Høringssvar fra skolebestyrelsen på Rytterskolen

Høringssvar fra skolebestyrelsen på Rytterskolen
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ................................................................................................................ 2
2. Resume ...................................................................................................................... 3
3. Fysiske rammer på Vestervangsskolen ........................................................... 4
3.1 Elevtalsprognose ..................................................................................................4
3.2 Klassesammenlægninger ...................................................................................4
3.3 Begrænset plads til holddeling og forskellige læringsmiljøer. ...............5
3.4 SFO og førskole ordning .....................................................................................5
3.5 Mangel på klasselokaler .....................................................................................5
3.6 Mangel på faglokaler ...........................................................................................6
3.7 Ledelse ....................................................................................................................7
3.8 Handikapforhold på Vestervang ......................................................................7
4. Infrastruktur ........................................................................................................... 8
4.1 Trafikforhold omkring Vestervangsskolen ..................................................8
4.2 Skolebus..................................................................................................................8
5. Ny skolebestyrelse og vedtagelse af principper ............................................ 9
6. Økonomi ................................................................................................................. 10
7. Ny kultur på Ny Vestervang ............................................................................... 11
7.1 Børnemiljøer ...................................................................................................... 11
7.2 Ungemiljøer ........................................................................................................ 11
7.3 Medarbejdere ..................................................................................................... 12
8. Generelle/overordnede betragtninger .......................................................... 13
1
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Rytterskolen
1. Indledning
Fra skolebestyrelsens side, tænker vi, at det er en skam, man ønsker at lukke en god
skole med et højt fagligt niveau, velfungerende klasser, engagerede forældre og et meget
kompetent personale. Samtidig har vi forståelse for – og har efterlyst – bedre økonomiske
vilkår for at drive gode skoler i Randers Kommune.
Vi bakker op om følgende:
• At økonomien bevares i skolevæsenet
• Tanken omkring overbygningsskoler, og muligheden for et stærkt ungemiljø
• Tanken om, at elever og lærere skal følges samlet til en ny skole
Vi savner:
• Åbenhed omkring processen
• Politikernes visioner og holdninger til den nye skolestruktur
• Klarhed omkring baggrunden for det foreliggende materiale
• At man har tænkt mere på visioner og indhold end på at få elever og lærere presset
ind i de eksisterende fysiske rammer.
• En åben dialog omkring den fremtidige skolestruktur.
• Som skolebestyrelse savner vi indflydelse på etableringen af den nye skole,
herunder fastsættelse af principper m.m.
Vi har en lang række væsentlige bekymringer i forhold til det aktuelle forslag til ny
skolestruktur, som vi vil gennemgå i det følgende. Såfremt disse ikke imødekommes, kan
vi ikke bakke op omkring en flytning af Rytterskolen til Vestervang.
Venlig hilsen
Skolebestyrelsen på Rytterskolen
Hejdi Andersen
Formand
2
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Rytterskolen
2. Resume
I nærværende høringssvar vil vi fokusere på de mest alvorlige problemer i forhold til at
lukke Rytterskolen og flytte elever og lærer til den nye Vestervangsskole. Vi ser primært
følgende alvorlige problemer:
• De fysiske rammer på Vestervangsskolen bliver meget trange, hvilket også fremgår
af rapporten. Dette giver en række udfordringer i forhold til plads til holddeling og
forskellige læringsmiljøer. Samtidig er der ikke plads til at rumme førskole
ordningen, og SFO delen. Endelig er der mangel på klasselokaler og faglokaler, og
det går kun nogenlunde op når man foretager en række klassesammenslag. For
nogle klasser viser materialet, at enkelte årgange vil opleve en del
klassesammenslag i løbet af skoletiden. Det vil ikke være forsvarligt at gennemføre
så mange klassesammenslag i løbet af skoletiden, og det vil ikke give eleverne
trygge rammer. Gennemføres klassesammenslagene ikke, vil den økonomiske
gevinst blive væsentlig mindre, ligesom de fysiske rammer ikke kan rumme elever
og lærer. Det fremgår ikke af materialet om der er tænkt handicap forhold ind i
planerne, så f.eks. kørestolsbrugere kan få en fornuftig hverdag sammen med
kammeraterne.
