FORFATTEREN 3·2014 Fokus på nonfiktion Til genmæle mod anmelderne Må forfattere (mis)bruge andres liv? leder indhold På gensyn Ses vi til generalforsamlingen? Hvis ikke, så bliver denne leder mit farvel og tak for et par travle og indholdsrige år som formand. Det er tid til at gøre status, og jeg glæder mig over, at Dansk Forfatterforening lever og har det rigtig godt. Næsten hvert tiende medlem er aktivt i foreningens styrelser og udvalg, og endnu flere bakker op ved arrangementer eller møder. Det er et helt usædvanligt højt tal for en forening af vores størrelse, og det betyder, at der sker meget, rundt om i landet såvel som i København. Vi kan også se en stabil fremgang i medlemstallet nu oven på syv magre år. Siden sommer har ca. 40 indmeldt sig som associerede medlemmer – nogle af dem debuterer snart – og der kommer samtidig flere ordinære medlemmer til. Jeg håber, alle føler sig godt modtaget, og at de nye medlemmer vil være med til at sætte deres præg på foreningen fremover. Foreningen er også blevet mere synlig udadtil. Det skyldes bl.a. de mange projekter, der er i gang, fx Den Røde Sofa, Litteratour og DM i novelleskrivning. Endnu flere er på vej. Derudover er der næppe gået en uge, uden at journalister har henvendt sig med spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at pressen oplever Dansk Forfatterforening som en markant stemme, hvad enten det drejer sig om forfattervilkår, bogmarkedet eller, som senest, udviklingen på bibliotekerne. I bestyrelsen har vi skullet tage stilling til en del ny udvikling: Salg og udlån af e-bøger, et voksende antal selvudgivere, konsekvenserne af de frie bogpriser og meget andet, hvor små detaljer kan få stor betydning. Også kunststøttereformen har fyldt meget, og den skal der stadig holdes øje med, for i 2014-15 vil det vise sig, hvordan den virker i praksis. Indimellem har det været ganske tørt Foto: Thomas Thorendahl Jo Hermann, formand 2 FORFATTEREN·3·2014 og teknisk stof. En pæn del af min og næstformand Morten Visbys tid er fx gået med udvalgsmøder om digital biblioteksafgift: 12 møder i Kulturstyrelsens ministerielt nedsatte udvalg og 10 møder i det interne udvalg, vi nedsatte parallelt, hvor alle faggrupper var repræsenteret. Mens arbejdet i Kulturstyrelsens udvalg har været præget af forsinkelser, gik det interne udvalg konstruktivt til sagen, ligesom samarbejdet med DsF har fungeret fint. Rapporten er ikke afleveret til kulturministeren endnu, og derfor kan jeg desværre ikke løfte sløret for, hvilken model vi er nået frem til, men “ Der er ingen tvivl om, at pressen oplever Dansk Forfatterforening som en markant stemme, hvad enten det drejer sig om forfattervilkår, bogmarkedet eller, som senest, udviklingen på bibliotekerne. Er der ansvar i fiktion? 4 Nonfiktion på banen 7 Til genmæle mod anmelderne 8 101 digte 12 Debat 13 Kurser og kalender 16 Holger Dahls bøger 20 det lykkedes at blive enige på et felt, der tidligere har splittet foreningen på kryds og tværs. Stor tak til alle dem, der har bidraget konstruktivt til det. Som tommelfingerregel kan man sige, at det koster en bog at være formand, nemlig en, der ikke bliver skrevet. Derfor glæder jeg mig til igen at skrive andet end rapporter, kronikker og mails. Men jeg glæder mig også til at blive menigt medlem af foreningen igen, til at skifte møder om dagen ud med kurser og fester om aftenen og til at tale om litteratur frem for de betingelser, litteraturen bliver til på – i tryg forvisning om, at der er andre gode kræfter i foreningen, der sørger for, at netop den debat aldrig får lov at gå i stå. · Forsiden, Swamp Fiction, er skabt af Jette Bastian. Jette er født i 1951 og har arbejdet med bogillustration, fotografi, tekstforfatning, animation og teater og er blevet værdsat for sit arbejde gennem forskellige anerkendelser givet til produktioner, som hun enten har taget initiativ til og/eller deltaget i. siden sidst 2 x priser Niels Frank modtager Kritikerprisen for romanen ’Nellies bog’. I begrundelsen siger Kamilla Löfström: ”Nellie er en uhellig idiot, der med stort, renhjertet gåpåmod forvirrer sig gennem verden og gengiver dens flimmer (ofte dobbelteksponeret med film, han (eller er det hun?) har set). Sproget er, ligesom virkeligheden, et kaos for Nellie, et eventyrligt kaos, og det samme bliver det for læseren, der lykkeligt får lov at fare vild i bogstaverne på ny.” Modtageren af Kritikerprisen udpeges ved urafstemning blandt medlemmerne af Litteraturkritikernes Lav. Nogle har mere ytringsfrihed end andre ”Her i kultureliten findes ingen racisme, står der på de små skilte. Alle er farveblinde. Alle er hvide. Forfatteren Niels Lyngsø og litteraten Peer Bundgaard har publiceret et langt essay i Politiken, hvori de afviser eksistensen af strukturel racisme i de skandinaviske samfund. […] Da tre forskere (Mons Bissenbakker, Mathias Danbolt og Michael Nebeling Petersen), som beskæftiger sig med strukturel racisme, efterfølgende skrev et modsvar til Lyngsø og Bundgaard, kunne Politiken ironisk nok ikke finde plads til at trykke det. Så selvfølgelig har vi alle sammen principielt set ytringsfrihed til at udtrykke vores tanker offentligt. I praksis er der bare mest spalteplads til de tanker, som ikke udfordrer majoritetens selvbillede.” Julie Sten-Knudsen i Information, 14. marts 2014 Georg Brandes-Prisen for 2013 tildeles Niels Barfoed for hans portræt ’Benedicte – en skæbne’. Benedicte var Thorkild Bjørnvigs hemmelige kærlighed, og biografien kaster lys over en hidtil glemt og overset person fra kredsen omkring det betydningsfulde litterære magasin Heretica for omkring 60 år siden. AB 3 x biblioteksdebat Hvad skal der stå på hylderne? ”På bibliotek.dk kunne man en overgang finde en Top 20 over de mest udlånte bøger fra 2009 til 2013. Atten af de tyve titler var krimier. Det kan kun lade sig gøre, fordi bibliotekerne har indkøbt disse krimier i stort tal. Krimien har længe været den mest populære skønlitterære genre, men er det en biblioteksopgave at forsyne danskerne med alle de krimier, de efterspørger?” Formand Jo Hermann og chefredaktør Lise Vandborg fra Litteratursiden.dk i kronik i Berlingske Tidende d. 26. marts. Ny procedure på bibliotekerne ””Fremover vil digitale materialer, der findes i bibliotekernes ebogsportal eReolen, og som ikke udgives i trykt form, eller som første senere udkommer i trykt form, blive materialevurderet (få en lektørudtalelse eller andet, red.), når vi vurderer, at det er relevant.” Det fortæller Danmarks Biblioteks Center i en kommentar til en kritik, der blev rejst i en kronik i Berlingske af bl.a. formanden for Dansk Forfatterforening, Jo Hermann.” Bjarke Larsen i BogMarkedet 9. april 2014 Fremtidens bogudlån er digitalt 46 % af danske biblioteksbrugere regner med at låne bøger, film og musik online, mens 56 % siger, de regner med at låne fysisk materiale på landets biblioteker. Det er nogle af resultaterne af en undersøgelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Det er ikke kun de unge, der benytter de digitale tilbud. Ud af gruppen af de allerflittigste biblioteksbrugere siger 99 %, at de vil låne kultur i digital form. Denne gruppe er forholdsvis modne mennesker, som ikke normalt regnes for at være digitale first movers. Men de bruger de digitale tilbud, når der er noget, de er interesserede i. Undersøgelsen viser desuden, at brug af det fysiske bibliotek har meget stor betydning for, at man bruger det digitale bibliotek. Kommer man ikke på det fysiske bibliotek, vil man typisk heller ikke bruge biblioteket digitalt. AB Kilde: Tænketanken ”Fremtidens Biblioteker” “ … det lyder altid dumt og selvretfærdigt at sige, at man er offer for janteloven. Henrik Dahl på sin blog denhenrikdahl.dk. Læs mere på s. 8. Gode tal for selvudgivere Selvudgivere sidder i skrivende stund på seks af pladserne på SAXO.coms krimibestsellerliste for e-bøger. Det er Nis Jakob, Eva Maria Fredensborg og Gittemie Eriksen, der står bag titlerne. Eva Maria Fredensborg fik fem hjerter i Politiken for sin krimi ’Én gang morder’ og fik følgende ord med på vejen: ”… et mesterligt plot og en stribe gode karakterer.” AB FORFATTEREN·3·2014 3 fernis artikel Når fiktionslaget er tyndt som Begrebet autofiktion, hvor skønlitterære forfattere bruger deres egne oplevelser i romaner, er i fremmarch. Det lægger et øget pres på bøgernes redaktører, som har ansvaret for, at forfatterne ikke kommer galt af sted rent moralsk. Rammerne for, hvad man kan tillade sig som forfatter, er dog meget brede. Af Jacob Wendt Jensen S idste nye kontroversielle roman, hvor rigtige mennesker risikerer at komme i klemme, er Daniel Denciks ’Anden person ental’. Her bruger forfatteren sin egen forgæves kamp for at få lov til at se sine børn som brændstof til en roman. Hovedpersonen hedder Alexander, men når Daniel Dencik optræder i interviews om bogen, bliver det tydeligt, at han selv og den fiktive karakter ligger tæt på hinanden. Som Politikens anmelder Lise Garsdal spurgte i sin i