Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI Mette Lausten, Rikke Fuglsang Olsen & Signe Frederiksen SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Kolding den 9. november 2015 Hvad vil I få viden om i dag? • SFIs afdækning af udsathed hos børn, unge og deres familier på forskellige arenaer, fx • Familieliv, skilsmisse • Bolig • Anbringelse • Psykisk sårbarhed • Helbred • Fattigdom m.v. • Børn med forældre i fængsel • Hvad ser vi i den nyeste forskning? 2 FACT 1: Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, udvikling over tid, 1980-2011 2.0 1.8 1.6 Procent 1.4 1.2 1.0 0.8 0.6 0.4 0.2 0.0 1980 1985 1990 Forebyggelse i eget hjem Kilde: Danmarks Statistik, egne beregninger på registerdata 1995 2000 2005 2010 Anbringelse uden for eget hjem 11-11-2015 3 FACT 2: Andel 0-17-årige i anbringelse, opdelt på KOMMUNER, 31. december 2013 3.5 3.0 Procent 2.5 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0 Kommuner Seks største kommuner Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, BUA03A Landsgennemsnit 4 FACT 3: Andel 0-17-årige i anbringelse, opdelt på ALDER, 31. december 2013 3.0 2.5 Procent 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Alder Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, BU03B 5 FACT 4: unge i ”NEET” 2013 (Not in Employment, Education or Training) Procent 60 50 40 30 20 10 0 15 16 17 18 19 20 21 Ikke-udsatte i NEET Kilde: Egne nye beregninger på registerdata, 2013 22 23 24 Forebyg i NEET 25 26 27 28 Anbragte i NEET 29 30 Alder 6 Hvordan trives børn og unge 3-19 år? Andre undersøgelser Danske børn og unge trives generelt godt. Omkring teenagealderen sker et skift for nogen: • 21% af 19-årige piger haft psykisk lidelse • 12% har haft spiseforstyrrelse e.l. • 6% forsøgt selvmord • 19-årige drenge ryger og drikker mere end pigerne • Drengene spiser usundere • Drengene mere udsatte i nattelivet 7 Børn og unge – velfærd og trivsel Nogle af de sociale mønstre gentager sig: Børn af ikke-uddannede relativt ofte kendetegnet ved: – De klarer sig ringere i skolen – De får sjældnere lektiehjælp – De forventer oftest ikke at tage en Længerevarende Videregående Uddannelse (LVU) Pointe: Det kan vi faktisk gøre noget ved! Kilde: Børn og unge i Danmark, SFI (10:20, 14:30) + mange forskningsresultater fra mange andre 8 Udsatte børnefamilier flytter meget Boligmæssig segregering øget: Andre undersøgelser – Familier med anbragte børn flytter oftere end… – Familier med forebyggende foranstaltninger, der flytter oftere end… – Børnefamilier generelt 5 målbare risikofaktorer, der øger sandsynligheden for, at barnet får forebyggende foranstaltninger eller er anbragt 9 Odds ratios på risikofaktorer Forøgelse af sandsynligheden for forebyggelse/anbringelse Forebyggelse Anbringelse Mor bor ikke i kernefamilie 3,0 4,7 Mor er dømt for kriminalitet 1,5 2,9 Mor er på pension / kontanthjælp 2,5 3,7 Mor har ingen uddannelse 2,4 4,3 Mor bor under dårlige boligforhold 1,5 3,8 Dvs. 5 risikoindikatorer, de professionelle kan være opmærksomme på, fordi de er målbare Kilde: Udsatte børnefamilier i Danmark, SFI (10:14) 10 Ophobning af risikofaktorer • En enkelt risikofaktor er generelt ikke en stærk prædiktor for et dårligt udfald • MEN… • Jo flere risikofaktorer, den unge er udsat for, jo større er risikoen for det dårlige udfald 11 Ophobning af risikofaktorer, procent Ikkeudsatte Forebyggelse Anbringelse 0 risikofaktorer 58 16 5 1 risikofaktor 28 27 16 2… 10 29 30 3… 3 23 35 4… 0,4 5 13 0 0,2 1 5 risikofaktorer Kilde: Udsatte børnefamilier i Danmark, SFI (10:14) 