• De trafikale forhold omkring Vestervangsskolen er allerede i dag kaotiske, og med
562 nye elever forudser vi massive problemer. Her er det ikke nok, at der er
bevilget 2 mio. kr. til deling mellem alle skoler i Randers Kommune. Der skal
afsætte betydeligt flere midler til blot at få problemerne omkring Vestervangsskolen
løst.
• En lang række principper for den nye skole er væsentlige og bærende for en
vellykket sammenlægning, bl.a. principper om klassedannelse. Disse beslutninger
skal alene træffes af bestyrelsen på Vestervangsskolen. Som skolebestyrelse på
Rytterskolen kan vi ikke acceptere, at blive sat uden for indflydelse på disse helt
centrale beslutninger om den nye fælles Vestervangsskole.
• Der anvendes i dag forskellige lærebogssystemer m.m. på skolerne. For at sikre et
ensartet undervisningsmateriale på den nye skole, skal der således investeres i nye
materialer. Udgifterne hertil er ikke medtaget i forslaget.
• Vi savner en politisk garanti for, at besparelserne i forslaget bliver på skoleområdet
de kommende år, og ikke blot ”spares væk” om 1-2 år.
• Et stort arbejde på den nye skole bliver at skabe en ny kultur. Som noget af det
første bør Vestervangsskolen skifte navn for at signalere nye tider og ny kultur. Det
skal være en skole for alle elever og lærere, og de ”nye” skal ikke blot være gæster.
• Vi er med udgangspunkt i forslaget ikke overbeviste om, at der på
Vestervangsskolen kan skabes et trygt børnemiljø for de yngste elever. Samtidig
savner vi visioner for ungemiljøet. Hvad tænker man helt specifikt på her.
• En væsentlig forudsætning for en succesfuld sammenlægning af skolerne er
medarbejderne. Der er derfor væsentligt, at medarbejderne involveres på et meget
tidligt tidspunkt i de konkrete planer, og at de tages med på råd.
• Endelig undrer det os helt overordnet, at man har valgt to forskellige strukturer nord
og syd for åen. Syd for åen er det vigtigt med en ren overbygningsskole, mens det
nord for åen er vigtigt med skoler der rummer alle årgange fra 1. til 9. klasse. Det
undrer os også, at man ikke har kigget på muligheden for at bygge en helt ny skole
til erstatning for Vestervangsskolen, Rytterskolen m.fl.
3
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Rytterskolen
3. Fysiske rammer på Vestervangsskolen
Med fokus på de fremtidige fysiske rammer på Vestervangsskolen har vi ved gennemgang
af forslaget til ny skolestruktur fundet nogle områder, som bør genovervejes. Dette bør ske
således, at man kan få justeret løsningen, så rammerne på Vestervangsskolen lever op til
det, man kan forvente i forhold til de ambitioner, der er udstukket med den nye
skolestruktur og skolereform.
3.1 Elevtalsprognose
Det giver anledning til en vis undren, når man gennemlæser elevtalsprognosen for
Vestervangsskolen (Bilag H, side 240). Her lægges der mærke til hvor stort faldet i antal
elever for de allerede kendte årgange, som er en del af skolesystemet i Randers
Kommune, er angivet til at være.
Et eksempel på denne nedgang i elevtal kan ses ved at følge den årgang, der starter i 0.
klasse i 15/16. De starter, iflg. prognosen (Bilag H, side 240) med at være 91 elever, men
når de når til 6. klasse i 21/22 er der kun 74 tilbage. Det er en nedgang på 17 elever og
dermed næsten 20 %.
Hvor forsvinder disse elever hen?
Flytter de ud af skoledistriktet eller ud af kommunen?
Normalt er der ikke frafald i denne størrelsesorden til f.eks. privatskoler for 0. til 6. årgang,
så det er nærliggende at antage, at prognosen er fejlbehæftet.
Elevtalsprognosen bør som minimum genbesøges for at sikre, at dette ikke er tilfældet.
3.2 Klassesammenlægninger
Med elevtalsprognosen (Bilag H, side 240) som grundlag kan det ses, at det faldende
elevtal for allerede dannede klasser med årene vil medføre adskillige
klassesammenlægninger.
Udover dette vil Vestervangsskolens rolle som udskolingsskole for Hobrovejens skole,
sandsynligvis også medføre omlægning af klasser når man når 7. årgang.
Frafaldet, der også ofte ses på skoler i Randers by på 8. og 9. årgang med søgningen til
privatskoler, vil sandsynligvis også medføre omlægning af klasser på disse årgange.
