Titelblad - Information
Titelblad Side 1 af 73 Indholdsfortegnelse Titelblad ............................................................................................................................................... 1 Forforståelse ......................................................................................................................................... 4 Indledning ............................................................................................................................................ 5 Problemformulering ......................................................................................................................... 8 Læsevejledning ................................................................................................................................. 8 Temarammeredegørelse ....................................................................................................................... 9 Fravalg af kurset informationsteknologisk dataindsamlings- og registreringsmetoder ................... 9 Metode ............................................................................................................................................... 11 Hermeneutik og Fænomenologi ..................................................................................................... 11 Hermeneutik ................................................................................................................................... 12 Traditioner ...................................................................................................................................... 13 Valget ............................................................................................................................................. 14 Fænomenologi ................................................................................................................................ 15 Teori: Diskursen og det diskursanalytiske felt ................................................................................... 17 Diskursteorien ................................................................................................................................ 20 Norman Fairclough og den tekstuelle dimension ........................................................................... 21 Artikulation og nodalpunkter ......................................................................................................... 22 Analyse: Hvilken vej går kærligheden? ............................................................................................. 25 Den moderne kærlighedsportal ...................................................................................................... 25 På vej mod en overordnet diskurs .................................................................................................. 26 Fiskenettet kastes i dybet ................................................................................................................ 27 Kærlighedens nodalpunkt ............................................................................................................... 30 Ækvivalens og identitet .................................................................................................................. 31 Fiskenettet hales ind ....................................................................................................................... 32 Teori: Faircloughs tekstuelle dimension ............................................................................................ 33 Side 2 af 73 Æstetik ............................................................................................................................................ 35 Analyse: Datingportal som mødested ................................................................................................ 39 (Op)reklameret kærlighed?............................................................................................................. 40 Brugernes ansigter .......................................................................................................................... 43 Teori: Social praksis........................................................................................................................... 47 Analyse: Kærlighed eller selvbedrag? ............................................................................................... 50 Fornuften, lidenskaberne og begæret - hele menneskelivets kompleksitet .................................... 50 Er det moderne godt, fordi det er moderne? .................................................................................. 52 Sand kærlighed? ............................................................................................................................. 55 Din profil ........................................................................................................................................ 57 Øjeblikkelig tilfredsstillelse ........................................................................................................... 59 Diskussion .......................................................................................................................................... 62 Konklusion ......................................................................................................................................... 64 Tennisbanen – og kridtstregerne der indrammer tilværelsen ......................................................... 64 ”Til næste forhold skiller os” ......................................................................................................... 65 Procesbeskrivelse ............................................................................................................................... 68 Litteraturliste ...................................................................................................................................... 69 Bøger: ............................................................................................................................................. 69 Internet: .......................................................................................................................................... 71 Ansvarsliste ........................................................................................................................................ 73 Side 3 af 73 Forforståelse Grunden til at dette projekt er blevet til, kan vi til dels finde gennem nedenstående undring, der med fokus på hvilken rolle diskurser spiller i forhold til dannelsen af individet og samfundet skaber rammen for vores forforståelse. Undringen for vores projekt opstod i forbindelse med en interesse for, hvordan samfundet ser på kærligheden i dag, i forhold til hvordan vi forestiller os det kunne være, med reference til bøger og artikler. Hertil fandt vi det interessant, hvordan medierne ved hjælp af reklamer for dating vælger at udstille denne kærlighedskultur, og hvordan disse deltagere og antallet af datingprofiler, fortæller os om overvældet af overbeviste danskere der har taget den nye datingkultur til sig. Dette leder til spørgsmålet om, hvad kærligheden skal ende med? Et interessant synspunkt angående kærlighed som fænomen, er Sigmund Freuds nedenstående forestilling angående kærlighed og seksualdrift: ”Det lader sig gøre at vise, at forestillingen om romantisk kærlighed opstod i 1700-tallet. Hvis den forestilling om kærlighed har en historisk begyndelse, har den måske også en slutning.”(Gustavsson:2003:96). Denne tolkning giver grund til omtanke og nysgerrighed omkring, hvordan kærlighed kommer til udtryk i hverdagen og de forskellige kærlighedsrelaterede situationer, for derved forsøge at begribe hvad kærligheden egentlig betyder for den enkelte i dag. Er der mon stadig jagt efter den eneste ene, eller er det med tiden blevet sådan, at vi mener, at mange potentielt kan være vores partner. Vi har ingen intentioner om, at vi igennem projektet kan finde konkrete svar på ovenstående spørgsmål; disse har blot været med til at give os idéer og inspiration til videre undersøgelse omkring netop dette emne. Side 4 af 73 Indledning Afhængig af hvem man spørger, og hvilken situation de befinder sig i, må vi antage at definitionen på fænomenet kærlighed vil være forskellig1. Et eksempel på definitionen af kærlighed er Gyldendals forståelse af fænomenet: ”Kærlighed, er navn for tusinde følelser, der spænder fra en mere overfladisk og kortvarig sympati til den dybeste og varigste opfyldelse, et menneske kan opleve. Kærlighed kan give mennesker følelsen af, at de lever, og kærlighed kan få mennesker til at gå i døden.”2 Her beskrives kærligheden som de følelser et menneske kan føle for et andet, som nærmest er ubeskrivelige, og vi antager hermed, at det er sådanne følelser en person oftest har til en anden, for at opnå et vellykket parforhold. Måden hvorpå et forhold opstår, kan være mange forskellige alternativer, som fx en tur i byen, en ven der kender en ven, et møde på arbejdspladsen, men man kan også vælge selv at opsøge dette ved en invitation til en date. Termen dating er muligvis et forholdsvis nyt ord for danskerne, som først er begyndt benyttet som en dagligdagsvending indenfor de sidste 15 år, men derimod fænomenet at date er siden 1800-tallet blevet dyrket igennem kontaktannoncer, som blev opfundet til de enlige mænd på prærien i USA i den modernes industrielle grundlæggelse(Petersen:2006:45). Dog var det først i 1920’erne, da der opstod en såkaldt ungdomskultur med egen identitet og interesser, at det egentlige dating, som vi kender det i dag, begyndte at tage form(ibid:2006:45). For at give et indblik i, hvordan datingforholdene ser ud i dag, har vi citeret internetforskeren Charlie Breindahl fra Københavns Universitet, som mener at: "Der er ingen tvivl om, at der skal flere møder til i dag, før man har nået til en afklaring af, hvem man vil leve sammen med. Før i tiden var gensidig sympati, og accept fra forældrene nok. Hvis noget gik galt stod familien samtidig sammen og hjalp. I dag har man kun sig selv, og vi har fået enorme forventninger til, hvad kærligheden skal kunne give os. Vi sætter os selv på en næsten 1 http://youdate.dk/debat/kaerlighed-og-samliv/definition-af-kaerlighed/18417 http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A 5r/k%C3%A6rlighed 2 Side 5 af 73 umulig opgave, og derfor er det ikke så mærkeligt, at vi skal igennem mange partnere, før vi finder én, vi kan acceptere."3 I forlængelse af ovenstående citat, kan vi trække på Anthony Giddens globaliseringsteori til forklaringen på de nymoderne datingformer, da han ikke mener, at individet får sin identitet fra familietraditionerne eller den sociale position i samfundet, men i stedet skaber denne identitet gennem de livsstilsvalg der træffes igennem livet(Giddens:2004:23). Dette kunne fx ske gennem medierne såsom fjernsynet, mobilen og ikke mindst internettet, men hvad har disse medier og nye identitetsdannelser egentlig af betydning for kærligheden? "Internettet giver et spejlbillede af kærlighedens vilkår. I de sidste årtier er kærligheden blevet opdateret og senmoderne som aldrig før. Den er et individualistisk projekt, hvor traditionen har mistet sin betydning som andet end en romantisk kulisse. Eftersom traditionerne er væk, er vi henvist til dialog og udvikling af vores individuelle livsprojekter. Det er derfor ikke Internettet, der har ændret kærlighedsjagten, men derimod mennesket, der har skabt Internettet, fordi intimiteten er under total forandring.”4 Charlie Breindahl mener altså ikke, at det er medierne, deriblandt internettet, der har ændret kærlighedsdiskursen, men mere hele menneskeligheden der har formet verdenen herefter. Men i nutidens Danmark hvor man kan være ’for lækker til love’, blive ’buzzet’ ud i Dagens Mand, eller prøve at finde kærligheden ved at stille op til TV2 Zulus datingshow, hvor man ikke ved om daten bliver en dværg, homoseksuel eller en kvinde 40 år ældre end sig selv, er det så virkelig den form for kærlighed vi har været med til at skabe? Dog bliver alle disse shows stillet op i rosenrøde omgivelser, og oftest med et løfte om, at deltagerne muligvis kan finde deres ’eneste ene’. Spørgsmålet er, om den individuelle ikke burde stoppe op og spørge sig selv, om denne trang til at finde deres udkårne, bliver mere til en kamp i en social arena om identitet, end den dejlige oplevelse man eksempelvis gennem datingreklamer får indtrykket af det, at have den helt rigtige partner, kan være? Er grunden til deltagerens indvilligelse i dette, at de virkelig tror på kærligheden ved første blik, kys, håndtryk osv., eller er det vitterligt fordi kravene til kærlighed er blevet slækket?(Bauman:2004:18). 3 4 http://godating.dk/dating_historie.htm http://godating.dk/dating_historie.htm Side 6 af 73 Ja, selvom vi er ganske bevidste omkring skilsmissestatistikkerne5, så synes det ikke at forhindre den almene borger i at søge efter ’den eneste ene’ og ’til vores dages ende’, som vi fra barns ben er blevet introduceret for gennem eventyr og vores forfædres generation, som levede efter normen ’til døden os skiller’. Er det så svært at finde det livslange kærlighedsforhold i dag, fordi Anthony Giddens har en god pointe i hans betragtning af moderne forhold fra 1994?: ”Det henviser til en situation hvor to personer indgår i et socialt forhold for dets egen skyld, for hvad de pågældende hver især kan få ud af en varig forbindelse med hinanden, og som kun forsætter for så vidt begge parter anser det for at tilfredsstille dem tilstrækkeligt til at blive i det.”(Giddens:1994:63). Er kravene for denne tilfredsstillelse eksploderet i sådanne grader, at det er helt umenneskeligt for den enkelte at leve op til den piedestal de bliver sat på, eller gennem de første måneder forsøger at opnå? Kan denne forventning have noget at gøre med måden, hvorpå disse forhold opstår og optakten forinden? Eksempelvis lyder dating.dk’s slogan Kærligheden starter her, hvilket allerede fra start ligger op til en vis forventning fra brugernes side, om at finde kærligheden, hvis de opretter en profil netop her. Derudover antager vi, at visse brugere pynter lidt på sandheden bag den anden side af skærmen, hvilket også kunne øge presset på dem selv i tilfældet af, at de skulle møde en datingflirt i virkeligheden. Vi håber derfor i forlængelse heraf, at finde ud af hvilke kulturelle normer der er på spil mellem mennesker i dag, og hvilke diskurser der fremkommer i medier og på hjemmesiden. Med gennemgåede citater og betragtninger for øje, kunne man spørge sig selv, med inspiration fra den græske filosof Aristoteles, om denne jagt på kærligheden overhovedet er tiden værd? Aristoteles selv vægtede nemlig venskabet højere end kærligheden, da han mente, at venskab bringer mere lykke end kærlighed(Aristoteles:2000:14). Med dette sidste spørgsmål in mente vil vi nu ønske jer god læselyst, med håbet om, at I finder svaret på spørgsmålet! 5 http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/vielser-og-skilsmisser/skilsmisser.aspx Side 7 af 73 Problemformulering Vi vil forsøge at kortlægge de overordnede diskurser der er til stede i datingkulturen, med fokus på internetdating, både på et tekstnært- og sociologisk niveau, med brug af diskursteoretiske værktøjer og begreber. Læsevejledning Som læser bliver du introduceret til en række teorier, fordelt over forskellige analyseniveauer. Der er skrevet teoriafsnit til analyse af et tekstuelt niveau, til diskursbetydningsniveau og slutteligt et sociologisk og filosofisk niveau. Analysen er delt op i disse tre niveauer, og er opstillet på samme kronologiske vis i både teori og analyse. I slutningen af hvert analyseafsnit er der en delkonklusion, og til sidst i projektet vil vi samle vores analyseresultater i én konklusion, for at skabe et større overblik. Bilag vil være at finde på medfølgende CD. Side 8 af 73 Temarammeredegørelse Denne temaramme har i sinde at sætte fokus på dette semesters tema og formål, samt at redegøre for, hvorledes vi tilgår denne i forhold til dette projekt. Kommunikation og individ er titlen for dette års temaramme med en overbygning af semestres tidligere moduler omhandlende kommunikationsprocesser, kommunikationsprodukter, kommunikation og strategi. ”Semesteret behandler det sociale individ, hvor interessen centrerer sig om identitet, rolle og mulighedsbetingelser i relation til kommunikation. Der arbejdes med at beskrive hvordan specielt medieret og interaktiv kommunikations brug og betydning indvirker på det enkelte individs identitetsforståelse og adfærd.”6 Ovenstående citat har lagt grundlag for vores projekt, idet vi med udgangspunkt i kærlighedsdiskursen har kigget nærmere på dating.dk, og hvordan det enkelte individ forstår at gebærde sig, og gør brug af kommunikative virkemidler for at opnå en bestemt identitet. Fravalg af kurset informationsteknologisk dataindsamlings- og registreringsmetoder Faget informationsteknologisk dataindsamlings- og registreringsmetoder danner rammen for metoder til bl.a. indsamling af data i forbindelse med brugeradfærd og brugeroplevelser med midler som måleapparaterne BodyMedia-sensor og Polar-træningscomputeren. Yderligere blev vi også præsenteret for redskaber, som Google Analytics og brugen af Excel regneark, til at lette forståelsen af de store mængder af data, man eventuelt måtte indsamle, og sidst men ikke mindst en introduktion af effektmåling i markedskommunikation, som kommunikationschefen fra Fårup Sommerland Rasmus Mortensen stod for. Vi havde overvejet et dybdeinterview med enkelte brugere af internetdating, som havde påsatte sensorer for at spore deres reaktioner imens de benytter dating, men selvom de adspurgte i vores kvantitative spørgeskema ikke ser internetdating som et decideret tabu, havde vi meget svært ved at 6 https://huminfaau.moodle.aau.dk/mod/resource/view.php?id=7063 Side 9 af 73 finde nogle personer, der ville snakke om deres private færden på datingportaler. Derudover fandt vi ikke dataanalyseredskaberne så brugelige i dette projekt, da vi benyttede os af 7 onlinespørgeskemaproduktet SurveyMonkey , som delte vores data ind i procenter, hvor det var muligt. På baggrund af ovenstående, fremgår det, ud fra vores synsvinkel, at effektmåling både var nær sagt umuligt at finde testpersoner til, samt mindre relevant, eftersom vi i stedet hurtigt fik lavet et spørgeskema, som der var god respons på. 7 http://da.surveymonkey.com/ Side 10 af 73 Metode Hermeneutik og Fænomenologi Mennesket er et tolkende væsen(Fuglsang:2004:321). Vi læser det der står på linjerne, men i lige så høj grad det der står ”mellem” linjerne. Der foregår et stødt, og hele tiden nærværende, fortolkningsarbejde i vores forsøg på at begribe verden. Hvis eksempelvis to personer ser på samme maleri, er det ikke sandsynligt at de fortolker maleriet på samme måde, endsige får det samme resultat af deres forskellige fortolkninger. Men hvorfor får de to beskuere forskellige svar fra samme billede? Vi må grundlæggende forstå, at en hver tolkende tankevirksomhed er stærkt knyttet til det givne menneske, der forestår fortolkningen. Med andre ord er det altså ikke muligt, at foretage en neutral vurdering af en given situation. Vi er nødt til at tage højde for det, som oftest kaldes livsverden. Livsverdenen er kort sagt et menneskes erfaringsgrundlag; den verden vi jævnligt tager for givet og en erfaringsverden vi dels er fortrolige med, og som ikke behøver at være af særlig videnskabelig karakter, samt en verden vi ikke, eller sjældent, stiller spørgsmålstegn ved(Zahavi:2007:135). Vores livsverden bliver så at sige vores briller, vores kikkert, vores køretøj ud i forsøg på at begribe den verden der omgiver os. Men enhver brille, enhver kikkert og ethvert køretøj vil yde indflydelse på vores oplevelse af verdens fremtræden for os. Et tydeligt eksempel på hvad vores livsverden betyder for vores fortolkning af en given situation, kunne være en tale med politiske budskaber. Disse budskaber vil, afhængigt af modtagerens iboende og ufravigelige livsverden, influere på den attitude, holdning og modtagelse, en sådan tale bevirker hos modtageren. Vi ved altså, at vores livsverden betyder ganske meget for vores forståelse af den verden vi begiver os ud i. Hvis vi taler om tolkningers validitet, som er et vigtigt område for både hermeneutikken og fænomenologien, og især er vigtige i videnskabelige sammenhænge, bliver vi nødt til at tage stilling vores egen livsverden, i hvert fald i så vid udstrækning, at vi anerkender dens eksistens og er bevidste om at den har betydning for vores fortolkning – uanset hvor hårdnakket neutral vi forsøger eller påtænker, at beskæftige os med et givent emne. Vi må altså grundlæggende være bevidste om, at vores blotte væren-i-verden(Zahavi:2007:126) yder indflydelse på den måde vi opfatter et fænomen, med andre ord. Martin Heidegger siger bl.a. om tilstedeværen: Side 11 af 73 ”Analysen af tilstedeværen har karakter af en ”fundamentalontologi”, en ontologi, som ligger til grund for alle andre ontologier.”