F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

FORFATTEREN
5·2014
Lær at skrive film
Lottes lystlæsning
Starthjælp til forfatterspirer
leder
Små forlag skal også
overholde spillereglerne
Som formand for Dansk Forfatterforening er jeg yderst tilfreds med den
aktuelle udvikling i forlagsbranchen
i retning af større diversitet og flere
valgmuligheder for vores medlemmer.
Afhængigheden af store og mellemstore
forlags velvilje er faldende. For hvis Gyldendal, L&R, Politiken, People’sPress,
Modtryk eller et af de andre ikke vil
være med, kan vi gå til et af de små
ildsjælsforlag, der skyder op her, der og
alle vegne. Og hvis de heller ikke vil, kan
vi hyre professionel assistance og udgive
selv – det koster ikke alverden i dag.
Situationen er sådan, at en del af vores
medlemmer i større eller mindre grad
og af forskellige årsager fravælger forlagene og springer ud som indie-forfattere.
Vores valgmuligheder er med andre ord
voksende, og for mange giver det en øget
frihedsfølelse at vide, at man kan gå selv,
hvis det skal være.
Men ingen udvikling uden forhindringer og bump på vejen. I takt med
fremkomsten af stadig flere mikroforlag og andre udgivelsesvirksomheder,
oplever vi desværre også eksempler på
nyslåede forlæggere, som ikke behandler deres forfattere, oversættere eller
illustratorer rimeligt. I de fleste tilfælde
udspringer dette ikke af ond vilje, men
kan henføres til manglende erfaring og
viden, som har resulteret i misforståelser mellem parterne. Her bistår Dansk
Forfatterforening gerne med at løse
problemer ad dialogens vej.
I langt de fleste tilfælde brænder
bogbranchens nye aktører for bøgerne og
deres ophavsmænd, og vil derfor gerne
sikre en rimelig kontrakt, der deler
sol og vind lige i forhold til indsats og
økonomisk risiko ved udgivelsen. Men
vi støder også på personer, som har store
forventninger om at spinde guld på kort
sigt, hvilket er yderst vanskeligt i et lille
sprogområde som det danske. Samtidig
indebærer dette ikke sjældent, at man
stiller indholdsleverandørerne ringe, og
dét kan vi naturligvis ikke acceptere.
I Dansk Forfatterforening er vi ikke
modstandere af nye forretningsmodeller, når bare forfatteren, oversætteren
eller illustratoren får sin rimelige andel
af handlen. Erfaringen er, at antallet af
potentielle misforståelser og muligheder
“
indhold
Ny manuskriptuddannelse 4
Hjælp til forfattere in spe
6
Lektørsystemets anatomi
8
Formandens forhold
til bøger
11
Kurser14
Debat og legater
16
Kalender18
Lottes lystlæsning
20
I Dansk Forfatterforening
er vi ikke modstandere af
nye forretningsmodeller,
når bare forfatteren, oversætteren eller illustratoren får sin rimelige andel
af handlen.
for snyd og bedrag falder betragteligt,
når man har sikret sig en klar og tydelig
kontrakt. Jeg vil derfor opfordre vores
medlemmer til at kontakte foreningens
jurist om rådgivning, hvis I bliver præsenteret for en kontrakt eller en ny type
udgivelse, som I ikke har set før. Når I
giver foreningen indblik i de kontraktforhold, I får tilbudt, åbner det samtidig for,
at vi kan følge udviklingen på denne del
af bogmarkedet helt tæt, hvilket kommer
alle medlemmer til gavn.
·
Foto: dan møller
Forsiden er skabt af Nana Toft, som er
billedkunstner og illustrator. Hun blev uddannet fra Kunstakademiet i 2008 og har
siden arbejdet som forfatter og illustrator
af børnebøger. Hun underviser også på
Den Danske Filmskoles animationslinje.
Jakob Vedelsby, formand
2 FORFATTEREN·5·2014
siden sidst
Hæder til
StORDstrømmen
Medlemmernes
mening
I Forfatteren nr. 04-14 bad vi
om medlemmernes mening
om bladet og dets fremtid.
Og I har talt. Overordnet
ville vi – dvs. redaktøren
og sekretariatet – vide, om
medlemmerne ville tage
godt imod Forfatteren i en
udelukkende digital version.
Et flertal svarede ”nej tak”.
62 % svarede, at de helst
ikke ser, at bladet overgår til
at være et rent digitalt medie for at spare på udgifter
til porto og tryk. Men mange
– 67 % – er positive over for
ideen om, at Forfatteren
kunne udkomme færre gange om året, men til gengæld
rumme flere sider og blive
suppleret af elektroniske
nyhedsbreve med aktuelt
stof. Vi tager jeres svar med
os fremover, når bestyrelse
og formand lægger planer
for foreningens fremtid. AB
Thorvald Berthelsen
blev under Folkemødet
på Bornholm kåret som
årets Kulturelle Ildsjæl
af kulturminister Marianne Jelved og minister
for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen.
Under prisoverrækkelsen sagde Marianne
Jelved:
”Prisen er med til at
hylde de mennesker,
der gør en indsats.” Og
Thorvald Berthelsen
kvitterede for indsatsen
med bl.a. følgende ord:
”Jeg er selvfølgelig ikke
alene om den indsats … I 2012 dannede
medlemmer af Dansk
Forfatterforening den
lokale forening StORDstrømmen … Formålet
var i samarbejde med
andre kulturaktører at
styrke og synliggøre
den lokale kunst og
kultur. (…) Vi tillader
os at tage prisen som
udtryk for, at det er ved
at lykkes.” AB
Legatuddelinger
Den 19. juni 2014 blev
der uddelt en række legater i Dansk Forfatterforenings lokaler. Niels
Brunse modtog Dansk
Forfatterforenings hæderslegat, Janne Teller
modtog Drassows legat,
Signe Schlichtkrull
modtog Harald Kidde
og Peder Jensen Kjærgaards legat. Asta Olivia Nordenhof modtog
Albert Dams mindelegat, og Naja Marie Aidt
modtog et legat fra
Adam Oehlenschlaeger,
Emil Aarestrup, Herman
Bang og Johannes
Ewald Fonden. AB
Årets busrundrejse i litteraturens
tegn fandt sted sidst i august og i
starten af september. Der blev delt
ord og historier, lyttet, læst og nydt
rundt i Danmark.
Børns ret til leg og kunst
Folkeskolens stigende fokus på tests, effektivitet og målbare kompetencer på bekostning af kunst og kultur fik en gruppe nordiske
kunstnere til at mødes i Landskrona 12.-13. maj 2014 for at diskutere
situationen, og hvad kunstnere kan gøre ved det.
Seminaret resulterede i et charter om børns ret til leg og kunst,
som minder om, at leg og kunst er beslægtede, idet begge stiller
spørgsmål, er åbne og undersøgende og ikke behøver have et formål i sig selv. Desuden opfordres beslutningstagere til at anerkende
børns ret til leg og kunst som fundament i læreplaner, læringsmål
og værdisæt, som omfatter børn. AB
Kontakt [email protected] eller Karin Ahnfeldt-Rønne på [email protected], hvis du
vil vide mere.
Selvudgiver
i stald hos
Politiken
Den succesrige krimiselvudgiver Eva Maria Fredensborg har
indgået en aftale med
JP/Politikens Forlagshus
A/S. Hendes to første
krimier, ’Én gang morder’
og ’Min mund er lukket’
fra 2013 og 2014, udgav
hun selv på eget forlag,
Elg & Co. Nu har bøgerne
solgt i næsten 10.000
eksemplarer, og salgs- og
markedsføringsarbejde
tager for meget af hendes tid.
”Jeg er glad og tilfreds
… nu får jeg tid og ro til
at koncentrere mig om
at være forfatter,” siger
Eva Maria Fredensborg til
BogMarkedet.
Kilde: BogMarkedet
FORFATTEREN·5·2014 3
artikel
Mod på bedre
manuskripter
Syddansk Universitet i Odense slår til september dørene op for en ny efteruddannelse
kaldet ’Manuskriptudvikling’. Det er et tilbud til alle humanister med lyst til
at skrive filmmanuskripter.
Af Anne Lysemose, skrivekunststuderende ved Syddansk Universitet
Foto: Anne Lysemose
Lektor ved Medievidenskab på Institut for
Kulturvidenskaber, samt
leder af Knowledge Lab,
Heidi Philipsen. Hun er
primus motor på en ny
filmmanuskriptuddannelse på Fyn.
T
eksten ånder
stadig efter sidste punktum,”
siger Heidi
Philipsen. Hun
er lektor ved Medievidenskab
på Institut for Kulturvidenskaber og leder af forskningscentret Knowledge Lab på
SDU, og hun ved, at et færdigt
manuskript er blot et skridt
på vejen mod et færdigt værk.
”Det er ved hjælp af de andre filmfolk og skuespillernes
input til manuskriptforfatterens manuskript, at ordene
bliver levende.”
Nysgerrighed og visioner
Heidi Philipsen forsker bl.a.
i talentudvikling af fynske filmskabere og danske
gymnasieelever i Region Syd.
Derudover underviser hun i
4 FORFATTEREN·5·2014
faget medieteori og -analyse.
”Jeg er ikke kreativ på den
måde, at jeg selv skriver manuskripter,” fortæller Heidi
Philipsen.
”Men jeg har en nysgerrighed, der driver mig til at undersøge de kreative processer
bag manuskriptskrivning, og
derfor er jeg med til at skabe
denne uddannelse, som ligger
inden for mit forskningsfelt.”
Hendes vision for uddannelsen er at kunne uddanne
nogle studerende, der igennem studiets intense forløb
bliver specialiseret inden for
fiktionsfilm.
”Drømmescenariet vil selvfølgelig være, at der skabes
flere talenter, som skriver
manuskripter til Oscarnominerede film,” siger Heidi
Philipsen med et glimt i øjet.
Odense til LA t/r
I august 2013 blev Institut for
Kulturvidenskaber kontaktet
af direktør Bo Damgaard fra
den regionale filmfond FilmFyn, der havde interesse i, at
SDU tilbød en ny uddannelse.
Uddannelsen skulle primært
have fokus på manuskriptskrivning af fiktionsfilm.
Heidi Philipsen påpeger, at
manuskript-forfattere for
tiden høster ros for tv-serier
som ’Arvingerne’, der for
nylig blev vist på DR1. Men
der er mangel på manuskriptforfattere, så det er vigtigt for
filmbranchen, at der bliver
uddannet flere.
I november 2013 begyndte
uddannelsen at tage form, da
Heidi Philipsen fik mulighed
for at tage på researchrejser.
Via kontakter lykkedes det
Heidi Philipsen og kollegaen
Henning Pryds at besøge
University of California i Los
Angeles (UCLA) og følge undervisningen på filmlinjen. Et
af de spørgsmål, de gerne ville
have svar på, var, hvordan der
skabes en balance mellem det
praktiske og det teoretiske
stof i skabelsen af et manuskript.
Hvad kan SDU?