Sammenlagt vil dette medføre, at en typisk elev i sin skoletid på Vestervangsskolen vil
blive udsat for adskillige omdannelser af klasser, hvilket for en stor del af eleverne ikke er
samstemmende med et trygt skolemiljø.
Et eksempel på dette kan ses ved at se på den årgang, der skal starte på
Vestervangskolen i 5. klasse i 15/16.
Denne årgang er 4 klasser, når de går i 5. i 15/16 og ligeledes i 6. i 16/17. Når de så skal i
7. i 17/18 bliver der 7 klasser, i 8. i 18/19 bliver der 6 klasser og i 9. i 19/20 bliver der kun
5. klasser.
Grundet Vestervangsskolens kommende størrelse vil effekten af det indtil nu traditionelle
frafald, der ses i Randers kommune til privatskolerne i udskolingen, blive yderligere
forstærket, da det vil blive nemmere på en større skole at rationalisere en klasse væk, når
et evt. frafald opstår. Dette vil så typisk medføre klasseomlægninger hvert år i
udskolingen.
4
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Rytterskolen
Dette er klart bagsiden af medaljen ved at lave så stor en skole, og man bør overveje, om
det evt. frafald, man vil få til privatskoler i udskolingen, skal medføre
klassesammenlægninger. Det kunne være, man ville være bedre stillet ved at fastholde
klasse antallet, selvom det vil være dyrere, og dermed ikke have en udskoling hvor
klasserne laves om hvert år.
Så hyppige klasseomlægninger vil have en indbygget fare for at forstærke det allerede
eksisterende frafald af elever i udskolingerne, så man selv er medvirkende til at skubbe
eleverne ud af den kommunale skole. Man burde i stedet for forsøge at fastholde eleverne
i udskolingerne ved at fastholde trygge rammer.
3.3 Begrænset plads til holddeling og forskellige læringsmiljøer.
Ved at sammenholde lokalebehov (Bilag H, side 236) med tegning over forslag til ny
lokalefordeling ny (Bilag H, side 243 og 245) kan det konkluderes, at der vil være meget
begrænsede muligheder for holddeling og understøtning af forskellige læringsmiljøer i
indskolingen pga. mangel på gruppelokaler i de første år med den nye skolestruktur.
De fleste af de lokaler, der er markeret med Grp., vil nemlig skulle anvendes som
permanente klasselokaler for at rumme det nødvendige antal klasser.
Som eksempel kan her nævnes at i flg. tabellen (Bilag H, side 236) er der brug for 15
klasselokaler i indskolingen i 2015/16, men ved optælling af lokaler på tegningerne (Bilag
H, side 243 og 245) ses det, at der kun netop lige er 15 lokaler afsat til indskolingen, og
det er inkl. de lokaler, der er markeret som Grp. hos 0. til 2. årgang. Dvs. at indskolingen
for 0. til 2. årgang ikke har mulighed holddeling i deres egne områder. Denne manglende
mulighed for holddeling harmonerer meget dårligt med intensionerne i folkeskolereformen
og et ønske om øget inklusion.
3.4 SFO og førskole ordning
Der er ikke på tegning over forslag til ny lokalefordeling ny (Bilag H, side 243 og 245)
angivet plads til SFO og førskoleordning. Det indgår ligeledes heller ikke i analysen over
lokalekapacitet kontra lokalebehov (Bilag H, side 236). Da alle lokaler afsat til
indskolingen, som tidligere nævnt, ville skulle anvendes som klasselokaler, vil der ikke
umiddelbart være plads til hverken SFO eller førskole sådan som planen ser ud i forslaget.
Dette betyder, at eleverne i indskolingen skal benytte klasselokalerne i SFO tiden. Dette
gør det meget svært for eleverne at skelne mellem skole og SFO. Som alle andre, har
børnene behov for luftforandring, og for fysisk at mærke overgangen fra ”skoletid” til ”fritid”.
Herudover mangler plads til alle SFOens materialer, legetøj m.m.
3.5 Mangel på klasselokaler
Det angivne antal klasser i elevtalsprognosen for Vestervangsskolen. (Bilag H, side 240)
er opnået ved anvendelse af klassedeling med klassekvotient på 28.
Det resulterer i at retningslinjerne for klassedeling, som er angivet i Kapitel 10 i "Samlet
rapport med forslag til fremtidens skolevæsen i Randers Kommune - august 2014", ikke
bliver overholdt i prognosen.
