1. No category

Til
Egmontfonden
Dokumenttype
Notat
Dato
April, 2012
ANBRAGTE BØRNS LÆRING
PERSONER DER HAR VÆRET ANBRAGT
SOM BARN ELLER UNG
Rambøll
Hannemanns Allé 53
DK-2300 København S
T +45 5161 1000
F +45 5161 1001
www.ramboll-management.dk
INDHOLD
1.
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
2.
2.1
2.2
2.3
3.
3.1
3.2
3.3
3.3.1
3.3.2
3.3.3
3.3.4
3.4
3.5
4.
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
5.
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
Om notatet
Generelt om notatet
Data
Afgrænsninger
Uddannelsesoplysninger
Livsforløbsanalyser
Sammenfatning
Anbringelseskarakteristika
Uddannelsesniveau i forhold til anbringelsesparametre og
uddannelsesafbrud
Livsforløb
Anbringelseskarakteristika samt uddannelsesniveau
sammenholdt med kontrolgruppe
Køn
Alder 31. december 2009
Anbringelseskarakteristika
Alder ved første anbringelse
Antal anbringelser
Anbringelsestype
Anbringelsessted
Fuldført uddannelse
Afbrudt uddannelse
Uddannelsesniveauet i forhold til
anbringelsesparametre
Alder ved første anbringelse
Anbringelsestype
Anbringelsessted
Antal anbringelser
Skoletype
Antal uddannelsesafbrud
Livsforløbsanalyser
Personer anbragt som barn eller ung i alt
Alder ved første anbringelse
Skoletype
Antal anbringelser
Anbringelsessted
1
1
1
1
2
2
4
4
4
5
6
6
7
8
8
10
10
11
11
12
13
13
14
15
16
17
17
18
18
22
25
26
29
3
1.
OM NOTATET
1.1
Generelt om notatet
Dette notat indeholder dels beskrivende statistik om personer, der har været anbragt som barn
eller ung, dels en række analyser, hvor de anbragte personers uddannelse er relateret til en række anbringelsesparametre. Desuden præsenterer notatet en række livsforløbsberegninger med
udgangspunkt i udvalgte grupper af anbragte. Analyserne i dette notat omfatter alle tidligere og
nuværende anbragte børn og unge. Notatet har til formål at bidrage til identificering af potentielle målgrupper for Egmontfondens signaturprojekt om anbragte børns læring.
For at kunne pege på områder, hvor personer, der har været anbragt som barn eller ung særligt
skiller sig ud i forhold til restbefolkningen, er der ligeledes udarbejdet sammenlignelig statistik for
en kontrolgruppe bestående af 30 pct. af alle personer i Danmark, som ikke har været anbragt
eller modtaget forebyggende foranstaltninger. Kontrolgruppen udgøres af personer, der var bosiddende i Danmark den 1. januar 2009.
Notatet er inddelt i tre dele.
I den første del beskrives en række karakteristika for personer, der har været anbragt som barn
eller ung. Disse karakteristika relaterer sig dels til baggrundsoplysninger som køn og alder, til
forhold vedrørende de anbringelser, personen har haft, samt uddannelsesniveauet og kontinuiteten i det uddannelsesforløb, personen har gennemlevet. Uddannelsesniveau og kontinuitet beskrives ved andelen af en given aldersgruppe, der mindst har opnået det pågældende uddannelsesniveau, samt ved afbrud i uddannelsesforløb. Uddannelsesniveauet og kontinuiteten i uddannelsesforløbet sammenlignes med kontrolgruppen.
I den anden del sammenholdes uddannelsesniveauet for de personer, der har været anbragt
som barn eller ung, med forholdene omkring personens anbringelse: anbringelsesalder, anbringelsestype, anbringelsessted, antal anbringelser, skoletype samt antal uddannelsesafbrud. Nærværende notat går ikke ind i forklaringer på de eventuelt konstaterede sammenhænge, og der er
således ikke taget højde for de forskelle, der i øvrigt måtte være mellem personer anbragt i de
forskellige kategorier.
I den tredje del præsenteres en række livsforløbsberegninger, hvor erhvervsindkomsten og erhvervserfaringen efter aktuel alder og uddannelsesniveau for en række undergrupper blandt de
anbragte sammenlignes med den indkomst og erfaring, man ser i kontrolgruppen. Uddannelsesniveauet opgøres i disse analyser som højest fuldførte uddanelse.
1.2
Data
Beskrivelserne af personer, der har været anbragt som barn eller ung bygger på Danmarks Statistiks register over udsatte børn og unge. Registeret er fra 1977 og indeholder oplysninger om
samtlige anbringelser og forebyggende foranstaltninger til og med december 2009 (dvs. også anbringelser før 1977), herunder varighed af forløb, paragrafkode og institutionstype. Børn og unge
registeret kobles efterfølgende med oplysninger fra Danmarks Statistiks uddannelsesregister og
indkomstregister mv. for at belyse mulige effekter af uddannelse for anbragte børn og unge.
1.3
Afgrænsninger
For de fleste udsatte børn og unge gælder, at de har modtaget flere foranstaltninger, enten i forlængelse af hinanden eller samtidigt. Analyserne tager alene udgangspunkt i personer, der har
været anbragt som barn eller ung. Ved opdeling af de anbragte personer efter alder ved første
anbringelse er det den første foranstaltning af typen anbragt, som er afgørende for denne kategorisering. Anbragte børn og unge kan dog sagtens have modtaget forebyggende foranstaltninger før, under og efter anbringelsen, hvilket også er registreret i registeret. Det er dog alene anbringelsesforløbene, der er af interesse. Hvis en persons første forløb i registeret er en forebyggende foranstaltning og det næste er en anbringelse er det altså anbringelsen, der tæller som det
første forløb.
1
I analysen er det det første registrerede anbringelsesforløb, som ligger til grund for fordelingen
på anbringelsestype og anbringelsessted. For at vurdere omfanget af skift i anbringelser anvendes der dog oplysninger over hele registerets løbetid, dvs. antallet af forløb fra personernes fødselsdag frem til udgangen af 2009.
For personer med en afbrudt uddannelse gælder, at de godt kan have haft flere afbrudte uddannelser. Ved opdelingen af anbragte med afbrudt uddannelse på uddannelsestype tages udgangspunkt i den seneste afbrudte uddannelse. Opgørelserne af antallet af det samlede antal afbrudte
uddannelser per person er dog baseret på alle år, som tilfældet er med antallet af anbringelser.
Hvis varigheden mellem afslutning og opstart på en identisk uddannelse på to forskellige skoler/uddannelsesinstitutioner er under et år inkl. sommerferie, er der ikke tale om et afbrud. Et
"almindeligt" skoleskift mellem f.eks. to folkeskoler vil således ikke blive defineret som et afbrud.
1.4
Uddannelsesoplysninger
I notatets afsnit om uddannelsesniveauet afrapporteres den andel af en given aldersgruppe, der
mindst har gennemført et vist uddannelsesniveau, f.eks. en ungdomsuddannelse. Da det antages, at en person, der har gennemført en ungdomsuddannelse, forinden har gennemført en folkeskoleuddannelse, inkluderer andelen af personer, der har gennemført en folkeskoleuddannelse,
både de personer der har en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse og de personer der har en videregående uddannelse og de personer, der har en folkeskole som højest fuldførte uddannelse.
