Helligtrekongers søndag 4. januar 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: "Vi har og en ledestjerne" Salmer: 136, 362, 101; 137, 138 Evangelium: Matt. 2,1-12 Nu er julen ved at være overstået for denne gang. Vi er kommet ind i et nyt år, og i overmorgen er det helligtrekongers dag. Derfor fejrer vi i dag helligtrekongers søndag, og vi synger med glæde den smukke julesalme af Grundtvig "Dejlig er den himmel blå". Fortællingen om de vise mænd fra Østen kan lære os mange ting. Den viser os at Gud kan tiltrække mennesker fra en anden kultur. Fordi de vise mænd fulgte den åbenbaring de fik, så fandt de frem til verdens frelser, som var født i stalden i Betlehem julenat. Ganske vist kendte de vise mænd fra østerland ikke til jødernes hellige skrifter. Så derfor drog de selvfølgelig op til landets hovedstad Jerusalem og spurgte oppe på kongeslottet efter den nyfødte konge. Ud fra profetien i Mikas Bog fandt de ud af at de skulle lidt sydpå til den lille by Betlehem, hvor kong David stammede fra. Dér fandt de det lille barn de søgte. De blev meget glade. De tilbad barnet og gav det gaver. 1 Helligtrekongers søndag 4. januar 2015 En britisk astronom har i en afhandling om Betlehemsstjernen gjort rede for en teori om at Jesus formentlig er født 7 år før vores tidsregning. For netop i det år stod planeterne Saturn og Jupiter sådan frem på himlen, at de hele tre gange i løbet af 6 måneder stod så tæt sammen, at de så ud som ét eneste, strålende lys på himlen. Det kaldes en konjunktion, når to planeter på den måde tilsyneladende smelter sammen. Og det var allerede forudsagt i datidens Babylonien. De babyloniske astrologer ventede altså den konjunktion. Men hvad kommer det så jødernes konge ved? I gamle dage regnede man Saturn for at være jødefolkets beskyttende planet, og Jupiter symboliserede noget kongeligt og lykkeligt. Når Saturn og Jupiter mødtes, måtte det derfor tolkes som et varsel om en lykkelig begivenhed i det jødiske kongehus. Oven i købet optrådte konjunktionen i stjernebilledet Fiskene, der havde astrologisk tilknytning netop til det jødiske folk. De vise mænd fandt frem til Jesus, fordi de fulgte den stjerne som de havde set. Grundtvig skriver i sin salme at vi også har en ledestjerne, som vil lede os hen til Jesus. Den ledestjerne er Guds ord, som vi har i Bibelen. Vi er bedre stillet end de vise mænd, fordi vi har alle de hellige skrifter, både i det Gamle og i det Nye Testamente, samlet i vores bibel. Vi har en utrolig skat gemt i Bibelen. Det gælder blot om at lukke den op og lære at sætte pris på den. I mere end 200 år har Det Danske Bibelselskab arbejdet ivrigt for at udbrede Bibelen til det danske folk. Målet er ikke alene at udbrede Bibelen, men også at få folk til at læse den. For at opnå dette mål, har selskabet igennem mange år udarbejdet en bibellæseplan, som man kan tage gratis i kirkens våbenhus. Bibellæseplanen for i år tager udgangspunkt i modsætninger - for eksempel Gud/menneske, liv/død, kærlighed/had og velsignelse/forbandelse. Ved hjælp af denne bibellæseplan - eller en anden plan - kan man få orden på sin bibellæsning. På den måde kan man få sin åndelige føde hver dag. Almindelig mad skal vi jo nok sørge for at få, fordi vi med jævne mellemrum bliver sultne. Men det kan lettere komme til at knibe med at huske at få den åndelige mad der styrker vores åndelige liv. Det var det Jesus måtte belære Djævelen om ude i ørkenen, at "mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord som udgår af Guds mund." (Matt. 4,4) Guds ord er en lygte for vores fod og et lys på vor sti, som det hedder i en salme i det Gamle Testamente (Sl. 119,105). Ved hjælp af Bibelens ord kan vi få lys over vores liv. Vi kan få vejledning til at foretage de rette valg. Vi kan få hjælp til i hverdagen at gå den rigtige vej, og hjælp til at leve livet i overensstemmelse med Guds vilje. 