FORFATTEREN 6·2014 Bag om bestsellerlisterne Anmeldere er, som folk er flest Quiz: Kend en kollega leder Vi har brug for dine idéer! indhold Foto: dan møller Jakob Vedelsby, formand 2 FORFATTEREN·6·2014 dre til, at du fremover deler gode idéer af enhver art, der kan fremme medlemmernes interesser, med foreningens hovedbestyrelse. Du kan indsende dem til [email protected] – husk at skrive ”åben innovation” i emnefeltet – eller til foreningens postadresse. Alle indkomne bidrag bliver samlet i et dokument, som udsendes til hovedbestyrelsen forud for hvert møde. På dagsordenen vil der, indtil videre i en forsøgsperiode frem til jul, figurere et fast punkt om åben innovation, og vi vil sætte tid af til en systematisk gennemgang og vurdering af indkomne forslag “ Bag om bestsellerlisterne 6 Sælg bøger med et bogkort 9 Ens anmeldere anmelder ens 10 Quiz: Kend en kollega 13 Bente Zeijs atelier 15 Johannes Værges bogliv 20 “ Bliv aldrig kritiker. Det vil tvinge dig til at betragte med kulde, hvad andre har skabt med varme. August Bournonville, balletdanser, balletmester og koreograf. “ Vi tager nu initiativ til at indføre en effektiv innovationsproces, hvor vi indsamler idéer og omsætter dem til projekter, politiske initiativer, nye kurser og mange andre tiltag. – og beslutte, hvilke af disse vi bringer videre til nærmere drøftelse og mulig realisering. Forslagene vil endvidere indgå i en idédatabase, som er med til at danne afsæt for den innovationskonference, vi er gået i gang med at planlægge til afholdelse i 2015. Hvis konferencen får den dagsordensættende gennemslagskraft, som vi forventer, vil den blive en tilbagevendende begivenhed hvert eller hvert andet år. Vi glæder os til at modtage dine gode idéer! · Forsiden er tegnet af Stine Gram Sørensen. Hun er uddannet illustrator fra Designskolen Kolding i 2007 og har illustreret pædagogiske børnebøger samt arbejdet med intern visuel kommunikation til private virksomheder. Næste projekt er en lille bogserie med små individuelle, afsluttede historier til de 3-6 årige. Som skønlitterær forfatter er det på den ene side ens fucking pligt og job at være i kontakt med sine følelser og at være det helt ud i maks. På den anden side skal man også have et panser for at kunne holde til mosten. Og jeg er overbevist om, at mange forfattere, som egentlig har talentet, må give op, fordi de ikke har det panser. Christian Jungersen i interview i Politiken 24. september. Nyt legat ser dagens lys “ Den første uddeling nogensinde af Underskovens Hæderslegat tilfaldt forfatter og billedkunstner Martin Simonsen. Valget af Martin Simonsen begrundes med hans særlige indsats for den frodige litterære undergrund, ikke mindst i forbindelse med Underskovens antologier. Med æren følger en mindre sum penge. AB Annette Carlsen Dansk Forfatterforening består i skrivende stund af 1275 forfattere, oversættere og illustratorer. Det er indlysende, at 1275 hjerner tænker bedre end de håndfulde, vi kan mønstre i hovedbestyrelsen og i vores styrelser og udvalg – omend de godt nok er særdeles velfungerende. Derfor skyder vi nu en proces i gang, som skal gøre ”åben innovation” til et fast element i foreningens idégenerering. Det er netop udviklingen af unikke idéer og vores evne til at realisere dem, der skal styrke Dansk Forfatterforenings arbejde med at varetage dine interesser som medlem, herunder bidrage til at udvikle bogbranchen med henblik på at forbedre vores arbejds- og levevilkår over en bred kam – samtidig med at vi som forening hele tiden udvikler nye attraktive tilbud, så vi kan fastholde eksisterende medlemmer og fortsætte den gode gænge med at tiltrække nye. For jo flere vi er, jo stærkere står vi. Vi tager nu initiativ til at indføre en effektiv innovationsproces, hvor vi indsamler idéer og omsætter dem til projekter, politiske initiativer, nye kurser og mange andre tiltag. Vi vil også anvende behovsorienterede innovationsprocesser som et redskab til problemløsning. Vi vil kort sagt hen ad vejen lægge tunge problemstillinger på bordet og invitere dig som medlem og i visse tilfælde også eksterne interessenter til at byde ind med løsningsforslag. Vores innovation udspringer også af dialog og erfaringsdeling med landets øvrige kunstnerorganisationer og fagforeninger, interesseorganisationer, universiteter mv. Samtidig kan vi med fordel lade os inspirere af initiativer og strukturer i bogbranchen i andre lande og af, hvordan udenlandske forfatterforeninger griber deres udfordringer an. Helt konkret vil jeg nu og her opfor- Fem skarpe til en a-kasse 4 siden sidst Anmeldere og læsere skal lære at skelne mellem litterært lort, poleret litterært lort og så det litterære guld. Forlagene er gode til at polere. Det kaldes professionalisme. Nyudsprungne selvudgivere er generelt ikke så gode. Det kalder vi amatørisme. (…) Professionalismen breder sig i øvrigt blandt selvudgiverne. Herfra vil vi også fremover se professionelt skarptskårne og glatte litterære værker fuldt på højde med de etablerede forlags glatte og lavestefællesnævner-udgivelser. Fra Nis Jakobs oplæg til debataftenen om selvudgivere og selvudgiverlitteratur i Dansk Forfatterforening 17. september. Illustrationerne er tegnet af Annette Carlsen samme aften. Små virksomheder får digital identitet Helt små virksomheder har nu mulighed for at registrere sig og få et CVR-nummer. Fra den 18. september kan man registrere en personligt ejet mindre virksomhed, PMV, hos Erhvervsstyrelsen. Den nye virksomhedsform, PMV, er en mulighed for de helt små, personligt ejede virksomheder med en omsætning under 50.000 kroner om året. Virksomheden skal være ejet af én person, som står for alle beslutninger i virksomheden, og som hæfter for den økonomisk. Disse virksomheder har ikke pligt til at lade sig registrere, men de kan vælge at gøre det og få et CVR-nummer og dermed en digital identitet. En PMV skal oprettes digitalt, ligesom alle registreringer skal foregå digitalt. Man kan oprette en personligt ejet mindre virksomhed på Virk.dk – ”Start virksomhed”. Se mere på: erhvervsstyrelsen.dk Kilde: Erhvervsstyrelsen Bibliotekerne mangler debat … bibliotekerne reducerer sig selv til at traske i anmeldernes spor. Men sådan er tendensen. Det ville bibliotekerne sikkert ikke have gjort, hvis de havde defineret sig selv som alternativer til det kulturpolitiske establishment. Så ville bibliotekerne være steder, hvor man havde mod og indsigt til at gå på tværs og pege på andre værker end dem med de mange stjerner i aviserne. Så ville de være steder, hvor den lokale debat havde hjemme, også den besværlige, der måske kritiserer byråd og borgmester. Fra Egon Clausens indlæg i debatten om bibliotekerne på Folkemødet på Mors. Teksten blev bragt som kronik i Berlingske Tidende. FORFATTEREN·6·2014 3 5 interview Foto: thomas tolstrup Marianne Jaquet fortæller, hvorfor en forfatter godt kan bruge en a-kasse, og i særdeleshed AJKS, til noget, selvom forfattere nogle gange kan føle sig på herrens mark over for dagpengesystemet. Hovedbudskabet er: Spørg a-kassen om alt, for reglerne er indviklede og uigennemskuelige. 4 FORFATTEREN·6·2014 5 interview skarpe til Marianne Jaquet, forsikringschef hos AJKS, Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog. Af Anna Bridgwater Hvorfor skal en forfatter være medlem af AJKS? AJKS er den eneste a-kasse, der er specialist i det underfundige arbejdsmarked, som I forfattere mingelerer rundt i. Regler for dagpengeudbetaling og de kontrakter, som forfattere arbejder på, passer ikke sammen som fod i hose. Derfor tror mange forfattere fejlagtigt, at det ikke kan betale sig at betale 433 kr. månedligt for at være medlem af AJKS. Men fordi vi er specialister i jeres arbejdsmarked, er det for mange en god investering at betale for medlemskab af en akasse, der også kan rådgive om, hvilke konsekvenser specifikke kontrakter kan have. Pengene bliver simpelthen hurtigt tjent ind. En forfatter på dagpenge kan godt skrive om aftenen eller i weekenden, men er det et problem i forhold til dagpenge? Det korte svar er, at arbejdstidspunktet ikke er afgørende. Hvorvidt bogen bliver udgivet eller ej, er heller ikke i sig selv afgørende. Men alt arbejde har indflydelse på dagpengene – uanset hvornår der arbejdes, og om man tjener penge på det. Det lange svar er, at det afgørende for muligheden for at supplere ens indtægt med en offentlig ydelse – som fx dagpenge eller supplerende dagpenge – er, hvilken type forlagsaftale du skriver under på. Og så bliver det mere indviklet, men groft sagt er der to scenarier: Første scenarie er, hvis en forfatter ikke har en forlagsaftale med en sikret indtægt uanset udgivelse og salg, inden arbejdet med bogen påbegyndes, men arbejder for egen regning og risiko. En sådan forfatter bliver betragtet som værende selvstændig. Dagpengesystemet kategoriserer en forfatter som selvstændig, når der er tale om arbejde, hvor du er ”herre i eget hus” og altså ikke sikret indtægt overhovedet. Det andet scenarie er, hvis der derimod foreligger en forlagsaftale med sikret indtægt inden arbejdet påbegyndes. Så