Opgørelserne er baseret på data om højest fuldførte uddannelse efter uddannelsesniveau. Højest
fuldførte uddannelse registreres imidlertid først fra 6. klasse i grundskolen. En registrering af afsluttet uddannelse forudsætter derfor, at man har afsluttet mellemskolen, dvs. til og med 6. klassetrin. Herefter registreres højest fuldførte uddannelse pr. klassetrin, idet en række klassetrin og
ungdomsuddannelser af overskuelighedshensyn er slået sammen i grupper i indeværende notat.
I forhold til beskrivelserne af uddannelsesniveauet er det vigtigt at have populationens alder for
øje. Således er det ikke overraskende, at børn under 6 år er registreret under ingen eller uoplyst
uddannelse (den pågældende datakode skelner ikke mellem "ingen" og "uoplyst"). For at kompensere for dette anvendes til disse analyser forskellige aldersgrupper til analyse af de korresponderende uddannelsestrin. Således analyseres grundskoletrin for aldersgruppen 17-50 år,
ungdomsuddannelser1 for gruppen 21-50 år samt videregående uddannelser for gruppen 30-50
år. Afgrænsningen ved de 50 år er foretaget for at tage højde for den større andel af over 50årige, man finder i kontrolgruppen sammenlignet med gruppen af personer, der har været anbragt som barn eller ung.
Når aldersgrupperne er justeret som ovenfor beskrevet, og yngre personer end relevant er frasorteret, resterer fortsat en vis gruppe med ingen eller uoplyst uddannelse. Andelen af personer
med ingen/uoplyst uddannelse varierer en del mellem de enkelte anbringelseskategorier (f.eks.
mellem personer anbragt første gang i familiepleje og personer anbragt første gang på døgninstitution), hvilket vanskeliggør en sammenligning af uddannelsesniveau på tværs af disse anbringelseskategorier. Eftersom der er tale om (næsten) voksne personer, antages det, at den overvejende del af disse har en uoplyst uddannelse (det vil sige 6. klasse eller derover), og disse er derfor elimineret af analyserne for at øge sammenligneligheden på tværs af de forskellige anbringelsesgrupper. Herved udelades imidlertid også de personer, der ikke har fuldført 6. klasse.
1.5
Livsforløbsanalyser
I notatet præsenteres den seneste tilgængelige (2009) gennemsnitlige erhvervsindkomst (løn
samt honorering fra egen virksomhed eller som medhjælpende ægtefælle, men ikke overførselsindkomster) efter alder for alle de personer, der har været anbragt som barn eller ung, og efter
uddannelse sammenholdt med kontrolgruppen med samme uddannelsesniveau. Til forskel fra afsnittet om uddannelsesniveau, hvor der opgøres efter andelen af en given aldersgruppe, der
mindst har gennemført et vist uddannelsesniveau (se 1.4 ovenfor) opereres i afsnittet om livsforløb med højest fuldførte uddannelse.
1
Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb eller en gymnasial uddannelse.
2
Ved at præsentere erhvervsindkomsten efter nuværende alder viser opgørelsen, hvordan denne
indkomst for en given gruppe af anbragte adskiller sig fra den tilsvarende kontrolgruppe med
samme alders- og uddannelsesniveau. Det kan ikke på den baggrund forudsiges, hvordan det
fremtidige livsforløb vil forme sig for de enkelte personer, men opgørelsen giver en indikation af
den livsbane, der gennemsnitligt tegner sig.
I opgørelserne indeholder nogle af undergrupperne (per anbringelsesparameter og højest opnåede udannelse) relativt få personer. Dette vil i graferne give sig udtryk i stærkt svingende kurver,
idet enkeltobservationer vil veje relativt tungt. I visse tilfælde er der så få observationer for en
given kategori, at denne er udeladt.
I afsnittet om livsforløb er den uddannelsesbaserede aldersinddeling bibeholdt, således at folkeskoleniveau analyseres for gruppen 17-50 årige, ungdomsuddannelsesniveau for de 21-50 årige
og videregående uddannelser for de 30-50 årige.
3
2.
SAMMENFATNING
2.1
Anbringelseskarakteristika
Blandt de personer, der har været anbragt som barn eller ung ses en overvægt af drenge i forhold til kontrolgruppen. Således er 55 pct. af de anbragte personer mænd, mens dette kun gælder 50 pct. af kontrolgruppen.
De personer, der har været anbragt som barn eller ung, var i gennemsnit 11 år, da de blev anbragt første gang. 5 pct. af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, blev anbragt
første gang som spæd, mens over halvdelen var 13 år eller derover første gang de blev anbragt.
De personer, der har været anbragt som barn eller ung, har i gennemsnit været anbragt 2 gange
(1,9 gange). Lidt over 10 pct. har været anbragt 4 gange eller derover, mens over halvdelen kun
har været anbragt én gang.
Langt den største del (ca. 95 pct.) af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, er
blevet anbragt med samtykke. Små 4 pct. af de anbragte er blevet det uden samtykke. Ca. 1 ud
af 4 var anbragt i familiepleje første gang de blev anbragt. Døgninstitutioner, kommunale døgntilbud og socialpædagogiske opholdssteder udgør tilsammen næsten halvdelen af de første anbringelser, mens lidt under en femtedel blev anbragt på en kostskole el. lign. ved den første anbringelse.
2.2
Uddannelsesniveau i forhold til anbringelsesparametre og uddannelsesafbrud
Lidt under 90 pct. af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, har mindst gennemført folkeskolen. I kontrolgruppen er den tilsvarende andel 97 pct. Lidt over 40 pct. af de anbragte personer har mindst gennemført en ungdomsuddannelse mod op mod 80 pct. af kontrolgruppen. I kontrolgruppen har 35,5 pct. en videregående uddannelse, mens denne andel kun er 12,5
pct. blandt personer, der har været anbragt som barn eller ung.
Personer, der har været anbragt som barn eller ung, har haft betydeligt flere afbrudte uddannelsesforløb end kontrolgruppen. Således har næsten halvdelen af de anbragte personer mindst ét
afbrudt uddannelsesforløb bag sig, mens andelen i kontrolgruppen er 2,5 pct. Personer, der har
været anbragt som barn eller ung, og som har haft mindst ét afbrudt uddannelsesforløb, synes
dog ikke at have afbrudt markant flere forløb end personer i kontrolgruppen, som også er registreret med mindst ét afbrudt forløb. Således er det gennemsnitlige antal afbrud for anbragte
(som har haft mindst ét afbrud) 1,7, mod et gennemsnit på 1,6 afbrud for personer i kontrolgruppen med mindst ét afbrud. Der er en tendens til en lidt højere andel af afbrud i grundskolen
for personer, der har været anbragt som barn eller ung, mens afbruddene for kontrolgruppens
vedkommende i højere grad finder sted under en videregående uddannelse.
Personer, der er blevet anbragt første gang som spæd, har generelt et højere uddannelsesniveau
end de øvrige anbragte, idet flere fra denne gruppe end fra de øvrige grupper har en afsluttet
ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. For så vidt angår afsluttet folkeskole, har
det betydning at være anbragt før skolestart, og generelt falder uddannelsesniveauet i takt med,
at alderen for den første anbringelse stiger.
Personer anbragt hhv. med og uden samtykke samt i foreløbig anbringelse adskiller sig ikke
nævneværdigt fra hinanden for så vidt angår uddannelse. For de øvrige anbringelsestyper, er uddannelsesfrekvensen lavere.
