1. No category

ANALYSE
Analyse af forhold blandt forældre til anbragte børn
– ved og forud for anbringelsen
Af Bodil Helbech Hansen
Formålet med denne analyse er at belyse den sociale og helbredsmæssige situation for forældre til anbragte
børn på tidspunktet for børnenes anbringelse uden for hjemmet og i årene før.
Den 9. februar 2015
Analysens hovedkonklusioner


Forældre til anbragte børn er yngre end andre forældre: En ud af tolv
mødre til anbragte børn blev mor allerede som teenager (0,7 pct. af alle mødre).
Forældre til anbragte børn er væsentligt ringere stillet socialt og
helbredsmæssigt end andre forældre:
-
Halvdelen er ufaglærte
Halvdelen har en årlig bruttoindkomst under 200.000 kr.
Halvdelen er ikke i beskæftigelse eller under uddannelse
Halvdelen er enlige forsørgere
Hver tolvte af fædrene til anbragte børn blev indsat i fængsel i
årene op til anbringelsen – og hver sjette far til 0-7 årige anbragte
Hver tredje af de yngre forælder til anbragte børn har selv været
anbragt uden for hjemmet som barn
Flere var ved psykolog eller psykiater i anbringelsesåret
Større brug af akutte sundhedsydelser (vagtlæge og skadestue)
Mellem otte og ni ud af 10 har mindst én social eller
helbredsmæssig udfordring

Situationen blandt forældre til anbragte børn forværres i årene op til
anbringelsen: Flere mister tilknytningen til arbejdsmarkedet, flere
bliver enlige forsørgere, flere fædre kommer i fængsel og brugen af
psykolog, psykiater og vagtlæge stiger.

Forældre til anbragte førskolebørn eller børn anbragt uden samtykke har
flere udfordringer og deres situation forværres mere i årene op til
anbringelsen end blandt andre forældre til anbragte børn. Tre ud af
fire er ufaglærte, over halvdelen er på kontanthjælp eller
førtidspension, og mellem hver sjette og syvende af fædrene har
været i fængsel i årene op til anbringelsen.

Halvdelen af forældre til børn anbragt pga. kriminalitet er indvandrere
eller har en ikke-vestlig etnisk baggrund.

Mødre til anbragte børn har flere udfordringer end fædre, fx har flere
selv været anbragt som børn, og flere står uden for arbejdsmarkedet.
Ref BHH
[email protected]
Dir 3876
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
Tlf 3370 3370
Fax 3370 3371
www.kl.dk
Side 1/38
Indhold
1. Baggrund .............................................................................................................................................................................3
2. Data og metode ..................................................................................................................................................................4
2.1 Population ................................................................................................................................................................4
2.2 Variable og analyse .................................................................................................................................................5
3. Resultater .............................................................................................................................................................................7
3.1 De anbragte børn og unge .....................................................................................................................................7
3.2 Forældrenes alder ved barnets fødsel og ved anbringelsen ..............................................................................8
3.3 Forældrenes etniske baggrund ..............................................................................................................................9
3.4 Forældrenes socioøkonomiske forhold ............................................................................................................ 11
3.5 Forældrenes samlivsstatus – enlige forsørgere ................................................................................................ 16
3.6 Forældrenes egen opvækst – anbringelser uden for hjemmet ...................................................................... 17
3.7 Kriminalitet blandt forældre – fængslinger ...................................................................................................... 18
3.8 Forældrenes helbred – brug af sundhedsydelser............................................................................................. 20
3.9 Forældre med én eller flere sociale og helbredsmæssige udfordringer ........................................................ 24
BILAG 1 ............................................................................................................................................................................... 27
BILAG 2 ............................................................................................................................................................................... 30
BILAG 3 ............................................................................................................................................................................... 31
BILAG 4 ............................................................................................................................................................................... 32
BILAG 5 ............................................................................................................................................................................... 34
BILAG 6 ............................................................................................................................................................................... 35
BILAG 7 ............................................................................................................................................................................... 36
BILAG 8 ............................................................................................................................................................................... 37
BILAG 9 ............................................................................................................................................................................... 38
2
1. Baggrund
I 2013 blev omkring 2.200 børn og unge anbragt uden for hjemmet, og i alt var der ved udgangen af 2013 knap
12.000 anbragte børn og unge (0-17 årige) i Danmark1. Omkring 1 pct. af alle børn og unge er på et givent
tidspunkt anbragt uden for hjemmet, og 5 pct. af en årgang oplever mindst én anbringelse i løbet af deres liv.
Anbringelseshyppigheden i Danmark er høj sammenlignet med andre lande, og Danmark er det land i Norden,
hvor flest børn anbringes2. Udviklingen går dog mod at færre børn og unge anbringes, mens
anbringelsesvarigheden og andelen af anbringelser, som sker uden samtykke (tvangsanbringelser), stiger3.
Der forskes i stigende grad i anbragte børns vilkår og udvikling, men også de anbragte børns forældres sociale
og helbredsmæssige situation er med god grund genstand for forskningsmæssig opmærksomhed, da
forældrenes problemer ofte anses for den direkte eller indirekte årsag til behovet for en anbringelse. I Danmark
har bl.a. SFI og Rockwoolfondens Forskningsenhed kortlagt anbragte børn og deres forældres forhold.
Forældre til anbragte børn er generelt væsentlig dårligere stillet socialt end andre forældre: De er dårligere
uddannet, har en lavere indkomst og ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. De er oftere enlige (fx pga. brud,
skilsmisse eller dødsfald), flere er teenagemødre og flere har selv været anbragt uden for hjemmet som børn.
Flere har misbrugsproblemer, flere har en kriminel baggrund, og forældrenes fysiske og især psykiske helbred er
dårligere end blandt andre forældre4. Mødrenes forhold har generelt større betydning for risikoen for
anbringelser end fædrenes forhold (især tilknytningen til arbejdsmarkedet og enligt forsørgende), og
betydningen af forældrenes forhold er større ved anbringelse af småbørn end ved anbringelse af ældre børn og
unge5. Ved undersøgelse af forskelle mellem forhold blandt forældre til anbragte børn sammenlignet med
forhold blandt andre forældre kan man opnå viden om risikofaktorer blandt forældrene, som øger
sandsynligheden for anbringelser. Denne viden kan være nyttig i udviklingen af indsatser herunder i forbindelse
med tidlig identificering af behov for forebyggende foranstaltninger.
I denne registerdatabaserede analyse undersøges en række sociale og helbredsmæssige forhold blandt forældre
til anbragte børn og unge, som kan have haft indflydelse på anbringelsen. Der tages udgangspunkt i forældre til
børn og unge, som er blevet anbragt uden for hjemmet i perioden 2008 til 2012.
Med henblik på at identificere udvikling i forældrenes situation før anbringelsen af deres børn undersøges
forældrenes forhold både i året for anbringelsen og op til 5 år før.
Resultaterne opgøres dels for forældre til børn, som er anbragt uden for hjemmet efter samtykke med
forældremyndighedsindehaveren, og dels for forældre til børn som er anbragt enten uden samtykke eller pga.
kriminalitet. Desuden inddeles forældrene i de, som har fået anbragt deres barn uden for hjemmet allerede i
førskolealderen, og de som har fået anbragt deres barn senere. Forældre til anbragte børn sammenlignes på alle
parametre med alle forældre i befolkningen.
1
Ankestyrelsens statistik: https://ast.dk/publikationer/anbringelsesstatistik-2013-faerre-anbragte-born-og-unge-i-2013
2
”Når man anbringer et barn. Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv”. Rockwoolfondens Forskningsenhed. 2010.
3
Ankestyrelsens statistik: https://ast.dk/publikationer/anbringelsesstatistik-2013-faerre-anbragte-born-og-unge-i-2013
”Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser”. 2013 Rockwoolfondens Forskningsenhed.
4
”Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995”, SFI (2008). ”Anbragte børn og unge. En
forskningsoversigt”, SFI (2009). ”Anbragte børn og unges trivsel 2014”, SFI (2015).”Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af
anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser”. Rockwoolfondens Forskningsenhed, 2013. ”Når man anbringer et barn. Baggrund stabilitet i
anbringelsen og det videre liv”, Rockwoolfondens Forskningsenhed, 2011. ”Tidligere anbragte som unge voksne”, SFI, 2011.
5
”Anbringelser uden for hjemmet – anbragte børn og risiko for anbringelse”, M Ejrnæs, M Ejrnæs og S. Frederiksen, Kapitel 4 i ” Når
man anbringer et barn. Baggrund stabilitet i anbringelsen og det videre liv”, Rockwoolfondens Forskningsenhed, 2011.
3
2. Data og metode
2.1 Population
Analysen foretages på data fra Danmarks Statistiks register om Anbragte Børn og Unge (BUA).
Analysepopulationen består af alle forældre til børn og unge, som er blevet anbragt uden for hjemmet i
perioden 1/1 2008 til 31/12 2012.6 Kun forældre til børn, som bliver anbragt for første gang i denne periode,
er med, og kun forældre som ikke før har fået anbragt et andet barn, er med. Der er altså tale om forældre, for
hvem en anbringelse af deres barn, er en ny begivenhed7. På denne måde udelukkes muligheden for at tidligere
anbringelser af andre børn kan have påvirket forældrenes situation.
En anbringelse uden for hjemmet defineres i denne analyse som en anbringelse af børn og unge i alderen 0-17
år med eller uden samtykke fra forældrene samt kriminalitetsrelaterede anbringelser. Anbringelsesstedet kan
være døgninstitutioner, opholdssteder, familiepleje, slægts- og netværksanbringelser. Forebyggende
foranstaltninger er ikke med. Årsagen til anbringelserne er ikke kendte (sociale omstændigheder, fysiske eller
psykiske handicap). Se også bilag 1 for yderligere afgrænsning af de inkluderede typer af anbringelser.
Med ovenstående definition blev i alt 11.467 børn og unge mellem 0 og 17 år anbragt uden for hjemmet for
første gang i perioden 2008-2012. I afsnit 3.1 beskrives fordelingen af de anbragte børn og unges alder ved
anbringelsen og lovgrundlaget for anbringelserne.
Fem pct. af disse børn er forældreløse i 2013 ifølge registrene, dvs. begge deres biologiske forældre er døde
eller udvandrede fra Danmark, eller deres far er ukendt og deres mor er død eller udvandret. 22 pct. af børnene
mangler mindst én forælder: 18 pct. af børnene har ingen far i registrene, og 9 pct. har ingen mor.
Analyserne af forældre til anbragte børn og unge i afsnit 3.2 -afsnit 3.9 omfatter kun registrerede forældre, som
er i live og bosiddende i Danmark pr. 1/1 2013, og som ikke tidligere har fået anbragt andre børn uden for hjemmet,
hvilket svarer til 14.854 forældre (7.606 mødre og 7.248 fædre). Af disse har 12 pct. fået anbragt mere end ét
barn i perioden 2008-2012.
Da en del af de anbragte børns forældre er døde eller uregistrerede og dermed ikke indgår i analyserne, og da
der er en vis sandsynlighed for at netop disse forældre er/har været værst stillet, vil analysen give konservative
estimater i forhold til hvor ugunstige forældrenes forhold og egen baggrund i virkeligheden er.
Som sammenligningspopulation anvendes alle forældre til børn i alderen 0-17 år pr. 1/1 2013, som er i live og
bosiddende i Danmark (1.307.570 forældre).
Perioden på fem år er valgt for at få nok anbringelser/en stor nok datamængde at analysere på.
Da komplette anbringelsesdata kun går tilbage til 1980, er der dog mulighed for, at nogle få af de ældre forældre tidligere har fået anbragt et andet barn,
som ikke er registreret i registeret. Det kræver dog, at der er mindst 29 år mellem anbringelserne, hvorfor det antages at det kun gælder for meget få
forældre.
6
7
4
2.2 Variable og analyse
Følgende forhold blandt forældrene vil blive undersøgt:
-
Alder ved barnets fødsel og ved anbringelsen
Egen anbringelse som barn/ung
Samlivsstatus (enlige forsørgere eller samlevende/gift)
Uddannelsesniveau
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Årlig bruttoindkomst
Brug af sundhedsydelser i primærsektoren, herunder kontakt med psykolog og psykiater
Brug af somatiske hospitalsydelser (indlæggelser, ambulante besøg og skadestuebesøg)
Indsættelser (fængslinger)
Se bilag 1 for definition af anvendte variable til at belyse ovenstående forhold.
I sammenligningen af anbragte og ikke-anbragte børns forældre, er det vigtigt at understege, at der er tale
om rent deskriptive forskelle, ikke kausale sammenhænge. De undersøgte forskelle i forældrenes sociale
situation har ikke nødvendigvis haft direkte betydning for behovet for anbringelsen. De kan blandt andet
være markører for andre bagvedliggende sociale problemer af betydning.
Ændringer i forældrenes situation på de nævnte områder i årene op til anbringelsen undersøges også. På denne
måde udelukkes muligheden for, at det er anbringelsen, der har påvirket forældrenes sociale situation, og der
bliver mulighed for at undersøge, om der er sket en væsentlig forværring i forældrenes situation i årene op til
anbringelsen, hvilket sandsynliggør betydningen af forældrenes forhold for anbringelsen.
Ud over disse forhold isoleret betragtet, undersøges også summen af ugunstige forhold (problemindikatorer)
blandt forældrene i afsnit 3.9. Herunder hvor stor en andel af forældrene, som lever med mindst én eller flere af
de nedenstående ni problemindikatorer:
-
Ingen kompetencegivende uddannelse (ufaglært)
Førtidspension eller ikkearbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager
Årlig bruttoindkomst under 200.000 kr.
Kontakt med psykolog eller psykiater
Enlig forsørger
Storforbrug af somatiske hospitalsydelser (>10 kontakter årligt)
Indsat i fængsel i løbet af seneste 5 år
Teenage-forælder
Selv været anbragt uden for hjemmet som barn
Da anbringelser sker på forskelligt grundlag, som sandsynligvis også afspejler forskelle i forældrenes
forhold, foretages analysen dels på alle forældre til anbragte børn samlet og dels inddelt efter
anbringelsestypen (med/uden samtykke eller pga. kriminalitet) og barnets alder ved anbringelsen
(førskolebørn og ældre børn). I nogle analyser inddeles opgørelserne også på hhv. mødre og fædre.
5
Forbehold:
Der er ikke taget højde for, om barnet bor sammen med moderen, faderen eller begge forældre
forud for anbringelsen. Der skelnes ikke mellem anbringelser, hvor den udslagsgivende årsag til
anbringelsen ligger hos hhv. barnet eller hos forældrene.
Udviklingen i forældrenes forhold er baseret på gennemsnit i forældrepopulationen på tværs af
årene. De individuelle ændringer i forældrenes forhold er ikke undersøgt (fx forældre som mister
deres beskæftigelse, påbegynder psykologforløb, bliver indsat osv.)
I sammenligningen af forældre til anbragte og hele forældrebefolkningen (forældre til 0-17 årige i
2012) er der ikke taget højde for forskelle i aldersfordelingen i de to grupper.
6
3. Resultater
3.1 De anbragte børn og unge
 Størstedelen af anbringelser sker med samtykke.
 Antallet af anbringelser er faldende – undtagen tvangsanbringelser
 Størstedelen af børn anbringes som spæde eller i teenagealderen
 Tvangsanbringelser sker især ved anbringelser af spædbørn