12 Når børnefamilier sættes ud af deres bolig Ca. 11.000 børn berørt 2002–2009 Hvem? • Børn af enlige • Børn i unge familier • Børn i familier med mange børn • Børn i familier på overførselsindkomst • Børn af mødre med ringe uddannelse • Børn af mødre, der bor under dårlige boligforhold Hvordan oplever børnene det? - Tabu - I/de professionelle må hjælpe 13 Børn i lavindkomstfamilier 11-11-2015 Børn der vokser op i lavindkomstfamilier • I Danmark var den officielle definition af fattigdom, at husstanden i mindst tre år i træk har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten, at man ikke har en formue på over 100.000 kr. pr. voksen i husstanden – og at der ikke bor studerende i husstanden. • SFI: husstande, der blot et enkelt år har haft en disponibel indkomst på under 60 pct. af medianindkomsten. Denne definition svarer til det, der i EU kaldes 'at-risk-of-poverty' (i risiko for fattigdom), eller på under 50 pct. af medianindkomsten 11-11-2015 15 Andele børn i lavindkomst 1980-2012 11-11-2015 16 Hvilke konsekvenser har det at vokse op i en lavindkomstfamilie? (I) 30-årige danskere, der har levet hele deres barndom i lavindkomst: • Påbegynder sjældnere en ungdomsuddannelse • Uddanner sig generelt mindre • Får lavere indkomst som voksne • Har højere risiko for at blive arbejdsløse • Har højere risiko for at komme på førtidspension 11-11-2015 17 Hvilke konsekvenser har det at vokse op i en lavindkomstfamilie? (II) Skoleresultater: • Et år i lavindkomst • 0,6 karakterpoint lavere i dansk • 0,9 karakterpoint lavere i matematik • Hele barndommen i lavindkomst • 1,2 karakterpoint lavere i dansk • 1,4 karakterpoint lavere i matematik 11-11-2015 18 11-11-2015 19 Efterkommerbørn i brudte familier (I) • Lavindkomst: disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten et enkelt år 11-11-2015 20 Efterkommerbørn i brudte familier (II) • Fattigdom Danske og efterkommerbørn med ikkesamlevende forældre 1. januar 2011 • Har forældre med færre uddannelsesmæssige ressourcer • Har forældre uden for arbejdsmarkedet • Har forældre, der modtager overførselsindkomster Under 50 % af medianindkomst Procentgrundlag Danske Efter- børn kommere 14 52 116.824 8.086 Total 16 124.910 Årgang 1989, 1993, 1997, 2001 2005 og 2009 Er det kun efterkommerbørn i brudte familier eller et generelt vilkår for efterkommerbørn i DK? 11-11-2015 21 Forebyggende foranstaltninger 11-11-2015 Eksempler på forebyggelse - Dialogprojektet Andre undersøgelser 11-11-2015 23 Virker forebyggelse? – (Før/eftermåling) • 23 forebyggende foranstaltninger i 10 dialogkommuner • 5 aldersgrupper, 0-22 år • Fra Familiebehandling over fleksible tilbud til Fast Kontaktperson • Ikke-anbragte børn og unge med masser af udfordringer: Visiterede børn/unge scorer højt på svagheder – lavt på styrker LYKKES DE?  Familie og netværk  Sundhed og fritidsliv  Skolegang og ungdomsuddannelse  Misbrug og kriminalitet  Trivsel og udvikling 24 Foranstaltninger for 0-4-årige God praksis med fokus på familien • Familiebehandling til familier (+ gravide) • Forældre-barn-relationen er omdrejnings-punktet • Træne forældrenes handlekompetencer • Inkludere HELE familien (dvs. også fædrene) • Skabe netværk omkring familien 25 Foranstaltninger for skolebørn God praksis med fokus på skole/fritid • Heldagsskole eller fritidstilbud • Tæt forældre-samarbejde • Faste rammer, forudsigelighed og genkendelighed • Fastholdelse i skoletilbud og fritidsaktivitet • Børnenes faglige kompetencer • Sociale færdigheder ift. andre børn 26 Foranstaltninger for 16-22-årige God