Tryk her

Adoptivbørn
Almindelige børn med særlige behov
De kære adoptivbørn
almindelige børn med særlige behov.
Via Viborg den 8.jan.2014
Agenda
Onsdag den 8.1.14
12.30-16.30
Agenda
• 
At være adopteret. Vilkår
og fakta
• 
Adoptivfamilien
• 
Traumer og
nervesystemets reaktion
• 
Overlevelses strategier
• 
Institutionsstart
• 
Vigtige kompetancer
inden skolestart
• 
Sanseapparatet og
integration af sanser
Før, under og efter adoption
  Hvorfra og hvor mange adopteres?
 
 
 
Ca.
25 lande -Etiopien,Sydafrika, Thailand, Columbia
2012 kom der 219 børn – sv.t 1/2 %
2011 14 danske adoptioner
  Hvordan er godkendelseskriterierne
De 3 faser
  Forpligtelser efter adoptionen.
At være adoptivbarn
At være adoptiv barn
Temaer:
  At være anderledes
  At have mistet, måske flere gange
  At have været alene
  Racisme
  Overlevelsesstrategier
  Mulige tilknytningsudfordringer
Adoptionstrekanten
Den adopterede
Adoptiv
familien
Biologisk
familie
Tilknytning
  Bowlbys definition af tilknytning :Tilknytning er et langvarigt
følelsesmæssig bånd til et bestemt individ
  •Tilknytningens biologiske mål er overlevelse
  Tilknytningens psykologiske mål er tryghed
Tilknytning
  Tilknytningen starter i 7. foster uge.
  Næsten alle spædbørn opnår tilknytning (men for
nogen er den utryg/forvirret)
  Tilknytning opstår kun til få mennesker (men hvad
så med adoptivbørn)
  Disse ”udvalgte tilknytninger” synes at have
udgangspunkt i sociale interaktioner med
tilknytningspersonerne
Tilknytning og traumer former vores nervesystem
Reguleringsmestring
  Det nyfødte barn kan ikke regulere sig selv. Det
mærker behov og har brug for at blive forstået og
reguleret via en voksen.
Erfaringsfaser for spænding
Sympaticus
Mobilisere energi
Aktivitet
Glæde
Nysgerrighed
Kamp/flugt
(bide, slå, løbe væk)
Ubehag
Behag
Ro, væren, afspænding.
Falde til ro i kontakt
Ingen udvej
Stiv af skræk
eller
Kollaps
Her dannes der nyt
Her benyttes erfaringer
Parasympaticus
Tilknytning (Ainsworths fire
tilknytningsmønstre)
Type A:
Ængstelig afvisende tilknytning og kaldet utryg
undvigende, viser kun åbenlyse tegn på tristhed, når
moderen går og ignorerer hende, når hun kommer
tilbage. Mange af børnene behandler den fremmede mere
venligt end moderen, og de er anspændte og hæmmede i
deres leg.
Type B:
Tryg tilknytning. Barnet leg er aktivt og er tilfreds og søger
kontakt med moderen, når hun vender tilbage, selvom de
måske er kede af det, men hun er væk. De lader sig trøste
og genoptager deres leg når hun kommer.
Tilknytning (Ainsworths fire
tilknytningsmønstre)
Type C:
Utryg ambivalent tilknytning. Barnet bliver kede af det når
moderen går, og er vanskelig at berolige, når hun
kommer tilbage. De er kontaktsøgende, men samtidig
aggresive og modstræbende, og deres leg er hæmmet.
Type D:
Desorganiseret tilknytning. Barnet har ikke udviklet
sammenhængende strategier til at møde belastningen
ved adskillelese, men udviser forskelligartet adfærd, når
de genforenes med deres mor, herunder angst,
fastfrysning og evt. Ritualiseret tvangspræget adfærd.
Tilknytning
  Barnet søger forældre når det skal have hjælp, trøst,
mad og andre behov dækket
  Forældre kan trøste barnet.
  Barnet trives bedst når forældre er tilstede. Er ”sig
selv”
  Barnet er ikke opsøgende på fremmede
Tilstande og følelser tidligt i livet
Det
indadvendte og
overtilpassede
barn
Det udad
reagerende
barn
Lyden af min mors stemme
Overlevelsesstrategier
  Hvilke overlevelsesstrategier ser du?
  Hvad vil du være særlig opmærksom på, hvis du skal
arbejde med en af disse børn?
  Hvordan er det at være forældre til disse børn?
Adoptivbørn –Gode råd til institutionen
•  Primær og sekundærpædagog
•  Undgå at barnet udsættes for skiftende vikarer
•  Lav en forudsigelig hverdag. Rutiner og genkendelighed giver tryghed. Fast
plads, fast garderobe
•  Vær opmærksom på de små ting (ikke afvise barnet, forsøg af spotte
barnets behov)
•  Husk at forberede barn og forældre på forandringer
•  Byd Jer til overfor barnet
•  .
Adoptivbørn –Gode råd til institutionen
•  Hjælp barnet med at benytte overgangsobjekter, fotomappe,
dagstavle osv
•  Vær barnets buffer over for spørgsmål om udseende og adoption
•  Vær særlig opmærksom på barnets spisning, leg og evt. søvn
•  Tænk på at barnet har forskellige aldre (følelsesmæssigt,
socialt ,fysisk)
•  Hold øje med barnets reaktioner på sorg, stress, vrede, angst og
traumer. Guid barnet til at modtage støtte til selvreguleringmestring
•  Inddrag forældrene og hold løbende små statusmøder.
