Guide til sygefraværspolitik
Indledning
I denne guide kan I få hjælp til at udarbejde en sygefraværspolitik.
En sygefraværspolitik er en beskrivelse af, hvordan virksomheden håndterer
sygefravær. Den er derfor også virksomhedens mulighed for at sætte sygefravær på
dagsordenen og nedbringe sygefraværet på arbejdspladsen og en mulighed for at
skabe en fælles opfattelse af sygefravær hos medarbejdere og ledelse.
Det er frivilligt for en virksomhed at udarbejde en sygefraværspolitik.
Sådan laver I en sygefraværspolitik ................................................................................ 2
Eksempler på valg af mål ................................................................................................ 2
Hvilke mål har I for jeres sygefraværspolitik?
Eksempler på valg af indsatsområder ............................................................................. 3
Hvilke dele af sygefraværet vil I sætte ind over for?
Eksempler på valg af metoder ......................................................................................... 3
Hvilke metoder kan I anvende?
Eksempler på iværksættelse af tiltag .............................................................................. 4
Hvem har ansvaret for at gennemføre sygefraværspolitikken?
Eksempler på opfølgning ................................................................................................. 4
Hvilke metoder kan I anvende? Hvem har ansvaret for at gennemføre
sygefraværspolitikken? Hvordan følger I op på arbejdet med sygefraværet?
1
Sådan laver I en sygefraværspolitik
Nedenfor har vi samlet fem vigtige processer, som I med fordel kan gå igennem når I
skal lave en sygefraværspolitik. Under hvert af de fem trin kan I læse eksempler på
mål, indsatsområder, metoder, retningslinjer og opfølgning.
Sygefraværspolitikken bør behandles i et samarbejde mellem virksomhedens ledelse
og medarbejderne. Det kan fx være i samarbejdsudvalget og/eller
sikkerhedsorganisationen.
Når I har udarbejdet jeres sygefraværspolitik, er det vigtigt, at den er synlig for alle
ansatte og hurtig bliver præsenteret for nye ansatte.
Eksempler på valg af mål
1. Understøtte sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
2. Bidrage til øget tryghed og trivsel for den enkelte og arbejdspladsen som helhed
3. Skabe et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere om sygefravær og
arbejdsfastholdelse
4. Være en socialt ansvarlig arbejdsplads, der ønsker, at medarbejderne er raske og trives, og at
langtidssyge og udstødningstruede medarbejdere fastholdes på arbejdsmarkedet gennem
jobtilpasning, omplacering eller beskæftigelse på særlige vilkår
5. Fremme et positivt samarbejde om arbejdsfastholdelse mellem sygemeldte medarbejdere,
arbejdspladsen og øvrige relevante aktører
6. Øge den forebyggende arbejdsmiljøindsats
7. Bidrage til opsamling og formidling af erfaringer om mulige arbejdsmæssige årsager til
sygefravær og tilløb til sygefravær
8. Skabe åbenhed i forhold til fravær
9. Ansatte behandles ens i forhold til fravær
10. Mindske sygefraværet, så der skabes de bedst mulige arbejdsbetingelser for ansatte
11. Nedbringe virksomhedens udgifter i forbindelse med sygefravær (løn, vikardækning,
produktionstab, oplæring af nye medarbejdere mv.)
12. Skabe værdige og trygge rammer for et samtalesystem, der sikrer en tidlig opfølgning ved
sygdom
13. Andre mål
2
Eksempler på valg af indsatsområder
14. Langvarig sygdom
15. Hyppigt korttidssygefravær
16. Forbedring af arbejdsmiljøet
17. Sygefravær i forbindelse med graviditet
18. Fremme et positivt samarbejde om arbejdsfastholdelse mellem sygemeldte medarbejdere,
arbejdspladsen og øvrige relevante aktører
19. Øge den forebyggende arbejdsmiljøindsats
20. Fremme af trivsel på arbejdspladsen
21. Ledelsesmæssig træning og uddannelse
22. Familievenlighed/fleksibilitet på arbejdspladsen
23. Tilbud om støtte på arbejdspladsen
24. Andre indsatsområder
Eksempler på valg af metoder
25. Systematisk sygefraværsregistrering og -analyse med henblik på at skabe overblik over
sygefraværet
26. Systematisk arbejde med sygefraværet i forbindelse med arbejdspladsvurderingen (APV)
27. Systematiske sygefraværssamtaler med det formål at hjælpe den sygdomsramte ansatte med
at bevare en tilknytning til arbejdet eller vende tilbage til arbejdet - herunder at afdække
eventuelle sammenhænge mellem fraværet og arbejdsmiljøet
28. Aktiv kontakt til ansatte med gentagne og/eller langvarigt sygefravær
29. Anvendelse af delvise syge- og raskmeldinger
30. Tilpasning af arbejdet
31. Brug af rundbordsamtaler
32. Brug af ordninger om beskæftigelse på særlige vilkår
33. Systematisk inddragelse af sygefravær i lederudvikling
34. Andre metoder
3
Eksempler på iværksættelse af tiltag
35. Arbejdet med sygefravær skal ske i en atmosfære af dialog og gensidig tillid
36. Udvikling i sygefravær diskuteres regelmæssigt (minimum en gang årligt) i
samarbejdsudvalg, sikkerhedsorganisation og ledelsesgruppe
37. Ledelsen har hovedansvaret for at arbejde med nedbringelse af sygefraværet
38. Den enkelte chef udøver sit ansvar for arbejdet med at nedbringe sygefraværet i enheden
igennem den daglige ledelsesmæssige opbakning og opmærksomhed på eventuelle tegn på
mistrivsel eller dårligt arbejdsmiljø
39. Den enkelte chef har hovedansvaret for, at en sygefraværssamtale forløber i en åben,
fortrolig og konstruktiv dialog, som respekterer privatlivet og medarbejdernes eventuelle
udsatte position
40. Den enkelte ansatte indgår konstruktivt og åbent i sygefraværssamtalen om sygefraværets
relation til arbejdsforhold
41. Den enkelte chef er hovedansvarlig for, at der udformes en positiv, konsensuspræget og
konkret handlingsplan som afslutning på en sygefraværssamtale, og at handlingsplanen
effektueres og følges op
42. Den enkelte ansatte er ansvarlig for at deltage aktivt og konstruktivt i udarbejdelsen og
gennemførelsen af handlingsplanen
Eksempler på opfølgning
43. Hvordan følges der op på sygefraværstiltagene?
44. Hvornår vil tiltagene blive evalueret?
45. Hvem tager initiativ?
46. Hvem skal involveres i processen?
47. Hvordan bliver sygefraværspolitikken en del af dagligdagen på arbejdspladsen?
4