1. No category

A. P. Møller Skolen
Årsskrift 2012-2013
1
Indhold
Tillykke med de første fem år
A. P. Møller
Traditioner ved A. P. Møller Skolen
Julen 2012
Motionsdagen 2012
Rektors årsberetning
Idé-dag på A. P. Møller Skolen
Emneuge i 11. årgang
Set og sket
Fastelavn 2013
Set og sket
Fokus på naturvidenskab
Vi hjælper gerne!
Pinocchio
Tatort
Besøg på A. P. Møller Skolen
Forårscafé og korprojekt
Dimission i F9 og F10
Halløjdag og revy
Studentereksamen 2013
Navneliste, A. P. Møller Skolen
s. 3
s. 9
s. 10
s. 12
s. 15
s. 16
s. 22
s. 24
s. 26
s. 30
s. 32
s. 34
s. 36
s. 37
s. 38
s. 39
s. 41
s. 42
s. 43
s. 45
s. 50
Tillykke med de første fem år!
Der har været dansk skole i Slesvig i 83 år, men først med
åbningen af A. P. Møller Skolen fik det danske mindretal
en fællesskole med gymnasial overbygning beliggende
syd for Flensborg.
Det er fem år siden nu, og selvom det kun er kort tid, så
glemmer man let, hvordan tingene så ud. Derfor bringer
vi på de kommende sider nogle billeder fra dengang,
A. P. Møller Skolen blev bygget.
A. P. Møller Skolen ligger på Friheden (Auf der Freiheit)
der i nyere tid har været kaserneområde. I nærheden ligger den gamle fiskerlandsby Holmen, og Holmer Noor,
der tilbage i middelalderen var havneområde. Mod vest
ligger Slesvig Domkirke og få kilometer mod sydvest, på
den anden side af Slien, aner man Hedeby og Dannevirke. Så skønt skolen er ny, er den omkranset af historie,
og A. P. Møller Skolen er da også godt og grundigt i gang
med at blive en flot del af historien om Sydslesvig og det
danske mindretal.
I skolens femte år går 590 elever på skolen, der undervises af 59 lærere, hvilket gør A. P. Møller Skolen til
Sydslesvigs største skole, i al fald talt på elever. Hvert år
sendes unge mennesker videre ud i den store verden med
gode erfaringer og traditioner i bagagen.
Det er godt begyndt. Måtte det fortsætte sådan! Tillykke
med de første fem år.
Foto: Bernd Kollmann
Jørgen Kühl, rektor
3
4
A. P. Møller Skolen
A. P. Møllers søn, Mærsk McKinney Møller, førte både sin fars forretning og interesse for danskheden i grænselandet videre. Så da det danske mindretal stod og manglede en ny skole, tilbød han at forære Skoleforeningen
et nyt skolehus som gave. Mærsk McKinney Møller var meget interesseret i de bygninger, han lod opføre, og
A. P. Møller Skolen var ingen undtagelse. Både mht. placering, indretning og udformning satte han sit præg på
skolen - og det til udelt glæde for dens brugere i dag.
Skolen er skabt ud fra et ønske om den højeste kvalitet, og
det er også i dag, fem år efter første skoledag, en oplevelse
at se og besøge skolen. Tusindvis af gæster fra nær og fjern
indtager årligt skolen, der således ikke blot er et skolehus,
men også Sydslesvigs mest besøgte attraktion, et aktivt
vindue til omverden, stedet hvor et talstærkt publikum
erfarer mere om Sydslesvig og det danske mindretal.
A. P. Møller Skolen er desuden kulturhus, idet bygningen
lægger rum til mange koncerter, bl.a. store symfonikoncerter med Slesvig-Holsten Symfoniorkester, ligesom her
også er plads til teaterforestillinger, konferencer og diverse
store og små foranstaltninger indenfor fx kunstens og
sportens verden.
5
Fra skolens indvielse, den 1. september 2008
6
7
8
A. P. Møller
A. P. Møller Skolen er opkaldt efter skibsreder A. P. Møller.
Arnold Peter Møller blev født i Dragør den 2. oktober 1876. Faderen, Peter Mærsk Møller, en driftig skibsfører fra vadehavsøen
Rømø, flyttede i 1884 med sin hustru Ane Mærsk Møller og parrets børn til Svendborg, hvor A. P. Møller tog sin realeksamen.
Efter skolen kom han i købmandslære i Sorø efterfulgt af arbejdsophold i både Newcastle (Storbritannien), Königsberg
(dengang Tyskland, i dag den russiske by Kaliningrad) og Sankt
Petersborg (Rusland). I 1904 vendte han efter otte års arbejde i
udlandet hjem til Danmark og tiltrådte stillingen som leder af
befragtningsafdelingen i et større københavnsk rederiselskab.
Samme år stiftede han sammen med faderen sit første selskab,
A/S Dampskibsselskabet Svendborg.
I 1910 giftede A. P. Møller sig i Missouri, USA, med Chastine
Mc-Kinney (født 13. september 1881 i Kentucky, USA).
I 1912 oprettede A. P. Møller endnu et rederi, Dampskibsselskabet af 1912 A/S, med hovedsæde i København.
I de følgende årtier lykkedes det for A. P. Møller, trods verdensSkibsreder A. P. Møller (1876-1965)
krig 1914-18, ustabile efterkrigsår og 1930rnes krise, at udbygge
sin flåde af handelsskibe, som han fra 1917 hovedsagelig lod
bygge på eget skibsværft, ”Odense Staalskibsværft”, der siden blev udvidet med ”Lindø-værftet” (indviet i 1959).
Da Tyskland i april 1940 besatte Danmark, ejede A. P. Møller i alt 46 skibe, hvoraf 36 befandt sig ude i verden.
Pga. situationen kunne disse ikke længere styres fra hovedsædet, og på denne baggrund blev A. P. Møllers søn,
Mærsk Mc-Kinney Møller (1913-2012), optaget som partner i firmaet. Allerede i maj 1940 rejste han med sin
hustru, Emma, til USA, hvorfra han skulle søge at styre flåden. Det skulle dog vise sig at være en nærmest umulig
opgave, eftersom amerikanske og allierede myndigheder i 1941 beslaglagde alle fremmede skibe til brug i krigsindsatsen mod aksemagterne. Hvor dramatisk Anden Verdenskrig blev for dansk skibsfart og for rederiet
A. P. Møller, antyder følgende tal: I alt 220 danske skibe blev sænket, og 1.550 søfolk mistede livet. Af disse var 24
skibe og 148 danske søfolk fra rederiet A. P. Møller.
I et brev til sønnen fra 1946 formulerede A. P. Møller en berømt sætning, der er blevet firmaets motto: ”Min gamle Sætning: Intet Tab bør ramme os, som kan undgaas ved rettidig Omhu, bør være et Løsen, som gaar gennem
hele Organisationen.” Trods de svære følger af verdenskrigen samt tabet af sin hustru i 1948, lykkedes det
A. P. Møller sammen med sin søn at genopbygge virksomheden.
Ved sin død den 12. juni 1965 havde A. P. Møller ved rettidig omhu og ihærdig virkelyst udvidet sin flåde til hele
88 skibe og beskæftigede ca. 10.000 ansatte, fordelt på bl.a. industrivirksomhed, olieefterforskning samt detailhandel. I sønnens tid som leder voksede firmaet yderligere og beskæftiger cirka 110.000 medarbejdere i omkring
130 lande (2007). I 2003 fusionerede de to selskaber A/S Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet
af 1912, A/S til A.P. Møller-Mærsk A/S.
A. P. Møller lod andre nyde godt af sin virksomheds succes. Således stiftede han i 1953 ”A. P. Møller og Hustru
Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal”. Et af fondens formål er at støtte danskheden i Sønderjylland, nord og syd for grænsen. En sådan konkret støtte til danskheden og det danske mindretal i Sydslesvig er
A. P. Møller Skolen.
9
Traditioner ved A. P. Møller Skolen
Traditioner er noget, vi gentager år efter år, noget vi
glædes over ved deres genkendelighed og indhold.