øvrigt femstjernede anmeldelse: ”Hvem fanden er Alexander, og hvem fanden er Daniel i dette rodsammen af fiktion og fakta?” Læserne må selv forsøge at besvare spørgsmålet, men hvordan var det at være redaktør på en bog, hvor både Denciks ekskæreste og børn indgår som karakterer, som man alt efter tro og temperament kan gætte på ligger langt fra virkeligheden eller tæt på den? Redaktører uden ansvar Birthe Melgård, som er seniorredaktør hos Gyldendal og redaktør på bogen, svarer: ”Jeg har ikke noget moralsk ansvar i forhold til læseren – men i forhold til 4 FORFATTEREN·3·2014 forfatteren. Det kan være at gøre ham det klart, at det, at bogen overhovedet udkommer, kan have nogle konsekvenser for ham. Den risiko skal jeg gøre forfatteren bevidst om. Ansvaret for forholdet til ekskæresten og den måde, han beskriver hende på, ligger hos Dencik selv. Vi kan godt påpege det, hvis vi synes, der er et voldsomt negativt billede, og sige, at her stikker hævnfølelsen for meget ud. Akkurat som vi kan foreslå at justere mere fiktive personers opførsel i romaner. Det er jo en del af en normal redigeringsproces. Men når det kommer til stykket, er ansvaret over for de personer, som blandes ind i det her, forfatterens eget. Det er da hjerteskærende stof og helt forfærdeligt på indholdssiden, men arbejdsprocessen og redigeringen har ikke været anderledes end med så mange andre romaner.” Forfatteren har det juridiske ansvar Redaktøren af ’Anden person ental’ medgiver, at man kan mærke det personlige stof brænde ikke ret langt nede under overfladen i bogen. ”Vi forkaster ofte bøger, der er meget hævngerrige, for de er jo typisk meget en til en – og tilmed så dårlige, at vi alene på grund af den manglende kvalitet ikke vil trykke dem. Derfor står vi ikke særligt ofte i dilemmaet om at trykke eller ej. Det juridiske ansvar ligger efter min mening hos forfatteren selv. Forfatteren må selv gøre op, om bogen kan skade hans sag, som kører i det virkelige liv. I tilfældet ’Anden person ental’ hedder hovedpersonen Alexander, og han er ikke filminstruktør, men han har et rejsebureau. Han har en søster og ikke en bror, og sådan er mange detaljer jo ændret i forhold til virkeligheden,” siger Melgård, der synes, at den megen snak om en autobiografisk bølge er overdrevet. ”Der findes jo næsten ikke den skønlitterære bog, der ikke bygger på personligt stof. Der er utallige bøger, hvor man tænker ved sig selv, at fiktionslaget er “ Nogle værker bevæger sig ind i en gråzone, og det kan ofte være meget interessante værker, som gør det. Simon Pasternak, redaktør hos Gyldendal meget tyndt, og hvor det personlige stof ligger lige nedenunder. Jeg har svært ved at se, autobiografier skulle være så moderne. Forfatterne skriver i en jeg-form og meget tæt på deres eget liv, men det har Suzanne Brøgger gjort i 40 år.” ’Anden person ental’ er trykt i andet oplag herhjemme og er til overvejelse hos en stribe svenske forlag. Bogen foregår i Sverige og kritiserer Systemsve- artikel rige, der køres af kvinder, og som ifølge Daniel Dencik kun forstår kvinder. Vide rammer nødvendige Simon Pasternak er en anden erfaren redaktør hos Gyldendal, hvor han har været redaktør på flere bøger, som har vakt debat. Det gælder Kim Leines ’Kalak’, Jørgen Leths ’Det uperfekte menneske’ og sidste års digtsamling af Yahya Hassan. Pasternak henviser til dommen i sagen, hvor forfatteren Thomas SkadeRasmussen Strøbech anfægtede Helge Bille Nielsens (alias Claus Beck-Nielsen (alias Das Beckwerk)) ret til at bruge hans virkelige personlighed i et fiktivt værk. Thomas Skade-Rasmussen Strøbech tabte. Grænserne for den kunstneriske ytringsfrihed viste sig dermed at være meget vide, når det gælder brugen af personer fra det virkelige liv. ”Dommen viser, at man i et kunstnerisk værk som for eksempel en roman, godt kan benytte virkelige personer. Juridisk set er der altså meget vide rammer – og det, mener vi, er essentielt for det kunstneriske virke. Samtidig er det selvfølgelig væsentligt, at der skal være en kunstnerisk pointe i at bruge personligt stof eller virkelige navne. Nogle værker bevæger sig ind i en gråzone, og det kan ofte være meget interessante værker, som gør det. Det væsentlige for os er, at hvis vi har at gøre med et kunstværk, så skal det sige noget mere end blot noget om de involverede personer. I Yahya Hassans fremstilling af sin kontaktperson, der i øvrigt er anonymiseret, er der ikke noget at komme efter. Hassan fortæller i fiktionsform om, hvordan velfærdsstaten også kan fungere. Nemlig som et overgreb,” siger Simon Pasternak. Man skal huske ofrene Redaktøren understreger sin pointe med et tænkt eksempel: ”Hvis vi nu fik en selvbiografisk roman ind om en pædofil, der celebrerer det at have sex med små børn en til en – uden kunstnerisk dobbeltblik og distance – kunne vi ikke drømme om at udgive den. Men vi vil selvfølgelig gerne udgive Vladimir Nabokovs ’Lolita’, hvor man kommer ind i hovedet på en pædofil og får et indblik i en pædofils syn på mindreårige piger,” siger Pasternak, og fortsætter: ”Der skal være ekstremt vide rammer for, hvad man kan tillade sig, når det gælder romaner, og man må så som forlag tage stilling i det enkelte tilfælde. Sådan er det med god kunst. Der er særtilfælde. Man må se på, hvordan det pågældende stykke kunst bevæger sig omkring de moralske spørgsmål. Den litteratur, som forholder sig til moralske grænser, er ofte den mest spændende, fordi den tydeligst viser, hvem vi er, og hvad vi gerne vil være, og hvordan vi diskuterer de her ting med os selv.” ”Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret.” Sætningerne stod i Jørgen Leths erindringsbog ’Det uperfekte menneske’ fra 2005, og det førte til stor furore omkring forfatteren – til Simon Pasternaks store overraskelse. ”Det er ret pudsigt, for lige nøjagtig det kapitel diskuterede vi meget med Leth – men fra en helt anden vinkel. Sådan kan livet være så ironisk. Vi vidste godt, at teksten var kontroversiel, men det egentlige spørgsmål for os var, hvor meget fiktion man kunne tillade sig at blande ind i et erindringsværk. Alle omkring bordet var enige om at lade ’kokkens datter’ blive, fordi vi så det som den seksuelle fantasi og den gode tekst, som den er. Det var en måde at iscenesætte begæret og nogle kulturelle stereotyper på. Jørgen Leth havde jo et kunstnerisk greb på sine erindringer i forvejen, og alle erindringer er jo på en måde fiktive,” siger Simon Pasternak og fortsætter: ”Hvis man ser på sætningen ”det er min ret” i juridisk forstand, er den jo temmelig absurd og ondskabsfuld. Tager man den som en seksuel fantasi, ligner den mere en rigtig sætning i den vilde, fantasmagoriske og fiktive ende. Og at prøve at disciplinere seksuelle fantasier forekommer mig i øvrigt lige så absurd,”  FORFATTEREN·3·2014 5 artikel Debat om, hvem der kan ytre sig Da Yahya Hassan blev årets bogfænomen sidste år, var redaktionschef Louise Dorthea Vind på People’s Press allerede i gang med at redigere Louise Østergaards bog ’Ord’. Østergaard var Hassans berømte og berygtede og i første omgang anonyme kontaktperson, der havde et forhold til den på det tidspunkt kun 16-årige Hassan. Den kvindelige forfatters manuskript, hvor man blandt andet kan læse om en affære set fra hendes side, var antaget ud fra almindelige kvalitetskriterier, men så begyndte Hassan at blive stor i bogkøbernes bevidsthed. ”Vi skyndte os ikke mere med at blive færdige, end vi normalt ville gøre. Ingen vil jo udgive en bog med biografisk indhold, hvis ikke den fungerer på egne præmisser. Der skal ligge et set fra forfatterens side ukrænkeligt rum i en roman, men det skal samtidig ikke bruges til spekulation. Man må heller aldrig kunne tage detaljerne og se, at de er en til en med virkeligheden. Årstal, datoer og den slags. Og hvad må man så bruge? Det faktum, at en person bliver optaget på Forfatterskolen, må man godt bruge, fordi det kan enhver jo blive, mens man ikke skal beskrive, hvordan en tatovering et intimt sted ser ud, siger Louise Dorthea Vind. ”Det principielle for os var samtidig, at når Yahya Hassan har lov til at skrive sine digte, har Louise Østergaard også lov til at skrive sin roman. Vi har været glade for bogen og for den debat, som den har skabt. Der har været mange fordomme om ’Ord’, og folk har haft mange meninger om bogen uden at læse den. Det har heldigvis skabt en debat om, hvordan man skal ytre sig, og om man kan tillade sig at dømme andre uden at læse bøgerne. Det har også været et vist interjournalistisk opgør med de rigtige meninger, for der er et smagsparnas, hvor folk mener, at man overhovedet ikke må røre ved udvalgte personer. Som for eksempel Yahya Hassan. Det er da noget pjat.” Louise Østergaards bog er nu ude i andet oplag. Anklaget for at lyve Et spændende eksempel fra før begrebet ”autofiktion” blev hvermandseje i bogbranchen, stammer fra Knud Romers ’Den som blinker er bange for døden’. Bogen blev markedsført som en roman i 2006, men i markedsføringsfasen