BestyrelsesNyt nr. 9 - 2015

Side 104.11.15Nr. 9
Indhold
•
•
•
•
•
•
•
•
Opfordring: Lav larm. Nu
Jeppe Søe: Vi er mange
Åben Skole
FN´s Børnekonvention
Kort Nyt
Landsmøde 2016
Nyheder fra foreningen
Kalender
Opfordring: Lav larm. Nu
Finanslovsforslaget har store konsekvenser for friskolerne, så der er
god grund til at råbe vagt i gevær og få politisk opmærksomhed også lokalt.
Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening
Finanslovsforslaget er for længst fremsat, så nu resterer den meget spændende sidste fase, hvor partierne skal forhandle sig til rette. Der er stor sandsynlighed for, at det i år bliver en blå finanslov.
Friskolerne bliver ramt af besparelser i finanslovsforslaget svarende til 1.250 kr. pr. elev - i alt 137
mio. kr. Besparelsen er en konsekvens af den lockout, som folkeskolerne var ramt af i 2013. Friskolernes statstilskud
beregnes nemlig på baggrund af udgifterne i de offentlige skoler tre år
tidligere.
Lokale initiativer styrker sagen
Det er meget glædeligt, at flere friskoler rundt om i landet har taget
initiativ til at sammenkalde til stormøder, hvor lokale politikere kommunale som folketingspolitikere - er blevet inviteret til at drøfte
de konkrete konsekvenser for friskolerne.
I Ringkøbing-Skjern-området holdt 11 friskoler et debatmøde den 13.
oktober. Selvom det var et hastemøde og midt i efterårsferien, troppede tre byrådsmedlemmer og 16 friskolefolk op. Mødet gav anledning
til en del opmærksomhed, navnlig blandt de lokale. Hastemødet blev
begrundet med, at man ønskede at råbe politikerne op inden den 22.
oktober, hvor folketinget førstebehandlede finanslovsforslaget. Se video med Kirsten Ingelund Mark Thomsen, forældre på Velling Friskole, fortælle om hvordan de tog dette initiativ.
Fra Skovlund Friskole har undervisningsminister Ellen Trane Nørby
modtaget en mail fra skoleleder Jette Bech Mathiesen, som udover
problemerne med den nedsatte koblingsprocent, også tager fat i konsekvenserne af dispositionsbegrænsningen på 1 % som blev meldt ud
først på sommeren.
I Nordjylland har en række friskoler indkaldt til stormøde den 16.
november, hvor politikere, skolefolk og Dansk Friskoleforening er inviteret.
Side 204.11.15Nr. 9
I dagbladene er der dagligt artikler om de udfordringer, finanslovsforslaget for 2016 sender videre til
skolerne. Artiklerne kommer tilsyneladende fra en stadigt bredere kreds af skoler, og på det seneste
også fra folketingsmedlemmer.
De mange reaktioner fra friskoler, som vi ser i medierne, viser, at situationen er alvorlig. Men de viser
også, at det nytter, at skolerne ytrer sig i debatten. Der er politikere, der gerne vil os – og selvom de
måske ikke selv sidder helt i magtens centrum, når der forhandles finanslov, så har det betydning, at
bakke disse politikere op, når de sidste brikker skal falde på plads.
Liberal Alliance kan vise sig at blive en afgørende vigtig ambassadør for friskolernes statstilskud, idet
partiet har fremført, at de ønsker koblingsprocenten sat helt op til 80%, og at de vil tage dette med til
forhandlingsbordet. Partiet er særligt optaget af, hvordan man undgår at forhindre civilsamfundets
muligheder for at agere frit.
I Dansk Friskoleforening dyrker vi de politiske forbindelser, holder møder og er i løbende kontakt med
relevante folketingspolitikere. Men, der er ingen tvivl om, at effekten er størst, når vi samarbejder om
opgaven med at informere om lovforslagets indvirkning på skolerne. Det skaber et pres på folketingspolitikerne, når de respektive partiers baglande også er klædt godt på, og når konsekvenserne bliver
gjort meget håndgribelige på det lokale plan.
Derfor opfordrer jeg friskoler, lilleskoler og private grundskoler til at tage initiativ til politiske møder
nu - inden finansloven forhandles endeligt. Det ventes at ske i december.