Traditioner forpligter. Traditioner forbinder. Og der
er masser af dem. Julen er tradition. Dronningens
nytårstale er tradition. Årsmøderne er tradition. Ved
A. P. Møller Skolen har vi i løbet af vore 5 første år set
grundlaget for mange og gode traditioner vokse frem,
både i hverdag og i fest.
A. P. Møllers og skolens fødselsdag
Hvert år fejres skolens fødselsdag, som vi afholder
sammen med navngivers fødselsdag den 2. oktober.
Skolekalenderen afgør, hvornår præcis dagen fejres,
idet den 2. oktober ofte er motionsdag før efterårsferien. Skolen mødes til morgensamling, hvor rektor siger
nogle velvalgte ord og derpå byder eleverne på fødselsdagskage i kantinen.
Julen på skolen
Hele skolen er på den anden ende, når der pyntes op
til jul, hvilket som regel sker fredag før første søndag
i advent. Her klippes og pyntes til overflod, ligesom
skolens store juletræ i aulaen rejses og pyntes, så skolen
kan stråle hele julemåneden. Klasserne konkurrerer desuden om at lave dagens bedste julepynt, fx en
juleengel eller det flotteste julehjerte. Når dagen er slut,
kåres vinderne og alle de fremstillede emner udstilles
på den store trappe. Efterfølgende kan alle nyde dagens
flid ved Samarbejdsrådets julefest, der i reglen holdes
i forlængelse af pyntedagen. Senere på julemåneden
kommer oplandets børnehavebørn på besøg, til sang og
dans med eleverne fra 12. årgangs musikprofil. Desuden får de serveret æbleskiver, rosiner og saftevand i
kantinen. Denne tradition fører tilbage til 2007, da
A. P. Møller Skolen endnu kun havde til huse på en
kontoradresse i Danziger-Strasse.
Juleafslutning i domkirken
Sidste skoledag før juleferien går man sammen til domkirken, hvor elever og lærere hører julens ord og også
nyder god musik og luciapigernes optog.
10
Fastelavn
Der er både catwalk og herlige grin, når elever og også
lærere til fastelavn slipper fantasien løs og klæder sig
ud. Et dommerpanel afgør bedste show på catwalken.
Dimission i F9 og F10
Med afslutningen af F9 og F10 afholdes der både halløjdag, underholdning (fx revy) og naturligvis dimission
med faneindtog, overrækkelse af bevis og roser samt
taler og legater. Det er skik og brug, at elever og deres
forældre er trukket i det pæne tøj, og at man efter ceremonien i festsalen spiser sammen og hygger sig.
Studenternes festligheder
Efter sidste mundtlige eksamen er der »huepåsættelse«
i aulaen. Alle beståede studenter samles på trappen og
kaldes frem til huepåsættelse ved rektor, mens familie
og venner deltager som publikum. Efter huepåsættelsen går rektor op i elevloungen med studenterne efter
sig (»rektor fører dem op i lyset«, siger man), hvor han
slipper dem løs til en sejrsrunde på skolen. Det indebærer, at studenterne under vilde jubelråb indtager
skolens højeste platform, som ingen elever ellers har
adgang til, nemlig udsigten over lærerværelset, hvorfra
de overlegent kan vinke ned til lærerne, men også må
sande, at de ikke kan nå højere op ved A. P. Møller Skolen; de er nået til tops - og må videre. Efter dette drager
de nu igennem Slesvig og ender ved Kongeengene, hvor
mange af dem springer i Slien til en symbolsk studenterdåb. Og så er festlighederne for alvor gået i gang!
De afsluttes godt 10 dage senere, ved dimission, der
foregår efter klassisk dansk tradition med indtog, taler,
legater og naturligvis »Gaudeamus igitur«, som studenterne har lært sig flerstemmigt til lejligheden.
Studenterballet, kaldet »Abibal«, hvor der efter bedste
danske traditioner danses »les lanciers«, følger som regel dagen efter dimission, og her fejres der hele aftenen
- og det meste af natten med - i skolens idrætshal, med
god mad, underholdning og munter løssluppenhed.
Mere endnu
Der er mange flere gode traditioner, fx Forårscafé, med
musikalsk underholdning og udstilling af kunstholdenes produkter. Man kunne også nævne skolens flagdage
- og dem er der mange af - samt de mange gode emnedage med eksterne samarbejdspartnere. Også dem er
der mange af.
Det næste, der gerne må blive en tradtion, er at få
samlet tidligere elever en gang om året, fx til jul eller til
dimission. Dette arbejdes der på, og skolen ser frem til
forhåbentlig snart at kunne føje alumni-komsammen
til rækken af traditioner.
11
Julen 2012
12
13
Samarbejdsrådets julefest
14
Motionsdagen 2012
15
14
Rektors årsberetning
Tirsdag den 26. marts blev det årlige store forældremøde på
A. P. Møller Skolen afholdt. Efter endt dagsorden stod kemilærer
Svend Duggen for et herligt kemishow. Elever fra 12. årgang solgte
hjemmebagt kage til kaffen.
Skoleåret 2012-13 er nu nået totredjedele af vejen. Det lange stræk fra
jul til påske er overstået. Der er blevet arbejdet hård og koncentreret på
alle årgange. Der har været tid til sjov og underholdning, men som i alle
årene har fokus i de seneste tre måneder uden ferie ligget på de faglige udfordringer. Projektdage i fællesskolen og projekteksamener på 9.
årgang er blevet gennemført. Prøver, test og afleveringsopgaver er blevet
skrevet på alle årgange. De skriftlige studentereksamener er overstået.
Lige efter påske følger de skriftlige eksamener i F9 og F10. I maj og juni
følger de mundtlige eksaminer i fællesskolen og gymnasiet – og den 30.
maj vil A. P. Møller Skolens tredje studenterårgang få sat studenterhuen
på hovedet.
Med andre ord: Tiden går forrygende stærkt. Den 1. september i år
fylder A. P. Møller Skolen allerede 5 år. Etableringsfasen er således ved
at være afsluttet. Nu bevæger vi os videre frem mod nye udfordringer og
mål.
Indeværende skoleår byder på en række nye tiltag her på skolen.
Heldagsskoletilbuddet er blevet sat i gang med en madlavningsworkshop
og Lego Mindstorm-workshop, som har samlet en del interesserede elever. Det er vores håb, at disse tilbud – ligesom nye tiltag i heldagsskoleregi, som efter hensigten skal iværksættes til næste skoleår – også fremover
vil kunne vække lyst og interesse blandt fællesskoleeleverne.
Det samme gælder de tværgående aktiviteter, der henvender sig til både
fællesskolen og gymnasiet: APMS Science Group, der blev etableret sidste skoleår og henvender sig til elever på 9.-13. årgang, udvikler sig fint og
udfolder mange forskellige spændende aktiviteter på og uden for skolen.
Samarbejdet med Geomar-Instituttet i Kiel fungerer fint. Det suppleres
snart med et samarbejde med Aarhus Universitet.
I februar måned blev der dannet en ny naturvidenskabelig arbejdsgruppe, som henvender sig til interesserede elever på 7.-13. klassetrin.
Det drejer sig om arbejdsgruppen Biavl og honninganalyse, der samler
interesserede elever, og som bl.a. vil føre til etablering af bistader og
honningproduktion.
Samarbejdet med universiteter og eksterne aktører er blevet udbygget
i dette skoleår. Dertil hører også et Sehestedprojekt, som G11.3 har
arbejdet med i samarbejde med bl.a. Kiels Universitet, som munder ud i
en lokalhistorisk formidling af Slaget ved Sehested, der fandt sted i 1813.
G12.3 har i samarbejde med Aarhus Universitet medvirket til at udvikling en elektronisk platform, hvor unge kan mødes i det virtuelle rum
16
og drøfte, hvad danskhed er.
Gymnasiekorsamarbejdet med de sønderjyske gymnasier og DuborgSkolen foregår nu på femte år og skaber særdeles positive oplevelser
for de medvirkende. Idrætssamarbejdet mellem A. P. Møller Skolens
idrætsprofiler og idrætsprofilerne på Lornsen-Schule og Duborg-Skolen
fortsætter også i år. Det samme gør Science & Samværs-dagen for de
kommende elever på 9. og 11. årgang, der igen afholdes i ugen op til
sommerferien.