lagde forfatteren yderligere selvbiografiske alen til udtrykket med fortællingen om drenge fra barndommen, der ikke havde behandlet ham ordentligt. Charlotte Jørgensen, forlægger hos C&K Forlag, var redaktør på bogen under L&R-imprintet Athene. ”Det var først under selve lanceringen, at Knud Romer fremstillede nogle af episoderne i bogen som stærkt selvbiografiske, da han navngav nogle børn fra en fødselsdagsfest for 40 år siden. Det var rent faktisk først et helt år efter udgivelsen af bogen, at nogle af kilderne fra Nykøbing Falster reagerede imod hans udsagn. Skulle vi gribe i egen barm som forlag, så kunne vi nok godt have tacklet situationen lidt bedre dengang,” siger Charlotte Jørgensen og fortsætter: ”At bogen blev en bestseller ændrede situationen. Da bogen kom ud i bredere kredse, blev den måske læst på en mindre sofistikeret måde, og nogen fik en større forventning til, at dele af den skulle være virkelighed. I folks bevidsthed gik bogen fra at være en roman til at være en selvbiografi, men i virkeligheden havde den jo hele tiden været begge dele.” Charlotte Jørgensen gik til redigeringen af Knud Romers bog som til enhver anden roman: ”Den ubehagelige konsekvens var, at Knud Romer blev anklaget for at lyve, og det er jo aldrig rart. Fiktion er ikke løgn, og en forfatter har ret til at komme med et bud på, hvordan virkeligheden ser ud fra hans synspunkt. Som redaktør bør man altid diskutere med forfatteren, hvad det er, vedkommende gør i sin roman. Om han eller hun er klar over de mulige konsekvenser af, hvad de skriver, men jeg ville aldrig opstille grænser for dem. Medmindre der er anklager om mord eller incest eller lignende ting i deres bog. Vi må tabe den naivitet, vi tidligere har haft med hensyn til romaner.” · Foto: Flemming Gernyx/People’s Press siger redaktøren, der også arbejdede med Kim Leines ’Kalak’. ”Her skriver Kim Leine om at blive seksuelt misbrugt af sin egen far, og på den baggrund kan bogen ligne en parallel til Yahya Hassans digte. Bogen vakte da også en del debat, men prøv engang lige at overveje konsekvenserne af, hvordan det ville være, hvis ofrene ikke havde retten til at fortælle deres egen historie? Og igen, så har ’Kalak’ videre perspektiver end Leines eget liv,” slår Pasternak fast. Jacob Wendt Jensen er født i 1966 og er journalist, filmanmelder og forfatter. Han skriver for blandt andet Berlingske Tidende og Dansk Skuespillerforbunds medlemsblad Sceneliv. Han har også skrevet biografier om Ove Sprogøe og Nina van Pallandt og har en biografi om Victor Borge på vej. Anklaget uden forsvarsmulighed Det nyeste eksempel på sammenblandingen af fiktion og fakta på dansk er som nævnt Daniel Denciks roman ’Anden person ental’, som udkom på Gyldendal i begyndelsen af 2014. Bogen er et eksempel på, hvordan en forfatter kan glide mellem fiktion og virkelighed – og hvordan bogverde6 FORFATTEREN·3·2014 nen reagerer. Romanen er en personlig beretning om en virkelig hændelse, og i bogen optræder der mange karakterer, som ville kunne genkende sig selv i bogen. De pågældende mennesker kan ikke anklage forfatteren for injurier, da bogen kaldes en roman og dermed er fiktion. Alligevel har de danske medier behandlet bogen, som om den indeholdt fakta, og emnet er blevet debatteret, som om bogens indhold er biografisk. Danske journalister kalder anklagerne mod forfatteren falske, men da der aldrig har været nogen retssag, er sagen formelt set ikke afgjort. Ifølge en kilde tæt på den svenske families advokat har ingen danske journalister kontaktet de involverede for at høre modpartens version. I omtalen af bogen er der ikke stillet de sædvanlige krav til journalistisk kildekritik, men bogens sagsfremstilling godtages uden videre. Hvad enten fremstillingen er korrekt eller ikke, udstiller det et problem, som genren rejser. AB · 5 interview skarpe til Jesper Gaarskjær, medstifter af Foreningen for Nordisk Nonfiktion Af Anna Bridgwater Hvorfor har I har stiftet Foreningen for Nordisk Nonfiktion? Vi vil gerne fremme de journalistiske fortællinger. Vi elsker de velfortalte historier, der sætter aftryk i en og gør en klogere og rigere. Netop den form for primært lange formater har fantastiske muligheder digitalt og på tablets, hvor flere og flere læser andet end nyheder og gerne vil have lange historier. Vi vil gerne inspirere journalister, skribenter og medier til mere og bedre nonfiktion, og det vil vi gerne på tværs af redaktioner og landegrænser. Hvilken status har nonfiktion i nordisk litteratur? Fra forlagenes side er der stor opmærksomhed på faglitteratur i form af netop journalistisk fortalte bøger, og det vinder også genklang i branchen. Tag for eksempel Weekendavisens Litteraturpris. Ved den sidste i december var fire af de ti nominerede bøger nonfiktion. Medierne er også ved at åbne op, og for eksempel Politiken og Berlingskes hjemmesider har selvstændige afdelinger til journalistik i lange formater. Så det breder sig, men vi kan stadig blive dygtigere og fortælle flere historier, som når længere ud. Hvem henvender foreningen sig til? Den henvender sig til alle, der holder af stærke, gribende fortællinger med bund i virkeligheden. Enten som udøvere eller som læsere og betragtere. Hvilke aktiviteter er der i foreningen? Der er aktiviteter af vidt forskellig karakter. Vi er for eksempel ved at starte læseklubber omkring nonfiktion op i forskellige byer, og vi holder løbende fortælleaftener, hvor skribenter indvier os i de historier, de har arbejdet med. Men vi har også større arrangementer på vej, som har mere præg af workshop. For eksempel en vildt spændende temadag hos Rigsarkivet, hvor man bliver fortrolig med at researche, finde kilder og rekonstruere historiske begivenheder med litterære virkemidler. Vi barsler også med et skriveseminar, og så er foreningen tænkt som et netværk. Hvem er store navne inden for nonfiktion? Jesper Gaarskjær er 34 år, uddannet journalist og skriver primært journalistik i længere formater. Han har skrevet biografien ’Kjeld & Dirch’ og den historiske fortælling ’Bornholm besat’ fra besættelsestiden. Desuden har han skrevet to digitale singler: den essayistiske ’Klassekammerater’ og – sammen med Troels Donnerborg – ’Manden der kan huske alt’ for Zetland. Han underviser også på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Vi har jo alle vores favoritter. Men for nylig spurgte vi vores følgere på Facebook, hvem deres yndlingsskribenter er, og der dukkede navne som Susan Orlean, Michael Lewis, Katherine Boo, Gene Weingarten og Gay Talese op. Vi deler i øvrigt flittigt god nonfiktion på Facebook og i vores månedlige nyhedsbrev. · Se mere på www.nonfiktion.com FORFATTEREN·3·2014 7 interview ”Jeg troede, der var en nedre grænse Hvordan reagerer en forfatter, hvis værk bliver sablet ned? Henrik Dahl var tavs, da hans første roman ’NT – en forstadstragedie’ fik en ekstremt blandet modtagelse. Politiken skrev, at forfatteren ”floppede fælt”, mens andre roste bogen og gav den fire stjerner. Et halvt år efter udgivelsen tog Henrik Dahl bladet fra munden i dette interview og på sin egen blog, hvor han bl.a. kaldte anmelderstanden for ondskabsfulde Lektor Blomme-typer. Dermed blev en debat om anmelderi sparket i gang … Af Anne Sofie Bennetsen, litteraturstuderende, SDU J eg møder Henrik Dahl en fredag formiddag i februar. To uger tidligere har jeg sendt ham en mail, hvori jeg spurgte, om han ville tale om de meget blandede anmeldelser, han fik, da hans debutroman udkom sidste år. Henrik Dahl havde på det tidspunkt været tavs om romanens modtagelse i et halvt år. Derfor var det overraskende for mig, at Dahl indvilligede i et møde. Men, fortæller han, der var flere årsager til, at han nu ville tale om oplevelsen. En årsag var, at der havde været så stor forskel på de anmeldelser, ”NT – en forstadstragedie” havde fået. To af de mest negative var i Politiken 8 FORFATTEREN·3·2014 og Information, mens der i andre dagblade og aviser blev givet en forholdsvis god kritik. Der var en tydelig uoverensstemmelse, men især de to negative anmeldelser kom til at fylde meget og blev flittigt omtalt og delt på sociale medier. Kaffe med Henrik Dahl Dahl er trådt ind på cafeen og giver hånd. Han ligner sig selv fra fotos, med trefarvet skæg og halvlangt, krøllet, utæmmet hår. På bordet står der en kande med stempelkaffe, og Henrik Dahl peger på den og ler. ”Er det til mig”, spørger han. Det er det. Man kan google sig frem til meget, fx. at han hader Nescafé, men i ren konfliktskyhed alligevel har drukket det i fire år, fordi det var det, ekskonen foretrak. Bag sig har Henrik Dahl ni udgivne fagbøger og en karriere som privatpraktiserende sociolog og samfundsdebattør. Han har også en fortid som vært på DR 1's ’Kender du typen’, og de fleste danskere ved, hvem han er. ”Romanen havde næppe fået den opmærksomhed, den gjorde, hvis jeg havde været helt ukendt,” siger han. Kendisstatus fjernede litterært fokus Dahl er ikke helt sikker på, at det har været en fordel for