Personer anbragt på døgninstitution, kommunalt døgntilbud eller socialpædagogisk opholdssted
har generelt en lavere gennemførelsesgrad både for så vidt angår folkeskole, men i særdeleshed
på ungdomsuddannelserne. Omvendt tæller personer anbragt privat (familiepleje, netværkspleje
og til dels slægtsanbringelser) relativt flere med afsluttet folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
4
Generelt falder uddannelsesniveauet i takt med at antallet af anbringelser stiger. Dette gælder
både for så vidt angår gennemført folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. For så vidt angår folkeskolegennemførelse er der ikke den store forskel om personen har
været anbragt 3 eller flere gange.
Personer, der har gået i intern skole, har en markant lavere gennemførelse af alle uddannelsestrin end anbragte fra andre skoler. Således har kun 80 pct. af personer på 17 år eller derover,
der har gået på intern skole, gennemført folkeskolen. Den tilsvarende andel for de øvrige anbragte er 89 pct. Tilsvarende har markant færre personer fra interne skoler gennemført en ungdomsuddannelse (12,7 pct. mod 41,8 pct.) og en videregående uddannelse (2,6 pct. mod 12,6 pct.).
Personer uden uddannelsesafbrud overhovedet har en betydelig højere andel med uddannelse på
alle niveauer, og hyppigheden af uddannelsesafbrud forværrer generelt chancen for i sidste ende
at fuldføre en uddannelse.
2.3
Livsforløb
Den gennemsnitlige erhvervsindkomst er for alle aldersgrupper lavere for personer, der har været anbragt som barn eller ung, end for kontrolgruppen. Forskellen etableres for aldersgrupperne
17-40 år, hvorefter den stabiliseres.
Når begge grupper – personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen – opsplittes efter
højest fuldførte uddannelse, bibeholdes en erhvervsindkomstforskel mellem gruppen af tidligere
anbragte og kontrolgruppen for alle uddannelsesniveauer. Der kan således ikke konstateres et
uddannelsesniveau, ved hvilket personer der har været anbragt som barn eller ung, generelt opnår den samme erhvervsindkomst som kontrolgruppen med tilsvarende uddannelse.
Generelt ligger personer, der har været anbragt som barn eller ung, et "niveau" under kontrolgruppen. Således har tidligere anbragte med folkeskolen som højest fuldført uddannelse et indkomstniveau, der ligger svagt under kontrolgruppens indkomst for personer med ingen uddannelse; tidligere anbragte med en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse ligger indkomstmæssigt under kontrolgruppen med ungdomsuddannelse men over kontrolgruppen med
folkeskole; osv. Denne systematik fortsætter helt op til øverste uddannelsesniveau, hvor tidligere
anbragte personer med en lang videregående uddannelse indkomstmæssigt lægger sig på niveau
med kontrolgruppens gennemsnit for videregående uddannelse, dvs. også indeholdende korte og
mellemlange videregående uddannelser.
For de fire analyserede anbringelsesparametre (alder ved første anbringelse, skoletype, antal anbringelser samt anbringelsessted) kan identificeres kategorier, der klarer sig relativt godt (om
end hele tiden med lavere indkomst end kontrolgruppen med tilsvarende uddannelse) og "tunge"
kategorier, der generelt har et meget lavt indkomstniveau over årene.
Generelt indsnævres indkomstforskellene mellem de "ikke-tunge" kategorier inden for de enkelte
anbringelsesparametre i takt med at uddannelsesniveauet stiger.
Overordnet synes spredningen i erhvervsindkomst mellem de tidligere anbragte i de "tunge" kategorier og kontrolgruppen at være større for de ældre årgange, mens der er eksempler på, at
visse undergrupper af de tidligere anbragte i "ikke-tunge" kategorier i starten af 30'erne tangerer
indkomstniveauet for kontrolgruppen med tilsvarende uddannelse.
Hvis der i stedet for gennemsnitlig erhvervsindkomst undersøges for tidligere anbragte personers
erhvervserfaring, genfindes det generelle billede fra indkomstanalyserne.
5
3.
ANBRINGELSESKARAKTERISTIKA SAMT UDDANNELSESNIVEAU SAMMENHOLDT MED KONTROLGRUPPE
I afsnittene 3.1 og 3.2 nedenfor beskrives populationen af personer, der har været anbragt som
barn eller ung sammenholdt med en repræsentativ stikprøve på 30 pct. af den resterende befolkning. Således sammenlignes en population af 141.319 personer, der har været anbragt som barn
eller ung, med en population af 1.662.274 personer, som ikke har været anbragt eller modtaget
forebyggende foranstaltninger, i forhold til køn og alder. I afsnit 3.3 beskrives gruppen af personer, der har været anbragt som barn eller ung i forhold til alder ved første anbringelse, antal anbringelser i alt, anbringelsestype, anbringelsessted samt skoletype. I dette afsnit sammenlignes
ikke med en kontrolgruppe. I afsnit 3.4 sammenlignes gruppen af personer, der har været anbragt som barn eller ung, med kontrolgruppen i forhold til gennemført uddannelsesniveau i forhold til aldersinddeling jf. Tabel 3.1.
Tabel 3.1: Antal personer efter aldersgruppe og oplysninger om uddannelse
17-50 år
(grundskole)
21-50 år
(ungdomsuddannelse)
30-50 år
(videreg. uddannelse)
Anbragt
som barn
eller ung
Kontrolgruppe
Anbragt
som barn
eller ung
Kontrolgruppe
Anbragt
som barn
eller ung
Kontrolgruppe
Antal med oplyst uddannelsesniveau
110.345
709.663
97.854
629.165
69.409
473.341
Antal i alt
125.164
743.142
111.923
660.436
80.319
489.129
11,8%
4,5%
12,6%
4,7%
13,6%
3,2%
Andel med uoplyst/ingen uddannelse
(udelades fremover)
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger
Afsnit 3.5 omhandler afbrudt uddannelse. Her opereres igen med fulde populationer i gruppen af
anbragte personer og i kontrolgruppen.
3.1
Køn
⇒
Blandt de personer, der har været anbragt som barn eller ung ses en overvægt af drenge i
forhold til kontrolgruppen. Således er 55 pct. af de anbragte personer mænd, mens dette kun
gælder 50 pct. af kontrolgruppen.
Tabel 3.2: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter køn
Anbragt som barn eller ung
Antal
Kvinde
Mand
I alt
63.508
%
Kontrolgruppe
Antal
%
44,94%
838.092
50,4%
77.811
55,06%
824.182
49,6%
141.319
100,00%
1.662.274
100,0%
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
6
Figur 3.1: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter køn
60%
50%
55,06%
50,40%
49,60%
44,94%
40%
30%
20%
10%
0%
Kvinde
Mand
Anbragte
Kontrolgruppe
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
3.2
Alder 31. december 2009
⇒ Hvor kontrolgruppen har en jævn aldersfordeling, ses en mindre pukkel blandt de 20-45 årige
i gruppen af personer, der har været anbragt som barn eller ung.
