Visens Venner i Taastrup Fredag, den 27. Januar 2012 Aftenens gæstesolister Næste viseaften er fredag den 24. februar 2012 i Kulturcentret, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup klokken 18:15 . Vi glæder os til at se jer igen. Husk, at Visens Venner i Taastrup også gerne underholder til private fester, i foreninger, på plejehjem etc. Har I lyst til at se og høre os til jeres næste fest, så ring til Steen Vigholt, telefon 4637 0260 eller mail til : [email protected] Halfdanskerne Aftenens solister: Bent Andersen, Ib Schütt, Bent Rasmussen, Ebbe Jensen, Ruth Kristensen, Kirsten Nielsen, Vibeke Hamann og Birthe Kestenholz Akkompagnatører: Agnete og Ane på klaver og harmonika og Henning på bas Visevært: Erik Lund-Nielsen Visens Venner i Taastrup, konstitueret formand Ulla Olsen. 2630 Taastrup, Tlf. 4399 4442 Skålsange Fællessange Den aktuelle drikkevise Lad olien blive i ørk’nens hav, kluk-kluk. klik-kluk, faldera, benzinen svinde i tankens grav, kluk-kluk. klik-kluk, faldera. Det eneste brændstof, jeg kalder mit, er klar og klukkende, kølig sprit, kluk-kluk. klik-kluk, faldera, kluk-kluk. klik-kluk, faldera. Du, der elsker lærkekoret Du, der elsker lærkekoret, kornet, når det duver blidt: Sæt dig fro ved frokostbordet, nyd den gode akvavit. Ømt forenes fuglens jublen, byggens kraft og kolorit i en iskold dugget tumling, skænket til med akvavit. Far-nu-vel, men far nu ikke vild. Der er bedre ting at bruge tiden til. Gi’ din elskede et klem, inviter ham/hende hjem til et kærligt sammenkvem. Far-nu-vel, men far nu lige hjem. Nu går sidste vise Fuldtud kun vi sammenfatter vint’rens kulde, som’rens ild, hver gang bramfri sang og latter bruser om en snaps med sild. Hverdagskost, som aldrig trætter, duft af kommen, duft af dild, festens første skønne ritus: Aalborg-ildvand til en sild. Helt fejlagtig laves bryggen under andre himmelstrøg. Tænk, man blander majs i byggen, enebær og tørverøg! Vodka kan måske betage en forkommen Moskovit, men i Danmarks lyse have sværger vi til akvavit. Fortsættes næste side Side 2 fortsat fra forrige side Nu går sidste vise. Dig vil jeg synge for. Vi behøver hverandre - du og jeg og de andre, som står udenfor. Lad den sidste strofe bli’ til en sang vi mi’ns. Tak for at jeg må ha’ dig, Tak for at alle find’s. ————— Forfattere / komponister ———— Ukendt, Sigfred Pedersen, Ukendt, Benny Andersen, Børge & Arvid Müller, Dan Folke, Erik Leth, Alfred Kjærulff, Gurli Høyer, Ukendt, Poul Dissing, og Ukendt, Lars Kannit, Susanne Palsbo, Halfdan Rasmussen, Mogens Dam, Carl Viggo Meincke, poul Sørensen, Ida og Bent From, Tove Ditlevsen og Thomas Winkler C. A. Polenz (Hvor skoven dog er frisk og stor) Knud Vad Thomsen (Tørresnoren) Ukendt (Der bor en bager) Benny Andersen, Kai Normann Andersen, Sven Gyldmark, Kai Normann Andersen, Mogens Jermiin Nissen (Elefantens vuggevise) L. Denka, Benny Andersen, Ukendt. Allan Hondé, Amdi Riis, Halfdan Rasmussen, Ralph Benatzsky, Willy Kierulff, Steen Holkenau og Lars I. Shiller. Side 11 Fællessange Skål- og Fællessange Go' nu nat Fortsat fra side 2 Go' nu nat og gå nu lige hjem, mens du stadig er ved dine fulde fem. Jeg ved godt, at på din vej lurer fristelser på dig. Na..na (nynnes) Go' nu nat og gå nu lige hjem. Go' nu nat og gå nu lige hjem eller skævt, når bare du når uskadt frem. Kig på månen, den er hal' som en knækket æggeskal. Na..na (nynnes) Go' nu nat og gå nu lige hjem. Go' nu nat og gå nu lige hjem. Der er dem der holder dørene på klem. Jeg ta'r hele døren a', venter på dig nat og da'. Na..na (nynnes) Go' nu nat og gå nu