ham at være så kendt, før han udgav sin debutroman. Det blev interview til hele 15 anmeldelser, og mange var på udgivelsesdagen, hvilket ikke falder inden for normen. Der blev givet stjerner fra nul op til fire. Overordnet tilfredsstillende, men med undtagelser. Det var nemmere at få romanen anmeldt, fordi han var kendt, men det, at Henrik Dahl var kendt, havde måske også en anden, mere negativ konsekvens. Han kan ikke lade være med at føle, at den kritik, han har fået, er et personangreb frem for en saglig vurdering af hans roman. Det er ikke en tanke, han står alene med. Professor i litteraturvidenskab, Nils Gunder Hansen, anmeldte selv romanen i Kristeligt Dagblad, og skrev efterfølgende et offentligt indlæg i dagbladet (20. september 2013), hvor han kom med sin mening om sagen. Han skrev blandt andet: ”Jeg kan selvfølgelig ikke bevise det. Men jeg vil tro, at hvis sociologen og debattøren Henrik Dahls debutroman ’NT’ om magtspil og sundhedsfanatisme i den moderne familie havde været skrevet af en ukendt yngre mandlig eller kvindelig debutant, ville den have fået en del roser med af anmelderne.” Nils Gunder Hansen skrev selv om romanen, at den var begavet satire og bidende underholdning og var uenig i de hårde og absolutte domme, som der blev fældet i Information og Politiken. Han beskrev det som en foragt for det folkelige, og det viser ifølge Hansen, at kritikerne har nogle normer for finlitteratur, som Dahls roman simpelthen ikke opfyldte. I stedet blev der begået ”overkill” af de to anmeldere, der delte litterære øretæver ud til ’NT – en forstadstragedie’. Dahl var glad for, at Nils Gunder Hansen gav en kritik af kritikken. Han har selv haft nogle af de samme tanker som Hansen og føler, at kritikerne har aktiveret deres fordomme i stedet for at se på den tekst, de har fået udleveret. ”Jeg tror, at mange af de ondskabsfulde anmeldelser ikke er motiveret af teksten, men af forfatteren.” Hvad er onkeldansk? De to anmeldelser, som var den overordnede grund til Nils Gunder Hansens indlæg, var dem, der blev offentliggjort i Information af Rene Jean Jensen og i Politiken af Lilian Munk Rösing. Informations anmelder mente, at ’NT– en forstadstragedie’ var en af de mest ringe bøger, han nogensinde havde læst. ”Dårlig på alle planer. Skrevet på onkeldansk, uden dybde, uden engagement og totalt uden gehør, spækket med døde formuleringer og fraser.” (Information, 6. september 2013.) Henrik Dahls offentlige person bliver også nævnt som noget af det første, og resten af anmeldelsen kører videre i et lettere humoristisk spor, der ifølge Rene Jean Jensen belyser romanens manglende kvaliteter. ”Henrik Dahl skriver et særligt uskønt revisordansk.” Jensen skriver om dialogerne: ”… de eneste, der ville slippe fra at udsige dem med en smule anstand og troværdighed, ville være et par hønsefødder og en rørtang.” Hvordan et par hønsefødder og en rørtang vil fremsige en dialog er svært at forestille sig, men det maler et konkret billede af en litterær utilstrækkelighed. Den måde at bedømme et værk kan Dahl ikke forstå, at det er muligt for en anmelder at slippe af sted med. ”Hvad er onkeldansk, og hvordan skal man som forfatter tage det til sig, når ens sprogbrug bliver beskrevet sådan?” Sproget i anmeldelserne var også en Foto Peer Elmelund-Præstekær FORFATTEREN·3·2014 9 interview af de pointer, som Nils Gunder Hansen tog op i sin kritik af anmeldelserne, og det er Dahl glad for, at han gjorde. Det har rystet ham, at det er okay at skrive på den måde, som der er blevet gjort. ”Jeg havde i min naivitet forestillet mig, at der var en eller anden nedre grænse for, hvor useriøst man kan opføre sig. Det er der jo næsten ikke.” Selvom anmeldelserne var hårde, så ser Henrik Dahl det ikke som et tegn på, at han har fejlet som forfatter. Der er også noget, han synes, andre forfattere skal huske på, hvis de en dag står i en situation, hvor deres litterære værk bliver bedømt i den lave ende. ”Jeg ville ikke sidde her, hvis det var, fordi romanen kun havde fået dårlige anmeldelser. Hvis det havde været tilfældet, så havde jeg sagt til mig selv, at det gik ikke, og stoppet med at skrive. Men størstedelen var faktisk rigtig gode, og det skal man også huske sig selv på, når man får kritik.” Bogens egne præmisser Ifølge Dahl burde det være redaktørernes ansvar, at de romaner, der skal anmeldes, kommer ud til en anmelder, som forstår sig på det værk, de skal udtale sig om. Det mener han ikke har været tilfældet, da anmelderne til hans roman blev valgt. Han er selv blevet overrasket over, at han har startet så meget turbulens i litteraturbranchen. 10 FORFATTEREN·3·2014 ”Det er vildt, at litteratur kan sætte sådan nogle store følelser i sving. Det kan få erfarne redaktører til at svigte og opgive enhver professionalisme.” Desuden er Dahl træt af, at handlingen i hans roman er blevet overset, næsten ignoreret. Han mener, at det en fejl, at man sætter en Josefine Klougart-fan som Lilian Munk Rösing, og den forfatterskoleuddannede lyriker og oversætter Rene Jean Jensen til at kritisere hans satiriske, narrative roman. Henrik Dahl har selv været anmelder på Weekendavisen siden 2009 og har i flere tilfælde sagt nej til at anmelde litteratur, som han følte, han ikke forstod sig på eller simpelthen fandt kedelig. Han ville ønske, at andre gjorde det samme i den danske litteraturbranche, for det er ikke sjovt at være den, der bliver skudt efter. ”Selvfølgelig gør det ondt. Det er ubehageligt. Det er der ingen tvivl om.” Dahl er godt klar over, at romanen havde sine mangler, men det skal ikke være det eneste, der fylder. ”Selvfølgelig er der noget af det, som er berettiget. Romanen er blevet anmeldt af både ”lettere” og ”tungere” anmeldere, og alt i alt kan man vel sige, at dommen går fra ”pænt uden at være prangende” til ”udmærket – med plads til forbedringer”. Så jeg ender med at lægge vægt på, at det var en okay begyndelse, men at der også er meget at arbejde videre med.” Der har da også været anerkendte forfatterkollegaer, der har kontaktet ham i kølvandet på den massive kritik, og de har skrevet, at romanen er lystbetonet, nem at læse, og at han godt kunne være tilfreds. Derfor kan det være svært for ham at forstå, at anmeldelserne i Information og Politiken har været så hårde, men han har et bud. ”Der er ligesom en slags snob-kurve,” siger han og spørger, om han må tegne på min notatblok. Dahl begynder at tegne en graf: ”Antal stjerner er lig med, hvor snobbet vedkommende er. Man kan ikke glæde både anmelderne og masserne på en gang.” Ifølge Dahl medfører snobberiet, at det, som måske kan glæde en bredere skare af befolkningen, ikke nødvendigvis bliver lovprist af anmelderene − fx satiriske romaner. Dahl anmelder videre Efter romanudgivelsen kom der en kronik i Information, der krævede, at Henrik Dahl blev afsat som anmelder på grund af hans ringe skønlitterære evner og manglende litterære baggrund. ”Det er helt uforståeligt, at de kan finde på at sige den interview slags,” siger Dahl og fortæller, at han har en kandidatgrad i filmvidenskab og derfor burde være kvalificeret til at anmelde folkeligt fortællende litteratur, der har meget til fælles med film. Selv føler han ikke, at han nogensinde har skrevet så hårde anmeldelser som dem, han selv fik. ”Jeg plejer at tale ret pænt om dem, jeg anmelder. Når støvet har lagt sig, så siger det mere om dem end om mig”. Dahl blev ikke afsat fra sin tjans som anmelder på Weekend Avisen og anmelder stadig. Det har givet ham et nyt perspektiv, at han selv har været den, der blev anmeldt, og han husker det, når han sætter sig for at skrive. Især det med at huske at anmelde efter den genre, det handler om, synes han er vigtigt. Noget, der ifølge Dahl blev overset, da hans satiriske roman blev udgivet. Det mener han, at især Lilian Munk Rösing gjorde, da hun skrev sin anmeldelse i Politiken, hvor hun blandt andet anklager Dahl for at have en skjult agenda med bogen, og at den mest af alt minder om et langt debatindlæg. Rösing skriver: ”Jeg forstår ikke, hvorfor Dahl har brug for 230 siders kluntet baksen med fiktionslitteraturens greb for at fremføre disse ret simple pointer.” Hun afviser også, at romanen skulle have litterære kvaliteter. At det skulle være en satirisk skønlitterær roman, er hun uenig i, og hun nægter at give kritik på den præmis. Debat eller roman Ideen om at bogen skulle være ét langt debatindlæg er Rösing ikke den eneste, der har. Den bliver også nævnt i Information, men det er ikke tilfældet, siger Dahl, der samtidig ikke forstår, hvordan det narrative kan ignoreres, når der skal anmeldes. ”Det er meningen, at ’NT’ skal fortælle en god historie og ikke alt muligt højtflyvende. Derfor giver det ingen mening at bedømme den på andet end det og bare se helt bort fra handlingen.” Henrik Dahl føler, at den genre, han har valgt at skrive i, nok ikke er den, der betragtes som finlitterær, og at det kunne være en af grundene til dommen fra Rösing. ”Der er bare nogle aktører