Mange flere eksempler kunne nævnes, men det vil der ikke være mulighed for her i aften.
A. P. Møller Skolen opbygges ud fra en ambitiøs målsætning om at ville
være en eksemplarisk mindretalsskole med et internationalt udblik.
Dette er lykkes hurtigere og på en mere omfattende måde end forventet.
I dag fungerer A. P. Møller Skolen som (mindretals-)pædagogisk referencepunkt og pejlemærke langt uden for mindretallets rækker. Skolen
opsøges aktivt af lærere og aktører fra undervisningssektoren i Danmark
og Tyskland for på stedet ikke blot at bese de bygningsmæssige rammer,
men i lige så høj grad for at høre om den pædagogiske praksis.
Skolen inviteres til foredrag og konferencer for at fortælle om den særlige profil og det unikke samspil mellem arkitektur og pædagogik. Den
1. december 2012 beskæftigede en hel session på Bund Deutscher Architektens ”17. Berliner Gespräch” sig med netop arkitektur og pædagogisk
praksis på A. P. Møller Skolen – og efterfølgende blev bidragene publiceret, hvilket igen har afstedkommet endnu større interesse for skolens
virke. Der er således tale om en selvforstærkende proces, der er med
til at skabe endnu større bevidsthed om A. P. Møller Skolen som dansk
mindretalsskole i unikke bygningsmæssige rammer.
Med til visionen om den eksemplariske mindretalsskole hører ambitionen om at være en innovativ mindretalsskole. Dette vil være et fokusområde i de kommende års udviklingsarbejde, hvor vi går fra etablerings- og opbygningsfasen til konsolideringsfasen i skolens stadig korte
historie. Vi vil bestræbe os på at fastholde nytænkning og at fremme
innovative tiltag.
Til dette formål har skolen i indeværende skoleår suppleret funktionen som Science Coordinator med tilsvarende funktioner for Sprog &
Kultur og for Social Studies. Koordinatorerne fungerer som tovholdere
og iværksættere, de samordner, samler ideer og tilbud og er med til at
etablere samarbejdsrelationer. Dertil hører også udvekslingssamarbejdet
med andre skoler.
Allerede nu er en række ny spændende tiltag undervejs. Her skal blot
nævnes ét, der vil involvere nuværende G11.3 til næste skoleår: Projektet Future Borders, der vil være ungdommens markering af 150-året
for 1864, og som gennemføres i samarbejde med den tidligere danske
forskningsminister Charlotte Sahl-Madsen og Business College Sønderborg – og som muliggøres økonomisk ved generøs økonomisk støtte fra
Region Syddanmark og Fabrikant Mads Clausens Fond.
En god skole opstår og udvikles i et konstruktivt samspil og i en vekselvirkning mellem elever, forældre og lærere. I denne forbindelse kan det
være en hjælp, at alle implicerede fokuserer på, hvad en god skole er. Det
17
kan ske ved at forholde sig til følgende spørgsmål:
Er du den elev, du ønsker for dine lærere og forældre, og som du selv
ønsker at være?
Er du den forælder, du ønsker for dine egne børn, og som du kunne
have ønsket for dig selv?
Er du den lærer, du ønsker for dine egne børn, og som du kunne have
ønsket for dig selv?
Er vi den skole, vi ønsker for vores egne børn, og som vi kunne have
ønsket for os selv?
Målsætningen og idealet må være, at alle kan svare med et klart ja. Når
dette er tilfældet, har vi skabt den ideelle skole. Så lad os sætte det som
fælles mål.
En af de centrale udfordringer for alle danske mindretalsskoler er det
danske sprog. Skoleforeningens sprog er dansk. De forældre, som ikke
behersker dansk, bestræber sig på at lære og forstå dansk. Dette udsagn
har samtlige forældre skrevet under på, da de i sin tid satte deres barn i
en dansk vuggestue, børnehave eller grundskole. Derfor er konstateringen ikke fremmed for nogen.
Ikke desto mindre konstaterer vi dagligt, at ikke alle forældre har taget
deres hensigtserklæring alvorligt. Forældre selv til elever i gymnasiets
ældste klasser retter henvendelse til skolen på tysk, kræver forældrekonsultationer gennemført på tysk og hævder, at det aldrig har været noget
problem på de afgivende skoler, at de ikke forstår eller taler dansk.
Det er det imidlertid på A. P. Møller Skolen, hvor vi har særligt fokus på
dansk. Derfor gør vi alle forældre, der henvender sig på tysk, opmærksomme på, at Skoleforeningens sprog er dansk og henviser til mange
tilbud om danskkurser. Skriftlige henvendelser på tysk besvares konsekvent på dansk.
Rationalet bag dette er, at vi som skole bliver nødt til at markere, at vi er
en dansk mindretalsinstitution, ikke noget pædagogisk alternativ. I de
seneste 3 år har vi måttet registrere gentagne udsagn i offentligheden om,
at en væsentlig del af eleverne på de danske skoler vitterligt er tyskere
uden tilknytning til mindretallet. Denne påstand tilbageviser vi konsekvent ved at henvise til den optagelsesblanket, som forældrene har
skrevet under på i forbindelse med optagelsen – og ved at håndhæve en
forventning om, at intentionerne efterleves i praksis.
Dette gælder også eleverne, der i stadig højere grad bliver sprogligt udfordret på alle niveauer i Skoleforeningens arbejde. Vi er gået over til at
markere, så snart elever tiltaler lærere på tysk ved at minde dem om, at
de har valgt en dansk skole, hvor kommunikationssproget i undervisningen er dansk. Samtidig oplyser vi dem om, at de faktisk skader sig selv
ved ikke at benytte sig af dansk, da dårlige danskkundskaber og -færdigheder smitter af på den faglige præstation i samtlige fag.
Der er nemlig situationer, hvor vi som undervisere må konstatere, at en
del elevers danskkundskaber er utilstrækkelige. At de har vanskeligt ved
at udtrykke sig i sammenhæng og ved at forstå betydningen af de danske
ord og begreber.
Disse sproglige udfordringer smitter af på samtlige fag, så derfor mindes
18
Elevkunst. Udstilling i aula.
19
eleverne løbende om, hvor væsentligt det er at tale dansk
og forbedre danskkundskaberne også derhjemme ved at
læse og lytte til dansksprogede medier. Ikke for skolens,
men for deres egen skyld.
Vi ved godt, at rammevilkårene for at tale og høre dansk
er ganske anderledes i den sydligere del af Sydslesvig end
i Flensborg-området, der i stadig højere grad takket være
grænsehandlen har udviklet sig til en tosproget by, hvor
man dagligt hører dansk i butikker og på gaden. De unge
har desuden deroppe mulighed for at arbejde i grænsebutikker og serviceerhverv, hvor deres danskkundskaber er
en fordel. Dertil kommer, at mange fra Danmark har bosat sig i og uden for Flensborg. Deres børn giver et dansk
modersmålsinput i skolerne.
Sådan er der ikke i vores skoledistrikt. Den tysksprogede
påvirkning er massiv og allestedsnærværende. Det er kun
en lille del af eleverne, der har dansk som hjemmesprog.
En voksende andel af eleverne er førstegenerationssydslesvigere, hvor hverken far eller mor er gået i dansk
skole. Kommunikationssproget og mediepåvirkningen er
domineret af, for ikke at sige næsten udelukkende tysk.
Netop disse rammevilkår kræver særlig opmærksomhed
omkring brugen af dansk. Dette er baggrunden for den
bevidste og proaktive sprogpolitik på A. P. Møller Skolen.
Udfordringen bliver ikke mindre af den tiltrækningskraft,
som skolen har.
A. P. Møller Skolen er nemlig i fortsat vækst. Elevtallet i
fællesskolen ligger stabilt. På trods af overordnede forventninger til et markant fald i antallet af elever i SlesvigHolsten som helhed inden for de kommende 7 år, er der
i øjeblikket intet, som tyder på, at skolens elevtal vil blive
mindre i samme tidsrum. A. P. Møller Skole-effekten er
slået igennem på grundskolerne, og på sigt forventes der
tre syvendeklasser pr. årgang.
