Pete Muller / DDG Somalia
PÅ FLUGT
2/2011
Dansk Flygtningehjælps minerydning har vokseværk
Interview: Vi rydder op efter krig
Colombia: En mineulykke om dagen
Det gik pengene til i Afghanistan
Leder:
Det er dårligt nyt, når endnu et land beder
om hjælp fra Dansk Flygtningehjælps
mineryddere i Danish Demining Group. Det
sker desværre i stigende omfang. Den gode
nyhed er dog, at vi kan gøre en stor forskel
i områder, hvor krige og konflikter har sat
deres spor – synlige som usynlige. Det er
langsommeligt arbejde at fjerne miner og
ueksploderet ammunition, men det redder liv
og gør det muligt for mennesker at leve
i trygge omgivelser.
Danish Demining Group, ude i verden kendt
som DDG, er i dag en af verdens førende
minerydningsorganisationer. Det er med
stolthed, at vi nu kan hjælpe befolkningen
i endnu et af de lande i verden, hvor krigens
efterladenskaber udgør en daglig trussel og
livsfare.
Tak, fordi du støtter vores arbejde, og hjælper
os med at hjælpe befolkningen i Colombia.
Andreas Kamm
Generalsekretær
Tariq Mikkel Khan / Polfoto
Dansk
Flygtningehjælps
minerydning har
vokseværk
I 2008 besøgte Dansk Flygtningehjælps protektor HKH Kronprinsesse Mary
Danish Demining Groups projekter i det nordlige Uganda.
Vi rydder op efter krig
INTERVIEW MED RASMUS STUHR JAKOBSEN,
CHEF FOR DANISH DEMINING GROUP, DANSK
FLYGTNINGEHJÆLPS MINERYDNINGSENHED
Når Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed starter et
nyt sted som Colombia, hvad er det så for en type indsats?
Det er vigtigt, at vi er meget grundige med forundersøgelser. Det er minefelter
vi bevæger os ind i, så vi ved, at det potentielt er farligt for lokalbefolkningen
og for os at få hul på arbejdet. Hvad er truslerne? Hvor er truslerne? Og,
hvordan fjerner vi dem på den bedst mulige måde? Det skal være på plads,
inden vi overhovedet kan gå i gang.
Laver Danish Demining Group andet end minerydning?
Ja, vi laver meget mere end det, man kan kalde klassisk minerydning. Mange
steder er der også farer på grund af ueksploderet ammunition og bomber,
der pludselig dukker op af jorden efter regnskyl. Desuden arbejder vi med
at undervise i faren ved våben generelt. Mange har selv våben, geværer og
pistoler, og det er noget, der er årsag til endnu flere ulykker end miner.
Hvor arbejder Danish Demining Group?
Vi arbejder stadigt flere steder – der, hvor der er og har været krige og
væbnede konflikter for eksempel i Afghanistan, Irak og nu Colombia. Faktisk
er vi i dag den fjerde største minerydningsorganisation i verden. Så selvom
der måske ikke er så mange, der kender os herhjemme, så ved de, hvem vi
er ude i verden. Vi er dem, der rydder op efter krig.
Danish Demining Group arbejder i 10 områder verden over
Irak
Afghanistan
Sydsudan Somaliland
Colombia
2
PÅ FLUGT nr. 2 – Maj 2011
Liberia
Uganda
Somalia
Vietnam
Sri Lanka
Colombia: En mineulykke om dagen
Landminer er blevet plantet i Colombias jord under årtiers kampe mellem militæret og revolutionære
grupper. I dag ligger landet på en kedelig hitliste over de lande i verden, hvor flest mennesker kommer til
skade ved mineulykker. Danish Demining Group har nu taget hul på den store opgave i Colombia.
”Jeg gik langs flodbredden, som jeg
normalt gør, og jeg var nået 50 meter frem,
da jeg mærkede eksplosionen.”
Konsekvenserne for et samfund er
altødelæggende, da landminer forhindrer
mennesker i at bevæge sig
frit, dyrke jorden og
fortsætte traditioner og
kulturer, der er gået i arv
gennem generationer.
Da Mauro Joaqui kom til
sig selv, så han floden
løbe, men kunne intet
høre.
”Det eneste jeg husker, er, at vejen var helt
normal. Jeg så ikke noget usædvanligt,
der kunne have advaret mig,” siger han.
”Jeg hørte kun ’bzz’
for ørene. Jeg var helt
døv.” Han så ned af sin
krop: ”Mine arme og
mit venstre ben var fyldt
med blod. Jeg kunne
ikke se mit højre ben,
men jeg følte ligesom en
brændende følelse, men
ingen smerte.”
Mauro Joaqui’s historie er der mange, der
kan genkende. Ingen kender det præcise
omfang af landminer i Colombia, hvor de
er brugt til at holde folk væk fra de
jordområder, som guerillagrupperne har
sat sig på.
Mauro Joaqui var som
bedøvet af eksplosionen og
begyndte at kigge sig omkring.
Han så et hul omkring 60 cm bredt
og 40 cm dybt, som eksplosionen
havde efterladt.
I Colombia lever mange familier af at dyrke
jorden. Når de pludselig ikke længere har
adgang til jorden pga. landminer, er de
tvunget til at flygte fra deres hjem. I 2010
var 3,4 millioner mennesker registrerede
som internt fordrevne i Colombia. De fleste
slår sig ned i overbefolkede områder i
udkanten af byerne, hvor de kæmper for
at finde nyt arbejde.
”Jeg løftede mit højre ben, og så at
det var helt ødelagt. En del af benet
var revet op, og jeg blev
helt desperat og
begyndte at råbe:
Gerardo!, og
jeg tænkte: Gud,
hvad er der sket med mig?”
