10 | Mariagerfjord MAGAZINE r det? e v æ r k Hvad tsmål 52 kvalite r g omfatte n i r e c fi ti r Slow ce En Citta s områder. sek inden for der C i T Ta S L O w, m a R i a g e R nÅr uDviklinG er, at ville være siG selv uden at fornærme mariagerfjord kommunes øvrige byer er der noget helt specielt over mariager. det gamle bymiljø, de brostensbelagte gader, de mange bindingsværkshuse og roserne. mariager er en by med en helt speciel identitet og sjæl, hvilket er baggrunden for, at den smukke, gamle købstad i starten af marts blev udnævnt som danmarks blot anden CittaSlow-by. D - Vi skulle bare være bedre til at fortælle om alle de gode ting, der kunne løfte byens karakter og potentiale, for derigennem at fremme byudviklingen, det gode liv samt den lokale erhvervsudvikling og produktion, og dermed skabe grobund for øget bosætning, flere arbejdspladser, mere turisme og større opmærksomhed, fortæller Mette. Ideen med CittaSlow er at hylde det stik modsatte, men at gøre det respekt for nye tider, ny teknologi og være konstruktiv overfor begreber som udvikling og globalisering. Det handler med andre ord om at skrue lidt ned for tempoet, for i stedet at sætte fokus på ”det gode liv” i de små samfund, deres historie og kvalitet. At finde byernes inderste identitet og sjæl. h av d e S o v e T T o r n e r o S e S ø v n - Mange små byer har det hårdt, og vi har også haft vores udfordringer i Mariager. Vi kan vel sige, at vi havde sovet tornerosesøvn, fortæller Mette Bay Velling, der er formand for CittaSlow Mariager. - Derfor indkaldte vi i 2010 til et borgermøde med det formål at udvikle Mariager. Her blev det hurtigt klart, at det, både lokale, tilflyttere og turister satte allermest pris på ved byen, var atmosfæren og stemningen i byen. At her er plads til små butikker, til de lokale fødevareproducenter og til at historien er en naturlig del af byens identitet. - Derfor var det måske ikke så meget udvikling i traditionel forstand, der skulle satses på. Vi vil jo ikke være noget andet, end det vi allerede er. - Alt det ramte lige ind i hjertet på CittaSlowkonceptet, og derfor begyndte vi i 2011 målrettet arbejdet på at gøre Mariager til Danmarks blot anden CittaSlow-by. Den første var Svendborg. Netop turismen er et af de områder, der forventer et positivt udbytte af Mariagers udnævnelse til CittaSlow. mik k el SkovSbo fr a v i S i T m a r i a g e r f j o r d f o r Tæ l l e r : - Modsat Svendborg er vores ide med at blive CittaSlow sket nedefra. Hos os har udgangspunktet været borgernes ønske om at gøre noget for byen, og gøre det på CittaSlow-måden. I Svendborg var det en kommunal beslutning, altså en beslutning oppefra. - Det er ikke sådan, at vi forventer, at der nu bliver et markant større rykind af turister, end vi har været vant til. Men vi har fået et stempel, der fortæller, at der virkelig er noget at komme efter, og det vil naturligvis betyde en større interesse for Mariager og omegn. - Igennem hele processen har det været vigtigt at få hele byen med. Vi har blandt andet inviteret lokale borgere på en bustur til Svendborg, hvor vi kunne høre om deres erfaringer. Vi har også sendt en gruppe unge mennesker til Svendborg for at udveksle ungdomserfaringer på området, og i efteråret 2011 havde endnu et stort borgermøde i Den Gamle Biograf, hvor 120 borgere mødte op. - Vi har tidligere haft mange endagsturister i byen, men jeg er overbevist om, at når de nu bestiller deres overnatning og ser at byen er CittaSlow, så overvejer de garanteret, om de skal blive noget længere. Det signalerer, at her er noget at komme efter. S T e m n i n g S S k i f T, o P T i m i S m e o g T r o På e g e n i d e n T i T e T - Opbakningen til projektet har været fantastisk. Der er sket et stemningsskift i byen. Hvad vi førhen synes, var vores svaghed, er blevet vendt til en styrke, og det - Udgangspunktet med CittaSlow er ikke at øge turismen. Det er blot en del af det, men det handler i lige så grad om bosætning og handel. Rent faktisk er der 52 kvalitetsmål, som skal opfyldes. - Som CittaSlow har vi nu fået en gren at hænge det hele op, og jeg glæder mig meget til det videre arbejde, slutter Mikkel Skovsbo. er: taslo www.cit giver en helt ny optimisme og tro på egen identitet. Samtidig er der blevet et helt andet sammenhold, og alle i byen føler et stærkt fælles ansvar, fortæller Mette Bay Velling, der, når hun ikke er formand for CittaSlow, har et Bed & Breakfast i hjertet af Mariager. ogSå PoSiTiv T for TuriSmen d a n m a r k S a n d e n C i T Ta S l o w b y rå e seks om | 11 ergi, r, grøn en e d å r m o rønne ttelse: G y k s e b ø j 1. Mil g. , og genbru håndværk transport , g u r b d n : La odukter r p e l on. a 2 . Lok økologisk produkti og on, god Hvord markeder informati r, te n a r an opst u ta s e r kale o L : od Citt d m e e h tte Bay ri Tidliger Velling, aSlow? 