Søgningen til gymnasiet er fortsat stor. Kommende 11.
årgang vil således – lige som det var tilfældet i indeværende skoleår – være den hidtil største. 77 går ud, ca. 115 nye
gymnasieelever begynder i den kommende 11. årgang–
dvs. næsten 40 flere elever. I fællesskoleafdelingen regner
vi i det kommende skoleår med ca. 275 elever, i gymnasiet
når vi formentlig op på flere end 285 elever.
Det samlede elevtal vil således ifølge de foreliggende skøn
ligge på 560 efter sommerferien. Men erfaringen viser,
at meget kan ske helt frem til skoleårets start. Ikke desto
mindre fortsætter væksten i elevtallet inden for bygningsmæssige rammer, som er fyldt.
A. P. Møller Skolen er den største danske skole i Sydslesvig
– målt i såvel kvadratmeter som elevtal. Og det, selv om
vi kun optager i overensstemmelse med den i skolelovgivningen fastlagte standard.
20
A. P. Møller Skolen er således fuldt optaget. Der er i år og
igen til næste år flere klasser end klasselokaler. I fællesskolen kan det lade sig gøre, at hver klasse får sit eget
klasselokale. I gymnasiet er det imidlertid ikke muligt.
Derfor bliver vandreklasser i gymnasiet også normen i det
kommende skoleår.
De mange flere elever betyder, at der skal ansættes en
række nye lærere. A. P. Møller Skolen er et attraktivt sted
at arbejde, hvilket bl.a. kan aflæses af, at vi har modtaget
næsten 100 ansøgninger om gymnasielærerstillinger.
Omtrent 10 ny lærere ansættes. I det nye skoleår kan der
således ikke blot bydes velkommen til mange nye elever,
men også være mange nye ansigter i medarbejderstaben.
Langt mere kunne berettes om aktiviteterne og mulighederne på A. P. Møller Skolen i indeværende skoleår. Det
kan desværre ikke nås på den tid, der står til rådighed;
men I vil kunne læse derom i det kommende årsskrift.
Afslutningsvis vil jeg gerne rette en tak for altid godt og
særdeles konstruktivt samarbejde til samarbejdsrådet
med Cléo i spidsen, til vores fællesrådsmedlemmer, til
elevrådet, til skolens elever og forældre, til undervisere i
fællesskolen og gymnasiet, til vicerektor, afdelingsleder,
studieledere og skolevejledere til pedeller, skolesekretærer, kantinepersonale, IT-tekniker, biblioteksassistent og
rengøringsassistenter. Takken gælder også vores samarbejdende skoler i fællesskole- og gymnasiedistriktet.
Endelig vil jeg gerne takke Skoledirektionen samt Skoleforeningens centraladministration, teknisk afdeling, EDBkontoret, indkøbskontoret, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning og Center for Undervisningsmidler samt Dansk
Sundhedstjeneste, SSF og de andre danske organisationer
i Sydslesvig for det altid gode og tillidsfulde samarbejde til
fælles gavn og gensidig inspiration.
21
Idé-dag på A. P. Møller Skolen
Den 27. september blev aulaen forvandlet til et
stort pædagogisk byttemarked, hvor et væld af
skoler, børnehaver og andre instititutioner udstillede og udvekslede gode ideer.
Det skete ved Skoleforeningens første mindretalspædagogiske bytte-viden-café på A. P. Møller
Skolen. I alt 200 deltagere fik denne eftermiddag
mulighed for at se og lade sig inspirere af mindretalspædagogiske tilbud og erfaringer.
Ved over 30 forskellige boder kunne deltagerne således få forskellige gode ideer til den pædagogiskpraktiske hverdag i dagsinstitutioner og skoler.
Fra A. P. Møller Skolen deltog Navicaféerne, som
bygger bro mellem fællesskoler og gymnasiet
inden for det naturvidenskabelige område, APMS
Science Group og Trivselsrådet med Kontakteleverne i arrangementet, hvor de fortalte om igangværende aktiviteter.
22
23
Emneuge i 11. årgang
me emner, er de få emneuger koblet sammen i et treårigt forløb, der begynder med »sprogugen« i 11. årgang,
fortsættes med »profilfagsugen« i 12. årgang samt den
obligatoriske dansk-historie-opgave i 12. årgang og
afsluttes med den meget selvstændige 13. årgangsopgave.
Der går kun ca. to og et halvt år fra første arbejdsdag i
11. årgang, før man skal til skriftlig studentereksamen.
Derfor gælder det om at bruge tiden fornuftigt.
Hver årgang i gymnasiet har i deres tre-årige forløb i alt
tre emneuger til rådighed, der yderligere kan deles op og
lægges i kalenderåret som emnedage.
Der lægges ud med begrebsapparatet, »operatorerne«, og
med en gennemgang af, hvorledes man fx kender forskel
på at genfortælle, analysere, fortolke og reflektere. Da
begreberne desværre ikke er helt harmoniserede mellem
fagene - der findes nuanceforskelle, især mellem sprogog naturvidenskabelige fag - gælder det om at holde
tungen lige i munden og spørge løs. Samt anvende det
lærte i dagligdagen.
Allerede fra første skoledag har lærerne ved
A. P. Møller Skolen planlagt disse emnedage og -uger
med eksamen i baghovedet. Og elevernes senere studium, for den sags skyld.
Eleverne skal lære at beherske de skrivegenrer, der
forlanges kendskab til ved eksamen. Og de skal kunne
gennemskue og honorere de krav, opgavernes ordlyd
udtrykker gennem de såkaldte »operatorer«, det kunne
fx være forskellen på »analyse« og »fortolkning«.
I 12. årgang skal eleverne kunne bruge begreberne og
forståelsen af en opgaves progression til selv at finde et
emne og formulere en opgave. Hvilket er svært, meget
svært endda. Men der findes gode metoder og man har
naturligvis sin lærer til at hjælpe sig. Opgaven, man vælger, ligger enten i faget dansk eller historie, sådan som de
danske læreplaner foreskriver. Opgaveudførelsen sker på
skolen over tre emnedage, hvor lærere står til rådighed
som vejledere.
De skal også lære at formulere deres egen »problemformulering« samt stifte bekendtskab med krav til dokumentation, noget de senere vil komme til at arbejde meget med, hvis de fx vælger en vidergående uddannelse.
For at introducere eleverne til disse ikke altid lige nem-
I 12. årgang har eleverne desuden en uge med deres profilfag, hvor lærerteamet arbejder tværfagligt med klassen
og bl.a. forbereder eleverne på profilfagseksamen.
I 13. årgang skal eleverne selv finde en vejleder, for hvem
de i efteråret præsenterer et emne og en problemformulering. Her er der i princippet ikke begrænsninger på
fagvalget indenfor de fag, eleverne undervises i. Nu skal
de bruge al deres lærte kunnen samt have disciplin nok
til at styre tidsforløbet for opgaven, der typisk afleveres
i februar. Heller ikke det er helt let. Til gengæld er det
yderst studierelevant. I opgaven skal de desuden nu
dokumentere det skrevne, bl.a. ved systematisk brug af
noteapparat og kildeangivelser.
Eleverne lærer dermed langt hen ad vejen det samme
som deres danske kammerater nord for grænsen gør i de
sproglige og naturvidenskabelige grundforløb og AT. De
kan således begynde på en videregående uddannelse i
Danmark med stort set samme baggrund som alle andre
med en dansk studentereksamen. Eller i Tyskland, for
den sags skyld; for naturligvis er det hele også tilpasset
de krav, der stilles fra tysk side.
Marek (11.5), Lennart (11.3), Lea (11.5) og Lea (11.4)
synes, at det gode ved en fælles studieuge på årgangen er,
at man lærer eleverne fra de andre klasser bedre at kende,
og for den sags skyld også andre lærere. På billedet er de i
færd med at analysere en reklame.
24
Erik (11.5), Vincent (11.1) og Marlene (11.3) på billedet ovenfor forbereder sig på præsentationseksamen, og det selvom
de endnu kun går i 11. årgang og har god tid tilbage, førend
eksamen står for døren. ”Vi skal præsentere vores reklameanalyse på fredag,” fortæller Marlene, ”det er afslutningen på
studieugen, hvor vi har arbejdet på tværs af årgangen indenfor
sprogfagene.” Vincent fortæller, at de dagen forinden har øvet
en lille mellempræsentation foran et publikum.