Tabel 3.3: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter alder den 31. december 2009
Alder 31/12-2009
Anbragt som barn eller ung
Antal
%
Kontrolgruppe
Antal
%
117.289
7,1%
0-5
1.619
1,2%
6-10
3.251
2,3%
99.207
6,0%
11-15
7.494
5,3%
105.215
6,3%
16-20
15.835
11,2%
103.908
6,3%
21-25
17.803
12,6%
96.208
5,8%
26-30
17.442
12,4%
95.237
5,7%
31-35
21.450
15,2%
108.939
6,6%
36-40
24.480
17,3%
116.041
7,0%
41-45
19.840
14,0%
127.316
7,7%
46-50
10.908
7,7%
116.695
7,0%
51-55
895
0,6%
108.653
6,5%
56-60
192
0,1%
104.821
6,3%
61-65
54
0,1%
112.441
6,8%
66-70
26
0,0%
82.996
5,0%
71-75
6
0,0%
61.895
3,7%
76-80
6
0,0%
45.022
2,7%
81-85
1
0,0%
33.089
2,0%
1,1%
86-90
>90/uoplyst
I alt
1
0,0%
18.863
11
0,0%
8.159
0,5%
141.314
100,0%
1.661.994
100,0%
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
7
Figur 3.2: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter alder den 31. december 2009
20%
18%
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
Anbragte
Kontrolgruppe
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
3.3
Anbringelseskarakteristika
Dette afsnit viser en række karakteristika vedrørende anbringelserne for de personer, der har
været anbragt som barn eller ung. Disse karakteristika vises af naturlige årsager kun for de anbragte og ikke for kontrolgruppen.
3.3.1
Alder ved første anbringelse
⇒ De personer, der har været anbragt som barn eller ung, var i gennemsnit 11 år, da de blev
anbragt første gang.
⇒ Ca. 5 pct. af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, blev anbragt første
gang som spæd.
⇒ Over halvdelen af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, var 13 år eller
derover, første gang de blev anbragt.
8
Tabel 3.4: Personer anbragt som barn eller ung efter alder ved den første anbringelse
Alder ved første anbringelse
Antal
%
0
7.099
5,0%
1
4.203
3,0%
2
3.977
2,8%
3
3.818
2,7%
4
3.678
2,6%
5
3.823
2,7%
6
3.956
2,8%
7
4.055
2,9%
8
4.525
3,2%
9
4.888
3,5%
10
5.156
3,7%
11
6.065
4,3%
12
7.479
5,3%
13
11.200
7,9%
14
15.762
11,2%
15
18.058
12,8%
16
17.050
12,1%
17
12.263
8,7%
18
1.495
1,1%
19
514
0,4%
20
314
0,2%
21
232
0,2%
1.512
1,0%
141.314
100,0%
Uoplyst
Anbragte i alt
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
Figur 3.3: Personer anbragt som barn eller ung efter alder ved den første anbringelse
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
9
3.3.2
Antal anbringelser
⇒ De personer, der har været anbragt som barn eller ung, har i gennemsnit været anbragt
2 gange (1,9 gange).
⇒ Lidt over 10 pct. har været anbragt 4 gange eller derover.
⇒ Over halvdelen har kun været anbragt én gang.
Tabel 3.5 Personer anbragt som barn eller ung efter antal anbringelser i alt
Antal anbringelser
Antal
%
1
78.100
55,3%
2
31.706
22,4%
3
15.124
10,7%
4
7.702
5,5%
5
3.976
2,8%
6
2.129
1,5%
7
1.160
0,8%
8
615
0,4%
9
335
0,2%
10
180
0,1%
11
110
0,1%
12
59
0,0%
13
36
0,0%
14
25
0,0%
15
11
0,0%
16
9
42
0,0%
0,0%
17
Uoplyst
Anbragte i alt
31
0,0%
141.319
100,0%
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
3.3.3
Anbringelsestype
Anbringelsestypen refererer til den paragraf i Serviceloven efter hvilken anbringelsen har fundet
sted.
⇒ Langt den største del (ca. 95 pct.) af de personer, der har været anbragt som barn eller
ung, er blevet anbragt med samtykke.
⇒ Små 4 pct. af de anbragte er blevet det uden samtykke.
Tabel 3.6 Personer anbragt som barn eller ung efter anbringelsestype ved første anbringelse
Støtteparagraf i Serviceloven
Antal
Anbringelse med samtykke
133.840
94,7%
Anbringelse uden samtykke
5.078
3,6%
Efterværn med døgnophold
170
0,1%
1.298
0,9%
16
0,0%
198
0,1%
Foreløbig anbringelse
Forlængelse af hjemtagelsesperioden
Ungdomssanktion
Uoplyst
Anbragte i alt
%
719
0,5%
141.319
100,0%
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
10
3.3.4
Anbringelsessted
⇒ Ca. 1 ud af 4 af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, var anbragt i familiepleje, første gang de blev anbragt.
⇒ Døgninstitutioner, kommunale døgntilbud, og socialpædagogiske opholdssteder udgør tilsammen næsten halvdelen af de første anbringelser.
⇒ Lidt under en femtedel blev anbragt på en kostskole el. lign. ved den første anbringelse.
Tabel 3.7 Personer anbragt som barn eller ung efter anbringelsessted ved første anbringelse
Anbringelsessted
Døgninstitution
Antal
%
58.795
41,6%
Eget værelse mv.
Familiepleje
8.042
5,7%
38.159
27,0%
1.107
0,8%
Kommunalt døgntilbud
Kostskole, ungdomsskole, efterskole mv.
24.060
17,0%
Netværksplejefamilie
508
0,4%
Skibsprojekt
584
0,4%
Slægtsanbringelse
143
0,1%
8.658
6,1%
263
0,2%
1.000
0,7%
141.319
100,0%
Socialpædagogisk opholdssted
Sygehus
Uoplyst
Anbragte i alt
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
3.4
Fuldført uddannelse
I dette afsnit sammenlignes andelen, der mindst har fuldført et givet uddannelsesniveau blandt
personer, der har været anbragt som barn eller ung, med uddannelsesniveauet i kontrolgruppen.
⇒ Næsten 90 pct. af de personer, der har været anbragt som barn eller ung, har mindst
gennemført folkeskolen. I kontrolgruppen er den tilsvarende andel 97 pct.
⇒ Kun ca. 40 pct. af de anbragte personer har gennemført en ungdomsuddannelse mod op
mod 80 pct. af kontrolgruppen.
⇒ I kontrolgruppen har 35,5 pct. en videregående uddannelse. Blandt personer, der har
været anbragt som barn eller ung, er denne andel kun 12,5 pct.
Tabel 3.8: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin
Fuldført uddannelsesniveau
Anbragt som barn eller ung
Kontrolgruppen
%
%
100,0%
100,0
7.-8. klasse
99,1%
99,2%
9.-11. klasse
89,2%
97,2%
Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb
26,5%
35,4%
Gymnasiale uddannelser
14,8%
43,7%
Ungdomsuddannelser i alt
41,3%
79,1%
Videregående uddannelser
12,5%
35,5%
6. klasse
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin.
11
3.5
Afbrudt uddannelse
⇒ Personer, der har været anbragt som barn eller ung, har haft betydeligt flere afbrudte uddannelsesforløb end kontrolgruppen. Således har næsten halvdelen af de anbragte personer
mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig, mens andelen i kontrolgruppen er 2,5 pct.
⇒ Personer, der har været anbragt som barn eller ung, og som har haft mindst ét afbrudt uddannelsesforløb, synes dog ikke at have afbrudt markant flere forløb end personer i kontrolgruppen, som også er registreret med mindst ét afbrudt forløb. Således er det gennemsnitlige antal afbrud for anbragte (som har haft mindst ét afbrud) 1,7, mod et gennemsnit på 1,6
afbrud for personer i kontrolgruppen med mindst ét afbrud.
