1. No category

Reception for den afgåede formand
– og velkommen til den nye
Omkring 100 mennesker var mødt op den 4. juni i Middelfart for at markere afslutningen på Ebbe Lilliendals 14
år som landsformand for Dansk Friskoleforening. Ud over
den netop konstituerede nye formand, Peter Bendix Pedersen og hovedpersonen selv var der taler af kommunikationsmedarbejder Maren Skotte, formand for Lilleskolerne Søren Hansen, skoleleder ved Åbenrå Friskole Werner Sternberg, formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe
Rostrup, formand for Efterskoleforeningen Troels Borring
og af Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening.
Her bringes et uddrag af den nye formand Peter Bendix
Pedersens tale til den afgåede landsformand, og Lilliendals opsumering af de 14 år som foreningens landsformand.
Peter Bendix Pedersen takker på Dansk Friskoleforenings
vegne for den afgåede landsformands indsats.
Peter Bendix Pedersens tale
til Ebbe Lilliendal ved receptionen
Ebbe Lilliendals tilbageblik
på 14 år på formandsposten (uddrag)
(uddrag)
Det er ikke for meget at kalde dig en dygtig politisk
håndværker, der lytter, støtter op, går i dialog og
viser opmærksomhed for sagen.
Du er eminent til at skabe netværk, er taktisk og
strategisk og har meget solide relationer til rigtig
mange mennesker – i foreningen, i skoleverdenen, i
medieverdenen, blandt politikere, embedsmænd.
I din tid har du formået i to omgange at gøre
Dansk Friskoleforening klar til en ny gryende fremtid
– først med sammenlægningen til én landsforening
og nu igennem de sidste par år med rigtig meget fokus på at skabe Dansk Friskoleforening version 2.0.
Og du har derfor stor andel og fortjeneste i, at foreningen netop nu er en godt gearet organisation, der
sprudler af engagement, vilje og mod. En organisation, der kender sin historie og rod, og derfor også er
klar til den nye gryende fremtid uden dig for bordenden. Kun ægte ildsjæle får øje for det nye og nødvendige igen og igen.
TAK for din store indsats for Dansk Friskoleforening og alle friskolerne rundt om i landet. Tak for
samarbejde og samvær.
Hovedstyrelsen, de ansatte og hele foreningen vil
gerne sige stor og hjertelig tak for din formidable indsats. Tak for dit engagement og deltagelse, nærvær
og fremsynethed.
Vi ses derude i friskolen!
Jeg har været med i 14-15 fantastiske år sammen med jer
om den fælles udfordring og kamp for vores friskoler. Jeg
er hver dag stået op til det, jeg brænder for, nemlig at skabe så gode skoler, som overhovedet muligt for vores børn.
Ikke standardskoler, men skoler, der har barnet i centrum,
samtidig med at fællesskabet er den bærende kraft.
Der har været en lang kæde af udfordringer, når en stor
del af det uddannelsespolitiske arbejde har bestået i at forklare politikerne på Christiansborg, hvad konsekvenserne
var af de ting, de var i gang med, og det, de var ved at beslutte. Det har også været en utroligt spændende opgave
at sidde sammen med dem.
Det har ændret sig rigtig meget i de 14 år, jeg har arbejdet derinde, for der bliver skiftet ud stort set hele tiden på
posterne som uddannelsespolitisk ordfører, og hver ny
generation skal lige føres ind i, hvad det her er for en verden. Heldigvis er der også nogen af dem, der har haft noget viden med sig. Det har ændret sig fra, at det var nogen
med nogle holdninger til nogen, der nu sidder med enkeltsager, de kaster sig over. Det er det billede, I kommer
til at arbejde med.
Så har der jo også været en række undervisningsministre. Jeg har faktisk slidt 5½ undervisningsministre op. Jeg
startede med Margrethe Vestager tilbage i 2000. Hun havde et godt personligt kendskab til friskolerne, men det var
ikke altid, det kunne ses af de beslutninger, hun var med
til at føre ud i livet. Hun blev så afløst af Ulla Tørnæs, som
i den grad satte sin egen dagsorden både med hensyn til
12 Friskolebladet 6, 19. juni 2014
Det var ikke taler det hele. Hans Henrik Pedersen gav “Vem
kan segla forutan vind?” på “minisaxofon”, xaphoon.