Som eksempel kan her nævnes, at der i skoleåret 2015/16 både på 3., 7. og 8. årgang
ikke er friholdt det nødvendige antal pladser, og der dermed vil være behov for yderligere
3 klasser end det, der er angivet for 2015/16. Dette behov betyder så, at analysen over
5
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Rytterskolen
lokalekapacitet kontra lokalebehov (Bilag H, side 236) ikke er korrekt. En justering, efter
retningslinjerne for klassedeling, vil medføre, at balancen for indskoling vil blive -2, og for
udskoling vil den blive -8. Totalt vil skoleåret 2015/16 dermed ende med en balance på -3 i
klasselokaler.
Samme problem forefindes også i de følgende år.
• 16/17, hvor det er 0., 2. og 3. klasse, der ikke er delt korrekt
• 17/18 er det 0., 1., 2., 3. og 4.
• 18/19 er det 0., 1., 4., 5. og 7.
• 19/20 er det 6., 7. og 9.
Samlet vil det resultere i, at balancen vedr. lokalekapacitet vil være enten negativ eller 0 i
de første 5 leveår for Vestervangsskolen under den nye skolestruktur.
Dette vil, udover den direkte lokalemangel som er resultatet af denne fejlberegning, også
medføre, at den tidligere nævnte mangel på grp. lokaler vil blive forstærket og være et
langvarigt problem på Vestervangsskolen.
3.6 Mangel på faglokaler
Der er i analysen af faglokaler og faglokalekapacitet for Vestervangsskolen (Bilag H, side
241) kun analyseret med 3 klasser for alle årgange i indskoling og mellemtrin, på trods af,
at der i både skoleåret 15/16 og 16/17 er flere klasser end dette i forslaget (Bilag H, side
236). I udskolingen regnes der kun med 16 klasser, selvom dette antal er overskredet i
skoleårene 15/16, 16/17 og 17/18 i henhold til de angivne antal klasser i forslaget (Bilag H,
side 236).
Dette vil umiddelbart medføre en mangel på faglokaler, da der allerede i analysen for
faglokaler er kørt helt til grænsen.
Der er derudover, som tidligere nævnt, fejlagtigt anvendt en klassekvotient på 28 som
grundlag for det angivne antal klasser i elevtalsprognosen for Vestervangsskolen (Bilag H,
side 240). En korrigering af antallet af klasser i henhold til retningslinjerne for klassedeling,
som er angivet i Kapitel 10 i "Samlet rapport med forslag til fremtidens skolevæsen i
Randers Kommune - august 2014”, vil yderligere forværre manglen på faglokaler. Det vil
medføre, at forudsætningerne bag analysen af faglokaler og faglokalekapacitet, med
henhold til antallet af klasser, ikke vil være tilnærmelsesvis korrekt før i 2020. Det er under
forudsætning af, at elevtalsprognosens forudsigelser om nedgang i elevtal, for de allerede
kendte årgange, er korrekte. Hvis denne nedgang ikke er korrekt, vil der så sandsynligvis
heller ikke være faglokaler nok efter 2020.
Derudover bør det også lige nævnes, at en udnyttelsesgrad på op til 90%, som det er
angivet i tabellen , stiller meget høje krav til skemaplanlægningen for alle klasser i
udskolingen, grænsende til det urealistiske.
Endelig skal det bemærkes, at der ikke er taget højde for valgfagsholdenes benyttelse af
faglokaler.
6
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Rytterskolen
3.7 Ledelse
På Ny Vestervang vil der i forhold til nuværende Vestervang blive brug for mere plads til
personalet i form af flere mødelokaler, større personalerum og flere lærerarbejdspladser.
Vi kan ikke se, at dette til fulde er tænkt ind i det nuværende forslag.
På samme vis er der ikke indtænkt flere kontorer el. lokaler til en større administration. Det
er vigtigt at være opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt for en teamledelse, at SFOleder/indskolingsleder og en evt. afdelingsleder ikke har kontor i fysisk nærhed af den
øvrige ledelse.