Tabel 3.9: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter afbrudt uddannelse
Anbragt som barn eller ung
Antal
%
Kontrolgruppe
Antal
%
Afbrudt
74.600
48,5%
42.185
2,5%
Ikke afbrudt
66.719
51,5%
1.620.089
97,5%
141.319
100,0%
1.662.274
100,0%
I alt
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
Tabel 3.10 Personer, der har været anbragt som barn eller ung, efter antal afbrudte uddannelser
Antal afbrud
Anbragte børn og unge
Antal
%
Kontrolgruppe
Antal
%
1
41.905
56,2%
25.708
60,9%
2
20.325
27,2%
10.521
24,9%
3
8.050
10,8%
3.942
9,3%
4
2.807
3,8%
1.310
3,1%
5+
1.513
2,0%
704
1,7%
74.600
100,0%
42.185
100,0%
I alt
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
⇒ Der er en tendens til en lidt højere andel af afbrud i grundskolen for personer, der har været
anbragt som barn eller ung, mens afbruddene for kontrolgruppens vedkommende i højere
grad finder sted under en videregående uddannelse.
⇒ Udover den sene grundskole er det den erhvervsfaglige uddannelse, som hyppigst afbrydes.
Erhvervsfaglige grundforløb ligger forud for erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb.
Tabel 3.11: Personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen efter antallet af afbrudte uddannelser (kun personer, som har haft mindst en afbrudt uddannelse)
Senest afbrudte uddannelse
Anbragte børn og unge Kontrolgruppe
Antal
%
Antal
1.-6. klasse
7.-10. klasse
Forberedende uddannelser
%
374
0,5%
186
0,4%
19.927
26,7%
9.920
23,5%
3.133
4,2%
1.421
3,4%
Erhvervsfaglige grundforløb
23.335
31,3%
12.298
29,2%
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
22,6%
15.284
20,5%
9.512
Gymnasiale uddannelser
6.034
8,1%
3.547
8,4%
Videregående uddannelser
6.510
8,7%
5.298
12,6%
74.597
100,0%
42.182
100,0%
I alt
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
12
4.
UDDANNELSESNIVEAUET I FORHOLD TIL ANBRINGELSESPARAMETRE
I dette afsnit beskrives uddannelsesniveauet blandt personer, der har været anbragt som barn
eller ung, i forhold til en række centrale parametre som anbringelsesalder, anbringelsestype, anbringelsessted, antal anbringelser, skoletype samt antal uddannelsesafbrud.
4.1
Alder ved første anbringelse
⇒ Personer, der er blevet anbragt første gang som spæd, har generelt et højere uddannelsesniveau end de øvrige anbragte, idet flere fra denne gruppe end fra de øvrige grupper
har en afsluttet ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse.
⇒ For så vidt angår afsluttet folkeskole, har det betydning at være anbragt før skolestart.
⇒ Generelt falder uddannelsesniveauet i takt med at alderen for den første anbringelse stiger. En undtagelse er dog gruppen, der blev anbragt første gang i alderen 10-13 år.
Denne gruppe synes at have en anelse lavere uddannelsesfrekvens sammenlignet med
de to "nabo-grupper".
⇒
Personer, der først er blevet anbragt som 18-årig eller derover, har betydeligt lavere andele med gennemført ungdoms- eller videregående uddannelse.
Tabel 4.1: Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter
alder ved den første anbringelse
Alder ved første anbringelse
Uddannelsesniveau
6. klasse
0 år
1-5 år
6-9 år
10-13
år
%
%
%
%
14-17
år
%
100,0
18-22
år
Anbragte
i alt
Kontrolgruppe
%
%
%
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
7.-8. klasse
99,8
99,8
99,6
99,4
98,8
97,4
99,1
99,2
9.-11. klasse
93,2
93,1
91,2
87,3
88,2
90,4
89,2
97,2
Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb
25,0
26,5
27,4
26,8
26,8
17,1
26,5
35,4
Gymnasiale uddannelser
20,5
17,1
16,2
13,0
14,5
12,9
14,8
43,7
Ungdomsuddannelser
i alt
45,5
43,6
43,6
39,8
41,3
30,0
41,3
79,1
Videregående uddannelser
15,6
14,2
12,8
11,3
12,8
8,8
12,5
35,5
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin.
13
4.2
Anbringelsestype
⇒ Personer anbragt hhv. med og uden samtykke samt i foreløbig anbringelse adskiller sig
ikke nævneværdigt fra hinanden for så vidt angår uddannelse.
⇒ Bandt personer, der er anbragt under de øvrige anbringelsestyper, ses en betydeligt lavere uddannelsesfrekvens.
Tabel 4.2: Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter
første anbringelsestype
Anbringelsestype
Uddannelsesniveau
Med
samtykke
Uden
samtykke
Efterværn
med
døgnophold
Forl. af
hjemtagelsesperiode
Foreløbig
anbrin
gelse
Ungdomssanktion
Uoplyst
Anbragte
i alt
Kontrolgruppe
%
%
%
%
%
%
%
%
%
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
7.-8. klasse
99,1
99,6
100,0
100,0
99,6
100,0
100,04
99,1
99,2
9.-11. klasse
89,2
89,4
90,9
90,0
91,9
79,1
85,6
89,2
97,2
Erhvervsfaglig praktik og
hovedforløb
26,6
24,2
3,6
0,0
27,2
11,1
-
26,5
35,4
Gymnasiale
uddannelser
14,7
18,4
9,1
0,0
19,6
0,0
-
14,8
43,7
Ungdomsuddannelser i
alt
41,3
42,7
12,7
0,0
46,7
11,1
-
41,3
79,1
Videregående uddannelser
12,5
14,2
-
-
13,0
-
-
12,5
35,5
6. klasse
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin.
14
4.3
Anbringelsessted
⇒ Personer anbragt på døgninstitution, kommunalt døgntilbud eller socialpædagogisk opholdssted har generelt en lavere gennemførelsesgrad både for så vidt angår grundskole,
men i særdeleshed på ungdomsuddannelserne.
⇒ Omvendt har personer anbragt privat (familiepleje, netværkspleje og til dels slægtsanbringelser) relativt flere både med afsluttet folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
Tabel 4.3: Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter
første anbringelsessted
Anbringelsessted
Kontrol-gruppe
Anbragte i alt
Uoplyst
Sygehus
Socialpædagogisk
opholdssted
Slægtsanbringelse
Skibsprojekt
Netværksplejefamilie
Kostskole, ungdomsskole, efterskole mv.
Kommunalt døgntilbud
Familiepleje
Eget værelse mv.
Døgninstitution
Uddannelsesniveau
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
100
7.-8. klasse
98,8
99,6
99,3
100
99,1
100
99,8
100
99,8
100
99,8
99,1
99,2
9.-11. klasse
87,0
93,5
91,7
86,0
91,2
89,3
73,2
85,7
82,7
87,6
85,5
89,2
97,2
Erhvervsfaglig
praktik og hovedforløb
24,8
27,6
28,3
14,3
29,6
33,3
20,9
50,0
16,9
20,0
8,2
26,5
35,4
Gymnasiale uddannelser
13,6
24,4
18,1
10,2
11,7
33,3
4,8
0,0
9,1
13,7
8,2
14,8
43,7
Ungdomsuddannelser i alt
38,4
52,0
46,4
24,5
41,3
66,7
25,7
50
26,0
33,7
16,3
41,3
79,1
Videregående
uddannelser
11,0
22,6
15,3
-
10,2
-
5,5
-
8,0
11,3
11,1
12,5
35,5
6.klasse
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin.