lige hjem. Vi har sunget, vi har grædt, og vi har grint. I flere timer har vi haft det smadderfint. Det gi’r no’et at tænke på, nu da timerne bli'r små. Na..na (nynnes) Go' nu nat og gå nu lige hjem. Go' nu nat, men gå nu ikke bort. Vi har livet for os selv om det er kort. Vi skal dele tykt og tyndt. Bare se at få begyndt, vi er her ikke kun til pynt, Go' nu nat og gå nu lige hjem. Na..na (nynnes) Fat dem da, de kære spæde, skære glas, og tøm dem tit. Svundne slægters lyst og glæde perler i vor akvavit. Fortids snaps var tit lidt simpel, gjort af kommen, vand og sprit. Men af fædres længsel opstod Danmarks gode akvavit. Endnu kvidrer lærkekoret dagen lang: Kevit, kevit! Lærkerne på frokostbordet svarer: Akevit-kevit. Lad os da med ægte sportsånd sætte lærkerne i trit, medens tungens grå transportbånd sysler med en akvavit. Der bor en bager ved Axeltorvet Der bor en bager ved Axeltorvet han sælger øller, og han forstår´et; han sælger store, han sælger små han sælger nogle med nisser på. Han sælger Wibroe, han sælger Stjerne, han sælger Hof, og han sælger gerne; han sælger lige, hvad du vil ha´ . Hos ham er hver dag en Tuborg-da’. Han sælger røde, han sælger grønne, til dels fra flaske, til dels fra tønde, og har du penge, så kan du nå at trille hjem med en bøhmand på! Fortsættes næste side Side 10 Side 3 Fællessange Fællessange Barndommens land Barndommens land. Tidens mælketand. Verden er ny for dit øje. Folk er to-tre meter høje, så de må bøje sig ned til dig. Fluen er blå. Kilder på din tå. Og et par myrer, du kender, hygger sig på dine hænder. Skrubtudsen tisser en tår før den går. Solen er varm. Stikker på din arm ligesom hvepse og bier. De er så gale. De svier. Regnormen føles så blød. Den er sød. Funikuli, Funikula Verden er stor. Kaldes 'Moder Jord'. Der findes børn, der må flygte, men du har intet at frygte. Ingen skal mishandle dig håber jeg. Hvorfor skal man dog gå og la' sig tynge l: af livets gang? :l Nej, hvorfor ikke meget hel're synge l: en munter sang. :l Hvis du går rundt i skidt humør derhjemme l: og spiller tvær, :l så får en lystig sang dig til at glemme l: ethvert besvær. :l Græsset er højt som et fuglefløjt. Solen er ude af syne. Putter sig under sin dyne. Gaber måske - lis’som du - sover nu. l: Syng så, syng så solo og i kor, brummer, bas, sopran og smørtenor, så husets tag det slår et slag, og væggen revner med et brag! Blæs på al fornuft, og giv din glade stemme luft. :l Barndommens land. Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at love solskin og dejlige skove. Men der er lang vej igen. Sov, min ven. Den mindste lille fugl med sang sig fryder. l: Gør li'som den. :l Når fuglesangen ved dit vindu' lyder, l: så syng igen. :l Og er din stemme kun så nogenlunde. l: Det går endda. :l En sølle gråspurv må du sagtens kunne l: ta' pippet fra. :l Slog du dit ben på en kampesten? Kom - lad mig puste på skrammen. Vi skal ha’ lappet dig sammen. Du må vist hellere få plaster på. Side 4 l:Syng så, syng så solo og i kor, brummer, bas, sopran og smørtenor, så husets tag det slår et slag, og væggen revner med et brag! Blæs på al fornuft, og giv din glade stemme luft. :l Side 9 Fællessange Flyvende sommer og efterår Se edderkoppespind med dugdråber små, som perler i solen de skinner. De hænger på kviste, blade og strå, ja, overalt du dem finder. De svajer så let ved vindenes pust, kun spindelvævstråden dem binder. Så fint og så let, og dog robust. Om flyvende sommer de minder. Oktober/november vil snart vi nå, hvor efteråret vi møder. Og så ta’r skoven sin guldkjole på, som