupper med deres baggy bukser og
hættetrøjer. Som stirrer ondt på forbipasserende eller den, der våger at sende dem et
skeptisk blik.
De virker truende og råber:
»Fuck dig, din hund!«
De smadrer ruder, laver graffiti og kører
på knallert som 10-årige og i store sorte biler
som 15-årige. I gadesprog kalder de sig ”G”
for gangster – udtalt på engelsk.
»Hvad sker der G?«
Mohammed El Argabi er 15 år og har marokkanske rødder. For bare et år siden var
han en ægte ”G”. En bandedreng opvokset i
Hørgårdens barske ghettomiljø på Amager,
hvor småkriminalitet er en del af hverdagen, og hvor de unge teenagedrenge ser
op til de ældre rødder, som trækker de unge
med sig. Han bar sin ghetto-uniform, var
fraværende i skolen og brugte eftermiddags-
M
og aftentimerne i ”garagen” – den lokale
klub, hvor han sammen med ligesindede og
jævnaldrende kunne hænge ud.
Men så skete der noget lige der i klubben.
Mohammed mødte sin fremtid – og greb
den uden at tøve. I dag, 10 måneder senere,
forklarer han om business, udvikling, forretningskoncepter og marketing. Han er velsoigneret og taler trods tung københavnsk
indvandrer-ghetto-dialekt om, hvor meget
han elsker Danmark og danskerne.
Og så er han direktør i firmaet ”G for
Gentlemen” (GFG), som sælger T-shirts med
mening via internettet til danskere og kunder i USA, Luxembourg og Italien.
En fin fyr med hjerte
Muhammed er stolt – og er sammen med sine medstiftere af GFG blevet et forbillede i
lokalmiljøet. En rollemodel, som de yngre
drenge ser op til.
»Jeg vil også være en gentleman ligesom
Muhammed,« siger hans yngre søskende,
hans kammerater og deres søskende.
Hvad skete der?
På en café tæt på Københavns Rådhus
møder Jyllands-Posten Maria Kavita Nielsen
fra Dansk Flygtningehjælp. Hun er uddannet socialrådgiver og idékvinden og initiativtageren bag projektet ”Mind Your Own
Business”, som har til formål at hjælpe 1417-årige indvandrerdrenge fra de hårdest
belastede områder til at skabe deres egen
virksomhed.
Projektet løber over syv måneder og har
været gennemført to omgange. Succesen er
til at tage og føle på. I alt 80 indvandrerdrenge har været gennem forløbet, og evalueringerne viser nogle klare resultater.
»Vi spørger drengene, hvad de har fået
med sig. Enslydende for dem alle er, at de
har fået et større ordforråd og er blevet bedre til at kommunikere med andre mennesker. De har fået en tro på sig selv,« siger
hun og fortæller om nogle af de forskellige
mikrovirksomheder, som indvandrerdrengene har skabt.
Nogle arrangerede et gadeløb på Nørrebro, andre vaskede biler foran Netto, og
atter andre arrangerede en koncert. Men ét
projekt var alligevel anderledes.
Det tog sin begyndelse, da Maria Kavita
Nielsen mødte 20 drenge i garagen i Hørgården i november sidste år. Blandt dem sad
Mohammed El Argabi, og han skilte sig ud.
»Han fangede lynhurtigt, at det her var en
chance i livet for at kunne udrette noget og
sætte en dagsorden for sit eget liv. Så var der
nogle, der var meget skeptiske og havde
masser af forbehold,« fortæller Maria Kavita
Nielsen.
Et kodeks for gentlemen
I Mohammeds gruppe var de 10 drenge,
som gerne ville arrangere en koncert eller
lave et tøjmærke. Mohammed var på tøjmærket, og langsomt tog tingene fart. Nogle
af drengene faldt fra, men fem fortsatte med
den virksomhed, som i begyndelsen bare
hed ”Hørgården”. De ville producere Tshirts.
Men hvordan skiller man sig ud og laver
en bæredygtig forretning, når man via internettet kan købe sådan ca. en milliard andre
T-shirts? Svaret kom en dag, hvor en af de
frivillige såkaldte venturepiloter fra Dansk
Flygtningehjælp spurgte:
»Hvad betyder det der ”G”, som I hele
Søndag den 16. september 2012
Indblik 15
KODEKS
”G for Gentlemen”
En gentleman passer sin skole for at gøre
fremskridt både for sig selv og sin familie.
En gentleman undgår kriminalitet for
ikke at ødelægge tingene for sig selv og
sin familie.
En gentleman stopper et slagsmål for ikke
selv at komme til at slå.
En gentleman ignorerer provokationer, så
det ikke udvikler sig til noget andet.
Hvis nogen slår på en gentleman, så undviger han slaget og lægger angriberen ned.
Hvis nogen slår på en gentlemans ven, skal
han prøve at stoppe dem eller adskille
dem eller evt. hente hjælp.
Hvis andre vil lokke en gentleman til at
lave ballade, siger han nej tak og tænker
på fremtiden.
Hvis andre vil lokke en gentleman til at
stjæle, siger han nej tak, da han er klar
over, at det kun går ud over ham selv.
Hvis en gruppe siger, at man skal stjæle
eller slå en for at være med i gruppen,
siger en gentleman nej tak og finder
nogle andre at være sammen med.
Hvis andre vil have en gentleman til at
mobbe en given person for at være med i
gruppen, siger en gentleman nej tak, da
han ved, at det kommer tilbage som
payback.
En gentleman behandler andre som sine
venner, selv om de kommer fra en anden
gade eller gruppe.