15
4.4
Antal anbringelser
⇒ Generelt falder uddannelsesniveauet i takt med at antallet af anbringelser stiger. Dette
gælder både for så vidt angår gennemført folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
⇒ For så vidt angår folkeskolegennemførelse er der ikke den store forskel om personen har
været anbragt 3 eller flere gange.
Tabel 4.4: Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter
antallet af anbringelser
Antal anbringelser
Uddannelsesniveau
6.klasse
7.-8. klasse
9.-11. klasse
1
2
3
4
5-8
8+
Anbragte
i alt
Kontrolgruppe
%
%
%
%
%
%
%
%
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
98,8
99,4
99,6
99,8
99,9
100,0
99,1
99,2
90,8
88,3
86,6
85,5
85,7
87,5
89,2
97,2
29,10
24,9
22,5
21,2
19,4
13,3
26,5
35,4
Gymnasiale uddannelser
16,2
14,1
12,1
11,7
11,1
9,8
14,8
43,7
Ungdomsuddannelser
i alt
45,3
39,0
34,5
32,9
30,6
23,1
41,3
79,1
Videregående uddannelser
13,7
12,0
9,5
9,1
9,0
8,0
12,5
35,5
Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin.
16
4.5
Skoletype
⇒ Personer, der har gået i intern skole, har en markant lavere gennemførelse af alle uddannelsestrin end anbragte fra andre skoler. Således har kun 80 pct. af personer på 17 år eller derover, der har gået på intern skole, gennemført folkeskolen. Det tilsvarende tal for
de øvrige anbragte er 89 pct.
⇒ Tilsvarende har markant færre personer fra interne skoler gennemført en ungdomsuddannelse (12,7 pct. mod 41,8 pct.) og en videregående uddannelse (2,6 pct. mod 12,6
pct).
Tabel 4.5 Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter
skoletype
Uddannelsesniveau
Intern skole
Anden skole
Anbragte i alt
Kontrolgruppe
%
%
%
%
6.klasse
100,0
100,0
100,0
100,0
7.-8. klasse
100,0
99,1
99,1
99,2
9.-11. klasse
80,4
89,4
89,2
97,2
Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb
10,3
26,7
26,5
35,4
Gymnasiale uddannelser
2,4
15,0
14,8
43,7
Ungdomsuddannelser i alt
12,7
41,8
41,3
79,1
Videregående uddannelser
2,6
12,5
12,5
35,5
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin.
4.6
Antal uddannelsesafbrud
⇒ Særligt personer uden uddannelsesafbrud overhovedet har en betydelig højere andel med
uddannelse på alle niveauer.
⇒ Generelt forværrer hyppigheden af uddannelsesafbrud chancen for overhovedet at gennemføre en uddannelse.
Tabel 4.6 Personer anbragt som barn eller ung, der mindst har fuldført et givet uddannelsestrin, efter
antal uddannelsesafbrud
Antal uddannelsesafbrud
Uddannelsesniveau
0
1
2
3
4
5+
Anbragte
i alt
Kontrolgruppe
%
100,0
%
100,0
%
100,0
%
100,0
%
100,0
%
100,0
%
%
100,0
100,0
7.-8. klasse
99,0
99,1
99,2
99,5
99,8
99,9
99,1
99,2
9.-11. klasse
95,1
86,4
84,1
83,1
83,1
83,5
89,2
97,2
Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb
32,2
26,0
20,7
17,0
15,1
12,1
26,5
35,4
Gymnasiale uddannelser
16,1
14,3
13,5
13,7
13,5
15,2
14,8
43,7
Ungdomsuddannelser
i alt
48,4
40,3
34,2
30,7
28,6
27,2
41,3
79,1
Videregående uddannelser
13,5
12,3
11,5
11,2
9,2
9,1
12,5
35,5
6.klasse
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
Note: Da personer med uoplyst eller ingen uddannelse er udeladt af beregningerne, har 100% af de resterende gennemført 6. klassetrin.
17
5.
LIVSFORLØBSANALYSER
I dette afsnit vises den seneste tilgængelige gennemsnitlige erhvervsindkomst (løn samt honorehonor
ring fra egen virksomhed eller som medhjælpende ægtefælle,
ægtefælle men ikke overførselsindkomster)
overførselsindkomster
efter alder for alle de personer, der har været anbragt som barn eller ung, i forhold til deres højest opnåede uddannelsesniveau og sammenholdt med kontrolgruppen med samme uddanneluddanne
sesniveau. Desuden præsenteres erhvervsindkomsten opdelt i forhold til de fire
f
nedenstående
anbringelsesparametre, for hvilke der i det foregående afsnit blev konkluderet at være en samsa
menhæng med de tidligere anbragte personers grad af gennemført uddannelse.
•
•
•
•
Alder ved første anbringelse
Skoletype
Antal anbringelser
Anbringelsessted
Ved at præsentere erhvervsindkomsten efter aktuel alder viser opgørelsen, hvordan denne indin
komst for en given gruppe af anbragte adskiller sig fra den tilsvarende kontrolgruppe med samsa
me alders- og uddannelsesniveau. Det kan ikke på den baggrund forudsiges,
dsiges, hvordan det fremtidige livsforløb vil forme sig for de enkelte personer, men opgørelsen giver en indikation af den
livsbane, der gennemsnitligt tegner sig.
I opgørelserne indeholder nogle af undergrupperne (per
(p r anbringelsesparameter og højest opnåeopnå
de udannelse) relativt få personer. Dette vil i graferne give sig udtryk i stærkt svingende kurver,
idet enkeltobservationer vil veje relativt tungt.
I dette afsnit er den uddannelsesbaserede aldersinddeling bibeholdt, således at folkeskoleniveau
analyseres for gruppen 17-50
50 årige, ungdomsuddannelsesniveau for de 2121-50 årige og videregående uddannelser for de 30-50
30
årige.
5.1
Personer anbragt som barn eller ung i alt
⇒ Den gennemsnitlige erhvervsindkomst er for alle aldersgrupper lavere for personer, der
har været anbragt som barn eller ung, end for kontrolgruppen.
⇒ Forskellen etableres for aldersgrupperne 17-40
17 40 år, hvorefter den stabiliseres.
Figur 5.1 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49
Kontrolgruppe i alt
Anbragte i alt
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
18
⇒ Når begge grupper – personer anbragt som barn eller ung og kontrolgruppen – opsplittes
efter højest fuldførte uddannelse, bibeholdes en erhvervsindkomstforskel mellem gruppen
af tidligere anbragte og kontrolgruppen for alle uddannelsesniveauer. Der kan således ikke konstateres et uddannelsesniveau, ved hvilket personer der har været anbragt som
barn eller ung, generelt opnår den samme erhvervsindkomst som kontrolgruppen med
tilsvarende uddannelse.