Ebbe Lilliendal under hans afsluttende tale med politisk
tilbageblik på de forløbne år.
Referat: Claudi Clausen.
tolkningen af PISA, før nogen andre overhovedet havde
tolket på den, og hun var overbevist om, at der skulle
være test i skolerne. Men jeg husker alligevel en ting i
samarbejdet med Ulla Tørnæs. Det var, da hun skulle mødes med os i Dalby til 150-årsjubilæet i 2002. Der havde
kørt et forløb op mod den her store fest, vi skulle have,
hvor de var ved at stramme skruen rigtig, rigtig meget overfor friskolerne, men aftenen før fik vi at vide, at de havde
løsnet alligevel. Om det var, fordi hun ikke turde stille sig
op over for så mange friskolefolk på den baggrund, ved
jeg ikke. Det lykkedes i hvert fald at få os friholdt lidt fra
det med, at vi blev lagt så tæt ind til folkeskolen.
Så kom Bertel Haarder i fem år fra 2005 til 2010, en meget spændende minister at arbejde sammen med. Det var
ikke altid, fordi vi lige vidste, hvad han havde gang i, Han
kendte dog de frie skoler. Han ringede rigtig mange gange
og var meget let at komme i kontakt med. Han kunne ringe og sige: ”Nu tænker jeg på det her, hvad siger du?”
Efter ham, kom der to ekstremt hurtige ministre. Det var
Tina Nedergaard og Troels Lund Poulsen, og nu må det ikke misforståes, det, jeg nu siger. Men det var godt, det kun
var kort tid. De kostede os faktisk rigtig mange penge.
Ulla Tørnæs gennemførte Genopretningspakken med
nedskæringerne af koblingsprocenten. Troels Lund Poulsen lovede os, at det ville han gøre noget ved. Han kunne
godt se, det var alt for hårdt, nu skulle vi have en analyse
af det her – og så udskrev de valg få dage efter. Så var det
glemt, at han havde lovet os noget som helst. Det er der
så heller ikke nogen, der har husket siden.
Christine Antorini, hun er en minister, vi egentlig kan
være tilfreds med. Hun har i mange år forud været med
som uddannelsespolitisk ordfører, og det har hun egentlig gjort meget godt. Jeg har ikke altid været enig med
hende, men man kan høre, at hun ved, hvad det egentlig
drejer sig om. Hun har sat sig ind i sagerne, så kan man
være enig eller uenig, men indtil vi får 90 mandater derinde, så må vi acceptere, at sådan er det.
At vi har fået samlet de tre afdelingsstyrelser og slanket hovedstyrelsen har været med til at geare os til det
politiske landskab, vi har i dag. Det tror jeg, var rigtig
godt. Så har vi også fået de nye fantastiske rammer på
Kalundgaard og har fået gennemført det generationsskifte, som vi alle vidste, var på vej på kontoret
Nu er jeg lige nødt til at læse det her op:
"Jeg opstiller til hovedstyrelsen, for jeg synes, det lyder
som en god og spændende opgave at være med i Dansk
Friskoleforenings arbejde. Jeg vil bringe mine erfaringer
fra den praktiske skolehverdag, fra samarbejdet med forældre og børn og mit ledelsesarbejde fra forenings/organisationsarbejde med ind i hovedstyrelsen og på
den måde være med til at arbejde for den videre udvikling af de frie skolers ideer.”
Det var en kandidat til vores hovedstyrelse, der skrev
det, dengang han stillede op første gang i 2009. Det var,
hvad han præsenterede sig med. Det kan styrelsen nu
holde Peter op på. Jeg er glad for at kunne give depechen videre.
Spillepladen er nu lagt ud, men det er fuldstændig op
til jer at vælge den vej, I skal gå nu. Pladen ligger der,
men det er jer, der skal navigere rundt på den.
Friskolebladet 6, 19. juni 2014
13