1. No category

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx
14-05-2015
side 1
Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.
Tekst. Mark. 16,14-20.
”Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! ”
Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet.
Så kan præsten prædike hvad han vil, og menigheden gøre som
de selv vil, for det går jo ikke så galt som præsten prædiker.
Men det kunne måske også betyde at menigheden hørte efter,
så det ikke gik så galt som præsten prædikede.
Lidt humør gør livet lettere.
Skal man høre efter hvad præsten prædiker?
Jo, - men da ikke ukritisk.
At høre med et kritisk øre er den arv vi har fået med os som
lutherske kristne. Det er en arv fra reformationen, men det er
også en arv fra Oldkirken.
At høre, men også selv se efter om det der siges, også passer
med skriftens ord.
Det fortælles i Apostlenes Gerninger at Paulus og Silas kom til
byen Berøa i det nuværende Tyrkiet.
Paulus og Silas forkyndte for jøderne der, og blev taget godt
imod. Og så står der om jøderne i Berøa. De modtog ordet med
megen velvilje og granskede dagligt Skrifterne for at se, om det
forholdt sig sådan.
De lyttede, men undersøgte selv om det forholdt sig som Paulus
prædikede. De lyttede kritisk.
Martin Luther voksede op i en tid hvor Bibelen ikke var
tilgængelig på andre sprog end latin og græsk. Kun de
veluddannede og de som havde adgang til de bibelske
håndskrifter kunne selv læse hvad der stod.
Det kunne Luther, som blev professor i teologi.
Da Luther selv læste fandt han at datidens kirke havde en
forkyndelse og en praksis som ikke stemte med det skrevne ord
i Det Nye Testamente.
1
Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx
14-05-2015
side 2
Særlig var det afladshandelen han reagerede stærkt imod. Og
han reagerede også mod at Kirken havde stillet sig som en
mellemmand mellem Gud og menneske. Det Luther selv kunne
læse var, at det er Kristus som er menneskets frelser, og at ingen
skal stille sig mellem det enkelte menneske og Kristus.
Den kristne tro er troen på Kristus, ikke på kirken.
Dette sagde Luther i 3 følgende sætninger om den kristne tro.
Frelsen er ved troen alene, ved Kristus alene og ved skriften
alene.
Bibelen var dengang ikke tilgængelig for almindelige
mennesker.
Men som en følge af reformationen, Luthers indsats, og
bogtrykkerkunstens opfindelse, så blev det nu muligt at trykke
Bibler og det blev gjort på tysk først i 1534, og siden fulgte
mange oversættelser af Bibelen, til svensk i 1541 og til dansk i
1550.
I dag er hele Bibelen oversat til 451 sprog og dele af Bibelen
oversat til 2479 sprog. Billedet på skærmen viser hvordan
Bibelen på Nepalesisk blev modtaget.
Den bærende motivation for dette oversættelsesarbejde er
ideen om, at hvert menneske skal have mulighed for selv at
kunne læse Bibelen på sit modersmål. Vi regner det for en
selvfølge, men det var det ikke dengang.
Bibelen på modersmålet.
For at sige det enkelt. Gud snakker ikke kun hebræisk, græsk
og latin. Pinsens sprogunder hvor alle kunne høre på sit eget
modersmål, bryder med tanken om ét helligt sprog, for Guds
ånd taler på det sprog som er menneskets modersmål.
Guds sprog er modersmålet.
Hvilket sprog det end måtte være.
Bibelen er derfor blevet oversat, og kan oversættes uden at
miste sit budskab til mennesker. Og måske er den anerkendelse
2
Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx
14-05-2015
side 3
af menneskers lighed og ligeværd, det første budskab i Guds
tiltale. Man anerkender hinanden, når man mødes på samme
sprog. At tale samme sprog er at møde hinanden som
mennesker.
Det var apostlenes måde at forkynde på, på et sprog som
modtageren kendte. Og Jesu egen måde at færdes mellem
mennesker på var kendetegnet af samme holdning. At møde
mennesker i deres hverdag på det sprog de kendte. Ansigt til
ansigt, i øjenkontakt.