Her kunne man bl.a. afvikle noget af sin præsentation som en
reklame i skuespiludgave: ”Jeg skulle forestille at være en, der
reklamerede for en superpille, man bliver klogere af. Så jeg
skrev formler på tavlen,” griner Erik og tilføjer, at han ikke havde været spor nervøs for at optræde foran kammerater fra helt
andre klasser. Det ville Marlene have været, fortæller hun, men
heldigvis behøver man jo ikke optræde. Hun havde i stedet
lavet sin delpræsentation i powerpoint til whiteboard.
Vincent finder det godt, at man i emneugen får mulighed for
at møde eleverne fra de øvrige klasser på årgangen. ”Socialt
rykker vi tættere sammen og fagligt får vi afprøvet en masse.”
Han finder det glimrende, at man ved at øve eksamen allerede
nu, får indblik i, hvad der kræves af en senere i forløbet.
25
Lyrikcafé (19.03.): F10 inviterede til lyrikcafé – et bidrag af danskundervisningen.
Spændende oplæg fra elever til elever. Dejlig afslappet arrangement med saft,
kager og fyrfadslys – Fællesskolens yngre elever var meget lydhøre / interesserede
– nød den gode stemning
Studierejser
I uge 23 var hele 12. årgang på A. P. Møller Skolen undervejs i forbindelse med den obligatoriske studierejse. Den sproglige og den naturvidenskabelige profilklasse besøgte London, mens samfundsfagsprofilen
og æstetisk profilklasse var i Budapest. Idrætsprofilen rejste til Østrig,
hvor de bl.a. havde rafting på programmet, hvilket der kom flotte fotos
ud af. Londonturen havde desværre ikke billeder til årsskriftet - men
de havde en rigtig god rejse.
26
Udgravningsbesøg i Fysing
Rødkilde Gymnasium
Besøg af Viby Gymnasium
Mandag den 20. august var den samfundsvidenskabelige profilklasse på
11. årgang sammen med klasselærer
Jan Christian Schlüter på besøg i den
arkæologiske udgravning i Fysing.
A. P. Møller Skolen og Rødkilde
Gymnasium i Vejle har indgået en
partnerskabsaftale, som skal styrke og udbygge det igangværende
samarbejde mellem de to gymnasier. Hvert år indgår en 1.g og
11.årgangsklasse fra de to skoler i et
treårigt samarbejdsforløb med jævnlige udvekslingsbesøg og konkret
samarbejde om projektforløb.
I uge 39 fik A. P. Møller Skolen besøg
af en gruppe elever og lærere fra Viby
Gymnasium. De to gymnasier har
indledt et samarbejde, som inddrager
særligt interesserede elever. Under
opholdet i Slesvig, hvor eleverne fra
Viby blev indkvarteret privat, hørte
de bl.a. foredrag, var på ekskursion til
Vadehavet med besøg hos friserne og
Risum Skole samt til symfonikoncert.
Her viste udgravningsleder Andres
Dobat rundt og fortalte om de igangværende undersøgelser og fund.
Tro og viden
Elevambassadørerne
Den 30. oktober kørte 12. og 13. årgang fra A. P. Møller
Skolen til Alsion i Sønderborg for at deltage i Haderslev
Stifts konference »Tro og viden«, arrangeret af »Samtaleforum Unge Kirke«. Her mødtes de med elever fra HTXuddannelserne i Sønderjylland til en temadag med fokus
på bioteknologi og etik.
I september var elevambassadørerne ved A. P. Møller Skolen på Lille Okseø i Flensborg Fjord. Det skete i forbindelse med et tredagesseminar sammen med elevambassadørerne fra Duborg-Skolen og Deutsches Gymnasium
Nordschleswig. Elevambassadørerne hørte bl.a. foredrag
og producerede en informationsfolder om projektet.
27
Lyrikcafé
F10 inviterede til lyrikcafé – et bidrag af danskundervisningen. Arrangementet bød på spændende oplæg fra elever til
elever i en dejlig afslappet atmosfære. Fællesskolens yngre elever var meget lydhøre og interesserede, og også lærerne
nød den gode stemning.
F10 trækker i trøjen
I november drog F10 til Plön for at se på uddannelser i
forsvaret. I samfundsfag havde de emnet »uddannelser og
arbejdsgivere« og fik i den anledning besøg af uddannelsesrådgiver Christiane Ohland. Hun fremlagde uddannelsesmulighederne indenfor forsvaret og inviterede eleverne til
en dagsudflugt. De fik set på mange uddannelser indenfor
militæret – lige fra kok til dykker og kommandør – og hilste
på unge, der var under uddannelse, hvor de bl.a. fik lejlighed
til at høre om disciplin og ordenssans, samt fik afprøvet den
lækre menu i kantinen.
28
Besøg ved Odense Universitet
I begyndelsen af maj havde Katrin Fritzsche og 11.
årgangs naturvidenskabelige profil arrangeret en lille
klasserejse til den naturvidenskabelige afdeling af Odense
Universitet. Den første dag havde eleverne mulighed for
at følge en forelæsning i en af de forskellige naturvidenskabelige grene: farmaci, matematik plus anvendt matematik, fysik, biokemi/biomedicin og medicin. Efterfølgende
fik eleverne en rundvisning i universitetets naturvidenskabelige bygning, og lærte lidt om selve studielivet.
Næste dag stod et besøg på det naturvidenskabelige fakultet på planen, som er en del af Odenses Universitet, hvor
der er fokus på ingeniøruddannelserne. Dagens forløb
begyndte med et info-foredrag omkring uddannelserne og ingeniørstudiet. I forlængelse heraf udførte de sammen med
en studerende forsøg i analytisk fysik. Bagefter indførte andre studerende eleverne i lydens verden, hvor de kunne udføre
lydanalyser, bl.a. i et lyddødt rum. Dagen sluttede med en sidste rundvisning på det ingeniørsvidenskablige fakultet, før
eleverne atter drog hjem til Sydslesvig.
Bidrag ved Thies, 11.2.
Med Grænseforeningen i København
I dagene 10.-11. april opholdt hele 13. årgang sig i København, inviteret af Grænseforeningen. Onsdag blev besøget indledt på Christiansborg, hvor konferencen "Grænseland
- Medborgerland" blev afholdt. Her bød Folketingets formand Mogens Lykketoft de
unge sydslesvigere velkommen. Dernæst holdt præsidenten for den slesvig-holstenske
landdag Klaus Schlie et indlæg, efterfulgt af et oplæg og paneldiskussion med aktive
elevindlæg.
Den 11. april aflagde de enkelte profilklasser besøg på videregående uddannelsesinstitutioner i København og blev på ISS Facility Service orienteret om virksomhedens
arbejde. For A. P. Møller Skolen var studieleder Steffani Jannsen tovholder for besøget
og fulgte sammen med klasselærerne på 13. årgang og vicerektor eleverne igennem
programmet.
29
n
v
a
l
e
t
s
Fa
2013
30
31
Spændende temadag
Lørdag den 23. februar afholdt
Dansk Skoleforening for Sydslesvig
en velbesøgt og spændende temadag
på A. P. Møller Skolen med fokus på
børn og læring.
Programmet bød på seks workshops,
der fokuserede på de forskellige sider af Skoleforeningens virksomhed.
Dagen sluttede i festsalen med et
medrivende foredrag ved hjerneforsker Ann-E. Knudsen om »Piger
er fra Mars og drenge fra Månen«.
Det Rullende Universitet
Fredag den 1. februar overtog Det Rullende
Universitet igen undervisningen i gymnasiet på A. P. Møller Skolen. Studerende
ved Aarhus Universitet stod hele dagen for
undervisningen i de 15 profilklasser.
De 16 studerende underviste bl.a. i nanopartiklers betydning i fødevarer, naturvidenskaben i retfærdighedens tjeneste,
bæredygtig udvikling, dopingbekæmpelse
og sportsskandaler. Desuden holder historikerenThomas Wegener Friis fra Syddansk
Universitet et foredrag om »Spionernes
verden«.