3.8 Handikapforhold på Vestervang
Vi har på Rytterskolen elever med forskellige handicap, bl.a. kørestolsbrugere. Det skal
derfor sikres, at der også er tænkt på disse elever ved skoleårets start:
Parkeringsforhold:
Mulighed for at kørestolsbrugere elever kan holde deres handicapbil tæt på skolens
indgang. (indskoling, mellemtrin og udskoling)
Skolen inde og ude:
Samme ind- og udgang til skolegården som deres skolekammerater både i indskoling,
mellemtrin og udskoling samt alle andre faglokaler mv. De skal kunne følges med deres
klassekammerater rundt på hele skolen, så de ikke sociale bliver adskilt ved at skulle en
anden vej ind/ud.
Toilet:
Stort toilet med toiletstol, lift og briks, som det kræver for nogle elever, da de skal have
mulighed for at ligge ned for at få bukser af og på - både i indskoling, mellemtrin og
udskoling
Hvile/behandlings og opbevarings rum:
Et rum, hvor der er mulighed for at hvile, til de elever, der har brug for det til at klare en hel
skoledag med de forskellige udfordringer de har med netop deres handicap.
Samme rum kan udformes så det kan bruges til træningsøvelser med fysioterapeuten,
som kommunen tilbyder nogle af de kørestolsbrugere elever.
Hvis indretningen bliver udtænkt optimalt vil rummet også kunne bruges til opbevaring af
diverse ekstra hjælpemidler f.eks. ståstativ, elstol, gulvlift, loftlift, briks, manualstol og evt.
en ekstra toiletstol - både i indskoling, mellemtrin og udskoling.
Automatisk døråbner:
Ved elevatoren, ind og udgange, toiletter mv., så kørestolsbrugerne kan følges med deres
skolekammerater uden de store hindringer
7
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Rytterskolen
4. Infrastruktur
4.1 Trafikforhold omkring Vestervangsskolen
Der er i dag store problemer med at afvikle trafikken i området omkring Vestervangsskolen
omkring mødetid kl. 8.00.
Med 562 nye elever må der forventes yderligere pres på trafikken i området, herunder
både Hobrovej, Ringboulevarden og Vester Boulevard.
Området er i dag presset af flere forhold:
• Rundkørslen belastes af cyklister og gående på vej til skole, hvilket stopper
biltrafikken
• Vestervangsskolen er beliggende, således at der kun er én adgangsvej til både
Vestervangsskolen og Randers HF og VUC.
• Pga. trafikken på Hobrovej er det meget vanskelig at komme til og fra Nålemagervej
Med kun én adgangsvej, som stopper til, vil forældrene finde alternative
”afsætningsmuligheder”, hvorfor man kan frygte en øget trafik på de tilstødende villaveje
(f.eks. Murervej og Hattemagervej) En trafik, der vil føre til en væsentlig farligere skolevej
for de mange elever der benytter disse veje som gående og cyklister.
Der skal derfor etableres løsninger, der kan sikre en sikker skolevej for eleverne, samtidig
med, at man afhjælper de trafikale problemer i hele området. Der er i det netop indgåede
budgetforlig afsat 2 mio. kr. til sikring af skolevejene i 2015 og 2016. Der er tale om et
beløb til fordeling blandt alle skolerne i Randers Kommune. Det virker derfor meget
urealistisk, at beløbet kan løse problemerne omkring Vestervangsskolen. Samtidig savnes
konkrete planer for, hvordan en løsning kunne se ud.
4.2 Skolebus
Vestervangsskolen skal fremover serviceres af bus nr. 12 og bus nr. 13. Den optimale
løsning er, at disse busser får mulighed for at køre helt ind til skolen for sikker af- og
påsætning af eleverne. Men pga. trafikken i området frygter vi, at dette ikke kan ske.
Busserne skal så i stedet optage/afsætte eleverne på de stærkt trafikerede veje (Hobrovej
og Vester Boulevard). Som et minimum skal det sikres, at dette kan ske således eleverne
ikke skal krydse vejene. Samtidig skal der sikres en løsning, så børnene kan færdes
sikkert til og fra bussen, ligesom de skal have mulighed for at vente på bussen uden risiko
for at komme tæt på trafikken.
8
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Rytterskolen
5. Ny skolebestyrelse og vedtagelse af principper
Jvf. ”Fremtidens Skolevæsen i Randers Kommune” kap. 16 skal der afholdes nyvalg til
skolebestyrelsen på bl.a. Vestervangsskolen i foråret 2015. Dette kan vi naturligvis kun
bakke op omkring.