Hvis en gentleman oplever problemer med
nogle, så afslutter han det hurtigt og
blander ikke andre ind i det.
En gentleman tænker over, hvem han
omgås og ser op til, og om de lokker til
ballade eller til gode ting.
En gentleman gør ikke sin familie ked af
det ved at gøre dumme ting, men gør sin
familie stolt.
Mohammed El Argabi (i midten) er 15 år
og direktør i "G for Gentlemen", her sammen med økonomichef Hakan Akdogan
(th.) og Ahmed Al Saidi. Tøjfirmaet er en
del af projektet ”Mind Your Own business” under Dansk Flygtningehjælp. Formålet er at hjælpe unge flygtninge og
indvandrere til et liv som selvstændige
frem for et liv på gaden. Foto: Mik Eskestad
tiden går og snakker om?«
Tilbage i Hørgården fortæller Mohammed
El Argabi sammen med den jævnaldrende
salgschef Asim Mahmood, hvordan tøjprojektet pludselig fik en dybere mening.
»Så opstod idéen – hvorfor ikke omformulere ”G” til at stå for gentlemen i stedet for
gangster,« siger Asim Mahmood, mens Mohammed El Argabi fortsætter:
»Det var bare en god tanke, der kom lige
pludselig. Så tænkte vi, at vi må hellere hapse idéen, inden den går videre.«
Drengene besluttede at skrive et kodeks
for trøjen, som nu står trykt på engelsk i
nakken af hver T-shirt, og som er blevet hele
meningen med ”G for Gentlemen”. Det er
på 14 punkter og handler om, hvordan en
gentleman passer sin skole, undgår kriminalitet, stopper eller trækker sig fra slagsmål,
gør sin familie stolt, tænker på fremtiden og
behandler alle andre med respekt.
»Det er ikke bare en T-shirt. Det er en selvbeskrivelse. Når man bærer T-shirten, er
man en fin fyr med hjerte, der har læst
kodekset og forstår, hvad det indebærer at
have den på. Når man køber den, skifter
man stil. Det er det, der gør trøjen speciel,«
fortæller Mohammed El Argabi, inden han
viser sin gæst rundt i ghettoen.
Gik i skole iført joggingbukser
I dag er projektet egentlig slut, men ”G for
Gentlemen” lever videre. Om 14 dage skal
de fem indvandrerdrenge til Chicago for at
deltage i en international iværksætterkonference, hvor de er med i en konkurrence for
den bedste idé. Anne Marie Mathiasen var
en af de frivillige venturepiloter, som hjalp
virksomheden i gang, og hun fortsætter nu i
en rolle som manager for drengene.
»Det gør jeg, fordi jeg fra begyndelsen
syntes, at ”G for Gentlemen” var en rigtig
god idé. Det ville være synd, hvis det faldt
til jorden, nu hvor det er kommet så godt
fra start. Jeg vil gerne hjælpe dem til, at det
også kan blive en succes fremadrettet. Og så
gør jeg det også, fordi jeg holder uendeligt
meget af de drenge,« siger hun.
De fem iværksættere har i hvert fald masser af positive oplevelser med på deres vej.
Mohammed El Argabi går i dag i niende
klasse, og han regner med at skulle begynde
på Ørestad Gymnasium næste år. Uanset ”G
for Gentlemen’s” fremtid har projektet lært
ham en masse.
»Da jeg var mindre, havde jeg også selv
den der: Hvad skal jeg bruge Danmark til?
Forstår du? Miljøet påvirker dig. Vi gik i skole iført joggingbukser og hættetrøjer. Til
sidst måtte vi ændre det. Når jeg kigger tilbage, bliver jeg flov. Hvorfor tog jeg mig ikke sammen, da jeg kom i skole? Nu er vi begyndt at se det, vores forældre hele tiden
har sagt. Danmark er et godt land, og vi skal
værdsætte Danmark, som var det vores eget
land,« siger han.
Samtidig havde han før i tiden meget mere respekt for indvandrere end danskere.
Men det har ændret sig i dag.
»Jeg har lært min lektie. Hvis du er sød
over for andre, så er de andre også søde over
for dig. Og så har jeg fået nye erfaringer inden for business. Jeg har lært at kommunikere bedre. Jeg klarer mig bedre fagligt i skolen. Jeg har fået meget respekt fra min lærer.
I militæret får de medaljer, som de kan sætte
på brystet. Det her er ligesom at have fået
en medalje, som vi kan rende rundt med he-
le tiden. Ens mor og far er blevet stolte,« siger Mohammed El Argabi.
Alternativ til gangstere
Hos Dansk Flygtningehjælp kan Maria Kavita Nielsen ikke lade være med at smile.
»Drengene kommer fra en hverdag i de
udsatte boligområder, hvor der er et hierarki
og en gadementalitet, som er benhård, når
man er 14-15 år. Jeg har en kæmpe respekt
for de drenge, fordi de har taget et valg og
sagt, at de vil noget andet med deres liv. Det
har givet nogle knubs fra andre, som har
kaldt dem alt muligt, betvivlet deres hensigter og gjort dem til grin. De har startet en
bevægelse og demonstreret, at der er et alternativ til gangstermentaliteten. Nu er de i
gang med at påvirke den yngre generation –
og faktisk også de ældre, fordi de er blevet
rollemodeller. De er eksempler på, at man
kan nå rigtig langt, hvis man står fast på
nogle værdier, som er nogle andre end dem,
som man er vokset op med. Og det er ikke
nemt i de områder,« siger Maria Kavita Nielsen, som spår dem alle en god fremtid.
»De er nogle gode drenge,« siger hun.