Manuskriptuddannelsen
på Den Danske Filmskole i
København er primært bygget op omkring learning by
doing, og den er statsstøttet
og hører under Kulturministeriet. Filmhøjskolen i
Ebeltoft udbyder derimod
primært produktionsorienterede kurser for internationale
studerende, den fungerer som
højskole, og uddannelsen er
ikke-akademisk og er derfor
ikke SU-berettiget.
På SDU bliver uddannelsen statsstøttet og får en
kombination af praktiske
øvelser og teori, der lever
op til de akademiske krav.
Undervejs vil der blive forsket
i, hvor i manuskriptudviklingsprocessen de største
udfordringer ligger. Derved
bliver uddannelsen en del af
et forskningsprojekt i udvikling af manuskripter.
”Vi har fx fundet ud af, at
idéfasen er den sværeste del
i udviklingen af et manuskript, og det er så det, vi vil
gå dybere ind i for at forstå,”
fortæller Heidi Philipsen.
”Samtidig tror jeg på, at
der bliver skabt nogle andre
historier her på Fyn, end
der fx gør på Filmskolen i
København, da man på Fyn
har muligheden for at skrive
lokale historier og finde andre
locations.”
Fagkombinationen
Det mest centrale fag på
uddannelsen er manuskriptskrivning, hvor en person fra
branchen skal undervise de
kommende manuskriptforfattere. Manuskriptskrivning er
det kreative fag, hvor der skal
åbnes et frit rum med mulighed for at give konstruktiv
kritik i et reflekteret sprog og
åbnes for den kreative proces
i skrivningen.
Da studieplanlægningen
i skrivende stund stadig er
i gang, må Heidi Philipsen
ikke uddybe nærmere, hvem
der kommer til at undervise
i faget.
”Med de gode kontakter
der allerede nu er skabt, er
der mange, der har meldt
sig til at være behjælpelige
på den ene eller den anden
måde,” forklarer Heidi Philipsen og uddyber:
”Et eksempel på hjælp udefra er, at der er skabt kontakt
til skuespillere, der foran et
kamera skal læse manuskriptet højt, så forfatteren rent
visuelt og auditivt kan se, om
det fungerer.”
Faget manuskripthistorie
skal være med til at belyse
forskellige perioder i filmens
historie for at give inspiration
til nye films sprog og visuelle
udtryk.
”Nogle gange tror de
studerende, at de har skabt
noget nyt, men i virkeligheden refererer de til noget, der
allerede er skabt. Det skal
faget være med til at skabe bevidsthed om,” fortæller Heidi
Philipsen.
Manuskript- og filmanalyse skal være med til at give
den studerende en værktøjskasse med forskellige redskaber til at forstå opbygningen
af den gode filmfortælling.
De redskaber bemægtiger
man sig, når man analyserer
andres værker for at forstå opbygningen af en god filmfortælling og derefter selv skal
producere sine egne.
Det sidste fag er research
og udvikling, som er det fag,
Heidi Philipsen skal undervise i. Som navnet antyder,
skal dette fag give de studerende en indføring i kreative
processer, udviklingsmetoder
og researchteknikker.
Adgangskrav
”Alle med en studentereksamen med visse fagkrav eller
humanistisk uddannelses-
Fakta om
uddannelsen:
Starter:
1. september 2014
Næste ansøgningsfrist: 1. juli 2015
Optagelseskrav:
Skriftlig ansøgning
samt en efterfølgende
optagelsessamtale.
Varighed: Læses på
deltid over to år
Pris: ca. 19.000 kr.
fordelt på de to år.
Hvor: SDU, Odense.
Holdstørrelse: 1 hold
med 18 studerende.
Fagkombination:
Manuskripthistorie,
manuskript- og filmanalyse, research og
udvikling, samt manuskriptskrivning I-II.
“
baggrund kan søge ind, når
blot de har lyst til at skrive
manuskripter. For at sikre
os de bedst kvalificerede og
mest forskellige skribenter til
faget har vi set os nødsaget til
at sætte adgangsbegrænsning
på. Vi blev inspireret af, hvordan UCLA optog studerende
via en skriftlig ansøgning og
en efterfølgende mundtlig
samtale med de kommende
studerende,” forklarer Heidi
Philipsen.
”På meget kort tid har der
skabt sig en stor interesse
omkring det nye fag, og vi
har allerede en god kontakt
til branchen, hvor blandt
andet den regionale filmfond,
FilmFyn, og brancheorganisationen for producenter,
Producentforeningen, har været med til at støtte projektet,”
fortæller Heidi Philipsen og
fortsætter:
”Det har været en kæmpe
hjælp at have kontakter i
forvejen. De forskellige samarbejdspartnere har blandt
andet via deres hjemmesider
og kontakter været med til at
sprede budskabet om den nye
uddannelse. Folk har både
ringet og skrevet til os for at
udtrykke deres interesse.”
Med de gode kontakter satses der på at skabe en mentorordning mellem de studerende og filmfolkene. Samtidig
åbnes der mulighed for, at de
studerende kan komme på
ekskursioner og høre oplæg
af blandt andet filmkonsulent
artikel
Alle med en studentereksamen med visse
fagkrav eller humanistisk
uddannelsesbaggrund
kan søge ind, når blot
de har lyst til at skrive
manuskripter.
Steen Bille fra Det Danske
Filminstitut, Michael Obel fra
Producentforeningen og manuskriptforfatteren Christian
Torpe.
”Der er allerede kommet
flere tilbud udefra, fx har en
manuskriptforfatter indvilliget i at give en studerende
feedback undervejs i forløbet,
og en anden har tilbudt at
have en studerende med i
en skriveproces. Mentorordningen skal være med til at
gøre springet fra universitet
og ud i virkeligheden mindre
efter endt uddannelse, da
man tit kommer til at isolere
sig fra omverdenen, når man
studerer,” forklarer Heidi
Philipsen.
·
Læs mere:
Syddansk Universitets hjemmeside for manuskriptudvikling
som deltidsuddannelse:
sdu.dk/Efter_videreuddannelse/Deltid/Manuskriptudvikling
Knowledge Labs hjemmeside,
hvor du kan se små film om uddannelsen:
knowledgelab.dk/undervisning/
manuskriptudvikling
Anne Lysemose,
skrivekunststuderende
ved Syddansk
Universitet
FORFATTEREN·5·2014 5
luft
artikel
under vingerne
til nye forfattere
Et venligt, men kritisk blik er guld værd for skribenter,
der drømmer om en bogudgivelse.
Af Anna Bridgwater, Ill. Tomas Björnsson
U
den kvalificeret modspil er
det svært for en helt grøn
forfatter at udvikle sig og
udfolde sit potentiale. Den
konstatering var udgangspunktet for
Solvej Todd, da hun udtænkte projektet Bogpiloten, som gav 22 uprøvede
forfattere professionel respons på deres
skriveevner.
Dansk-britiske Solvej Todd har flere
års erfaring som litterær konsulent i
London, og hun fik i Danmark hurtigt
øje på, at grønne danske forfattere mang-
Grønt talent
”De to forfattere, jeg har haft
fingre i, har talent for at
skrive fiktion, men har også
brug for en større bevidsthed
om deres styrker og svagheder som forfattere og for at få
forskellige konkrete skrivetekniske anvisninger.”
Anonym redaktør på Bogpiloten
6 FORFATTEREN·5·2014
ler et sted, hvor de kan få feedback.
Bogpiloten blev til i et samarbejde
med Dansk Forfatterforening og med
støtte fra Kunstfonden, og målet var at
etablere en platform, hvor talentfulde,
men uprøvede forfattere kunne komme
i dialog med erfarne redaktører og dermed komme nærmere deres drømmes
mål: en bogudgivelse.
I fire måneder blev biblioteker, skoler
og online-grupper kontaktet for at gøre
brugerne opmærksomme på projektet.
Den 6. januar 2014 var der deadline for
ansøgerne, og 89 håbefulde forfattere
indsendte hver 50 siders manuskript til
Bogpiloten. Ud af dem blev 22 forfatteres
arbejde udvalgt til at få professionel respons fra de garvede læsere, som alle var
professionelle i bogverdenen og enten
erfarne undervisere eller redaktører.
Projektets redaktører kunne vælge, om
de ville være anonyme eller ej, og
Solvej Todd gjorde en indsats for at
matche forfattere med redaktører, der
kendte den specifikke genre.
Tilbagemeldingerne fra forfatterne
Sagt om Bogpiloten:
Et lille, men vigtigt skridt
”Jeg var alt i alt meget glad for den respons, jeg fik. Langt det meste af det var meget brugbart.
Eneste minus var, at man kun måtte sende 50 sider ind, så man kan godt sidde med fornemmelsen, at man på baggrund af responsen kan få bedre styr på de pågældende 50 sider, mens man er
noget mere i tvivl om resten. Men et eller andet sted skal man jo sætte en grænse. Visse detaljer i
redaktørens svar vidnede om, at hun betragtede mig som idiot, men det gør ikke spor. Som ukendt
forfatter må man altid være forberedt på, at læseren betragter en som idiot, og det er kun godt, at
redaktøren minder en om, hvor stavepladeagtigt, man skal skrive, før nogen tager en alvorligt.
Det ville have været dejligt, hvis man havde kunnet arbejde videre med redaktøren, for jeg
betragter kun responsen som indledningen til en lang proces. Men det kan jo rent praktisk være
vanskeligt, så selvom Bogpilotens respons kun er et lille skridt på vejen, kan det være et vigtigt
skridt, som jeg er meget taknemmelig for.”
Deltager Mads Mazanti Jensen skriver på en roman om livet i en forstadsghetto.
artikel
Gevinst for forfattere og redaktører
”Jeg har været glad for at være med i
Bogpiloten, hvor jeg var redaktør på et
af manuskripterne. Idéen er god: at lade
forfatterspirer (som ikke har fået noget
udgivet endnu) få deres manuskript læst og
kommenteret af en skønlitterær forfatter.
Det hjælper forfattertalenter på vej og giver
samtidig lidt lønnet arbejde til skønlitterære forfattere, så det er en gevinst for
begge parter.
For mig som redaktør bestod opgaven i at
læse et 50-siders uddrag af et romanmanuskript samt skrive en tre-fire siders rapport
inden for en tidsramme på fire uger. De
betingelser var fine, og jeg havde ikke problemer med at overholde tidsfristen.
Inden arbejdets begyndelse underskrev
man som redaktør en kontrakt, som klart
beskrev, hvad arbejdet gik ud på, hvordan
det var lønnet, og hvilke særlige hensyn der
var, fx at man ikke måtte dele forfatternes
immaterielle rettigheder (kunstneriske
idéer, plot osv.) med andre, og at man ikke
kontaktede forfatterne uden om Bogpiloten
og Solvej Todd. Så der var rene linjer fra
starten, og det var en god ting.
Desuden modtog man som redaktør
inden påbegyndelse af arbejdet med manuskriptet en ”Guide til Bogpilotens redaktører”, hvor der var praktisk information og
krav til rapportens indhold. Som redaktør
kunne man vælge at være anonym, men det
valgte jeg ikke.