Dagen indgår i det løbende samarbejde
mellem A. P. Møller Skolen og Aarhus
Universitet, der omfatter en række konkrete projekter, herunder også elevbesøg ved
Aarhus Universitet.
32
10. klasse i Prag
Rejsen til Prag
I november kørte 10. klasse til Prag, hvor de boede på hotel og besigtigede byens
seværdigheder, bl.a. med en sejltur på Moldau og guidede ture gennem den historiske, gamle bydel.
Dagsudflugten til Theresienstadt var i sagens natur en trykkende oplevelse, men
også indtryksfuld og lærerig.
Rundvisningen på Skodaværket gav eleverne indblik i europæisk bilhistorie, som
mange, ikke mindste drengene, fandt yderst spændende.
Der var også tid til aftensmad på hardrock-café, til sort teater samt oplevelser på
egen hånd.
33
Fokus på naturvidenskab
På sidste skoledag før juleferien
modtog skolen en glædelig nyhed
fra Fonds der Chemischen Industrie (FCI). Fonden tildeler over et
tidsrum på to år finansiel støtte til
APMS science grupperne med det
formål at starte og videreudvikle
to tværfaglige arbejdsgrupper for
naturfagligt interesserede elever i
både fællesskolen og gymnasieafdelingen.
Ansøgningen blev skrevet og indsendt af skolens science coordinator Svend Duggen og lektor Ole
Riis Andresen.
Det ene projekt blev startet i foråret 2012 og fokuserer på næringsstofkredsløbet og iltsvind i økosystemet Slien. Kemiske målinger
af indholdet af næringsstoffer
og ilt skal gennemføres jævnligt
(monitoring) både på skolens
grund, som grænser op til Lille
Bredning i den indre Sli og andre
udvalgte steder på fjorden. FCI
støtter købet af forbrugsmaterialer til professionel spektrofotometrisk vandanalyse med systemer,
som er ret bekostelige, men til
gengæld meget brugervenlige og
særdeles velegnede til skolebrug.
Skolen råder over en motordreven
gummibåd, som arbejdsgruppen
kan benytte til at udtage vandprøver fra forskellige dybder på
udvalgte steder på Slien. Arbejdsgruppen vejledes af Svend Duggen, som er uddannet geokemiker
med 10 års erfaring fra havforskningen i bl.a. næringsstofkredsløb i overfladeoceanet.
Med finansiel støtte fra FCI er
det nu også muligt at starte den
anden arbejdsgruppe, der har
fokus på biavl, biadfærd og honninganalyse, der således ligeledes
er et tværfagligt projekt med både
biologisk og kemisk indhold.
Skolens grund med store græsarealer, som i den vestlige ende
grænser op til økosystemet
Holmer Noor og en brakliggende
blomstereng, byder på velegnede
rammer for dette projekt. Den
producerede honning kvalitetsundersøges i skolens laboratorier
vha. forskellige levnedsmiddelkemiske analysemetoder (fx
vandindhold, glucose/fructose
34
forholdet, invertase-aktivitet). Et
nyt reflektometer og de nødvendige, men forholdsvis dyre kemikalier kan nu anskaffes takket være
bevillingen.
Arbejdsgruppen »Biavl og honninganalyse« vejledes af lektor
Ole Riis Andresen, der er gymnasieunderviser i fagene biologi
og kemi. Ole Riis Andresen har
desuden mangeårig erfaring i biavl og indenfor området levnedsmiddelkemi.
Ud over arbejdsgruppernes
regelmæssige aktiviteter med
emnerne kan science grupperne
med deres analytiske muligheder
bidrage med dataopsamling til
elevprojekter i fb. med naturfaglige 9. eller 13. årgangsopgaver,
studieretningsprojekter (Besondere Lernleistung) og præsentationseksamen. Derved skabes
unikke synergier indenfor den
projektorienterede og almindelige
tværfaglige undervisning til gavn
for naturfagligt interesserede elevers udvikling i både fællesskolen
og gymnasiet.
A. P. Møller Skolens biprojekt ledes af en erfaren biavler, Ole
Andresen. Undervejs lærer eleverne, hvorledes de omgås bierne og
henter et godt udbytte fra dyrene.
I februar modtog eleverne teoretisk undervisning, ligesom de i skolens sløjdlokaler selv fremstillede vokstavler, mens bikasserne blev
leveret af Ole hjemmefra. Den 16. maj indtog så to bifamilier A. P.
Møller Skolens grund, hvor de snart blev lokket på besøg i skolehaven, der bød med bl.a. honningurt og raps.
På billedet til højre fortæller
Ole, hvordan han kan se, at
bien, der har sat sig på hans
albue, om lidt vil stikke ham.
Og det gjorde den! Hans årelange erfaring samt at han ofte
har været udsat for stik, gør
dog, at det kun hæver lidt.
Bikasserne blev tømt for honningfyldte tavler den 20. juni.
Honningen blev slynget på
skolen med det samme, hvorefter den satte sig, så den kunne
fyldes på glas. Eleverne tog
også kvalitetsprøver efter at de
havde skrabet voks af honningtavlerne - samt ikke mindst et
par smagsprøver. Indtægten ved salg af honningen gik til dækning af
omkostninger i forbindelse med projektet.
35
Vi hjælper gerne!
Kontaktelever 2012-2013
I skoleåret 2012-2013 blev det tredje kuld kontakterelever ved
A. P. Møller Skolen uddannet. Der er tale om elever fra 9. og 11.
årgang, der med hjælp fra de ”gamle” kontaktelever blev forberedt på deres fremtidige virke som mægler og fortrolighedsperson. Med det seneste hold på plads har skolen da 25 kontaktelever, fordelt jævnt i det kommende år på årgangene 10. - 13.
Skolens elever kan henvende sig til kontakteleverne, når de har
problemer med klassekammerater eller bare trænger til en snak
eller et godt råd. Alle samtaler med elever bliver naturligvis behandlet dybt fortroligt.
I år havde eleverne lånt Ansgar-menighedens lokaler til et weekendophold, hvor de nye kontaktelever blev sat på ”mobningsprøve” efterfulgt af en god diskussion om, hvordan mobning opstår
og hvordan det føles.
I løbet af skoleåret er der flere eftermiddage, hvor kontakteleverne lærer om konfliktmægling, empati og hvordan man lytter
aktivt og spørger ind til problemer.
De øver sig hjælp af rollespil og små cases, og selvom det er alvorlige sager, de beskæftiger sig med, så har de det sjovt sammen.
Kontakteleverne bruges efterhånden flittigt af hele skolen. De er
med til at arrangere ”lær-hinanden-at-kende-dage” og kan indgå
i aktiviteter omkring en klasses problemer.
Man finder kontaktelverne ved at se på opslagstavlen i aulaen,
hvor der hænger billeder med navne på de aktuelle kontaktelever.
36
Pinocchio
A. P. Møller Skolen lagde i
foråret rum til den herlige
musical Pinocchio, som Skoleforeningen opførte.
Musicalen samlede over 250 medvirkende i alle aldersgrupper fra
hele Sydslesvig og blev en fantatisk oplevelse for over 6.000 børn
og voksne.
De tidligere forestillinger er »Snedronningen« (2008) og »Peter
Pan« (2010).
Mens publikum spændt samledes i salen, herskede der ligeså forventningsfuld glæde
bag scenen, hvor de mange unge skuespillere bedyrede, at de ikke var spor nervøse.
Det var der heller ingen grund til; alle leverede flotte præstationer og gav publikum
en dejlig oplevelse.
Foto: Skoleforeningen og A. P. Møller Skolen
37
Tatort
I januar bar A. P. Møller Skolen præg af filmoptagelser. Den tyske tv-krimiserie Tatort optog til
filmen »Borowski und der brennende Mann«.
På skolen, der i filmen er en dansk skole, men
har et andet navn, begås der et mord under
et luciaoptog. Denne afgørende scene med en
brændende rektor for en fiktiv dansk skole blev
optaget med flere hundrede elever og forældre
som statister onsdag den 23. januar. Desuden
blev der filmet en række andre steder i bygningen.