2 Helligtrekongers søndag 4. januar 2015 Den bedste hjælp vi får af Guds ord i Bibelen er at det fører os hen til Kristus. Hos ham har vi alt hvad vi har brug for. Han er vores kære bror og frelser. Han fik jo netop navnet Jesus, fordi han skulle være en frelser for alle folkeslag. Hans andet navn er lige så vidunderligt, Immanuel, Gud med os. Jesus er den levende garanti for at Gud er med os alle dage. I Jesu navn er Gud os nådig og barmhjertig. I Jesu navn har vi vore synders forladelse, tilgivelse for alt hvad vi har gjort forkert. Når Ordets stjerne leder os hen til Jesus, da må vi prise ham i kor med alle andre troende, både sammen med dem der endnu lever her på jorden, og sammen med dem der er gået forud, hjem til Himlens herlighed. Dér hvor de nu står foran Guds trone og med høj røst priser Jesus for hans store, selvopofrende kærlighed: "Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris." (Åb. 5,12) Jesus er enestående, fordi han på samme tid er Gud og menneske. Vi kan have fællesskab med ham, fordi han er som en af os, et menneske af kød og blod, en som har været fristet i alle ting. Han kender os helt igennem, og han har medlidenhed med os. Vi kan uden tøven, og med stor frimodighed, komme til ham, nøjagtig sådan som vi er. Vi kan takke ham og bede ham om hjælp med det som er svært for os. Vi har jo alle, hver især, vore vanskeligheder, som der måske ikke engang er nogen andre der kender til. Men han kender til det, og han tager sig af det. Jesus er ikke længere kun et barn, sådan som vi hører om ham til jul. Han er voksen, og han sidder nu som vores talsmand ved Guds højre side. Han er vores kære storebror, der er hjemme hos sin himmelske far. Og dér går han i forbøn for os. Han minder hele tiden Gud om hvem han er for os: at han er et sonoffer for vore synder. Han sidder dér med bare hænder og med bare fødder, så alle og enhver kan se hvad vor frelse kostede ham. Naglemærkerne er ikke til at tage fejl af. De er et synligt og usvigeligt tegn på at intet som helst i hele verden kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. Når vi for alvor får øjnene op for hvem han er, da kan vi ikke andet end glæde os meget og tilbede ham lige som de vise mænd vi hører om i dag. Lige som dem vil vi også gerne takke ham og give ham gaver. Men hvad skal vi give ham? Hvad skal man give ham der har alt? De vise mænd gav Jesus-barnet de gaver de havde haft med hjemmefra: guld, røgelse og myrra. De tre gaver var symboler på kongeværdighed, præsteværdighed 3 Helligtrekongers søndag 4. januar 2015 og lidelse. Guld er det mest værdifulde metal og derfor en gave der er en konge værdig. Røgelse er det som præsten skal bære frem for Gud. Myrraen viser hen til Jesu lidelse på korset, idet myrra i oldtiden var kendt som et smertestillende middel. Alle tre gaver var tegn på hvad det lille barn skulle blive til. Guldet var et tegn på at det lille Jesus-barn skulle få al magten i himlen og på jorden og kaldes herrernes herre og kongernes konge. Røgelsen var et tegn på at han skulle blive den store ypperstepræst, præsten over alle præster, og at han som den sidste i rækken af ypperstepræster, skulle bringe et offer til soning for menneskers synd. Han skulle bringe det sidste og endegyldige offer, sig selv. At bringe sig selv var samtidig et udtryk for den største og mest fuldkomne kærlighed man kunne forestille sig, sådan som Jesus selv sagde til apostlene skærtorsdag aften: "Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner." (Joh. 15,13) Myrraen pegede på at Jesus skulle blive en lidelsernes mand, en der skulle lide ondt for andres skyld. Det var jo det der var forudsagt af profeten Esajas: "det var vore lidelser han bar; og vi regnede ham for en der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt." (Es. 53,4-5) Hvad skal vi give ham for at vise vor store taknemlighed? Jeg kan ikke andet end tænke på Kingos morgensalme "Vågn op og slå på dine strenge", hvor Kingo siger det sådan: "Jeg har ej andet dig at give end kun min blotte hjerte-tak, al anden gerning her i live, den er at yde alt for lak". Vi kan ikke give ham andet end vort hjertes dybtfølte tak. Vi kan kun give ham os selv. Som det også hedder i en åndelig sang: Hvad skal jeg give min frelser? Hvad skal jeg gøre for ham? Røgelse, myrra, juveler ej kan forslå til Guds Lam. Jesus, mig selv jeg dig bringer, lægger mig ned for din fod, at du mig evigt skal eje, jeg er jo købt med dit blod. (Sange og salmer 651,1) Amen. 4