på det litterære felt, som er mere ekskluderende end andre” Andre kritikere har påpeget, at de synes, dialogerne er dårligt skrevne. ”At de skulle være skrevet i et urealistisk sprog, må anmelderne naturligvis gerne mene. Men at de ikke kunne finde sted, må jeg blankt afvise. Et af de største skænderier i bogen er et autentisk facebook-skænderi mellem to anonyme venner og omskrevet til romanen. Romanen skal være realistisk og ikke en formleg med modernistisk litteratur eller knækprosa. Det er der også et marked for,” siger Dahl og stiller kaffekoppen fra sig. På bibliotekerne stod folk i kø for at låne bogen, og det synes Dahl, er meget sigende. ”Bibliotekarerne er ikke så snobbede,” indskyder han og siger: ”De er der for folket.” · ’NT – en forstadstragedie’ er indtil videre udkommet i et første oplag på 3.000 eksemplarer, som ikke er udsolgt endnu. Romanen er udgivet af People’sPress. Efterspillet og debatten Dagen efter at dette interview havde fundet sted, skrev Henrik Dahl et indlæg om anmelderi på sin blog, denhenrikdahl. dk. I indlægget legede han bl.a. med det tankeeksperiment, at der kunne oprettes et ankenævn for litterære anmeldelser, hvor forfattere, der oplevede, at anmelderne ikke anmeldte deres værker på værkets præmisser, kunne klage. Indlægget skabte en del debat på de sociale medier, i aviserne og i tv. Her er et udpluk. Fra Henrik Dahls blog: "Forfattere er underlagt en forpligtelse til at finde sig i hvad som helst. Ingen klagemuligheder. Intet ankenævn. Ingenting.” Anne Lise Marstrand-Jørgensen, forfatter: "Jeg synes faktisk, man skal sige noget til nedladende, fejllæsende anmeldere. De fleste anmeldere er sobre. Det handler jo ikke om at gå i rette med dem, der ikke kan lide ens bøger, men med dem der ikke holder sig til at skrive det.” Trisse Gejl, forfatter: ”Selv har jeg prøvet én gang at blive virkelig slagtet for åbent tæppe. Dén anmeldelse er med mig hele vejen nu. Jeg skammer mig over at skrive nogle gange. Den ene skide anmeldelse fylder mere end de tyve virkelig gode.” Birgitte Bartholdy, forfatter og anmelder: ”Som anmelder husker jeg glimrende følelsen af at komme ind i et godt ironisk flow, hvor jeg hamrede mine pointer ind. Det er god underholdning […]. Henrik Dahl blotter sig. Men der er samtidig noget befriende over, at han indrømmer, hvor ondt det gør, og hvor dybt.” Morten Brask, forfatter: ”En forfatter er næppe i stand til at forholde sig objektivt til egne værker og er lige så ømskindet som en forælder, der stiller sit barn op på et bord og lader en flok barnløse kritisere enhver skæv tand.” Mai Misfeldt, oldermand for Litteraturkritikernes Lav: ”Jeg synes i og for sig, at det er i orden at tage til genmæle, men gør man det, må man gøre det på en faglig måde, hvor man underbygger sine argumenter. […] På den anden side man må som forfatter også ”finde” sig i, at anmelderne – i lighed med hvad læserne kunne finde på – ikke læser ens bog, som man selv synes, den er. Ellers må man jo beholde den i skuffen. At det kan gøre ondt, at det kan føles ydmygende, ja, det forstår jeg også godt. […] Det er demokratiets vilkår. Andre kan kritisere det. Noget helt tredje, man må huske på, er, at anmeldelser er læsninger. Men at ingen enkelt anmeldelse udgør sandheden om værket.” FORFATTEREN·3·2014 11 omtale 101 danske digtere er blevet stillet en opgave: Skriv en ny tekst i hånden og på hvidt papir. Vedlæg et sort/hvidt portræt. Nu er ord og billeder samlet i en udstilling, og resultatet er et indblik i hver enkelt digters særlige univers. I sammenstillingerne af portræt og håndskrift opstår en unik intimitet, for billederne og ordene er som et kig bag om digternes scenetæppe. Lyrikken på væggen De nye digte er skrevet af et bredt udsnit af levende danske digtere: fra Klaus Rifbjerg og Suzanne Brøgger til Yahya Hassan, og fra Pia Tafdrup til Olga Ravn. Desuden har digteren Peter Laugesen udvalgt en række håndskrevne manuskripter fra den danske litteraturhistorie, bl.a. af Johannes Ewald, Gustaf MunchPetersen og Inger Christensen, og disse ældre lyrikeres værker sætter de nye tekster i relief i udstillingsrummet. Det er Lars Skinnebach og Christian Lund, der har udvalgt de 101 digtere, og baggrunden for udstillingen er bogen ’101 danske digtere – en folkebog’, som er redigeret af de to, og som udkommer i maj 2014 på Forlaget Victor B. Andersens Maskinfabrik. AB · Udstillingen ’101 danske digtere’ kan ses fra 3. maj til 26. juli i Den Sorte Diamant. 12 FORFATTEREN·3·2014 mening & debat Mand og bog imellem Af Lars A.R. Stender, forfatter, medlem af S-gruppen Lars Stender er autodidakt forfatter af science fiction- og fantasyromaner og -noveller om bl.a. menneskets udforskning og kolonisering af rummet og om møder mellem det overnaturlige og den fysiske verden. De gode, sympatiske mandlige helte mangler i litteraturen, mener denne debattør, som ærgrer sig over, at det bliver svært at lokke drengene til bøgerne, hvis mænd fremstilles som nogle skvat. Det var med stor glæde, at undertegnede læste kultursektionen i Jyllands-Posten 1. marts 2014. Glæden skyldtes, at der endelig var en landsdækkende avis, der tog fat om en tendens inden for litteraturen og tv-drama, der nu i mange år har været en kilde til irritation og frustration hos mig. Det drejer sig om tendensen til at fremstille mænd som stadig svagere og mere eller mindre kiksede individer med præstationsangst, manglende succes på arbejdsmarkedet, kludder i kærlighedslivet (hvis de overhovedet har et kærlighedsliv) og et mindreværdskompleks på størrelse med Mount Everest. Manden skal ifølge den nye trend acceptere konstant personlig usikkerhed og det faktum, at han nu skal lære at komme i kontakt med sine følelser, hvilket ofte ender i rene katastrofer. Hvis manden derimod en sjælden gang imellem fremstilles som en vinder, sker det på bekost-ning af nogle af de mere tiltalende menneskelige værdier såsom ærlighed og personlig integritet. ”Vinderen” er ofte ret kynisk og magtsyg. Der er næsten aldrig noget som helst heltemodigt over ham. I dag handler det derimod for manden om at være politisk korrekt, at kunne indgå i et team-work, være i dialog med sit følelsesregister, finde den rigtige form for gruppeterapi, være en del af børne- og ungdomsprojekter, kunne foretage et bæredygtigt bleskift og forstå sig på kogekunst. Jeg selv skriver mest romaner inden for det, man “ Den mandlige helt er død, og ”manden” er i stedet blevet omprogrammeret til at være en funktionel androide, der enten adlyder den kvindelige helt blindt, eller bli-ver smidt på lossepladsen, hvis han nægter at parere ordre. Jeg har hørt om kollegaer, der har fået en bog afvist fra et forlag, fordi helten i historien var en stærk og sympatisk mand. sommetider benævner de fantastiske genrer, fx science fiction og fantasy. Årsagen til, at jeg nævner dette, er, at vi forfattere af de fantastiske genrer nu i mange år har set en lignende tendens til reduktion af mandens betyd- ning og værdi. Hovedrollerne inden for science fiction og fantasy var i mange herrens år forbeholdt mænd, men er nu næsten totalt overtaget af kvinder. Den mandlige helt er død, og ”manden” er i stedet blevet omprogrammeret til at være en funktionel androide, der enten adlyder den kvindelige helt blindt, eller bli-ver smidt på lossepladsen, hvis han nægter at parere ordre. Jeg har hørt om kollegaer, der har fået en bog afvist fra et forlag, fordi helten i historien var en stærk og sympatisk mand. Lad mig for god ordens skyld slå fast, at jeg har det helt fint med kvindens frigørelse. For min skyld kan vi gerne få flere kvindelige helte, og kvinder må for min skyld gerne blive astronauter og rejse solsystemet tyndt eller gå på opdagelse i Jordens indre, eller hvad de nu har lyst til. Men jeg mener, at det efterhånden er ved at blive et problem, hvis litteraturen konsekvent fjerner den stærke, gode mand fra historierne. Jeg vil ikke gå rundt og have dårlig samvittighed som forfatter og mand, bare fordi jeg er mand og skriver historier med mandlige helte! Der er ingen tvivl om, at mange mænd virkelig har svært ved at finde deres plads i det moderne samfund pga. nye kønsroller. Problemet er bare, at hvis vi inden for litteratur, drama og TV ude-lukkende fokuserer på ”taberne” i denne udvikling, så forstærkes en – synes jeg – uheldig proces. ”Taberne” får endnu sværere ved at finde nye værdier i deres liv, fordi de får at vide fra alle sider, at sådan er det bare. Der har i de seneste år været flere undersøgelser, der påviser en bekymrende slagside blandt især yngre læsere. Der er nemlig langt flere piger, der læser bøger, end drenge . Kunne den mang-lende læselyst blandt drenge måske til dels skyldes, at der ikke rigtig var noget for dem på boghylderne længere? Bevæger vi os mod et samfund, hvor det hverken socialt, kulturelt eller biologisk er tilladt at være en rigtig mand længere? Fremkomsten af e-bøger kan dog muligvis rette op på dette forhold. Mænd og drenge ser ud til at tage