Bogpiloten er en rigtig god idé, og for mig
som skønlitterær forfatter er det en velkommen kilde til indtægt at fungere som redaktør på skønlitterære manuskripter, noget
som jeg ellers ikke ofte har lejlighed til.”
Eva Gro Andersen, redaktør på Bogpiloten
At blive taget alvorligt
·
Foto: Timm StraSSheim
har været positive og vidner om, at
sulten efter at udvikle sig litterært er
stor blandt de nye og uprøvede, men
forhåbentlig kommende, forfattere.
Oven i det synes alle de involverede
redaktører, at de manuskripter, de
læste, var af så høj kvalitet, at de gerne arbejder sammen med Bogpiloten
igen. Solvej Todd fører projektet
videre, men i skrivende stund er der
ikke rejst støtte til projektet, så p.t er
det ikke gratis at deltage.
Solvej Todd er drivkraften
bag Bogpiloten.
Se mere på: bogpiloten.dk
Lidt tættere på målet
”Jeg var naturligvis utrolig
glad over at være blevet valgt
ud, og jeg følte, at det var et
klap på skulderen. Og ved at
arbejde sammen med en rigtig
redaktør følte jeg mig lige lidt
tættere på målet om en dag at
se min egen fantasyserie på en
rigtig hylde i en ægte boghandel.
Der var uddybende kommentarer, der var konkrete
eksempler og gode generelle
råd. Jeg kunne mærke, at det,
jeg havde skrevet, blev taget seriøst, redaktøren kendte genren
og var god til både at understrege det, der virkede godt, og
det, der skulle strammes. Jeg
ville ønske, at man kunne få en
så kvalificeret gennemlæsning,
uden at man skulle sælge sin
sjæl til en bande leprechauns
for at låne deres guld til at
betale med. For Bogpiloten
gav mig virkelig retning i min
retteproces, selvom jeg har lang
vej igen, før materialet er klar
til at blive sendt til et forlag.
Bogpiloten har gjort det
nemmere for mig at fokusere
på de steder, der har brug for
mest opstramning. Og det er
rart at vide, at når jeg engang
er klar til at sende det hele i
blankpoleret form til et forlag,
”Jeg var meget glad for, at redaktøren syntes om
konceptet for novellesamlingen, og at hun/han købte
præmissen med hhv. en hund, en ko, endda et hus som
hovedperson.
Det var også en øjenåbner, at man ikke skal servere
løsningerne for tidligt – med andre ord holde sine kort
tættere til kroppen lidt længere. Det førte i hvert fald
til, at jeg endnu en gang gennemgik novellerne med en
tættekam, denne gang på udkig efter andre ”lus” end
jeg selv havde ledt efter før.
Selvom jeg ikke var enig i alle redaktørens overvejelser, førte det alligevel til, at jeg ransagede mine bevæggrunde og blev bevidstgjort om de valg, jeg (tilsyneladende) havde taget!
Det, at blive taget alvorligt som skribent, at der faktisk er et kompetent menneske, der sætter nogle prædikater på dig og dit virke, bærer langt i de tvivlende
stunder, som alle har.”
Deltager Hanne Bruus Storm skriver noveller.
og der efter de obligatoriske
afslag er nogen, der er interesseret, så kan jeg sagtens finde
ud af at arbejde sammen med
en redaktør. Jeg synes, man
hurtigt mærker, hvilke rettelser
der slet ikke skal diskuteres,
men bare rettes, inden andre
opdager, hvor pinligt ringe
man har skrevet den gyselige
sætning, og hvilke ting man
måske nærmere skal omformulere og pudse på for at bevare
idéen bag, men stramme op på.
Jeg fornemmede, at min
redaktør var ganske klar over,
at forfatteres bøger er deres
hjertebørn, og at den mindste
kritik kan ryste et ego på en
dårlig dag. Så alle kommentarer blev givet på en ordentlig
måde. Jeg ser mig selv som
rimelig hærdet, så jeg kunne
endda have taget imod hårdere
slag. Jeg vil bare gerne have
mit manus støvsuget for alle de
klamme ting, der kan begrave
sig og ligge og lugte.
Den slags dårlige vaner tror
og håber jeg, at Bogpiloten har
været med til at pille ud af mig
her fra starten, så der bliver
lidt kortere vej til de eftertragtede boghylder.”
Deltager Christina Elisabeth Ebbesen
skriver voksenfantasy.
FORFATTEREN·5·2014 7
artikel
Lektørens arbejde
Bøgernes skæbne på de danske bibliotekshylder afgøres af lektørkorpset,
et hold engagerede bibliotekarer, som kommer med anbefalinger til bogindkøbere.
Nu får lånerne lov til at læse vurderingerne.
gnet eller uegnet?
Hvordan ved en
bogindkøber på
et folkebibliotek,
om en ny lyrikers
digtsamling, en
bog om siameserkatte eller et
værk af den nye
tv-kok skal stå på bibliotekets hylder?
Bogudgivelserne i Danmark er mange
og mangfoldige, Og bibliotekernes bogindkøbere er glade for at få hjælp til at
vælge deres indkøb fra udtalelserne fra
lektørsystemet. Sidste år blev omkring
4.200 af de godt 17.500 bøger, der årligt
udgives, vurderet af en lektør. Landets
biblioteker kan tegne abonnement på
lektørudtalelserne og bruge dem som en
støtte i indkøbsprocessen.
Sådan har det set ud i årevis, men i
løbet af efteråret 2014 vil lektørudtalelserne ændre udseende, og der kommer
nye læsere til. De fleste af udtalelserne
skal fremover både kunne bruges af
lånerne og i bibliotekarernes formidling
af materialerne.
Hanne Ekström fra Dansk BiblioteksCenter er chef for lektørordningen og
har været det siden 2002. Hun forklarer
behovet for ændringer således:
”Vi gør det for at understøtte den udvikling, der sker på bibliotekerne, hvor
der er større fokus på formidling. De
bibliotekarer, som ikke er med til at købe
ind, skal også hurtigt kunne orientere
sig i alle de nye bøger, og de skal kunne
formidle deres viden om dem. Vi spørger
jævnligt bibliotekerne, hvordan de bruger lektørudtalelserne, og ændringerne
er gennemført ud fra vores seneste kva8 FORFATTEREN·5·2014
litative undersøgelse. Vi holder fast i den
faglige information, bibliotekerne gerne
vil have, men de senere år har stadig færre bibliotekarer været med til at beslutte,
hvilke bøger der skal indkøbes, mens
langt flere bibliotekarer arbejder med
formidling. Derfor udvider vi nu lektørudtalelserne, så de er lettere at bruge for
alle bibliotekarer og lånerne på samme
tid. Lektøren skal altså ikke alene tale til
fagfællen, men også til slutbrugeren. Det
falder også meget godt i tråd med, at der
er kommet flere selvbetjente biblioteker.
Vores produkt skal matche udviklingen
på bibliotekerne.”
Ændringerne får således ikke nogen
direkte betydning for forfatterne.
Holder fast i det biblioteksfaglige
Når de 17.500 nye bogudgivelser er
gennemgået af en redaktionsgruppe på
Dansk BiblioteksCenter, er der omkring
9.000 titler tilbage, der optages i fortegnelsen –BKM – bibliotekskatalogiseret
materiale. For at komme ned på de 4.200
titler, som systemet har ressourcer til at
beskrive, sorteres der yderligere mange
titler fra. For eksempel genudgivelser,
manualer og rapporter. Antallet af lektørudtalelser har været stabilt de senere
år.
”Det overordnede princip i udvælgelsen er, hvad der har størst interesse for
folke- og skolebiblioteker. Hvilke titler
har bibliotekerne mest brug for at vide
mere om? For godt et år siden havde vi
vores seneste store kvalitative undersøgelse på både store og små biblioteker, og
resultaterne viste, at vi skulle holde fast
ved den korte og overskuelige form, for
indkøberne får ikke mere tid til at sætte
“
Lektøren skal altså ikke
alene tale til fagfællen,
men også til slutbrugeren
Hanne Ekström, Dansk BiblioteksCenter, chef
for lektørordningen.
Foto: Peter Rahr
E
Af Jacob Wendt Jensen
sig ind i lektørudtalelserne fremover.
Indkøberne mente også, at vi skulle holde fast i den biblioteksfaglige vurdering,
således at det stadig er bibliotekarer, der
skriver om bøgerne. Det gør, at indkøberne bedre kan holde de nye bøger op
mod den eksisterende bogsamling og
efterspørgslen,” siger Hanne Ekström,
som fremhæver, at en anden konklusion
i undersøgelsen var, at man skulle holde
fast i de klare vurderinger af, hvad der
taler for og imod at indkøbe et materiale
til et bibliotek.
Værdifuldt fritidsjob
Lektørkorpset består i øjeblikket af 104
bibliotekarer fra folkebiblioteker og skolebiblioteker over hele landet. De 58 er
kvinder, og de 46 er mænd. I gennemsnit
skriver hver lektør derfor om lidt mere
end 40 bøger om året.
&
magt
På Dansk BiblioteksCenter modtager
man ret mange forespørgsler om at blive
lektør, og når man mangler nye folk, får
bibliotekarerne lov til at skrive nogle prøvebedømmelser. Hvis resultatet er godt,
kan de få lov til at arbejde som lektør
ved siden af deres job som bibliotekar.
De får i gennemsnit 700 kr. pr. bog, men
det varierer i forhold til bogens længde,
og en flittig lektør kan således godt tjene
omkring 40.000 kr. om året eller mere.
Anny Skov Madsen er materialevalgskonsulent på Vejle Bibliotek, og hun har
været med i korpset siden 1988. Hun
elsker sit ekstrajob.
”For mig er det et værdifuldt fritidsjob, fordi jeg kan bruge den viden, som
jeg erhverver mig i mit daglige arbejde
som bibliotekar. Samtidig føler jeg, at jeg
har frie hænder. Rent fagligt har jeg fået
meget ud af mit arbejde, fordi jeg læser
bøger, som jeg måske ikke ellers ville få
tid til at læse. Den viden kan man bruge,
når man har en formidlingsvagt, hvor
helt almindelige lånere, læsegrupper
eller skolelever, der skal lave en opgave,
kommer og spørger, hvad de nu skal give
sig i kast med. Og alt i alt bliver man
mere skarp på, hvad de forskellige forlag
kan,” siger Anny Skov Madsen.
“
Jeg vurderer bøgerne ud
fra de præferencer og den
erfaring og viden, jeg har,
samtidig med at jeg er
bevidst om anvendeligheden
på bibliotekerne.
Anny Skov Madsen er materialevalgskonsulent på
Vejle Bibliotek, og med i lektørkorpset
Foto: Henrik Kastenskov
The Library Spirit
Anny Skov Madsen kan godt komme op
på at vurdere otte bøger om måneden i
højsæsonen, men ikke alle er store romaner eller gedigen faglitteratur. Hun interesserer sig primært for diverse former
for kvindelitteratur om både for- og nutid
og fra ind- og udland samt debatbøger,
arkitektur, historie og essays.