(Figal:2010:59). Selvom Heidegger her direkte taler om analyse af tilstedeværen i sig selv, så bruges citatet her som et eksempel på, at vores blotte tilstedeværen, vores væren-i-verden, betyder noget for vores forståelse af verdens fremtræden for os. Hermeneutik For hvert menneske der findes på denne jord, findes også et særegent erfaringsgrundlag. Men lige så meget som vores livsverden adskiller sig fra naboens, lige så meget fællesmenneskeligt er der til stede. Ifølge hermeneutikken forstår mennesket en ting ud fra helheden, og helheden ud fra tingen(Højberg:2009:312). Der er altså tale om en vekselvirkende proces; en dialektisk proces som foregår i en konstant og ufravigelig cirkelbevægelse; en evig centrifuge af fortolkning. Nogle kalder den, den hermeneutiske cirkel(Fuglsang:2009:313), andre foretrækker den hermeneutiske spiral8. De to forskellige benævnelse dækker dog over samme grundlæggende forståelse, nemlig at vi som mennesker fortolker og forstår, fortolker og forstår og så videre. Det er dog vigtigt at huske på, at blot fordi vi fortolker og forstår i en evig proces, fremstår verden nødvendigvis ikke komplet diffus og ubegribelig. Henriette Højberg skriver: "Vi bliver ved med at fortolke, indtil vi opnår en dækkende og modsigelsesfri udlægning af en tekst."(ibid:2009:312). Man kan naturligvis spørge om det overhovedet er muligt at opnå en modsigelsesfri udlægning af en tekst, hvilket kan virke som en angstprovokerende og stor intellektuel mundfuld, hvorfor det også må forstås i en relativ-sammenhæng. Livsverdenens betydning for vores fortolkninger er som bekendt af afgørende karakter, hvorfor mennesker med et forskelligt erfaringsgrundlag, vil kunne opnå helt andre, og muligvis modsigende tolkninger i forhold til dem vi måtte stable på benene. Dette betyder i sidste ende, at en reel modsigelsesfri udlægning af en tekst aldrig er fuldt opnåelig(Fuglsang:2009:286). 8 http://primus.systime.dk/index.php?id=497 Side 12 af 73 I hermeneutikkens farevand driver et krav om, at modtageren skal sætte sig i afsenders sted(psykologiske tilstand), og forsøge at forstå tekstens mening(Højberg:2009:313). Et krav, som hvis det bevidst eller ubevidst fraviges, kan give anledning til uheldige skævvridninger, som vil kunne forstyrre den egentlige mening med at fortolke og forstå en tekst; nemlig at forstå teksten ved bl.a. at være bevidst om egen- og afsenders livsverden. Vi har talt om, at hermeneutikkens grundpille er forståelse og fortolkning, men i realiteten er det måske alligevel ikke helt korrekt, hvis vi det tager det forhold in mente, at vi, når vi forstår noget og udtrykker det i vores verden, faktisk udlægger virkeligheden med afsæt i vores egen livsverden. Det er altså ikke muligt at forstå noget, og udtrykke det, uden at der er tale om en udlægning påvirket af udlæggerens erfaringsgrundlag; en udlægning af virkeligheden, ikke virkeligheden selv – et argument som understøttes af Max Weber, her fra Højbergs tekst: "... det er med andre ord ikke muligt at indføre et skel mellem forståelse og fortolkning…"(ibid:2009:321). Traditioner Der findes forskellige tilgange inden for det hermeneutisk videnskabelige område, herunder traditionel hermeneutik, metodisk hermeneutik, kritisk hermeneutik og filosofisk hermeneutik(Fuglsang:2004:309). Den metodiske hermeneutik er mestendels beskæftiget med regler for fortolkning og betoner; des bedre regler des bedre fortolkning(Højberg:2009:321). Den traditionelle hermeneutik er beskæftiget med at finde det mest sande udtryk i en tekst (bl.a. fortolkning af jura)(ibid:2009:321). Den filosofiske hermeneutik betoner hvorfor fremfor hvordan vi fortolker en tekst, og slutteligt er den kritiske hermeneutik bl.a. optaget af at: ”identificere skjulte strukturer, der determinerer ideologier og individets bevidsthed og fremmedgørelse.”(Fuglsang:2004:334). De forskellige tilgangsvinkler har, som beskrevet ovenfor, trods nogle variationer det fællestræk, at de alle er optaget af fortolkning, udlægning og anvendelse(Højberg:2009:321). Det vil altså sige, at vi fortolker på et givent noget; vi kan derefter udlægge dette, og i sidste instans applicere det i praksis. Emmanuel Kant siger: ”… at man skal skelne mellem "tingen i sig selv"(ontologisk) og "tingene som de fremtræder for os"(epistemologisk)”(ibid:2009:321). Side 13 af 73 Dette citat opsummerer den vigtige pointe, som er fælles omdrejningspunkt for de forskellige tilgange, nemlig at forståelsen og anerkendelsen af livsverdenens tilstedeværelse i alle menneskelige aktiviteter, spiller en afgørende rolle for tingene som de fremtræder for os. Valget I den hermeneutiske tradition indskriver der sig(som det også ses i andre videnskabsteoretiske sammenhænge9) en strid om hvordan hermeneutikken skal forstå sig selv, hvilket som førnævnt, har givet anledning til de fire hovedretninger inden for denne videnskabsteoretiske bastion. Det vil være for omfattende i detaljer at beskrive de forskellige hovedretninger, samt striden imellem dem. Hvad der til gengæld er vigtigt, er det bevidste valg vi har foretaget i henhold til vores projekt. Når der skal skrives et projekt, der naturligvis helst skal leve op til visse videnskabelige standarder, er det nødvendigt at gøre sig nogle tanker om, hvordan man vil tilgå den givne empiri. Med andre ord, er der tale om et metodevalg, der har afgørende betydning for, hvordan analysen vil tage sig ud. Hvis personer bag en psykologividenskabelig rapport abonnerer på frenologien som metodeform, vil dette have vidtgående indflydelse på de resultater en sådan rapport måtte komme frem til. Frenologien var en lægevidenskabelig strømning der opstod i slutningen af 1700-tallet10. Det mentes at man kunne måle personers karaktertræk ved at måle kranieformen. Dette lyder måske absurd i dag, men illustrerer meget tydeligt, hvorfor en sådan metodisk tilgang vil forme en rapport i meget høj grad. Frenologien er givetvis et yderliggående eksempel, men metodevalg (også af mindre variation) er et vigtigt element, når der skal udfærdiges en videnskabelig rapport. I forhold til det konkrete fænomen vi agter at beskæftige os med i vores opgave, falder det ret naturligt at fravælge i hvert fald metodisk og traditionel hermeneutik. Den metodiske hermeneutik beskæftiger sig især med regler for fortolkning, hvorimod den traditionelle hermeneutik arbejder med et sandhedsbegreb, der skulle kunne stå uden for tekstens oprindelige historicitet og kontekst, noget som ikke anerkendes i den filosofiske eller kritiske hermeneutik. Vi ønsker at tilgå fænomenet i vores opgave på en åben måde(Fuglsang:2004:331), hvorfor den filosofiske hermeneutik er et godt udgangspunkt. Hans-Georg Gadamer, som især har stået for formuleringen af den filosofiske hermeneutik, lægger op til, at sandhed som begreb ”hverken er noget, der er 9 http://de.wikipedia.org/wiki/Positivismusstreit http://ibog.psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1292 10 Side 14 af 73 empirisk givet eller absolut subjektivistisk”(ibid:2004:331). Til gengæld ønsker vi også at analysere på, om der givetvis kan være nogle ”skjulte strukturer, der determinerer ideologier og individets bevidsthed og fremmedgørelse.”(ibid:2004:334), hvorfor den kritiske hermeneutik er interessant i denne sammenhæng. Den grundlæggende tanke vi har gjort os i forbindelse med dette projekt er, at vi vil tilgå vores empiri på en (forsøgt) objektiv måde, men at vi samtidig bevarer retten til at se på, om nogle skjulte strukturer yder indflydelse på modtagers bevidsthed og virkelighedsforståelse. Der er altså tale om en kombination af filosofisk- og kritisk hermeneutisk perspektiv, samt inspiration fra fænomenologiens fænomenbegreb(som er beskrevet nedenfor). Fænomenologi I det forrige afsnit konkluderede vi, at hermeneutikken er optaget af at fortolke, udlægge og applicere. Fænomenologien beskæftiger sig i højere grad med fænomenbegrebet. Denne videnskabsteoretiske skole forstår fænomenet som: "Fænomenet er sådan, som genstanden fremtræder for os, set med vores øjne, men ikke sådan, som genstanden i sig selv.”(Zahavi:2007:127). Der er altså tale om, på linje med hvad, i hvert fald nogle grene af hermeneutikken fortæller os; en skelnen mellem fænomenet selv, og fænomenet som det fremtræder for os. Med andre ord, har vi aldrig direkte adgang til verden, kun som verden fremtræder for os(Fuglsang:2004:315). I tillæg kan det siges, at den fungerende intentionalitet; en ikke-objektiv væren-i-verden(Zahavi:2007:126), alene udgør en for individet subjektiv tilgang og forståelse af verden, som yder indflydelse på fænomenets fremtræden for individet. Der ligger her også et konstant krav om selvproblematisering og kritisk refleksion over egen forståelse(ibid:2007:126). I videnskabelig sammenhæng betyder det bl.a., at vi som studerende i vores undersøgelse af et givent fænomen, skal være opmærksomme på vores egen livsverden, vores forforståelse, subjektivitet og intersubjektivitet, når vi beskriver dette eller hint fænomen. Men selvproblematisering og kritisk refleksion gør ikke opgaven alene. Vi må samtidig forsøge af slække på ”vores bånd” til vores egen livsverden; forsøge at forstå fænomenet selv, og ikke forfalde til blot at anerkende vores egen livsverden og fortolke fuldstændig autonomt. På forskerens skuldre hviler altså, til dels det nødvendige i at forstå egen position i forhold til fænomenet, men samtidig forsøge at begribe fænomenet selv, så frigjort fra egen livsverden som muligt(ibid:2007:126). Side 15 af 73 Skal vi begribe et fænomen ved at spørge hvad(Was), eller hvordan(Wie)(Zahavi:2007:127)? I fænomenologien lægges vægten på ”Wie” i stedet for ”Was”. Der fokuseres på hvordan et fænomen fremtræder for os, i højere grad end der fokuseres på hvad der fremtræder for os. For dette ”hvad” er jo netop kun en pseudo, eller skinfremtræden for os, af fænomenet, og ikke fænomenet selv. Vi må derfor fokusere på, hvordan fænomenet fremtræden for os, fordi vi aldrig fuldstændig kan begribe hvad fænomenet er, i sig selv. Fænomenologien er præget af et ønske om at forstå den konkrete erfaring i nuet(Fuglsang:2004:279). Den umiddelbare erfaring i nuet og dens betydning for vores forståelse af verden. Man kan spørge om det ikke bliver et problem for fænomenologien, at den bliver for relativistisk11, eller sagt med andre ord: ”Først og fremmest må vi understrege behovet for at gå direkte til sagen uafhængigt af forudgivne teorier og metoder… Fænomenologi går ud på at analysere den direkte erfaring, således som den melder sig for vores kropslige bevidsthed i livsverden.”(ibid:2004:285). Men her må man forstå, at også inden for fænomenologien er der disputser om, hvorvidt der findes nogle egentlige ahistoriske menneskelige essenser eller lovmæssigheder, der går ud over deres egen historicitet eller kulturelle afgrænsning. Edmund Husserl mente, at denne mulighed reelt var til stede, medens eksempelvis Heidegger var af den opfattelse af fænomener kun får deres mening ud fra den historiske og kulturelle verden(ibid:2004:286). Den vigtigste essens for os, i forhold til vores metodiske brug af fænomenologien er, at vi må gå direkte til sagen, og forsøge at forstå sagen selv. 11 http://www.denstoredanske.dk/Livsstil%2c_sport_og_fritid/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/relativisme Side 16 af 73 Teori: Diskursen og det diskursanalytiske felt Inden vi vil præsentere den diskursteori, vi har valgt et benytte som analyseredskab i dette projekt, vil vi gerne komme med en definition af diskurs og det diskursanalytiske felt, sådan som vi har valgt at forstå det. Det skyldes, at begrebet diskurs ofte benyttes i flæng, fx i politik eller i nyhedsudsendelser og selv her er betydningen ikke altid den helt samme. Der er dog en forståelse for at diskurs har noget med sproget at gøre, og har med at gøre, hvordan man som person opfører sig eller taler, inden for nogle bestemte domæner. Oftest taler man om en bestemt type diskurs. Det kunne være en universitetsdiskurs eller hospitalsdiskurs. Inden for disse er der nogle forskellige sprogmønstre, netop dem som man ville analysere i diskursanalysen.(Jørgensen:1999:9) Jørgensen og Phillips bringer i Diskursanalyse som teori og metode deres egen definition: ”Men foreløbigt kan vi sige, at en diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på.”(ibid:1999:9). Dog gør de også opmærksom på, at for at kunne analysere disse diskurser ved hjælp af diskursanalysen, er det en god idé at kombinere denne analysetilgang med fx andre analysetilgange af sproget eller sociale praksisser. Det foreslås også, at en sammenfatning af forskellige elementer fra de forskellige diskursanalytiske tilgange er en god idé, idet det kan være med til at kaste et større lys over forståelsen, så denne udbredes ved hjælp af de forskellige perspektivers komplimentering af hinanden(ibid:1991:12f). Med forskellige perspektiver mener vi de forskellige analysetilgange, der kan findes i diskursanalyser, fx Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori (som vi bl.a. har valgt at benytte), Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse og flere andre. Selve diskursbegrebet kan godt optræde i forskellige varianter blandt disse forskellige tilgange, men der er en række præmisser, som gør at de stadig er sammenhængende og kan bruges i en fælles analyse. Et af de mere interessante for os er, fællestrækket inden for diskursanalysernes syn på sproget og subjektet for sproget(ibid:1999:17f). Diskursanalytiske tilgange trækker på en tilgang, som grunder i en strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogfilosofi(ibid:1999:17f). Disse tilgange forklarer virkeligheden som struktureret gennem sproget. Sproget skaber for os repræsentationer af virkeligheden, og forskellige repræsentationer er med til at forme den virkelighedsopfattelse, man som subjekt oplever. Det skal dog ikke forstås sådan, at den fysiske virkelighed ikke er til stede og har en betydning, men at den får sin(-e) betydning(-er) gennem diskurser. Jørgensen og Phillips giver et illustrerende eksempel, som vi vil tage med her, hvor de beskriver en oversvømmelse. En Side 17 af 73 oversvømmelse er jo klart en fysisk og potentielt farlig virkelighed, man skal tage stilling til. I eksemplet er det en flod der går over sine bredder og oversvømmer et område omkring floden12. Oversvømmelsen vil for mange kategoriseres som en naturkatastrofe, men der vil stadig være forskellige syn på sagen, forskellige diskurser; en diskurs kunne være en politisk diskurs, hvor nogle ville se katastrofen som følge af en manglende eller ødelagt dæmning, som regeringen ikke har sørget for, var i hensigtsmæssig stand. Det kunne også være politisk ift. miljøpolitik, hvis man så katastrofen som værende resultatet af den globale opvarmning, som fører mere uvejr med sig. Andre eksempler er fx en meteorologisk diskurs, hvor naturligt opståede vejrfænomener har været skylden i problemet, eller en religiøs diskurs, hvor oversvømmelsen kunne være Guds straf af menneskerne(ibid:1999:17ff). Forskellige meninger om et bestemt emne, i ovenstående tilfælde en oversvømmelse, kan føre til forskellige opfattelser og perspektiver af emnet. Sagt på en anden måde, så kan forskellige udtalelser, selvom de benytter samme tema og sammenhæng for deres diskussioner, være med til at konstruere en bestemt sandhed. Dette er centralt i en definition af diskursbegrebet. Subjektets sandhed (eller i hvert fald subjektets sandhedsopfattelse) er så også hele tiden under forandring, da sproget og dets diskurser hele tiden er med til at konstruere end ny opfattelse af forskellige emner, hvad enten dette måtte være oversvømmelser eller forhold til bilmærker; sproget konstituerer altså den sociale verden(ibid:1999:18). For at nemmere kunne forstå hvordan, så kan man tænke på sproget som et fiskenet, hvor knuderne er begreber, som får deres betydning ved at være spændt ud på et netværk af sprog og virkelighedsopfattelser (resten af fiskenettets uendelige knuder), som man som subjekt har givne forhold til. Et tema eller begrebs subjektive definition bliver altså hjulpet på vej af andre begreber og temaer, som er med til at skabe opfattelsen af det første, men også andre begreber; det er gennem de diskursive praksisser, dette sker(ibid:1999:19ff). En anden holdning er også, at metaforen med fiskenettet er uholdbar i den forstand, at hvis begreberne er statiske, så er sproget ikke foranderligt på samme måde, som hvis man brugte internettet som metafor frem for fiskenettet. I dette tilfælde ville man kunne argumentere for, at sproget og sprogets struktur hele tiden kan forandres gennem ’nye søgninger’ og en udbredelse af subjektets horisont ved sin søgen på nettet, samt hjemmesidernes informationsindhold hele tiden forandres(ibid:1999:20f). 12 Eksemplet kan ses i Diskursanalyse som teori og metode, 1999, på side 17 og frem. Side 18 af 73 Opsummerende er diskursbegrebet et forsøg på, at komme med en forklaring på, hvorfor bestemte ting tillægges en bestemt betydning eller opfattelse. Sproget er i diskursteorien altså struktureret i et sæt af forskellige diskurser (mønstre i sproget), og ikke bare et enkelt betydningssystem, men en mængde betydningssystemer der hele tiden forandres og skifter fra diskurs til diskurs, gennem diskursive praksisser(Gee:2011:5ff). Denne opfattelse af sproget og diskurser står meget godt i sammenhæng med Laclau og Mouffes diskursteori, og elementer fra Faircloughs syn på diskursteorien samt den kritiske diskursanalyse, hvor nogle af hovedpunkterne er, at sproget netop er struktureret i nogle mønstre, hvor betydningen kan skifte alt efter hvilken diskurs den bliver tillagt. Derfor skal denne betydningsdannelse og forandring gennem diskurserne søges i de kontekster de befinder sig i, altså hvor sproget bruges. Det er i de diskursive praksisser denne forandring foregår, og som nævnt tidligere, så forholder diskursteorien sig til et standpunkt hvor man siger at diskurser er konstituerende ift. verden(Jørgensen:1999:29). I den kritiske diskursanalyse, er de diskursive praksisser indordnet til tekst og tale, men i sammenspil med fænomener fra det Fairclough kalder den sociale praksis. Den sociale praksis kunne her være fx økonomiske eller politiske magtforhold. Den sociale praksis indgår et dialektisk forhold med den diskursive praksis, og tilsammen er de med til at konstituere hinanden og til sidst individet. Sådan skelner Laclau og Mouffe ikke den sociale praksis og diskursive praksis i deres diskursteori. De ser alle de forskellige praksisser som værende diskursive(ibid:1999:29f). I analysen betyder det, at der ikke vil blive skelnet mellem sociale og diskursive praksisser i så høj grad, som der ville, hvis vi havde valgt at benytte den kritiske diskursanalyse alene som grundlag for vores projekt. Det analytiske fokus vil med diskursteorien som redskab, samt andre redskaber fra bl.a. Faircloughs kritiske diskursanalyse især være optaget af at kortlægge nogle af de diskurser, der hersker i en bestemt samfundsmæssig sammenhæng. I vores tilfælde vil det i stor grad være i forhold til, hvordan kærlighedsbegrebet konstitueres af forskellige diskurser, fx vedrørende internetdating, men også på andre områder i det vi har valgt at kalde datingkulturen. I forbindelse med analysen, vil vi også i sammenhæng med kortlægningen af diskurserne, kigge på hvordan denne datingkultur bliver fremstillet ved hjælp af forskellige kommunikationsformer. Netop denne tilgang til analysen finder vi interessant, idet Laclau og Mouffes diskursteori ser subjekterne som værende styret af diskurserne. Med hensyn til subjekterne, er Fairclough mere bundet i tanker fra marxismen om Side 19 af 73 hvordan mennesket, er et sansende og derfor handlende væsen. Laclau og Mouffe er i diskursteorien interesserede i at se på, hvordan diskurser i et større og mere abstrakt plan, er med til at begrænse subjektets handlinger. Man kan sige at de prøver at skabe et større helhedsbillede med diskursteorien, da de mener at diskurser skabes og vedligeholdes gennem en mangfoldighed af hverdagspraksisser(Jørgensen:1999:31). Denne idé om en helhedsopfattelse gennem diskursteoriens analytiske fokus, gør også at subjektet i større grad opfattes som en del af en helhed, som er underlagt de rammer, vedkommende er en del af. ”Selvet bruger ikke længere sproget til at udtrykke sig selv; det er snarere sproget, der taler gennem personen. Det individuelle selv bliver et medium for kulturen og dens sprog.”