godt imod det nye medie. · FORFATTEREN·3·2014 13 mening & debat Hurra – jeg har fået udgivet en ligegyldighed Debuterende forfatter Johannes Lundstrøm er pikeret over, at Søren Kassebeer i Berlingske Tidende kalder hans roman og andre medfinansierede bøger for ligegyldigheder. Af Johannes Lundstrøm Johannes Lundstrøm er født i 1944 og delvist pensioneret ejerleder i en kreativ branche. Ekspert i messer og udstillinger ved Den Store Danske. Debuterer i april 2014 med ’Vi er ikke alene’, første bind i tobindsværket ’Itapelet’. Bind to, ’Forskningscenter Brorfelde’, kommer til sommer. Med dette indlæg vil jeg markere, at jeg 7. april med glæde bliver fuldt betalende medlem af Dansk Forfatterforening, for det har været en sej vej at nå hertil med min debutroman ’Vi er ikke alene’. Siden jeg var dreng, har jeg elsket at skrive, og det var ikke usædvanligt, at mine stile blev læst op i klassen, men toppen, det var da ’Onkel Oplæser’ læste en af mine historier op i en børnetime i radioen. Desværre hørte jeg det ikke selv. Herefter fulgte studier og en karriere i erhvervslivet, de sidste 21 år som ejerleder. Hvad så med lysten til at skrive? Den havde jeg masser af brug for. I marketing skal der skrives artikler, nyhedsbreve og breve, der fænger. Hvis alt det, jeg skrev gennem årene, blev udgivet, ville det fylde adskillige reoler. Et par præmierede rejsebeskrivelser blev det dog også til. Da jeg var 67 solgte jeg min virksomhed og begyndte at skrive for alvor. Det blev til et 14 FORFATTEREN·3·2014 manuskript på små 900 sider. Forinden havde jeg vurderet genre. Kriminalromaner, mente jeg, der var rigeligt af. Kogebøger (jeg elsker at lave mad) manglede heller ikke, og som ukendt var en selvbiografi nok ikke sagen. Desuden skulle det være noget, som matchede min sprudlende fantasi, så det blev blød science fiction. Selvfølgelig skulle det være et af de store forlag, der skulle udgive mit ”mesterværk”. Af sted med manuskriptet og frem med den store pose tålmodighed. Vente, vente. Efter godt et halvt år kom svaret: Afslag. Science fiction var ikke lige dem. Næste forlag overskred de seks uger, som de skrev, de ville have til at vurdere mit manuskript. Da der var gået syv uger tillod jeg mig at rykke, kun for at blive belært om, at det var vilkårene, formuleret som havde jeg rykket for tidligt. Ugen efter fulgte et afslag. Et tredje forlag holdt tidsrammen og kom med et begrundet afslag. Der var ikke penge i science fiction. Nu gik jeg mere systematisk til værks i jagten på et forlag, der udgav bøger i denne genre, og via redaktøren for et blad i science fiction-kredse fandt jeg frem til Forlaget Mellemgaard. Med de ventetider jeg havde oplevet, var jeg ved at tabe næse og mund, da jeg på en uge fik det svar, at de ville udgive min bog, hvis jeg ville smøge ærmerne op og rette den til i samarbejde med en af deres redaktører. Hurra. Endelig. Det blev til et slidsomt, men konstruktivt samarbejde, for jeg blev hurtigt klar over, at jeg burde have læst korrektur et par gange mere, før jeg sendte manuskriptet af sted. Indimellem måtte jeg også tælle til tyve, hvis redaktøren pillede ved en af min hellige køer, men som regel nåede jeg aldrig så langt, før jeg havde “ Med de ventetider jeg havde oplevet, var jeg ved at tabe næse og mund, da jeg på en uge fik det svar, at de ville udgive min bog, hvis jeg ville smøge ærmerne op og rette den til i samarbejde med en af deres redaktører. brugt kritikken konstruktivt og resultatet blev hver gang en forbedring. Undervejs nåede vi også frem til, at mit værk burde deles i to. I Forfatteren nr. 1-2014 faldt jeg over en artikel om forlag, der bruger medfinansiering. Som nævnt valgte jeg Forlaget Mellemgaard og vidste fra min research, at det ville komme på tale. Med det forarbejde, som den redaktør, jeg har samarbejdet med, har leveret, så synes jeg, at jeg har fået valuta for pengene. Nu er det så op til markedsmekanismerne at vise, om det har været anstrengelserne værd at skrive ’Vi er ikke alene’. Skal man tro Berlingske Tidendes Søren Kassebeer, så er min bog fra dag et kategoriseret som en ligegyldighed, fordi den er udgivet på Forlaget Mellemgaard. ”Vil man have en fornemmelse af de eksorbitante mængder af mere eller mindre overflødige titler, der hvert år kastes ud på et marked, der ikke efterspørger dem …” skriver han i avisen 14. februar. Videre skriver han: ”Mellemgaard og lignende virksomheder udnytter blot, at mange vil gøre hvad som helst for at få deres navn på noget, der ligner en rigtig bog.” Ups! Hvad så med dem, der af egen lomme betaler en freelance redaktør for at kunne sende en færdigredigeret bog til et forlag? Endelig hæftede jeg mig ved denne svada: ”Derfor tak til eReolen. dk. Tak til Mellemgaard. Tak til alle jer, der blæser på kvaliteten. Så længe I findes, bliver vi andre ikke overflødige.” Kære hr. Kassebeer. Det har du ikke ret i, og det ville klæde dig, hvis du kom med en saglig og objektiv kritik i stedet for at nedgøre både læsere og forfattere, der ikke har samme smag som du. Smag og behag er nu engang forskellig, og derfor er variation helt naturligt efterspurgt og berettiget og en rigdom for vores samfund. Markedsmekanismerne skal nok, helt uden din hjælp, skille de forlag fra, der ikke leverer varen. · menig & debat Forfatteres ytringsfrihed Af Egon Clausen M in ven Spørge-Jørgen vil gerne have at vide, hvor grænserne går for ytringsfriheden her i landet. Har forfattere for eksempel mere ytringsfrihed end andre? I et interview i Jyllands-Posten har lyrikeren Yahya Hassan således sagt, at: ”Ghettoerne er fyldt med dumme perkere, som render rundt i joggingtøj. De går til fredagsbøn, men bruger ugens øvrige dage på at stjæle, hæle, drikke sprut og gå i seng med danske piger.” Yahya Hassan er blevet meldt til politiet, og da andre danskere er blevet dømt for racisme på grund af lignende udtalelser, kan man formode, at Yahya Hassan også får en dom, eller kan man? Han er jo digter og samfundsdebattør, og nogle mener, at han derfor bør gå fri. Mange mener endvidere, at de to paragraffer, der handler om racisme og blasfemi bør afskaffes, for de indskrænker ytringsfriheden, og skal der være frihed, så lad den være altomfattende. Racismeparagraffen er straffelovens § 266 b. Den lyder: ”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil to år.” Blasfemiparagraffen er straffelovens §140, hvor der står: ”Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder.” Jeg har svaret min ven således: ”Jeg går ind for ytringsfriheden, men også for de rammer, der gør den mulig. Ytringsfriheden svæver nemlig ikke i det tomme rum. Vi har et samfund og en historie. Begge dele må tælle med, når vi diskuterer begrænsninger af ytringsfriheden. Visse begrænsninger accepterer alle, som fx injurielovgivningen og respekten for privatlivets fred. De fleste respekterer også de begrænsninger, der findes i “ Yahya Hassan er blevet meldt til politiet, og da andre danskere er blevet dømt for racisme på grund af lignende udtalelser, kan man formode, at Yahya Hassan også får en dom, eller kan man? form af foranstaltninger til fremme af statens sikkerhed, i patentlovgivningen og i bestemmelser om ophavsret. For dem, der ikke kan finde ud af det, har samfundet en lov, der handler om blasfemi og racisme. Blasfemiloven kan efter min mening godt afskaffes. Den handler Egon Clausen er journalist, forfatter og mangeårigt medlem af Dansk Forfatterforenings bestyrelse og Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg. Hans seneste udgivelse er ’Regnebrættet, erindringer fra Ribe’ fra 2011. Egon skriver en fast kommentar i hvert nummer af Forfatteren. Kommentaren er udtryk for Egon Clausens egen holdning. om tro. Det vil sige en menneskeskabt idelogi og handler ikke om at værne mennesker. Den såkaldte racismeparagraf 266 b er derimod tænkt som en beskyttelse af mindretal, og den slags er af stor betydning for at opretholde et civiliseret samfund. Så vist skal der være vide rammer for ytringsfriheden, men vi har også et samfund, og vi har en historie. Paragraf 266 b indskrænker ytringsfriheden, men den er ikke et udslag af et tilfældigt modelune. Den skyldes nogle bitre erfaringer, der er gjort i historiens løb, og her tænker jeg ikke mindst på forfølgelsen af mindretal, og den historie må vi aldrig glemme. I går var det jøder, i dag er det muslimer, i morgen er det måske dig og mig. Man kan sige, at paragraf 266 b er samfundets metode til at minde folk om historien, og til at vejlede og irettesætte dem, der glemmer den. Hvad den kunstneriske ytringsfrihed angår, skal den hverken være større eller mindre end andre former for ytringer. Her bør alle være lige for loven.” · DEBATTEN ER ÅBEN! Send indlæg på max. 3.000 anslag til mening og debat FORFATTEREN·3·2014 15 fra foreningen KURSER læs mere på danskforfatterforening.dk Ophavsret for forfattere For alle Undervisere: Professor i ophavsret Morten Rosenmeier, UBVA, og adjunkt Clement