”Min erfaring betyder meget, og kvali-
teten af de bøger, jeg læser, betyder noget
for, hvor lette de er at formidle. Jeg synes
for eksempel, det er lettere at skrive
noget om de gode bøger frem for om de
mindre gode. Jeg vurderer bøgerne ud
fra de præferencer og den erfaring og
viden, jeg har, samtidig med at jeg er
bevidst om anvendeligheden på bibliotekerne. Jeg har gennem tiden fået mange
positive tilbagemeldinger fra forlag og
forfattere. Der er også blevet klaget, men
den slags hører med til jobbet,” siger
Anny Skov Madsen.
I 2013 var der på landsplan 21 klager
over lektørudtalelser. Heraf fik otte klagere medhold.
”Klagerne har typisk været fra forfattere, der har deres eget forlag, eller
fra andre former for selvudgivere. For
artikel
den slags bøger, der typisk ikke bliver
anmeldt i dagbladene, kan en lektørudtalelse være mere vigtig end for de store
forlag − både i forhold til bibliotekernes
indkøb og det regulære salg − så de tager
sig nok den slags mere nært. Men en
mening er en mening, så jeg tager den
slags med oprejst pande. Langt de fleste
gange har klagerne da heller ikke fået
medhold.”
Bibliotekaren fra Vejle mærker et
stort engagement blandt lektørerne,
når de mødes til fællesarrangementer.
Hun taler om, at det er her, hun for alvor
mærker ”the library spirit”, som hun
kalder det.
Fornuftig husmodertaktik
På Silkeborg Bibliotek sidder Tine Popp
Madsen som teamkoordinator i Medieteamet. Hun står for at købe bøger ind og
smide dem ud igen, når de ikke længere
er relevante for lånerne.
”Selvfølgelig støtter jeg mig til min
erfaring, når jeg køber ind. Gennem
tiden har jeg lært forlagene at kende så
godt, at jeg ved, hvad de hver især står
for, og samtidig kender jeg brugerne på
biblioteket. Når det er sagt, må jeg bare
også sige, at ligesom en tømrer har en
hammer som sit vigtigste redskab, så har
jeg lektørudtalelserne at støtte mig til.
De er meget vigtige for mig,” siger Tine
Popp Madsen.
I Silkeborg Kommune har man 2,5
mio. kr. til rådighed til indkøb af bøger
hvert år, og der indkøbes typisk omkring
300 titler hver uge. Tallet har været stabilt i en årrække.
”Gennem tiden har vi skabt nogle
indre retningslinjer, som vi kører efter.

FORFATTEREN·5·2014 9
artikel
For eksempel køber jeg maksimalt 25 eksemplarer af en bestsellerkrimi, selv om
der er 200 reserveringer på den. Vi vil
nemlig også gerne have råd til de mere
smalle ting. Dem skal der være plads til,
og det er særligt i den forbindelse, vi er
glade for den sortering, som lektørudtalelserne er med til at give mulighed for.
Omvendt så er jeg så tilpas husmoderagtig, at jeg ikke kan holde ud at købe
bøger, som slet ingen vil låne. I Silkeborg
har vi for eksempel mange sygeplejersker og lærere, og dem tilgodeser jeg
gerne, men det er ikke hvilken som helst
gnidret pamflet eller lang afhandling,
som vi køber,” siger bogindkøberen.
Foto: Flemming Gernyx/People’sPress
Læs også Johannes Værges debatindlæg om
lektørudtalelserne på side 16.
Jacob Wendt Jensen er
forfatter til adskillige
biografier om kulturpersoner og arbejder
som filmanmelder på
Berlingske Tidende.
10 FORFATTEREN·5·2014
Tine Popp Madsen, bibliotekar i Silkeborg
Silkeborg Bibliotek
Må ikke være tandløse
I Silkeborg er der respekt om lektørkorpset.
”Som bibliotekar forstår jeg lektørernes sprog og vendinger, der ofte er med
til at afgøre, hvor mange eksemplarer vi
skal købe af en bestemt udgivelse. Hvis
der for eksempel skrives, at bogen er
egnet til at blive indkøbt i ”en mindre
mængde til et større bibliotek”, så ved
jeg præcis, hvordan jeg skal oversætte
den vending til min egen situation,” siger
Tine Popp Madsen og fortsætter:
”Det er fint, at lektørerne ikke er
tandløse. Det var der en overgang en
tendens til på grund af klager fra forfatterne, men hvis beskrivelserne bliver
for pæne, kan jeg ikke bruge dem. For
eksempel er der jo en stadig større strøm
af selvudgivere, som synes, at de har ret
“
Det hjælper ikke som selvudgiver at lave en fantastisk
interessant bog, hvis man
hverken kan skrive eller
stave.
til, at deres bøger står på bibliotekerne.
Jeg synes, at de som alle andre skal gøre
sig fortjent til det. Hvis man vil have, at
jeg skal bruge skatteydernes penge på en
bog, og hvis man vil besvære andre med
det, man skriver, må man stramme op og
stramme sig an, så basis er i orden. . Den
slags vil forblive uinteressant for andre
mennesker.”
Bogens liv er kortere
Ud over lektørudtalelserne støtter indkøberen sig til anmeldelser i dagbladene og
antallet af reservationer på biblioteket,
og så forsøger man at vurdere, om bogen
har en værdi for biblioteket i mere end
bare to måneder.
”Vi ved godt, at vi kan give en ny bog
af Peter Høeg fuld skrue, mens det kan
være uigennemskueligt med en ukendt
provinskrimi. Får den til gengæld en god
lektørudtalelse, køber jeg måske alligevel
tre eksemplarer for lige at se, hvordan
den går,” siger Tine Popp Madsen, der
er ret hurtig til at smide bøger ud i den
anden ende.
”I gamle dage var vi mere smagsdommere, end vi er i dag. Man skal huske på,
at vi alligevel kan skaffe det meste fra
centralbibliotekerne, hvis der kommer
en bestilling af en sjælden bog. Bøger
holder ikke så længe i dag. Jeg kan for
eksempel fortælle, at bogen om Kenneth
Plummer (fra 2010, red.) ikke er bevaret,
fordi den allerede er ligegyldig nu. Angående ’Den hemmelige socialdemokrat’
(fra 2014, red.) gjorde vi på baggrund af
den massive efterspørgsel sådan, at vi
købte en stor bunke til 14-dages-lån, som
vi regner med bliver slidt op hurtigere,
og så en mindre bunke, som vi vil beholde,” siger Popp Madsen.
Hun kom for alvor i et dilemma, da
der udkom en stribe bøger om storsvindleren Stein Bagger. De to første var måske ikke de bedste, men de blev indkøbt,
og da de næste udkom, var tålmodigheden brugt op i indkøbsafdelingen. Og de
efterfølgende bøger blev mindre synlige
på bibliotekernes hylder.
·
Fornyelse af lektørsystemet
Fra 1963 til 2007 blev lektørudtalelserne skrevet som én lang tekst. I 2007 blev formen fornyet, så lektøren skulle skrive i fire afsnit med følgende overskrifter: ”Anvendelse/målgruppe/niveau”, ”Beskrivelse”, ”Sammenligning” og ”Samlet konklusion”.
Formålet var at gøre udtalelserne mere overskuelige og anvendelige, og samtidig
sikrede man sig, at lektøren forholdt sig til de væsentligste behov hos bibliotekarerne. Nu ændres formen igen, og i fremtiden skal lektørerne forholde sig til fem nedenstående punkter, hvoraf de fire første publiceres på www.bibliotek.dk, så lånerne
kan læse med, og det femte punkt er til bibliotekaren:
•
•
•
•
•
Kort om bogen
Beskrivelse (objektivt om indhold, handling, forfatter, genre, sprog og udstyr)
Vurdering
Andre bøger om samme emne/genre
Til bibliotekaren (anbefalinger om anskaffelse og målgruppe)
interview
Formandens forhold til bøger
brikker til at falde helt på plads. I løbet af sommeren har jeg
derudover anskaffet Peter Høegs ‘Effekten af Susan’, Harald
Voetmanns ‘Alt under månen’, Egon Clausens ‘I grænselandet’, John Williams’ ‘Stoner’, Donna Tartts ‘Stillidsen’ og Sjóns
‘Månesten’.
Hvilken forfatter vil du helst gå på bar med?
Medlemmerne af hovedbestyrelsen i Dansk Forfatterforening
– én ad gangen. Vi har så uhyre travlt med foreningsarbejdet, at
vi sjældent når at tale sammen om alt muligt andet.
Hvilke bøger skiller du dig aldrig af med?
Jeg er ikke samler og har givet 99 % af mine bøger væk. Tilbage
er kun mine absolutte favoritter. Heriblandt titler af Fante,
Steinbeck, Greene, Auster, Doyle og Turèll.
Hvis du kunne være en fiktiv person,
hvem ville du så være?
Jackson Neander – hovedpersonen i mine romaner ‘Himlen
må vente’ (2002) og ‘Bjergene i Horisonten’ (2009).
Hvad er dit forhold til e-bøger?
Jeg har for kort tid siden transformeret mine fem romaner til
e-bøger, hvilket indbringer et pænt beløb hver måned fra bl.a.
bogsalg og biblioteksudlån, uden at jeg rører en finger – og det
er jo skønt. Jeg læser endnu ikke selv e-bøger, men må hellere
se komme i gang med det.
Foto: dan møller
Jakob Vedelsby (født 1965)
er cand.phil. i film- og medievidenskab og bor på Ydre Nørrebro i København med sin kone.
Døtrene på 20 og 24 er flyttet
hjemmefra. Jakob debuterede
med digte i Hvedekorn i 1990 og
som romanforfatter i 2002 på
forlaget Samleren. Han har siden
udgivet fem romaner, hvoraf den
seneste ‘Menneskeloven’ (2011) er
oversat til indtil videre fem sprog, herunder tysk, russisk
og kinesisk. Han arbejder sideløbende som freelanceskribent. Jakob var formand for Den Skønlitterære Gruppe
fra 2011-13 og blev valgt til formand for Dansk Forfatterforening i foråret 2014.
Hvilken bog er den seneste, du har købt?
Jeg er mellem forlag og har netop købt romanassistance. Forstået på den måde, at jeg har betalt en dygtig freelanceredaktør
for at læse mit manuskript igennem, så jeg kunne få de sidste
2 x japanske oplevelser
J-Popcon er en festival
for japansk populærkultur
Over en weekend mødes ca. 2.500 unge mennesker
i DGI-byen i København for at være sammen om
anime, manga, cosplay, spil og andre spændende
aktiviteter fra Japan. Især cosplay-konkurrencer
finder sted i Japan. På J-Popcon udvælges deltagere til disse, som kæmper om at blive verdens
bedste. Der er ingen grænser for kreativiteten, når
det gælder om at klæde sig ud. Tit er det med en
tegneseriefigur som forbillede.
I år var temaet for festivalen High School, så haikugruppen deltog med en workshop om at læse
haiku. Desuden havde vi en stand, hvorfra vi solgte
bøger. Der var også andre traditionelle japanske aktiviteter som te-ceremoni, origami og sportsopvisninger. Fra markedspladsen solgtes japanske varer.
Hvilken bog vil du forære væk?