(ibid:1991:24)13. Det betyder dog ikke, at subjektet (se side 54) og diskurserne er helt fastfrossede og definerede i deres betydning, men godt kan fremmedgøres og ændres af andre elementer. Det gør samtidig, at man aldrig helt kan fastslå ”a final closure”(Gee:2011:7f). Diskursteorien Traditionelt set, så har videnskaben oftest været betegnet ved at være producent af, hvad man ville kalde ”sand viden”, noget man ofte kender fra naturvidenskaben, som bl.a. Foucault har stillet spørgsmål til. I Laclau og Mouffes udgave af diskursteorien er formålet, som vi også har nævnt tidligere, i store træk at problematisere og analysere hvad det er der gør, at noget bliver betragtet som sandt. Hvorfor betragtes noget som værende det mest rigtige og naturlige, og hvorfor er det blevet sådan? Diskursteorien har sit udspring i Laclau og Mouffes værk Hegemony and Socialist Strategy fra 1985, men har også i dette projekts udgave elementer fra andre værker, bl.a. nogle af dem, som Laclau har skrevet for sig selv. Teorien kan deles op i to grove hoveddele; en del der især har sit fokus på tekstnær diskursanalyse, og en del der har sit fokus på de sociale fænomener og praksisser (se teoriafsnit angående social praksis). Tilsammen kan de to analysedele komplimentere hinanden og i sidste ende være med til at klarlægge diskurserne og deres medvirken til konstruktionen af verden, samt hvad der ligger til grund for dem. Derfor skal diskursanalysen også sigte efter en 13 Citat af Steiner Kvale fra Postmodern Psychology: A Contradiction in Terms?, 1992. Oversat af Jørgensen og Phillips i Diskursanalyse som teori og metode, 1999. Side 20 af 73 forståelse, hvor de sociale elementer er diskursive konstruktioner, som alle ville kunne analyseres med diskursanalytiske redskaber(Jørgensen:1999:34). Diskursteorien er opbygget omkring en sammentrækning af elementer fra marxismen, strukturalismen og poststrukturalismen. Marxismen har viderebragt tankegange omkring den sociale praksis, hvor strukturalismen tilbyder betydningsteori. Det er disse to teoretiske traditioner, som Laclau og Mouffe har bygget deres diskursteori op omkring. Her ses det sociale felt som værende et væv (eller et fiskenet, om man vil) af forskellige betydningsdannelsesprocesser(ibid:1999:35). ”Ligesom tegnene i sproget er relationelt definerede, og altså kun får deres betydning ved at være forskellige fra andre tegn, så får også sociale handlinger betydning i relation til andre handlinger (...) Vi tyder handlingen som et diskursivt tegn, og på samme måde som de sproglige tegns betydning holdes på plads af lukninger, men hele tiden i fare for at glide i nye artikulationer, så forsøger vi også uendeligt at fiksere andre social handlingers betydning, og det lykkes aldrig helt.”(Jørgensen:1999:47). Med andre ord, så kan man godt forsøge at fastlåse en betydning, det kan være en social eller tekstuel betydning. Problemet er bare, at når man prøver at fastlåse denne betydning ift. andre tegn, så bliver betydningen kontingent, det vil sige, at den bliver mulig, men ikke nødvendigvis afgørende for andre tegns betydning, da betydningerne hele tiden er under forandring(ibid:1999:35f). ”Det, der nemlig er diskursanalysen formål, er at kortlægge de processer, hvori vi kæmper om, hvordan tegnenes betydning skal fastlægges, og hvor nogle betydnings-fikseringer bliver så konventionaliserede, at vi opfatter dem som naturlige.”(ibid:1999:36). Norman Fairclough og den tekstuelle dimension Som nævnt tidligere i dette afsnit, har vi valgt at vi i vores diskursanalyse vil inddrage nogle redskaber fra Normal Faircloughs kritiske diskursanalyse, som redskab til at kortlægge nogle af de tekstnære diskursive elementer og sprogmønstre der forekommer i vores empiri. Dette gør vi på baggrund af Laclau og Mouffes manglende redskaber til lige netop dette, da det er noget vi finder vigtigt i vores analysesituation. Faircloughs tilgang er især tekstorienteret, og forsøger at sammenkoble en række traditioner, i udførelsen af analysen(Jørgensen:1999:77f). En af de traditioner er bundet i en detaljeret, lingvistisk tekstanalyse (denne analyse kommer vil til senere i projektet). Den kritiske diskursanalyse er opdelt i tre dimensioner, og det er i vores projekt, især det Side 21 af 73 han kalder den tekstuelle dimension og sociale praksis (og i mindre grad den diskursive praksis), vi vil låne nogle begreber fra. Der forefindes detaljer i teksten, der konstituerer diskurser som er interessante i denne analyse. Det kunne være spørgsmål om, hvorfor et ordvalg kunne være frihedskæmper frem for terrorist, og hvad den sociale motivation bag dette valg er(Fairclough:1992:74f). Diskursteorien bygger også (uden at trække på Faircloughs kritiske diskursanalyse) på en række af de teorier der er bygget op omkring lingvistikken. Fairclough giver udtryk for, at den tekstuelle dimension, selvom navnet antyder det, ikke kun beskæftiger sig med analyse af teksten og sproget, men også inddrager andre elementer, der kan stå sammen med det sproglige. Det kunne i vores tilfælde være det visuelle udtryk på fx dating.dk (brugen af billeder, farver, mønstre osv.) eller brugen af tegn, symboler osv.(Jørgensen:1999:80f). Det er de betydningsbærende elementer der hér er interessante, da det i større grad er dem der ville stå i front, når det gælder kampen om at få sin diskurs fremhævet. Fairclough fremhæver derfor også at det netop derfor især skal være elementer der gør et vist indtryk, hvad enten det er visuelt eller sprogligt, der ligger til grundlag for analysesituationen.(ibid:1999:81) Artikulation og nodalpunkter Laclau og Mouffes diskursteori bygger på, at al identitet kommer fra artikulationen eller genartikulation af betydningselementer. De betegner artikulationen som ”… any practice establishing a relation among elements such that their identity is modified as a result of the articulatory practice”(Howarth:2000:7). Altså, den proces der forbinder relationen mellem elementer, som gør at en forståelse eller en identitet for et element skabes. Processen er, hvor de italesatte begrebers betydning omdannes, og dermed etablerer nye relationer imellem dem. Det er selve denne proces som Laclau og Mouffe definerer som artikulationen. Resultatet af artikulationerne er det, som de definerer som diskurs: ”[V]i kalder enhver praksis artikulation, som etablerer en relation mellem elementer på en sådan måde, at deres identitet omdannes som resultat af den artikulatoriske praksis. Den strukturerede totalitet, der er resultat af denne artikulatoriske praksis, kalder vi diskurs.”(Jørgensen:1999:36). For at artikulationen og etableringen af en diskurs bedre kan forstås, introducerer de også begrebet momenter. Momenter betegner de som knuderne på fiskenettet fra vores tidligere metafor. Alle Side 22 af 73 tegnene i en diskurs er momenter, hvis betydning er defineret ved, at de er holdt fast i fiskenettet, og at de er forskellige fra hinanden(ibid:1999:36f). Momenternes betydning er definerede, og et eksempel herpå, kan være en medicinsk diskurs, hvor vi har krop, sygdomme og behandlinger der alle fremstilles på bestemte måder. Den medicinske videnskab forstår sig selv som nærmest førdiskursivt(Foucault:2000:29). Her bliver kroppen delt op i mange dele, som hver kræver forskellige former for behandling af forskellige sygdomme, da sygdomme ofte antages som værende lokale. Det kunne fx være i knæet eller hjernen, hvor den medicinske diskurs er bundet til et bestemt blik(ibid:2009:29) på kroppen. Diskursen finder sted, da alle tegnene er momenter i et forbundet system, hvor tegnenes betydning bestemmes af de relationer de har til hinanden(ibid:1999:36f). Momenternes definitioner er bundet op i deres historicitet af egen betydning, som kan etablere nogle problemer, når denne diskurs ser sig selv som objektiv, men givetvis ikke er det, og derved risikerer en uoverensstemmelse fremadrettet. (ibid:1999:36). Kroppen er i ovenstående et eksempel, på det som Laclau og Mouffe kalder et nodalpunkt. Nodalpunkter er en form for reference, som er med til at binde momenterne og tegnene sammen til en diskurs gennem en kæde af tegn - en chain of signification(Howarth:2000:8). Hvis vi bliver i den medicinske diskurs med kroppen som nodalpunkt, er der mange betydninger, der kan stilles omkring netop kroppen. Nogle tegn som scanning, vævsprøve eller kanyle, har i den medicinske diskurs fået deres betydning tillagt ved at blive relateret til kroppen, hvor de hver især har et bestemt forhold. Andre eksempler kunne fx være i en politisk diskurs hvor demokrati kunne være et nodalpunkt, eller en kærlighedsdiskurs hvor sex kunne være nodalpunktet(Jørgensen:1999:37). Gennem nodalpunktet bliver diskursen etableret som en totalitet. Her er hvert tegn fastlagt, som et moment gennem relationen til de andre tegn. Dette sker da diskurs også er en reduktion af muligheder, hvor den udelukker andre mulige betydninger og relationer tegnene kunne have. Det er kampen om den fremtrædende diskurs, og det er netop essensen i Laclau og Mouffes diskursteori. Eksemplet med kroppen og den medicinske diskurs er også et eksempel på, hvordan diskursen er konstitueret gennem en udelukkelse af alternative behandlingsmetoder(ibid:1999:37f). Det kunne være akupunktur, hvor kroppen ses som opdelt i forskellige zoner, men ikke med samme forståelse som i den medicinske videnskab. Akupunktører baserer fx meget af deres behandling på at kroppen er forbundet gennem energibalancer, som skal genoprettes ved at indsætte nåle forskellige steder i kroppen. Side 23 af 73 Nodalpunkterne er også udgangspunkt for det, som Laclau kalder ækvivalenskæder. Ækvivalenskæderne er med til at definere en mester-betegner, som er det, et subjekt typisk prøver at identificere sig selv med. En mester-betegner kunne som eksempel være en mand. En mand bliver defineret gennem en række betegnere i en ækvivalenskæde, og det kan fortælle noget om den diskursive konstruktion af bestemte ting. Fx kunne en mand beskrives gennem en række betegnere som stærk, fodbold og dovenskab (eller nogle helt andre). Ækvivalensdefinitionen kan derved give nogle handleanvisninger til dem, som vil opfattes som en mand af omverdenen, og det er med til at forme subjektet(ibid:1999:54ff). Diskurserne kæmper altid for den mest betydningsfulde position, og er hele tiden i bevægelse, når det kommer til betydning. Dvs. at der altid er andre betydningsmuligheder, der gør at man aldrig kan definere diskurser som fuldstændig fastlåste. Betydningsmulighederne udfordrer og forandrer diskursernes struktur(ibid:1999:39f). I analysen vil vi fokusere på, hvilke betydninger der etableres med forskellige typer diskurs. Vi vil også prøve at afklare, hvilke diskurser der er dominerende, netop i analysetidspunktet - ikke at det fuldstændig kan klarlægges med tydelighed, hvilke tendenser der eksisterer, og om disse ser ud til at fortsætte (eller om de har forandret sig i forhold til tidligere tendenser inden for diskurserne). Side 24 af 73 Analyse: Hvilken vej går kærligheden? Den moderne kærlighedsportal Zygmunt Bauman kalder kærligheden flydende14. Den danske ordbog over moderne dansk sprog definerer kærligheden som en ”meget stærk følelse af ømhed og hengivenhed over for et levende væsen man holder meget af”.15 Den er ikke specifik, men er en sammentrækning af sociale og relationelle forhold. De fleste vil nok mene, at man ikke kan koge så stort et begreb ind til så koncentreret en suppe, og at der nemt kan kobles flere ting på begrebet kærlighed, som ikke er medtaget i ordbogsopslaget. Kærligheden er, som det også er tilfældet med diskursbegrebet, kontingent; alle artikulationer og diskurser kunne have været noget helt andet end det er nu, og kan også blive det. Definitionen af kærlighed kan sprede sine vinger vidt, men i diskursanalysen prøver vi at holde os til den del af kærligheden, der har med menneskelige relationer at gøre. Vi vil prøve at kigge på, hvordan det sociale individ gennem diskurserne måske begrænses eller hjælpes på vej af dem, når det handler om relationerne mellem individerne. Her kan diskursanalysens teorigrundlag hjælpe, da den bl.a. kan benyttes til at undersøge om subjektets handlinger, på et større abstrakt plan, begrænses af diskursordener. Vores empiri stammer især fra internetdatingens verden, men der er også taget højde for subjektet gennem vores spørgeskemaundersøgelse, og vi vil i dette afsnit prøve at drage nogle paralleller mellem de to empiriindsamlinger. Dating.dk er Danmarks største datingside, og samtidig den der har flest brugere16. Derfor er den oplagt at kigge på i diskursanalysen, for at vi kan afklare nogle af de diskurstendenser der florerer på det online datingunivers, som for mange er gået hen og blevet den moderne kærlighedsportal. Hvilke betydninger fremstilles på baggrund af disse diskurser? Og er der noget der tyder på at betydningen har ændret sig, eller er ved at ændre sig? Som sagt, så har vi også vores kvantitative indsamling af svar på en række spørgsmål, vi har stillet i forbindelse med internetdating. Disse svar vil vi også prøve at se, om kan være med til at underbygge diskursernes begrænsning af subjektet, samt andre analyseresultater vi eventuelt vil komme frem til. 14 I hans værk ”Flydende Kærlighed”. Se litteraturlisten. http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=k%C3%A6rlighed 16 http://www.dr.dk/Tema/Dating/Datingguide.htm 15 Side 25 af 73 På vej mod en overordnet diskurs I vores forsøg på at skabe en oversigt over hvilke diskurser der er de mest fremtrædende på dating.dk, vil vi først prøve at se på om den kommunikation, de har valgt, at benytte på deres hjemmeside, og i hvilken grad de fremstiller en række sandheder gennem diskurser. Det første man ser, når man besøger dating.dk, er en indmeldelsesblanket, hvor man bliver spurgt direkte: ”Drømmer du om en kæreste? Vælg hvad du søger og klik videre. Snart har du en profil på Dating.dk – kærligheden starter her.”17 Her kan man indtaste oplysninger om geografisk beliggenhed, samt køn og aldersinterval på ens drømmepartner. Allerede her er etableringen af en diskurs ved at tage fat. Tematisk er det allerede slået fast, at det er en side, hvor du har muligheden for at finde en kæreste eller en date. Det går også i spænd med navnet på siden (www.dating.dk), og vi kan allerede nu definere, at det generelle indhold på denne hjemmeside er en datingportal, hvor mennesker kan mødes og forhåbentligt komme til at elske hinanden. Der findes andre datinghjemmesider, hvor det at finde en kæreste på baggrund af kærlighed er sat lidt til side, for at andre behov kan komme først. Eksempler på dette kunne være BeautifulPeople18, hvor hovedinteressen er, at man er smuk at se på, og hvor udseendet vægtes højere end andre elementer, der kunne være i forbindelse med brugen af internetdating. Her kan man tillade sig at være mere kræsen i forhold til udseende og præferencer. Omvendt er dating.dk en smule mere konservativ, samtidig med at de prøver at nedtone en repræsentation af dem selv, så det er nemmere for subjektet at identificere sig med dem. Sagt på en anden måde, så er dating.dk mere traditionelle end fx BeautifulPeople, og kan på den måde ramme en større målgruppe. Men hvad er egentlig en traditionel kærlighedsdiskurs? Det kan være svært at definere, men vi vil alligevel gøre et forsøg herpå. Dating.dk er som sagt mere traditionelle i deres opfattelse af hvilke krav, de mener, man bør stille til ens fremtidige kærlighedspartner, men opfordrer alligevel deres brugere til at foretage en selektion på baggrund af bestemte kriterier. På dating.dk findes også en profilsøger, hvor man kan finde profiler af det modsatte køn, inden for en selvvalgt radius fra ens 17 18 Bilag 01. http://www.beautifulpeople.com/en-DK Side 26 af 73 egen hjemby, og på samme tid sortere dem i den aldersgruppe man selv vælger 19. Derudover har de også en funktion kaldet MatchProfil20, hvor man udover geografi, alder og køn også kan finindstille søgningen til at sortere folk med en uønsket alder eller vægt fra, og det overordnede fællesskab mellem brugerne deles derved op i grupper. Hvis vi ser på denne opdeling af subjekterne fra dating.dk’s vinkel, så tolker vi, at det er fordi de vil opnå profit og positiv omtale ved at sammenføre så mange par som mulig. Ved at sørge for, at det er nemmere for de enkelte personer at møde folk som matcher hinandens selektion, så må chancen for at det ender med et forhold også stige. Kærlighedsdiskursen på dating.dk er alligevel ikke så flydende som man kan forvente den, men i langt grovere træk opdelt og defineret i små grupper, hvor chancen for kærligheden er højere. Eller hvad? Det kræver også at to brugere får skabt en tillid og intimitet til hinanden inden mødet i virkeligheden, en eller anden form for ”kvalitets”-relationer, som for dating.dk er lig med et større renommé, hvis disse parforhold lykkes og ordet spredes. Som velkomstbeskeden siger: ”Skriv en interessant og uddybende profiltekst. Udover at fortælle lidt generelt om dig selv, så er det også vigtigt, at du fortæller lidt om, hvad du søger, og hvad du forventer. Forsøg at være realistisk, men samtidig også holde mange døre åbne. Det virker rigtig godt, hvis du er positiv i din profil, og hvis du tænker kreativt og utraditionelt, så giver det ofte større opmærksomhed på din profil.”21 Vi må gå ud fra, at de fleste brugere på en datingside indstiller sig på, at der er en chance for at finde kærligheden. Dating.dk’s logo byder jo netop op til denne holdning med deres hjerteformede logo som emmer af kærlighed, samt teksten ”Kærligheden starter her.”. Fiskenettet kastes i dybet Metaforen om fiskenettet med dets betydningsknuder, som vi har forklaret i vores teoriafsnit, er også interessant at kigge på her. Vi er kommet frem til, at dating.dk’s brugere giver sig i kast med deres internetdating, med en forhåbning om et fremtidigt kærlighedsforhold til en anden person; en kærlighedsdiskurs. Denne etablering må nødvendigvis bibeholdes på datingsiden, så diskursen ikke 19 Bilag 02. Bilag 03. 21 Bilag 04. 