Jeg deltager gerne i lokale møder, så send mig en besked, hvis din skole planlægger et politisk møde:
[email protected], 40422027.
Side 304.11.15Nr. 9
Jeppe Søe: Vi er mange tilsammen. Lad os larme noget mere
Jeppe Søe er journalist, foredragsholder, tidligere friskoleelev og tydelig i spyttet.
Jeppe Søe opfordrer friskolerne til at smide pænheden og lave mere larm i lyset af det fremlagte
finanslovsforslag. »Vi er jo rigtigt mange tilsammen. Vi kan skale et pres, der kan mærkes. Og der er jo
ofte tale om kreative mennesker, som kan en masse. Men friskolerne må ikke tro, at det er en opgave
friskoleforeningen kan løfte alene. En forening kan skabe rammerne - men det er os, der skal udfylde
den«, siger Jeppe Søe i et interview.
Se interview med Jeppe Søe
Nyhedsbarometret
Friskoler presset på økonomien, Herning Folkeblad, 22. oktober 2015
Friskoler blæser til kamp, TV MidtVest, 13. oktober 2015
10 lokale friskoler i fælles front mod finanslovsforslag, Dagbladet Ringkøbing Skjern, 13. oktober 2015
Lokale friskoler slår alarm over finanslovsforslag, Dagbladet Ringkøbing Skjern, 12. oktober 2015
Side 404.11.15Nr. 9
220 skoler holder Åben Skole 2015
Torsdag den 5. november kan man besøge den danske grundskole, når den landsdækkende åbent-husdag løber af stabelen.
I år er 220 skoler tilmeldt. Antallet af medvirkende folkeskoler er fordoblet, idet der nu er 44
folkeskoler, som er med i initiativet. Det skyldes ikke mindst, at Middelfart og Assens Kommuner er
blevet pilotkommuner i projektet.
Fejring af grundskolen
Åben Skole er en fælles fejring af den danske grundskole, hvor alle nysgerrige får mulighed for at
besøge de lokale skoler - og skolerne får mulighed for at præsentere sig.
Åben Skole arrangeres af Dansk Friskoleforening samt Skole og Forældre og en række pilotkommuner:
Middelfart, Assens, Ringsted, Slagelse og København.
Få inspiration på facebook
Facebooksiden: www.facebook.com/aabenskole/ - flyder i disse dage over med inspiration til,
hvordan man holder en Åben Skole-dag.
Husk at lægge billeder og video på på facebook, så vi i fællesskab rigtigt kan vise de mange lokale
Åben Skole-arrangementer.
Side 504.11.15Nr. 9
Efterlever skolerne FN’s børnekonvention?
Før sommerferien blev der udsendt to vejledninger, der sætter fokus på, hvordan elever kan inddrages
i beslutningerne, inden eleven evt. udmeldes af skolen.
Nu planlægger Undervisningsministeriet en undersøgelse, der skal belyse, hvordan de frie grundskoler lever op til de krav og standarder, der beskrives i de to vejledninger:
• At lytte og inddrage
• Jeg har ret til at blive lyttet til
Frie grundskoler skal – naturligvis – respektere barnets rettigheder i situationer, hvor skolen ønsker
at udskrive eleven af skolen. For eksempel på grund af problemer med skolepengebetalingen, med elevens adfærd eller i samarbejdet mellem skolen og hjemmet.
Ifølge FN konventionen fra 1989 om Barnets Rettigheder, har et barn ret til at give udtryk for sine
synspunkter, og krav på at dets synspunkter indgår i overvejelserne om beslutninger som vedrører
barnet. Eleven har med andre ord krav på at blive hørt – og skolen har pligt til at tage barnets synspunkter med i sit beslutningsgrundlag.
Ministeriets undersøgelse, som efter planen skal udføres af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), vil
blandt andet indeholde en spørgeskemaundersøgelse, som skolerne vil blive opfordret til at deltage
i. Sigtet med undersøgelsen er, at tilvejebringe viden om, hvordan skolerne håndterer tvangsmæssige
udskrivninger, herunder navnlig hvordan skolerne lever op til kravet om at høre eleven.
