Pete Muller / DDG Somalia PÅ FLUGT 2/2011 Dansk Flygtningehjælps minerydning har vokseværk Interview: Vi rydder op efter krig Colombia: En mineulykke om dagen Det gik pengene til i Afghanistan Leder: Det er dårligt nyt, når endnu et land beder om hjælp fra Dansk Flygtningehjælps mineryddere i Danish Demining Group. Det sker desværre i stigende omfang. Den gode nyhed er dog, at vi kan gøre en stor forskel i områder, hvor krige og konflikter har sat deres spor – synlige som usynlige. Det er langsommeligt arbejde at fjerne miner og ueksploderet ammunition, men det redder liv og gør det muligt for mennesker at leve i trygge omgivelser. Danish Demining Group, ude i verden kendt som DDG, er i dag en af verdens førende minerydningsorganisationer. Det er med stolthed, at vi nu kan hjælpe befolkningen i endnu et af de lande i verden, hvor krigens efterladenskaber udgør en daglig trussel og livsfare. Tak, fordi du støtter vores arbejde, og hjælper os med at hjælpe befolkningen i Colombia. Andreas Kamm Generalsekretær Tariq Mikkel Khan / Polfoto Dansk Flygtningehjælps minerydning har vokseværk I 2008 besøgte Dansk Flygtningehjælps protektor HKH Kronprinsesse Mary Danish Demining Groups projekter i det nordlige Uganda. Vi rydder op efter krig INTERVIEW MED RASMUS STUHR JAKOBSEN, CHEF FOR DANISH DEMINING GROUP, DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS MINERYDNINGSENHED Når Dansk Flygtningehjælps minerydningsenhed starter et nyt sted som Colombia, hvad er det så for en type indsats? Det er vigtigt, at vi er meget grundige med forundersøgelser. Det er minefelter vi bevæger os ind i, så vi ved, at det potentielt er farligt for lokalbefolkningen og for os at få hul på arbejdet. Hvad er truslerne? Hvor er truslerne? Og, hvordan fjerner vi dem på den bedst mulige måde? Det skal være på plads, inden vi overhovedet kan gå i gang. Laver Danish Demining Group andet end minerydning? Ja, vi laver meget mere end det, man kan kalde klassisk minerydning. Mange steder er der også farer på grund af ueksploderet ammunition og bomber, der pludselig dukker op af jorden efter regnskyl. Desuden arbejder vi med at undervise i faren ved våben generelt. Mange har selv våben, geværer og pistoler, og det er noget, der er årsag til endnu flere ulykker end miner. Hvor arbejder Danish Demining Group? Vi arbejder stadigt flere steder – der, hvor der er og har været krige og væbnede konflikter for eksempel i Afghanistan, Irak og nu Colombia. Faktisk er vi i dag den fjerde største minerydningsorganisation i verden. Så selvom der måske ikke er så mange, der kender os herhjemme, så ved de, hvem vi er ude i verden. Vi er dem, der rydder op efter krig. Danish Demining Group arbejder i 10 områder verden over Irak Afghanistan Sydsudan Somaliland Colombia 2 PÅ FLUGT nr. 2 – Maj 2011 Liberia Uganda Somalia Vietnam Sri Lanka Colombia: En mineulykke om dagen Landminer er blevet plantet i Colombias jord under årtiers kampe mellem militæret og revolutionære grupper. I dag ligger landet på en kedelig hitliste over de lande i verden, hvor flest mennesker kommer til skade ved mineulykker. Danish Demining Group har nu taget hul på den store opgave i Colombia. ”Jeg gik langs flodbredden, som jeg normalt gør, og jeg var nået 50 meter frem, da jeg mærkede eksplosionen.” Konsekvenserne for et samfund er altødelæggende, da landminer forhindrer mennesker i at bevæge sig frit, dyrke jorden og fortsætte traditioner og kulturer, der er gået i arv gennem generationer. Da Mauro Joaqui kom til sig selv, så han floden løbe, men kunne intet høre. ”Det eneste jeg husker, er, at vejen var helt normal. Jeg så ikke noget usædvanligt, der kunne have advaret mig,” siger han. ”Jeg hørte kun ’bzz’ for ørene. Jeg var helt døv.” Han så ned af sin krop: ”Mine arme og mit venstre ben var fyldt med blod. Jeg kunne ikke se mit højre ben, men jeg følte ligesom en brændende følelse, men ingen smerte.” Mauro Joaqui’s historie er der mange, der kan genkende. Ingen kender det præcise omfang af landminer i Colombia, hvor de er brugt til at holde folk væk fra de jordområder, som guerillagrupperne har sat sig på. Mauro Joaqui var som bedøvet af eksplosionen og begyndte at kigge sig omkring. Han så et hul omkring 60 cm bredt og 40 cm dybt, som eksplosionen havde efterladt. I Colombia lever mange familier af at dyrke jorden. Når de pludselig ikke længere har adgang til jorden pga. landminer, er de tvunget til at flygte fra deres hjem. I 2010 var 3,4 millioner mennesker registrerede som internt fordrevne i Colombia. De fleste slår sig ned i overbefolkede områder i udkanten af byerne, hvor de kæmper for at finde nyt arbejde. ”Jeg løftede mit højre ben, og så at det var helt ødelagt. En del af benet var revet op, og jeg blev helt desperat og begyndte at råbe: Gerardo!, og jeg tænkte: Gud, hvad er der sket med mig?” Mauro Joaqui blev slynget omkuld med blod og jord over hele kroppen. Slaget gjorde ham bevidstløs. Efter fem minutter kom han til sig selv. Landminer er ikke blot ødelæggende for dem, der kommer fysisk til skade. 