20 Side 27 af 73 brister eller ikke lever op til en række opfattelser, som brugeren på forhånd har etableret om det at date online. Subjektets sandhedsopfattelse skal helst stemme overens med den virkelighed, som dating.dk’s diskursive praksisser har etableret, og som hele tiden er under forandring og konstruering af nye opfattelser af emnet internetdating. Det er subjektets sociale verden der hér konstitueres gennem dating.dk. Den sociale verden konstitueres bl.a. gennem fiskenettets betydningsknuder spændt ud mellem hinanden. De kan være med til at forklare baggrunden for hvorfor et emne, i dette tilfælde internetdating, får tillagt en række forventninger og betydninger. Hvor etableres dette betydningsforhold for første gang? Det kunne være gennem en fjernsynsreklame. En af disse reklamer22 opfordrer en til at oprette sig som bruger på dating.dk ved at lokke med: ”Drømmer du om en kæreste?” og ”På dating.dk er der altid flere tusinde online, som har de samme drømme som dig.” Allerede i reklamen kommer dating.dk ind på, at man kan opstille krav til sin partner, hvilket her er fremstillet som ’drømme’. Nogle af fiskenettets knuder kan derfor tillægges betydningen ”(fremtids)drømme”, men også andre betydninger som krav og kvantitet, idet de fortæller om flere tusinde andre som kunne være eventuelle match. Et andet sted man kunne høre om dating.dk for første gang, kunne være gennem førstehåndsberetninger. Man kender muligvis en, der har mødt sin kæreste på internettet. Her fortolker vi, at hvis man opretter sig som bruger, på baggrund af en beretning fra en man kender, så må det have været positiv omtale. Enten fordi vedkommende har prøvet internetdating, hvilket har givet pote, eller at man bare har haft en god oplevelse. Så nu har vi også en betydningsknude, der hedder noget i retningen af muligheder. Det er dog også vigtigt at pointere, at man ikke behøver at have oprettet sig som bruger, eller overhovedet have lysten til det for at have en opfattelse af internetdatingfænomenet. I vores spørgeskemaundersøgelse stillede vi spørgsmålet; ”Hvordan er din opfattelse af internetdating?” som også viser svar, der går i en negativ retning. Eksempelvis er der folk, der svarer at deres opfattelse af internetdating er for ”sex-orienteret” eller ”Kommercielt, overfladisk”23. 22 23 http://www.youtube.com/watch?v=OjCdGClF0p4&feature=plcp (Se bilag) Se spørgeskemaundersøgelsen (bilag) under spørgsmål 9. Side 28 af 73 Det skal dog nævnes, at det absolut ikke kun er negative udtalelser, de ikke-datende personer har at sige om internetdating, men at der også er opfattelser som: ”Godt, at det findes. En god mulighed, især for midaldrende, der er blevet alene. I gamle dage var midaldrende henvist til at møde en ny partner i lokalområdet, og det gav en meget lille mulighed for at finde den rigtige.” eller ”Jeg synes det er helt fint! Netdating henvender sig til alle aldersgrupper og er et godt medie til de, der sjældent "kommer ud" og møder nye mennesker, der kunne blive potentielle kærester. Jeg kender mange - både ældre som yngre - der idag har har fået en kæreste via netdating. - Og selvom det for nogle år siden for mange var et tabu, at man søgte kærligheden via nettet, oplever jeg det som fuldt ud socialt accepteret idag.”.24 Internetdating får altså i vores opfattelse, tillagt sin betydning gennem adspredelse og potentiale for alle, og at det i højere grad er blevet mere socialt accepteret at internetdate, end det var for kun ganske få år siden. Vi kan ikke slå betydningen fast med syvtommersøm, da den hele tiden er i betydningsforandring. Vi kan til gengæld bruge de ting, som vi har fundet frem til, til at komme med et bud på kortlægningen af de forskellige diskurser der er i spil, når det kommer til fænomenet internetdating. Fænomenet internetdating er blevet mere socialt accepteret at befinde sig i. 25 Spørgeskemaundersøgelsen har flere eksempler på hvordan det at date på internettet ikke længere er tabu eller akavet. Det har det været førhen, og det viser hvordan diskursopfattelsen har ændret sig over en tidsperiode. Hvad kan denne ændring skyldes? Vi fortolker denne ændring til bl.a. at indeholde den fremskydende reklamedækning af datingsider, fx dating.dk. Et eksempel er deres tvreklamer, hvor at finde en ny kæreste bliver sammenlignet med noget så hverdagsagtigt som at gå ned i Fakta og købe en liter mælk. I den føromtalte reklame, er der til sidst i denne et skilt26 med teksten: ”NY KÆRESTE 19,-”. Kærligheden bliver prissat som en karton mælk, og bliver endda kaldt et introtilbud. Der er ”tilbud” på kærester hos dating.dk, og dette bliver kommunikeret ud til den almene befolkning gennem bl.a. tv-reklamer. Det er ikke længere nødvendigt at opsøge datingsiderne, da de kommer til dig. Diskursen er ændret gennem en mere alsidig udfoldelse blandt 24 Se spørgeskemaundersøgelsen (bilag) under spørgsmål 9. Eksempler fra spørgeskemaundersøgelsen: ”… Og selvom det for nogle år siden for mange var et tabu, at man søgte kærligheden via nettet, oplever jeg det som fuldt ud socialt accepteret i dag”, ”det er meget almindeligt” og ”Efterhånden godt. Det er ikke tabubelagt mere, og jeg kender flere, der synes godt om at bruge det.”. Her som svar på hvad folks opfattelse af internetdating var. Se spørgsmål 9. 26 Se bilag 05. 25 Side 29 af 73 den almene befolkning. Det kunne også være grunden til at nogle personer i vores spørgeskema har svaret, at internetdating er blevet kommercielt og overfladisk27 – det er simpelthen blevet for naturligt. Kærlighedens nodalpunkt Selvom internetdating som diskurs hele tiden er under forandring, og får tillagt sig nye betydninger, samt andre betydninger reduceret, så er det alligevel interessant at kigge på dét, som Laclau og Mouffe i diskursteorien kalder nodalpunkter. I eksemplet fra teorien benytter vi en medicinsk diskurs, hvor kroppen opfattes som nodalpunkt. Overført til vores empiri er det overordnede nodalpunkt internetdating. Nu har vi et udgangspunkt for alle momenterne (betydningsknuderne fra fiskenettet, som vi har prøvet at definere nogle af), som alle får tillagt en bestemt betydning i forhold til det, at benytte sig af dating på internettet. Disse momenter artikuleres på bestemte måder, når de sættes i forbindelse med internetdating. Det vil sige, at de godt kunne have været tillagt en anden betydning, end det der nu er tillagt dem, når det netop handler om internetdating. Deres betydning ift. internetdating gør også, at de er med til at tillægge de andre momenter deres betydning, hvis fiskenettet spændes ud. De er med til at oprette de nye diskursordener, og det er gennem nodalpunktet, at diskursen etableres som en totalitet. Momenternes etablering af diskursen hænger sammen med fiskenettets interne betydningsdannelse, og vi kan derfor drage nogle paralleller fra de pointer vi har beskrevet ovenfor. ”Kærligheden starter her.” står der i dating.dk’s logo. De prøver selv at tillægge nodalpunktet internetdating nogle betydninger, allerede gennem logoet og deres motto; på dating.dk kan du starte dit fremtidige forhold. Det er næsten fastslået at kærligheden starter her, så hvorfor overhovedet gå andre steder hen? Andre momenter artikuleres også på en måde, så dating.dk fremstår med en diskurs om kærlighed i fremtiden, fx gennem en anden reklame fra tv, hvor de kommer med udsagnet: ”Opret en profil på dating.dk – vi har ført flest par sammen.” og sloganet; ”Dating.dk – find den store kærlighed.”28. Gennem denne form for artikulation, hvor de forbinder deres egen side med det at finde en kæreste, og endda uden de store problemer er de selv med til at tillægge diskursbetydninger Eksempler fra spørgeskemaundersøgelsen: ”Negativ. Alt for overfladisk og irriterende.”, ”Kommercielt, overfladisk” og ”Det er overfladisk. Folk kan skrive meget i deres profil tekst som ikke passer for, at gøre sig selv mere attraktiv for en potentiel partner.” Her som svar på hvad folks opfattelse af onlinedating var. Se spørgsmål 9. 28 Begge eksempler fra http://www.youtube.com/watch?v=OjCdGClF0p4&feature=plcp 27 Side 30 af 73 i forhold til nodalpunktet internetdating. Det afspejler sig også i nogle af de besvarelser vi har fået på spørgeskemaet, hvor internetdating får tillagt nogle tillægsord som nemt og hurtigt29. Dette fortolker vi som, at der er noget ved dating.dk’s reklametaktik, der har virket, i hvert fald i et vist omfang, da vi tidligere havde eksempler på folk, som ikke syntes om det at date på internettet. Dog er disse sidste eksempler fra personer, der har førstehåndsoplevelser med fænomenet. Vi tænker hertil, at selvom man har et negativt udgangspunkt før man har prøvet at date på internettet, at man ville skifte syn på sagen, hvis man selv prøvede det. Det kan jo være, at de betydninger man som subjekt har indstillet sig på, ikke holder stik med den diskurs der hersker på dating.dk alligevel, og nodalpunktets betydningsmomenter kan ændre personers holdning. Ækvivalens og identitet Nodalpunktet er også udgangspunktet for det fænomen, som vi i teorien har betegnet som ækvivalenskæder eller mester-betegnere. De er forskellige ord eller udtryk, der kædes sammen og kan være med til at skabe en identitet imellem dem. Denne kæde af betydninger er også med til at præge kædens nodalpunkt. Dating.dk har gennem en række reklamespots, prøvet at skabe en række ækvivalenskæder, der skal bruges til at få folk til at identificere sig, med det at benytte dating.dk som redskab, til at finde en kæreste. To reklamer til mænd på 44 og 36 år, og to til kvinder på 28 og 39 år. 30 I disse spots fremstiller de forskellige hovedpersoner en række pointer om dem selv, hvorefter de forklarer at de er brugere af dating.dk. I reklamefilmen med den 36-årige mand31, bliver han fremstillet som altid parat, eventyrlysten, rejseglad og glad for sine venner, både gennem reklamens speaker og billeder. Det er en ækvivalenskæde, som binder sig til dating.dk gennem en 36-årig mands interesser. Det er i hvert fald det, som dating.dk vil have det til at være. De prøver at få andre mænd i ca. samme alder til at identificere sig med nogle af disse værdier, og på den måde få lysten til at oprette sig som bruger. På samme måde vises det i reklamefilmen om den 28-årige kvinde32, hvor hun fremstilles som sporty, glad for hygge, glad for sine veninder samt glad for at være i et køkken. For begge eksempler (og også de to andre tv-reklamer) gælder det, at de værdier der fremstilles som en ækvivalenskæde, allesammen er nogle værdier som de fleste mennesker har et eller andet forhold 29 Se spørgsmål 7; ”Hvad synes du er praktisk ved internetdating?” for disse og flere eksempler. De forskellige reklamespots er kaldet fx ”Dating.dk TV Spot - Kvinde 28 år”. Se bilag. 31 http://www.youtube.com/watch?v=vh5Sxi66hH4&feature=plcp 32 http://www.youtube.com/watch?v=BMkbXVKqewc&feature=plcp 30 Side 31 af 73 til. Det er et smart træk, idet at de på den måde kan ramme mere bredt, med det resultat at flere får lysten til at tilmelde sig som bruger hos dating.dk. Samtidig er de med til at vise, at de mennesker der er brugere på dating.dk, gennem påvirkning af nodalpunktet, er helt almindelige personer, som godt kunne tænke sig at finde en kæreste. Dette er også med til at skabe en følelse af ’fear of missing out’(FOMO), som vi vil beskæftige os med senere i analysen (se afsnit for (Op)reklameret kærlighed?). Fiskenettet hales ind Der er nogle forskellige elementer af betydning, som dating.dk via deres hjemmeside og reklamer er med til at frembringe en række diskursforandringer. Disse diskursforandringer er ikke nemme at definere, men vi har set på, hvordan mange af disse betydningselementer prøver at række hænderne frem og tage fat i modtageren, og få vedkommende til at oprette en bruger. Det at date på internettet er ikke så fjernt som det var engang, men er i højere grad blevet alment accepteret og afprøvet af mange33. Det skyldes at fænomenet internetdating igennem de herskende diskurser får tillagt sig nogle betydninger, der gør, at det ikke længere virker tabubelagt. Det er blevet som at gå i supermarkedet og købe mælk, så simpelt kan det fremstilles. Flere og flere kan identificere sig med fænomenet, og det får flere til at ride med på bølgen og give det et forsøg. 33 30,8 % af de personer vi spurgte i vores spørgeskema, havde rent faktisk prøvet at benytte sig af onlinedating. Side 32 af 73 Teori: Faircloughs tekstuelle dimension I forlængelse af den gennemgåede diskursteori har vi valgt, at benytte os af et område indenfor Faircloughs kritiske diskursanalyse, nemlig den tekstuelle dimension, som vi vil bruge i forbindelse med den tekstnære analyse senere hen, da vi mener dette kan hjælpe os til at blive klogere på de forskellige diskurser der opstår i forbindelse med internetdating, og afsenderens forsøg på at sælge fænomenet kærlighed. Den tekstuelle dimension er den første i Faircloughs kommunikative proces(Fairclough:1992:4), og denne skal give en sproganalyse af teksten(ibid:1992:64). Faircloughs begreb tekst under den diskursive praksis, omhandler teksten både som det talte og det skrevne, som er hentet fra lingvisten Michael Hallidays teori om tekstanalyse. Den enkelte tekst skal forstås i relation til den individuelle fortolker og dennes sociale- og diskursive praksis, som skaber mening heri(ibid:1992:71). Vi har yderligere valgt at inddrage visse begreber som ordforråd, ords betydning, grammatik, sammenkædning, høflighed, transitivitet og modalitet fra diskursanalysen, som bliver centrale for den senere tekstnære analyse. Ordforråd dækker over, hvordan nogle ord benyttes frem for andre, fx til at benævne begreber, handlinger, personer eller hvordan visse områder bliver udførligt omtalt(ibid:1992:77). I forlængelse heraf, vil vi også kigge på grammatik, som ser på afsenders virkelighedsopfattelse rent grammatisk, og hvordan modale hjælpeverber som fx skal, kan, må og burde, giver os konkrete midler til den senere tekstanalyse(ibid:1992:60). Et eksempel hertil kunne være sagen omhandlende fodboldspillernes forbud mod at twitte under EM, som har ryddet mange avisforsider, samt fået omtale i diverse blogs34. Herunder ses et eksempel fra sporten.dk, hvor venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen lægger op til, i en debat omkring emnet: ”Det er decideret i modstrid med alt, hvad vi står for i Danmark. Vi burde om nogen højne ytringsfriheden. Ikke mindst når vi har en turnering, som foregår i en del af Europa, der ikke 34 http://politiken.dk/sport/fodbold/em2012/ECE1605211/soerensen-paa-twitter-ingen-twitter-ved-em/, http://sporten-dyn.tv2.dk/fodbold/article.php/id-49885510:twittersag-s%C3%B8rensen-retter-ind.html og http://sporten.tv2.dk/fodbold/article.php/id-49861367:twitter-forbudt-i-dansk-emlejr.html Side 33 af 73 ligefrem er præget af ytringsfrihed. Jeg synes, det er skræmmende, at DBU går ind og laver denne censur overfor spillerne.”35 Det er tydeligvis et emne, som den brede befolkningsgruppe har en mening omkring, hvortil transitivitet kunne være brugbar, da denne undersøger om nogle forhold eller personer bliver fremmet frem for andre. Her kan man fx kigge på, hvilke aktører i teksten der dominerer, og hvem eller hvad teksten generelt er centreret om(Fairclough:1992:177ff). Måden hvorpå Michael Aastrup Jensen i ovenstående eksempel lægger op til denne debat, siger meget om hans ordforråd, da han vælger at give hans mening til kende, med ord som modstrid, ytringsfrihed, skræmmende og censur, lægger han næsten ordene i munden på den eventuelle modtager. Ordets betydning er den betydning som tillægges ord afhængig af de diverse sociale praksisser. Afsenderen af ordene har altså altid forskellige muligheder for, hvordan denne vælger at udlægge sine ord eller meninger, hvortil modtageren også har forskellige muligheder for at fortolke dette, hvilket er påvirket af sociale og kulturelle processer. Forskellen på ordforråd og ordets betydning er, at ordforråd vælger nogle ord frem for andre, hvor ordets betydning knytter betydningen til det valgte ord(Fairclough:1992:185ff). Hertil kunne vi igen benytte os af eksemplet ovenfor, hvor Jensen kunne have valgt, at beskrive begivenheden på en anden måde. Hvis det fx havde været en afsender, der havde været fortaler for twitter-forbuddet, havde udtalelsen formodentlig i stedet været formuleret som fx: ”De danske drenge har levet uden twitter-opdateringer tidligere, og får ved forbuddet ro og total fokusering på kampene i EM”, hvilket antagelsesvis ville lægge op til en helt anden debat. Sammenkædning kunne omhandle en struktur for en tekst, hvor fx opbygningen er en beskrivelse efterfulgt af en forklaring eller opbygget som spørgsmål med tilhørende svarsekvenser. I den grammatiske analyse af sammenkædning er der fokus på to delsætninger. Den kausale sammenhæng (hvis a så b), den tidsmæssige relation (når a så b, først a så b osv.), den rummelige relation (a hvor b) eller sidst men ikke mindst sammenligning (a ligesom b eller a på en lignende måde som b). Disse forhold kan undersøges til dels ved tekstens overflade eller ved det grammatiske, som vi var inde på tidligere(ibid:1992:177). 35 http://www.dr.dk/Sporten/Baggrund/2012/04/24/070238.htm Side 34 af 73 Slutteligt, vil vi nævne høflighed, som skelner mellem positiv og negativ høflighed i sammenhæng med den strategiske brug af dette i sociale sammenhænge. Som vi tidligere så i eksemplet fra Michael Aastrup Andersen, benytter han dette element i forbindelse med et begreb Fairclough kalder negativ face, hvor han formodentlig vælger denne fremgangsmåde, for at fastslå sin autoritære relevans, og på denne måde antageligt lukke af for andres synspunkter. Den modsatte strategi, som mange produktafsendere benytter sig af, er positiv face, som med de rette positive konnotationer kan opnå beundring, respekt og goodwill fra modtagerne(ibid:1992:162ff). Et eksempel på en omtalt reklame der har benyttet sig af positiv face, er Sony Bravia-reklamen36. Ikke med tekst eller sprog har de forsøgt at ’forføre’ seeren, men med de farverige hoppebolde, der formentlig får seeren til at tænke i farver, og yderligere kunne give associationer tilbage til barndommen, hvor man legede med bolde. Hertil er der lagt en rolig sang indover, og med flere millioner visninger på YouTube, må man gå ud fra, at det er en reklame, som folk har lyst til at se igen, hvortil vi kan udlede at denne har formået at skabe beundring og respekt. Udover de ovennævnte begreber, vil vi berøre to begreber fra den diskursive praksis, som vi også finder brugbare, da styrke omhandler, hvordan afsenderen får modtageren til at søge tilslutning til en holdning om et emne, eller til en bestemt handling(Fairclough:1992:82). For det første er der den direkte styrke, som bruges af afsender, til at få modtager til at gøre som denne siger ved hjælp af direkte opfordringer. For det andet er der indirekte styrke, som eksempelvis kommer til udtryk gennem spørgsmål eller indirekte opfordringer. Yderligere er sammenhæng et vigtigt parameter at kigge på, for at holde konteksten in mente, da teksten kun giver mening hos dem, som giver mening til den, og som er i stand til at forstå de meningsfulde relationer. En tekst vil altså derfor oftest kun være konstrueret til at give mening for dem, der befinder sig i samme diskurs(ibid:1992.84). I udarbejdelsen af vores senere analyseafsnit, hvor vi vil undersøge diskurserne med hjælp fra ovenstående begreber, vil vi have in mente, at vi, ligesom Fairclough selv, kun kommer til at beskæftige os med en vis mængde tekst. Herved kan det være svært at bevise, om de fundne diskurser er en realitet, eller kun et udsnit af en længerevarende og foranderlig proces, hvor ’kampen’ ikke er afgjort endnu(Jørgensen:1999:102). Æstetik 36 http://www.youtube.com/watch?v=2Bb8P7dfjVw Side 35 af 73 Æstetik er en medfødt egenskab (ifølge evolutionsteoretisk forståelse), og er så at sige, måden hvorpå vi håndterer følelser, adfærd og tankeprocesser. Det kan fx være måden, hvordan vi opfatter en reklame og dens budskab, altså hvilke elementer der påvirker os som seere. Æstetik formår at moderere og omforme negative emotioner til positive emotioner. Eksempelvis kan vi i den viste reklame se, hvordan afsenderen gør brug af termen inden for æstetik, som Ellen Dissanayake kalder ’Making special’. Dette begreb indebærer at ’gøre noget specielt’ fx ved hjælp af kunstighed, overdrivelse, indramning, repetition og/eller reframing ved at bruge distinktive æstetiske forhold såsom farve, vinklinger og slogans osv.