Petersen, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet 2. maj og 24. oktober kl. 9-16, Strandgade 6 29. august, Godsbanen i Aarhus Kurset afholdes i samarbejde mellem UBVA, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund og Danske Skønlitterære Forfattere. Kurset er gratis Tilmelding og evt. venteliste (skriv dig endelig på) ved UBVA: /ubva.dk/Ophavsret-for-forfattere Krop og sanselighed i børnelitteraturen Primært for BU og Ill Undervisere: Sexologiprofessor og forfatter Christian Graugaard samt lærer og forfatter Janne Hejgaard 23. august kl. 10-16.30, Strandgade 6 Kursus 101076 Kursusdagen drejer sig ikke om seksualundervisning og børns møde med den voksne seksualitet, men om at give et grundlag for at behandle den sanselige, kropslige og seksuelle dimension af børns liv på skrift. Hvor ligger fælderne og klicheerne, de blinde punkter? Hvordan skriver man ærligt og personligt om et emne, der falder mange vanskeligt, uden at blive pædagogiserende eller overtræde børnenes grænser. Tilmelding senest 25. juni til kursussekretæren: [email protected] Seminar om oversættelse af samtidslyrik Primært for DOF og L Underviser: cand.mag. i litteraturvidenskab, oversætter og redaktør Henrik Majlund Toft 13. september kl. 10-16.30, Strandgade 6 Kursus 101071 At fortælle et menneskeliv – biografien som genre Primært for F Undervisere: journalist og forfatter Andreas Fugl Thøgersen og forsker, ph.d. Louise Zeuthen 22. november kl. 11-17.30, Strandgade 6 Kursus 101070 Et seminar om at oversætte samtidslyrik. Henrik Majlund Toft vil bl.a. undervise ud fra sin erfaring med oversættelse af skrift-eksperimenterende lyrik. Kurset vil også introducere mere bredt til temaer i litteraturteorien fra 1960 og frem, med særligt fokus på amerikansk lyrik, men temaerne er nærmest universelle, da amerikansk lyrik med Language Poetry’s opblomstring i 1970’erne har haft stor indflydelse på ny lyrik. Selvom kurset altså tager udgangspunkt i amerikansk lyrik, så omfatter det generelt ny lyrik. Er det overhovedet muligt at repræsentere virkeligheden og dermed også et andet menneske – et liv? På dette kursus sætter vi spot på biografien gennem to helt forskellige vinkler på det at transformere et andet menneskes liv til skrift og historie. Det handler om betydningen af tillid og kemi. Om at lytte og det at formå at høre hovedpersonens stemme for sig. Om at glemme sig selv eller bruge sig selv. Og det handler om overvejelserne om, hvordan man beskriver et andet menneske, hvis identiteten ikke (længere) skal benævnes i ental som en indre personlighedskerne, som udfoldes over tid. Tilmelding senest 6. august til kursussekretæren: [email protected] Ord på haven – den zoologiske og den botaniske Primært for DOF Underviser: cand.scient. Hanne Strager, chef for udstillings- og formidlingsafdelingen ved Statens Naturhistoriske Museum 24. september kl. 18-21, Strandgade 6 Kursus 1010175 Et kursus om fagterminologien i naturens verden. Der er masser af zoologi og botanik i bøger, men hvad er den rigtige oversættelse og hvilke faldgruber er der? På kurset kommer man også ind på systematik og arter, hvad dyr hedder, når de bliver til mad, latinske navne, og hvor man kan søge hjælp. Tilmelding senest 1.oktober til kursussekretæren: [email protected] SOS til skrivning! Er du gået i stå midt i dit manuskript? Husk, at du kan søge manusstøtte hos Dansk Forfatterforening. Skriv til [email protected] Tilmelding senest 20. august til kursussekretæren: [email protected] Optagelse på DFF’s kurser: Der er angivet en tilmeldingsfrist, for at det ikke skal være først-til-mølle, der afgør, hvem der optages. Kurserne besættes efter følgende prioritering: Medlemmer af den pågældende gruppe, nye medlemmer, medlemmer, der ikke har brugt kursustilbuddene så meget. 16 FORFATTEREN·3·2014 fra foreningen LEGATER Legater fra Statens Kunstfond Ansøgningsfrist 1. maj: Børn og unges møde med forfattere og illustratorer Puljen kan søges af førskoleinstitutioner, skoler og gymnasier samt seminarieuddannelser. Puljen er etableret i samarbejde med Danmark Læser Mød forfatteren på universitetet Danske universitetsinstitutter kan søge støtte til at fremme præsentationen af danske forfattere på litteraturuddannelserne. Ny forfatteruddannelse på vej i Aalborg The South Gate Society er en kommende privat creative writing-skole med base i Aalborg. Planen er, at studerende skal kunne tage egentlige fireårige uddannelser inden for fiktion, nonfiktion, lyrik, manuskripter, børnelitteratur, dramatik eller marketing og reklame. Desuden udbydes en række kortere workshops. Skolen er rettet mod både danske og internationale studerende, med mulighed for kost og logi. Priserne ligger på 70-75.000 kr. per år, og skolen åbner dørene i september 2015. Der er en fundraising-gallaaften i august, Poets and Writers Galla 2014, i Aalborg med auktion, modeshow og god mad. Detaljer bliver offentliggjort senere – bl.a. på facebook.com/thesouthgatesociety. Se mere på thesouthgatesociety.com. Forfattercentrum Du kan søge forfattercentrumpuljen, hvis du arrangerer enkeltstående arrangementer med forfattere eller oversættere. Støtten gives til forfatterens eller oversætterens honorar. Ansøgningsfrist 15. maj: Oversætterpuljen Tilskud til oversætterhonorar. Kan søges af danske forlag, der ønsker at udgive et værk i dansk oversættelse, og af udenlandske forlag, der ønsker at udgive et værk oversat fra dansk. Ansøgningsfrist 17. maj: Nordiske oversættelser Tilskud til oversætterhonorar. Kan søges af nordiske forlag, der ønsker at udgive et dansk værk i oversættelse til et nordisk sprog Læs mere om ovennævnte legater på kunst.dk Legat til tegnere, grafikere og illustratorer Ansøgningsfrist 2. maj Svend Grams Mindelegat gives til lovende tegnere, grafikere og illustratorer for udvikling af deres talenter, især ved forskningsprojekter, udviklingsarbejde, videreuddannelse, studier og studierejser. Ansøgning max. 1 A4-side vedlagt arbejdsprøver og dokumentation. Se mere på svendgramsmindelegat.dk farvel & goddag Kom og tag afsked med den afgående formand, Jo Hermann, og sig velkommen til den nye formand, som bliver valgt ved generalforsamlingen 26. april. Der er reception torsdag 22. maj kl. 16-18 i Forfatterforeningens lokaler, Strandgade 6. FORFATTEREN·3·2014 17 fra foreningen KALENDER Sekretariatet holder lukket Kristi Himmelfartsdag d. 29. maj. Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. April 23. Kl. 15-17: Seniorgruppens årsmøde. Kl. 18.30: Kom og skriv. Tilmelding: [email protected]. 24. Kl. 17: S-fyraftensmøde Momolydbog. 26. Kl. 12.30: Bestyrelsesmøde. Kl. 15: Generalforsamling med efterfølgende middag. 29. Kl. 17-19: F-fyraftensmøde om digitale udgivelser. Åbent for alle. 30. Kl. 18.30: Kom og skriv. Tilmelding: [email protected]. Maj 2. Kl. 9-16: KURSUS: Ophavsret. Tilmelding til UBVA. 4. Kl. 13: Haikugruppen. 6. Kl. 19: F-tirsdagsmøde. 7. Kl. 19: Medlemsmøde vedr. skrivegrupper. Primært for associerede medlemmer. 13. Kl. 20: DOF stambordsmøde. Sted: Café Zalt, Kompagnistræde 2, København K. 14. Kl. 12-15: Bestyrelsesmøde. Kl. 17: BU fyraftensmøde. 19. Kl. 18-21: KURSUS: Om at skrive børnebøger. Primært for BU og ILL. 21. Kl. 15: Seniorgruppen. 22. Kl. 16-18 Afskedsreception for den afgående formand, velkommen til den nye. Juni 10. Kl. 20: DOF stambordsmøde. Sted: Café Zalt, Kompagnistræde 2, København K. 11. Kl. 15: Bestyrelsesmøde. 16. Kl. 16: Wilster-prisen uddeles ved reception. 19. Kl. 16: DFFs hæderslegater uddeles ved reception. Husk det nu! Dansk Forfatterforenings generalforsamling, lørdag 26. april kl. 15, Strandgade 6 andre arrangementer Børnelitteraturmesse i Lund, Skåne F-gruppen arrangerer fire fyraftensmøder i Århus i løbet af 2014. Emne og navn på oplægsholder følger på www.danskforfatterforening.dk. Det årlige seminar afholdes forskellige steder i Lund, mest på svensk, for især svenske børnebibliotekarer og forfattere. S-fyraftensmøde om Momolydbog 23.