BØGER / BOOKS NY BOG OM Grønlands sæler Grønland havde en varmeperiode tilbage i 1920-1950erne, der lignede den igangværende varmeperiode, og måske er der nu flere sæler ved Grønland end på noget andet tidspunkt i historien. Tekst: greenland today. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid I en ny bog på engelsk, grønlandsk og dansk beskriver forsker Aqqalu Rosing-Asvid sælernes tilstand i havet omkring Grønland. Bogen er skrevet som en opgave for Grønlands Naturinstitut og udkommet med økonomisk støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Den giver et godt indblik i de forhold, der påvirker sælernes levevilkår, og forsker Aqqalu Rosing-Asvid, der er uddannet cand.scient. (M.Sc.) i biologi og har en Ph.d. fra det Naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet, kommer med mange spændende betragtninger i bogen. Fra bogens forord Sælerne har indtil for nylig spillet en betydelig rolle for overlevelsen af det grønlandske folk. De gav kød til gryderne, brændstof til lamperne og skind til klæder Grønlands sæler Grønlands sæler Aqqalu Rosing-Asvid 10 greenland today 11 2011 og var således rygraden i den daglige husholdning. Langsomt, men sikkert, har kølediske og moderne levevis dog mindsket deres betydning. Alligevel udgør de stadig erhvervsgrundlaget for mange mennesker, og faktisk er den grønlandske sælfangst større end nogensinde. Der fanges årligt ca. 150.000 sæler, og sælkød spises stadig af en stor del af befolkningen. For mange af de ca. 2.500 fuldtidsfangere udgør sælskind den vigtigste indtægtskilde, og ca. 55-75 mennesker har de sidste mange år været beskæftiget på garveriet Great Greenland. Dertil kommer, at mange arbejder med skind privat eller på mindre systuer. Konkurrerer med menneskene Sælerne er således stadig vigtige, men de har mistet deres fundamentale betydning i takt med, at fiskeriet og en række andre nye erhverv er blevet udviklet. Forholdet til sælerne har derfor også forandret sig. Århundreders rovdrift på sælernes ynglefelter er kommet under kontrol, og flere sælbestande er derfor vokset kraftigt de sidste årtier. Store mængder af sæler er dog ikke længere kun forbundet med velstand og fremgang. Sælerne bliver nu af mange fiskere betragtet som konkurrenter, og man søger derfor klar besked om deres antal, deres spisevaner og deres indflydelse på de fiskebestande, der nu udgør rygraden i Grønlands økonomi. Spørgsmålene er flere end svarene. De arktiske økosystemer er under stadig forandring. De voksende sælbestande er begyndt at ændre udbredelse og adfærd. Klimaet ændrer sig også, og dermed ændres faunaen i havet generelt. Det er således meget dynamiske økosystemer, som sælerne er en del af. En sæl er ikke bare en sæl Bogen er skrevet som en populærvidenskabelig fremstilling af emnet grønlandske sæler. Målet har været en bog, der kan bruges af de grønlandske uddannelsesinstitutioner samt have almen interesse for dem, som har generel interesse i Grønlands natur. Den beskriver nogle af sælernes fællestræk, men lægger især vægt på de specialiseringer, som har givet arterne hver deres særpræg og rolle i de store økosystemer. Mange mennesker opfatter sælen som en dyreart, men faktisk er det en fællesbetegnelse for en gruppe af dyr med ca. 38 nulevende arter. Der er derfor rig lejlighed til at nuancere sin opfattelse af, hvad sæler er for nogle størrelser. Det giver bogen et indblik i, når det gælder de grønlandske sælarter. Bogen gennemgår sælernes evolutionære udvikling og deres tilpasninger Ung klapmyds i gang med sin første fældning og hårskifte. A young hooded seal shedding his first coat. til et liv i havet. Desuden er der en grundig beskrivelse af de enkelte arter og deres årscyklus. Sælernes rolle i økosystemerne beskrives, og det diskuteres, hvilke faktorer der har indflydelse på sælbestandene. Mange påvirkninger Mængden af føde i havet er vigtig for sælbestandenes udvikling, ligesom både menneskets fangst og fiskeri, isbjørnenes vilkår og dermed andel af sælfangsten, sygdomme og klimaændringer spiller en rolle. De mange faktorer, der påvirker de økosystemer, som sælerne er en del af, gør det meget svært at isolere betydningen af en enkelt faktor som eksempelvis klimaet. Grønland havde en varmeperiode tilbage i 19201950erne, som på mange måder lignede den igangværende varmeperiode. Alligevel har sælbestandene i nogle områder reageret anderledes nu end dengang, fordi andre forhold har ændret sig. Økologi er styret af så mange påvirkninger, at det er forbundet med stor usikkerhed at spå om sælbestandens udvikling i fremtiden. Spændende viden Når man har læst bogen, ved man, at klapmydser kan dykke helt ned til 1500 meter og være neddykkede i en time, og at en gennemsnit-sæl spiser ca. 1 ton fisk om året. Sælernes forbrug bliver dermed mange gange større end fiskernes fangst. Antallet af grønlandssæler i den bestand, der lever imellem Grønland og Canada, er vokset fra ca. 1,8 millioner i begyndelsen af 1970’erne til nu at være ca. 7-8 millioner sæler, der årligt føder mere end 1 million unger. Den spættede sæl er den eneste af de grønlandske sælarter, der er gået tilbage i antal. Den blev derfor pr. 1. december 2010 totalfredet i Grønland sammen med grå- sælen, som i 2009 for første gang med sikkerhed blev set i Grønland. Naturen styrer selv Økologi fylder en del i bogen. Forsker Aqqalu Rosing-Asvid forsøger dog at være ydmyg overfor emnet ved blot at give eksempler på sammenhænge, han har konstateret, og han kommer ikke med en dyster spådom om fremtiden. Generelt konstaterer forskeren, at det går godt for Grønlands sæler. Det samlede antal af sæler ved Grønland er sandsynligvis mere end fordoblet over de sidste tre årtier, og måske er der nu flere sæler ved Grønland end på noget andet tidspunkt i historisk tid. Flere arter af de store bardehvaler er dog også ved at komme sig efter den store nedslagtning i hvalfanger-tiden, og økosystemerne gennemgår derfor stadig en meget dynamisk udvikling. Hvor mange sæler, der vil være i fremtiden, er det derfor svært for forskeren at spå om, men hvor dette tidligere først og fremmest var styret af fangsttrykket, er det nu først og fremmest styret af naturlige kræfter og balancer i økosystemet. 11 2011 greenland today 11