3 . Gæstf engagerede guider. e forman b mariage o r g mester i d for Cit r og mik g S o t a s t ta u m k S e o r lo l n G S lk w ini ko v s b o , rev ve g: Visitma række b s fik i midten e i Toscana, I riager fj nlægnin redskaber og a l p y o rd b a tali . g y f s o e bevægelse truktur skulle gå r, med inspir 1990’erne en i en, Paolo s , a e r k f n n æ I b . at de 4 s rt, lokalsam ammen om at g ion fra slowfo om, at en v transpo ø o Alternati ed. f r d u internat nd til CittaS e en række min -konceptet, gh lser e li e d g n i n b æ r o lg f dr lo ionale C ti sleder ittaSlow w. Allerede i e italienske ologi: Ly n k e t 1 o 999 så y r g n anisatio Siden h d litet og a n v k d y a . B g e . e lt a ns lys. en 5 r organi nke e n e d , l e s p r ti e a å nuvæ borg og service rende ti tionen spredt s t: Aktive n e ig glo 1 dspu m 9 e g l a ande, o og eng g forbin nkt op mod 15 balt og omfatte n o i r. t e a n S o m ti l owFood 6 . Infor , omtanke og rela -partner des via admin 0 byer fordelt r d e e is r ne. Det p h f g a li r r inCgh,risstom fælles m tration, borger å ansva of fer fFoak en . n li ? ip e r å s c e l å o is u a r e g r vice, kv voritd Hvorn by alitet og uspe.rer på gourm r at have en fæl ke til fa ittaSlowC hører ik l e p m e m s å o t lo m s m la ad, ind S iljøet. andet næFvant komst, Betegne ficielt ud t,vhorvitodrisdceiprlinbelannedr dt f o v le w b l s lo s e r e e S r e f n im g a s g a tt o i Citta d s up e r Mar åbnin små sa ale Ci - g og s t mfund Slow er symbo yr tløb. ternation rts ved en n a i m n . e 9 d n e (k le d indbygg fra ere kan un kommune t for kvalitet f sentanter r or d s ø var repræ s g med un t e om cer atsfinan en der 50. e d t s i fi i g . e n c r té e li i e r t m m i , n o a m 0 k har valg g eralfors t at forb en består af st ). CittaSlow er 00 tende gen f ti s æ e i d r k r e r k ke d e e bysam livskval nde var e f i u lg t ø n e f r t d e te , n f s E Logoet for deres om for de C beboere. . i t s 18. marts t o a n e m S lo udover rening at stam w certificerede af støttefo s m y le m d e m byer er b m o e fra S liserer a blive en sneg l o t w r. b e F y g o Man kan e a g o å n i l, o r p s d-konce altid ”b in fremt on Ma ti , a w m lo r S o p æ f a i t n tt d r e i e t e , m r r ” e o e g s g for Ci d li in histo sig. Se yder ger.dk rie, sit h så jem w-maria D e meste skal gå stærkt i dag. Vi spiser fastfood, mens vi surfer på internettet, hvor alt er tilgængeligt med ganske få klik med musen. Vi rejser sydpå og vælger gerne ”All Inclusive” så vi kan nyde hurtigt og i rå mængder, og vi tager til storbyerne for at kunne vælge og vrage mellem et overflødighedshorn af tilbud. Flere af dem mere kulørte end andre. Mariagerfjord MAGAZINE Hvad arbejdes der konkret på i Mariager? Arbejdet med CittaSlow har udmøntet sig i konkrete aktivitetsgrupper, der arbejder med at styrke nedennævnte områder, hvilket allerede vil være synligt i det kommende forår/sommer: va n d a k T i v i T e T e r Handler om i endnu højere grad end i dag at realisere de vandbaserede naturværdier i Mariager fjord til aktiviteter. Dette til gavn for byens borgere og turister, unge og ældre, organiserede og ikke organiserede. STier og Tilgængelighed Handler om at få vedligeholdt eksisterende cykle- og vandrestier, at få udvidet med en række nye samt at få etableret bedre information om områdets stier til gavn for borgere og turister. markeder Handler om etablering af markeder i Mariager. Markedet skal afholdes på lørdage en gang om måneden i sommerhalvåret. Eventuelt kan der tillige afholdes markeder ved andre særlige begivenheder, som eksempelvis et julemarked. På markedet skal der være særligt fokus på lokale produkter. Det er dog ikke ensbetydende med, at sælgere med andre produkter udelukkes fra at stå på markedet. unge Handler om at skabe aktiviteter for unge, hvilket sker med relation til også at skabe flere vandaktiviteter. roSer hiSTorie og kloSTer Handler om at få synliggjort Mariagers historier og fortællinger. En væsentlig forudsætning for at få synliggjort byens historier og fortællinger er at få nogle flere guider i byen, og derved bl.a. få udviklet flere tilbud til ture, rundture og fortællinger om byen. Handler om at skabe mere aktivitet og information inden for emnet ”roser”.