Mauro Joaqui blev slynget omkuld med
blod og jord over hele kroppen. Slaget
gjorde ham bevidstløs. Efter fem minutter
kom han til sig selv.
Landminer er ikke blot ødelæggende for
dem, der kommer fysisk til skade.
375 kroner =
Undervisning i minefarer til 4 familier
Da Gerardo Guamaga hørte sin ven råbe,
løb han af sted for at hjælpe ham. Mauro
Joaqui stoppede ham.
725 kroner =
Rydning af 5 landminer
”Bliv der! Hvad nu, hvis der er flere miner,
og vi begge to kommer til skade?!”
Inden Gerardo Guamaga gik efter hjælp,
fik Mauro Joaqui flyttet sig fra det farlige
område og kunne sætte sig på en sten
tæt på floden. De fjernede resterne
af støvlen, og Mauro Joaqui
forbandt benet med et
tørklæde, så han ikke skulle
forbløde.
”Jeg strammede tørklædet
alt, hvad jeg kunne, og
sagde til Gerardo, at han
skulle gå hjem til
landsbyen efter hjælp,
så de kunne hente mig”.
JORGE HENAO
Det står lysende klart i erindringen, når
33-årige Mauro Joaqui tænker tilbage på
den sommerdag for seks år siden, der
ændrede alt. En varm morgen tog Mauro
Joaqui og hans kollega Gerardo Guamaga
ud for at fiske. Dagen før havde de
arbejdet på en gård med at samle kvæg.
Efter nogle timers fiskeri og en fangst på i
alt seks kilo ørred ville de hjem. Mauro
Joaqui gik i forvejen.
Lægejournalen beretter,
at Mauro Joaqui måtte
have fjernet det nederste
af højre ben som følge af
eksplosionen. Han fik
lægehjælp, blev opereret
og fik også psykologhjælp
til at finde mod på livet igen.
Mauro Joaqui var heldig, for i
modsætning til mange andre
slap han med livet i behold.
Området, hvor ulykken skete,
er netop sådan et sted, hvor
Danish Demining
Group nu skal
rydde miner i
Colombia.
Udover
minerydningen skal der også sættes
undervisning i gang for at mindske risici
og lære colombianere om de usynlige
farer, der lurer, når man mindst venter det.
Kilde: Revista PAICMA 2010
1.375 kroner =
3 ugers løn til en colombiansk minerydder
DFH / Dansk Flygtningehjælp
3
Udgivet af Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 3 sal, 1300 København K. Tlf: 33 73 50 00. Kontakt til redaktionen:
[email protected]. Redaktion: Mik Steenberger (ansv.), Alexandra Strand Holm og Gitte Rexen. Redaktionen afsluttet: 05.05.2011. Layout: Lenny Larsen. Tryk: Silkeborg Bogtryk. Foto: Tariq Mikkel Khan/Polfoto, Pete Muller, Dansk
Flygtningehjælp. Oplag: 33.000. ISSN: 1904-3767
Afghanistan: Over 123.000
undervist i minefarer
Støttevarer fra
gaveshoppen
Mangler du en gave, så klik ind på
gaveshoppen. Du kan købe børnetøj fra Ej
Sikke Lej, den flotte kalender ’Suveræne
Sæsoner’ (restoplag), moderigtige
tørklæder fra Saint Tropez eller farverige
og flotte madkasser, tallerkner og krus fra
RICE. Se mere på www.flygtning.dk
Sidste forår samlede Dansk Flygtningehjælp ind til
minerydning i Afghanistan, og mange faste bidragsydere og
støttemedlemmer gav et bidrag. Pengene gjorde det muligt
at undervise 123.375 afghanere i, hvordan de kan undgå
at udsætte sig selv og andre for farer fra landminer og
bomber, der ikke er eksploderet.
Landminer er en skjult trussel. Især kvinder og børn er meget udsatte.
Børnene, fordi de er nysgerrige. Kvinderne, fordi det er dem, der samler
brænde, henter vand og tager sig af dyrene. Ni ud af ti, der har modtaget
undervisning, er kvinder og børn.
14 afghanske undervisere arbejder sammen to og to. Mohammed Salim og
hans kone Marzia arbejder som oplysningsteam og besøger hver dag
mineplagede landsbyer i det nordlige Afghanistan. Mens Mohammad
underviser mændene i den lokale moské, mødes Marzia med landsbyens
kvinder og børn.
Som en del af undervisningen viser de store mineplakater og fortæller,
hvorfor og hvordan minerne er farlige, og hvordan man undgår ulykker. De
underviser også i afmærkning af miner, så alle kan se, hvor det er farligt at
færdes, indtil minerne er fjernet af professionelle mineryddere. En
afmærkningsmetode er, at man samler store sten og maler dem røde og
hvide. De røde sten er tegn på minefare – de hvide viser, at området igen er
sikkert.
4
PÅ FLUGT nr. 2 – Maj 2011
Du kan støtte Dansk
Flygtningehjælp på
følgende måder:
• Brug girokortet (+01) 230 9009
• Støt online via www.flygtning.dk
• Benyt netbank og overfør bidrag
til Dansk Flygtningehjælps konto
i Danske Bank – reg.nr. 9541
konto nr. 230 9009
• SMS flygtning til 1241 – så
donorer du automatisk 150 kr via
din næste mobilregning
• Ring til indsamlingstelefon
90 54 08 08 og donér 150 kr via
din telefonregning
• Køb flotte gaver og
støtteprodukter i gaveshoppen
på www.flygtning.dk
• Du kan også vælge at blive ’fast
bidragyder’ og tilmelde dine
betalinger til PBS.
Ring 33 73 50 00 eller udfyld
tilmeldingen på www.flygtning.dk