Dette afsnit beskriver gruppen af børn og unge, som er blevet anbragt uden for hjemmet for første gang i
perioden 1/1 2008- 31/12 2012. Som det fremgår af tabel 1, blev langt størstedelen (86 pct.) anbragt med
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, hver niende blev anbragt uden samtykke (tvangsanbringelser),
og resten af anbringelserne var kriminalitetsrelaterede. Det samlede antal anbringelser er faldende – dog er der
en stigning i antallet af tvangsanbringelser jf. bilag 2.
Tabel 1. Typer af anbringelser efter lovgrundlag
Anbringelse med samtykke
Anbringelse uden samtykke1
Kriminalitetsrelaterede
anbringelser2
I alt
Antal
9.877
1316
274
Pct.
86,1
11,5
2,4
11.467
100
1) Omfatter anbringelser uden samtykke efter Servicelovens §58 samt formandsafgørelser
2) Omfatter varetægtssurrogat efter Retsplejeloven, ungdomssanktioner efter Straffelovens § 74a og afsoning efter Straffuldbyrdelsesloven.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
Størstedelen af børnene anbringes uden for hjemmet enten allerede som spædbørn (0-årige) eller i teenagealderen, jf. figur 1. Anbringelser uden samtykke er hyppigst ved anbringelser af spædbørn, mens
kriminalitetsrelaterede anbringelser er hyppigst blandt 16-17 årige.
Figur 1. Antal førstegangsanbragte børn 2008-2012 efter børnenes alder ved anbringelsen og typen af anbringelse
1800
1600
1400
1200
1000
Kriminalitetsrelateret anbringelse
Anbragt uden samtykke
800
Anbragt med samtykke
600
400
200
0
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Alder ved anbringelsen
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
Lidt over halvdelen af de anbragte børn og unge var drenge (53,4 pct.).
7
3.2 Forældrenes alder ved barnets fødsel og ved anbringelsen
 Forældre til anbragte børn er generelt yngre end andre forældre
 Hver tiende af mødrene til børn anbragt uden samtykke er teenagemor

Forældre
til anbragte børn er i gennemsnit yngre ved deres barns fødsel end andre forældre jf. figur 2 8. I alt 8

pct. af mødrene til anbragte børn og 3 pct. af fædrene er teenageforældre, dvs. de fik deres barn inden de fyldte
20 år. Til sammenligning er det hhv. 0,7 og 0,2 pct. af alle førstegangsmødre og -fædre i 2013.
Merforekomsten af teenageforældreskaber blandt anbragte børns forældre er et kendt fænomen. Tidligere
opgørelser viser dog lavere andele, hvilket kan hænge sammen med et markant fald i antallet af
teenageforældreskaber de seneste årtier9.
Figur 2. Mødre og fædres alder ved barnets fødsel
Pct.
80
Mødre
Fædre
60
70
50
60
50
40
40
30
30
Forældre til anbragte børn
Alle førstegangsforældre
20
20
10
10
0
0
<20 år
20-25 år 26-35 år
36+ år
<20 år 20-25 år 26-35 år 36+ år
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
Blandt forældre til børn anbragt uden samtykke var der 11 pct. teenagemødre, og blandt forældre til børn
anbragt i førskolealderen var 16 pct. teenagemødre.
Forældre til anbragte børn og unge var i gennemsnit 41 år ved anbringelsen af deres barn10. Mødrene var i
gennemsnit lidt yngre (39 år) end fædrene (42 år). Forældre til børn anbragt uden samtykke var gennemsnitligt
yngre (36,3 år) end forældre til børn anbragt med samtykke (41 år), mens forældre til børn anbragt uden for
hjemmet af kriminalitetsrelaterede årsager var de ældste (45 år). Dette afspejler aldersfordelingen blandt børn
med de forskellige typer anbringelser jf. figur 1.
Tabel 2. Forældres gennemsnitsalder ved første anbringelse
Alle forældre til anbragte børn og unge
Forældre til anbragte med samtykke
Forældre til anbragte uden samtykke
Forældre til kriminalitets-relaterede anbragte
Forældre til anbragte i førskolealderen (0-7 år)
-
Forældre til senere anbragte (8-17 år)
år
40,9
41,2
36,3
44,8
30,7
43,7
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
8
Alder ved første barn blandt mødre til 0-17-årige i 2013.
”Tidligere anbragte som unge voksne”, SFI, 2011. ”Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995”, SFI
(2008).
10
Ved første anbringelse af deres første anbragte barn, hvis der er flere anbringelser/anbragte børn.
9
8
3.3 Forældrenes etniske baggrund


Indvandrere og forældre med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenterede blandt
forældre til anbragte børn
Halvdelen af forældre til børn anbragt pga. kriminalitet er indvandrere/har en ikke
vestlig etnisk baggrund.