Søndag den 12. maj viste ARD krimien »Borowski und der brennende Mann«. Der var særlig
fremførelse af filmen i Slesvig biograf, hvor også
indbudte gæster fra A. P. Møller Skolen deltog,
herunder ikke mindst lucia-pigerne, der optrådte og modtog stor applaus fra publikum.
38
Besøg på A. P. Møller Skolen
Siden 2008 har A. P. Møller Skolen været besøgt
af cirka 80.000 gæster, der ikke ellers har deres
daglige gang på skolen.
Ofte er der tale om busgæster fra Danmark, der
er på dagsudflugt syd for grænsen og som på
A. P. Møller Skolen får et indblik i, hvad Sydslesvig er for en størrelse, herunder også erfarer,
hvorledes mindretallets skoler fungerer. Mange,
ikke mindst yngre gæster, har aldrig før hørt om
det danske mindretal.
En anden stor gruppe af besøgende er kolleger
fra danske og tyske skoler og uddannelsesinstitutioner, der besøger A. P. Møller Skolen for at
få ideer til eksempelvis egne nye tilbygninger og
forbedringer. Heller ikke de ved normalt ret meget om mindretallet; til gengæld kender de tyske
kolleger ofte A. P. Møller Skolen, bl.a. fra omtale
i pressen og senest også fra tv-serien »Tatort«.
Skolen får også gæster fra bl.a. erhvervslivet og
ministerier, eksempelvis besøgte en sydkoreansk
delegation skolen i foråret 2013 og fik en eksklusiv rundvisning af rektor.
Andre gæster er de små private grupper, fx foreninger og klubber, der gerne kommer kørende
selv - fx veteranbilsklubber fra Danmark og
Tyskland, der holder træf sammen.
Vi ser frem til flere gæster i de kommende år.
Det gavner både mindretallet og skolen, at et
stort publikum lægger vejen forbi huset på
Fjordallé i Slesvig. Og så er det faktisk rigtig
hyggeligt!
39
40
Forårscafé og korprojekt
Forårscafé
Onsdag den 15. maj invitererede A. P. Møller Skolen til den årlige Forårscafé med koncert, lyrikcafé, udstilling af
kunst, fremstillet af elever, og hyggeligt samvær. Eleverne stod for hele aftenens program.
Korprojekt
I løbet af vinteren øvede og indstuderede en stor gruppe elever fra A. P. Møller Skolen under ledelse af musiklærerne Meike
Nielsky og Anne-Sofie Linderoth Bouchet det romantiske korværk »Stabat mater« af komponisten Dvorak. Det skete som
led i det sønderjyske gymnasiekorprojekt, der hvert år gennemføres i samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester.
I uge 12 kulminerede projektet med tre offentlige koncerter i Sønderborg, Flensborg og Tønder. I koncerten medvirkede
ca. 200 gymnasieelever og Sønderjyllands Symfoniorkester.
41
Dimission i F9 og F10
Den 17. juni bar Florian Pfeifer fanen ind til 9. g 10. klasses dimission i Festsalen, traditionen tro med legatoverrækkelse
og blomster. I tiden forinden var både både grill-afslutning med rundbold, halløjdag og en herlig revy blevet dygtigt og
muntert afviklet. Vi bringer nogle indtryk.
42
Halløjdag og revy
Med afslutningen af de første 10 skoleår indenfor rækkevidde gik 10. klasse i januar i gang med at producere en blå
bog samt lave revy med fokus på undervisningen og ikke mindst lærerne. Eleverne skrev en sang og forberedte en
glad aften på skolen, hvor også forældrene deltog. Mange hjem bidrog selv med kulinariske indslag og aftenen blev
en stor succes, hvor resultatet af de muntre anstrengelser kunne vises frem for de stolte forældre. Og så var eleverne
klar til en slutspurt mod eksamen.
I juni, efter eksamen, var der så finale for 29 elever fra fællesskolen, og det blev fejret på en herlig halløjdag, som
fællesskoleeleverne stod for sammen med studenterne. De tossede opgaver var alsidige – blandet stod menuen på
wc-papirsindpakning, ”football”, kapspisning af skumfiduser og musik-quizz. Traditionen tro blev barberskum og
læbestift flittigt brugt. En stor tak til F10erne og til studenterne for en herlig, vild dag. Det gjorde I flot!
43
44
Studentereksamen
2013
Torsdag den 30. maj sprang studenterårgang 2013 ud på
A. P. Møller Skolen.
Årgangens 76 elever skulle igennem 112 mundtlige eksamener, førend studentereksamen var endeligt afsluttet.
Lige som i de foregående år bestod også i år alle elever
deres eksamen.
Studenterårgangens samlede gennemsnit var på 2,46
efter den tyske karakterskala. Det svarer omregnet til
den danske karakterskala til et snit på 7,5.
Årets fem bedste studenter blev:
Jette Steinbach med et snit på 1,0
Niklas Winter med et snit på 1,2
Christina Lüdtke, Alexander Strade og Tessa-Janik
Knuth med hver et snit på 1,4.
45
Dimission
Torsdag den 13. juni havde A. P. Møller Skolen indbudt
til dimissionsfest for årets studenter. Eftermiddagens
program bød på studenternes festlige indmarch, taler
ved generalkonsul Henrik Becker-Christensen, mindretalskommitteret Renate Schnack, Skoleforeningens
formand Per Gildberg, rektor, studenterne Majken og
Martje samt studieleder Steffani Jannsen.
Desuden var der overrækkelse af legater, fællessang,
underholdning ved studenterne fra den æstetiske profil
sammen med klasselærer Stinne Øllgaard Andersen.
Studenterkoret sang traditionen tro "Gaudeamus igitur", inden dimissionen afrundedes med en lille reception i skolens festsal.
Generalkonsul Henrik Becker-Christensen udbragte et rungende leve.
Rektors tale til studenterne
I sin tale til årets studenter lagde Jørgen Kühl bl.a. vægt
på de særlige kompetencer, unge fra A. P. Møller Skolen
har med i bagagen. Vi bringer her et uddrag:
»I er godt rustet og forberedt til alt det, som nu følger.
I ved, hvor I kommer fra. I er rodfæstet. Samtidig er I
dygtiggjorte til at leve i en internationaliseret og globaliseret verden, hvor der er særligt brug for jer med alle
de kompetencer og værktøjer, I har fået med i bagagen
i løbet af jeres skolegang. (...) Faktisk er I langt bedre
rustet til at leve i den globaliserede virkelighed, som
verden er i dag på godt og ondt, end langt de fleste af
jeres jævnaldrende, fordi I kan tænke i og jonglere med
begreber fra tre sprog, og fordi I hvert eneste øjeblik er
klar over sprogets muligheder og begrænsninger. I kan
med lethed og uden tøven kombinere og skifte sprog, alt
imens I fastholder tanken. Sprogene åbner verden for
jer. » (...)
Formand Per Gildberg gav studenterne gode hilsner med på vejen.
»Når man tør tænke selv, tager man også ansvar for sig
selv og helheden. Så tør man også være sig selv. Det har
I gjort på fortræffelig vis.
Det næste skridt er at realisere det påbud, som mødte
alle dem, der besøgte Apollontemplet i antikkens Delfi:
Gnothi seauton – Kend dig selv!
I løbet af de seneste tre år har I lært jer selv bedre at
kende. Selverkendelse er en kontinuerlig proces, som aldrig afsluttes, men I er kommet et godt stykke ad vejen.
Hvis I husker og gør aktivt brug af de ting, redskaber
og værktøjer, som I har lært, er jeg sikker på, at I går et
positivt voksenliv i møde, hvor I tør tænke selvstændigt
og skridt for skridt lærer jer selv endnu bedre at kende.«
Mindretalskommitteret Renate Schnack holdt delvist sin tale på dansk.
46
Studenternes tale
Både Einstein og Konfutse blev citeret,
da studenternes tale blev serveret af
Martje Crone og Majken Mølhave
Pedersen, men også citater fra nyere
filmhistorie fandt god anvendelse.
Talen var ikke mindst en tak til lærerne og skolen. I det følgende bringer vi
nogle uddrag.