(Dissanayake:2008:14). Fortolkninger af reklamer kan svinge meget afhængigt af den enkelte modtager bl.a. dennes ’bottom up- og top down-process’. Hvad enten modtageren ’læser’ reklamen med en allerede etableret forventning hertil, som knytter sig til den sociale og kulturelle indlæring (top-down), eller modtageren uden anden indvirkning bliver grebet af reklamens illustrationer og får en næsten uformidlet kropslig reaktion eller emotion (bottom-up), som det oftest sker i forbindelse med en sofistikeret billedreklame(Andersen:2004:53f); altså vil fortolkninger af reklamer ofte være forbundet med den diskursive praksis, og ikke mindst konteksten, som også ville kunne påvirke den individuelles mening. For at give et aktuelt eksempel på forskellige fortolkninger af samme reklame, kan vi henvise til den nye trykte helsidesannonce, som Spar Nord har valgt at sende i bl.a. Berlingske Tidende og Børsen med teksten: ”Vi holder øje med hvad verden spiser. Og så sørger vi for, at maden står på bordet”37. Hertil ses to smilende mænd med en kæmpe hammerhaj i hånden. Dette har fået mange danske havbiologer til at fare op, da hajen er en truet dyreart. Samtidig hører man i udtalelsen til TV2 Nord at kommunikationsdirektøren for Spar Nord undskylder, men at han ’bare’ havde set hajen som et sjovt element i reklamen. Udover making special, som nogle reklameafsendere benytter sig af, kunne ’ekstravagante reklamer’ eller ’superrealisme’ også være med til at skabe opmærksomhed til produktet. 37 Blev vist i TV2-nyhederne d.24/04-2012 http://www.tv2nord.dk/arkiv/2012/04/24/33814?autoplay=1 Side 36 af 73 Superrealisme blev udviklet som en kunstretning i USA i 1960erne af bl.a. Malcolm Morley. Superrealismen benyttes i et forsøg på at tilstræbe, at gøre virkeligheden objektiv (ekstrem realistisk) ved hjælp af fotorealisme38. Ekstravagante reklamer stræber næsten hen mod det modsatte, da det handler om at bryde konteksten, ved at spille på overdrivelser eller specielle fremstillinger, som ofte skal signalere, at produktet er af høj kvalitet. Et eksempel herpå kunne være en reklame som fylder en hel husmur eller overdimensionerede produkter39, som derved vækker opmærksomhed. I grove træk, kan man sige, at den basale effekt ved æstetik i reklamer, er måden hvorpå den giver os følelsen af velbehag og glæde. Den fungerende æstetiske reklame øger samtidig publikums sansning, opmærksomhed og forståelse omkring det viste, hvilket kan påvirke til at opnå bedre hukommelse omkring det givne produkt. Ved en succesfuld æstetisk reklame vil denne skabe positive evalueringer omkring produktet(Brandt:2000:28). Brugen af æstetik i reklamer opfordrer altså modtageren til selv at deltage i betydningsdannelsen på en emotionelt, nydelsesfyldt og intellektuelt bekræftende måde. På denne måde skaber afsenderen en tilfredsstillelse hos modtageren, som kan skabe et (forhåbentlig godt) erindringsforhold til produktet og budskabet, som vil være svær at fjerne fra individet igen. Yderligere i den systematiske opbygning af marketingsdialog er det vigtigt, som vi også nævner i Faircloughs begreb ordets betydning; at kigge på måden hvorpå afsender ’snakker’ til modtager. Hertil udtaler sprogforskeren Per Aage Brandt følgende: ”… marketing kan aldrig fungere som imperativisk kommunikation (”du skal købe…”), men må først og fremmest appellere til en let og ubesværet, så at sige svævende, bevidsthed, som uden vanskelighed kan slippe tanken om udtrykkets indhold til fordel for dets egen organisation.”(Brandt:2004:36). Hertil fortolker vi, at selvom målet for afsenderen er, at få modtageren til at gøre noget som egentlig er i afsenders interesse, skal reklamer opbygges så selve produktet kommer i baggrunden i reklamen, til fordel for fx en anden fortælling. Her kan gøres brug af eksempelvis æstetiske virkemidler, som tidligere nævnt for at give modtageren en god oplevelse. Derved vil afsenderen vinde seerens opmærksomhed, og afsenderen kan derefter opfordre (ikke beordre) modtageren til at købe det viste. Hertil er det dog samtidig vigtigt, at afsenderen, i forsøget på at differentiere sig, 38 39 http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_stilretninger_efter_1910/superrealisme http://www.luftfabrikken.dk/Akzo-Nobel.406.aspx Side 37 af 73 holder konteksten for øje, og ikke bringer munter musik i baggrunden for en seriøs opsætning, da dette kan sætte spørgsmålstegn ved troværdigheden, eller spille sørgelig musik i en reklame om det’ skide skægt i BonBon-land, da det kan forvirre modtageren. Side 38 af 73 Analyse: Datingportal som mødested Da dating.dk var de første på internettet i Danmark med en datingportal i 199840, har vi valgt at lægge fokus herpå i forbindelse med vores videre analyse af hjemmesiden, såvel som reklamer. Ifølge dating.dk selv, har de været den mest foretrukne datingside siden opstart, hvor tusindvis af singler har fundet deres store kærlighed. De mener, på deres hjemmeside at kunne hjælpe den enkelte bruger til at finde alt hvad hjertet begærer; hvad enten man er ung, gammel, til kæreste eller uskyldig flirt41. Selvom dating.dk giver udtryk for at de, gennem strategisk brug af høflighed, næsten gør arbejdet for brugeren i forbindelse med lokalområdesøgning, matchsystemer og andre teknologiske og sociale tiltag, mener Søren Langager også, at individets egen indsats har meget at skulle sige: ”... hvis man ikke selv gør opmærksom på sig selv er der gode chancer for, at man forbliver ubemærket og dermed uden for social interaktion med andre… Snarere handler det om at adgangen til de sociale fællesskaber og forsamlinger ligger i det særlige, man som individ kan bringe ind i fællesskabet… Man skal … kunne noget særligt. Som individ kunne lidt andet end alle de andre og ikke mindst ville gøre sig gældende på egen måde i mange sociale processer.”(Langager:2003:201f). Hertil kan vi også henvise til bogen ’Kærlighed ved første klik’, som omhandler en ung mand Guy6, der beskriver hvor tidskrævende og hvor mange udskiftninger af brugernavne han mener, der er nødvendige for både at holde sig up-to-date og interessant, men også for at holde den facade han ønsker at udstråle. Endvidere kan der være andre facetter der spiller ind i datingkulturen, som også gør det vanskeligt at være sig selv i datingsituationer på nettet, da det kan være svært at nære tillid til andre aktører i medierede kommunikationssammenhænge(Giddens:2004). Bevidstheden om, hvad andre tænker, kunne også være med til at påvirke individets profil. Et eksempel herpå kunne være Guy6’s udtalelse: ”Det klogeste er at nægte alt det negative, ellers risikerer man, at de ikke vil chatte”(Petersen:2006:44) og ”Shoppen kan forvandle frøken Grim til supermodel Det er snyd! 40 41 http://www.dating.dk/ http://www.dating.dk/ Side 39 af 73 Men sådan er dating – kun få kan score noget som sig selv.”(ibid:2006:55). Dermed viser datingdiskursen sig først og fremmest som præsentation af individets mest positive sider, hvilket understreges af nogle kommentarer fra vores kvantitative undersøgelse, fra de personer, som ikke benytter sig af internetdating, som netop giver udtryk for, at de ikke bryder sig om det overfladiske: ”Negativ. Alt for overfladisk og irriterende”42, ”Kommercielt, overfladisk”43 og ”Det er utilregneligt”44. Dette kunne være et eksempel på, at nogle brugere, allerede fra start, lyver sig til det fremtidige forhold. Grunden til, at disse ’løgne’ eller forvendte sandheder sniger sig ind i internetdating, kunne også forklares med Hans-Georg Gadamers teori om, at man indtræder i en forvandling, hvor individet ophæver egen identitet for at være en del af spillet, eller i denne sammenhæng; en del af den fælles sociale diskurs(Gadamer:2004:101ff). Dog vil vi ikke tage disse ovenstående antagelser og få udtalelser som den grundlæggende holdning til internetdating, hvorfor vi i næste afsnit vil kigge på dating.dk’s tv-reklamer og hjemmeside, hvortil vi vil benytte os af Faircloughs og æstetikken som analyseredskaber, grundet vores tidligere teoretiske gennemgang af diskurs som begreb, der opfordrer til at kombinere denne med andre udvalgte tilgange. (Op)reklameret kærlighed? Det er selvfølgelig en individuel smagssag hvilken type af mennesker man finder tiltrækkende. Dog må man formode, at personerne som dating.dk vælger at fremvise i deres tv-reklamer, til forveksling ligner ’svigermors drøm’. Men hvad er grunden til dette, når nu de reklamerer for det brede udvalg af potentielle brugere, som de vælger at hjælpe med partnersøgning? En hypotese herom kunne være, at datingbrugere udelukkende går ind og opretter en profil hos den enkelte datingportal, fordi de håber på størstedelen af oprettede brugere har dette eller hint udseende, eller denne spændende og attraktive hverdag, som disse reklamer umiddelbart udviser45 46. 42 Se spørgeskema under spørgsmål 9 (se bilag) Se spørgeskema under spørgsmål 9 (se bilag) 44 Se spørgeskema under spørgsmål 9 (se bilag) 45 www.youtube.com/watch?v=BMkbXVKqewc og www.youtube.com/watch?v=LTOLxYbpE1Y- Disse reklamer er bl.a. vist på tv2 og tv3 43 Side 40 af 73 De udvalgte reklamer, som dating.dk i skrivende stund benytter sig, antager vi, med den æstetiske teori i rygsækken, at afsenderen (dating.dk), vælger at benytte sig af helt naturlige kulisser, for at den enkelte modtager kan identificere sig med manden/kvinden og derved projicere sig selv i deres livsverden, som Per Aage Brandt kalder for ’blending’(Brandt:2004:37). Derudover anvender de både styrke og sammenkædning(hvis a så b) til sidst i reklamen, hvor pigen i den ene reklame siger: ”Jeg har en profil på dating.dk” efterfulgt af tekst, hvor der står: ”Vil du på date med mig?”. Dette giver altså seeren en direkte opfordring til en date, hvilket afsender håber at opnå tilslutning omkring. Så ved at give seeren opfordringen(a), skal de bare oprette en bruger på deres portal og finde hende(b), og så siger reklamen implicit, at hun er klar til en date. Spørgsmålet er bare, hvordan man finder en bruger, man ikke har navnet på (og som ganske givet er en opdigtet karakter)? Til sidst i reklamen, er der også kort beskrevet i tekst, hvad disse datere faktisk søger, udover selvfølgelig en date, nemlig henholdsvis: ”Søger dig til eventyrlige stunder” og ”Lad os nyde foråret sammen”. Her ligger reklamen altså op til, at den individuelle seer skal deltage i betydningsdannelsen, hvad enten det er foragt, emotionelt eller nysgerrigheden der bliver pirret i forbindelse af reklamen. De bliver altså stillet overfor et valg om deres eget individ, som de kan vælge at følge op på eller lade være. Hertil prøver dating.dk dog at appellere til seeren, idet de benytter sig af patos i form af de semiotiske emotionelle udtryksmidler såsom musik, lyd, farver og billeder, som kører i baggrunden, for derved at overvinde seeren, til at få den følelse som de netop ønsker. Derudover benytter de også små sætninger som ”jeg kan godt lide…”, ”jeg elsker…”, ”det er dejligt…”, hvorved de med hjælp fra ordets betydning sætter dating.dk i forbindelse med positive følelser og håber derpå formentligt, at også seeren vil aflæse reklamen med disse følelser uanset social og kulturel baggrund. 46 Dog må vi antage at dating.dk er blevet mere omhyggelige med deres lokkende reklamer og slogans, da deres tidligere reklamer, hvor reklamesloganet lød ”hvert fjerde forhold starter her” gav dem etiske vanskeligheder. Der var flere, som ikke kunne finde reel dokumentation på dette faktum, og kontaktede derfor Morten Wagner, som er ejer af dating.dk, hvortil han selv indrømmede at de var ude i statistiske gætterier, baseret på en engelsk undersøgelse fra Oxford Universitet46, og måtte derfor fjerne den pågældende reklame. Side 41 af 73 Spørgsmålet er her, hvilke diskursordner det enkelte individ trækker på, for at kunne fortolke disse tekster(Jørgensen:1999:80). Forventer dating.dk, at den enkelte seer har en vis form for erfaring og kendskab til dating.dk, når de ”læser” reklamen(top down) eller ville alle, uafhængig af baggrund, kunne forstå og følge denne reklames budskab blot gennem sanseindtrykkene(bottom up)? I stedet for, at finde de konkrete svar herpå ved hjælp af en evt. længere kvantitativ undersøgelse, vil vi nu kigge på hjemmesiden, for her at finde eksempler der kunne lede os i retningen af, hvilke diskursordener der kan forefindes i dating.dk’s reklamer, formodentlig grundet en interesse for at skabe stor interesse hos modtageren. Derudover vil vi også undersøge, hvorfor det er fænomenet dating, der ses på de fleste kærlighedsportaler47 i dag, og ikke drømmen om en livslang forpligtelse i form af ægteskab og evig troskab? I forbindelse med ovenstående spørgsmål, vil vi starte med at henvise til Zygmunt Baumans beskrivelse af det moderne forhold: ”… at nutidens mennesker netop er tilbøjelige til at fokusere på den tilfredsstillelse, de håber at opnå i nære forhold, fordi disse nære forhold af en eller anden grund har vist sig at være mere eller mindre utilfredsstillende – og er de endelig tilfredsstillede, finder de fleste glæden for dyrekøbt.”(Bauman:2004:9). Dette kunne være forklaringen på den store interesse omkring denne uforpligtende form for kærlighed, i stedet for den bindende villa/vovse/volvo. Her kan to parter nøjes med at skrive til hinanden, eller evt. mødes, men forpligter sig ikke til noget videre, inden denne har set modparten an. Men hvorfor benytter så mange mennesker netop disse forskellige datingportaler, til at opnå denne tilfredsstillelse Bauman omtaler? ”Dating er et supermarked med alle mulige piger på tilbud: tykke, tynde blå-brun-grå-grønøjede, lang– og korthårede, små og store bryster, tatoveringer, piercinger og så videre.”(Petersen:2006:43). ”I virkeligheden er det svært at få en date. Det er nok derfor, Netdating er den helt store dille.”(Petersen:2006:73). Idet netdating er blevet denne verdensomspændende nye mulighed for at finde en partner, kunne den store deltagelsesprocent også skyldes begrebet, som Tem Frank Andersens kalder FOMO (Fear 47 Se love.dk, farmerdating.dk, cougardating.dk osv. Side 42 af 73 of missing out)48. Dette ses eksempelvis i høj grad i forbindelse med Facebook, hvor det gælder om at være online for ikke at gå glip af noget. Yderligere fik vi nogle besvarelser i vores kvantitative undersøgelse, som muligvis kunne argumentere for det praktiske ved internetdating: ”Jeg er genert i virkeligheden”49, ”Der er større chance for at møde nogen som har samme interesser som en selv”50, ”Det var nemt... det var anonymt...”51, ”Man kan sidde derhjemme og på et hvilket som helst tidspunkt…” 52. Hvilket vil sige, at interessedelingen, anonymiteten og kommunikationen uafhængig af tid og rum, spiller en rolle for disse brugere og deres positive opfattelse af internetdating. Hertil rejser sig dog nogle spørgsmål om, hvorvidt denne service bliver et skalkeskjul, for hvorfor er det positivt, at man kan være anonym? Er det trangen til at ”lege” en anden? Eller står den enkelte simpelthen ikke inde for det, som denne fremstiller på siderne? Yderligere kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorfor brugerne ikke blot opsøger potentielle datere på deres interessesteder, hvad enten det måtte være teaterforestillinger, fodbold, at tage til stranden eller tage en tur i byen? (Se afsnit om den sociologiske analyse). Med håbet om at dykke lidt dybere ned i datingbrugernes diskurs og færden på portalerne, vil vi nu kigge nærmere på dating.dk, hvor vi har oprettet en profil for at komme brugerne nærmere. Brugernes ansigter Da det ikke var muligt at være observatør på en konkret datingsamtale mellem to parter på hjemmesiden, og vi ikke følte det var etisk korrekt, at udgive sig for at være en dater, uden egentlig at være det, valgte vi i stedet at kigge på, hvordan de enkelte brugere iscenesætter sig selv, i form af deres profil med billeder og anekdoter omkring deres hverdag, interesser osv. Her skal der dog tages forbehold for, at der kun bliver kigget på det kvindelige køn, da vi har oprettet en mandlig 48 http://politiken.dk/debat/ECE1460954/er-du-ogsaa-neurotisk-bekymret-over-alt-det-du-gaar-glip-af/ Se spørgeskema under spørgsmål 8 (se bilag) 50 Se spørgeskema under spørgsmål 7 (se bilag) 51 Se spørgeskema under spørgsmål 8 (se bilag) 52 Se spørgeskema under spørgsmål 7 (se bilag) 49 Side 43 af 73 bruger53, for overhovedet at få adgang til disse oplysninger. Udover de generelle observationer vi kan gøre os på hjemmesiden, har vi som udgangspunkt valgt to kvinder i alderen 20-25, to i alderen 30-40 og til sidst to i alderen 40-50 for derved forhåbentlig at kunne analysere os bredt frem til, hvilke normer, der er til stede på datingportaler. Nedenstående har vi listet de udvalgte seks personer, for at give et bedre overblik over, hvem de senere brugte eksempler kommer fra. Dog har vi kun valgt at oplyse deres brugernavn, alder og hvad de søger, da vi ikke ville krænke deres anonymitet ved at vise deres profilbillede: Aldersgruppen 20-25 (den unge gruppe) Jeppesenx, 21 år, søger date Snissii, 22 år, søger flirt Aldersgruppen 30-40 (midtergruppen) Modenkvinde33, 33 år, søger kæreste Nuunu77, 34 år, søger kæreste Aldersgruppen 40-50 (den ældre gruppe) Miss40, 40 år, søger kæreste Missnitrona, 47 år, søger kæreste Overordnet kan vi se, at de unges profilbilleder skifter imellem flere udvalgte, imens man læser deres profiltekst, hvilket kun ses i sjældne tilfælde hos de andre grupper, og der yderligere ligefrem mangler billede ved en stor procentdel af gruppen 40-50 år. Derudover er tendensen med kærestesøgning hyppigst i gruppen 30-40 år, hvor de i den unge gruppe ligeligt fordeler søgningen mellem det at date, søge kæreste og flirte. Den ældre gruppe søger stadig til dels kæreste, men her bruges siden også til at finde venner (se bilag 06). Egentlig kunne man se på disse brugere som afsender af et produkt, hvor produktet her dog er dem selv. Hertil vil vi derfor undersøge, hvordan disse enkelte individer ”sælger” sig selv. Forstår den enkelte at fremvise sig selv, og samtidig revidere og legitimere identiteten for at være i balance med 53 Vi har udgivet os for at være en mand fra Aalborg på 25 år, med interesse for en kvindelig kæreste i alderen 18-30 år i hele landet Side 44 af 73 de sociale praksisser?