Der er en overrepræsentation af personer med ikke vestlig baggrund blandt forældre til børn anbragt uden

samtykke eller af kriminalitetsrelaterede årsager i perioden 2008-2012 sammenlignet med alle forældre jf. figur 3.
Disse forskelle afspejle sociale forskelle, da der ikke er taget højde for sociale forskelle mellem forældre med
forskellig etnisk baggrund.
Figur 3. Etnisk baggrund blandt forældre til anbragte børn – efter typen af anbringelse
Pct.
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Dansk baggrund
Ikke vestlig baggrund
Anden vestlig
baggrund*
* Forældre med anden vestlig baggrund er lagt sammen med forældre med dansk baggrund ved kriminalitetsrelaterede anbringelser pga. få observationer.
Note: Etnisk baggrund angiver personens landetilhørsforhold defineret af Danmarks Stat istik ud fra personen og dennes forældres fødested og
statsborgerskab. Vestlige lande består af alle EU-lande, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten,
Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle andre lande. Se også bilag 1 for nærmere definition og tabel 3 for tal
bag figuren.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
Over halvdelen af forældre til børn anbragt af kriminalitetsrelaterede årsager er indvandrere, selvom forældre,
som er indvandrere kun udgør ca. en tiendedel af alle forældre, jf. tabel 3. Efterkommere er derimod ikke
overrepræsenteret blandt forældre til anbragte børn.
Overrepræsentationen af børn med ikke vestlig baggrund blandt anbragte børn er også fundet i et studie fra
2013, som desuden angiver, at antallet af børn med ikke-vestlig baggrund, som bliver anbragt er stigende, mens
antallet af børn med etnisk dansk baggrund er faldet.11.
11
”Den kumulative risiko for anbringelse uden for hjemmet”, P. Fallesen, N. Emanuel og C Wildeman. I: ”Når man anbringer et barn” II,
Rockwoolfondens Forskningsenhed, 2013.
9
Tabel 3. Forældrenes etniske baggrund
Alle forældre (2013)
Dansk baggrund
Anden vestlig baggrund
Ikke vestlig baggrund
Indvandrere
Efterkommere
Alle
Forældre til … med samtykke
… uden
… kriminalitetsanbragte børn
samtykke
relateret
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ pct. _ _ _ _ _ _ __ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
(antal)
86,7
84,3
86,4
75,5
(1.133.806)
(12.517)
(11.307)
(1.017)
48,9
3,9
3,1
3,1
3,6
(201)
(51.172)
(462)
(406)
(48)
9,4
12,6
10,6
21,0
51,1
(122.592)
(1.875)
(1.382)
(283)
(210)
12,2
(158.946)
1,1
(14.818)
100
(1.307.570)
14,8
(2.192)
1,0
(145)
100
(14.854)
12,7
(1.664))
1,0
(124)
100
(13.095)
23,2
(312)
1,4
(19)
100
(1.348)
52,7
(216)
100
(411)
Note: Indvandrere er personer født i udlandet af forældre, der begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske
statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere, der er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
10
3.4 Forældrenes socioøkonomiske forhold



Forældre til anbragte børn har en væsentligt ringere socioøkonomisk situation end andre
forældre – både hvad angår uddannelsesniveau, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet
Forældre til anbragte børn får ringere tilknytning til arbejdsmarkedet i årene op til
anbringelsen
Forældre til børn anbragt uden samtykke eller allerede i førskolealderen er særligt ringe stillet:
Tre ud af fire er ufaglærte, tre ud af fire har en indkomst under 200.000 kr. og kun en
tredjedel er i beskæftigelse eller under uddannelse i anbringelsesåret

Forældrene
til anbragte børn har et markant lavere uddannelsesniveau, lavere indkomst og en markant svagere

tilknytning
til
arbejdsmarkedet
end til
den
generelle
befolkning
jf. figurer4.teenagemor
Dette er også fundet i en række tidligere
 Hver
tiende af mødrene
børn
anbragt
uden samtykke
12
analyser
 . Denne analyse finder, at over halvdelen af forældrene er ufaglærte, og kun omkring hver ottende har
en videregående uddannelse. Blandt alle forældre er kun en fjerdedel ufaglærte og mere end hver tredje har en

videregående uddannelse. Blandt forældre til anbragte børn har næsten halvdelen en årlig bruttoindkomst på
under 200.000 kr., mens under en femtedel af alle forældre er i denne indkomstkategori. Kun halvdelen af
forældre til anbragte børn er i beskæftigelse eller under uddannelse i anbringelsesåret, mens det gælder 83 pct.
af alle forældre. Hver femte forælder til anbragte børn er på kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparat), og 12
pct. er på førtidspension. I hele forældrebefolkningen er det hhv. 4 og 3 pct.
Figur 4. Uddannelsesniveau, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet blandt forældre til anbragte børn
sammenlignet med alle forældre
10
0
0
20
10
0
Øvrige
10
30
Førtidspension
20
40
Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate)
20
50
Ledige
30
60
Beskæftigede/
uddannelsessøgende
30
70
>400.000 kr.
40
300.00- 400.000 kr.
40
80
200.000- 300.000 kr.
50
Pct.
90
0- 200.000 kr.
50
Videregående uddannelse
Pct.
60
Erhvervsfaglig uddannelse
60
Ikke-kompetencegivende
uddannelse
Pct.
Note: Uddannelsesniveau er personens højest fuldførte uddannelse pr. 1/1 i anbringelsesåret (eller 1 /1 2012 for alle forældre). Indkomst er den
årlige bruttoindkomst (årets priser) i anbringelsesåret (eller 2012 for alle forældre). Tilknytning til arbejdsmarkedet er defineret ud fra den ydelse
eller lønindkomst, som personen har modtaget i flest uger i løbet af anbringelsesåret (eller 2012 for alle forældre) (fra registeret DREAM). Se
bilag 1 for nærmere definition og bilag 3 for tal bag figurer.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
12
”Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995”, SFI (2008). ”Når man anbringer et barn. Baggrund
stabilitet i anbringelsen og det videre liv”, Rockwoolfondens Forskningsenhed, 2011. ”Tidligere anbragte som unge voksne”, SFI, 2011.
11
Mødre til anbragte børn har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end fædre jf. figur 5. Færre mødre er i
beskæftigelse eller under uddannelse og flere er på kontanthjælp sammenlignet med fædrene.
Figur 5. Tilknytning til arbejdsmarkedet blandt mødre og fædre til anbragte børn
60,0
50,0
40,0
Mødre til anbragte børn
30,0
Fædre til anbragte børn
20,0
10,0
0,0
Beskæftigede og
udd.
Ledige
Kontanthjælp Førtidspension
(ikke-arbejdsm.p.)
Øvrige
Note: Tilknytning til arbejdsmarkedet er defineret ud fra den ydelse eller lønindkomst, som personen har modtaget i flest uger i lø bet af
anbringelsesåret (eller 2012 for alle forældre) (fra registeret DREAM). Se bilag 1 for nærmere definition.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
Forældrene til anbragte børn får ringere tilknytning til arbejdsmarkedet i årene op til anbringelsen af deres barn
jf. figur 6. Andelen af forældre i beskæftigelse eller under uddannelse falder fra 58 pct. fire år før anbringelsen til
51 pct. i året for anbringelsen. Samtidig stiger især andelen af forældre på førtidspension (fra 6 til 12 pct.) og
andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere (fra 16 til 20 pct.). Da tilknytningen til
arbejdsmarkedet er undersøgt i perioden omkring den økonomiske krise, er det nødvendigt at sammenholde
udviklingen i arbejdsmarkedstilknytning blandt forældre til anbragte børn med udviklingen blandt alle forældre i
perioden 2004-2012 (svarende til den samlede periode, som forældre børn anbragt i 2008-2012 følges). Andelen
af beskæftigede eller uddannelsessøgende blandt alle forældre steg fra 82 pct. i 2004 til 88 pct. i 2008, hvorefter
den igen faldt til 83 pct. i 2012. Den faldende arbejdsmarkedstilknytning blandt forældre til anbragte børn i
årene op til anbringelsen kan således ikke tilskrives en generel konjunkturbetinget ændring i
arbejdsmarkedstilknytningen i perioden. Blandt forældre generelt var det desuden primært andelen af ledige, der
faldt og steg i perioden, og kun i mindre grad ændringer i andelen af førtidspensionister og ikke
arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
12
Figur 6. Udvikling i forældres tilknytning til arbejdsmarkedet
Alle forældre til 0-17 årige i 2013
40%
40%
30%
30%
20%
20%
10%
10%
0%
0%
Kontanthjælp (ikke
arbejdsmarkedsparate)
Ledige
Beskæftigede og
uddannelsessøgende
Anbringelsesåret
2012
50%
2011
50%
2010
60%
2009
60%
Førtidspension
2008
70%
2007
70%
2006
80%
Øvrige
2004
80%
1 år før
90%
2 år før
90%
3 år før
100%
4 år før
100%
2005
Forældre til anbragte børn
Note: Tilknytning til arbejdsmarkedet er defineret ud fra den ydelse eller lønindkomst, som personen har modtaget i flest uge r i løbet af året (fra
registeret DREAM). Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 4 for tal bag figurer.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
Forældre til børn anbragt uden for hjemmet allerede i førskolealderen er væsentligt ringere stillet end forældre
til børn anbragt senere, både hvad angår uddannelsesniveau, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet jf. figur
7. Dette afspejler sandsynligvis, at disse forældre har haft så store problemer, at deres børn er blevet anbragt på
et meget tidligt tidspunkt. Det samme gælder forældre til børn anbragt uden samtykke sammenlignet med andre
forældre til anbragte børn jf. figur 8. Blandt begge grupper af forældre er ca. tre ud af fire ufaglærte, og tre ud af
fire har en årlig bruttoindkomst under 200.000 kr. Kun en tredjedel er i beskæftigelse eller under uddannelse og
mere end en tredjedel er på kontanthjælp. Forskellene i uddannelsesniveau og indkomst hænger dels sammen
med, at forældre til børn anbragt i førskolealderen eller anbragt uden samtykke er yngre, end forældre til børn
anbragt senere eller med samtykke jf. tabel 2.
Figur 7. Forældres uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet efter tidspunkt for anbringelsen
Øvrige
Førtidspension
Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate)
Ledige
60
50
40
30
20
10
0
Beskæftigede/
uddannelsessøgende
>400.000 kr.
Pct.
300.00- 400.000 kr.
Videregående
uddannelse
Erhvervsfaglig
uddannelse
Ikkekompetencegivende
uddannelse
80
70
60
50
40
30
20
10
0
200.000- 300.000 kr.
Pct.
0- 200.000 kr.
Pct.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Note: Uddannelsesniveau er personens højest fuldførte uddannelse pr. 1/1 i anbringelsesåret. Indkomst er den årlige bruttoindkomst i
anbringelsesåret (årets priser) og tilknytning til arbejdsmarkedet er defineret ud fra den ydelse eller lønindkomst, som personen har modtaget i
flest uger i løbet af anbringelsesåret (fra registeret DREAM). Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 3 for tal bag figurer.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
13
Figur 8. Forældres uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet efter type af anbringelse
Pct.
60
70
50
60
40
50
40
40
30
20
30
20
10
20
0
10
>400.000 kr.
300.00- 400.000 kr.
0
200.000- 300.000 kr.
0
10
0- 200.000 kr.
Videregående uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
Ikke-kompetencegivende
uddannelse
30
Øvrige
50
Førtidspension
60
80
Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate)
70
Pct.
Ledige
80
Beskæftigede/
uddannelsessøgende
Pct.
Note: Uddannelsesniveau er personens højest fuldførte uddannelse pr. 1/1 i anbringelsesåret. Indkomst er den årlige bruttoi ndkomst i
anbringelsesåret (årets priser) og tilknytning til arbejdsmarkedet er defineret ud fra den ydelse eller lønindkomst, som personen har modtaget i
flest uger i løbet af anbringelsesåret (fra registeret DREAM). Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 3 for tal bag figurer.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
Forældre, hvis børn er anbragt uden deres samtykke, har ikke kun en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet end
andre forældre til anbragte børn. De har også en mere markant forringelse af deres arbejdsmarkedstilknytning i
årene før anbringelsen jf. figur 9. I denne gruppe falder andelen af beskæftigede eller uddannelsessøgende fra 46
pct. fire år før anbringelsen til 34 pct. i anbringelsesåret.
Figur 9. Udvikling i tilknytning til arbejdsmarkedet blandt forældre til anbragte børn efter typen af anbringelse
Anbragt med samtykke
Anbragt uden samtykke
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Anbragt pga. kriminalitet
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Øvrige
Førtidspension
Kontanthjælp (ikke
arbejdsmarkedsparate)
Ledige
Beskæftigede og
uddannelsessøgende
Note: Tilknytning til arbejdsmarkedet er defineret ud fra den ydelse eller lønindkomst, som personen har modtaget i flest uger i løbet af året (fra
registeret DREAM). Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 4 for tal bag figurerne.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
Indkomsten blandt forældre til anbragte børn stiger en anelse i årene op til anbringelsen (årets priser), men slet
ikke i en grad, som er sammenlignelig med den generelle stigning i indkomsten blandt alle forældre (jf. figur 10).
14
Forældre til anbragte børn har således ikke kun en væsentligt lavere indkomst end andre forældre – de har
heller ikke den samme positive udvikling i indkomsten over tid.
Figur 10. Udvikling i forældres indkomst
Alle forældre til 0-17 årige børn i 2013
30%
20%
20%
10%
10%
0%
0%
0-200.000 kr
2012
30%
200.000-300.000 kr
2011
40%
2010
40%
300.000-400.000 kr
2009
50%
2008
50%
400.000 eller mere
2007
60%
2006
70%
60%
2005
80%
70%
Anbringelsesåret
80%
1 år før
90%
2 år før
90%
3 år før
100%
4 år før
100%
2004
Forældre til anbragte børn
Note: Indkomst er personens årlige bruttoindkomst i årets priser. Se bilag 4 for tal bag figurer.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
15
3.5 Forældrenes samlivsstatus – enlige forsørgere