er der tale om lønmodtagerarbejde. Så arbejder forfatteren de timer, det nu er nødvendigt. Hvis du søger om supplerende dagpenge samtidig med (det kan du kun, hvis du arbejder højst 29,6 timer pr. uge), så skal forlaget underskrive en frigørelsesattest, der sikrer, at du kan stoppe arbejdet med dags varsel, hvis du får fast arbejde. Lovgivningen på området er således, at man maks. kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for en toårs periode. Når man arbejder som lønmodtager, vælger mange forfattere at ”trække stikket” i en kortere periode og arbejde – altså at afmelde sig som ledig. Når bogen er skrevet færdig, så melder forfatteren sig igen ledig og får dagpenge. Hvis en forfatter modtager et legat, og dermed tjener penge, mens de er på dagpenge, hvordan forholder dagpengesystemet sig til det? Hvis forfatteren søger om et legat til arbejdet med sin bog, er der i udgangspunktet tale om selvstændig virksomhed. Hvis det godkendes som selvstændig bibeskæftigelse kan det gøres sideløbende med dagpenge i 78 uger. Derfor anbefaler vi altid vores medlemmer, at de kontakter os, inden de går i gang med en opgave. Så kan vi spørge ind til den specifikke sag og vurdere, om vi kan godkende virksomheden som bibeskæftigelse. Hvordan omregnes indtægter fra bøger, foredrag og biblioteker til timer i dagpengesystemet? Det er et kompliceret område, som virkelig kræver, man kan holde tungen lige i munden og kan sine paragraffer. Vi vil derfor også altid opfordre vores medlemmer til at rådføre sig med os. Det afgørende er, hvilken type af kontrakt arbejdet er sket på. Hvis der er tale om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, så medfører indtægten ikke fradrag. Fradraget er allerede sket for de timer, som man skal påføre sit dagpengekort, når arbejdet bliver udført. Hvis man modtager indtægter, fx royalty og biblioteksafgift, får man ikke fradrag i sine dagpenge. Det skyldes, at de vedrører tidligere produktioner og er indtægt for genanvendelse. Hvis der derimod er tale om en indtægt for foredrag, medfører det fradrag i dagpengene. Hvordan kan en forfatter optjene timer nok til at få dagpenge? Alle forfattere kan blive medlem af AJKS – uanset om man er helt ledig, fuldt beskæftiget eller et sted midt i mellem. Men for at få ret til dagpenge skal en forfatter såvel som alle andre faggrupper have været medlem af en a-kasse i ét år og haft ét års arbejde. Et års arbejde er opgjort til 1924 timer. Hvordan du optjener disse timer afhænger af, om du arbejder som selvstændig eller lønmodtager. · FORFATTEREN·6·2014 5 artikel Bag om bestsellerlisterne I Danmark findes der ikke én samlet bestsellerliste, som giver et overblik over det landsdækkende bogsalg. Kom med ind bag facaden på bestsellerlisterne, der ikke helt er til at stole på. Af Jacob Wendt Jensen H os boghandlerkæderne Bog & idé og Arnold Busck er man enige om at basere bestsellerlisterne på de bøger, der er langet over disken, og som er betalt af kunderne. Men at listerne kan give anledning til forvirring om, hvad der er til salg i butikken, måtte man sande hos Arnold Busck, da man tidligt i september 2014 lod Ken Follets ’På kanten af evigheden’ tælle med. To uger før bogen var udkommet. ”Der var tale om folk, som havde forhåndsbestilt bogen, og som havde betalt for den. Det er første gang, vi lod den slags tælle med, men det gav en del forvirring hos kunderne. I vores butikker havde vi besvær med at forklare kunderne, at bogen ikke lå i butikken endnu, når den allerede optrådte på bestsellerlisten. Vi evaluerede på det, trak efterfølgende bogen ud af listen og lod siden alle forhåndsbetalte bøger tælle med i den uge, bogen reelt kom på gaden,” forklarer Andreas Nordkild Poulsen, kommunikationschef hos Arnold Busck, og tilføjer: ”Den lille sag viser, at kunderne bruger vores bestsellerlister. At visse kunder i nogen grad køber bøger ud fra listerne.” Store sæsonudsving I dag kalder forlagsbranchen bøger, der sælger mere end 5.000 eksemplarer, for bestsellere. At en bog kigger ind på bestsellerlisten betyder altså ikke automatisk, 6 FORFATTEREN·6·2014 at den sælger i mange tusinde eksemplarer. Der skal mange ugers ophold på listen til, for at det kommer så vidt. Og der er typisk meget stor forskel på at ligge nummer et på listen i højsæsonen for bogsalg, nemlig oktober, november og december, og så i februar måned, da tre fjerdedele af årets bogsalg ligger i sidste kvartal. ”De bøger, der ligger nummer ét i for eksempel februar måned, ville ikke nødvendigvis være med på en Top 20 i december måned. Der er markant forskel på salgstallene hen over året,” siger Andreas Nordkild Poulsen fra Arnold Busck. Han vil ikke ud med præcise salgstal, men han har oplevet, at en bog i lavsæsonen kan ligge på førstepladsen med kun godt 50 solgte eksemplarer. ”Et mersalg på 10 eksemplarer kan godt flytte noget i lavsæsonen, hvor vi da også generelt oplever flere pudsige udsving. For eksempel havde vi bogen ’Herning 100 år som købstad’ liggende som nummer et i seks uger på listen over faglitteratur, og langt de fleste eksemplarer var solgt i Herning. Den var ikke gået i julemåneden,” siger Nordkild Poulsen. Den listeansvarlige hos Bog & idé, produktchef Mette Pedersen, har samme oplevelse. Dog er minimumstallet for at ligge nummer ét på lidt under 200, men listen bygger til gengæld også på salg fra 90 butikker sammenlignet med Arnold Buscks 30. ”Vi oplever rask væk en 25-dobling af salgstallene i november og december i forhold til resten af året, og titler af Ken Follett, Leif Davidsen og Jussi AdlerOlsen ryger direkte ind på en førsteplads på alle lister med deres salgstal. Apropos Jussi Adler-Olsen kan det være op til 50 gange så mange solgte bøger som i lavsæsonen,” siger Mette Pedersen. Pas på de billige bøger Gennem årene er bestsellerlisten blevet delt op i mange forskellige lister. Bog & idé opererer med både ”Biografier”, ”Skønlitteratur/Kriminalromaner” og ”Faglitteratur”. Arnold Busck gør det lidt anderledes med listeoverskrifter som ”Skønlitteratur”, ”Biografier & Erindringer”, ”Faglitteratur”, ”Livsstil” og ”Børneog ungdomsbøger”. Kriminalromanerne har deres egen liste i modsætning til hos Bog og idé. ”Vi vil gerne have, at vores lister afspejler læsernes interesse, og vi vil helst ikke have, at listerne afspejler forlagenes fejlvurderinger af oplagsstørrelser eller vores egne indkøbsfejl. Hvis vi køber et restoplag af en bog, og sælger den til 49 kr., og vi sælger mange, så tager vi den ikke med på listen, fordi det ikke giver et reelt billede af, hvad folk interesserer sig for. Omvendt kan vi godt forsvare at have en bog med af Hanne-Vibeke Holst, der sælges til en kampagnepris på 199 kr., selv om den vejledende udsalgspris er artikel 1 23 456 7 8 9 10 299 kr. Vi går ind og vurderer fra uge til uge, om noget skal tages af listen, inden den bliver sendt ud, så vi får sorteret i restoplag og billigbogsvarer,” siger Andreas Nordkild Poulsen. Hos Bog & idé er man for så vidt enige, selv om man traditionelt set ikke har været så hårde til at luge ud i tilbudsbøger på listen: ”Vi tager bøger med, som sælges til halv pris i en uge og derefter koster fuld pris igen, men de udsalgsbøger, vi sælger i for eksempel januar og februar, tager vi ikke med og heller ikke små citatbøger til 14 kroner og 95 øre, som vi ellers sælger rigtig mange af. Vi har dog ingen nedre grænse for salgsprisen på, hvad der skal med,” siger Mette Pedersen. Da Mandela lå nummer et Hos Arnold Busck erkender man gerne – på trods af begrebet ”Bestellerliste” – hvad listerne ikke er. ”Forlagene vil gerne give indtryk af, at en bog på en bestsellerliste er en bestseller, men detbehøver den jo ikke at være, og ingen scorer kassen på at ligge på en bestsellerliste i et par uger. Det ved folk i bogbranchen godt, men det er ikke sikkert, alle i Danmark ved det. Man skal være opmærksom på, at listen afspejler, hvad der sælges hos den pågældende boghandlerkæde. Det samlede billede for hele landet kan være meget anderledes, og der kan være stor forskel på bogsalget fra butik til butik alt efter, hvor i landet de ligger. Salget af skønlitteratur i Købmagergade i København er meget anderledes end i for eksempel Esbjerg, og derfor skal alle lister tages med et gran salt,” siger Andreas Nordkild Poulsen. At listerne kan betyde noget i kraft af deres eksistens er dog temmeligt sikkert. ”Listernes tilstedeværelse i både butikkerne og aviserne giver opmærksomhed omkring visse bøger. Hvis man som forfatter optræder på listen, kan det øge salget af bogen. Af og til kan bevægelserne på listerne i sig selv kaste historier af sig i medierne. For eksempel gav Yahya Hassans debut som nummer et på bestsellerlisten ekstra opmærksomhed. Hvis man har haft en bog på bestsellerlisten, har man nok også som forfatter noget ekstra at forhandle med i forhold til den næste kontrakt,” vurderer Norkild Poulsen. ”Den effekt med, at ”den bog vil jeg også læse,” skal man ikke underkende. Det gør et eller andet ved folk, når de ser, at en bog er på bestsellerlisten. Bare det, at andre læser den