-26. april Opdateret program og tilmelding på www.litteralund.se Faglitterært torsdagsmøde – i Aarhus For alle Torsdag 24. april kl. 16-18 Litteraturcentret på Godsbanen, Skovgårdsgade 3, Aarhus 18 FORFATTEREN·3·2014 Alle er velkomne Torsdag 24. april kl. 17-19, Strandgade 6 Skuespiller Julie Carlsen og andre andelshavere fortæller om Momolydbog, og hvordan man evt. kan få sit værk indlæst. Momolydbog er skuespillernes eget lydbogsforlag, med ønske om at løfte indlæsningen af lydbogen. Tilmelding til [email protected] Udgiv selv – en mulighed for dig? Alle er velkomne Tirsdag 29. april kl. 17-19 Strandgade 6 Ved Nina Anker Nissen, SAXO Publish Den Røde Sofa Cafe Retro Knabrostræde 26, København K Torsdag 24. april kl. 17-19 Erling Jepsen Arrangementer i Den Røde Sofa optages til Den Anden Radio. Du er tæt på eller færdig med en bog og overvejer at udgive den selv. Men hvad er næste skridt? Kom og få svar på alle dine spørgsmål om at udgive digitalt. Arr. F-gruppen. fra foreningen NYE MEDLEMMER Find kontaktoplysninger på danskforfatterforening.dk Kasper Heron Købke Associeret medlem Fyraftensmøde i Aarhus Mandag 5. maj kl. 16 Café Hos Sofies forældre, Frederiksgade 74 Foruden vores faste punkter vil kolleger fortælle om deres forfatterskaber. Tilmelding til Allan Kolstrup – [email protected], senest 2. maj. Døde de store fortællinger med postmodernismen? F-gruppens tirsdagsmøde Tirsdag 6. maj kl. 19-21.30 Strandgade 6 Forhenværende skoleborgmester Per Bregengaard holder oplæg ud fra sin bog ’En fortælling om skabelsen, historien og skæbnen’. Tirsdagsmødets emne er: "Døde de store fortællinger med postmodernismen?" Og dets tema er 'konkurrencestat og individualisering'. Idehistorikeren og feministen Jytte Larsen svarer ham, bl.a. ud fra sin bog om ligestillingens udvikling ’Også andre hensyn’. BU fyraftensmøde om arbejdsprocesser Arrangementet er for alle med interesse i skriveprocesser. Onsdag 14. maj kl. 17-19 Strandgade 6 Thorstein Thomsen, Merlin P. Mann og Camilla Wandahl fortæller, hvordan de hver især griber skrivningen an, og kommer med nye indspark til din egen arbejdsproces. Jette Lohse Associeret medlem 3360 Liseleje Søs Beck Associeret medlem 4330 Hvalsø Jane Tofteby Associeret medlem 8310 Tranebjerg Tove Anne Gantzhorn Associeret medlem 3450 Allerød John Van Post Associeret medlem 3520 Farum Emma Brynja Svane F 2880 Bagsværd Senest udgivne titel: ‘Politikeren’, Amanda Books, 2013 Kim Langer BU, DOF 2960 Rungsted kyst Senest udgivne titel: ‘Skaterland – Det store styrt’, Høst & Søn, 2014 Torben Lund F 1616 København V Senest udgivne titel: ‘Stoppet i farten – Herman Bang i karikaturens troldspejl’, Gyldendal, 2007 Rolf Høegh F 2970 Hørsholm Senest udgivne titel: ‘En sælgers bekendelser’, Paludan, 2009 Michael Teschl S Senest udgivne titel: ‘ZOBEL - Historien om et dansk dynasti’, Lindhardt & Ringhof, 2014 Flemming Chr. Nielsen DOF 2830 Virum Senest udgivne titel: ‘Nu er der vel ikke mere?’ Gyldendal, 2013 Trine Juul L 2830 Virum Senest udgivne titel: ‘Kan kvinder se? – om fremstillingen af kvindeblikket i ældre og nyere nordisk litteratur’, Syddansk Universitetsforlag, 2011 Anita Steimann Grün S Senest udgivne titel: ‘Efter regnen’, Mellemgaard, 2013 Pamela Starbird, DOF Senest udgivne titel: ‘Masters and methods’, Hatje Cantz, 2008 Anya Mathilde Poulsen F, Kvindegruppen 2300 Købehavn S Senest udgivne titel: ‘Feminint forstærket – syv samtaler med kvindelige musikere’, DR’s Forlag, 2007 Hjarn von Zernichow Borberg F 1360 København K Senest udgivne titel: ‘EU – et overblik’, Multivers, 2013 Erik Lindsø F 4200 Slagelse Senest udgivne titel: ‘Livet er i det mindste en historie værd’, Kristeligt Dagblads Forlag, 2014 FORFATTEREN Forfatteren ISSN 0105-0753 Nr. 03-2014, 73. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jo Hermann Redaktør: Anna Bridgwater tlf. 2143 0811 [email protected] Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Tomas Björnsson (ILL), Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagermand Lundme (Ssuppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk (F), Egon Clausen (F), Kaare Øster (F-suppleant), Niels Henningsen (BU), Sally Altschuler (BU), Tove Krebs Lange (BU), Karin Feit Almberg (BU), René Rasmussen (L), Bo Lille (L-suppleant), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik/Mette Salomonsen Forsideillustration: Jette Bastian Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer er ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 2. april. Udgivelsesdato 23. april. Materiale til næste nummer, som udkommer 12. juni 2014, skal være redaktionen i hænde senest 21. maj 2014. Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 475. Deadlines 04-14 Deadline 21. maj, udgivelse 12. juni 05-14 Deadline 20. august, udgivelse 8. september 06-14 Deadline 24. september, udgivelse 13. oktober 07-14 Deadline 22. oktober, udgivelse 10. november 08-14 Deadline 26. november, udgivelse 15. december Bestyrelsen: Jo Hermann (fmd.), Morten Visby (næstfmd.), Egon Clausen (næstfmd.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Juliane Wammen, Pia Deleuran, Nanna Gyldenkærne, Jørgen Buchardt, Lotte Thrane og Anne-Sophie Lunding-Sørensen. Gruppernes styrelser: S-gruppen Anne-Sophie Lunding-Sørensen (fmd.), anne-sophie@mail. dk, Cecilie Rosdahl, Lotte Petri, Christine Tjalve, Tomas Lagermand Lundme, Anne Hjælmsø, Birte Kont. Suppleanter: Johan Ottosen, Amdi Silvesti, Harald Havsteen-Mikkelsen og Eva Gro Andersen. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Nanna Gyldenkærne (fmd.) nanna. [email protected], Karin Feit Almberg, Sally Altschuler, Anne Sofie Hammer, Tove Krebs Lange, Birde Poulsen, Michèle Simonsen, Camilla Wandahl. Suppleanter: Lise Bidstrup, Kåre Bluitgen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen og Bue P. Peitersen. F-gruppen (faglitteratur) www.faglitteratur.dk Frank Egholm Andersen (fmd.), [email protected], Birgit Knudsen (næstfmd. og kasserer), tlf. 2248 5893, Pia Deleuran og Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Sigurd Kværndrup og Lykke Strunk. Suppleanter: Jørn Martin Steenhold og Søren Thaae. Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Tlf.: 3295 5100 Fax: 3254 0115 Tlf. tid: man.-tors. 10-12 og 13-15. Lukket fredag. [email protected] www.danskforfatterforening.dk Formand: Jo Hermann [email protected] Tlf. 2855 3895 Jurist: Anne Koldbæk [email protected] Kontortid: tirs.-tors.: 10-12 og 13-15 DOF (Dansk oversætterforbund) www.d-o-f.dk Morten Visby (fmd.) mortenvisby@ hotmail.com, Kim Lembek (næstfmd.), Juliane Wammen, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen, Susanne Bernstein, Rasmus Hastrup. Suppleanter: Birthe Lundsgaard og Marie Andersen. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen): Formand: Martine Noring www.illustratorgruppen.dk Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf. 3535 8611, [email protected] Bogholderi: Knud Finnerup [email protected] Seniorgruppen i DFF Formand: Henning Kirk, tlf. 4448 5380, e-mail: [email protected] Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Maria Ranjani Hughes, Mie Angelo og Heidi Bodin Haikugruppen Hanne Hansen, tlf. 3538 9531, [email protected] Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand: [email protected] Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf. tid: tors. 10-12 og 13-15 [email protected] FORFATTEREN·3·2014 19 N N bog poesibogen Holger Dahl er bror til den Henrik Dahl, som er interviewet på side otte i dette blad. Men det skyldes ikke nepotisme, at han optræder her på bagsiden. Holger Dahl er arkitekt og har skrevet den meget roste bog ’Kina – engang for et øjeblik siden’, som udkom på People’s Press i september 2013. Hvis du kunne være en fiktiv person, hvem ville du så være? Nornegæst (gammel vandringsmand og hovedperson i ’Olav Tryggvasons Saga’, red.), fordi han lever og rejser gennem spændende tidsaldre – eller Kaptajn Haddock. Han rejser også, og det elsker jeg. Kaptajn Haddock har så det ekstra plus, at han kan være en helt, selvom han både bander, ryger og drikker whisky. Til gengæld er det så måske lidt kedeligt at hænge ud med Tintin. Hvilken forfatter vil du allerhelst gå på bar med? Det må blive Tom Kristensen. Jeg har altid gerne villet spørge ham, om det er med vilje, at ’Angst’ så at sige er skrevet oven på ’Når jeg ser et rødt flag smælde’. HVIS det er det (med vilje altså), må man jo ændre hele tolkningen af digtets patos fra at være alvorlig til at være en slags ironi. Hmmmm??! Hvis Tom bliver fuld, vil han sikkert gerne fortælle sandheden. Du skal holde middag for fem forfattere, så I bliver seks inkl. dig selv. Hvem inviterer du? Bob Dylan, Jack Kerouac, Suzanne Brøgger, Virginia Woolf og Georg Brandes. Der er vildt, vildt sprog, rejser, erfaring, humor, improvisationsevne, musik. Hvad mere kan man ønske? Jeg bestiller catering, for jeg vil ikke gå glip af et sekund af den aften. Georg Brandes er med for at sætte det hele lidt i perspektiv. Hvilken bog er den sidste, du har købt? Det er en fagbog, ’Den ny bølge i dansk arkitektur’. Nødvendig, velskrevet − og fedt layout. Hvilken bog er den mest irriterende, du nogensinde har læst? Hvis en bog irriterer mig, holder jeg som regel op med at læse den, så det har jeg svært ved at sige. Hvilken bog skiller du dig aldrig af med? Jeg skiller mig aldrig af med bøger. Et stort problem, når man bor i et lille hus. Hvilken type bøger forstår du mindst? Jeg har det med bøger lidt, som Duke Ellington havde det med musik. Han sagde: “There are two kinds of music − good music and the other kind.” Alle slags bøger KAN være gode, men jeg kan konstatere, at jeg læser meget lidt inden for genrerne krimi og sci-fi. Krimier, fordi de er for begrænsede af deres plot, og sci-fi bøger, fordi de tværtimod er for åbne. Hvilken bog vil du forære væk? ’Kafka på Stranden’ af Murakami eller Michael Strunges ’Vi folder drømmens faner ud’. Jeg er en håbløs romantiker. Hvilken bog vil du anbefale alle at læse? Ulysses. Nye læsere kan begynde her. ·