Halvdelen af forældre til anbragte børn er enlige forsørgere – det gælder kun hver
femte af alle forældre.
Andelen af enlige forsørgere stiger i årene op til anbringelsen
Forældre til anbragte børn er i langt højere grad alene om børnene i anbringelsesåret sammenlignet med øvrige
forældre jf. figur 11. Knap af forældre til anbragte børn (49 pct.) – og mere end halvdelen af mødrene (52 pct.) –
er enlige forsørgere, mens det kun gælder hver femte af alle forældre (19 pct.). Især blandt forældre til børn
anbragt i førskolealderen er der mange enlige forsørgere (57 pct.). Disse resultater skal naturligvis ses i
sammenhæng med de mange forældre til anbragte børn, som er døde (18 pct. af børnene har mistet deres far
eller har ikke en kendt far, og 9 pct. har mistet deres mor i 201313).
Figur 11. Andel enlige forsørgere* blandt forældre
Pct.
60
Alle forældre til 0-17 årige
Forældre til anbragte børn og unge
40
Forældre til anbragte med samtykke
Forældre til anbragte uden samtykke
20
Forældre til kriminalitets-relaterede anbragte
Forældre til anbragte i førskolealderen
0
Forældre til senere anbragte
Note: Enlige er personer, som pr. 1/1 i anbringelsesåret (eller år 2012 for alle forældre) ikke lever i par defineret af Danmarks Statistik som personer,
som ikke er gift, og som ikke bor sammen med den anden forælder til et fælles barn eller anden partner (voksen person af modsatte køn med maks. 15
års aldersforskel). Se bilag 3 for tal bag figuren.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
Andelen af forældre til anbragte børn, som er enlige forsørgere, er stigende i årene op til anbringelsen af deres
barn, dog mest for anbringelser med samtykke og kriminalitetsrelaterede anbringelser jf. figur 12. I alt stiger
andelen fra 43 pct. fire år før anbringelsen til 49 pct. i begyndelsen af anbringelsesåret. Blandt andre forældre
ligger andelen stabilt på ca. 19 pct. i løbet af de seneste 5 år. Det er især blandt forældre til børn anbragt med
samtykke eller pga. kriminalitet, at andelen af enlige stiger i årene op til anbringelsen.
Figur 12. Udvikling i andel enlige forældre i årene før anbringelsen af barnet
60
50
4 år før
40
3 år før
30
2 år før
20
1 år før
10
Anbringelsesåret
0
Forældre til børn anbragt Forældre til børn anbragt Forældre til børn anbragt
med samtykke
uden samtykke
pga. kriminalitet
Note: Enlige er personer, som pr. 1/1 i anbringelsesåret (eller år 2012 for alle forældre) ikke lever i par defineret af Danmarks Statistik som personer,
som ikke er gift, og som ikke bor sammen med den anden forælder til et fælles barn eller anden partner (voksen person af modsatte køn med maks. 15
års aldersforskel). Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 4 for tal bag figuren
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
13
’Mistet’ kan dog dække over både dødsfald, udvandring fra Danmark eller at faderen er ukendt og derfor ikke registreret.
16
3.6 Forældrenes egen opvækst – anbringelser uden for hjemmet


Forældre til anbragte børn har i langt højere grad selv været anbragt uden for hjemmet
som barn end andre forældre.
Omtrent hver tredje af de yngste forældre til børn anbragt uden for hjemmet har selv
været anbragt uden for hjemmet som barn – og op mod halvdelen af forældre til børn
anbragt uden samtykke.
Ifølge SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn fra årgang 1995 har 34 pct. af anbragte børns mødre selv
været anbragt uden for hjemmet som barn, mens det gælder 17 pct. af børnenes fædre. I alt 43 pct. af børnene
har mindst én forælder, som har været anbragt uden for hjemmet som barn14.
I denne analyse er 14 pct. af forældrene til anbragte børn registreret med en anbringelse uden for hjemmet, da
de selv var børn, mens det gælder 3,4 pct. af alle forældre til 0-17 årige15. Det er et meget konservativt estimat,
da fuldkommen registrering af anbringelser kun går tilbage til 198016. Af denne grund foretages en ekstra
analyse af de forældre, som selv var født efter 1979, og som der derfor findes fuld registrering af (svarende til
12. pct. af forældrene til anbragte børn). Blandt disse havde mere end hver tredje (36 pct.), af forældre til
anbragte børn (38 pct. af mødrene og 33 pct. af fædrene) selv været anbragt uden for hjemmet som barn. Dette
høje estimat er dog påvirket af, at gruppen af yngre forældre født efter 1979 vil indeholde en
overrepræsentation af teenageforældre, forældre til børn anbragt uden samtykke og forældre til børn anbragt i
førskolealderen børn, som jf. tidligere analyser generelt er en mere udfordret gruppe end andre forældre til
anbragte børn. Blandt forældre til børn anbragt uden samtykke, som var født efter 1979, havde næsten
halvdelen (45 pct.) selv været anbragt uden for hjemmet som barn jf. figur 13.
Figur 13. Andel af forældre, som selv har været anbragt uden for hjemmet som barn
Pct.
50
Alle forældre til 0-17 årige
45
40
Alle forældre til anbragte børn og unge
35
Forældre til anbragte med samtykke
30
Forældre til anbragte uden samtykke
25
20
15
Forældre til kriminalitets-relaterede
anbragte
10
Forældre til anbragte i førskolealderen
5
Forældre til senere anbragte
0
Alle forældre
Forældre født i 1980 eller derefter
Note: Andel af forældre som har været anbragt uden for hjemmet mindst én gang som barn efter definitionen af anbringelser i bilag 1. Da
anbringelsesregisteret kun går tilbage til 1977 (fuldstændigt fra 1980) og dermed ikke dækker alle forældres fulde barndom, er der tale om konservative
estimater. Se bilag 5 for tal bag figuren.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
14
Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995, SFI (2008).
Andelen af anbragte børn, som har mindst én forælder, som selv har været anbragt uden for hjemmet er naturlig vis højere (både barnets mor og far
kan potentielt have været anbragt)
16
Derudover er en del af de anbragte børns forældre døde, og disse vil sandsynligvis have en højere forekomst af anbringelser i barndommen, men da de
ikke indgår i analyserne, vil det trække andelen af anbragte forældre ned.
15
17
3.7 Kriminalitet blandt forældre – fængslinger