bog, kan gøre, at jeg vil overveje også at læse den,” siger Mette Pedersen fra Bog & idé. I år er hun specielt stolt af salget af et genoptryk af Nelson Mandelas ’Vejen til frihed’, der har solgt mere end 25.000 eksemplarer. ”Vi vidste, Mandela var syg, og den aften han dør, er vi allerede klar med genoptrykket, og bogen er på vej ud i butikkerne næste morgen. Bogen har været på bestsellerlisterne, siden han døde i december sidste år, og det skulle blive september i 2014, før Puk Damsgård og Hillary Clinton skubbede ham ned fra førstepladsen. Mandelas bog har i den grad ramt plet,” siger Mette Pedersen. Bredt, populistisk udvalg Chef på Kristeligt Dagblads forlag, Pernille Follmann Ballebye, er glad for den opmærksomhed, bestsellerlisterne kan give. ”Vi bruger listerne som et pejlemærke for, om forlagets bøger er kommet så langt ud i verden, som vi gerne vil. Når man sidder på et mindre forlag, er det jo en ekstra glæde at få en af vores bøger med i den skrappe konkurrence med store internationale bestsellere. Omvendt så er markedet trods alt ikke anderledes indrettet, end at forlagets navn og størrelse ikke betyder noget, hvis ellers en bog pludselig slår an,” siger Pernille Follmann Balleby og fortsætter: ”Som lille forlag kan man altid drømme om endnu flere underkategorier på listerne, men som helhed er de et udmærket redskab for den almindelige bogkøber, der læser fra to til fem bøger om året, fordi det er lister over noget, som allerede går godt. At navigere efter listerne svarer lidt til, at man orienterer sig i Biografklub Danmarks program, hvis man vil se film.” ·  FORFATTEREN·6·2014 7 artikel artikel To bestsellerlister Der burde være én liste I grove træk er der to bestsellerlister, som medierne bruger. Boghandlerkæden Arnold Busck har en liste, der dækker salget i kædens 30 boghandler inklusive websalg. Hos Arnold Busck anslår man, at der i kæden sælges mellem 10 og 15 %af det samlede antal solgte bøger i Danmark. Bog & idé har også en bestsellerliste; den bygger på salget i 90 butikker, der dog ikke alle har et lige stort udbud af bøger. Observatører i branchen mener, at Bog & idé står for omkring 25 % af det samlede bogsalg. Det vil sige, at de to lister til sammen dækker højst 40 % af alle solgte bøger. Resten sælges hos uafhængige boghandlere, i supermarkeder og via nethandel. Arnold Buscks liste bringes i blandt andet Berlingske, BT, Politiken, Information, Kristeligt Dagblad og en lang stribe regional- og lokalaviser. Bog og idés liste bringes primært i Jyllands-Posten. Branchen vurderer, at omkring 10 % af alle bøger sælges på nettet, og derfor er for eksempel SAXOs salgslister også vigtige, selvom de ikke er særskilt behandlet i denne artikel. Anna Grue skriver både kriminalromaner og noveller. Hun er vild med lister helt generelt, men hun undrer sig også ofte over, hvordan de ser ud. ”Jo flere år, jeg har været i det her spil, desto mere går det op for mig, at man ikke rigtigt kan bruge listerne som andet end underholdning. De, som læser Arnold Buscks liste i Politiken, får for eksempel et skævt billede af virkeligheden. Blandt andet fordi sådan en som jeg, der sælger meget i provinsen via supermarkeder, Bog & idé og hos SAXO, optræder knap så meget på den liste. Måske kigger jeg en sjælden gang ind som nummer · fem, og det er så det. Det er med andre ord lidt tilfældigt, hvilke lister læserne ramler ind i, og dermed hvad de baserer deres viden om markedet på. Hvis jeg selv skal vide, hvad min bog sælger, kan jeg heller ikke støtte mig til listerne. Jeg må ringe til forlaget. Der burde i Danmark være én stor sammenkørt liste, som alle forlag stod bag produktionen af. Sådan en liste ville se anderledes ud end alle de lister, vi har i dag. For mig er det ikke så lidt af et paradoks, at de eksisterende bestsellerlister er ligegyldige for de allermest sælgende forfattere.” · Sjovt over morgenkaffen Michael Katz Krefelds krimithrillere er udgivet i 19 lande, og senest udkom ’Savnet’ i september 2014. Han er dermed vant til at kigge ind på bestsellerlisterne. ”Hvis man er forfatter, og man siger, det ikke betyder noget at optræde på listerne, så er det fordi, man ikke har prøvet det, eller fordi man lyver. Det er jo et klap på skulderen. Positiv opmærksomhed fra offentligheden betyder selvfølgelig noget. Det er sjovt at følge med i bestsellerlisten over morgenkaffen og se, hvor man selv ligger, men så må man til gengæld helst heller ikke tillægge det 1 23 456 8 9 10 større værdi. Med min første bog var jeg ikke i nærheden af listen, fordi den udkom samme uge som Stieg Larssons tredje Millenium-bog. Min anden bog fik så en placering midt på listen, og min tredje bog toppede som nummer to.” Michael Katz Krefeld tilføjer, at en god placering på listen jo også er noget, man kan dele med redaktøren, og at det samtidig er en cadeau til det gode arbejde, salgsfolkene på forlaget udfører. En anerkendelse af deres arbejde og et slags bevis på, at der er blevet knoklet med bogen hele vejen rundt. · Foto: Flemming Gernyx/People’sPress Dybere rødder end bestsellerlister Jacob Wendt Jensen er forfatter til adskillige biografier om kulturpersoner og arbejder som filmanmelder på Berlingske Tidende. 8 FORFATTEREN·6·2014 Forfatteren Nis Jakob har tidligere fået udgivet fem romaner på etablerede forlag, men udgiver i dag selv sine bøger. Han sælger dem blandt andet direkte til læserne som e-bøger fra sin egen hjemmeside. For ham er en bestsellerliste ikke bare en bestsellerliste. ”En liste som for eksempel den fra Arnold Busck er reel nok i forhold til, at den afspejler, hvad der samlet set er solgt i deres butikker. Man skal bare være sig bevidst, at det, der sælger i Arnold Busck, er det, som personalet i butikkerne vælger at sætte fokus på. Uden synlighed sælger en bog jo ikke. Kommer en bog så først på listen, er den endnu mere synlig, og flere potentielle købere kan opdage bogen, og derfor vil man som forfatter gerne stå på den slags lister,” siger Nis Jakob. For forfatteridentiten betyder placeringen på listerne dog ikke så meget: ”Når du er kommet så langt, at du som jeg har skrevet i 25 år og er blevet udgivet gennem de seneste 15 år, så er man for længst blevet ligeglad på forfængelighedskontoen, og forfatterprojektet kører med dybere rødder end bestsellerlisterne. Når det er sagt, så er jeg selvfølgelig ikke ligeglad med, om jeg kan skaffe brød på bordet via mine bøger, og jeg vil naturligvis gerne ud til så mange mennesker som muligt.” · Bogkortet er vejen til boghandlernes hylder 2 x bogkort. Golf og donorbørn: To emner, som ikke alle læsere er interesserede i, men som der helt sikkert findes et publikum til, hvis man ved, at bøgerne findes. Bogen om donorbørn solgte ganske pænt, da den stod på Arnold Buscks hylder under projektet Indie Books i 2013, hvor selvudgiveres værker var at finde i boghandlerens afdeling i Købmagergade. Nu kan bøger af ukendte forfattere, udgivet på små forlag eller skrevet til et snævert publikum, købes hos Arnold Busck. Af Anna Bridgwater Selvudgivere og små forlag, de såkaldte indieforfattere og -udgivere, har svært ved at få deres bøger på boghandlernes hylder. Men der er kunder til de smallere titler: lyrikelskere, mennesker med interesse for et helt specifikt fagligt emne og læsere, der dyrker en bestemt, ikke storsælgende forfatter. Men boghandlerne vil sjældent have bøger stående, hvis de ikke kan regne med, at der er efterspørgsel på en bestemt titel. De fleste boghandlere vil ellers gerne tilbyde køberne et bredt udvalg af bøger, men for boghandlerne er det krævende at finde frem til de interessante titler, hvis de ikke lige står i de store forlags kataloger, og det er ikke god forretningspraksisat fylde hylden med bøger, som ikke sælger godt. Hvis alle de forhindringer overvindes, og boghandlerne så siger ja til at have en indie-udgivelse stående, så er det desuden en dyr fornøjelse for udgiverne: Bøgerne skal trykkes og leveres, uden at der er garanteret et salg. Et kort i bogens sted Manden bag NewPub-netværket, Karsten Pers, har en idé til, hvordan indieforfattere og -forlag kan få adgang til boghandlernes hylder. Løsningen hedder Bogkortet og udspringer af NewPubs samarbejde med Arnold Busck-boghandlerkæden, Indie Books, i efteråret 2013. Tanken er at udstyre indieudgivelser, som ikke finder vej til boghandlernes hylder, med et lamineret kort, som kan stå på hylden i stedet for en bog. Det minder om den måde, man nogle steder køber CD’er ved at tage en tom æske med til disken, hvor man så får udleveret selve CD’en. I stedet for at få udleveret en bog ved disken, kan man få scannet en stregkode bag på kortet og dermed bestille bogen hos distributøren, som enten er forfatteren selv eller et mindre forlag. Der kan være flere stregkoder bag på kortet, så der er mulighed for at bestille de forskellige formater, der findes: e-bog, lydbog, paperback eller hardback. Lav selv bogkort For at komme i gang med at få sine bogkort ud i Arnold Buscks boghandler skal en forfatter eller et forlag betale et mindre beløb for at registrere titlen hos