Tartts ‘Stillidsen’. Den er simpelthen for omstændelig til, at jeg
kan komme igennem den. Så den vil jeg give til en person, der
elsker murstensromaner. Min mor er et godt bud.
Hvilken forfatter inspirerer dig mest?
John Steinbeck. Jeg læste hele forfatterskabet, da jeg var 13-14
år, og Steinbecks romaner er lagret i mig som et dejligt og uforglemmeligt minde.
Hvilken bog vil du anbefale alle at læse?
‘Kreativitet’ af Julia Cameron.
·
Hanne Hansen, formand for Haikugruppen, skriver om to begivenheder med japansk kultur i centrum.
Sakura-festivalen
Når kirsebærtræerne blomstrer i Japan, tager man på picnic for at nyde synet.
Under træerne breder man et tæppe ud og indtager et måltid med familien og/
eller vennerne og kollegaerne. Da man drikker en del sake, løsnes der op for de
strenge regler for, hvordan man opfører sig, og det er meget lettere end sædvanligt at få nye kontakter, selv til så afgørende forhold som ægteskabet.
På Langelinie er der plantet mange kirsebærtræer, især i parken. Den danske
honorære konsul i Hiroshima, Seiichi Takaki donerede nemlig 200 træer til Københavns Kommune i anledning af 200-året for H. C. Andersens fødsel.
I årene siden har herboende japanere og især københavnerne fejret, at træerne
blomstrer. De tager også på picnic eller nyder blot det festlige program, som
spænder fra trommedans til te-ceremoni. Haikugruppen har i nogle år været en
del af arrangementet. Vi læser vore digte op og nyder de mange japanske indtryk
Hanne Hansen er formand for Haikugruppen i Dansk Forfatterforening. Hun har udgivet ni haikubøger.
Den sidste hedder ’Stofrosen’.
FORFATTEREN·5·2014 11
interview
12 FORFATTEREN·5·2014
interview
FORFATTEREN·5·2014 13
fra foreningen
KURSER læs mere på danskforfatterforening.dk
Ophavsret for forfattere
For alle
Undervisere: professor i ophavsret Morten Rosenmeier,
UBVA, og adjunkt Clement Petersen, Det Juridiske
Fakultet, Københavns Universitet
24. oktober
Strandgade 6
Kurset afholdes i samarbejde mellem
UBVA, Dansk Forfatterforening, Dansk
Journalistforbund og Danske Skønlitterære
Forfattere.
Kurset er gratis
Tilmelding til venteliste (skriv dig endelig på) på
ubva.dk/Ophavsret-for-forfattere
Seminar om oversættelse
af samtidslyrik
Primært for DOF og L
Underviser: cand.mag. i litteraturvidenskab, oversætter og redaktør, Henrik Majlund Toft
13. september kl. 10-16.30
Strandgade 6
Kursus 101071
Et seminar om at oversætte samtidslyrik.
Henrik Majlund Toft vil bl.a. undervise ud
fra sin erfaring med oversættelse af skrifteksperimenterende lyrik. Kurset vil også
introducere mere bredt til temaer i litteraturteorien fra 1960 og frem, med særligt
fokus på amerikansk lyrik, men temaerne
er nærmest universelle, da amerikansk lyrik
med Language Poetry’s opblomstring i
1970’erne har haft stor indflydelse på ny
lyrik. Selvom kurset altså tager udgangspunkt i amerikansk lyrik, så omfatter det
generelt ny lyrik.
Stadig få pladser. Mail til kursussekretæren: kursus@
danskforfatterforening.dk
Skriveværkstedet
For alle
Underviser: Malene Kirkegaard
19.-21. september. Internat
Hald Hovedgaard, Ravnsbjergvej 76, Viborg
Kursus 101089
Et Hald-kursus, der gennem foredrag og
tekstlæsninger tager pulsen på samtidens
nordiske litteratur. Hvad optager forfattere
af skønlitteratur og poesi i Sverige, Norge
og Danmark lige nu? Hvad tænker de om
digtningen, om politik og samfund? Hvor
ligger forskellene og lighederne?
Venteliste/afbudsplads. Mail til kursussekretæren:
[email protected]
14 FORFATTEREN·5·2014
Ord på haven – den zoologiske og
den botaniske
Primært for DOF og F
Underviser: cand.scient. Hanne Strager, chef for
udstillings- og formidlingsafdelingen på Statens
Naturhistoriske Museum
24. september kl. 18-21
Strandgade 6
Kursus 1010175
Et kursus om fagterminologien i naturens verden. Der er masser af zoologi og
botanik i bøger, men hvad er den rigtige
oversættelse, og hvilke faldgruber er der?
På kurset kommer man også ind på systematik og arter, hvad dyr hedder, når det
bliver til mad, latinske navne, og hvor man
kan søge hjælp.
Ledige pladser. Mail til kursussekretæren: kursus@
danskforfatterforening.dk
Letlæste fagbøger
Primært for F
Underviser: Kirsten Koch
4. oktober kl. 10-16.30
Strandgade 6
Kursus 101078
er en blanding af workshop og oplæg. Deltagerne bedes medbringe en bog eller et
projekt, som de ønsker at diskutere ud fra
perspektivet ”grafisk identitet”. Et udvalg
af disse vil blive diskuteret i plenum.
Tilmelding senest snarest til kursussekretæren:
[email protected]
Performativ biografisme
For alle
Underviser: Jon Helt Haarder
23. oktober kl. 18-21
Strandgade 6
Kursus 101084
Litteraturforskeren Jon Helt Haarder har
netop udgivet bogen ’Performativ Biografisme’. En bog, der samler op på den bølge
af skønlitteratur, hvor forfatterne bruger
og spiller på deres biografiske person,
som har præget dansk litteratur siden
1990’erne. Det gælder så vidt forskellige
forfattere som Knud Romer, Claus BeckNielsen, Pablo Llambias og Lone Hørslev
m. fl. Kom og hør, hvad performativ biografisme egentlig er. Hvilke muligheder skaber
genren, og hvad med de etiske udfordringer?
Kurset henvender sig til forfattere, der
gerne vil skrive letlæst faglitteratur. Deltagerne får kort indblik i, hvad læsning
er, og hvilke udfordringer en læser med
læsevanskeligheder møder. På kurset gennemgås en række faktorer, det er vigtigt at
være bevidst om, når man vil skrive en let
tilgængelig fagtekst. Der vil primært være
fokus på fagtekster til unge og voksne,
herunder læsere med anden etnisk baggrund end dansk.
Tilmelding senest 17. september til kursussekretæren:
[email protected]
Få ledige pladser. Mail til kursussekretæren: kursus@
danskforfatterforening.dk
Hvordan skaber man en spændende karakter? En hel figur, der ikke er flad, men
spændende, levende og fyldig? Hvad sker
der, hvis man giver sin karakter en tic, en
rekvisit? Hvordan kan en forhistorie komme til udtryk, hvor meget skal man vise/
fortælle tydeligt, og hvor meget kan ligge
helt underspillet og blot give karakteren
troværdighed og fylde? Hvordan tvister
man sin karakter? Hvordan kan man vise,
at den udvikler sig i en bestemt retning?
Hvad gør en hel karakter?
Fagbogens visuelle identitet
Primært for F
Underviser: grafiker Anne Rohweder
11.oktober 2014 kl. 9.30-16.30
Strandgade 6
Kursus 101079
Kurset sætter fokus på, hvordan man udvælger sine illustrationer. Skal de fx være
deskriptive og faktuelle, eller skal billedsiden gå ud over tekstens horisont og eksemplificere, kommentere og måske endda
problematisere den? Derudover behandles
det basale omkring valg af fonte til overskrifter, billedtekster og brødtekst. Grafiker
Anne Rohweder står for dagens forløb, der
Karakterudvikling
Primært for BU og S.
Underviser: Jakob Ion Wille
1. november kl. 10-17
Strandgade 6
Kursus 101081
Tilmelding senest 7. oktober til kursussekretæren:
[email protected]
fra foreningen
At fortælle et menneskeliv
– biografien som genre
Primært for F
Undervisere: journalist og forfatter Andreas Fugl
Thøgersen og ph.d. Louise Zeuthen
22. november kl. 11-17.30
Strandgade 6
Kursus 101070
Er det overhovedet muligt at repræsentere virkeligheden og dermed også et
andet menneske – et liv? På dette kursus
sætter vi spot på biografien gennem to
helt forskellige vinkler på det at transformere et andet menneskes liv til skrift og
historie. Det handler om betydningen af
tillid og kemi. Om at lytte og det at formå
at høre hovedpersonens stemme for sig.
Om at glemme sig selv eller bruge sig
selv. Og det handler om at overvejelserne
om, hvordan man beskriver et andet menneske, hvis identiteten ikke (længere) skal
benævnes i ental som en indre personlighedskerne, som udfoldes over tid.
Værelse med udsigt
Af Lykke Strunk, medlem af F-styrelsen i
Dansk Forfatterforening
Translitteration
og transskription
Primært for DOF
Undervisere: oversætterne Niels Brunse, June Dahy,
Mette Holm, Ellen Miriam Pedersen, Louise A. Ravnild
30. november kl. 11-17
Strandgade 6
Kursus 101082
Hald Hovedgaard
ventede forude.
Forventningen lå i
sommerluften. Nu
var det nu.
Det var ikke
mit første besøg
på Hald, men det var mit første skriveophold, og jeg havde glædet mig. Eller
måske var jeg mere spændt. Ville jeg få
skrevet det, jeg håbede? Kunne jeg?
Det var min chance for at komme ind
til det, jeg havde svært ved at skrive om.
Særlige afsnit i den mængde kapitler,
som er ved at forme sig til min bog. Det
var på tide at slippe kontrollen. Jeg var
klar til at overgive mig til processen.
Mit værelse. Min udsigt. Mit skrivebord. Det var min verden i en uge, og
Velkommen til en dag i alfabetisk mangfoldighed, som forhåbentligt kan blive til
nytte i oversætterpraksis. Omskrivning
af en tekst fra et alfabet til et andet eller gengivelse af fx kinesiske tegn i det
latinske alfabet kan ofte volde problemer.
Udfordringen viser sig især ved navne
og begreber, da disse i en oversat tekst
måske ikke skal oversættes, men kun
overføres i en for læseren forståelig form.
Da lydværdier tit varierer efter konteksten, kan mekanisk translitteration gå
hen og blive fonetisk misvisende. Hvilke
retningslinjer bør man som oversætter
holde sig til?
På dette kursus er vi så heldige at kunne
introducere til flere alfabeter: russisk, arabisk, japansk, hebraisk og sanskrit/hindi.
Tilmelding senest 22. oktober til kursussekretæren:
[email protected]
Foto. Jesper Siberg
Tilmelding senest 1.oktober til kursussekretæren:
[email protected]
inden for denne begrænsning kunne alt
ske. Små forandringer i det, der kunne
virke statisk. Udsigten fra værelset var
den samme og alligevel ikke. Dagene løb
sammen, men øjeblikke blev hængende.
Tanker blev til forløb og beskrivelser. Der
skete noget.