Fædre til anbragte børn bliver indsat til afsoning i fængsel i langt højere grad end andre fædre
Omkring hver sjette far til børn anbragt allerede i førskolealderen har været i fængsel i løbet af
de seneste fem år op til anbringelsen
Forældre til børn, der bliver anbragt uden for hjemmet, bliver langt oftere indsat i fængsel til afsoning af
fængselsdom17 end øvrige forældre. I alt blev knap 2 pct. af alle forældre til anbragte børn fængslet i
anbringelsesåret (252 personer) og 4,5 pct. (672 personer) har været sat i fængsel i løbet af de fem år op til
barnets anbringelse. Langt størstedelen er fædre, mens mødre meget sjældent fængsles jf. figur 14. Omkring
hver sjette far til børn anbragt allerede i førskolealderen har været i fængsel i løbet af de seneste fem år op til
anbringelsen. Blandt fædre til børn anbragt uden samtykke er niveauet det samme. Til sammenligning blev 1,5
pct. af alle fædre til 0-17 årige fængslet i en tilsvarende 5-årig periode.
Resultaterne er i tråd med en undersøgelse fra 2008, som viser at hver tredje far til anbragte børn fra årgang
1995, har været i fængsel på et tidspunkt i løbet af livet, når det anbragte barn er 11 år, mod 6 pct. blandt alle
fædre18.
Figur 14. Andel af forældre, som har været i fængsel de seneste 5 år
Pct.
18
Alle forældre til 0-17 årige
16
14
12
Alle forældre til anbragte
børn og unge
10
8
Forældre til anbragte i
førskolealderen
6
4
Forældre til senere anbragte
2
Mødre
Fædre
0
Note: Andel af forældre, som mindst én gang har været indsat i fængsel til afsoning (mindst 7 dage eller fortsat er indsat) i løbet af
anbringelsesåret eller fire år før (for forældre til anbragte) eller i løbet af 2008-2012 (for alle forældre). Varetægtsfængslinger og anholdelser er
ikke medtaget. Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 6 for tal bag figurer
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
Andelen af fædre, som bliver indsat i fængsel, er højt i alle 5 år op til anbringelsesåret. Dog er der stigende
andel af fængslede i årene op til anbringelsen blandt fædre til børn anbragt allerede i førskolealderen, hvorimod
der ikke er nogen systematisk udvikling i andelen af fædre til anbragte skolebørn, som kommer i fængsel, jf.
figur 15. Blandt alle fædre er andelen, som indsættes, stabil på ca. 0,5 pct. om året.
17
Fængslede er personer med en betinget eller ubetinget fængselsdom, som har været indsat i fængsel til afsoning mindst én dag..
Varetægtsfængslinger og anholdelser er ikke med.
18
”Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995”, SFI (2008).
18
Figur 15. Udvikling i andel fængslede fædre i årene før anbringelsen af barnet
Pct.
8
7
6
5
4 år før
4
3 år før
2 år før
3
1 år før
2
Anbringelsesåret
1
0
Alle fædre til abragte
Fædre til anbragte i
førskolealderen
Fædre til anbragte i
skolealderen
Note: Andel af fædre, som har været indsat i fængsel til afsoning mindst én gang i løbet af anbringelsesåret og fire år før. Varetægtsfængslinger
og anholdelser er ikke medtaget. Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 6 for tal bag figurer
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
Sammenhængen mellem anbringelser og fængslinger blandt forældrene kan dels hænge sammen med at
fængsling betyder fravær af en af børnenes primære omsorgsperson, hvilket i sig selv kan nødvendiggøre en
anbringelse (især ved fængsling af mødrene), og det kan dels hænge sammen med den betydning en fængsling
kan have for forældrenes økonomiske situation samt parforholdsmæssige problemer, som kan bidrage til en i
forvejen svær situation. Et studie fra 2013 har påvist en kausal effekt af fængsling af fædre, som øger
sandsynligheden for at få et barn anbragt uden for hjemmet19.
19
”Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser”. Rockwoolfondens Forskningsenhed, 2013.
19
3.8 Forældrenes helbred – brug af sundhedsydelser



Mere end hver tiende af mødrene til anbragte børn har været enten hos psykolog eller
psykiater i løbet af anbringelsesåret
Hver femte forældre til anbragte børn har været på skadestuen i løbet af anbringelsesåret
Brug af psykolog, psykiater og vagtlæge blandt forældre til anbragte børn stiger i årene op til
anbringelsen
Brug af forskellige sundhedsydelser i befolkningen kan give en indikation af sundhedstilstanden. Forældre til
anbragte børn bruger i højere grad psykologhjælp og psykiatere end andre forældre, hvilket indikerer et ringere
mentalt helbred jf. figur 16. I alt har 8,3 pct. af forældre til anbragte børn været hos enten psykolog eller
psykiater i løbet af anbringelsesåret. I den generelle forældrebefolkning ligger andelen med kontakt til psykolog
eller psykiater stabilt på ca. 3,5 pct. om året. Disse mål giver dog konservative estimater for udbredelsen af
psykiske problemer, da kontakter til hospitalspsykiatrien og personer som udelukkende behandles medicinsk
ikke er med. Desuden vil langt fra alle alvorlige psykiske problemer resultere i kontakt med sundhedsvæsenet.
Forældre til anbragte børn har et større merforbrug af psykiater end af psykolog sammenlignet med andre
forældre. Det kan hænge sammen med den brugerbetaling, der er ved henvisning til psykologhjælp, men ikke
ved henvisning til psykiater.
Figur 16. Andel af forældre, som har været hos psykolog eller psykiater i løbet af det seneste år
Pct.
5
4
3
2
1
0
Psykolog
Psykiater
Note: Andel af forældre med mindst én kontakt til psykolog/psykiater i løbet af anbringelsesåret ( for forældre til anbragte børn) eller i løbet af
2012 (for alle forældre). Data fra Sygesikringsregisteret. Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 7 for tal bag figurer
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
Der er en større andel af mødre (11,4 pct.) end af fædre (5,0 pct.) til anbragte børn, som har været hos psykolog
eller psykiater i løbet af anbringelsesåret.
Disse resultater er også i tråd med analyser af forældrenes brug af hospitalspsykiatrien, som viser at 45 pct. af
mødre og 28 pct. af fædre til anbragte børn fra årgang 1995 har været i kontakt med hospitalspsykiatrien og fået
en psykiatriskdiagnose, når barnet er 11 år, sammenlignet med 6-7 pct. blandt øvrige forældre20.
Andelen af forældre, som har været hos psykolog eller psykiater, stiger i årene op til anbringelsen, hvilket
indikerer en forværrelse af det mentale helbred. Især i selve anbringelsesåret stiger andelen af forældre med
kontakt til psykolog jf. figur 17. Hvorvidt den stigende psykologkontakt i anbringelsesåret udspringer af
20
Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995”, SFI (2008).
20
psykiske problemer, som kan have været medvirkende til anbringelsen, eller psykiske problemer som
konsekvens af anbringelsen, er uvist.
Figur 17. Udvikling i andel forældre med kontakt til psykolog og psykiater i årene før anbringelsen af barnet
Pct.
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Psykiater
Psykolog og psykiater
Psykolog
3 år før
2 år før
1 år før
Anbringelsesåret
Note: Andel af forældre med mindst én kontakt til psykolog, psykiater eller begge dele i løbet af anbringelsesåret og tre år før (data fra
Sygesikringsregisteret). Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 8 for tal bag figurer.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
Der er også en større andel af forældre til anbragte børn, som er i kontakt med deres almen praktiserende læge
eller vagtlægen eller som har været på hospitalet i løbet af anbringelsesåret, end blandt andre forældre. Forældre
til anbragte børn bruger dog tandlæge mindre end andre forældre, hvilket kan hænge sammen med
brugerbetalingen på tandlægebesøg kombineret med forældrenes lave gennemsnitlige indkomst (se eventuelt
denne KL-analyse).
Figur 18. Andel af forældre, som har brugt udvalgte ydelser i sundhedsvæsenet i løbet af det seneste år
Pct.
Pct.
40
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
35
30
25
20
15
10
Skadestuekontakt
Ambulant kontakt
0
Indlagt
Andre (fysioterapi,
fodterapi,
genoptræning m.m.)
Tandlæge
Speciallæge
Vagtlæge
Almen praksis
5
Note: Andel med mindst én kontakt (besøg eller indlæggelse) i løbet af anbringelsesåret (for forældre til anbragte børn) eller i løbet af 2012 (for alle
forældre). Data fra Sygesikringsregisteret og Landspatientregisteret. Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 7 for tal bag figurer.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
21
Der er en vis variation i brugen af de forskellige sundhedsydelser efter hvilken type anbringelse, forældrenes
børn har været udsat for jf. figur 19. Dette kan i nogen grad hænge sammen med forskelle i forældregruppernes
alder (se evt. KL-analyse om forbruget af primærsektor-ydelser og hospitalsydelser).
Figur 19. Forældres brug af udvalgte sundhedsydelser efter typen og tidspunkt for anbringelse af deres barn
*
Pct.
Pct.
6
45
40
5
35
4
30
3
25
20
2
15
1
10
5
Pct.
4
3
2
Psykiater
0
Psykolog
Tandlæge
Speciallæge
1
Vagtlæge
Skadestuekontakt
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
5
Almen praksis
Ambulant kontakt
Pct.
6
Skadestuekontakt
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
0
Ambulant kontakt
Pct.
Psykiater
Psykolog
Tandlæge
Speciallæge
Vagtlæge
Almen
praksis
0
Indlagt
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Indlagt
Pct.
*Forældre til børn anbragt uden samtykke og forældre til unge anbragt pga. kriminalitet er af diskretionshensyn lagt sammen i opgørelsen af forbrug af
psykiater og psykolog pga. få observationer.
Note: Data fra Sygesikringsregisteret og Landspatientregisteret. Se bilag 1 for nærmere definition og bilag 7 for tal bag figurer
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
I figur 20 ses den relative udvikling i forældrenes forbrug af udvalgte sundhedsydelser i op til 3 år før
anbringelsen. Ud over stigningen i brug af psykolog og psykiater stiger forældrenes brug af vagtlæge og hospital
22
(ambulant) også markant i årene op til anbringelsen. Mens 13 pct. af forældrene havde kontakt til vagtlægen tre
år før anbringelsen af deres barn, drejede det sig om 22 pct. af forældrene i anbringelsesåret.
Figur 20. Udvikling i andel af forældre med brug af sundhedsvæsenet i årene op til anbringelsen
(1= niveauet 3 år før)
1,8
1,6
Almen praktiserende læge
Vagtlæge
1,4
Speciallæge
1,2
1
Psykolog eller psykaiter
0,8
Skadestue
0,6
Ambulant kontakt
Indlæggelser
Note: Se bilag 1 for nærmere definitioner af sundhedsydelser og se bilag 8 for tal bag figuren.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
23
3.9 Forældre med én eller flere sociale og helbredsmæssige udfordringer