NewPub. Samtidig tjekkes titlen for at sikre, at der findes en fysisk og professionel bog bag titlen. Via Bogkortets hjemmeside kan forfatteren eller forlaget derefter tage fat på processen med at fremstille et bogkort. Blandt andet skal man, hvis det er en titel fra bagkataloget, få ændret indstillingerne for ISBN-nummeret, så det bliver omdirigeret til en anden distributør end den oprindelige. Så designer forfatteren eller forlaget et bogkort ved hjælp af en skabelon, som ligger på Bogkortets hjemmeside, og med en grafik, som tager udgangspunkt i bogens omslag. Bogkortet fylder naturligvis mindre på hylden end en almin- delig bog, men bogkortet er lidt bredere, så det stikker længere ud på hylden og dermed undgår at drukne blandt de tykkere fysiske bøger. Det kort får NewPub derefter trykt i 30 laminerede eksemplarer og distribueret til boghandlerne i Arnold Busckkæden. Kortene kan så stå på boghandlernes hylder i op til et år, hvis der ikke er noget salg, men til evig tid, hvis titlen sælger bare lidt. Adgang til mere Forfatteren eller forlaget betaler i alt omkring 1.000 kr. for at få oprettet en titel på Bogkortet, fremstillet de laminerede kort og distribueret dem ud til boghandlerne. Men er der overhovedet en forretning i at sælge de smalle titler? ”Ja,” siger Karsten Pers. ”Sagen er jo, at en bog i dag skal have et forventet salg på måske 600 eksemplarer årligt for at få plads på den gennemsnitlige danske boghandels hylder. Masser af gode bøger vurderes til ikke at kunne klare det kriterium, så mange får måske ikke chancen for at vise, at de alligevel godt kunne opnå rimelige salgstal. Det her åbner for, at mange flere bøger kan udbydes og skabe en fornuftig forretning for både forfatter og boghandler. For læserne betyder bogkortet, at de kan få adgang til lyrik, nichelitteratur, bagkataloger fra forfattere, de holder af, og meget andet.” Se mere på: newpub.dk/bogkort FORFATTEREN·6·2014 9 artikel artikel Op i røven med det – en fabulerende tekst om forfatteren og anmelderen Det normale og det almindelige bruges som rettesnor, når der skrives anmeldelser, som kan gøre ondt langt ind i sjælen på den anmeldte forfatter. O Tekst og illustration: Tomas Lagermand Lundme p i røven med det,” sagde Dan Turèll altid, når anmelderne mente noget om hans stakke af bogudgivelser. De mente nemlig meget. Anmelderne. Mest af alt mente de noget om Dan. Manden, der mange gange var kravlet ned fra reolen og ud i virkeligheden for at rapportere fra den side af et lille land med endnu mindre forstand, hvor kærligheden gled rundt i natteblinde gyder, og taxachaufførerne var de eneste – udover nøglebørn fra Sorgenfri – man kunne høre ædruelig samvittighed fra. Hvis man altså lyttede efter. Manden, ikke bøgerne Det gjorde Dan. Han lyttede til virkeligheden. Og skrev om den, mens anmelderne skrev om ham, manden på gaden, der gik rundt med sort hat og sorte tanker og bankede på alle de forlorne decemberrøde hjerter, der kun havde det med at være oprigtigt røde en gang om året – og så kun til den højtidelige højtid, hvor Gud, Kong Gulerod og Fædreland smeltede sammen til noget, der kunne aflæses i en sort bog, som havde skabt grobund for en feber, der 10 FORFATTEREN·6·2014 på den tid primært blev sendt i den bedste sendetid med amerikanske undertekster. ”Op i røven med det,” sagde han og vendte det, der nogenlunde kunne være det døve øre, til en sortseersendetid, hvor aviserne sydede med ord om mandens bøger, men først og fremmest om manden Dan Turèll. Det var tilsyneladende nemmere at forholde sig til. Manden i stedet for bøgerne. Suzanne Brøgger konstaterede, at der skulle være meget oppe i den røv. Og det skulle der. På den måde var Dan Turèll en rummelig forfatter, der gerne lagde røv til mangt og meget. Det skal man(d), hvis man vil forblive på markedet. På markedets mere eller mindre afskallede præmisser. Dan Turèll blev tidligt mytologiseret som manden med de sorte negle, der skrev fra en lejlighed et sted på det åh, så pæne Frederiksberg, hvor udstoppede fugle og stakke af kulørte Anders Andblade flød, mens jazzen glødede af et forvasket Vangede, der heldigvis lå så langt væk nu, at man kunne skrive om det. Sandheden er subjektiv Forfatteren har alle dage haft ret til sin egen udgave af sandheden. Og det er vist ingen hemmelighed, at enhver skribent på alle tænkelige platforme og flader har en selektiv hukommelse, hvor noget huskes, og andet bliver glemt – med vilje. Det er ordets kraft, når man tager til genmæle over for en tid, ofte barndom og ungdom, hvor man har levet mere eller mindre i slipstrømmen fra alle de andre, der havde travlt med at komme i banken eller på gymnasiet eller i det mindste få bygget en carport eller otte til alt det, man kom til at avle på (under) livet løs, da man havde drukket sin pose med klirrende elefanter sammen med en lyshåret med fregner fra køen til arbejdsmarkedet. Både Dan og Suzanne har begge prøvet at blive anmeldt som netop Dan og Suzanne. Alle havde – og har – en mening om personerne, men et fåtal havde læst – eller læser – deres bøger. Showtime Nu er det nok ingen hemmelighed, at de begge har benyttet sig af en vis form for ydre optræden, når de har været på i medierne og diverse andre kioskomdelte faneblade. Det kræver markedet af forfatteren, hvis man skal bide sig fast i læseren. At man er på. Og skaber sig et omdømme som den, der ikke vil forsvinde i glemslens blåviolette tåger. Gang på gang møder forfatterne i dag op på bistandskontoret og bliver mødt af en fremgangsmetode, bestående af endnu flere møder med selvforvaltning, selvafspejling og en sælsom selvforståelse af sig selv. ”Det vil alt sammen fremme forståelsen af dig som aktivt udøvende,” siger man og får det til at lyde som en kønssygdom, forfatteren er nogenlunde selvforskyldt i, fordi han bare kunne lade være med at sluge så meget. Bistandskontoret, der i disse år repræsenterer samfundet, mener det nok ikke så bogstaveligt, men forfatteren tager det til sig i en tid, hvor det handler om at sælge varen – for enhver pris. Forfatteren har bare ikke andet med end ord. De sælger ikke så godt som kryptisk kapital og børsnoteringer i en tigerblok hugget ud i granit og overdrysset med selvlysende perlegrus fra de prydfattige forhaver, hvor lysten til livet udstilles i enhver tænkelig forstad. Rampelyset Forfatterens natur er muligvis ikke skabt til markedets præmisser sådan – altså kun med ordet syngende som en lussing på overlæben. Og hvis man skal overleve, må man træde i karakter og hanke op i rygsøjlen og eksempelvis se sig selv som et firma – eller en enmandshær. Sidstnævnte skal man ikke sige højt i lufthavnens transithaller. Forfatteren er ikke længere sig selv, men optræder gang på gang som det, der engang var selvet. Nu raller det bare derudad, så at sige, med titusinder kilometer i timen. Arbejdsmarkedet forstår det ikke, da man ofte som forfatter har fået opbygget en identitet derude på de sociale uvirkeligheder, der i ny og næ optræder som én selv. Eller noget, der ligner. Forfatteren Christina Hagen er netop nu gået hele vejen og har haft en konkret stedfortræder, der har kunnet varetage den litterære fabrik for hende, mens hun kunne slå en dej op og tænke store, nye tanker, hvilket også kræver sin mand. Og tid. Hastværk Det sidste er en indlysende faktor – hvad enten vi taler X eller ej – da tiden har det med at finde andre tider, hvor nye mennesker kan optræde på bekostning af  FORFATTEREN·6·2014 11 artikel Kvindelitteratur Tove Ditlevsen prøvede samme rutsjebanetur i det, der hedder avisernes manege, da hendes bøger ofte – hvis ikke hver eneste gang –blev affejet af anmelderstaben af mænd som kvindelitteratur. Det er åbenbart en kategori, der ligger lidt under kategorien med den overordnede titel ”litteratur”. Gang på gang har Vita Andersens hudflettende bøger om sorg, svigt og børn, der alt for tidligt må møde verden med voksne, sårede øjne, også mødt samme kassetænkende nonsensideologi. Det er efter sigende kvinder i alle aldre, der læser bøgerne, men det er tilsyneladende ofte mænd, der som anmeldere træder i karakter og anmelder dem. Altså mener noget om det, de læser, hvorefter de med rundsavealbuer uddeler plastichjerter, æselører eller andre, smarte udtænkte fif fra en grafiker på redaktionen, der har prøvet at peppe de der litteratursider lidt op, så de går rent ind hos læserne med stavepladeeffekt og det, der er værre. Jeg tror, at de fleste læsere af litteratur er ligeglade med pointsystemets snørklede veje og vildveje, de vil bare gerne have en saglig og faglig anmeldelse af netop værket – og ikke forfatteren bag. Anmeldere og nullermænd Selvfølgelig kan tingene glide sammen, værk og forfatter, men det skal ske hos læseren, og ikke hos en professionaliseret, muligvis (h)uddannet anmelder, der som sit ypperste må have kraften og modet til at skære forfatterens tvivlsomme karakter – og køn – væk fra teksten, når den læses og dermed aflæses. Alt andet vil forvirre og skabe umuligheder, hvor 12 FORFATTEREN·6·2014 forfatterens aflagte skygge glider ind over det reelle værk