På skrivebordet blandt notesbøger og
løse papirer stak et citat af Tomas Espedal frem. ”Den, som skriver, åbner nogle
døre, som jeg selv ville have lukket.” Det
var der, jeg ville hen. Og der kom jeg til.
Og det, jeg skrev, havde jeg ikke skrevet,
hvis ikke jeg havde været, hvor jeg var.
Det blev syv usædvanlige dage. Da
jeg forlod værelset efter et sidste kig ud
ad vinduet, var jeg et andet sted, end da
jeg ankom.
Et skriveophold på Hald Hovedgaard
giver noget, og det giver lyst til at give
noget igen. Jeg tog lidt af Hald med mig,
da jeg rejste. Og jeg glæder mig meget
til at komme tilbage.
·
Elsker du Facebook?
Og elsker du Dansk Forfatterforenings bredde og aktiviteter?
Så kom i gang med at like og dele og kommentere og være med
til at gøre foreningens Facebookside til en levende og livlig kanal
for debat og information, der kan engagere og oplyse medlemmer
og alle andre interesserede.
FORFATTEREN·5·2014 15
mening & debat
LEGATER
Den pokkers lektør ...
Nu, hvor bibliotekernes lektørordning står over for en
fornyelse, retter cand.theol. Johannes Værge en anklage
om lemfældighed mod de mennesker, der afgør bøgernes
skæbne på bibliotekerne, bibliotekernes lektørkorps.
Legater fra Statens Kunstfond
Se mere på kunst.dk
Ansøgningsfrist 15. september
Markedsføringspuljen:
Johannes Værge er
født i 1946 og har
været præst, senest
ved Københavns Domkirke 1988-2007. Han var
tilknyttet Weekendavisen 1983-2009 og var medarbejder ved den
autoriserede bibeloversættelse i 1992.
Det ser ud til at være blevet en vane
for en af biblioteksvæsenets lektører at betegne mine bøger som rettede mod en ret snæver, faglig læserkreds – en underforstået besked
til bibliotekerne om ikke at købe
særlig mange eksemplarer, hvad de
da heller ikke har gjort. Men den
brede, bogkøbende offentlighed har
set anderledes på mine udgivelser:
’Efter døden. En bog om det evige
liv’ fra 2008 er kommet i fire oplag
og sælger stadig støt, ligesom ’Det
betroede menneske. Opgør med
forvreden kristendom’ fra 2011 indtil videre er kommet i tre oplag. Og
første oplag af den seneste, ’Guds
skrøbelige arvinger. En bog om
menneskets fald og fuldendelse’ fra
sidst på foråret blev hurtigt udsolgt.
Om den bog har samme lektør
afleveret en vurdering i samme stil
som før: ”Selvom Johannes Værge,
der selv er præst, henvender sig
til et bredere publikum, er det primært fagfolk, dvs. præster, teologer
og religionshistorikere, der vil læse
denne bog om det kristne menneske.” Lektøren anførte endvidere,
at bogen var uden illustrationer
– hvilket er ret afslørende: Der er
seks store, betydningsbærende
farveillustrationer. Hvordan kunne
lektøren dog overse dem? Er der
anden forklaring, end at han ikke
engang har bladret bogen igennem
og snarest er styret af en fordom
om, hvilke emner der interesserer
16 FORFATTEREN·5·2014
en bredere kreds? Den fejlagtige
oplysning om illustrationerne
skyndte Bibliotekscentralen sig
at fjerne, da mit forlag gjorde
opmærksom på blamagen. Men
vurderingen af, hvem der kunne
tænkes at have interesse i bogen,
ville man ikke blande sig i, da det
var lektørens ”subjektive opfattelse”.
Ja, karakteren af subjektivitet er
åbenlys! Se bare, hvad Weekendavisen til sammenligning skrev om
bogens formidlingskraft, dvs. dens
mulighed for at ramme andre end
fagfolk: ”Det er formidling af den
mest sitrende og smittende slags,
og er man blot det mindste interesseret i kulturens store bevægelser,
vil man blive udfordret, beriget – og
en hel del klogere.” Også Kristeligt Dagblad fremhæver, at bogen
”viser Værge som en ualmindelig
dygtig formidler med en personlig
nerve, der gør hans bog både vedkommende og udfordrende.” (Det
er de to aviser, som indtil videre
har anmeldt bogen.)
Fra Bibliotekscentralen fik jeg
oplyst, at en klage over en lektørudtalelse kun ville blive behandlet,
hvis man påviste overtrædelse af
de formelle krav, der er opstillet, og
som jeg fik tilsendt. Jeg har svaret,
at min utilfredshed ikke angår formalia, men bygger på sandsynliggørelse af, at lektøren kun har læst
mindre bidder af bogen og ikke
engang bladret den ordentligt igennem. Den påvisning har jeg ikke
modtaget nogen reaktion på.
Nu er jeg jo ikke en ”stakkels
forfatter”, og mine bøger klarer sig,
men kan det med tanke på både
forfatterkolleger og offentligheden
forsvares, at bibliotekerne kan få
leveret så ”subjektiv” rådgivning
om, hvad de skal indkøbe?
·
Til udenlandske forlag og arrangører af litterære arrangementer.
Oversætterpuljen:
Kan søges af danske forlag og af udenlandske forlag.
Nordiske oversættelser:
Kan søges af nordiske forlag, der ønsker at udgive et
dansk værk i oversættelse til et nordisk sprog.
De generelle midler:
Kan søges af forlag og arrangører af festivaler o.l.,
der formidler dansk litteratur.
Ansøgningsfrist 1. oktober
Puljen for fremmedsprogede forfattere
Ansøgningsfrist 1. november
Forfattercentrum:
Til arrangører af arrangementer med forfattere eller
oversættere.
Dansk Forfatterforenings Understøttelsesfond
Understøttelsesfondsmidlerne uddeles primært til efterladte enker
og enkemænd efter
forfattere og sekundært
til afdøde forfatteres
efterladte børn og/eller
andre efterladte.
Til uddeling: Der
uddeles i flere mindre
portioner, men den
samlede uddelingssum er
20.000 kr.
Dette legat tildeles på
baggrund af økonomisk
trang. Der skal derfor i
ansøgningen redegøres
for ansøgerens økonomiske forhold, ligesom navn
på afdøde ægtefælle skal
oplyses.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningen skal være
Dansk Forfatterforening
i hænde senest den
2. oktober 2014 kl. 12.
Ansøgningerne skal være
påført ansøgers cpr.
nummer, navn, adresse,
telefonnummer og evt. email samt kopi af seneste
årsopgørelse. Der sendes
kun svar til de ansøgere,
der får tildelt legatmidler.
Legatet forventes uddelt
primo december.
Forfatteren
Axel Thomsens
enkelegat
Legatets formål er at
yde enker efter egentlige
skønlitterære forfattere
herunder lyrikere økonomisk støtte. Legatet kan
altså ikke tildeles enker
efter forfattere, hvis hovedsagelige produktion
har bestået i underholdningsromaner/digtsamlinger uden virkelig
æstetisk værdi. Der skal
ved legatuddelingen lægges mere vægt på, om
vedkommende kæmpede
for noget livsværdifuldt
i sin produktion, end
om han opnåede alm.
anerkendelse. Ansøgerne
fra foreningen
KALENDER
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.
Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside.
September
2. Kl. 17: BU-fyraftensmøde om
letlæsningsbøger.
Kl. 16: F-tirsdagsmøde
3. Kl. 18.30: Kom og skriv. For
alle. Tilmelding: [email protected].
5. Kl. 9-16: KURSUS: Kreativ typografi. Primært for ILL.
9. Kl. 20: DOF stambordsmøde.
Sted: Café Zalt, Kompagnistræde 2, København K
10. Kl. 15: Seniorgruppen.
Kl. 18.30: Kom og skriv. For
alle. Tilmelding: [email protected].
13. Kl. 10-16.30: Seminar om
oversættelse af samtidslyrik.
Primært for DOF og L.
17. Kl. 12: Bestyrelsesmøde.
Kl. 19-21: Medlemsmøde om
indie-litteratur. For alle.
20. Kl. 14.30: Kvindelige forfattere.
24. Kl. 18-21: KURSUS: Ord på
haven – den zoologiske og
botaniske. Primært for DOF.
25. Kl. 16.30-18.30: L-fyraftensmøde
om crowdfunding. Også for S.
Kl. 19-21: S-fyraftensmøde om
den kreative proces.
27. Kl. 18: BU-høstfest.
Oktober
1. Kl. 19-21: BU- og S-arrangement: Et praktisk blik på selvudgivelse. For alle.
3. Kl. 19: S arrangerer lummerbar.
For alle.
4. Kl. 10-16.30: KURSUS: letlæste
fagbøger.6.30. Primært for F.7.
Kl. 17-19: F-fyraftensmøde:
Skriv en god legatansøgning.
For alle.
Kl. 19-21.30: F-fyraftenssmøde:
Fiktionsbiografisme.
11. Kl. 9.30-16.30: KURSUS: Fagbogens visuelle identitet.
21. Kl. 17: BU-fyraftensmøde.
22. Kl. 18.30: Kom og skriv. For
alle. Tilmelding: [email protected].
23. Kl. 15: Seniorgruppen.
Kl. 18-21: KURSUS: Performativ
biografisme. For alle.
24. Kl. 9-16: KURSUS: Ophavsret
for forfattere. For alle.
25.-26. Fra kl. 9.30: KURSUS:
Workshop om graphic novels.
For S og ILL.
28. Kl. 10-12: Bestyrelsesmøde.
29. Kl. 18.30: Kom og skriv. For
alle. Tilmelding: [email protected].
November
1. Kl. 10-17: KURSUS: Karakterudvikling. Primært for S og BU.
4. Kl. 19-21.30: F-tirsdagsmøde.
5. Kl. 18.30: Kom og skriv. For
alle. Tilmelding: [email protected].
8. Kl. 18: Bogforumsmiddag.. For
alle.
12. Kl. 18.30: Kom og skriv. For
alle. Tilmelding: [email protected].
19. Kl. 18.30: Kom og skriv. For
alle. Tilmelding: [email protected].
21. F-prisfest.
22. Kl. 11-17.30: KURSUS: Om at
skrive biografier. Primært for
F.
26. Kl. 15-18: Bestyrelsesmøde.
29. Kl. 15: S-debutantarrangement.
30. Kl. 11-17: KURSUS: Translitteration og transskription. Primært
for DOF.
andre arrangementer
skal ved ansøgning
dokumentere, at der er
trang til stede. Enker,
der skønnes at have
haft særlig betydning
for deres afdøde mands
produktion, bør under i
øvrigt lige forhold foretrækkes. Legatet kan
ikke tildeles enker som
senere har indgået nyt
ægteskab.
Til uddeling: Der
uddeles i flere mindre
portioner, men den
samlede uddelingssum
er 35.000 kr.
Dette legat tildeles på
baggrund af økonomisk
trang. Der skal derfor i
ansøgningen redegøres
for ansøgerens økonomiske forhold, ligesom
navn på afdøde ægtefælle skal oplyses.
Ansøgningsfrist:
Som ovenover.