Forældre til anbragte børn har flere væsentlige sociale og helbredsmæssige udfordringer end
andre forældre, og antallet af udfordringer stiger i årene op til anbringelsen af deres barn.
Forældre til børn anbragt uden samtykke har væsentligt flere udfordringer og en større stigning i
antallet af udfordringer i årene op til anbringelsen end andre forældre til anbragte børn.
Forældre til anbragte børn er, som det fremgår af de forrige afsnit, ringere stillet på en række sociale og
helbredsmæssige områder end andre forældre. Men det er sjældent eksistensen af en enkelt ’risikofaktor’, der er
afgørende, men nærmere de samlede problemer og de samlede ressourcer, som forældrene har. Herunder
opgøres derfor summen af udvalgte udfordringer, som forældrene står med, som et mål for den samlede
problembelastning i familien. Det skal igen understreges, at de udvalgte indikatorer ikke nødvendigvis er af
direkte betydning for anbringelsen, men de er alle forhold, som betragtes som væsentlige udfordringer for
forældre, der kan gøre forældreopgaven vanskeligere, og som i fællesskab kan afspejle, hvor belastet familien er.
Følgende ni indikatorer om forældrenes situation anvendes:
-
Ufaglært (har ingen kompetencegivende uddannelse)
Uden for det ordinære arbejdsmarked (førtidspension, kontanthjælp (ikke-arbejdsmarkedsparat),
revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse)
Årlig bruttoindkomst under 200.000 kr.
Selv anbragt uden for hjemmet som barn
Fængslet i løbet af de seneste 5 år
Teenage-forælder (mindre end 20-årig ved barnets fødsel)
Hos psykolog eller psykiater i løbet af anbringelsesåret
Storforbrug af hospitalsydelser (10 eller flere hospitalskontakter årligt, herunder indlæggelsesforløb,
ambulante besøg og skadestuebesøg)
Enlig forsørger (ikke gift eller samlevende)
I den generelle befolkning har halvdelen af forældrene ingen af ovenstående udfordringer, mens kun 16 pct. af
forældre til anbragte børn er skånet for alle de udvalgte udfordringer jf. figur 21. Det vil med andre ord sige, at
84 pct. af forældre til anbragte børn har én eller flere af udfordringerne. 62 pct. af forældrene til anbragte børn
har mindst to af de udvalgte ni udfordringer, hver fjerde har mindst fire, og hver tiende har mindst fem
udfordringer. Blandt andre forældre har 22 pct. mindst 2 udfordringer, hver tyvende (5 pct.) har mindst fire og
kun ca. 1 pct. har fem eller flere af udfordringerne (se bilag 5).
Figur 21. Antal udfordringer blandt forældre til anbragte børn sammenlignet med alle forældre
Alle forældre til 0-17 årige
5+ udfordringer
4 udfordringer
3 udfordringer
2 udfordringer
1 udfordring
Alle forældre til anbragte børn og unge
Ingen af de udvalgte
udfordringer
Pct.
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Note: Se bilag 5 for tal bag figuren.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
24
Problembelastningen blandt forældre til børn anbragt uden samtykke eller allerede i førskolealderen er større
end blandt øvrige forældre til anbragte børn jf. figur 22. Halvdelen af forældre til børn anbragt allerede i
førskolealderen har mindst fire af de udvalgte udfordringer, hvilket kun gælder hver fjerde af alle forældre til
anbragte børn og 4 pct. af alle forældre (se bilag 5).
Figur 22. Antal udfordringer blandt forældre til anbragte børn efter typen og tidspunkt for anbringelse
Pct.
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Ingen af de
udvalgte
udfordringer
1 udfordring
2 udfordringer
3 udfordringer
4+ udfordringer
Pct.
25
20
15
10
5
0
Ingen af de
1 udfordring 2 udfordringer 3 udfordringer 4 udfordringer 5+ udfordringer
udvalgte
udfordringer
Note: Af diskretionshensyn er kategorierne 4 og 5+ udfordringer slået sammen ved inddelingen på anbringelsestype. Se bilag 5 for tal bag figuren.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
Mødre til anbragte børn har flere udfordringer end fædre til anbragte børn jf. figur 23.
Figur 23. Antal udfordringer blandt fædre og mødre til anbragte børn
25
20
Fædre til anbragte børn
15
Mødre til anbragte børn
10
5
0
Ingen af de
udvalgte
udfordringer
1
2
3
4
5+
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
25
Som det ses af figur 24 stiger antallet af sociale og helbredsmæssige udfordringer blandt forældrene til anbragte
børn i årene op mod anbringelsesåret, især blandt mødrene. Det er værd at bemærke, at ikke alle
udfordringerne kan ændre sig fra år til år, hvilket mindsker muligheden for variation dette mål (fx stabil andel
med teenageforældreskab og egen anbringelse som barn, og uddannelsesniveauet kan kun stige).
Figur 24. Udvikling i problembelastningen blandt forældre til anbragte børn
Alle
Mødre
Fædre
100%
100%
100%
90%
90%
90%
80%
80%
80%
70%
70%
70%
60%
60%
60%
50%
50%
50%
40%
40%
40%
30%
30%
30%
20%
20%
20%
10%
10%
10%
0%
0%
0%
5+
4
3
2
1
0
Note: Se bilag 9 for tal bag figuren.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
Hvis man betragter forældre i de tre grupper af anbringelsestyper er der dog en vis variation. Især blandt
forældre til børn anbragt uden samtykke sker der en drastisk forværring af situationen op mod anbringelsesåret,
især året før anbringelsen jf. figur 25. Mens hver femte havde mindst fire af udfordringerne tre år før
anbringelsen, gjaldt det mere end 40 pct. i selve anbringelsesåret.
Figur 25. Udvikling i problembelastningen blandt forældre til anbragte børn efter anbringelsestype
Anbragt med samtykke
Anbragt uden samtykke
Anbragt pga. kriminalitet
100%
100%
100%
90%
90%
90%
80%
80%
80%
70%
70%
70%
4+
60%
60%
60%
3
50%
50%
50%
40%
2
40%
40%
30%
1
30%
30%
20%
20%
20%
10%
10%
0%
0%
10%
0%
0
Note: Se bilag 9 for tal bag figurerne.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
26
BILAG 1
Definitioner af anvendte variable baseret på registerdata i Danmarks Statistik
Anbringelser – registeret BUA
Anbringelser efter følgende lovgrundlag (PGF-kode) er inkluderet: Anbringelse med samtykke efter
Servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8 (PGF=110), Anbringelse uden samtykke efter Servicelovens § 58 (PGF=120)
samt formandsafgørelser (PGF=180) og Kriminalitetsrelaterede anbringelser: Ungdomssanktion efter Straffelovens
§ 74a (PGF=130), Afsoning efter Straffuldbyrdelsesloven (PGF=160), Varetægtssurrogat efter Retsplejeloven
(PGF=170).
Tidspunkt for anbringelsen: Alle anbringelser opstartet mellem 1/1 2008 og 31/12 2012. Alder ved anbringelsen:
Anbringelser af børn og unge i alderen 0-17 år på anbringelsesdatoen. Ved flere anbringelser: Kun første
anbringelse pr. barn og pr. forældre er med.
Eksklusioner: Anbringelser, hvis lovgrundlag ikke er registreret (PGF=199), foreløbige anbringelser
(PGF=100) og efterværn med døgnophold efter servicelovens § 76 for 18-22-årige (PGF=150) er ekskluderet.
Anbringelsessted: Anbringelser på kostskole, efterskole m.m. er ekskluderet (STSTED=500).
Ved opgørelse af, om forældrene selv har været anbragt uden for hjemmet som barn, medtages alle
anbringelser i registeret undtagen efterværn (PGF=150) og anbringelser på kostskole (STSTED=500). De færre
eksklusioner begrundes i manglende/anderledes registrering af lovgrundlag i registerets første tid.
Registeret BUA er fuldkomment fra 1980 og frem.
Etnisk baggrund
Etnisk baggrund er Danmarks Statistiks definition af oprindelsesland ud fra informationer om fødeland og
statsborgerskab (forældrenes). Der er tre kategorier: dansk baggrund, anden vestlig baggrund og ikke-vestlig
baggrund. Vestlige lande består af alle EU-lande, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino,
Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle andre
lande. Personer med uoplyst etnisk baggrund kategoriseres som dansk baggrund.
Indvandrere og efterkommere
Indvandrere og efterkommere defineres også efter Danmarks Statistiks definition. Indvandrere er personer født
i udlandet af forældre, der begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske
statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk
statsborger født i Danmark. Øvrige personer, hvor mindst én af forældrene er dansk statsborger og født i
Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab, betegnes som danskere.
Uddannelsesniveau – registeret UDDA
Forældrenes uddannelsesniveau er opgjort som deres højest fuldførte uddannelsesniveau pr. 1/1 i året.
Uddannelsesniveauet er klassificeret efter uddannelseshovedgrupper i Danmarks Statistiks forspalte nomenklatur og herefter kategoriseret i fire overordnede uddannelsesgrupper:
Uddannelsesniveau
Ikke-kompetencegivende uddannelse 1 (Grundskole/gymnasial uddannelse)
Erhvervsfaglig uddannelse
Kort og mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
Forspaltekoder
10, 20, 25, 90
35
40, 50, 60
65, 70
1. Omfatter også personer uden nogen registreret uddannelse i Danmark.