praksis med fokus på selvstændighed • Ressourcefokuseret tilgange • Fast kontaktperson 1-til-1 • Netværksopbygning • Struktureret hverdag (faste rammer, forudsigelighed og genkendelighed) • Fastholdelse i uddannelsessystemet • Sociale kompetencer ift. andre unge/voksne • Synlige og ansvarlige voksne, man kan stole på 27 Hvad skal vi gøre – forebygge eller anbringe? Ingen lette svar! Andre undersøgelser • Anbringelse bedst ift at reducere unges misbrug • Forebyggelse bedst til at forbedre situationen i dårligt fungerende familier • Psykologsamtaler positiv effekt ift reducere psykiske problemer, selvskade og forældrekonflikter • Særlige skoletilbud øger risiko for at styrke unges netværk af kriminelle og misbrugere 28 Anbragte børn og unge 11-11-2015 Tidligere anbragte er altid bagud !! Sammenlignet med sammenlignelige jævnaldrende, der aldrig har været anbragt, har tidligere anbragte som unge voksne (24-årige): Mindre sandsynlighed for at:  være i beskæftigelse / under uddannelse  få en uddannelse Større sandsynlighed for at:  være på kontanthjælp  være på førtidspension  være i kontakt med psykiatriske system  begå kriminalitet Kilde: Tidligere anbragte som unge voksne, SFI-rapport 2011, 11:35 30 15 år og anbragt SFI’s fokus på årgang 1995 Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 31 Baggrundskarakteristika • Flere anbragt født med lav fødselsvægt – indikator for helbred under graviditet • Færre helsøskende, flere halvsøskende – komplekse familier • Mødre er oftere: – unge ved fødslen – enlige – på overførselsindkomst – har en psykiatrisk diagnose, været i misbrugsbehandling eller har en dom – har selv været anbragt (30 pct.) Anbragte børn kommer fra mere udsatte familier end både deres jævnaldrende og børn som modtager forebyggende foranstaltninger 32 Psykiatriske diagnoser 15-årige Mindst én psykiatrisk diagnose (F00-F99) Anbragte børn Børn i forebyg. Årgang 95 37,6 44,6 * 7,3 * Børnespecifikke psykiatriske diagnoser (F80-99): F80 Forstyrrelser af tale og sprog 0,6 0,7 0,1 F81 Forstyrrelser af skolefærdigheder 0,3 0,1 0,1 F82 Forstyrrelser af motoriske færdigheder 0,0 0,1 0,0 F83 Blandet udviklingsforstyrrelse 1,5 1,0 0,3 * F84 Gennemgribende udviklingsforstyrrelser 5,7 9,4 * 1,4 * F90 Hyperkinetiske forstyrrelser / ADHD 12,2 8,5 * 1,7 * F91 Adfærdsforstyrrelser 2,3 1,2 * 0,2 * F92 Blandet adfærds- og følelsesmæssig for. 2,3 1,0 * 0,2 * F93 Emotionelle forstyrrelser opstået i barndommen 1,5 1,0 0,3 * F94 Sociale forstyrrelser før voksenalderen 6,7 1,2 * 0,3 * F95 Tics 0,5 0,5 0,1 33 Anbragte unge  Halvdelen af de anbragte 15-årige synes ikke, at de ser nok til deres søskende og bedsteforældre.  Knap hver femte 15-årig har oplevet at blive genanbragt  En femtedel har oplevet at være udsat for overgreb inden for det sidste halve år 34 Anbragte unge er…  mere psykisk sårbare og udviser i højere grad end deres jævnaldrende tegn på depression, spiseproblemer og selvskadende adfærd  udviser mere risikofyldt og grænseoverskridende adfærd (rygning, alkohol, stoffer, kriminalitet, …)  dårligere stillet ift. kontinuerlig skolegang og niveau Men  Størstedelen har et positivt syn på skolen, som de kan li’  Ønsker sig en mellemlang videregående uddannelse, inspireret af de fagfolk, som de er i kontakt med 35 Største risikofaktor for udsathed som voksen Svensk undersøgelse: Skolenederlag er den største risikofaktor for anbragte børns udvikling som voksne Narkotikamisbrug som 20-årig 14 12 10 8 BUDSKAB: Hvis man ønsker at forbedre anbragte børns fremtidsudsigter, er man nødt til at