Arbejdsophold i
Fyrassistentboligen
på Hirsholmene
Dansk Kunstnerråd har
to kunstnerboliger i Fyrassistentboligen på Hirsholmene. I stueetagen
er der 2-3 sengepladser,
stue og arbejdsværelse.
I lejligheden på 1. sal er
der arbejdsværelse/stue
og soveværelse med to
sengepladser.
Ansøgningerne sendes
til Dansk Kunstnerråd,
Kronprinsessegade 34
B, 1306 Kbh. K, eller
[email protected], og behandles
løbende.
Behandlingen af ansøgninger for 2015 påbegyndes i oktober.
Indie-litteraturens status i det
litterære landskab
Panelmøde med diskussion
Onsdag den 17. september kl. 19-21
Strandgade 6
Diskussion om indie eller selvudgiven litteratur blusser
jævnligt op i medierne og på blogs. Til dette fyraftensarrangement har vi sammensat et panel, som blandt
andet vil komme ind på: Hvordan er den litterære
kvalitet i selvudgivne værker? Hvordan og i hvilket
omfang bliver de anmeldt?
Panelet består af Nis Jakob, Lotte Garbers, Matilde
Walter Clark og Klaus Rothstein. Ordstyrer: Jakob
Vedelsby. Paneldeltagerne kommer hver med et kort
oplæg, herefter er der diskussion. Vi serverer kaffe og
vin, arrangementet er gratis, og alle medlemmer er
velkomne. Tilmeld dig ved at sende en mail til [email protected] senest onsdag d. 10. september.

FORFATTEREN·5·2014 17
fra foreningen
KALENDER
Kvindelige Forfattere: Oversættelsens
kunst
Lørdag den 20. september
kl. 14.30
Oversætteren Ellen Wulff i værkstedssamtale med Anne Marie
Bjerg om sin oversættelse af
’Tusind og én Nat’.
Dansk Forfatterforenings lokaler, Strandgade 6.
Alle er velkomne. Gratis for foreningens medlemmer. Gæster 50 kr.
Ginko i Emil
Aarestrups hus
Lørdag den 20. september kl. 15
Haikugruppen afholder en ginko
i Emil Aarestrups hus og hans
vante omgivelser i Nysted og
ved Aalholm Slot. Han skrev sine
bedste og mest banebrydende
digte i sine år som læge der.
Hans ritorneller udfolder deres
eget mikrounivers, hvor rimene
med deres ofte overraskende
drejninger fungerer næsten
ligesom brydningerne, kireji, i
haikudigte. Begge kaster nyt lys
tilbage og frem i digtet og udvider øjebliksoplevelsen. Haikugruppen og -netværket inviterer
derfor danske haikudigtere til at
lade sig inspirere af Aarestrup på
denne ginko.
Tilmelding til Bjarne Kim Pedersen, post@
ravnerockforlaget.dk
Faglitterært torsdagsmøde: Om
den foranderlige og
smukke natur
Torsdag den 25. september
kl. 16-18, Godsbanen i Aarhus
Der er oplæg ved to gæster:
Eigil Holm, biolog, geolog, geograf, historiker og fagforfatter
taler om Danmarks naturkanon.
Eigil Holm modtog Den faglitterære Pris 2013 for sit naturvidenskabelige forfatterskab
om Danmarks natur samt for
3-bindsværket ’’. Holm fortæller
om naturvidenskabelig formidling, erfaring og erkendelse i
mødet med natur og landskab.
18 FORFATTEREN·5·2014
Morten D.D. Hansen, naturvejleder og museumsinspektør, Naturhistorisk Museum, Aarhus, holder
et oplæg om glade naturhistorier.
Morten D.D. har bl.a. været vært
på den kendte tv-serie ’Bidt af
Naturen’ på DR1.
Gratis adgang og alle er velkomne. Tilmelding:
[email protected]
L-gruppens
fyraftensmøde
Torsdag den 25. september
kl. 16.30-18.30, Strandgade 6
Journalist og digter Tommy Heisz
kommer og fortæller om sine
erfaringer med crowdfunding af
sin seneste digtsamling. Både L
og S er inviteret.
Tilmelding ikke nødvendig. Der serveres kaffe
og te.
S-fyraftensmøde
Den kreative proces med
Christina Hesselholdt
Torsdag den 25. september
kl. 19-21, Strandgade 6
Hesselholdt deler ud af sin
erfaring. Med udgangspunkt i
et kort oplæg fra en bogaktuel
skønlitterær forfatter mødes vi i
samtale om den kreative proces.
Aftenerne er uformelle og tænkt
som inspiration. Vi serverer kaffe
og te.
For medlemmer af S-gruppen. Arrangementet er
gratis. Tilmelding til [email protected] senest
d. 18. september.
Fyraftensmøde:
Et praktisk blik på
selvudgivelse
Onsdag den 1. oktober kl. 19-21
Strandgade 6
Andreas Nordkild Poulsen, kommunikationschef hos Arnold
Busck, fortæller om, hvad der
skal til, for at selvudgivere kan
lykkes i boghandlen.
Inger Gyldenkærne, materialechef i Københavns Biblioteker,
fortæller om bibliotekernes
materialevalg i forbindelse med
selvudgivelser.
Forfatter Eva Maria Fredensborg
taler om, hvordan man som
selvudgiver sikrer kvaliteten i
forbindelse med redaktion salg
og markedsføring.
Kåre Bluitgen, forfatter og
selvudgiver, taler om alternative
former for samarbejde med de
store forlag.
Nanna Gyldenkærne, forfatter og
bl.a. freelanceredaktør, fortæller
om et konkret selvudgiverprojekt
med køb af salg og marketing
hos et etableret forlag.
Vi serverer kaffe og vin, arrangementet er gratis,
og alle medlemmer er velkomne. Tilmeld dig ved
at sende en mail til [email protected] senest
onsdag d. 24. september.
LummerBar
Fredag den 3. oktober kl. 19
Strandgade 6
Velkommen til en særlig udgave
af forfatternes egen fredagsbar,
LæsBar, dedikeret til erotisk litteratur – og derfor i denne anledning omdøbt til LummerBar!
Vi har inviteret et lille panel af
forfattere og en enkelt oversætter, som vil læse op af deres værker og fortælle om deres erfaring
med at skrive om erotik.
Deltagerne i panelet er: Lotte
Garbers, Tomas Lagermand
Lundme, Niels Lyngsø, Stephanie Caruana og Lars Bøgeholt
Pedersen.
De vil blandt andet komme ind på
- litterær kvalitet og erotisk litteratur
- myter om erotisk litteratur og
dens læsere
- hvordan bliver den anmeldt?
- hvad kendetegner erotisk
litteratur i DK og i udlandet?hvordan er det at skrive erotisk
litteratur?
- hvordan er det at oversætte
erotisk litteratur?
Vi serverer som vanligt god vin og små snacks
– og det koster 70 kr. at deltage, som skal
medbringes i kontanter.
Tilmelding til [email protected] senest
mandag d. 29. september
Alle medlemmer er velkomne, også associerede.
(NB! Pga. af arrangementets særlige karakter er
det ikke muligt for andre end paneldeltagerne
at læse op!)
F-gruppens
fyraftensmøde
Tirsdag den 7. oktober kl. 17-19
Strandgade 6
F-gruppen holder, med Lotte
Thrane og Nanna Gyldenkærne
som primus motorer, et fyraftensmøde om at skrive en legatansøgning. Gode råd og tips til ansøgere af legater – arbejdslegater
af alle slags og ansøgninger om
arbejdsophold/residencies.
Lotte Thrane har et stort netværk
og mange års erfaring med at
søge (og få) legater. Så mød op!
Vi kan ikke love jer, at I får, hvad I
søger, men vi kan love, at I bliver
klogere på processen. Og måske
oveni får en god snak om emnet
med kollegerne.
F-gruppens fyraftensmøde (fortsat)
Tirsdag den 7. oktober
kl. 19-21.30, Strandgade 6
Om den nye autobiografiske skrivekunst. Oplæg ved Louise Brix
Jacobsen fra Aarhus Universitet
om fiktionsbiografisme, og ved
lektor på Syddansk Universitet
Jon Helt Haarder, som er aktuel
med bogen ’Performativ biografisme’ om Knausgård, Claus
Beck-Nielsen m.fl.
Vin og snacks serveres.
Gammelfestivalen
’Død og hygge på
plejehjemmet’
8.-15. oktober på Betaniahjemmet, Kong Georgs vej 3,
Frederiksberg.
11. oktober i Messiaskirken, Hartmannsvej 46, Charlottenlund.
På festivalen er der fri bar, Gammelbio, samtaler, oplæg, musik &
sang, dans, mad, bogudgivelse,
teater, skrotsmykke- og fotoudstilling og afterskiing. Man kan
møde filminstruktørerne Henning
Carlsen (in memoriam) og Jannik
Hastrup, skuespillerne Judy Gringer og Lars Knutzon, forfatterne
Kirsten Thorup og Charlotte
Strandgaard, psykologen Sten
Hegeler, fotografen Alan Pary,
fra foreningen
NYE MEDLEMMER
FORFATTEREN
Find kontaktoplysninger på danskforfatterforening.dk
Marianne Mogensen
Associeret medlem
Charlotte Weppenaar Pedersen
Associeret medlem
Kristina Solberg Webb
Associeret medlem
Helene Almann Nielsen
Associeret medlem
Birgitte Meldgaard Larsen
Associeret medlem
Flemming Brügger Blohm
Associeret medlem
Alec Due
Associeret medlem
Solvej Scharling Todd
Associeret medlem
Malene Thorborg DOF
Senest oversatte titel: ‘Gale kvinder’
af Gabriela Mistral, Forlaget Sohn,
2013
Charles Woollen DOF
Senest oversatte titel: ‘Group-Projects
in a Problem-oriented Setting’,
Biofolia 2012
Christina Wildfang Andersen L & BU
Senest udgivne titel: ‘På Tørresnor’,
Mellemgaard, 2013
Thomas P. Boje F
Senest udgivne titel: ‘Uligevægt –
Arbejde og Familie i Europa’, Nyt fra
Samfundsvidenskaberne, 2013
Fatima AlZahra’a Alatraktchi S
Senest udgivne titel: ‘Pære-PerkerDansker’, Rosinante, 2011
Cecilie Lolk Hjort L
Senest udgivne titel: ‘Paranoiadigt’,
Weltscherz, 2013
Peter Bang Simonsen
Senest udgivne titel: ‘GalloOrd 2013’,
Forlaget Gallo, 2013
Mette Østgaard Henriksen L
Senest udgivne titel: ‘Stikkersvin jeg
fucker dig’, Basilisk, 2011
Bjarke Schjødt Larsen BU
Senest udgivne titel: ‘City Surfer’,
Turbine Forlaget, 2014
Nana Rømer Dorph-Petersen L
Senest udgivne titel: ‘ En perlemuslings bedrag’, Mellemgaard, 2013
Jens Høvsgaard F, S
Senest udgivne titel: ‘Det koster et
kongerige’, Rosinante, 2012
Anne-Marie Ravn Staub F
Senest udgivne titel: ‘Hunde 1’, eget
forlag, 2013
sangerne Susanne Lana, Pia Raug
og mange flere.