27
Indkomst – registeret INDH
Årlig bruttoindkomst opgøres ud fra variablen ’brutto’ i Danmarks Statistiks register INDH. Personer med
uoplyst indkomst placeres i laveste indkomstkategori (0-200.000kr). Alle opgørelser er i årets priser.
Tilknytning til arbejdsmarkedet – DREAM
Borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet er defineret efter det indkomstgrundlag, som har været
dominerende i 2012, dvs. den indkomst (offentlig ydelse eller lønindkomst), som personen har haft flest
uger i løbet af året ifølge forløbsregisteret DREAM. Klassificeringen af borgere ud fra ydelseskoder i
DREAM fremgår herunder:
Beskæftigede og uddannelsessøgende (omfatter lønmodtagere1, selvforsørgede2, uddannelsessøgende og personer på
orlov (barsel, uddannelsesorlov, børnepasning): 121-123, 412-413, 511, 521- 522, 651-652, 661, 881, blanke.
Dagpengemodtagere: 111-113, 124-126, 211, 213-218, 231, 232, 299
Kontanthjælp (arbejdsmarkedsparate): 130, 131, 133-138
Kontanthjælp (ikke- arbejdsmarkedsparate) inkl. personer i for-revalidering: 730-738, 750, 753-758
Ledighedsydelse: 740, 741, 743-748
Fleksjob: 771-774
Sygedagpenge: 890, 893-899
Revalidering: 760, 763-768
Førtidspension: 781-783
Efterløn: 611, 621, 622
Øvrige(udvandret, død eller pensioneret i løbet af året): 997-999
1. Lønmodtagere identificeres i DREAM ud fra oplysning om branche-kode
2. Selvforsørgende identificeres ud fra ’blanke’ i DREAM, dvs. personer uden nogen ydelseskode eller branchekode. Omfatter
selvstændige, medarbejdende ægtefæller mm.
Enlige forsørgere (samlivsstatus) – registeret BEF
Enlige forsørgere er defineret, som forældre, der er registreret som enlige ifølge Danmarks Statistiks
familieopgørelse (familie_type). De er hverken gift/i registreret partnerskab eller samlevende/samboende, dvs.
de bor hverken sammen med den anden forælder til et fælles barn eller en anden person af modsatte køn, som
er under 15 år yngre/ældre end dem selv.
Fængslinger – registeret KRIN
Fængslede er personer, som har været indsat i fængsel til afsoning (fængslingskode ind_fgslkod=5) mindst 7
dage, eller som fortsat er uden løsladelse. Varetægtsfængslinger og anholdelser er ikke inkluderet.
28
Sundhedsydelser i primærsektoren – Sygesikringsregisteret
Sundhedsydelser i primærsektoren opgøres som kontakter til følgende ydere i primærsektoren: almen
praktiserende læge, vagtlæge, speciallæge, tandlæge, psykolog/psykiater, og øvrige ydere i primærsektoren
(fysioterapeuter, fodterapeuter og kiropraktorer m.fl.). Dels opgørs det samlede årlige antal kontakter (i
gennemsnit) og dels opgøres andelen af borgere med mindst én kontakt i løbet af året. Kontakter til
primærsektoren er defineret ud fra ydelseskoder og specialekoder i Sygesikringsregisteret jf. nedenstående
tabel.
Kontakttype
Ydelseskoder og specialekoder
Beskrivelse
Almen praksis
Alle ydelser under speciale 80
Omfatter konsultationer i praksis inkl. årskontroller
samt hjemmebesøg, telefonkonsultationer, emailkonsultationer, receptfornyelse m.m.
Vagtlæge
Alle ydelser under speciale 82 og 83
Speciallæge
Alle ydelser under speciale 01, 04, 06, 07, 08,
09, 18, 19, 20, 21 og 23
Tandlæge
Alle ydelser under speciale 49 og 50
Psykolog og
Alle ydelser under speciale 63 og 24
Øjenlæge, ørelæge, gynækolog/obstetriker, reumatolog,
ortopædkirurg, kirurg/plastikkirurg samt læger med
specialerne dermato-venerologi, anæstesiologi, intern
medicin og neuromedicin.
Tandlæge og tandplejere
psykiater
Øvrige
Alle ydelser under speciale 51, 53, 54, 57, 58,
Fysioterapi, kiropraktik, fodterapi, genoptræning m.m.
59, 60, 62, 64 og 65
Speciale 25 (pædiatri) og 26 (børnepsykiatri) medtages ikke, da analyserne foretages på en voksenpopulation.
Kontakter til hospitalssektoren – Landspatientregisteret
Sundhedsydelser i hospitalssektoren omfatter indlæggelser (PATTYPE=0), ambulante besøg
(PATTYPE=2) og skadestuebesøg (PATTYPE=3) på somatiske sygehusafdelinger. Der skelnes
ikke mellem akutte og planlagte indlæggelser eller mellem hvilken afdeling eller hvilket speciale,
kontakten til hospitalssektoren er foregået på. Alle indlæggelser og besøg er medtaget uanset
aktions-diagnose, også graviditets- og fødselsrelaterede kontakter.
En indlæggelse er defineret som et tidsmæssigt uafbrudt/sammenhængende indlæggelsesforløb og
kan således bestå af flere på hinanden følgende indlæggelser på forskellige afdelinger/sygehuse, hvis
indskrivningen på den nye afdeling/sygehus sker samme dag som udskrivningen fra den tidligere
afdeling.
For ambulante besøg og skadestuebesøg opgøres andelen af borgere, som har haft mindst ét besøg i
løbet af året, og for indlæggelser opgøres andelen af borgere som har afsluttet mindst et
indlæggelsesforløb i løbet af året.
29
BILAG 2
Udvikling i antallet af førstegangsanbringelser fra 2000-2012
Antal
3000
2500
Med Samtykke
2000
Uden samtykke
Kriminalitetsrelateret
1500
Alle
1000
500
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
0
Årstal
Note: For definition af inkluderede anbringelser se bilag 1.
30
BILAG 3
Forældrenes socioøkonomiske forhold i anbringelsesåret (2008-2012)
Alle forældre
til anbragte
børn og
unge
Alle
Uddannelse
Ikke-kompetencegivende uddannelse
(grundskole/gymnasial uddannelse)
Erhvervsfaglig uddannelse
Videregående uddannelse
Anbringelsestype
Anbringelsesalder
Alle
forældre
Forældre Forældre Forældre til Forældre til Forældre
til 0-17
til
til
kriminalitetsanbragte i
til senere
årige
anbragte
anbragte
relaterede førskolealderen anbragte
med
uden
anbragte
samtykke
samtykke
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ pct. _ _ _ _ _ _ __ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
(antal)
100
100
100
100
100
100
100
(14.854) (13.095)
(1.348)
(411)
(3.211) (11.643) (1.307.570)
54,1
(8.036)
33,0
(4.898)
12,9
(1.920)
52,1
(6.820)
34,4
(4.500)
13,6
(1.775)
74,5
(1.004)
18,7
(252)
6,8
(92)
51,6
(212)
35,5
(146)
12,9
(53)
79,2
(2.544)
16,0
(513)
4,8
(154)
47,2
(5.492)
37,7
(4.385)
15,2
(1.766)
25,7
(336.305)
36,9
(482.541)
37,4
(488.724)
51,1
(7.589)
7,4
(1.095)
19,6
(2.915)
12,4
(1842)
9,5
(1.413)
53,0
(6.937)
7,2
(944)
18,2
(2.385)
11,8
(1549)
9,8
(1.280)
34,4
(464)
8,0
(108)
34,6
(467)
16,0
(215)
7,0
(94)
45,7
(188)
10,5
(43)
15,3
(63)
19,0
(78)
9,5
(39)
34,7
(1.113)
8,9
(287)
38,4
(1.232)
11,6
(371)
6,5
(208)
55,6
(6.476)
6,9
(808)
14,5
(1683)
12,6
(1.471)
10,4
(1.205)
83,2
(1.087.764)
4,9
(64.362)
3,7
(48.440)
3,3
(43.689)
4,8
(63.315)
48,5
(7.197)
23,5
(3.495)
17,2
(2.549)
10,9
(1.613)
45,9
(6.016)
24,2
(3.169)
18,3
(2.397)
11,6
(1.513)
71,6
(965)
16,3
(219)
7,9
(107)
4,2
(57)
52,6
(216)
26,0
(107)
11,0
(45)
10,5
(43)
75,6
(2.427)
14,5
(465)
7,1
(227)
2,9
(92)
41,0
(4.770)
26,0
(3.030)
19,9
(2.322)
13,1
(1.521)
18,3
(238.643)
22,6
(295.175)
27,1
(354.015)
32,1
(419.737)
51,0
(7.526)
48,7
(7.233)
51,0
(6.635)
48,7
(6.375)
48,1
(644)
51,5
(694)
60,1
(247)
39,9
(164)
42,7
(1.358)
56,7
(1.819)
53,3
80,6
(6.168) (1.054. 014)
46,5
19,4
(5.414)
(253.556)
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Beskæftigede/uddannelsessøgende1
Ledige2
Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate)3
Førtidspension
Øvrige4
Årlig bruttoindkomst
0- 200.000 kr.
200.000- 300.000 kr.
300.00- 400.000 kr.
>400.000 kr.
Samlivsstatus
Gift/samlevende
Enlig
1. Omfatter lønmodtagere, selvstændige, uddannelsessøgende og personer på orlov (barsels -, uddannelses- m.m.) samt øvrige selvforsørgende,
som ikke modtager nogen offentlige ydelser.
2. Omfatter dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
3. Omfatter ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og personer i forrevalidering
4. Omfatter sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob, efterløn m.m..
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
31
BILAG 4
Udvikling i forældrenes socioøkonomiske forhold og samlivsstatus
Andele (pct.)
Alle forældre til anbragte børn (N=14.854)
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Beskæftigede og uddannelsessøgende
Ledige
Kontanthjælp (ikke
arbejdsmarkedsparate)
Førtidspension
Øvrige*
Indkomst
0-200.000 kr.
200.000-300.000 kr.
300.000-400.000 kr.
400.000 eller mere
Enlige forsørgere
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Beskæftigede og uddannelsessøgende
Ledige
Kontanthjælp (ikke
arbejdsmarkedsparate)
Førtidspension
Øvrige*
Enlige forsørgere
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Beskæftigede og uddannelsessøgende
Ledige
Kontanthjælp (ikke
arbejdsmarkedsparate)
Førtidspension
Øvrige*
Enlige forsørgere
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Beskæftigede og uddannelsessøgende
Ledige
Kontanthjælp (ikke
arbejdsmarkedsparate)
Førtidspension
Øvrige*
Enlige forsørgere
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Beskæftigede og uddannelsessøgende
Ledige
Kontanthjælp (ikke arbejdsm.par.)