(Nielsen:1994:46), eller har disse ikke kendskab til processerne, der udspiller sig idet de opretter en profil med tilhørende tekst? Kigger vi nærmere på ’de unge’, oplever vi hurtigt at deres første ord: ”Hola” og ”Street” giver en forsmag på, hvilken kontekst de befinder sig i, og hvilken aldersgruppe de henvender sig til, da flere i den ældre gruppe formentligt ikke engang ville vide, hvad street skulle symbolisere. Videre ser vi, hvordan de to piger opbygger deres tekst med teasere54 såsom: ”Jeg kommer fra sønderjylland Hvis du vil vide præcist, må du gøre dig fortjent til det :D”(Jeppesenx) og ”Husk mit navn ! – Sissi”(Snissii). Sissi kunne være navnet, som denne pige ville foretrække at kalde sig, men da hun har valgt at kalde sig Snissii i brugernavnet, kunne dette sidste ord også betyde sissy, som i tøsedreng, hvilket ville være en opfordring med en efterfølgende provokation, for måske derved at fange læserens opmærksomhed. Derudover ser vi ikke mange oplysninger omkring deres dagligdagsliv med hensyn til arbejde, fremtidsplaner og andet privat. I stedet prøver disse at fange modtageren ved hjælp af beskrivelser omkring deres udseende og løsrevne drømme til livet: ”- og ja jeg er 20. Jeg bliver godt nok forvekslet med en på 16. Men jeg har været så heldig at beholde mit babyface, så det er bare noget jeg må leve med. Men hey så når jeg bliver gammel så ligner jeg stadig en på 20 ! :p det kunne man da i det mindste håbe”(Jeppesenx) og ”Min drøm: Leve livet :)”(Snissii). Manglende information omkring almindelige hverdagsting tolker vi, som en gennemgående diskurs indenfor denne aldersgruppe der søger andet en kæreste, såsom flirt, ven eller date. Yderligere benytter de unge sig meget af smileys, hvilket vi fortolker som en styrke, da de herved forsøger at opnå forståelse omkring det skrevne, ved at sætte modtageren i deres humørverden ved hjælp af disse ikoner, som er meget brugte i denne kultur. Bevæger vi os videre til ’midtergruppen’ kan vi tydelig se en forskel i sproget og opsætning af tekst. Her lægger begge kvinder ud med, at beskrive noget privat om sig selv: ”Jeg er en sød og dejlig pige med styr på job og tilværelse…. Ud over det er jeg da også at finde i fitness ind imellem” (Modenkvinde33) og ”Jeg er aktiv og prøver at holde mig i nogenlunde form… Jeg synes efterhånden at jeg har styr på det meste” (nuunu77), hvorefter de også beskriver lidt om hvad de forventer af en kommende kæreste. Den ene bruger (nuunu77) skiller sig her lidt ud fra sammenhængen, da vi allerede i brugernavnet (nuunu77) kan fornemme en desperat søgen efter den 54 Hentyder nogle ting, men udelader svaret eller skriver så modtageren selv skal gætte budskabet Side 45 af 73 eneste ene, hvilket hun også selv påpeger i første linje på profilen. Vi vil ikke gøre os til dommer, hvorom dette er rigtig eller forkert, men vil dog antage at visse kunne blive skræmt af denne frembrusende desperation, som vi ikke ser hos mange andre bruger, hvilket derfor virker uden for normen på denne datingportal. Dog vil det jo altid være fortolkerens position der afgør, hvordan teksten konsumeres(Fairclough:1992:79). Til sidst vil vi kigge på ’den ældre gruppe’, da specielt den ene af de to valgte benytter sig meget af høflighed, skiller dette sig ud fra de andre ovenstående grupper. ”Tak fordi du kiggede forbi min profil…Velkommen til…Hvis jeg ikke hører fra dig, så vil jeg ønske dig lykke, held og masser af kærlighed” (Missnitrona). Dette opfatter vi som en slags høflighedsstrategi, der siger meget om hende selv, uden egentlig at sige det med direkte ord, hvilket formentlig vil få den enkelte modtager til at føle sig velkommen. Denne måde at tilkomme eventuelle nysgerrige brugere, er en gennemgående brugt metode indenfor denne aldersgruppe, hvilket jo adskiller sig meget fra den yngre gruppe, som nærmest bruger den modsatte strategi. Denne gennemgang af valgte eksempler, skal være med til at give et overblik over, hvilke forskellige diskurser der forefindes mellem årgangene på dating.dk. Et eksempel på, hvorfor disse diskurser opstår, kan være Marshall McLuhans citat: ”vi griber verden gennem vores brug af medieteknologier, vi bliver grebet af verden gennem vores brug af medieteknologier”(McLuhan:1967), da man i dag med sikkerhed eksempelvis kan finde en datingportal, hvor de diskursive rammer passer til den enkelte. Men er det på disse sider man kan finde lykken, hvis blot man holder sig indenfor de rette diskurser? Er den enkelte dater klar over, hvad denne vil opnå med en profil på disse sider, eller er det tanken om at gå glip af det sociale, som vi var inde på tidligere, der ligger til grund for tilvalget af internetdating? Vil Anthony Giddens teori om rene forhold, der siger at parforholdets mange former, er blevet en scene for det moderne samfunds individualiseringstendens være et problem for de videre ’til døden os skiller’ forhold? Men hvorfor er internetdating så populært hos den moderne befolkning? Den kvalitative mediesociologi bidrager med viden om, hvordan vores relationer til hinanden via medier bliver kontingent (se afsnit om diskurs), hvormed fokus flyttes fra det generelle publikum til det enkelte menneskets selv og konteksten de bevæger sig i(Nielsen:1994:46), hvilket kunne være grundlag for interessen for disse sider, da den enkelte får lov at iscenesætte sig selv på egne præmisser. Side 46 af 73 Teori: Social praksis Aktørers handlinger er ikke fuldstændig frie beslutninger, der træffes af individet alene. Diskursbegrebet, som især tillægges betydelig værdi i bl.a. Foucaults forfatterskab, hvor han analyserer og beskriver, hvordan vores handlinger ikke er afgjort af en autonom kerne i mennesket, men er underlagt en betydelig række sociale strukturer, der gør sig gældende både inden, imens og efter vi handler. Tilværelsen er struktureret(Heede2010:24). Foucault udtrykker det på en enkel, men sigende måde: "Individet er et produkt af magten" (Heede:2010:15). Magten er svær at begribe (ibid:2010:38), fordi magten, især i det moderne samfund; hvor det kræves af det enkelte individ, at dette skal tilpasse sig bestemte normer, som er indlejret i diskurser; en bestemt ”sandhedslov” for hvilken enhver handling må ses ud fra: ”Et hovedforhold ved den moderne magt er, at den subjektiverer, fra individ til subjekt. Vi skal alle anerkende en bestemt sandhedslov, som skal godtages af andre socialt.”(ibid:2010:23). Diskurser bliver dermed skelsættende, i ordets bogstaveligste forstand: Vi kan ikke træde ud af denne sandhedslov, som vi kan træde ud af et kortspil eller en fodboldkamp. Vi er så at sige med til at reproducere diskurser, men er også indlejret i dem, uanset om vi vil eller ej: ”Individet er magtens produkt og samtidigt dens redskab.”(ibid:2010:24). Foucaults anskuelse af verden er derfor i modsætning til fx den unge Sartre, som noterer at mennesker på trods af deres omgivelser, er frie til at vælge deres liv(Rangvid:2010:98): Individet er ikke en dukke i en barnevogn, der sættes i frigear og køres ud over skrænten, og derved er resultat af nedkørslens bestemmelser, men en eksistensform, der kan vælge sin egen tilværelse(Rangvid:2010:24). En tilværelse vi dermed (ifølge Sartre) grundlæggende selv er med til at skabe; verden er vores lærred, hvorpå vi kan male det landskab vi måtte synes, stemmer bedst overens med vores verdensbillede. Vi iscenesætter selv de kulisser som vi samtidig er- og bliver aktører i. Vi kan ikke tingsliggøre(Rangvid:2010:24) os; som dukken i barnevognen, eller kniven på skærebrættet; ting der ikke selv kan regnes for ansvarlige i deres anvendelse, fordi deres mulige funktion kun aktiveres gennem aktørers brug, og derved er det i sidste instans aktørernes ansvar, hvordan disse artefakter benyttes. Denne holdning som den unge Sartre advokerede for, er ikke i overensstemmelse med, hvad vi mener, gør sig gældende – og i øvrigt en position han sidenhen selv distancerede sig fra, og derved reformerede sit syn på Side 47 af 73 individets relation til kollektivet55 (og dermed hans forståelse af begrebet om menneskets egen frihed). Ifølge Foucault er vi indlejret i diskurser; vores liv er afhængigt og konstitueret af dem, fordi diskurserne formulerer en vej, hvorpå vi skal køre – ikke som autonome aktører, men som bier i et stort bistade: Vi summer muligvis for at gøre opmærksomme på os selv, men den overordnede forståelse (ifølge Foucault) er, at vi er underlagt strukturer som vi ikke uden videre kan fravige eller som Foucault skriver: "Sandheden er en verdslig ting; den skabes alene gennem mangfoldige tvangsformer. Og den medfører regulære magtvirkninger.”(Heede:2010:44). Vi er produkter af de strukturer der omgiver os; strukturer der er bundet til historien, og som forandrer sig konstant. I Klinikkens Fødsel noterer Foucault, hvorledes en hysteriker(Foucault:2000:23) skulle behandles efter datidens forskrifter: vedkommende behandles med lange bade af 10-12 timers varighed i en tidsudstrakt periode på ca. 10 måneder. Denne fremgangsmåde resulterede overordnet til kvindens delvise kropslige opløsning: ”Også spiserøret, luftrøret og tungen afstødte vævsstyker, som patienten skaffede sig af med ved opkastninger eller opspytning.”(Foucault:2000:23). Dette eksempel (omend det kan siges, at antage en skurrende klang i nutidens øre), er med til at illustrere, hvorledes den almindelige (i dette tilfælde lægevidenskabelig) virkelighedsopfattelse forandrer sig gradvist men konstant. Hvad der dengang var gældende medicinsk praksis, ville i dag, uden at have undersøgt fænomenet nærmere, sandsynligvis møde stærk modstand – i hvert fald fra de fleste almindelige medicinske diskursers tunger. Denne konstante forandring af diskurser gør sig også gældende inden for kærlighedsfænomenet; dermed bliver en stillingtagen til diskursers betydning, de veje de vandrer og deres betydning for andre diskurser i samfundet, et interessant spørgsmål, der i denne opgave forsøges besvaret ved bl.a. tekstnær analyse, samt et bredere sociologisk perspektiv. For at analysere på den indsamlede empiri, som i denne opgave hovedsageligt beskæftiger sig med internetdating og dette fænomens mulige betydning for en mere generel overordnet kærlighedsdiskurs, er der taget udgangspunkt i filosofiske betragtninger på, hvad kærlighed kan være, og givetvis ikke er (med reference til bl.a. Kærlighedens filosofi af Mads Rangvid), samt et 55 http://rickroderick.org/303-sartre-and-the-roads-to-freedom-v2-1993/ Side 48 af 73 sociologisk perspektiv angående de forandringer der forekommer, og kan forekomme i denne diskurs, med referencer i Zygmunt Baumans bog Flydende Kærlighed. Opsummeringen af dette afsnit og den følgende sociologisk og filosofiske analyse, er altså et forsøg på at begribe et større hele; hvordan ændringer i samfundet er produceret og reproduceret af individet, med diskursforandringer til følge, og diskursens betydning for individet i det dialektiske forhold de indgår i. Side 49 af 73 Analyse: Kærlighed eller selvbedrag? Fornuften, lidenskaberne og begæret - hele menneskelivets kompleksitet Kærlighed er en svær størrelse at indfange. Det er ikke et fysisk produkt vi kan røre ved, om end det godt kan tage sig fysisk ud. Det kan virke som et slør for rationalitet, men samtidig få det bedste frem i mennesker. Denne uhåndgribelige, men alligevel altafgørende menneskelige kraft, indvirker på selv de mindste ting i vores tilværelse. Det kan være svært at indfange kærlighedens kompleksitet med en enkelt kortfattet sætning – og det er heller ikke vores intention. Er kærlighed kun noget mellem mennesker, eller kan kærlighed også være til dyr, til naturen eller til lidenskaber i tilværelsen? For en god ordens skyld indrammer vi kærlighed i en menneskelig relationssammenhæng, ikke fordi dette er det mest rigtige, men fordi det giver bedst mening i forhold til den empiri, vi har tænkt os at arbejde med. Vi ”indskrænker” altså kærlighed i vores projekt, til at handle om menneskelige relationer. Når det er sagt, hvad er så kærlighed mellem mennesker? Det kan være mellem forældre og børn, bror og søster, ven til veninde eller en helt fjerde eller femte relationel sammenhæng. Igen her må vi lave en afgrænsning for ikke at gabe for vidt. Den kærlighed vi har tænkt os at undersøge, er kærligheden mellem mennesker, der i mere eller mindre udstrækning indeholder potentialet, forventningen eller allerede indeholder fuldbyrdet seksuel aktivitet (i mere eller mindre udstrækning). I den slags kærlighed er der et muligt element af seksualdrift inkluderet, hvilket implicerer en række andre overvejelser i forhold til den kærlighed som typisk ikke indeholder seksualdriften som udgangspunkt, herunder venskaber, venindeskaber, forældre-børn relationer og lignende. Den udtalt fysiske del af kærligheden, det seksuelle, er i sin primitive form stærkt knyttet til biologien og viljen til at forplante sig, og videreføre de gener man er i besiddelse af. Men kærligheden som fænomen, når den er mindre udtalt fysisk, og ikke i øjeblikket fokuserer på seksuelle aktiviteter, er sværere at begribe, fordi man her må gøre sig nogle metafysiske overvejelser. Metafysik som begreb dækker generelt over ”den form for tænkning der rækker ud over det fysiske”(Rangvid:2010:8), hvorfor det er sværere at måle metafysiske resultater eller overvejelser på en vægt. 200 gram kærlighed på køkkenvægten, er i hvert fald endnu ikke en gjort opdagelse. Diskussion må dog ikke af den grund bremses. Metafysikken udgør en stor del af menneskers liv, fordi bestemmelse af mening, indhold og lykke i tilværelsen, svært kan bestemmes Side 50 af 73 af en køkkenvægt, et reagensglas eller af en matematisk ligning, eller som Martha Nussbaum56 udtrykker det: "At udforme sit liv og foretage svære valg kan ikke reduceres til en slags rationel kalkulation eller til maksimering af vores egennytte eller lykke. Sådanne valg indbefatter fornuften, lidenskaberne og begæret, ja alle vores sjælsevner og hele menneskelivets kompleksitet."(Gustavsson:2011:180) Vi overvejer fra og til, i vores søgen efter hvad vi mener der er meningsgivende, og hvad der kan være ødelæggende når vi former og diskuterer (hvis vi diskuterer den) vores tilværelse. Et af de forskningsområder som i stigende grad vinder indpas i forskermiljøer (men som efterhånden også kan notere sig en vis berømmelse i folkemunde), og som kan forandre vores mening om meningen med tilværelsen; det er hjerneforskning. Hjerneforskning går i sine grundtræk ud på at kortlægge hjernens funktioner ved hjælp af bl.a. scanninger af hjernen57, som skulle kunne give nogle svar på, hvad vi tænker, og hvad vi føler. Nogle mener, at hjerneforskningen stadigvæk tages for useriøst, herunder Christian Jungersen som siger: "Vi er vidner til en ny renæssance, en fuldstændig omvæltning i forståelsen af, hvad det vil sige at være menneske… Naturvidenskaben buldrer derudad og skaber helt nye menneskebilleder, mens litteraturen står ovre i hjørnet og hygger sig med sig selv… Det holder ikke en meter."58 Har Christian Jungersen ret når han fortsætter: ”Måske der vil være piller mod selvoptagethed, kortsynethed, lyststyrethed og dovenskab” Hvis han får ret, hvad vil det så betyde for kærligheden? Kan man så, som Viagra kan, give manden sin potens tilbage, tage en pille for at blive forelsket i sin mand, kone eller kæreste igen – hvis man skulle synes det er nødvendigt? Tiltrækningen mellem to mennesker styres endnu ikke af piller, men kærligheden har alligevel forandret sig meget gennem forskellige historiske perioder. Det kulturelle aftryk på kærligheden må siges at være af stor betydning, og især i det postmoderne samfund er der sket gevaldige ændringer i vores opfattelse af dette fænomen, som Zygmunt Bauman pointerer: 56 http://en.wikipedia.org/wiki/Martha_Nussbaum http://www.videnomlaesning.dk/viden-om/laesning-det-grundlaeggende/hjerneforskning/ 58 http://www.information.dk/296311 57 Side 51 af 73 ”I vores stærkt ”individualiseringsfokuserede” verden er parhold tvivlsomme goder. De svinger mellem en sød drøm og et mareridt...”(Bauman:2004:8). Aldrig før har det i en tidsalder (eftersigende) været nemmere, at finde sin udkårne, eller for den sags skyld skifte ham eller hende ud, hvis man har svært ved at forhindre forholdet i ”at stivne og størkne...”(Bauman:2004:11). Når dating.dk afslutter deres aktuelle reklamespot med sætningen ”kærligheden starter her”. Skal eller kan vi så tro på dette budskab? Er det rigtigt at kærligheden starter med internetdating? Er det mere traditionelle stævnemøde ved at blive en støvet affære – eller rettere; giver det anledning til at tro, at et forhold der eventuelt måtte opstå af et sådant ”traditionelt” møde mellem mennesker, vil blive en støvet affære? Det er svært at give entydige svar på sådanne spørgsmål, og det kompliceres af, at der skal nogle etiske og moralske overvejelser til, når sådanne tanker skal formuleres. Kærligheden som fænomen i det postmoderne samfund, samt de eventuelle moralske problemstillinger der måtte være knyttet hertil, kan ikke besvares med ”rigtig” eller ”forkert”. Dertil er fænomenet for komplekst. Overvejelserne må tage deres udgangspunkt i en diskussion, der kan belyse emnet i et perspektiv som forstår at favne fænomenet som et større hele, fremfor en ensidig (negativ eller positiv) pointering af enkelte delelementer. Ideen med denne analyse er således, at forsøge at forstå kærlighedsfænomenet (som vi definerer det i denne opgave), dels med inspiration fra et tekstnært niveau, der henter hjælp i diskursteoretiske og æstetikanalytiske redskaber, samt et forsøg på at begribe fænomenet i et større perspektiv; et sociologisk perspektiv, der forbinder de tekstnære analyser og overvejelser, med et sociologisk og filosofisk samfundsperspektiv. Er det moderne godt, fordi det er moderne? ”Man kan altid trykke på slettetasten.”(Bauman:2004:13). Sådan siger en 28-årig mand om fordelen ved elektroniske kontaktformer. Seks ord der som udgangspunkt ikke skaber et regelret hagl af koldsved langs de høje tindinger, men som alligevel kan give enkelte sprognørder lyst til at vide mere. Hvad dækker disse ord egentligt over – eller sagt på en anden måde; hvad kan betydningen af denne sætning udledes til muligvis at implicere i et samfund som helhed (set fra et sociologisk-filosofisk perspektiv)? Side 52 af 73 ”Vi lever i et miljø af forurenet moral.”(Montefiore:2010:195). Sådan sagde Václav Havel i sin tale til folket, i starten af 1990 (kort tid efter at han var blevet præsident i daværende Tjekkoslovakiet). Umiddelbart har denne tale og en kommentar om internetdating ikke reelt nogen sammenhæng. Men kan vi alligevel provokerende påstå, at der ér en sammenhæng? – Eller er det ren og skær motivforskning? Det kan med sikkerhed siges, at Havel ikke talte om internetdating, men om en kynisme der (efter hans opfattelse) gradvist havde sneget sig ind i hjerterne på folket, i det daværende Tjekkoslovakiet. Denne kynisme synes ikke at have nogen direkte forbindelse til muligheden for at trykke på sletteknappen i forbindelse med internetdating, men det må betyde noget, når vi som mennesker kan vælge hinanden fra og til (i den virtuelle nærhed), ved blot et klik på musen (eller tastaturet). Er der en risiko for, at det forplanter sig fra den virtuelle nærhed, til den fysiske nærhed – og på den måde forurener vores moral, vores opfattelse af hinanden, og hvordan vi bør og kan (ifølge den forandrede og gældende moralske diskurs) agere over for hinanden? Mobiltelefoner og computere yder en stærk indflydelse på vores ageren over for hinanden; vi kigger ikke sjældent på den lille skærm for at tjekke det ene eller det andet smarte program, der skulle kunne forbedre kommunikationen og gøre den nemmere og mere praktisk. Hvad vi dog godt kan glemme er, at des mere tid vi bruger på at kigge på en skærm, des mindre tid kan vi (logisk nok) bruge på at se hinanden i øjnene. Jonathan Rowe beskriver det således: ”I slutningen af 1990’erne, midt i det store hightech-boom, tilbragte jeg megen tid på et cafeteria i San Franciscos teaterkvarter… Igen og igen så jeg en bestemt scene udspille sig: Mor sidder og nipper til sin kaffe. Ungerne stikker til deres kager, mens de svinger rastløst med benene. Og så er der Farmand, der sidder en halv meter fra bordet og taler i sin mobiltelefon… Det skulle efter sigende have været en ”kommunikationsrevolution”, men her, i det teknologiske epicentrum, undgik medlemmer af denne familie ikke desto mindre at se hinanden i øjnene.”(Bauman:2004:76). En ydmyg påstand fra vores side er, at denne kommunikationsform, ikke er blevet mindre tydelig – den er blevet mere tydelig siden 1990’erne. Vi kan som aldrig før, tage vores mentale dykkerdragt på, og hoppe ud i den store virtuelle nærhed. Her kan vi boltre os i venskabelige beskeder til folk vi kender, eller for den sags skyld bruge vores dating.dk app 59 (hvis vi ikke lige har vores pc i nærheden) – på enten vores iPhone eller Android telefon. Hvis vi synes, vores samtale over det ristede rugbrød med camembert og pickles er blevet lidt for kedelig (eller ubehageligt 59 http://itunes.apple.com/dk/app/dating.dk/id359338194?mt=8 Side 53 af 73 konfronterende), er det rig mulighed for at kontakte andre mennesker gennem vores allestedsnærværende mobiltelefon eller andre tekniske artefakter. De fleste kender nok følelsen af, at sidde til et selskab og føle et vist socialt pres fra en eller flere personer, i forbindelse med et ømtåleligt samtaleemne. Det er rigtignok en ubehagelig situation, hvis man uheldigvis er vedkommende, der føler dette pres. Men er det ikke en del af tilværelsen, at lære at håndtere situationer der ikke umiddelbart føles så nemme som at ”trykke på slettetasten”? Hvis man stikker snuden ned i mobiltelefonen i sådanne situationer, må vi gå ud fra, at dette har en betydning for vedkommendes evne til at håndtere menneskelige relationer – på godt og ondt. Denne undvigelse af at se hinanden i øjnene (og lade sig konfrontere i den reelle verden), og undvigelsen af at skulle håndtere pressede situationer i det sociale landskabs bakkede terræn, kan risikere at gøre os mere afhængige af vores mobiltelefoner (fordi vi bruger dem som lad-mig-komme-væk portaler). Det kan samtidig øge behovet for at have dem ved hånden oftest muligt, eller som Bauman giver udtryk for: ”Du slipper aldrig din mobiltelefon af syne. Dit joggingsæt har en speciel lomme til din mobiltelefon, og ligesom du ikke kunne drømme om at løbetræne uden dine løbesko, kunne heller ikke drømme om at gå uden for en dør uden at have noget i den lomme.”