⇒ Generelt ligger personer, der har været anbragt som barn eller ung, et "niveau" under
kontrolgruppen. Således har tidligere anbragte med folkeskolen som højest fuldført uddannelse et indkomstniveau, der ligger svagt under kontrolgruppens indkomst for personer med ingen uddannelse; tidligere anbragte med en ungdomsuddannelse som højest
fuldførte uddannelse ligger indkomstmæssigt under kontrolgruppen med ungdomsuddannelse men over kontrolgruppen med folkeskole; osv. Denne systematik fortsætter helt op
til øverste uddannelsesniveau, hvor tidligere anbragte personer med en lang videregående uddannelse indkomstmæssigt lægger sig på niveau med kontrolgruppens gennemsnit
for videregående uddannelse, dvs. også indeholdende korte og mellemlange videregående uddannelser.
Figur 5.2 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder og højest fuldførte uddannelse
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
49
47
45
43
41
39
37
35
33
31
29
27
25
23
21
19
17
År
Kontrol ingen uddannelse
Kontrol folkeskolen
Kontrol ungdomsuddannelse
Kontrol videregående uddannelse
Anbragte ingen uddannelse
Anbragte folkeskolen
Anbragte ungdomsuddannelse
Anbragte videregående uddannelse
Kontrol lang videregående uddannelse
Anbragte lang videregående uddannelse
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
19
Analyser
nalyser af den kumulerede erhvervserfaring giver en indikation af tilknytningen
tilknytningen til arbejdsmararbejdsma
kedet uanset lønniveau.
⇒
Også her konstateres det, at personer, der har været anbragt som barn eller ung, har en
konstant lavere kumuleret erhvervserfaring end kontrolgruppen. Forskellen mellem de to
grupper stiger i takt med alderen
alde
over alle aldersgrupper.
Figur 5.3 Erhvervserfaring (år) efter alder
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
17
19
21
23
25
27
29
31
33
Kontrolgruppe i alt
35
37
39
41
43
45
47
49
Anbragte i alt
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
20
Denne tendens genfindes, når den højest fuldførte uddannelse inddrages i analysen.
⇒ Således har
ar tidligere anbragte med folkeskoleuddannelse en samlet erhvervserfaring, der
dårligt adskiller sig fra gruppen af anbragte uden uddannelse, og som fra 45-årsalderen
45
ligger markant under kontrolgruppens personer uden uddannelse.
⇒ Kontrolgruppen med ungdomsuddannelse
ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, er den gruppe
med den længste erhvervserfaring. Personer, der har været anbragt som barn eller ung,
og som har en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, opnår ikke denne
erhvervserfaring, men er dog for personer under 45 år den gruppe med samlet næsthønæsth
jest erhvervserfaring.
⇒ Blandt personer med en videregående uddannelse har tidligere anbragte også her en korko
tere erhvervserfaring end kontrolgruppen, men forskellen er mindre end for de øvrige
uddannelsesniveauer.
esniveauer.
Figur 5.4 Erhvervserfaring (år) efter alder og højest fuldførte uddannelse
25
20
15
10
5
0
17
19
21
23
25
27
29
31
33
35
37
39
41
43
45
47
49
Kontrol ingen uddannelse
Kontrol folkeskolen
Kontrol ungdomsuddannelse
Kontrol videreg. udd.
Anbragte ingen uddannelse
Anbragte folkeskolen
Anbragte ungdomsuddannelse
Anbragte videregående uddannelse
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
I det
et efterfølgende præsenteres af overskuelighedshensyn udelukkende analyser på
erhvervsindkomst og ikke på erhvervserfaring, idet de detaljerede analyser på erhvervserfaring
blot bekræfter det billede, der tegner sig ved de i notatet præsenterede analyser.
21
5.2
Alder ved første anbringelse
⇒ For personer anbragt som
so barn eller ung kan der frem til 35 års alderen ikke konstateres
en forskel i erhvervsindkomst blandt dem, der blev anbragt første gang før det fyldte 18.
år.
⇒ Herefter er der en tendens til,
til at de yngre anbragte har en lidt højere indkomst end de,
der blev anbragt første gang i en senere alder.
⇒ For alle personer anbragt før det 18. år gælder, at de har en gennemsnitligt erhvervsinderhvervsin
komst, der ligger mellem kontrolgruppen med ingen uddannelse og kontrolgruppen med
folkeskole.
⇒ Personer anbragt første gang som 18-22
18 22 år har en markant lavere gennemsnitlig ere
hvervsindkomst efter 25 års alderen.
Figur 5.5 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder og alder ved første anbringelse
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
49
47
45
43
41
39
37
35
33
31
29
27
25
23
21
19
17
År
Kontrol folkeskolen
0 år
1-5 år
10-13 år
14-17 år
6-9 år
18-22 år
Kontrol ingen uddannelse
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
22
⇒ For tidligere anbragte personer, der har en ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, synes det endnu vanskeligere at konstatere en forskel i indkomst blandt personer anbragt før 18-årsalderen. Disse ligger nu alle i spændet mellem kontrolgruppen med
hhv. folkeskole og ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse.
⇒ Også med en ungdomsuddannelse i bagagen har personer anbragt efter det fyldt 18. år
en markant lavere indkomst end de øvrige grupper, men ligger dog for visse aldersgrupper på niveau med kontrolgruppen med folkeskolen som højest fuldførte uddannelse.
Figur 5.6 Erhvervsindkomst (kr.) for personer med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse, efter alder og alder ved første anbringelse
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
21
23
25
27
29
31
33
35
37
39
41
43
45
Kontrol ungdomsuddannelse
Kontrol folkeskole
0 år
1-5 år
10-13 år
14-17 år
18-22 år
6-9 år
47
49 År
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
23
Analysen af tidligere anbragte med en videregående uddannelse er præget af enkeltobservationer
grundet det begrænsede antal personer, når der inddeles efter anbringelsesalder.
⇒ Igen lægger den gennemsnitlige indkomst for personer anbragt før det 18. år sig i spændet mellem kontrolgruppen med samme uddannelsesniveau (videregående) og kontrolgruppen med uddannelsesniveauet under (ungdomsuddannelse).
⇒ For personer anbragt første gang efter det 18. år tenderer indkomstniveauet også her til
at ligge på linje med eller under kontrolgruppen med et uddannelsesniveau trinnet under.
Figur 5.7 Erhvervsindkomst (kr.) for personer med en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse, efter alder og alder ved første anbringelse
1.200.000
1.000.000
800.000
600.000
400.000
200.000
0
30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50
År
Kontrol ungdomsuddannelse
Kontrol videregående uddannelse
0 år
1-5 år
10-13 år
14-17 år
18-22 år
6-9 år
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
24
5.3
Skoletype
Analyserne af erhvervsindkomstniveauet efter tidligere anbragtes skoletype er præget af, at der
for de ældre årgange er få personer, der har gået i interne skoler.
⇒ Frem til aldersgrupperne omkring de 35 år ses personer, der har gået i intern skole, at
have et gennemsnitligt erhvervsindkomstniveau på linje med eller svagt under kontrolkontro
gruppen uden uddannelse.
⇒ De tidligere anbragte personer, der har gået i anden skole,
skole, har et indkomstniveau, der for
aldersgrupperne i starten af 30'erne svarer til kontrolgruppen med folkeskole, og for de
øvrige aldersgrupper ligger lidt under denne kontrolgruppe.
Figur 5.8 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder og skoletype
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
17
19
21
23
25
27
29
31
33
35
37
39
41
43
Anden uddannelse
Intern skole
Kontrol ingen uddannelse
Kontrol folkeskolen
45
47
49
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
Da der er relativtt få personer, der har gået i intern
intern skole og har gennemført en ungdomsuddanungdomsudda
nelse eller videregående uddannelse, er det ikke muligt at drage konklusioner for erhvervsindkomsten for disse grupper.