Førtidspension
Øvrige
Indkomst
0-200.000 kr.
200.000-300.000 kr.
300.000-400.000 kr.
400.000 eller mere
4 år før
58,4
8,8
16,5
3 år før
58,4
8,3
15,9
2 år før
57,3
7,7
16,4
1 år før
55,0
7,9
17,0
Anbringelsesåret
51,1
7,4
19,6
7,1
9,2
8,2
9,3
9,5
9,2
10,8
9,3
12,4
9,5
52,4
50,2
49,0
48,7
26,2
25,8
25,0
24,2
14,4
15,6
16,8
17,0
7,0
8,3
9,1
10,2
43,0
44,6
46,0
48,0
Forældre til anbragte med samtykke (N=13.095)
48,5
23,5
17,2
10,9
48,7
60,0
8,7
15,4
53,0
7,2
18,2
60,0
8,0
14,8
59,0
7,4
15,2
56,9
7,7
15,7
6,8
7,8
9,0
10,3
9,2
9,5
9,4
9,5
42,7
44,4
45,6
47,8
Forældre til anbragte uden samtykke (N=1.348)
11,8
9,8
48,7
46,4
9,4
25,8
34,4
8,0
34,6
45,3
10,2
26,5
42,8
9,6
28,0
38,8
9,9
29,8
9,4
10,3
12,2
14,2
9,0
7,6
7,3
7,4
49,7
50,5
53,3
53,3
Forældre til børn anbragt pga. kriminalitet (N=411)
16,0
7,0
51,5
48,4
11,0
19,5
45,7
10,5
15,3
49,4
11,7
16,3
48,9
9,3
17,8
47,0
10,5
15,6
2004
10,5
13,6
15,3
17,5
10,7
9,0
8,8
9,5
31,9
33,6
33,6
38,2
Alle forældre til 0-17-årige i 2013 (N=1.307.570)
2005
2006
2007
2008
2009
2010
19,0
9,5
39,9
2011
2012
82,3
6,0
4,2
1,1
5,9
83,0
5,5
3,9
1,3
5,8
84,4
4,3
3,5
1,5
5,8
86,6
3,1
2,9
1,7
5,7
87,9
2,0
2,6
2,0
5,5
85,9
3,8
2,9
2,3
5,1
84,3
5,0
3,2
2,7
4,9
83,8
4,9
3,4
3,0
4,9
83,2
4,9
3,7
3,3
4,8
40,5
30,6
17,2
11,6
36,7
30,5
19,3
13,6
32,0
30,0
21,8
16,2
27,6
28,5
24,3
19,7
23,9
26,6
26,3
23,3
22,8
25,5
27,0
24,8
21,8
23,8
26,6
27,8
20,4
22,7
27,0
29,9
18,3
22,6
27,1
32,1
* På førtidspension, kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparat), sygedagpenge, revalidering eller ledighedsydelse i størstedelen af anbringelsesåret.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
32
33
BILAG 5
Forældrenes udfordringer
Alle forældre
til anbragte
børn og
unge
Andel med hver udfordring
Ufaglært
Uden for arbejdsmarkedet **
Indkomst <200.000 kr.
Enlig forsørger
Anbragt som barn (alle forældre)
Anbragt som barn (forældre født efter
1980, N=1.817 og N=212.548)
Fængslet seneste fem år
Teenageforælder
Psykolog eller psykiater i
anbringelsesåret
Storforbrug af hospitalsydelser i
anbringelsesåret
Antal udfordringer
Ingen af de udvalgte udfordringer
1 udfordring
2 udfordringer
3 udfordringer
4 udfordringer
5+ udfordringer
Anbringelsestype
Anbringelsesalder
Alle
forældre
Forældre Forældre Forældre til Forældre til Forældre
til 0-17
til
til
kriminalitetsanbragte i
til senere
årige
anbragte
anbragte
relaterede førskolealderen anbragte
med
uden
anbragte
samtykke
samtykke
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ pct. _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
(antal)
54,1
(8.036)
38,4
(5.696)
48,5
(7.197)
48,7
(7.233)
14,1
(2.097)
35,9
(652)
4,8
(719)
5,2
(779)
8,3
(1.231)
6,3
(941)
52,1
(6.820)
36,6
(4.794)
45,9
(6.016)
48,7
(6.375)
13,4
(1.752)
33,5
(471)
4,5
(586)
5,1
(673)
8,3
(1.085)
5,8
(760)
74,5
(1.004)
54,9
(740)
71,6
(965)
51,5
(694)
23,9
(322)
44,9
(181)
8,9
(120)
7,0
(94)
8,1
(109)
11,9
(160)
51,6
(212)
39,4
(249)
52,6
(216)
39,9
(164)
5,6
(23)
16,2
(2.412)
22,5
(3.346)
18,3
(2.714)
17,7
(2.623)
15,8
(2.350)
9,5
(1.409)
17,4
(2.278)
23,4
(3.068)
18,4
(2.409)
16,8
(2.202)
5,6
(75)
13,5
(182)
16,0
(216)
23,4
(316)
14,4
(59)
23,4
(96)
21,7
(89)
25,6
(105)
24,0*
(3.138)
41,5*
(559)
15,1*
(62)
3,2
(13)
2,9
(12)
9,0
(37)
5,1
(21)
79,2
(2.544)
54,6
(1.753)
75,6
(2.427)
56,7
(1.819)
28,0
(898)
36,3
(600)
9,9
(317)
11,0
(353)
8,7
(278)
13,0
(417)
47,2
(5.492)
33,9
(3.943)
41,0
(4.770)
46,5
(5.414)
10,3
(1.199)
31,7
(52)
3,5
(402)
3,7
(426)
8,2
(953)
4,5
(524)
25,7
(336.305)
10
(132.067)
18,3
(238.643)
19,4
(253.556)
3,4
(44.085)
5,8
(12.265)
0,8
(10.769)
0,5
(6.010)
3,8
(49.443)
5,0
(65.193)
5,5
(175)
10,6
(339)
13,5
(432)
21,1
(677)
25,2
(808)
24,3
(780)
19,2
(2.237)
25,8
(3.007)
19,6
(2.282)
16,7
(1.946)
13,2
(1.542)
5,4
(629)
50,4
(658.748)
27.8
(363.832)
12,0
(156.940)
6,0
(77.984)
2,8
(36.873)
1,0
(13.193)
* Af diskretionshensyn er kategorierne 4 og 5+ udfordringer slået sammen ved inddelingen på anbringelsestype.
** På førtidspension, kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparat), sygedagpenge, revalidering eller ledighedsydelse i størstedelen af anbringelsesåret.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
34
BILAG 6
Andel forældre, som har været fængslet de seneste 5 år
Anbringelsesalder
Alle forældre til
anbragte børn og unge
Forældre
Fædre
Mødre
Forældre til anbragte i
førskolealderen
Alle forældre
Forældre til senere
anbragte
Alle forældre til 017 årige
Pct.
(antal)
Pct.
(antal)
Pct.
(antal)
Pct.
(antal)
4,5
(672)
8,4
(605)
0,9
(67)
9,3
(297)
16,6
(268)
1,8
(29)
3,2
(375)
6,0
(337)
0,6
(38)
0,8
(10.769)
1,6
(10.111)
0,1
(658)
Note: Andel af forældre, som har været indsat i fængsel til afsoning mindst én gang i løbet anbringelsesåret eller fire år før (for forældre til
anbragte) eller i løbet af 2008-2012 (for alle forældre). Varetægtsfængslinger og anholdelser er ikke medtaget.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
Udvikling i andel fængslede fædre (pct.)
I anbringelsesåret
1 år før
2 år før
3 år før
4 år før
Alle fædre til
Fædre til anbragte i Fædre til anbragte i
anbragte børn og
førskolealderen
skolealderen
unge
Pct.
Pct.
Pct.
(antal)
(antal)
(antal)
3,1
7,3
1,9
(227)
(118)
(109)
2,8
6,5
1,7
(203)
(105)
(98)
2,6
6,1
1,6
(188)
(98)
(90)
2,7
5,0
2,0
(195)
(80)
(115)
2,5
5,1
1,8
(183)
(82)
(101)
Note: Andel af fædre, som har været indsat i fængsel til afsoning mindst én gang i løbet af anbringelsesåret og fire år før. Varetægtsfængslinger
og anholdelser er ikke medtaget
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
35
BILAG 7
Forældrenes brug af sundhedsydelser i anbringelsesåret (andel af forældre med brug af…)
Alle forældre
til anbragte
børn og unge
Alle
Anbringelsestype
Anbringelsesalder
Alle
forældre
til 0-17
årige
Forældre Forældre Forældre til Forældre til Forældre
til
til
kriminalitetsanbragte i
til senere
anbragte
anbragte
relaterede førskolealderen anbragte
med
uden
anbragte
samtykke
samtykke
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ pct. _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
(antal)
100
100
100
100
100
100
100
(14.854) (13.095)
(1.348)
(411)
(3.211) (11.643) (1.307.570)
Primærsektoren
Almen praksis
Vagtlæge
Speciallæge
Tandlæge
Psykolog
Psykiater
Andre (fysioterapi, fodterapi,
genoptræning m.m.)
Hospitalssektoren
Indlæggelse
Ambulant kontakt
Skadestuekontakt
88,7
(13.168)
21,8
(3.232)
23,0
(3.423)
36,0
(5.344)
4,1
(613)
4,4
(659)
88,7
(11.609)
21,1
(2.762)
23,3
(3.046)
37,6
(4.922)
4,3
(559)
4,3
(560)
88,1
(1.187)
28,2
(380)
18,4
(248)
22,0
(297)
90,5
(372)
21,9
(90)
31,4
(129)
30,4
(125)
88,8
(2.851)
30,9
(993)
17,1
(550)
21,7
(698)
4,0
(129)
5,1
(165)
88,6
(10.317)
19,2
(2.239)
24,7
(2.873)
39,9
(4.646)
4,2
(484)
4,2
(494)
84,9
(1.109.868)
17,3
(225.856)
25,0
(327.163)
57,2
(747.422)
2,4
(31.692)
1,5
(19.176)
11,0
(1.636)
11,5
(1.500)
6,2
(84)
12,7
(52)
6,4
(206)
12,3
(1.430)
17,1
(224.113)
18,2
(2.703)
35,4
(5.257)
19,9
(2.959)
17,6
(2.302)
34,7
(4.547)
19,3
(2.527)
25,7
(347)
42,7
(576)
27,0
(364)
13,1
(54)
32,6
(134)
16,6
(68)
31,1
(1.000)
42,8
(1.373)
29,1
(933)
14,6
(1.703)
33,4
(3.884)
17,4
(2.026)
11,7
(152.219)
32,5
(424.844)
10,6
(138.592)
3,1
(54)
5,6
(99)
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
36
BILAG 8
Udvikling i forbruget af sundhedsydelser blandt forældre til anbragte børn
Andel af forældre til anbragte børn med mindst én kontakt i løbet af året (pct.)
3 år før
2 år før
1 år før
Anbringelsesåret
Almen praktiserende læge
87,5
88,0
88,5
88,7
Speciallæge
22,1
22,5
23,0
23,0
5,5
6,0
7,0
8,3
Vagtlæge
12,8
15,6
18,7
21,8
Skadestue
20,1
21,0
20,7
19,9
Ambulant kontakt
27,8
30,0
33,7
35,4
Indlæggelser
15,8
16,6
17,1
18,2
Psykolog eller psykiater
Note: Se bilag 1 for nærmere definition af kontakter til sundhedsvæsenet/brug af sundhedsydelser.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
37
BILAG 9
Udvikling i antallet af problemindikatorer
3 år før
2 år før
Sum af problemindikatorer:
Ingen
1
2
3
4
5+
1 år før
Anbringelsesåret
Alle forældre til anbragte børn
17,3
17,3
16,8
16,2
23,2
23,3
22,9
22,5
20,5
19,6
19,0
18,3
18,0
17,8
17,9
17,7
14,0
14,6
15,0
15,8
7,0
7,5
8,5
9,5
Forældre til børn anbragt med samtykke
Ingen
1
2
3
4+
Ingen
1
2
3
4+
Ingen
1
2
3
4+
18,4
18,4
17,8
17,4
24,2
24,4
23,9
23,4
20,3
19,4
19,2
18,4
17,5
17,1
17,2
16,8
19,6
20,7
21,9
24,0
Forældre til børn anbragt uden samtykke
13,3
13,6
6,7
5,6
21,3
19,8
13,1
13,5
21,4
23,4
16,3
16,0
23,7
21,6
24,2
23,4
20,3
21,6
39,7
41,5
Forældre til børn anbragt pga. kriminalitet
15,8
17,3
15,1
14,4
25,1
21,7
23,4
23,4
23,8
24,8
24,1
21,7
22,1
21,7
21,4
25,6
13,2
14,5
16,0
14,9
Note: Se bilag 1 og bilag 5 for nærmere definition af de inkluderede problemindikatorer.
Kilde: KL-analyser baseret på data fra Danmarks Statistik.
38