(Bauman:2004:75). Hvis mobiltelefonen bliver et centrum for vores handlinger - et centrum vi er tilbøjelige til at vælge pga. dets nemme mulighed for at zappe ind og ud – bliver vi så i stigende grad objekter fremfor subjekter(Rangvid:2010:12-13)? I stedet for at være i centrum for vores handlinger, risikerer vi så i højere grad at blive styret af omverdenen, dels fordi vi opsøger den nemme kommunikation, som eksempelvis mobiltelefonen tillader, og dels fordi vi i stigende grad bliver afhængig af vores brug af mobiltelefoner og computere, for at kunne fungere i den verden vi selv har været med til at skabe – en verden, hvor vores relationer går fra at være partnere til at være et netværk(Bauman:2004:12)? ”I modsætning til ”reelle forhold” er ”virtuelle forhold” lette at bevæge sig ind og ud af. De ser smarte og strømlinede ud og er ukomplicerede og brugervenlige sammenlignet med den ”ægte vare”, der har det med at være tung og træg og besværlig.”(Bauman:2004:12). Den nemme mulighed for at ”bevæge sig ind og ud...” af de virtuelle forhold yder, ifølge vores opfattelse, stærk indflydelse på vores opfattelse af kærlighedsforholdet, og hvad et sådant forhold indebærer (eller ikke indebærer). Svend Brinkmann noterer, at det er urealistisk at forestille sig, at identitet er noget, vi er i besiddelse af, uafhængigt af sociale relationer(Brinkmann:2008:10). Det vil Side 54 af 73 altså sige, at vi ikke har en fasttømret identitet, uanset hvilke sociale sammenhænge vi bevæger os ind og ud af, men faktisk ”skifter ansigt” afhængigt af hvor vi befinder os. Hvis vi i stigende grad bevæger os ind og ud af relationer på en mere flygtig måde, vil der derved opstå en klar mulighed for, at vi udvikler andre facetter i vores identitet. Vi, så at sige, træner bestemte dele af os selv, mere eller mindre bevidste om deres betydning for os som det hele menneske, eller rettere; ”hvad der er godt og nyttigt ”i relation til et godt liv i det hele taget”(Gustavsson:2011:34). Gustavsson taler om klogskab og den historiske forståelse af dette begreb; altså hvilke kvaliteter man kan tillægge den kloge. Denne tese dækker ikke kun et spinkelt element som intelligens, men rækker udover dette ved at forsøge at begribe hvilken særlig egenskab, der kan tilskrives den kloge. Hvis vi accepterer ideen om, at den kloge træffer beslutninger, der tager et hele af et godt liv i betragtning, er det så klogt, at vi så flydende kan bevæge os ind og ud af vores virtuelle forhold? Kunne man ikke forestille sig vores pleje af virtuelle relationer før eller siden, vil afføde en mangel på evne til at håndtere reelle forhold; altså at vi givetvis er med til at gøre vores reelle forhold mere usikre, på baggrund af nogle mere eller mindre bevidste handlinger? Hvis vi forestiller os, at vi, i selskab med en anden person (eller flere andre personer) bliver konfronteret med noget, som potentielt kan stigmatisere(Goffman:2009:25) os socialt (på mere eller mindre alvorlig vis) og vi, når vi er mest pressede (hvis vi ikke har vores virtuelle nærhed at ty til), faktisk træner os selv i sociale kompetencer; træner vores evne til at agere i sociale sammenhænge og indgå i et fællesskab – på godt og ondt? Et fællesskab som i princippet sagtens kunne bestå af et kærlighedsforhold mellem to personer. Et forhold hvor vi (formentlig) lærer at agere med hinanden; vi åbner os for et andet menneske, fordi vi som mennesker har en grundlæggende trang til at elske og blive elsket – i hvert fald hvis man skal tro Søren Kierkegaard(Rangvid:2010:30). Vi kan ikke undgå at blive sårbare, eller som Knud Ejler Løgstrup noterer: ”Gennem vores reaktioner påvirker vi hinandens humør og indstilling til livet. Løgstrup kalder det for interdependens.”(Rabjerg:2011:29). Sand kærlighed? Kærlighed i Kierkegaards øjne er ikke sand kærlighed, hvis jeg kun dyrker den anden som den anden elsker mig(Rangvid:2010:30); altså dyrker den selviske kærlighed. Det er (ifølge Kierkegaard) ikke sand kærlighed – det er en falsk kærlighed. Denne forestilling om kærlighed som Kierkegaard abonnerer på, kan bruges i forbindelse med en påstand filosoffen Jean-Jacques Rousseau har fremført, nemlig at vi bør skelne mellem betændt egeninteresse og sund Side 55 af 73 egeninteresse(Rangvid:2010:22). Ifølge Rousseau er den sunde egeninteresse et udtryk for, at vi er mest optaget af os selv, men vi anerkender samtidigt andre mennesker for deres ligeværdighed og andre mennesker anerkender os for vores ligeværdighed(Rangvid:2010:22). Hvorimod den betændte egeninteresse er udtryk for, at vi vil anerkendes for vores merværdi i forhold til andre mennesker og forsøger givetvis at gøre os selv gældende ved at opnå indflydelse, magt, berømmelse, rigdom eller lignende(ibid:2010:22). Når vi (som Bauman skriver), nemt kan bevæge os ind og ud af virtuelle relationer, øges risikoen markant for, at vi tillægger os betændt egeninteresse. Vi får muligheden for i højere grad, at bestemme hvordan vores relationer til hinanden skal udvikle sig. Dette sker i logisk forlængelse af, at vi nemmere selv kan vælge hvornår vi vil være ”til stede” i den virtuelle verden; noget som er betydeligt sværere i den reelle verden, hvor der oftest forventes et vist tilstedevær af de mennesker der omgiver os. Ved at vi i højere grad selv kan vælge, hvornår vi vil have kommunikation med vores virtuelle kontakter, indlejrer vi i stigende grad, en hvis social distancering; et snakke-med-hinanden-på-afstand forhold, hvor begge parter kan vælge hvornår de vil slukke og tænde for kontakten. En parforholdsekspert (her citeret fra Baumans bog Flydende Kærlighed) udtaler således: ”Løfter om et følelsesmæssigt engagement er meningsløse på lang sigt… Ønsker man at ”indlade sig på et forhold”, skal man altså holde afstand, og vil man have det fulde udbytte af sin samhørighed, skal man hverken love eller forlange noget engagement. Og frem for alt skal man hele tiden holde alle døre åbne.”(Bauman:2004:10). Ifølge parforholdseksperten er der altså god grund til ikke at ville binde sig. Det er bedst at holde en vis distance, måske endda en lidt beregnende distance, så ikke man falder i kærlighedens store dybe hul; bundethed (se side 42). Hvordan denne forestilling fra parholdseksperten skal udmøntes i realiteten, kan godt blive en udfordrende opgave. Hvis forventningen er, at der (altid) gemmer sig noget mere interessant derude, må vi gå ud fra, at en usikkerhed vil snige sig ind i folks bevidsthed; er det nu rigtigt eller forkert at indlade et forhold med denne person? Eller skal jeg vente til, at jeg ser min drømmekvinde (muligvis et fantasifoster, som ikke eksisterer?). Døren skal helst være lidt åben, ikke helt, men lidt åben, så vi altid har en fod i den anden verden. En anden verden som fx datingsiden victoriamilan.dk gør sit bedste for at promovere. Slagsangen er her: ”Gør livet levende – ha’ en affære”. Til dem der skulle være i tvivl; dem som ikke har en affære, bliver dikotomien om deres tilværelse ganske særlig, nemlig at deres liv er ikke-levende. Er det, det samme som at leve skindød tilværelse? Side 56 af 73 Din profil ”Forsøg at være realistisk, men samtidig også holde mange døre åbne. Det virker rigtig godt, hvis du er positiv i din profil, og hvis du tænker kreativt og utraditionelt, så giver det ofte større opmærksomhed på din profil.” (Se bilag 04). Uden at tolke markant politisk på ovenstående besked fra dating.dk til deres brugere, fremgår det tydeligt, at de anbefaler at man søger sin opmærksom på siden, ved at tænke kreativt og utraditionelt, og i øvrigt (helst) holder mange døre åbne – med den ene milde formaning, at man skal forsøge at være realistisk. De tekstnære analyser har behandlet ovenstående mere nøjsomt, så vi vil i stedet beskæftige os med muligheden for at være realistisk60. Hvad betyder det egentligt? Kan vi overhovedet definere, hvad realistisk er i denne sammenhæng? Vi har – selvom vi måske ikke vil indrømme det - nok alle samme oplevet en følelse af undren, hvis vi har set en ung smuk kvinde, være i et forhold med en væsentligt ældre mand (som tilfældigvis kører i dyr sportsvogn). Er det fordi det prikker til vores forforståelse af, hvad et realistisk forhold er? I princippet kan disse to mennesker være ovenud glade for hinanden, og det kunne også godt tænkes, at manden blot havde fået lov at køre en tur i kvindens sportsvogn, fordi det tilfældigvis er hende, der tjener flere penge end han gør. Når vi taler om at være realistiske angående vores krav og forventninger til et andet menneske (vi aldrig har mødt), appellerer vi direkte til dette menneskes evne til at formulere sig selv, eller rettere; formulere sin identitet over for andre mennesker. Vi skal (helst) som brugere af dating.dk, italesætte vores identitet over for potentielle virtuelle relationer. Ifølge Giddens er selvidentitet ” selvet som det refleksivt forstås af personen på baggrund af vedkommendes biografi”(Brinkmann:2008:22). Den italesættelse vi foretager, når vi beskriver os selv på en datingprofil (hvis vi tager Giddens forståelse for gode varer), er ikke vores identitet i en eller anden mystisk ren form, men faktisk en fortolkning af os selv(Brinkmann:2008:Ibid). Det bliver hermed en æstetisk og moralsk opgave, at formulere sig selv på det givne antal linjer vi har til rådighed(Brinkmann:2008:10). Hvis dette er sandt, så bliver vores beskrivelse af os vores identitet, givetvis præget af, at vi vil sælge ideen (eller fortolkningen) om os selv, til den virtuelle omverden – hvilket ligger i forståelsesmæssig forlængelse af dating.dk’s egne ord; at vi skal tænke kreativt og utraditionelt. Vi skal derfor ikke 60 Det skal siges, at forsøg at være realistisk, henviser til noget dating.dk har skrevet forinden, nemlig at brugeren skal notere hvad du søger og hvad du forventer. Side 57 af 73 kun fortælle om os selv (som i sig selv kan blive en overraskende positiv fortælling), men vi skal også gerne leve op til nogle krav om, hvordan vi skal fortælle om os selv. Resultatet af denne selvfortolkning, kan resultere i, at vi alle, dels skriver en overvejende positiv (og måske overdrevet positiv) fortælling om os selv, og dels, at vi har nogle høje krav, til de potentielle kontakter der også befinder sig i den virtuelle sfære. En pointe som også er understreget af et citat fra afsnittet angående analyse af reklamer, nemlig at: ”… [Photoshop] kan forvandle frøken Grim til supermodel Det er snyd! Men sådan er dating – kun få kan score noget som sig selv”(Petersen:2006:44). Vi kan svært skrive en positiv, kreativ og utraditionel fortælling om os selv; en fortolkning af os selv (som Giddens mener), og dog ikke føle, at vi overhovedet har forventninger til andre; der må jo (med andre ord) være nogen der kan honorere vores høje krav… Ifølge Tor Nørretranders vil ”den der gør sig umage med noget svært… få en mage.” (Rangvid:2010:59). Det vil sige, at hvis vi dygtiggør os i tilstrækkelig grad, på et område der har en betydelig sværhedsgrad, sandsynligvis nemmere vil kunne finde en mage. Påstanden er bl.a. udvundet af det klassiske påfugleeksempel, hvor påfuglehannen i realiteten har en upraktisk stor fjerpragt, men herved sikrer sig retten til at parre sig med hunnerne, fordi hans upraktiske fjernpragt symboliserer overskud og styrke, i kraft af at han stadig lever, og dermed har bevist sit værd som overlevelsesdygtig(ibid:2010:60). Hvis vi antager, at Tor Nørretranders tese skulle være sand, kan vi konstatere, at dating.dk bryder denne regel. På dating.dk er det nemlig ikke et spørgsmål om at være god til noget (selvom det er muligt at vedkommende er dygtig), men om at kunne fortælle, hvad man er god til, og hvilke positive elementer man indeholder. Der kan således opstå en diskrepans mellem det der fortælles, og det som i realiteten gør sig gældende. Svend Brinkmann skriver: ”Det er derfor også bogens ærinde at vise, at diskussionen om identitet – diskussionen om, hvem vi er – også legitimt (og skal) indeholde en diskussion om, hvad vi bør være…” (Brinkmann:2008:11). Det Svend Brinkmann giver udtryk for er, at identitet i høj grad er et moralsk anliggende(ibid:2008:11). Samfundets normer og moral, yder en afgørende indflydelse på hvordan vi agerer, og dette gør sig naturligvis også gældende, når vi bruger en hjemmeside som dating.dk, hvor vi skal profilere os selv favorabelt – gerne i forhold til de andre brugere. Denne Side 58 af 73 selvfortolkning af egen person vil kunne antage en meget positiv form; en næsten reklameagtig måde at fremstille sig selv på. Øjeblikkelig tilfredsstillelse Forbrugersamfundets udformning i dag, handler især om den øjeblikkelige tilfredsstillelse, og som Bauman skriver: ”I og med at forbrugermarkedets højeste magtinstanser har boret deres ønske-styrede handlen dybt ind i hverdagsadfærden, er det, som om ”begærets handlinger” kun tøvende og på en kejtet og forsigtig måde bevæger sig i retning af den kærlige forpligtelse.”(Bauman:2004:26). Vores evne (eller mangel på evne) til flygtigt at kunne bevæge os ind og ud af vores virtuelle relationer, ligger i logisk forlængelse af forbrugersamfundets kerne, nemlig at vi opsøger og tilfredsstilles af det hurtige køb, den hurtige forløsning, den hurtige udløsning eller den hurtige forståelse. Vores opfattelse af kærlighedsforholdet vil hermed forandre sig drastisk, fordi vi – fra at indgå en langvarig relation med et andet menneske – i stedet (i mange tilfælde) vil indgå en række kortere intense forhold, der oftest kun vil vare så længe, der er åbenlys forelskelse og lyst – ”Nydelsen ligger i selve mobiliteten” (Bauman:2004:36). Så snart dette korte intense forhold vil plane ud – som at lande på maven i et svømmebassin og mærke tosomhedens realitet svide på kroppen – vil vi forsøge at finde redningskransen og svømme ind mod fastlandet igen (eller rettere øerne), hvor vi kan finde den nye lykke på ny – vores nye ”top-pocket” forhold(ibid:2004:36). Denne nye form for kærlighedsforhold er ikke et udtryk for essens, men et udtryk for accidens(Rangvid:10:2010). Der er ikke tale om en naturlig udvikling, men tale om en udvikling der er aktørdrevet, og som Bauman noterer; en udvikling som er boret dybt ind i hverdagsadfærden hos mange mennesker i det postmoderne samfund. Når vi benytter os af dating.dk for at opnå nye virtuelle relationer (som givetvis munder ud i et møde i den reelle verden) zapper vi igennem profiler som fanger vores interesse (hvor udseendet – eller i hvert fald profilbilledet – ikke sjældent spiller en væsentlig rolle – udover vores kreative, utraditionelle, positive og ”realistiske” profiltekst), på samme måde som vi ser på produkter i butikkerne. Vi vælger sjældent den grimme taske, selvom denne givetvis er mest praktisk, lavet af gode materialer og har en fornuftig pris. Forholder det sig ikke på samme måde på dating.dk? Vi kender ikke de andre brugere i den reelle verden, og kan derfor også kun svært begribe, hvordan de måtte opføre sig hvis vi mødte dem. Men alligevel foretager vi en konstant frasortering af mennesker, der ikke umiddelbart synes at leve op Side 59 af 73 til vores krav til en partner. Det skal naturligvis ikke glemmes, at vi også selv er udsat for en sådan frasortering fra andre; der er tale om en gensidig frasorteringsproces. Når vi, som parforholdseksperten noterer, gerne skal have døren på klem til den nye kærlighed, der muligvis venter om hjørnet (i indkøbscentret?), må vi gå ud fra, at vi som mennesker forandrer vores tillidsforhold til hinanden. Hvis begge parter i et kærlighedsforhold har ”døren på klem”, synes tanken om at tilliden imellem os svinder ind, ikke urealistisk. Når Knud Ejler Løgstrup i Den etiske fordring skriver: ”At vise tillid og udlevere sig, at nære en naturlighed kærlighed er godhed.” (Rabjerg:2011:7), skriver han det, fordi tillid mellem mennesker er afgørende for mennesket som socialt væsen. Hvis mistro og menneskeskepsis overtager styringen i vores forhold til hinanden, undergraves mennesket som socialt væsen. Vi er med andre ord interdepente(Rabjerg:2011:29) i forholdet til hinanden. Vi er afhængige af hinanden og vores reaktioner, hvad enten der er tale om misbilligelse, afvisning, klapsalver, anerkendende nik, fnisen, kærlige blikke med mere. Hvis ikke vi havde en vis tillid til hinanden, ville vi slet ikke turde udlevere os selv(Rabjerg:2011:30). Når vi internetdater og vi fravælger mennesker vi ikke kender, endsige har mødt i den reelle verden, og vi samtidig gerne skal holde en mental dør på klem til potentielle nye partnere, bliver vores tillid til hinanden mindre; vores adfærd overfor hinanden bliver simpelthen mere beregnende, mere kalkulerende, hvorfor vores tillid til hinanden svært kan vokse, men i stedet aftager; en metaforisk tillids-dikotomi. ”Top- pocket” forholdet er manifestationen af den slags adfærd: ”Forholdet skal indledes helt bevidst og fuldkommen ”ædrueligt”. Ingen ”kærlighed ved først blik”… ingen stormflod af følelser, der tager vejret fra dig – det være sig følelser, vi kalder ”begær”. Bevar det kølige overblik, slip for alt i verden ikke grebet om din lommeregner…”(Bauman:2004:36). Vi må ikke dvæle ved nuet, vi må leve i fremtiden; i drømmen om det der er derude, og ikke det vi allerede kender til. Hvis vi forestiller os et traditionelt møde, hvor vi mødes med personen til eksempelvis en kop kaffe, og vi ikke umiddelbart føler os tiltrukken af personen (af en eller flere årsager). Ja så, vil vi typisk trods alt kunne tale med personen (eller blive nødt til det) – i hvert fald for en periode. Dette kan imidlertid medføre, at vi rent faktisk fatter interesse for det andet menneske, selvom vores umiddelbare indtryk var et andet. Dette gør sig ikke gældende når vi bruger internetdating. Her fravælger vi personen på baggrund af et sparsomt (og som Petersen har noteret, muligvis manipuleret) profilbillede, samt en profiltekst som svært kan begribe, hvad dette menneske i realiteten indeholder. Dermed stiger vores kræsenhed, fordi vi sorterer i et bekvemt og Side 60 af 73 relativt trygt miljø; et miljø hvor ingen rigtig kan kigge os over skulderen, og et miljø hvor kun vi og den elektriske artefakt er til stede – og her kan vi stille os selv en regn af spørgsmål, for at afprøve om vedkommende lever op til nogle af vores forventninger: er hun (eller han) pæn nok? Hvad med den næse? Kan han (eller hun) mon lave lækker mad? Og hvis vores forventningsfilter skulle blive stoppet af mangler, kan vi jo altid trykke på slettetasten. ”Det er vidunderligt at flyve uden dødvægt, ubehageligt at flyve uden ror.” (Bauman:2004:61). Side 61 af 73 Diskussion Når Foucault taler om, at verden er konstrueret, og Ernesto Laclau og Chantal Mouffe taler om, at vi alene forstår verden gennem sprog(Andersen:2002:182), betyder det dermed ikke, at vi grundlæggende er af den opfattelse, at verden alene er socialt konstrueret, og derfor skulle have valgt en socialkonstruktivistisk metodetilgang? Nej, det mener vi ikke, for vender vi opmærksomheden mod bl.a. det Martin Heidegger har sagt, om menneskets forståelse af verden, lægges der faktisk op til ”at tingene kun får mening ud fra den henvisningshelhed, hvori de forekommer”(Fuglsang:2009:286). Intet har mening, hvis ikke det står i reference til noget andet; eller som Hans-Georg Gadamer udtrykker det, ”at selve forståelsesstrukturen ikke er historieløs eller konstekstuafhængig.”