24/7 model
Børnehave/Skole/
SFO: 9.00-15.00
Glad og er i gang
hele tiden
15.00 vil ikke med
hjem
15.00 skriger på vej
hjem
Hjemme
7.00-9.00 leger , vil
ikke afsted
18.00Kan ikke spise
19.00-7.00 sover uroligt
Opstart af adoptivbørn i institution og skole og andre
overgange
Hvad er afgørende for barnet trivsel?
Tryghed
Genkendeli
ghed
Rutiner
Kontakt
Fokus på at afbryde negative kædereaktioner
Skabe nye muligheder – vendepunkter
  .
Resilienshjulet
Ukuelighed
Mulighed for
positiv
tilknytning
Klare og
tydelige
grænser
Skabe mulighed
for meningsfuld
deltagelse
Hjælp til at mester
livsfærdigheder
Kommunikere
positivt og sætte
realistiske høje
forventninger
Sørge for
omsorg og støtte
25
Vigtige forudsætninger inden skolestart
barnet skal kunne…….
sanse
Reguleres
Indlæring
Sociale
kompetencer
Kende sin
historie
Rumme
anderledeshed
Sansesystemet består af…
De 3 Kropsorienterede sanser
1. 
2. 
3. 
Vestibulærsansen – rum/retningssansen
Proprioceptiv sans – muskel/ledsansen
Taktile sans – berøringssansen
Det Visuelle sansesystem
De øvrige sansesystemer (Auditive og lugte/smag)
Sanseintegration
  Hjernens evne til at koordinere og bearbejde indtryk fra alle dele af vores
sanseapparat.
  Sanseindtryk flyder til hjernen som vandløb til en sø. Der er utallige
sanseindtryk hver øjeblik.
  Sanseapparatet udvikles i de første 7 leveår, men kan optrænes hele livet.
  Sansemotoriske udfordringer giver ofte udslag i indlærings- og
adfærdsvanskeligheder.
  De er sjældent iøjefaldende.
  Sansning fortæller hjerne, hvad kroppen laver. Hjernen siger til kroppen,
hvad den skal gøre.
Udviklingen den første måned
  Berøring
  Starter i mors mave. Fornemmer forskel på våd ble og blid berøring.
  Tyngde og bevægelse
  Reaktioner på tyngde og pludselige bevægelser. Kroppen i alarmberedsskab. Blid
kropsbevægelse organisere hjernen og er vigtige byggeklodser.
  Muskel og ledsansning
  Syn
  Er ikke velorganiseret. Den trænes ved gentagne genkendelige bevægelser. Ihærdige
voksne
  Lyd.
  Reaktioner på lyde er byggeklodserne til tale
  Lugt og smag
  velorganiseret ved fødslen. Lugten er mor er genkendelig
Adoptivbarnet og sanseintegration
  Mange adoptivbørn har ikke fået den nødvendige
stimulering i starten af livet.
  Start med de kropsorienterede sanser, de er
grundlaget for at udvikle de andre
1. 
2. 
3. 
Vestibulærsansen – rum/retningssansen
Proprioceptiv sans – muskel/ledsansen
Taktile sans – berøringssansen
  Vær opmærksom på samsyn og samhørelse
Hvordan mærkes det når sanserne er
understimuleret
Vestibulærsansen
Kvalme, svimmelhed og problemer med at orienter sig
Proprioceptive sans
Kropslig/motorisk uro, nedsat koncentration, svær ved at sove
Taktile sans
Ubehag ved at gå barfodet især i græs & sand, afviser klipning af hår &
negle, gener ved tøj fx mærker & syninger, tandbørstning kan
igangsætte opkast, svær ved at mærke forskel på kold & varm
Det Visuelle sansesystem
Svær ved at bygge med klodser, tøvende overfor stigende/faldende kurver,
svær ved at finde vej, bange for at blive væk
De øvrige sansesystemer (Auditive og lugte/smag)
læsevanskeligheder, udtaleproblemer,kræsenhed
  http://www.dr.dk/Nyheder/Levnu/Boern/Artikler/
2013/1130174851.htm
Den proprioceptive sans stimuleres ved;
  Tryk massage. Saml kroppen med blide men faste
tryk.
  Kør trillebøre
  Lig på albuer
  Stå på hænder
  Hop på trampolin
Den taktile sans – berøringssansen
stimuleres ved…
  Babymassage, rolige bevægelser med olie
  Leg med vand, sand, mudder, jord, mad, ler,
modellervoks o.lign.
  Børste på kroppen med forskellige børster. Veksel
mellem blidt og lidt hårdere og mellem langsom og
hurtig
  Tandbørstning. Start med blød børste og kort
tandbørstning. Opbyg langsom hårdhed og længde.
  Tegn på ryggen – og lad barnet gætte hvad det er
Vestibulærsansen stimuleres ved….
  Gynge – Almindelig gynge, sansegynge, hængekøje,
lagen og lign.
  Køre i karrusel
  Rulle på madras. Pak evt. barnet ind i madrassen
  flyve lege
  Slå kolbøtter
  Klatre i træer
Vigtig at tænke på…..
  Forudsigelighed
  Rutiner
  Tryghed
  Relation før opdragelse
  De skal elskes mest når de fortjener det mindst
  Undgå eksklusion (nej, afvisning, høje krav)
  Spejl de forskellige aldre.
Gitte Frost
PAS rådgiver
Psykoterapeut & Fysioterapeut
Lyngsøvej 24
8600 Silkeborg
26825293
[email protected]
Spørgsmål ?????
litteraturliste
  Winnie Dunn – Lev sanseligt
  Susan Hart – Den følsomme hjerne
  Bruce Perry – Drengen der voksede op som hund
  Iben Krarup Høgsberg - Adoptionshåndbogen