Der er gratis entre til hele festivalen.
Download hele programmet på michaelsvennevig.
weebly.com/gammelfestivalen-program
Kulturnatten
Fredag den 10. oktober
Strandgade 6
Dansk Forfatterforening fortsætter
traditionen med oplæsning af tekster af medlemmer fra alle foreningens grupper. Emnet i år er ’Nattens
væsner’, og alle er velkomne til
at byde ind med tekster, der kan
læses på ca. 10 minutter. Det kan
være spøgelseshistorier, digte om
natsværmere, historiske beretninger
om nattens hændelser, drømmetydning eller kriminologi, eller hvad der
nu kan komme ud af hovederne på
foreningens medlemmer.
Teksterne sendes til Lise Bostrup inden den 19.
september, hvor programmet sammensættes.
Medlemmer, som bor uden for København, er også
velkomne til at læse op. Tekster og evt. spørgsmål
sendes til: [email protected]
Forfatteren
Anne Marie Ejrnæs
Seniorgruppen, StORDstrømmen,
Kvindelige forfattere
‘Bhakti’, Gyldendal, 2011
Karen Zubari L
Senest udgivne titel: ‘Blandt
snemænd og vårgrønne vildskud’,
Dansk Sang, 2011
Christina Vanessa Lauridsen
Senest udgivne titel: ‘Er her en ånd?’,
Forlaget Cadeau, 2014
Susanne Zima Feierskov
Senest udgivne titel: ‘Med vinger og
våben’, Gyldendal, 2011
Andrea Hejlskov
Senest udgivne titel: ‘Og den store
flugt’, Limfjordsforlaget, 2013
Carsten Flink BU
Senest udgivne titel: ‘Alvin i zoo’,
Turbine Forlaget, 2014
Steen Kofoed F
Senest udgivne titel: ‘Vejen til sindsro
– spirituel psykologi’, Auretice, 2014
Bente Hagelund F
Senest udgivne titel: ‘Sagsbehandling i øjenhøjde’ Nyt Juridisk
Forlag, 2014
ISSN 0105-0753
Nr. 05-2014, 73. årgang
Udgives af Dansk Forfatterforening
Ansvarshavende: Jakob Vedelsby
Redaktør: Anna Bridgwater
tlf. 2143 0811
[email protected]
Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Egon Clausen,
Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagermand Lundme
(S-suppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk
(F), Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen
(BU), Tomas Björnsson, Tove Krebs Lange (BU), Karin
Feit Almberg (BU), René Rasmussen (L), Sara Strand
(webredaktør).
Grafisk design: salomet grafik/Mette Salomonsen
Forsideillustration: Nana Toft
Tryk: PE-Offset
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis
redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt
med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer er ikke
tilladt.
Deadline til dette nummer var 20. august. Udgivelsesdato 8. september. Materiale til næste nummer, som
udkommer 13. oktober 2014, skal være redaktionen i
hænde senest 24. september 2014.
Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris
kr. 475.
Deadlines
06-14 Deadline 24. september, udgivelse 13. oktober
07-14 Deadline 22. oktober, udgivelse 10. november
08-14 Deadline 26. november, udgivelse 15. december
For S og ILL. Alle medlemmer af S og ILL er velkomne
til del 1. Begrænset antal pladser til del 2. Det er en
forudsætning, at man har deltaget i del 1 for at kunne
deltage i workshoppen. Er der for mange deltagere
til del 2, trækkes der lod. Tilmelding senest onsdag 10.
oktober til medlemsservice@danskforfatterforening.
dk. Angiv, om din tilmelding gælder begge dage, eller
om du blot ønsker at deltage i oplægget lørdag.
Jakob Vedelsby (fmd.), Morten
Visby (næstfmd.), Egon Clausen
(næstfmd.), Juliane Wammen
(kasserer), Frank Egholm Andersen, Pia Deleuran, Nanna
Gyldenkærne, Jørgen Buchardt,
Lotte Thrane, Inge-Helene Fly og
Anne-Sophie Lunding-Sørensen.
Gruppernes styrelser:
S-gruppen
Anne-Sophie Lunding-Sørensen
(fmd. [email protected]), Lotte
Petri, næstfmd., Anne Hjælmsø,
Birte Kont, Tomas Lagermand
Lundme, Christine Tjalve, Eva Gro
Andersen, suppleant, Johan Ottosen, kasserer og suppleant, Harald
Havsteen-Mikkelsen, suppleant,
Amdi Silvestri, suppleant.
BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur)
Nanna Gyldenkærne (fmd. nanna.
[email protected]), Karin
Feit Almberg, Sally Altschuler,
Anne Sofie Hammer, Tove Krebs
Lange, Birde Poulsen, Michèle
Simonsen, Camilla Wandahl. Suppleanter: Lise Bidstrup, Kåre
Bluitgen.
L-gruppen (lyrik)
Inge-Helene Fly (fmd. [email protected]), Cindy Lynn Brown
(næstfmd.), Birgit Keller, Knud
Steffen Nielsen, Ole Bundgaard,
René Rasmussen, Trine Juul, Bue
P. Peitersen og Joachim Lykke
Andersen.
F-gruppen (faglitteratur)
www.faglitteratur.dk
Frank Egholm Andersen (fmd.
[email protected]), Birgit
Knudsen (næstfmd. 2248 5893),
Lise Bostrup, Pia Deleuran, Sigurd
Kværndrup, Lykke Strunk, Kaare
Øster, Tom Døllmer (1. suppleant),
Jørn-Martin Steenhold (2. suppleant)
Weekend om graphic
novel-genren
Lørdag-søndag den 25.-26. oktober, Strandgade 6
Del 1: Lørdag den 25. oktober
kl. 9.30-13, Seminar med tre oplæg
om graphic novel-genren
Ph.d. Rikke Platz Cortzen giver en
introduktion til genren. Illustrator
Palle Schmidt fortæller om sin erfaring med at skabe en graphic novel.
Bestyrelsesmedlem i Dansk Tegneserieråd Marianne Larsen fortæller
om visuelle fortællinger.
Del 2: Søndag den 26. oktober
kl. 9.30-15, Workshop om at skabe
graphic novels
v. Thomas Thorhauge. Hands onworkshop, hvor vi danner makkerpar af forfattere og illustratorer.
Bestyrelsen:
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, stuen, 1401 København K
Tlf.: 3295 5100
Fax: 3254 0115
Tlf. tid: man.-tors. 10-12 og 13-15. Fredag lukket.
[email protected]
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Jakob Vedelsby
[email protected]
Jurist: Anne Koldbæk
[email protected]
Kontortid: tirs.-tors. 10-12 og 13-15
Bogholderi: Knud Finnerup
[email protected]
Medlemsadministration m.m.:
Nena Wiinstedt, Maria Ranjani Hughes, Mie Angelo og
Heidi Bodin
Sekretariatsleder og webredaktør:
Sara Strand: [email protected]
Kursussekretær: Mai Misfeldt
Tlf. tid: tors. 10-12 og 13-15
[email protected]
DOF (Dansk oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
Morten Visby (fmd. mortenvisby@
hotmail.com), Kim Lembek (næstfmd.), Juliane Wammen, Sanne
Bertram, Ulla Lauridsen, Susanne
Bernstein, Rasmus Hastrup. Suppleanter: Birthe Lundsgaard og
Marie Andersen.
Illustratorgruppen (sektion i
BU-gruppen):
Formand: Martine Noring
[email protected]
www.illustratorgruppen.dk
Kvindelige forfattere i DFF
Birte Kont, tlf. 3535 8611, [email protected]
Seniorgruppen i DFF
Formand: Henning Kirk, tlf. 4448
5380, e-mail: [email protected]
Haikugruppen
Hanne Hansen, tlf. 3538 9531,
[email protected]
FORFATTEREN·5·2014 19
N
Foto: Stine Heilmann
N
bog
poesibogen
Dansk Forfatterforenings tidligere formand Lotte Garbers kastede sig over erotisk litteratur,
da hun i 2009 udgav ’Prøverummet’ om kvinders erotiske fantasier. Nu taler hun om emnet
til Dansk Forfatterforenings ’Lummerbar’, en aften om erotisk litteratur 3. oktober.
Hvilken erotisk bog
læste du først?
Det er en af dem, jeg kan
huske, for jeg lå i en sommerferie på min mors
seng i hendes kontor og
læste ’Venusdeltaet’ af
Anaïs Nin. Uh! Hemmeligt lækkert. Jeg har været
14-15 år. Det var simpelthen
stimulerende. Siden gik der
lang tid.
Hvad er den dårligste
eller mest kiksede
erotiske bog, du har
læst?
Jeg læser meget, og jeg
plejer at lægge det væk, der
er noget møg, for jeg har
ikke tid til dårlige bøger.
Men jeg har været dommer i mange konkurrencer
om erotiske noveller. Der
var en, der var vild med
den mælk, der kom ud af
brysterne på ammende
kvinder. Den sidder sgu
stadig lidt fast. På en måde
var den ikke dårlig, slet
ikke dårligt skrevet, men
den var dæleme kikset.
Hvilken forfatter skriver
efter din mening
den bedste erotiske
litteratur?
Det gør jeg. Spøg til side.
Jeg synes, John Clelands
’Fanny Hill’ kan noget. Om
ikke andet bringer den humoren ind i noget, der ikke
behøver at være så slemt.
Hvis dine erotiske noveller skulle filmatiseres,
hvem skulle så spille den
kvindelige hovedrolle?
Det skulle franske Marion
Cotillard, fordi hun er et
menneske, smuk, sårbar,
rå. Eller Kim Kardashian,
selvfølgelig. Og så skulle jeg
med på optagelserne.
Hvilken erotisk bog vil
du forære din bedste
veninde?
Jeg vil give hende bind 2 af
Knausgårds ’Min kamp’.
Han kæmper sådan med
den for tidlige sædafgang,
og han er jo pæn, og så kan
man snakke lidt om, hvor
meget det der sex fylder for
unge mænd, og så hvordan
man kunne have hjulpet
ham, og så er den aften reddet. Ellers ville jeg forære
hende Anaïs Nin. Det har
jeg faktisk gjort. De nye
udgaver er så pæne.
… og den mandlige?
Karl Ove Knausgård. Ellers
tror jeg bare, det skal være
Michael Fassbinder. Og
så skal jeg også med på de
optagelser.
Og hvilken erotisk bog
ville du forære din mand?
Aldrig bind 2 af ’Min
kamp’. Ellers har jeg vist
svaret på det spørgsmål.
Hvilken dansk forfatter
vil du gerne opfordre til
at skrive erotik?
Uh, nu bliver I nervøse,
hvad? Jeg ville gerne have,
at ’Frit flet’-pigerne (Naja
Maria Aidt, Line Knutzon,
Mette Moestrup) skriver
noget rigtig drivende, læksy
erotica. Noget, der ikke har
et feministisk formål, noget
der skal pirre en til vanvid.
Det ville være skæppeskønt.