og dermed skygger for fortællingen. Tove Jansson har beskrevet anmelderen som et splittet atom, der mangler fodfæste mellem to stole. Gang på gang er det en nullermand eller otte, der ligger på gulvet og samler en mere end nødvendig form til sig. Det vil sige, den indsamler flere nullermænd og -kvinder til at støtte sig i formeringen af en klump, så man antager en vis størrelse, der ikke længere kan ignoreres. Tove Jansson var ret ligeglad med andres mening om hende, både når det gjaldt bøgerne om troldene og alle de andre, hun skrev, og tog bare støvsugeren frem, når anmeldernes blodfattige skriverier hobede sig op. På gulvet. Og under sofaen. Andre, der ikke har Toves styrke og kaliber, går ned på det. Og græder bitre, salte tårer, fordi deres værk er blevet misforstået eller aflæst ind i en bestemt kontekst, der under tvivlsomme forudsætninger har tilpasset sig redaktøren på avisens opfindsomme finurligheder, så man snupper fem bøger på stribe, der alle begynder med Å eller andre tiltag, der på ingen måde fremmer forståelsen af noget som helst andet end anmelderen selv, der ofte har en dagsorden, der helst ikke skal ses i nattens elektriske lys. Mænd er normen Anmelderen kan også have ansigter, man ikke kan genkende sig selv i. Det være sig primært hvide, midaldrende og heteroseksuelle mænd, der avler billeder i en lind strøm, som ingen vil have hængende over lædersofaen. Maja Lee Langvad og Kristina Nya Glaffey tog for nylig bladet – og bogen – fra munden og rettede en fornuftig kritik mod et kulturelt landskab, hvor hvide, midaldrende og heteroseksuelle mænd fylder det hele. Da rockbandet Miss B. Haven var på sit højeste i dagens udgave af bondelandet, blev de gang på gang i anmeldelsernes krukkerier betegnet som Danmarks bedste kvindeband. På det tidspunkt – i slutningen af 1980’erne – var der ikke andre end dem på scenen. Det er vel ikke en værdiladet ros, hvori man skal aflæse sit værks betydning og karakter? Kønnet er vel i sagens natur ikke værdisættende som applaus på de bonede gulve, hvad enten det er på Loppen eller på biblioteket, slaget skal stå? Både Anne Dorte Michelsen og Anne Linnet har fået (plade)anmeldelser, hvor der blev gjort opmærksom på, at det var meget godt gået, nu da man tænker på, at de var – og er – kvinder. Og nu skriger mænd med begge hoveder, at forfatterinder sælger sig selv, nu da de udstilles og fremkommer på forsiderne af deres egne bøger. Noget, der kun har været en pladeindustri forundt. Og mænd, der til alle tider har solgt stanglakridsen til laveste fællesnævner ved kun at benævne sig selv, hvad enten man så var i tv, retssal eller i offentlighedens svømmehal, hvor man har afmålt de litterære tilbøjeligheder til at være LANGT over gennemsnittet. Manden ved jo, hvad han taler om. Det vil sige, at han intet ved. Og den viden har han så indsamlet i en bog, der sælger, som bavianerne skriger i Randers Regnskov. Læs ordene Lad os igen læse en bog. Som en bog. Og lade forfatteren bag være forfatteren bag, der med eller uden sorte negle og med eller uden ting i bukserne har skrevet det, de mener, vi andre skal læse. Og lad os så igen – i samme kovending – bede anmelderen være anmelderen, der med faglighed og klog som en natugles dagbog giver en kvalificeret anmeldelse af bogen, værket, og ikke lader skyggelandskaber skygge for teksten om bogen. Som bog. Andet ønsker jeg såmænd ikke. Og dog. En snaps og en kop krydret the, tak! · Tomas Lagermand Lundme er født i 1973 og uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Gøglerskolen og var kortvarigt forbi Forfatterskolen. Debuterede i 1998 med romanen ’Forhud’. Senest har han udgivet ’Jeg er ikke dig’ (2014). Han har fået Statens Kunstfonds Litteraturudvalgs treårige arbejdsstipendium Foto: Anne Mie Dreves fortidens kuffertophobninger af bagage. Man remaker på livet løs, fordi ingen har tid til at finde på noget nyt selv. Det ligger ligesom ikke i tiden. Så det kan godt være, at man som kvinde skriver sine bøger som kvinde, men når de udkommer, skal man tænke som en mand og opføre sig som en sådan i diverse medier – det vil sige at man skal have albuekniven frem – for at få noget, der kan minde om taletid. Se, det er tiden. Taletiden. ?????? Fra rederier til børnebøger Tekst og foto: Tomas Björnsson Bente Zeij (f. 1932) blev i 1954 uddannet reklametegner fra Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder – som nu hedder Danmarks Designskole. Studiet finansierede hun ved at stå croquismodel om dagen og sy børnetøj om natten. Hvordan hun fik tid til at gennemføre uddannelsen, er hende en gåde, men umiddelbart efter endt studie landede hun et job som rentegner af bogstaver hos Gunnar Biilmann. Efter to lærerige år hos Biilmann, arbejde hun i mange år for B&W og rederiet J. Lauritzen, hvor hun b.la. designede bogstaver til Saddam Husseins luksusyacht samt to af hans krigsskibe. ”Det var dengang, vi [Vesten] kunne lide Saddam,” som hun siger i dag. Det var dog først som 60årig, at Bente – i frustration over at blive pensioneret – startede som selvstændig illustrator. Først med opgaver for J. Lauritzen og snart derefter for aviser, magasiner osv. Bentes uhyggelig præcise evne til at tegne bogstaver har hun senere overført til design af ex libris, aviser og plakater. I dag laver hun sine egne børnebøger, bogstavelig talt. Fra sin tegnestue tegner, skriver og trykker hun selv bøgerne. Alt i samarbejde med den lokale boghandler på Østerbro, hvor hun bor. ”Jeg har ingen stil,” siger Bente. ”Jeg tegner som jeg har lyst til på dagen.” I dag tegner hun dog mest børn, og specielt hendes børnebørn inspirerer hende. · Sideløbende med sin egenproduktion af børnebøger er Bente Zeij i formand for Tegnerne, tegnerforbundet af 1919. FORFATTEREN·6·2014 13 fra foreningen fra foreningen Quiz Kend en kollega 10. Mellemspil Af Anna Bridgwater 9. september var der fællesmøde for alle de faglige styrelser i Dansk Forfatterforening. Formålet var, at de aktive fra de forskellige faggrupper skulle lære hinanden at kende. Blandt andet blev deres kendskab til hinandens værker testet med denne quiz. Alle de citerede forfattere er medlemmer af foreningen, og alle værker er relativt nye. Der blev givet et point for at kunne gætte forfatteren og et point for at gætte værkets titel. Der er 11 spørgsmål og mulighed for at opnå 21 point i alt (illustrationen er ikke hentet fra et bestemt værk og giver derfor kun et point). Vinderholdet fik ni point og en flaske champagne. Prøv selv at se, hvor mange af kollegernes værker, du kender. Svarene findes på s. 19. 1. 3. 5. ”Fingrene glider ned til de to rækker volanter der skjuler gåsehalsen. Trækker lidt op i dem. Kjolen er pompøs, syet i kaskader af tyk taft og til overmål pyntet med brede, sorte silkebånd. Hun glatter ned over den sorte pragt og fingererer lidt ved Wolfgangs ur som naturligvis sidder, hvor det plejer – ud for hendes hjerte. Hun stryger kærligt ned over uret med tommelfingeren. Kærtegner den tid.” ”Katharina Montanari sidder over for mig på kontoret med sin bærbare computer og skriver efter mit diktat en rapport til København. Hun synes at være faldet til ro. Jeg runder af, rejser mig og går hen til vinduet, mens hun gennemskriver teksten. Jeg har en nervøsitet i kroppen, som ikke forsvinder, uanet hvad jeg sætter min hjerne i gang med at tænke på.” ”Det gik ikke. 2. ”3. februar 1809 En højst besynderlig hændelse i dag. Mit arbejde med de gamle Egyptiske dødetekster bragte et klarsyn for dagen. Den hidtidige fortolkning er fejlslagen. Det ser jeg nu. Andre forskere er forvissede om, at de nedre aftegninger er billeder på Res fordømmelse af fjenderne, men jeg ser en anden sandhed. Der ligger mere, noget ganske betydeligt, gemt i disse skrifter. Hulernes bog fører mig fremad. ” 14 FORFATTEREN·6·2014 4. ”Togpersonalet var også dengang blandt de mest serviceorienterede offentligt ansatte i Kina. Engang havde en finsk studerende været så uheldig at tabe sin pengekat ned i toilettet en mørk nat i Gansu-provinsen i det vestlige Kina. Spørg mig ikke, hvordan det var gået til. Toilettet var af den gammeldags type med direkte åbning til sporene nedenunder …” Pigen hed Trille, ib skib skalle, akkemakke dalle, ib skib skalle. Pigen hed Trille, ib skib skalle, akkemakke dalle.” 6. ”Det er altid hans hænder, der træder frem, når hun savner sin far. Brede, stærke hænder, med lidt tør hud og klare aftegninger, tommelfingeren stor og god at holde fast i.” 7. ”Katrine var musestille. − Hun har nok allerede fået en anden kæreste, hun virkede i hvert fald ikke, som om hun var særlig nærværende. −Der er vel andet i hendes liv, der kan optage hende? brød Katrine så ind. −Kvinder er ikke altid optagede af mænd. Se bare på mig. −Du lyder, som om det er noget, du ved noget om? ”Linje for linje planter den døde digters tekst sig i en ung mand med fregner. En pige, der har smukke bryster stikker et citat om kærlighed i kanten af sin BH. (…)” Moren kiggede på ham. Nej, det kunne ikke være det. Hun sagde ingenting. −Jeg ved bare, mor, at det, der virkelig betyder noget i livet, altså virkelig betyder noget, er noget med kærlighed. Det ved jeg bare. Resten er fyld. Hvordan kan det så ikke være det samme for Line?” 8. ”Det hele begyndte en nat for fem år siden. Jeg lå og sov i samme værelse som vores husbestyrerinde, fru Hansen. Det var noget nyt, jeg var begyndt på. Far sov på divanen i stuen, og Axel sov alene i køjerummet. Svend og Hans var marinesoldater og sov stadigvæk i den anden køjeseng, når de var hjemme på orlov.” 