375 kroner = Undervisning i minefarer til 4 familier Da Gerardo Guamaga hørte sin ven råbe, løb han af sted for at hjælpe ham. Mauro Joaqui stoppede ham. 725 kroner = Rydning af 5 landminer ”Bliv der! Hvad nu, hvis der er flere miner, og vi begge to kommer til skade?!” Inden Gerardo Guamaga gik efter hjælp, fik Mauro Joaqui flyttet sig fra det farlige område og kunne sætte sig på en sten tæt på floden. De fjernede resterne af støvlen, og Mauro Joaqui forbandt benet med et tørklæde, så han ikke skulle forbløde. ”Jeg strammede tørklædet alt, hvad jeg kunne, og sagde til Gerardo, at han skulle gå hjem til landsbyen efter hjælp, så de kunne hente mig”. JORGE HENAO Det står lysende klart i erindringen, når 33-årige Mauro Joaqui tænker tilbage på den sommerdag for seks år siden, der ændrede alt. En varm morgen tog Mauro Joaqui og hans kollega Gerardo Guamaga ud for at fiske. Dagen før havde de arbejdet på en gård med at samle kvæg. Efter nogle timers fiskeri og en fangst på i alt seks kilo ørred ville de hjem. Mauro Joaqui gik i forvejen. Lægejournalen beretter, at Mauro Joaqui måtte have fjernet det nederste af højre ben som følge af eksplosionen. Han fik lægehjælp, blev opereret og fik også psykologhjælp til at finde mod på livet igen. Mauro Joaqui var heldig, for i modsætning til mange andre slap han med livet i behold. Området, hvor ulykken skete, er netop sådan et sted, hvor Danish Demining Group nu skal rydde miner i Colombia. Udover minerydningen skal der også sættes undervisning i gang for at mindske risici og lære colombianere om de usynlige farer, der lurer, når man mindst venter det. Kilde: Revista PAICMA 2010 1.375 kroner = 3 ugers løn til en colombiansk minerydder DFH / Dansk Flygtningehjælp 3 Udgivet af Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 3 sal, 1300 København K. Tlf: 33 73 50 00. Kontakt til redaktionen: [email protected]. Redaktion: Mik Steenberger (ansv.), Alexandra Strand Holm og Gitte Rexen. Redaktionen afsluttet: 05.05.2011. Layout: Lenny Larsen. Tryk: Silkeborg Bogtryk. Foto: Tariq Mikkel Khan/Polfoto, Pete Muller, Dansk Flygtningehjælp. Oplag: 33.000. ISSN: 1904-3767 Afghanistan: Over 123.000 undervist i minefarer Støttevarer fra gaveshoppen Mangler du en gave, så klik ind på gaveshoppen. Du kan købe børnetøj fra Ej Sikke Lej, den flotte kalender ’Suveræne Sæsoner’ (restoplag), moderigtige tørklæder fra Saint Tropez eller farverige og flotte madkasser, tallerkner og krus fra RICE. Se mere på www.flygtning.dk Sidste forår samlede Dansk Flygtningehjælp ind til minerydning i Afghanistan, og mange faste bidragsydere og støttemedlemmer gav et bidrag. Pengene gjorde det muligt at undervise 123.375 afghanere i, hvordan de kan undgå at udsætte sig selv og andre for farer fra landminer og bomber, der ikke er eksploderet. Landminer er en skjult trussel. Især kvinder og børn er meget udsatte. Børnene, fordi de er nysgerrige. Kvinderne, fordi det er dem, der samler brænde, henter vand og tager sig af dyrene. Ni ud af ti, der har modtaget undervisning, er kvinder og børn. 14 afghanske undervisere arbejder sammen to og to. Mohammed Salim og hans kone Marzia arbejder som oplysningsteam og besøger hver dag mineplagede landsbyer i det nordlige Afghanistan. Mens Mohammad underviser mændene i den lokale moské, mødes Marzia med landsbyens kvinder og børn. Som en del af undervisningen viser de store mineplakater og fortæller, hvorfor og hvordan minerne er farlige, og hvordan man undgår ulykker. De underviser også i afmærkning af miner, så alle kan se, hvor det er farligt at færdes, indtil minerne er fjernet af professionelle mineryddere. En afmærkningsmetode er, at man samler store sten og maler dem røde og hvide. De røde sten er tegn på minefare – de hvide viser, at området igen er sikkert. 4 PÅ FLUGT nr. 2 – Maj 2011 Du kan støtte Dansk Flygtningehjælp på følgende måder: • Brug girokortet (+01) 230 9009 • Støt online via www.flygtning.dk • Benyt netbank og overfør bidrag til Dansk Flygtningehjælps konto i Danske Bank – reg.nr. 9541 konto nr. 230 9009 • SMS flygtning til 1241 – så donorer du automatisk 150 kr via din næste mobilregning • Ring til indsamlingstelefon 90 54 08 08 og donér 150 kr via din telefonregning • Køb flotte gaver og støtteprodukter i gaveshoppen på www.flygtning.dk • Du kan også vælge at blive ’fast bidragyder’ og tilmelde dine betalinger til PBS. Ring 33 73 50 00 eller udfyld tilmeldingen på www.flygtning.dk
© Copyright 2024