Det er væsentligt, at der sammensættes en ny skolebestyrelse, og det er væsentligt, at
den kommer til at bestå af repræsentanter fra alle involverede skoler. Det skal således
sikres, at der sker en ensartet kommunikation omkring valget, lige som der skal opfordres
til at opstille kandidater der repræsenterer alle involverede skoler.
Der ligger dog en væsentlig udfordring i, at de nye skolebestyrelser først tiltræder 1.
august 2015 ved skoleårets start.
En lang række principper for den nye skole er væsentlige og bærende for en vellykket
sammenlægning, bl.a. principper om klassedannelse.
For Rytterskolen betyder det, at det er den nuværende bestyrelse på Vestervangsskolen
alene, der skal træffe beslutninger om den nye Vestervangsskole, herunder fastsætte
principper for klassedannelse m.m.
Dette er på ingen måde befordrende for etablering af en fælles kultur på den nye skole.
Alle væsentlige beslutninger bør træffes af repræsentanter for alle de involverede skoler.
Vi kan som skolebestyrelse ikke acceptere at blive sat uden for indflydelse på de
beslutninger der skal træffes om det kommende skoleår på Ny Vestervang.
9
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Rytterskolen
6. Økonomi
Den nye Vestervangsskole bliver en fusion af 4 skoler, der ikke nødvendigvis bruger
samme lærebogssystemer og øvrigt undervisningsmateriale.
• Det skal sikres, at der på den nye Vestervangsskole skabes en rød tråd /
sammenhæng i undervisningsmaterialet, herunder lærebøger.
• Der skal om nødvendigt tildeles ekstra midler den nye Vestervangsskole, som
øremærkes til anskaffelse af ensartede lærebogssystemer og øvrigt
undervisningsmateriale.
I forslaget til den nye skolestruktur tages der udgangspunkt i, at de samlede
strukturbesparelser på ca. 36 mio. kr. fremadrettet skal blive i skoleområdet.
• Vi ønsker garanti fra byrådet for, at der ikke i nær fremtid sker reduceringer i den
økonomiske ramme, som anvendes på skoleområdet I Randers.
• Vi ønsker samtidig garanti for, at vi ikke om eksempelvis to år står i en situation,
hvor der skal gennemføres besparelser på skoleområdet.
10
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Rytterskolen
7. Ny kultur på Ny Vestervang
Idet den nye Vestervangsskole er en skole sammensat af elever og lærer fra 4 forskellige
skoler, er det væsentligt, at der arbejdes med at skabe en ny fælles kultur.
For helt overordnet at signalere, at der er tale om en ny skole foreslår vi, at
Vestervangsskolen ændrer navn. Der kunne passende udskrives en navnekonkurrence
blandt den nye skoles elever og lærer.
Såfremt det vedtages, at lukke Rytterskolen og flytte elever og lærere til Ny Vestervang,
skal der meget tidligt i forløbet etableres et samarbejde skolerne imellem, både på
personale siden med også på elevsiden. For eleverne skal der arrangeres besøg på
skolen, og der skal i foråret 2015 afsættes ressourcer til fællesarrangementer, sportsdage
m.m.
7.1 Børnemiljøer
Det nævnes i rapporten ”Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune” at der skal
etableres trygge børnemiljøer på alle skoler.
Vi savner imidlertid en konkret stillingtagen til, hvordan det skal ske på Vestervangsskolen.
Rent fysisk etableres en afdeling for 0.-2. klasse. 3. Klasse flytter man fysisk væk fra
børnemiljøet/indskolingen pga. pladsproblemer. Men dette i sig selv skaber jo ikke
nødvendigvis et trygt børnemiljø.
Børnene på Ny Vestervang får en meget stor skole at forholde sig til, og de får mange
elever og mange lærere at forholde sig til. Mange af de mindste elever risikerer at ”blive
væk” på sådan en skole. Det kan også undre, at det lige netop på Vestervang er en god
idé at 3. klasserne ikke placeres i indskolingen, når det er vigtigt, at de placeres netop i
indskolingen på kommunens øvrige skoler.
7.2 Ungemiljøer
Det fremgår af skoleudviklingsplanen, at man gerne vil skabe "særlige ungemiljøer". Det
ønskes præciseret, hvilke visioner/planer der ligger for "et særligt ungemiljø" - her tænkes
indholdsmæssigt for så vidt angår faglighed, og ikke den fysiske indretning?