Jesu forkyndelse blev klædt i menneskesprog, og Jesu lignelser
viser dette så tydeligt. Guds ord blev klædt i situationer fra
menneskelivet og menneskets verden. Guds ord blev klædt på i
menneskedragt.
Guds ord på modersmålet.
Som Jesus blev menneske af kød og blod, blev Guds ord talt på
modersmålet. Først var det aramæisk og hebræisk, siden kom
græsk til. Men så skal vi helt frem til reformationen før at denne
holdning til oversættelsen af Bibelen slår igennem. Før
reformationen var Bibelen kun oversat til græsk og latin, og
nogle få andre sprog.
Men efter reformationen tog denne udvikling fart og i dag er
Bibelen tilgængelig på alle de store sprog, kun de allermindste
sprog mangler endnu at få en oversættelse.
En missionær som havde levet i det nordlige Sierra Leone
havde brugt det meste af sit liv på at arbejde for Fulfulde
stammen i nabolandet Guinea. Han havde en passion for
Fulfulde sproget, som han fik gjort til skriftsprog, og fik oversat
dele af det nye testamente til deres modersmål. Han gav denne
etniske befolkningsgruppe deres skriftsprog.
Men som pensioneret missionær sagde han beklagende. Jeg
har ikke døbt andet end nogle få i løbet af mine mange år hos
dem. Han mente ikke at have gjort særlig nytte for sig.
3
Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx
14-05-2015
side 4
Men han efterlod et skriftsprog til det folk han elskede, og han
efterlod dem NT på deres modersmål, og ud af det voksede en
kirke.
Hans historie er manges historie. Mange af de første
missionærer, som kom til et folk, brugte det meste af deres liv
på dette folks sprog, gav dem skriftsprog, og oversatte dele af
Bibelen til dem.
På den måde kom det underlige til at ske, at kirken slog rod i
det lokale folk, som deres egen tro, og kirken fik farve af det
folk den slog rod i.
Derfor kan man sige at: Danske missionærer har ikke efterladt
en dansk kirke i f. eks. Nigeria, men kristne i Nigeria har bygget
deres egen kirke. For de kunne læse og høre evangeliet på deres
eget modersmål. Og sådan er det sket i mange lande og folk.
Kristendommen slog rod i dansk jord, og kirken er vores egen.
Sådan slog kristendommen også rod i Bangla Desh, I Indien, i
Tanzania, osv. Vel er vi inspireret af hinanden i den globale
kirke, men hvert land har sin egen kirke, som er farvet af den
jord den står på, og af de mennesker som er der.
En væsentlig årsag til dette, er at evangeliet blev tilgængeligt
på vores og på deres eget sprog. Vi har alle den opfattelse at
Gud taler til mig på mit eget sprog.
Disciplene gik ud, og prædikede alle vegne. Og Gud virkede
med og stadfæstede ordet. Det enkelte menneske kunne opleve
at Guds ord gav trøst og håb og fødte troen i sit indre. For Gud
kom som en af deres egne, ikke som en fremmed.
Og det er vel det vi alle føler og mærker, når ordet lyder til os
på vort eget sprog.
Kristi Himmelfartsdag er dagen hvor Jesu budskab sendes ud,
eller rettere ind i verden, til alle mennesker uanset race, sprog
og kultur. Og kirkens og missionens historie viser at evangeliet
slog rod de mærkeligste steder.
4
Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx
14-05-2015
side 5
Og det underlige er sket, at kristendommen står stærkere alle
andre steder end i sit hjemland. Alle andre religioner står
stærkest der hvor de begyndte. Kirkens historie viser at Guds
ord taler til alle mennesker.
Evangeliet taler til mennesker på deres modersmål, og
evangeliet taler til os som mennesker. Og det Gud siger til mig,
er det samme som han siger til dig og enhver anden.
Trods vores tvivl, og trods vore fejl og mangler, og trods alle
svigt, så taler evangeliet et ord til alle mennesker om frelse ved
tro og ved dåb, og forener os alle i troen på Kristus, ham der
favner hele verden.
5