9. 11. ””Hjælp!” skriger Vera afsindigt højt. ”Vi er fanget hernede!” Selv Diller bjæffer med. Men der sker ingenting. Enten er Mørkager død for mennesker, eller også er det den stormende vind, der overdøver vores hæse skrig. ”Slip Diller løs,” siger Karen så. ”Det kan være vores eneste chance.” Jeg hopper ned og tager Diller op. Et øjeblik knuger jeg kræet, som om jeg har fået følelser for den, men det er nok bare fordi, at jeg savner Perle. Så kravler jeg op på stolen og bærer forsigtig Diller ud gennem den knuste rude. Jeg kan lige akkurat få ham igennem uden at skære hverken ham eller mig. ”Gå ud og find Hassan, Diller,” siger Vera og sender et luftkys af sted. ”Den forstår ikke dansk,” vrisser jeg og hopper ned og sætter mig på gulvet. Jeg er udmattet, men også totalt anspændt ved tanken om fakkeloptoget.” Poesiperformanceprisen 2014 Af Ole Bundgaard Tillykke til Kenneth Krabat, som 30. august modtog den nystiftede pris Poesiperformanceprisen. Prisen er stiftet af en række lyrikere og performere, der vil sætte fokus på poesi og performance i sammenhæng. Priskomitéen har haft følgende at rette sig efter. 1. Prisen gives kun til lyrikere, der læser egne digte op. 2. Digt og performance vægtes lige højt af priskomitéen 3. Prisen får man for netop symbiosen mellem tekst og fremførelse. 4. Prisen gives til den digter der skriver ærligt eksperimenterende ud fra, hvor netop han eller hun står. 5. Det tages som en selvfølge, at digteren skriver væsentlige digte. 6. Prisen gives til en digter, der med sin performance formår, som nævnt i begrundelsen, at give digtene ny betydning og værdi. Udover æren består prisen af en lille skulptur, et diplom og 10.000. Desværre kun øre. Det er meningen, at prisen skal uddeles hvert år til en digter, der har gjort sig særligt bemærket med sin performance. Prisen blev givet til ”lyrikeren, digteren, poeten, performeren og mennesket Kenneth Krabat” med denne begrundelse: ”Kenneth Krabat har på fornemste vis gennem en række år forenet digt og performance på en helt personlig og original måde. Han eksperimenterer til stadighed både med sine digte og med sin performance. Digtet får med hans stemme udover sin egen ret også en helt ny værdi, når han fremfører det. Digt og fremførelse bliver et nyt kunstværk. Priskomitéen kunne ikke komme på en mere velfortjent modtager af prisen her ved stiftelsen end Kenneth Krabat.” Prisen finansieres af Werkstattfonden, der er oprettet af Forlaget Werkstatt. · Giv dit bagkatalog digitalt liv Af Morten Visby og Nanna Gyldenkærne, på vegne af Biblioteksudvalget SAXO Digitalisering, som er et samarbejde mellem SAXO.com og eReolen, tilbyder nu forfatterne digitalisering af bøger, der ikke allerede findes som e-bøger. E-bøgerne vil blive sat til salg og udlån på hhv. SAXO.com og eReolen. Forfatteren vil ikke have nogen direkte udgifter ved digitaliseringen, men får til gengæld ikke noget vederlag for de første 75 udlån gennem eReolen. De 75 udlån svarer til ca. 1000 kr., hvilket efter Dansk Forfatterforenings skøn er en rimelig pris for digitaliseringen. Digitaliseringstilbuddet vurderes i det hele taget at være en god ordning for forfattere, som gerne vil have deres backlist med på eReolen, men ikke er interesserede i den tekniske side af sagen. Som forfatter vil man naturligvis også fortsat selv kunne vælge at stå for digitaliseringen og samarbejde med eReolen på normale vilkår. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at tilbuddet fra SAXO Digitalisering også er henvendt til forlagene, og hvis det er forlaget, der har e-bogsrettighederne og indgår aftalen, skal forfatteren IKKE give afkald på vederlag for de første 75 udlån. Det vil i så fald være forlaget, der må dække udgiften. Forfatteren får selv ejerskabet til den digitale fil og kan frit udlåne og sælge den gennem andre kanaler. E-bogen skal dog stå til rådighed for SAXO.com og eReolen i mindst 2 år. For salg via SAXO gælder samme vilkår som al anden udgivelse på SAXO Publish, dvs. 70 % i royalty til forfatteren. Som forfatter kan man tilbyde bøger, som man selv har e-bogsrettighederne til. Man skal desuden have rettighederne til bogforside og eventuelle illustrationer. Har man ikke ret til at gengive forsiden, skal man sørge for, at der bliver fremstillet en ny til dette brug. De tilbudte bøger vil blive vurderet af materialeudvalget på eReolen, som udvælger de titler, der findes egnet til biblioteksbrug. Der er først og fremmest fokus på bøger, der er 2-10 år gamle, men der kan også være interesse for ældre bøger. · Der er mulighed for at høre mere om projektet ved informationsmøder i København og Aarhus. Se mere herom på foreningens hjemmeside, hvor der også er mulighed for at se en deltaljeret beskrivelse af projektet og arbejdsgangen. FORFATTEREN·6·2014 15 fra foreningen fra foreningen KURSER læs mere på danskforfatterforening.dk Ophavsret for forfattere For alle Undervisere: professor i ophavsret Morten Rosenmeier, UBVA, og adjunkt Clement Petersen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet 24. oktober Strandgade 6 Kurset afholdes i samarbejde mellem UBVA, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund og Danske Skønlitterære Forfattere. Kurset er gratis Tilmelding til venteliste (skriv dig endelig på) på ubva.dk/Ophavsret-for-forfattere At fortælle et menneskeliv: Biografien som genre Primært for F Undervisere: journalist og forfatter Andreas Fugl Thøgersen og forsker, ph.d. Louise Zeuthen 22. november kl. 11-17.30 Strandgade 6 Kursus 101070 Er det overhovedet muligt at repræsentere virkeligheden og dermed også et andet menneske – et liv? På dette kursus sætter vi spot på biografien gennem to helt forskellige vinkler på det at transformere et andet menneskes liv til skrift og historie. Det handler om betydningen af tillid og kemi. Om at lytte,og det at formå at høre hovedpersonens stemme for sig. Om at glemme sig selveller bruge sig selv. Og det handler om at overvejelserne om, hvordan man beskriver et andet menneske, hvis identiteten ikke (længere) skal benævnes i ental som en indre personlighedskerne, som udfoldes over tid. For evt. ledige pladser skriv til kursussekretæren: [email protected] Skriv for børn om krop, sex og sanselighed Primært for BU Underviser: Janne Hejgaard 27. november kl. 18.30-21.30 Strandgade 6 Kursus 101090 Et aftenkursus med begrænset deltagerantal, hvor vi sammen med Janne Hejgaard diskuterer og arbejder med deltagernes nyskrevne skønlitterære tekster, skrevet til børn under 10 år omhandlende børns seksualitet eller børns møde med den voksne seksualitet. Deltagerne forpligter sig til en uge før kurset at sende en nyskreven eller ikke før publiceret tekst på maks. 3000 enheder til Janne Hejgaard. Translitteration og transskription Primært for DOF Undervisere: Niels Brunse, June Dahy, Mette Holm, Ellen Miriam Pedersen, Louise A. Ravnild 30. november kl.11-17 Strandgade 6 Kursus 101082 Velkommen til en dag i alfabetisk mangfoldighed, som forhåbentligt kan blive til nytte i oversætterpraksis. Omskrivning af en tekst fra et alfabet til et andet eller gengivelse af fx kinesiske tegn i det latinske alfabet kan ofte volde problemer. Udfordringen viser sig især ved navne og begreber, da disse i en oversat tekst måske ikke skal oversættes, men kun overføres i en for læseren forståelig form. Da lydværdier tit varierer efter konteksten, kan mekanisk translitteration gå hen og blive fonetisk misvisende. Hvilke retningslinjer bør man som oversætter holde sig til? På dette kursus er vi så heldige at kunne introducere til flere alfabeter: russisk, arabisk, japansk, hebraisk og sanskrit/hindi. Tilmelding senest 22. oktober 2014 til kursussekretæren: [email protected] Tilmelding senest 22. oktober 2014 til kursussekretæren: [email protected] KALENDER Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. Oktober 10. Kl. 18.24: Kulturnatten. Åbent for alle. 11. Kl. 9.30-16.30: KURSUS: Fagbogens visuelle identitet. 14. Kl. 19.30: DOF stambordsmøde. Sted: Café Katz, Frederiksholms Kanal 1, Kbh. K. 20. Kl. 19.30-21.30: Lyrikgruppen, digtperformance med Sara Hako Fufusawa Hauge og derefter åben mikrofon. 21. Kl. 17-20: BU fyraftensmøde. 22. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle medlemmer. Tilmelding til Malene Kierkegaard: plot@ malenekirkegaard.dk. 23. Kl. 15-17: Seniorgruppen. Kl. 17: Den Røde Sofa. Sted: Cafe Retro, Knabrostræde 26, Kbh. K. For alle. Kl. 18-21: KURSUS: Performativ biografisme. 24. Kl. 9-16: KURSUS: Ophavsret. 25.-26. Kl. 9.30: S og Ill. arrangerer weekendkursus: Workshop om graphic novels. 28. Kl. 10-12: Bestyrelsesmøde. 29. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle medlemmer. Tilmelding til Malene Kierkegaard: plot@ malenekirkegaard.dk. November 1. Kl. 10-17: KURSUS: Karakterudvikling. Primært for BU og S. 2. Kl. 13: Haikugruppen. 4. Kl. 19-21.30: F-tirsdagsmøde. For alle. 5. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle medlemmer. Tilmelding til Malene Kierkegaard: plot@ malenekirkegaard.dk. 6. Kl. 17: Den Røde Sofa. Sted: Cafe Retro, Knabrostræde 26, Kbh. K. For alle. 8. Kl. 18: BogForum-middag. For alle medlemmer. 11. Kl. 19.30: DOF stambordsmøde. Sted: Café Katz, Frederiksholms Kanal 1, Kbh. K. 12. Kl. 15-17: Seniorgruppen. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle medlemmer. Tilmelding til Malene Kierkegaard: plot@ malenekirkegaard.dk. 19. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle medlemmer. Tilmelding til Malene Kierkegaard: plot@ malenekirkegaard.dk. 20. Kl. 17: Den Røde Sofa. Sted: Cafe Retro, Knabrostræde 26, Kbh. K. For alle. 21. F-prisfest. 22. Kl. 11-17.30: KURSUS: Biografien som genre. 26. Kl. 15-18: Bestyrelsesmøde. 27. Kl. 18.30-21.30: KURSUS: Skriv for børn om krop, sex og sanselighed. Primært for BU. 29. Kl. 15: S-debutantarrangement. 30. Kl. 11-17: KURSUS: Translitteration og transskription. Primært for DOF. December 2. Kl. 19-21.30: F-tirsdagsmøde. For alle. 3. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle medlemmer. Tilmelding til Malene Kierkegaard: plot@ malenekirkegaard.dk. 9. Kl. 19.30: DOF stambordsmøde. Sted: Café Katz, Frederiksholms Kanal 1, Kbh. K. 10. Kl. 15-17: Seniorgruppen. Kl. 18.30: Kom og skriv. For alle medlemmer. Tilmelding til Malene Kierkegaard: plot@ malenekirkegaard.dk. 14. Julebogmarked. Sekretariatet holder lukket i hele uge 42 andre arrangementer L-gruppen: Poesiperformance Mandag den 20. oktober kl. 19.30-21.30 Strandgade 6 Sara Hako Fufusawa Hauge kommer og performer sine digte. Derefter er der åben mikrofon for alle interesserede. Der serveres te og kaffe. BU: Kom og mød nye kolleger Annette Carlsen tegnede deltagerne ved et fyraftensmøde i Dansk Forfatterforening 17. september. Emnet var indie-litteraturens status, og deltagerne var bl.a. Lotte Garbers, Jakob Vedelsby, Nis Jakob, Eva Gro Andersen og Eva Maria Fredensborg. 16 FORFATTEREN·6·2014 Tirsdag den 21. oktober kl. 17-20 Strandgade 6 BU-gruppen holder debutantmøde. Først vil forfatteren Kenneth Bøgh Andersen fortælle om de genvordigheder, han selv måtte igennem i forbindelse med sin debut for fjorten år siden. Derefter vil der være lidt at spise og en kort orientering om BU-gruppen og Dansk Forfatterforening. Endelig vil der for årets debutanter være mulighed for at præsentere deres bøger for gamle og nye kolleger og udveksle erfaringer. Tilmelding senest 17. oktober på: nanna. [email protected] Seniorgruppen Torsdag den 23. oktober kl. 15-17 Indlæg om Nørrebro ved byhistorikeren Jan Janssen Fyraftensmøde i Aarhus Mandag den 3. november kl. 16 Café Hos Sofies forældre, Frederiksgade 74, Aarhus. Foruden vores faste punkter vil Kirsten Ahlburg orientere om forfatteres skattefradrag, og Henny Mikkelsen vil fortælle om sit forfatterskab. Tilmelding til Allan Kolstrup – akolstrup@ stofanet.dk – senest 31. oktober. F-gruppens fyraftensmøde ”Ny” middelalderlitteratur Tirsdag den 4. november kl. 19 Strandgade 6 Annette Lassen, lektor på Nordisk Forskningsinstitut, fortæller om den nye store sagaoversættelse, og Sigurd Kværndrup, medlem af F-styrelsen, vil fortælle om og læse op fra sin udgave af Chrétien de Troyes’ ridderroman Løveridderen (ca.  FORFATTEREN·6·2014 17 fra foreningen 1180), der i 1303 blev oversat til svensk på den norske dronning Eufemias bud. Alle er velkomne, og der serveres vin og snacks. BogForum-middag Lørdag den 8. november kl. 18 Strandgade 6 Pris og tilmeldingsfrist følger. Alle grupper mødes ved den traditionelle middag i Strandgade 6, et par metrostop fra BogForum. Seniorgruppen Onsdag den 12. november kl. 15-17 Strandgade 6 Indlæg om den kulturelle og politiske optakt til 1864-krigen ved historiker og forfatter Rasmus Glenthøj (aktuel med bogen ’1864 – Sønner af de slagne’). Croquis med kostumer Onsdag den 19. november kl. 18.30-21.30 Strandgade 6 Begrænset plads, tilmelding senest onsdag 10. nov. til [email protected] Dr. Sketchy, alias skuespiller Christian Rossil, stiller op i kostume og dramatiske stillinger. Medbring tegnegrejer. Der serveres øl, vin, vand og sandwich. fra foreningen Debutantaften Lørdag den 29. november Strandgade 6 S-gruppens traditionelle –debutantarrangement – i år med Kim Fupz Aakeson som festtaler,, Oplæsning ved årets skønlitterære og efterfølgende middag. Mere information følger i nyhedsbrev og på hjemmeside. Julefrokost for S, L og BU Fredag 5. december. Mere information følger i nyhedsbrev og på hjemmeside. Seniorgruppen BogForum Få en bogForumbillet gennem Dansk Forfatterforening Dansk Forfatterforening råder over et begrænset antal billetter for medlemmer, der gerne vil til BogForum den 7.-9. november 2014. Billetterne tildeles efter først-til-mølle-princippet, og der er 1 billet pr. medlem. Frist for tilmelding 21. oktober 2014 kl. 9 til Mie Angelo på assistance@ danskforfatterforening.dk. Onsdag 10. december kl. 15-17 Strandgade 6 Indlæg ved journalist og forfatter Niels Barfoed om Knud Rasmussen. Julebogmarked Søndag den 14. december Forfatterforeningens julebogmarked, som vi afholder for anden gang. Hvid gløgg, godter, julemusik og –oplæsning – og mulighed for at sælge egne værker. Mere information følger i nyhedsbrev og på hjemmeside. Den Røde Sofa Torsdage på Cafe Retro kl. 17 Gratis 23. oktober: Ebbe Preisler 6. november Thorstein Thomsen 20. november Regitze Schrøder Autorkontoen (pulje A og C) kan bevilge støtte til forfattere, oversættere og illustratorer, hovedsagelig i form af arbejds- og rejselegater. Der kan tillige gives støtte til andre aktiviteter, der fremmer forfatternes, oversætternes, illustratorernes og litteraturens samfundsmæssige betydning, fx oplæsningsarrangementer og konferencer. Der gives ikke støtte til oversættelse af egne værker, udgivelse af egne værker, forlagsvirksomhed eller til anskaffelse af ITeller andet udstyr. Støtte fra Autorkontoens kollektive båndmidler (pulje B) kan gives til forfattere og oversættere, der opfylder et krav om væsentlig og nyskabende indsats. Herunder kan der gives støtte til andre projekter og formål af almen kulturel karakter. Midlerne kommer fra de Copydan-foreninger, hvorfra der ikke sker individuel fordeling. Både for støtte fra Autorkontoen og Autorkontoens kollektive båndmidler gælder 18 FORFATTEREN·6·2014 FORFATTEREN Emil Eiberg-Jensen Associeret medlem 2200 København N Hugo Fjelsted Alrøe Associeret medlem 9500 Hobro Søren Poder Associeret medlem Britta Sørensen Associeret medlem 2100 København Ø Heidi Strømsted Rosenqvist Associeret medlem 2840 Holte Nana Lykke Hansen Associeret medlem Birthe Møller Associeret medlem Kjeld Laursen Associeret medlem 2000 Frederiksberg Tenna Vagner Viffeldt Laursen Associeret medlem Morten Brunbjerg S, BU 2700 Brønshøj Senest udgivne titel: ‘Rising Generals’, InnoGames, 2014 Anja Gram BU, ILL 1418 København K Senest udgivne titel: ‘Jeg er…’, Turbine, 2014 Christina Elisabeth Ebbesen F 7000 Fredericia Senest udgivne titel: ‘Mødet med en troldmand – Inspiration til at arbejde med Harry Potter og kristendommen’, Unitas, 2009 Rikke Barfod BU Senest udgivne titel: ‘Bachri – A Calf’s Tale’, Educare Press, 2014 Gertrude Kiel BU Senest udgivne titel: ‘Tidsjagten’, Gyldendal, 2012 Maj Westerfeld DOF Senest udgivne titel: ‘Fra vinter til vår’ af Joachim Gauck, Gyldendal, 2014 Mette Bundgaard Laursen Senest udgivne titel: ‘Profetiens Kald – Caldera 1’, Forlaget Facet, 2014 Hans Marker F Senest udgivne titel: ‘Biologibogen’, Systime, 2012 Forfatteren Karen Margrethe Adserballe DOF Senest udgivne titel: ‘Den trettende kvinde’ af Lydia Davis, Vandkunsten, 2014 Stine Sillesen BU 2000 Frederiksberg Senest udgivne titel: ‘Min SUUUT’, DR Ramasjang, 2014 Laila Flink Thullesen DOF F-56860 Séné Senest oversatte titel: ‘Alting skælver omkring mig’ af Dany Laferrière, Turbine, 2014 Elisabeth Rygård S 2720 Vanløse Senest udgivne titel: ‘Ti vilde heste’, Batzer & Co, 2012 Karen-Marie Lillelund F 2000 Frederiksberg Senest udgivne titel: ‘Håndbog til et lattermildt liv’, Gyldendal Business, 2013 Tove Kofoed S, F 1456 København K Senest udgivne titel: ‘Kvinden’, Auretica, 2013 ISSN 0105-0753 Nr. 06-2014, 73. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jakob Vedelsby Redaktør: Anna Bridgwater tlf. 2143 0811 [email protected] Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Egon Clausen, Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagermand Lundme (Ssuppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen (BU), Tomas Björnsson (Ill.), Tove Krebs Lange (BU), Karin Feit Almberg (BU), René Rasmussen (L), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik/Mette Salomonsen Forsideillustration: Stine Gram Sørensen Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer er ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 24. september. Udgivelsesdato 13. oktober. Materiale til næste nummer, som udkommer 10. november 2014, skal være redaktionen i hænde senest 22. oktober 2014. Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 475. Deadlines Legater fra Statens Kunstfond LEGATER Legater fra Autorkontoen til forfattere, oversættere og illustratorer NYE MEDLEMMER Find kontaktoplysninger på danskforfatterforening.dk 07-14 Deadline 22. oktober, udgivelse 10. november 08-14 Deadline 26. november, udgivelse 15. december Se mere på kunst.dk Løbende ansøgningsfrist det, at projektet ikke må være afsluttet inden februar 2015. Endvidere gøres opmærksom på, at ansøgere til pulje A og C, som har modtaget mere end 10.000 kr. ved sidste ansøgningsrunde, ikke er berettiget til at modtage støtte igen. Denne annonce kan ikke danne baggrund for udfærdigelse af en ansøgning. Ansøgningen skal opfylde kravene, der er beskrevet i legatopslaget, som kan ses på www. danskforfatterforening.dk (Legatmidler > Autorkontoen) eller www.danskforfatterforening.dk/legatmidler/autorkontoen.aspx Ansøgningsfristen er onsdag den 12. november 2014 kl. 12.00. Oplysning om tildeling kan tidligst forventes primo februar 2015. San Cataldo ved Amalfi 2-4 ugers ophold i tidligere nonnekloster i Syditalien for kunstnere, videnskabsfolk m.m. Ophold i forårs/sommersæsonen 2015 (april-juli) kan der ansøges om fra 1. til 30. november 2014. www.sancataldo.dk Kunstnerboligen ”Gammel Have” Sødingevej 31, 5750 Ringe I landsbyen Sødinge på Midtfyn, 20 kilometer fra Odense, ligger huset ”Gammel Have”, hvor nordiske forfattere og andre kunstnere, der har brug for ro og inspiration, kan søge om ophold. Opholdets varighed er typisk en måned, eventuelt flere. Den månedlige leje er på 3700 kr. fra maj til og med september. Fra oktober til april er prisen 2700 kr. om måneden. El og varme afregnes særskilt. Ansøgninger om ophold i vinteren 2014-15, gerne for en sammenhængende periode, kan ventes besvaret i løbet af få dage. Se også: www.gammelhave.dk Ansøgning sendes til advokat Peter Flint Jensen, Torvet 3A, 5750 Ringe, eller per mail: [email protected] Quizsvar: 1. Louise Bugge Laermann, ’Constanze Mozart’ 2. Lise Bidstrup, ’Khepris tre trin’ 3. Jakob Vedelsby, ’Menneskeloven’ 4, Holger Dahl, ’Kina – engang for et øjeblik siden’ 5, Henrik Dahl, ’NT – en forstads- tragedie’ 6. Trisse Gejl, ’Patriarken’ 7. Lotte Garbers, ’Laust’ 8. Hanne Bistrup, ’På Herrens mark’ 9, Ill.: Lotte Kjøller 10. Karsten Bjarnholt, ’Mit mørke’ 11. Line Kyed Knudsen, ’Kidnapningen’ Litteratur- og personudvekslingspuljen Støtte til forfatteres rejse- og hoteludgifter. Kan søges af danske og udenlandske forfattere, danske og udenlandske institutioner og oversættere fra dansk. Prøveoversættelser Tilskud til oversættelse af dansk litteratur i uddrag. Kan søges af oversættere, forlag, agenter, udenlandske teatre og tidsskrifter. Det internationale researchprogram (Litteratur) Udenlandske festivalledere, forlæggere, institutionsledere m.fl. kan søge om støtte til rejser og ophold i Danmark. Pulje til støtte af fribyer Danske kommuner kan søge tilskud til litterære aktiviteter i forbindelse med fribyordningen. Til dækning af maksimalt ti mentortimer (konfrontationstimer) à 600 kr. ved en meriteret oversætter. Dansk Forfatterforening Forfattercentrum Til arrangører af arrangementer med forfattere eller oversættere. Støtten gives til forfatterens eller oversætterens honorar. Dramatikpuljen Støtte til dansk dramatik, nationalt og internationalt, for arbejde med konkret værk m.m. (scenekunstpuljen). Kulturkontakt Nord Søg støtte til rejser i Norden: Mobilitetsstøtte for kunstneres tidsmæssigt kortere rejser i Norden kan søges indtil 22. oktober 2014. Jakob Vedelsby (fmd.), Morten Visby (næstfmd.), Egon Clausen (næstfmd.), Juliane Wammen (kasserer), Frank Egholm Andersen, Pia Deleuran, Nanna Gyldenkærne, Jørgen Buchardt, Lotte Thrane, Inge-Helene Fly og Anne-Sophie Lunding-Sørensen. Gruppernes styrelser: S-gruppen Anne-Sophie Lunding-Sørensen (fmd. [email protected]), Lotte Petri, næstfmd., Anne Hjælmsø, Birte Kont, Tomas Lagermand Lundme, Christine Tjalve, Eva Gro Andersen, suppleant, Johan Ottosen, kasserer og suppleant, Harald Havsteen-Mikkelsen, suppleant, Amdi Silvestri, suppleant. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Nanna Gyldenkærne (fmd. nanna. [email protected]), Karin Feit Almberg, Sally Altschuler, Anne Sofie Hammer, Tove Krebs Lange, Birde Poulsen, Michèle Simonsen, Camilla Wandahl. Suppleanter: Lise Bidstrup, Kåre Bluitgen. L-gruppen (lyrik) Inge-Helene Fly (fmd. [email protected]), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, René Rasmussen, Trine Juul, Bue P. Peitersen og Joachim Lykke Andersen. F-gruppen (faglitteratur) www.faglitteratur.dk Frank Egholm Andersen (fmd. [email protected]), Birgit Knudsen (næstfmd. 2248 5893), Lise Bostrup, Pia Deleuran, Sigurd Kværndrup, Lykke Strunk, Kaare Øster, Tom Døllmer (1. suppleant), Jørn-Martin Steenhold (2. suppleant) Mentorordning for oversættere Ansøgningsfrist 1. november Bestyrelsen: Strandgade 6, stuen, 1401 København K Tlf.: 3295 5100 Fax: 3254 0115 Tlf. tid: man.-tors. 10-12 og 13-15. Fredag lukket. [email protected] www.danskforfatterforening.dk Formand: Jakob Vedelsby [email protected] Jurist: Anne Koldbæk [email protected] Kontortid: tirs.-tors. 10-12 og 13-15 Bogholderi: Knud Finnerup [email protected] Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Maria Ranjani Hughes, Mie Angelo og Sofie Dahl Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand: [email protected] Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf. tid: tors. 10-12 og 13-15 [email protected] DOF (Dansk oversætterforbund) www.d-o-f.dk Morten Visby (fmd. mortenvisby@ hotmail.com), Kim Lembek (næstfmd.), Juliane Wammen, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen, Susanne Bernstein, Rasmus Hastrup. Suppleanter: Birthe Lundsgaard og Marie Andersen. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen): Formand: Martine Noring [email protected] www.illustratorgruppen.dk Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf. 3535 8611, [email protected] Seniorgruppen i DFF Formand: Henning Kirk, tlf. 4448 5380, e-mail: [email protected] Haikugruppen Hanne Hansen, tlf. 3538 9531, [email protected] FORFATTEREN·6·2014 19 N Foto: Leif Tuxen N bog poesibogen Johannes Værge er født i 1946 og har været præst, senest ved Københavns Domkirke 1988-2007. Han var tilknyttet Weekendavisen 1983-2009 og var medarbejder ved den autoriserede bibeloversættelse i 1992. Han har skrevet en række bøger om kristne temaer, senest ’Guds skrøbelige arvinger. En bog om menneskets fald og fuldendelse’ fra 2014. Hvis du kunne være en fiktiv person, hvem ville du så være? Jeg vil ikke være en fiktiv person, men en virkelig person. Blive bedre til at være den, jeg er. At skifte min identitet ud med en andens går bare ikke. På den anden side kan litterære personer – fx ”drengen” i Jón Kalman Stefánssons trilogi ’Himmerige og helvede’, ’Englenes sorg’ og ’Menneskets hjerte’ – pege på aspekter af, hvad det gælder om som virkelig person. Utallige fiktive personer hjælper mig, hver på deres måde og med hver deres begrænsning, med at se det omfattende og dybest set gådefulde ved at være menneske. Hvilken forfatter vil du allerhelst gå på bar med? Straks tænkte jeg: Dostojevskij. Men så kom jeg i tanke om hans historie med afhængighed – tænk hvis barstemningen fik ham til at gå på druk! Nej, det må hellere blive John Milton, ham fra 1600-tallet med ’Paradise Lost’. Han er enestående indsigtsfuld, så der er meget at samtale om. Desuden blev han kendt for en smuk sangstemme, og bargæsterne vil blive stille og tænksomme, hvis jeg får ham til at synge for os. (Som det fremgår, respekterer jeg ikke, at afdøde forfattere ikke har adgang i denne sammenhæng. De er spillevende og tilgængelige, så længe vi har deres bøger.) Du skal holde middag for fem forfattere, så I bliver seks inklusive dig selv. Hvem inviterer du? Her kommer Dostojevskij så med, placeret ved siden af Marilynne Robinson, begrundet med både hendes romaner og hendes essays. Desuden Sigrid Undset, Søren Ulrik Thomsen og Kerstin Ekman. Et selskab med både samstemmighed og frugtbare forskelle. Hvilke bøger skiller du dig aldrig af med? Min bedstefar, som jeg var særlig knyttet til, gav mig to slidte bøger: Selma Lagerlöfs ’Niels Holgersens Vidunderlige Rejse’ – min mor læste den højt, da jeg var lille skoledreng – og Johannes Ewalds ’Levnet og Meninger’. Ewald læste jeg med indlevelse, da jeg som helt ung var romantisk og følsom. I dåbsgave havde jeg af min bedstefar fået en smuk fembindsudgave af H.C. Andersens ’Eventyr og Historier’. For få år siden læste jeg hele samlingen, da jeg rejste frem og tilbage med tog til Jylland, hvor min far i flere uger lå hårdt kvæstet på intensivafdeling, til sidst døende. Hvor skriver Andersen dog fint om menneskenes vilkår og håb! Sådan kan gode bøger føje sig ind i forskellige livsfaser, blive en slags trædesten i ens livshistorie, vigtige at bevare.