Ligger det i styrkelsen af ungemiljøer, at man tænker i særlige profiler (eksempelvis
sportslinjer, musiklinjer eller kreative linjer m.m.)? Og i bekræftende fald har den enkelte
skole valgfrihed, eller tænker forvaltningen det centralt koordineret, således at kommunens
overbygningsskoler kan tilbyde en bred linje af profilklasser i udskolingen.
Kan Ny Vestervang eksempelvis frit satse på sportslinjer og evt. etablere samarbejder
med de nærtliggende sportsklubber – og derved blive en konkurrent til eliteklasserne på
Nørrevang.
Forslaget til skoleudviklingsplanen mangler, som vi ser det, visioner for, hvordan man vil
styrke ungemiljøet på skolerne. Vi ser stærke ungemiljøer som ”en vigtig medspiller” i
ambitionen om at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, ligesom vi ser
11
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Rytterskolen
stærke ungemiljøer som en vigtig del af folkeskolen for at fastholde børnene i folkeskolen
og dermed undgå søgning til byens privatskoler.
7.3 Medarbejdere
Lærere og pædagoger har brug for allerede i foråret at vide, hvem de skal samarbejde
med næste skoleår. Både for at skabe tryghed, give mulighed for faglig planlægning frem
mod næste skoleår og gode overgange for elever og medarbejdere. Vi ønsker derfor en
tidsplan for medarbejderinddragelsen i denne proces.
Vi ønsker at alle lærere og pædagoger får mulighed for at flytte samlet til Ny Vestervang –
og bliver taget med på råd i hele processen.
Vi ønsker ligeledes sikkerhed for, at ledelserne på alle involverede skoler tages med på
råd, når personalets nye arbejdsopgaver skal fordeles.
12
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Rytterskolen
8. Generelle/overordnede betragtninger
Hvis forslaget til den nye skolestruktur gennemføres i sin helhed, vil resultatet blive, at vi
får to forskellige skolestrukturer syd og nord for Gudenåen. I den sydlige bydel vil der
fremadrettet være en overbygningsskole og flere ”fødeskoler/indskolingsskoler”. Nord for
Gudenåen vil der være skoler, som både er overbygningsskoler og indskolingsskoler.
Andre skoler vil alene være ”fødeskole/indskolingsskole”.
• Hvad er årsagen til at der politisk arbejdes med to skolestrukturer?
• Er der nogen pædagogisk bevæggrund for at der arbejdes med to forskellige
skolestrukturer?
De nugældende budgettildelinger tager ikke hensyn til om de enkelte skoler er i god eller
dårlig bygningsmæssig forfatning. Forvaltningen har samtidig udliciteret vedligeholdelsen
til de enkelte skoler. Den bygningsmæssige forfatning får derved stor betydning for
hvordan de enkelte skoler er tvunget til at bruge midler på løbende vedligeholdelse, energi
m.v. Konsekvensen kan som følge heraf blive, at der på nogle skoler vil være færre midler
til den egentlige skoledrift, som jo er undervisningen.
En del andre kommuner har for at imødegå netop lignende problemer valgt, at bygge nye
skoler som ”OPP projekter”. Ud over at de nye skoler kan bygges med et minimalt forbrug
af energi til følge, vil disse skole ikke komme til at skulle udrede ekstraordinære
vedligeholdelsesudgifter fra den egentlige skoledrift som jo netop er undervisningen.
I forslaget til den nye skolestruktur arbejdes der alene med den bestående og gamle
bygningsmasse. Flere steder budgetteres der anvendt anseelige beløb til udvidelser og
renoveringer m.v.
• Hvilke overvejelser ligger der bag valget af, at udelukkende bestående bygninger
skal anvendes?
• På den nye Vestervangsskole skal der gennemføres nødvendige tilbygninger og
renoveringer. Skolen bliver samtidig kommunens største skole, hvor
pladsforholdene synes trange og ligesom der er begrænsede antal holdrum m.v.
Har dette givet anledning til overvejelser om at bygge en helt ny skole eks. som et
OPP projekt?
Såfremt forslaget til ændring af skolestrukturen vedtages, vi vil gerne hurtigst muligt have
en central plan for flytning af inventar og materialer, da skolerne ikke har haft mulighed for
at afsætte resurser til denne opgave.
Vi savner desuden en plan B, hvis tidsplanen for nybyggeriet omkring Vestervang ikke
holder i praksis.
13