rødgyldne flammer den gløder. Trods al sin skønhed den er i forfald, den tanke, den gør mig vemodig. Jeg ved jo godt, den hvile sig skal, og atter til vår blive frodig. Nu går vi en tur i den dejlige skov, hvor vinden hvisker i løvet. Og håber ej stormen går grådigt på rov, så den bli’r sin skønhed berøvet. Men ønsker, at bladene endnu en tid må pryde grene og kviste. Og kun vil tage den bid for bid, før skoven sin skønhed vil miste. Vi ved jo godt, at kulde og storm på én nat det hele kan tage. Og så får træ’rne en anden form, står nøgne og ribbet tilbage. Mod himmelens blå som en flot silhuet, der ser man først rigtigt konturen. På årstiders skiften man kommer tæt, og glæder sig over naturen. Side 8 Fællessange Gå med i lunden Det er nat, og vækkeuret tikker sit tak, nattergalen slår det høje C. Hvad skal man så? Skal man i seng? Nej, man skal gi' sit hår en gang lak og så si': Min ven, hvor skal vi hen? Gå med i lunden, så spidser vi munden og fløjter den gamle sang om kærlighed. Lad skoven skælve, og klokken slå ell've, og månen og mælkevejen drysse ned. Vi er kun dig og mig, mig og dig til at gå i takt, og hvis du klemmer mig, glemmer jeg, hvad mor har sagt. Gå med i lunden, så spidser vi munden og fløjter den gamle sang om kærlighed. Du og du og navnlig du, som breder dig dér, det er vist et kys, du trænger til. Det skal du få, ikke hos mig, men hos, hvilken pige, du vil. Tag blot hendes hånd og sig så så'n: Gå med i lunden, så spidser vi munden og fløjter den gamle sang om kærlighed. Lad skoven skælve, og klokken slå ell've, og månen og mælkevejen drysse ned. Vi er kun dig og mig, mig og dig til at gå i takt, og hvis du klemmer mig, glemmer jeg, hvad mor har sagt. Gå med i lunden, så spidser vi munden og fløjter den gamle sang om kærlighed Side 5 Fællessange Fællessange Susanne, Birgitte og Hanne Alle sømænd er glade for piger; men min skat, du kan stole på mig. Det er fuldstændig sandt, når jeg siger, at mit hjerte kun banker for dig! Og lidt for Susanne, Birgitte og Hanne, og Tove og Anne, og Lizzie og Kis. Foruden Agnete, Elisa og Grethe, og Annemerete, Alle sømænd ta'r ud i det fjerne. og Molly og Lis! Du skal vide - om natten, når jeg står ved roret og ser på en stjerne, er jeg altid i tanken hos dig! Og lidt hos Susanne , Birgitte og Hanne, og Tove og Anne, og Lizzie og Kis. Foruden Agnete, Elisa og Grethe, og Annemerete, og Molly og Lis! Alle sømænd er flot tatoveret. Du skal se, når jeg kommer i havn; på min arm er jeg smukt dekoreret med et hjerte, og der står dit navn! Ved sid'n af Susannes... Birgittes og Hannes, og Toves og Annes, og Lizzies og Kis’. Foruden Agnetes, Elisas og Grethes, og Anne Meretes, og Mollys og Lis’ ! Side 6 Jeg har en ven Hører du hende, den ensomme kvinde, som nede ved havstokkens rand, sukkende følger de vandrende bølger, og nynner så tyst, som hun kan: Jeg har en ven, en rigtig sejler, der vil ta' kegler i hver en havn. Det er en svend, der går på varmen, og midt på armen der står mit navn. Så brav og ærlig, ja, han er herlig, når han mig kærligt ta'r i sin favn. Jeg har en ven; en rigtig sejler, han vil ta' kegler i hver en havn. Bønligt hun klager til storken, som drager mod Nilen på ilsomme færd. Ser I min Halvor, så sig ham for alvor, at hver dag, jeg synger den her: Jeg har en ven…. Ak, mon han kommer igen næste sommer, ell'r kysser han bølgerne blå. Så vil med smerte I åbne mit hjerte, og der vil for evigt det stå: Jeg har en ven…. ØK’s skoleskib KØBENHAVN forliste med mand og mus på en rejse fra Buenos Aires til Adelaide, Australien i 1928 Side 7