hjælpe dem til at klare sig bedre i skolen 6 4 2 0 Øvrige Ufaglært Faglært Funktionær, Funktionær, lav/ml høj Lav/ingen karakter Lav/middel karakter Middel/Høj karakter Høj karakter Kilde: Gauffin, Vinnerljung, Fridell, Hesse & Hjern (2013): Childhood socio-economic status, school failure, and drug abuse: a Swedish national cohort study, Addiction, 108(8), 1441-1449 36 Trivsel blandt anbragte børn og unge • Formål: ‘overvåge’ anbragte børn og unges trivsel (11-, 13-, 15- og 17-årige) • Anlægger et børneperspektiv • Første store survey i Danmark, der udelukkende er baseret på børns egne svar • Ca. 90 trivselsindikatorer - dækker flg. temaer: • Børns oplevelse af deres anbringelsessted • Kontakt til familien • Skolegang • Helbred og Sundhed • Fritid • Venskaber • Subjektiv trivsel • Kendskab til egne rettigheder • Særligt tema: sammenbrud i anbringelser 37 ANBRAGTES TRIVSEL OPDELT PÅ 4 DIMENTIONER Er der tilstrækkelig omsorg på anbringelsesstederne?  Basale behov er dækket på niveau med ikke-anbragte (fx fysiske rammer, kost, helbredsforebyggelse, lektiehjælp)  Social støtte er på niveau med ikke-anbragte – især for de yngre (fx råd, være holdt af, tryghed) Omverdensorientering: - Relationer til venner/jævnaldrende (kontakt, fritidsinteresser) - Omverdensforståelse (kulturel overførsel, nyheder, adgang til bøger) Her er et forbedringspotentiale – især blandt de ældre anbragte 11-11-2015 38 Op mod 40 pct. oplever sammenbrud i anbringelse Andre undersøgelser Risiko for sammenbrud øges, når: • Mere end én sagsbehandler • Når sagsbeh. oplever økonomiske begrænsninger ifm tilbud til den unge Risiko for sammenbrud mindskes, når: • Der er en handleplan • Forvaltningen har sikret, at den unge er enig i anbringelsen • Den unge har været i aflastning forud for anbringelsen Dvs. de professionelle kan gøre forskel 39 Ung og udsat  svær start på voksenlivet Andre undersøgelser Samarbejdsmodellen leder til en bedre koordineret ungeindsats, hvor: • Løbende opmærksomhed fra alle indblandede • Fælles ansvar og forpligtelse til den unges bedste • Kontinuerlig udveksling af viden om den unges aktuelle aktiviteter og mål, fremtidsplaner, handlemuligheder m.m. 40 Børn af fængslede 11-11-2015 Børn af fængslede Indsat og udsat? Børn af fængsledes hverdagsliv og trivsel TITEL 11-11-2015 42 Forældres fængsling og anbringelse • 5 pct. af årgang 1980 oplevede fædres fængsling fra 0-15 år (N=2.728) • Heraf 16 pct. (n=440) anbragt uden for hjemmet • Fædres fængsling øger sandsynligheden for børnenes egen kriminalitet 11-11-2015 43 Karakteristika for børn (0-18 år) af fængslede i 2012. Procent. Lav fødselsvægt Kernefamilie Stedfamilie Dansk oprindelse Indvandrer Efterkommer Registeret i psykiatrien 0-18 år 0 Børn af fængslede og anbragte 20 Børn af fængslede 40 60 Børn af anbragte 80 100 Børn i populationen 44 Karakteristika for mødre til børn af fængslede i 2012. Procent. Grundskole Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse I beskæftigelse Førtidspension Kontanthjælp Lever under 50% af medianindkomsten Enlig Teenager ved barnets fødsel Mor har været anbragt Mor registeret i psykiatrien i barnets levetid 0 Børn af fængslede og anbragte 10 20 Børn af fængslede 30 40 50 Børn af anbragte 60 70 80 90 Børn i populationen 45 Udsathed på mange arenaer… Anbringelse Fattigdom Kriminalitet Misbrug Psykisk sygdom Turbulente boligforhold Ingen uddannelse Arbejdsløshed Skilsmisse 46 Tak for opmærksomheden Mette Lausten, [email protected] Signe Frederiksen, [email protected] Rikke Fuglsang Olsen, [email protected]