25
5.4
Antal anbringelser
⇒ Blandt personer, der har været anbragt som barn eller ung, ses efter 30 årsalderen en
forskel i erhvervsindkomst afhængigt af antallet af anbringelser.
⇒ Personer, derr kun har været anbragt én gang,
gang har for alle aldersgrupper en højere genge
nemsnitlig erhvervsindkomst end de øvrige anbragte.
⇒ Den gennemsnitlige erhvervsindkomst falder med antallet af anbringelser. Dette er i
særdeleshed tilfældet for personer over 35 år.
⇒ Gennemsnitsindkomsten for personer over 40 år, der har været anbragt mere end to
gange, ligger under kontrolgruppen uden uddannelse.
Figur 5.9 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder og antal anbringelser
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
17
19
21
23
25
27
29
31
33
35
37
39
Kontrol folkeskolen
1 anbringelse
2 anbringelser
3 anbringelser
4 anbringelser
8+ anbringelser
41
43
45
47
49
5-8 anbringelser
Kontrol ingen uddannelse
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
26
⇒ Analysen for personer med ungdomsuddannelse som højest fuldført uddannelse er også
for denne anbringelsesparameter præget af relativt få personer i særdeleshed blandt perpe
soner anbragt mere end 4 gange. For de øvrige grupper er forskellen i erhvervsindkomst
ikke udtalt, idet personer anbragt 4 gange dog synes at have en lavere gennemsnitlig
indkomst efter 30-årsalderen.
årsalderen.
⇒ Personer anbragt 1--4 gange, som har en ungdomsuddannelse som højest fuldførte udu
dannelse, har generelt et indkomstniveau, der ligger mellem kontrolgruppen med hhv.
folkeskole- og ungdomsuddannelsesniveau, idet det for de ældre personer ligger tættere
på kontrolgruppen med folkeskoleniveau.
folkeskole
Figur 5.10 Erhvervsindkomst (kr.) for personer med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddanneluddanne
se, efter alder og antal anbringelser
400.000
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
21
23
25
27
29
31
33
35
37
39
41
43
45
47
49
Kontrol folkeskolen
Kontrol ungdomsuddannelse
1 anbringelse
2 anbringelser
3 anbringelser
5-8
8 anbringelser
4 anbringelser
8+ anbringelser
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
27
For tidligere anbragte personer med en videregående uddannelse er udsvingene i den gennemgenne
snitlige erhvervsindkomst endnu mere udtalte, og gruppen af personer anbragt mere end 8 ganga
ge har så få personer, at den er udgået af analysen.
⇒ Generelt ligger indkomstniveauet
indkomstniveauet blandt de tidligere anbragte med en videregående udu
dannelse og færre end 5 anbringelser svagt over indkomstniveauet for kontrolgruppen
med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse.
⇒ For gruppen med under 5 anbringelser og videregående uddannelse synes forskellen i
indkomstniveau som følge af antallet af anbringelser nu næsten at være elimineret.
Figur 5.11 Erhvervsindkomst (kr.) for personer med en videregående uddannelse som højest fuldførte
uddannelse, efter alder og antal anbringelser
600.000
500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
0
30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50
Kontrol ungdomsuddannelse
Kontrol videregående uddannelse
1 anbringelse
2 anbringelser
3 anbringelser
4 anbringelser
5-8
8 anbringelser
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
28
5.5
Anbringelsessted
I analysen af erhvervsindkomsten fordelt på alder og anbringelsessted er visse kategorier af ana
bringelsessteder udeladt på grund af for få observationer,
observationer, typisk fordi der er tale om relativt nye
typer af anbringelsessteder..
⇒ For de anbringelsessteder, der er analyseret, ses personer der har været anbragt første
gang på kostskole o.l., i familiepleje eller på eget værelse, at have en højere gennemsnitgennemsni
lig erhvervsindkomst end de personer, der har været anbragt på de øvrige anbringelsesanbringelse
steder. Nårr bortses fra de ældste grupper, ses personer fra disse tre anbringelsessteder
anbringelsesste
at have en gennemsnitlig erhvervsindkomst nogenlunde på niveau med kontrolgruppen
med folkeskole som højest fuldførte uddannelse.
⇒ Blandt de øvrige har især personer, der har været anbragt første gang i skibsprojekt eller
på socialpædagogisk opholdssted
opholdssted en lavere indkomst (under eller på niveau med kontrolkontro
gruppen uden uddannelse). Også her ses de ældre tidligere anbragte generelt at klare sig
dårligere i forhold til kontrolgruppen end de yngre.
Figur 5.12 Erhvervsindkomst (kr.) efter alder og anbringelsessted
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
17
19
21
23
25
27
29
31
33
35
37
39
41
43
45
47
49
Døgninstitution
Eget værelse
Familiepleje
Kostskole, ungdomsskole, efterskole mv.
Socialpædagogisk opholdssted
Kontrol folkeskolen
Kontrol ingen uddannelse
Skibsprojekt
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
29
⇒ For gruppen med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse er forskellen i
indkomstniveau indsnævret blandt de tidligere anbragte,
anbragte, og personer anbragt på døgnindøgni
stitution er nu (i hvert fald for personer under 40 år) på niveau med de personer, der har
været anbragt på eget værelse, kostskole eller i familiepleje.
⇒ Personer, der har været anbragt på socialpædagogisk opholdssted klarer sig fortsat dårligere end de øvrige, men også her er forskellen for personer under 40 år indsnævret. For
personer over denne alder er analysen præget af få observationer.
⇒ Generelt har de tidligere anbragte personer med ungdomsuddannelse som højest fuldførfuldfø
te uddannelse et indkomstniveau, der ligger mellem indkomstniveauet for kontrolgruppen
hhv. med folkeskole og ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddannelse.
Figur 5.13 Erhvervsindkomst (kr.) for personerr med ungdomsuddannelse som højest fuldførte uddanneluddanne
se, efter alder og anbringelsessted
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
21
23
25
27
29
31
33
35
37
39
41
43
45
47
Døgninstitution
Eget værelse
Familiepleje
Kostskole, ungdomsskole
Socialpædagogisk opholdssted
Kontrol ungdomsuddannelse
49
Kontrol folkeskolen
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
30
⇒ Blandt tidligere anbragte, der har gennemført en videregående uddannelse, er forskellen i
indkomstniveau i forhold til anbringelsessted fortsat indsnævret, idet personer, der har
været anbragt i familiepleje,
familiepleje kan synes at have en svagt højere indkomst. Analysen er
dog præget af få observationer.
⇒ Det gennemsnitlige indkomstniveau blandt de tidligere
tidligere anbragte personer med en viderevider
gående uddannelse ligger svagt over niveauet for kontrolgruppen med ungdomsuddanungdomsudda
nelse som højest fuldførte uddannelse.
Figur 5.14 Erhvervsindkomst (kr.) for personer med videregående
ideregående uddannelse som højest fuldførte udu
dannelse, efter alder og anbringelsessted
450.000
400.000
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50
Kontrol videregående uddannelse
Døgninstitution
Familiepleje
Kostskole, ungdomsskole,
Socialpædagogisk opholdssted
Kontrol ungdomsuddannelse
Kilde: Danmarks Statistiks registre og Rambølls beregninger.
31