Vejledningerne kan blandt bruges til at tjekke om skolens egne politikker og procedurer på området
er i overensstemmelse med barnets rettigheder. De nævnte vejledninger er udarbejdet af Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestilling i et samarbejde med Danske Skoleelever og skoleforeningerne,
heriblandt Dansk Friskoleforening.
Side 604.11.15Nr. 9
Kort nyt
Trivsel i skolen - skal det måles?
I folkeskolen stilles der krav om at trivslen blandt skolens elever
måles. I den anledning har Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestilling, udstedt en bekendtgørelse om måling af elevernes
trivsel i folkeskolen. Bekendtgørelsen indeholder bilag med de
spørgsmål eleverne stilles i digitale spørgeskemaer.
Frie grundskoler er ikke omfattet af kravet om en årlig måling af
elevernes trivsel. Men bekendtgørelsen kan måske alligevel give
inspiration til skolens arbejde med elevernes trivsel på skolen.
Link til bekendtgørelse
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174664
Forslag om filialskoler på 27 småøer
Dansk Friskoleforening har afgivet høringssvar på det fremsatte
forslag om at forbedre rammerne for at oprette skoletilbud på
de 27 navngivne småøer. Læs høringssvaret, hvori foreningen
tilkendegiver, at vi er tilfredse med de nye forbedrede muligheder, men også peger på en række områder, der med fordel kunne
justeres. Bl.a. er det problematisk, at ø-skolens elevtal ikke tæller
med i skolens samlede elevtal. Desuden er ø-skolen afhængig af
den stedlige kommunes godkendelse, hvilket også kan være uhensigtsmæssigt i forhold til de overordnede intentioner bag lovforslaget.
Læs Dansk Friskoleforenings høringssvar
Side 704.11.15Nr. 9
Der er lang tid til landsmøde 2016
- men sæt kryds nu!
Dansk Friskoleforening har en solid tradition for at samle forældre, lærere, ansatte, skoleledere og
skolekredsmedlemmer til landsmøde.
Landsmødet er rammen om foreningens årlige generalforsamling, men mødet er også tilsat musik, foredrag,
inspiration og masser af muligheder for at danne netværk med andre frie skolefolk.
Alle skoler modtager invitationer til landsmødet efter nytår, men det er en god idé at sætte kryds i kalenderen
allerede nu.
Landsmøde 2016: 30. april - 1. maj på Comwell Kolding.
Alle medlemmer kan deltage (forældre, ansatte og skolekredsmedlemmer).
Side 804.11.15Nr. 9
Lad agenten arbejde for dig!
Med nyhedsagenten på www.friskoler.dk får du en email direkte
i din indbakke, hver gang der er nyt om fx kommende kurser, administrative og politiske nyheder. Du tilmelder dig vores nyhedsbreve OG nyhedsagent på www.friskoler.dk.
Følg med på facebook
4 vigtige sider
1. Dansk
Friskoleforening
2. De frie
Grundskoler
3. Kurser
4. Åben Skole
Side 9 BestyrelsesNyt nr. 9
Kalender
»Evaluering §1b«
17.-18. november
Severin, Middelfart
»Lønkursus - 2 dage«
23.+30. november/25.11.+2. December
Skive/Haslev
»Powerkursus: Klasseledelse«
2. December
Friskolernes Hus, Middelfart
»Re-certificering«
3. December
DGI-byen, København
»Class- & Teambuilding«
18. Januar 2016
Friskolernes Hus, Middelfart
»Friskolernes Læsevejlederkursus modul I«
11.-13. Januar 2016
Thaisen Hus, Ringe
»Ledelse af fri skole«
20.-22. Januar 2016
Nørgaards Højskole
»Ledertræf 2016«
3.-4. marts 2016
Sørup Herregård
Tre faste
nyhedsbreve
• SkoleNyt udkommer
hver anden onsdag
• BestyrelsesNyt
udkommer 1. onsdag i
hver måned.
• Den frie Skole
udkommer hver
anden måned.
Redaktion
Maren Skotte
Kontakt vedrørende
nyhedsbreve
[email protected]
Dansk Friskoleforening
Friskolernes Hus
Middelfartvej 77, Båring
5466 Asperup
www.friskoler.dk
62 61 30 13