(Fuglsang:2009:321). Socialkonstruktivismen adskiller sig afgørende fra fænomenologien og hermeneutikken, ved at afvise at der findes en ”uafhængig fysisk virkelighed… kun virkeligheden som den fremstilles i disse diskurser"(Collin:1995:47). Vi forstår den sociale virkelighed, som en konstruktion af magtrelationer, altså diskurser, som bestemmer hvad der kan siges, og hvordan der kan handles inden for disse sociale praksisser. Vi afviser dermed ikke tanken om en egentlig fysisk virkelighed. Når det er sagt, er det vigtigt at pointere, at alle teorier har deres begrænsning, både i forhold til deres anvendelse og deres evne til at begribe en ubegribelig virkelighed. Diskursteorien forsøger at kortlægge de diskursive træk i sociale praksisser, men gør det på en tolkende måde, fordi ords betydning, det semantiske, vil få forskellige fremtrædener og konnotationer hos det individ, eller de individer der beskuer en given tekst. Man kan altså ikke foretage en diskursanalyse uden at tolke og forstå ords betydning på forskellig vis. I diskursteorien lægges der, foruden en tekstnær analyse, op til at den sociale praksis skal analyseres. Den sociale praksis er svær at definere, fordi den sociale praksis breder sig ud over et nært sagt uendeligt stort område. Dette betyder at visse til- og fravalg skal foretages i forbindelse med undersøgelsen af den sociale praksis, og dens givne forandring, hvorfor det kan være svært at tale om en rigtig eller forkert tilgang til analysen af den sociale praksis og den tekstnære analyse, fordi begge dele kræver subjektive valg af analysebegreber og teoretikere. Den æstetiske teori, som især fokuserer på visuelle elementer, er funderet i en evolutionsteoretisk verden, som implicerer at man, hvis man bruger teorien, nødvendigvis må abonnere på en darwinistisk tilgang til menneskets forståelse af skønhed, og de dertil følgende emotionelle Side 62 af 73 reaktioner herpå. Dette kan betvivles som den eneste visuelanalytiske tilgang, da der fx kunne være foretaget et tilvalg af eksempelvis semiotikken, som analyseredskab i stedet. Denne analyseform beskæftiger sig med tekstbegrebet på flere niveauer, herunder på det visuelle, men er ikke afgørende funderet i en evolutionsteoretisk forståelse, men i stedet fokuserer på ords semantiske univers, som får sin betydning af den sociale verden. Overordnet er det altså muligt, at konkludere at både diskursens tekstnære niveau og analysen heraf, samt analysen af den sociale praksis og den æstetisk visuelle analyse alle har deres svagheder, idet de kun fungerer, hvis analytikeren har en forforståelse, og prioriterer analysens indhold på en sådan måde at der uundgåeligt vil fremkomme et bestemt billede som resultat. Livsverdenens indflydelse er, som nævnt i metodeafsnittet, ikke fravigelig, men en integreret del af vores syn på verden, hvorfor vores sortering af analyseredskaber og empiri aldrig kan blive et objektiv foretagende, og resultaterne vil som følge heraf derfor heller aldrig blive det. Side 63 af 73 Konklusion Tennisbanen – og kridtstregerne der indrammer tilværelsen Det er svært at begribe, hvad der er vigtigt i tilværelsen som menneske, og det er endnu sværere at bruge sproget til at udtrykke det. Det at eksistere, er i sig selv ikke nogen kunst, men måden hvorpå vi gestalter vores omverden og vores eget liv, samt den måde hvorpå omverdenen forandrer, påvirker og konstituerer vores muligheder for at udfolde os, og leve et liv som vi synes er tilfredsstillende, er en langt sværere opgave. Med sproget kan vi, kun i flygtige momenter håbe på, at kunne udtrykke os forståelige, men med sikkerhed aldrig fuldstændig klare, når vi taler om de store spørgsmål, i vores og andres liv. Wittgenstein pointererede engang: ”Det, hvorom man ikke kan tale, om det må man tie.”(Gustavsson:2011:108), angående menneskets mulighed for, at udtrykke livets kompleksitet med sproget; med andre ord skal nogle elementer af tilværelsen ikke udtrykkes, alene af den årsag at de ikke kan udtrykkes. Vores ageren i verden, er ikke skabt af tilfældige valg og fravalg, men af en mangfoldighed af forskellige stimuli, der tilsammen udgør vores identitet. Filosoffen og forfatteren Michel Foucault, har blandt andet beskrevet mennesket som et løg uden en egentlig kerne; vi er med andre ord ”bygget” af lag på lag, og besidder ikke nogen reel menneskelig kerne(Heede:2010:51). Ifølge denne opfattelse, er vi ikke andet end et produkt af vores omgivelser; vi har ikke frit valgt vores tilværelse, men vi er blevet bygget som en islagkage – lag for lag af forskellige elementer, som udgør vores identitet. Et interessant spørgsmål der kan stilles i kølvandet på Foucaults syn på mennesket og dets omgivelser er, hvordan vores identitet udvikler sig, og navnlig hvilke rammer denne identitet frembringes under? En tennisbane er typisk kridtet op med hvidt, jævnfør nogle bestemmelser og mål for hvordan en tennisbane skal se ud. En sådan bane kunne i princippet have helt andre mål (selvom målene i en eller anden udstrækning selvfølgelig er begrænsede, af menneskets fysiske kapacitet), og dermed ville tennisspillet også forandre sig derefter. De bestemmelser som kridter vores tilværelse op, udgøres af et utal af diskurser, som begrænser vores muligheder for at handle autonomt. Vi er med andre ord ”… magtens produkt og samtidigt dens redskab.”(Heede:2010:24). De analyser vi har gjort, henholdsvis diskursanalytisk, æstetikanalytisk, samt sociologisk- og filosofianalytisk, forsøger at forstå kærlighedsfænomenet, med fokus på de diskurser der gør sig Side 64 af 73 gældende i internetdating, samt deres eventuelle betydning for samfundets andre strukturer og diskurser. Vores indstilling til den indsamlede empiri vi har analyseret på, har i videst muligt forstand, været forsøgt tilgået uden alvorlige fordomme. Vi har ikke ønsket, at gjalde negative fanfarer ud over analysens dybe dal, inden vi havde set på de delelementer, der udgør internetdatingfænomenet. Men som afsnittet angående metodisk tilgang beskriver, er det ikke muligt, at være fuldstændig blottet for fordomme og forståelse; vi ser verden gennem vores øjne, og ikke andres. Vores livsverden vil altid være forskellig fra andres, og derfor vil vi også forstå verden anderledes – omend vores forståelse kan have ligheder med andres. ”Til næste forhold skiller os” Det er ikke en nem opgave, at skulle beskæftige sig med en af de overordnede diskurser, der spiller en rolle på datinghjemmesider, navnlig dating.dk. Vi har en forforståelse af fænomenet, og hvilke diskursive træk der er gennemgående. Men for at der overhovedet kan tales om at analysere, skal et større begrebsmæssig redskab til. Vi har, med inspiration fra de udvalgte analyseredskaber (se teoriafsnit), gjort os nogle opdagelser, som har besvaret flere af de spørgsmål, vi på forhånd havde stillet. Som Zygmunt Bauman skriver, er kærlighed blevet flydende, hvilket også ses som et gennemgående træk ved internetdating. Internetdating gør det nemlig betydeligt enklere, at komme i kontakt med mennesker, man givetvis ellers ikke ville have kontaktet (eller turde kontakte), hvilket planter et behov hos brugerne, for at være kreative og meget positive, i deres omtale af egne egenskaber, for at skinne gennem tågen af andre profiler; hvilket ganske glimrende bliver understreget af citatet: ”kun få kan score noget som sig selv.”(Petersen:2006:44). Jagten på den anden, bliver en dobbeltkamp; en kamp hvor man dels kæmper for at finde en ny partner, og dels kæmper for at tilpasse sin identitet til den diskursive praksis der hersker; jagten efter at blive en anden. Identitet skifter afhængigt af de sociale relationer, som vi indgår i, men da internetdating foregår i en virtuel verden, er det blevet endnu nemmere, at fremstille sin identitet så ønskeligt som muligt, da andre brugerne ikke har (og oftest aldrig får) kendskab til os, i den reelle verden. Omkring nodalpunktet, bliver der bygget forskellige forståelsesmæssige kasteller op, kaldet ækvivalenskæder, som bestemmer diskursens væsen, og som den enkelte bruger selv er med til at skabe, fastholde og forandre, men som i særlig høj grad skaber, fastholder og forandrer den enkeltes virkelighedsopfattelse, når diskursen har vundet afgørende terræn. Den overordnede diskurs der hersker på bl.a. dating.dk, bliver (efterhånden som diskursen etableres – se diskursteoretisk afsnit) en ”sandhedslov”(Heede:2010:26), som nuværende og nye medlemmer ikke blot kan afvise eller Side 65 af 73 fravige. Denne diskurs har dermed etableret sig som den stærkeste, i kampen mod andre mulige og potentielle diskurser, der kunne have været gældende i stedet. Diskurser er ikke statiske størrelser, de er hele tiden i forandringer og forhandling. Men visse diskurser vinder afgørende indflydelse på den sociale verden, og dermed afgørende indflydelse på det enkelte individs virkelighedsopfattelse. Det som var engang, behøver ikke at være gældende længere. Udover sproglige virkemidler, bruges også æstetiske virkemidler af dating.dk, for at skabe ønskelige emotioner og reaktioner overfor deres budskab(-er). Hvis folk accepterer dating.dk’s virkelighedsopfattelse, betyder det, at diskursen vinder tilslutning og derved styrkes. Ifølge Danmarks Statistik61, er der i Danmark 5,58 millioner indbyggere. Dating.dk påstår at have 610.000 brugere62. Ud fra disse tal, kan det med rimelighed udsiges, at dating.dk’s overordnede diskurs er ganske bredt accepteret i den danske befolkning. De tekstnære analyser har vist, at fænomenet internetdating i stigende grad har vundet sympati, og dermed er blevet mindre tabubelagt, end diskursen var, da der fx var 10.000 brugere. Selvom sympatien af internetdating synes at stige, så findes naturligvis også personer, som mener at dette fænomen er forkasteligt, hvilket er understreget af visse svar fra vores spørgeskema ved kommentarer som bl.a.: ”sex-orienteret.” og ”Kommercielt, overfladisk.”. Ikke desto mindre, viser vores analyser, at der sker en gradvis forandring af de herskende diskurser inden for internetdating, senest med tilføjelsen af datingportalen victoriamilan.dk, hvor der opfordres direkte til, at personer i kærlighedsforhold, med fordel kan indgå en affære. Hvad betyder denne udvikling inden for internetdating for samfundet som helhed? Er der grund til bekymring eller er udviklingen kun et led i frigørelsen af individet? Vi mener grundlæggende, at drage sådanne konklusioner, ville være fejlslutninger. Diskurser er drevet af sociale aktører med forskellige politiske interesser. Når Laclau og Mouffe taler om, at sprog og virkelighed forudsætter hinanden i en dialektisk proces(Andersen:2002:183), er det fordi, at den sociale virkelighed italesættes. Derved bliver den sociale virkelighed og sproget to sider af samme sag. Når vi som mennesker derfor i stigende grad benytter os af – og accepterer internetdating som en del af vores virkelighed, ja så er der god grund til at tro, at dette vil forplante sig til vores forståelse af kærlighed og dating – også udenfor den virtuelle verden. Det arkaiske ideal (som især kendes fra kirken), til 61 62 http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR068.pdf http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2012/01/24112150.htm Side 66 af 73 døden os skiller, er på retræte og har ”overskredet den sidste salgsdato…”(Bauman:2004:18), til fordel for mere flygtige forhold, som indgås med en vis følelsesmæssig afdæmpethed, med andre ord en mere kalkulerende, og i mindre grad som følge af en stormende forelskelse(Bauman:2004:36). Vi risikerer med andre ord, at vores kalkulerende adfærd forplanter sig til andre dele af vores tilværelse, og gør tilliden mellem mennesker mindre, med det allestedsnærværende spørgsmål roterende i kasketten: ”kan jeg stole på min partner… Eller er han (eller hun) allerede på vej videre – til det næste forhold?”. Som Foucault siger, er den intellektuelles rolle ikke rådgiverens; det er aktørerne selv, der skal definere deres virkelighed(Heede:2010:12). Dette gælder også i vores projekt. Vi agter ikke at indtage en skråsikker position; abonnere på en ideologi, som vil stivne som metal i støbeformen – og dermed blive en ting for sig selv – vores opgave har været at præsentere læseren for forskellige perspektiver. Kampen er jeres! Side 67 af 73 Procesbeskrivelse Da vi havde dannet gruppen uden om gruppedannelsesprocessen, brugte vi en del tid på at finde ud af hvilken vinkel vi skulle bruge til det overordnede emne, vi allerede havde valgt; kærlighed. Vi overvejede flere mulige indgangsvinkler, som fx at kigge på hvordan kærligheden havde forandret sig gennem tiden, fx ved at tage udgangspunkt i filosofien, og prøve at sammenligne denne med nogle af de tendenser vi kunne se på internettet, navnlig på datingsider. Denne idé videreudvikledes langsomt, og vi endte med et udgangspunkt i diskursanalysen, hvor vi kunne trække på nogle teorier, der arbejdede med flere forskellige niveauer, da det viste sig at vi alle tre havde forskellige fokuspunkter. Vi indskrænkede også empirien til at primært være fra www.dating.dk, samtidig med at vi prøvede at finde en person eller to, som før havde benyttet sig af internetdating. Vi kunne ikke finde nogen der havde interesse i at blive interviewet, så vi valgte ret sent i forløbet at lave et spørgeskema, hvilket heldigvis viste sig at være relevant for projektet. Det var helt så kvalitativt som et interview ville have været, men gav alligevel en række svar vi med fordel kunne anvende i vores analyser. Side 68 af 73 Litteraturliste Bøger: Andersen, Christian og Christian Jantzen, Reklamesemiotik mellem mening og virkning – composition, kategorier og cognition, Mediekultur nr. 37, 2004 Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen, Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, 2002. Aristoteles, Etikken, Det lille Forlag, 2000 Bauman, Zygmunt, Flydende Kærlighed, Hans Reitzels Forlag, København, 2004 Brandt, Per Aage, Æstetik og kommunikation, i Stjernfelt, Frederik og Ole Thyssen, Æstetisk kommunikation, Handelshøjskolens Forlag, 2000 Carpentier, Nico og Erik Spinoy, Discourse Theory and Cultural Analysis – Media, Arts and Literature, Hampton Press Inc., 2008. Dissanayake, Ellen, The arts after Darwin: Does art have an origin and adaptive function?, i Zijlmans, Kitty og Wilfried Van Damme, World art studies: exploring concepts and approaches, Distributed Art Pub Inc, 2008 Fairclough, Norman, Discourse and social change, Cambridge Polity Press, 1992 Figal, Günter, Martin Heidegger – En introduktion, Forlaget THP, 2010 Finn Collin – Socialkonstruktivisme, 1995. Foucault, Michel, Klinikkens Fødsel, Hans Reitzels Forlag, København, 2000. Fuglsang, Lars og Olsen, Poul Bitsch, Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, Roskilde Universitetsforlag, 2004 Gadamer, Hans Georg m.fl., Truth and Method, Continuum International Publishing Group, 2004 Gee, James Paul, An Introduction to Discourse Analysis, Theory and method, Routledge, 2011. Side 69 af 73 Giddens, Anthony, Intimitetens forandring, 1.udgave. 2. oplag, Hans Reitzels Forlag, 1994 Giddens, Anthony, Modernitet og selvidentitet, Gyldendal Akademisk, 2004 Goffman, Erving, Stigma – om afvigerens sociale identitet, Samfundslitteratur, 2009 Gustavsson, Bernt, Vidensfilosofi, Forlagt Klim, 2001 Heede, Dag, Det tomme menneske – Introduktion til Foucault, Musem Tusculanums Forlag, 2010. Howarth, David m.fl., Discourse theory and political analysis – Identities, hegemonies and social change, Manchester University Press, 2000 Højberg, Henriette, Hermeneutik, Forståelse og fortolkning i samfundsvidenskaberne (Videnskabsteori på tværs af fagkulturer og paradigmer i samfundsvidenskaberne), Roskilde Universitetsforlag, 2. udgave, 4. oplag, 2009 Jørgensen, Marianne Winther og Louise Phillips, Diskursanalyse som teori og metode, Roskilde Universitetsforlag, 1999 Langager, Søren, Digitale læringskulturer – om mulige læringsveje i den digitale tidsalder. I: Mathiasen, Helle (red.): It og læringsperspektiver, Forlaget Alinea, 2003 Lindberg, Henrik, Markedskommunikation, Academica, 2009 McLuhan, Marshall. Mennesket og Medierne. Gyldendal, 1967. Montefiore, Simon Sebag, Taler som forandrede verden, (Dansk udgave) Forlaget Sohn, 2010 Nielsen, Henrik Kaare, Modernitet og massemedier, med udgangspunkt i Anthony Giddens sociologi, MedieKultur vol.10, no.22, 1994 Petersen, Palle, Kærlighed ved første klik, CDR-forlag, 2006 Rabjerg, Bjørn, Udgivet af det Teologiske Fagmiljø, Aarhus Universitet, Menneskets ondskab og livets godhed – Løgstrups filosofi om tilværelsen, Aarhus Universitet, 2011 Rangvid, Mads, Kærlighedens Filosofi, Systime A/S 2010 Zahavi, Dan, Fænomenologi, Humanistisk Videnskabsteori, DR Multimedie, 2. udgave, 4. oplag, 2007 Side 70 af 73 Internet: http://www.teorier.dk/tekster/norman-faircloughs-diskursanalyse.php (27-04-2012) http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2012/01/24112150.htm (25-04-2012) http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR068.pdf (2-05-2012) http://www.joachim.fehler.dk/samfundsfag-psykologi/introduktion-diskursanalysesocialkonstruktivisme.pdf (28-04-2012) http://www.youtube.com/watch?feature=endscreen&v=0_bx8bnCoiU&NR=1(26-04-2012) http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_stilretninger_efter_1910/s uperrealisme (28-04-2012) http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/vielser-og-skilsmisser/skilsmisser.aspx (30-04-2012) http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/Filosofi/Menneskets _grundvilk%C3%A5r/k%C3%A6rlighed (28-04-2012) http://youdate.dk/debat/kaerlighed-og-samliv/definition-af-kaerlighed/18417 (30-04-2012) http://www.videnomlaesning.dk/viden-om/laesning-det-grundlaeggende/hjerneforskning/ 12) (12-05- http://politiken.dk/tjek/digitalt/internet/ECE1503001/ingen-dokumentation-datingdk-tager-aerenfor-hvert-fjerde-forhold/ (11-05-2012) http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Genetik_og_evolution/Evolutionsl%C3%A 6re/seksuel_selektion (15-05-2012) http://www.tv2nord.dk/arkiv/2012/04/24/33814?autoplay=1(28-04-2012) http://diskurs.hum.aau.dk/diskurs.htm (28-04-2012) http://www.luftfabrikken.dk/Akzo-Nobel.406.aspx (30-04-2012) http://www.dating.dk/ (30-04-2012) http://godating.dk/dating_historie.htm (30-04-2012) Side 71 af 73 http://de.wikipedia.org/wiki/Positivismusstreit (06-05-2012) http://www.aber.ac.uk/media/Documents/S4B/sem02.html (07-05-2012) http://www.information.dk/296311 (09-05-2012) http://itunes.apple.com/dk/app/dating.dk/id359338194?mt=8 (13-05-2012) http://www.dr.dk/Sporten/Baggrund/2012/04/24/070238.htm (30-04-2012) http://rickroderick.org/303-sartre-and-the-roads-to-freedom-v2-1993/ (10-05-2012) http://politiken.dk/sport/fodbold/em2012/ECE1605211/soerensen-paa-twitter-ingen-twitter-ved-em/ (30-04-2012) http://sporten-dyn.tv2.dk/fodbold/article.php/id-49885510:twittersag-s%C3%B8rensen-retterind.html (30-04-2012) http://sporten.tv2.dk/fodbold/article.php/id-49861367:twitter-forbudt-i-dansk-emlejr.html(30-042012) Side 72 af 73 Ansvarsliste Den sande kærlighed Katrine Jespersen Nick Mogensen Forside og layout Indledning X X Metode X Teori: Æstetik X Teori: Tekstuelt X Teori: Diskurs X Teori: Social praksis X Analyse: Æstetik X Analyse: Tekstuelt X Analyse: Diskurs X Analyse: Social praksis Temarammeredegørelse X X X Diskussion Konklusion Anders Ø. Bertelsen X X (X) X ( Litteraturliste X X X Spørgeskema og bilag X X X Når ansvarslisten læses, skal det forstås sådan, at de enkelte krydser, pointerer den person, som hovedsageligt har arbejdet med pågældende afsnit eller opgave. Det må dog ikke forstås sådan, at vedkommende alene har arbejdet med afsnittet eller opgaven; altså at der er hentet inspiration fra samarbejdet med de andre i gruppen. De steder hvor alle er noteret med kryds, er naturligvis steder hvor alle gruppemedlemmerne har deltaget aktivt i udarbejdelsen. Side 73 af 73
© Copyright 2024