»Jeg tror, de fleste har set eller hørt
om filmen ”Forrest Gump”. Og et af de
mest kendte citater i denne film er nok
der, hvor hovedpersonen siger ”Livet
er som en æske fyldt med chokolade.
Man ved aldrig hvad man får”. Sådan
har vi nok også oplevet verden i begyndelsen af 11. årgang.
Lærerne var nye, man vidste ikke
hvilken lærer man fik i hvilket fag,
klassekammeraterne var nye, og kom
måske fra den helt anden ende af
Slesvig-Holsten. Ja, også skolen var
helt ny. Det var, som om man åbnede
en chokoladeæske, og kunne se alle
disse forskellige ting, dem der smager
godt, og dem der ikke smager helt så
godt. Og nogle chokolader, som ved
første bid ikke lige smager helt så godt,
de smager så bedre hvis man spiser et
stykke til. Og det er nok en at de mest
spændende oplevelser men kan have
med chokolade - og med lærere!
For selvom en lærer måske ved første
øjekast kan se lidt bitter ud, som om
vedkommende ikke ville have under
80% kakao, så finder man alligevel den
fineste søde mousse au chocolat, når
man kommer ind til kernen. (...)
Man skulle tro, at det at være lærer
var et let job. Man har jo så meget
ferie som eleverne. Men nej, det føltes,
som om vores lærere overhovedet
ikke holdt fri. Så kom de med rettede
klausurer, massevis af powerpointpræsentationer, en hel stak af nye bøger
som de lige havde læst, og en stor
pakke fuld af elan og godt humør den
første skoledag, og man selv som elev
sad bare og ønskede sig tilbage i den
varme seng.
Hvordan lærerne planlægger deres
dag, og så til dels også har små børn
derhjemme, som jo nu bliver flere og
flere takket være dette frugtbare område, er meget imponerende. Man ken47
der det jo selv, man sidder hjemme,
man kan vælge mellem hjemmeopgaver og fodbold, eller hjemmeopgaver
og seng. Og valgmulighederne mimineres altid til seng eller fodbold, på en
uforståelig og mærkelig måde. Denne
luksus, at vælge sengen, har vores
lærere ikke haft. I det mindste ikke i
de sidste tre år, hvor vi har holdt dem i
gang hele tiden. (...)
Uden vores lærere, deres engagement
og deres vilje til at lære os noget, ville
vi ikke stå her, som stolte studenter,
med hue på og det hele. Derfor takker
vi jer alle, fordi vi fik muligheden for
at opleve de sidste tre år sammen med
jer, opleve så mange gode ting, og
komme til studentereksamen allesammen.
Med god grund hedder det, at vejen er
målet. Og vores vej, den blev præget
at jer, formet af jer, uden at berøve os
vores individualitet. I hjalp os med at
blive sådan nogle studenter, som vi er
nu.
Et stort tak til lærerne, skolen, og alle
andre som har præget os og ledt os på
rette vej.«
Studenterbal
I sin tale til studenterne ved dimission sagde studieleder
Steffi Jannsen bl.a. følgende:
»Jeg tror, at I, når I besøger os igen om 50 år, vil give mig
ret i, at det netop er fællesskabet og A. P. Møller Skolens
helt særlige ånd, som I mindes klarest og bedst... I må
naturligvis også gerne besøge os lidt før!«
Så sandt, så sandt! Og fællesskabet og den helt særlige
ånd blev så sandelig demonstreret ved studenternes
aftenfest, dagen efter dimission, hvor der var indbudt
til gala-fest i skolens idrætshal, der var smukt pyntet til
lejligheden.
Studenternes flotte indtog i salen betog publikum, der
snart efter kunne nyde de unges glimrende udførelse af
lanciers. En og anden blandt tilskuerne havde nok lyst
til at deltage, men »les lanciers« er forbeholdt studenterne. Heldigvis fik alle lejlighed til at danse senere, for
på programmet stod et herligt besøg af to professionelle
dansere, der nok kunne sætte gang i salen.
Maden var udsøgt, underholdningen ditto. Der blev
skålet, festet og danset. Skolens gode ånd og fællesskabet
levede i bedste velgående. Mere stilfuldt kan man vist
næppe afslutte sin skolegang.
48
49
Navneliste, personale ved A. P. Møller Skolen
AC
AM
AN
AO
AS
AT
AU
BC
BE
BO
BR
BW
BS
CA
CL
CT
DJ
DRA
EA
EB
EF
ES
EW
FA
FL
FP
FR
FS
GE
GP
HANS
HB
HE
HH
HP
IH
IK
IR
Arne Carstensen, IT-pedel
Annemette Bengt, eng/his
Anders Valdbo Nielsen, dan/kun
Anna Olesen, lat/fra
Anders Seeberg Bruun, mat/fil
Anja Otten, his/geo/sam/dan
Anja Udolph, dan/tys/his/eng
Birgit Caesar-Geertz, fys/kem
Begitte Heupel, sundhedssygeplejerske
Björn Ohlsen, mat/idr/tys/his
Benjamin Rodacker, geo/eng
Bernd Wisskirchen, tys/fil/fra
Bente Stenger, mus
Claus Esmann Andersen, dan/fil
Charlotte Larsen, eng/rel
Christian Ulrich Terp, præst
Dirk Jäger, tys/ikt/his/kun
John Drachmann, geo/sam
Erik Andresen, mat/fys
Eva-Maria Behrendt, bib
Erik Fredens, kun/his/studiel.
Else Marie Schiller, his/eng/idr/rel/geo
Egon Weber, dan/rel
Katrina Fandrey, tys/rel
Frank Lüttmann, fys/bio
Frauke Pløen, tys/bio/sam/skolevejl.
Flemming Rasmussen, tys/dan/vicerekt.
Frank Schulte, bio/fys
Gitte Enke, dan/rel/hjk/bib
Gerda Petersen-Carstens, tys/idr/kun/hdg
Hans Jessen, skolepsykolog
Hanne Bewernick, eng
Herdis Halvas-Nielsen, lat/rel
Hans Henrik Hansen, mat
Helmuth Pehle, pedel
Iben Hougaard-Neumann, dan/bio/fys/rel/hjk
Ida Kristiansen Kaadt, dan/kun
Inga Rühmann, mat/bio/kun
JA
JJ
JK
JN
JO
JS
KB
KF
KK
KP
KR
LC
LK
MA
MH
ML
MM
MN
MO
MR
MT
OA
OL
PF
PL
PT
SD
SH
SK
SP
ST
SØ
TA
TB
TK
TL
TO
TR
50
Steffi Jannsen, tys/dan/studiel.
Jan Jørgensen, bio
Jørgen Kühl, his/rektor
Jesper Bolund Nielsen, his/bib
Jutta Öhler, tys/mus/rel
Jan Christian Schlüter, sam/his/eng
Kirsten Bohnsack, sekretær
Katrin Fritzsche, fys/bio/studiel.
Katherine Bieker Kühl, eng/hjk
Klaus Pløen, fys/kem/afdelingsl.
Kerstin Reichardt, sekretær
Laura Lund Clausen, dan/idr
Lorentz Korsgaard, mat/fys/ikt/slø
Stephan Magalios, mat/tys/fil
Margit Hallam, eng
Markus Lorenzen, fys/kem/mat
Monika Mösch, tek
Meike Nielsky, mus/tys
Morten Täubrich, tys/dan/fra
Michael Ramm, pedel
Mette Tode, dan/his/mus/eng/bib
Ole Andresen, bio/kem
Osypa Les, mat
Pernille Fange Lübcke, tys/his/studiel.
Philip Lewis-Preece, his/kri
Poul Vind Teilmann, idr/his
Svend Duggen, kem/geo
Sönke Hansen, sam/his
Susanne Klinker, tek
Sanne Engedal Pedersen, idr/tys
Sandra Tietje, tek
Stinne Øllgaard Andersen, dan/mus
Tanja Knutz, idr/tys
Torben Benecke, idr/sam
Timo Kaminski, mat/idr
Tanja Langner, tek
Tove Jensen-Breuer, tys/bio/hjk/geo
Thomas Bindslev Rohrmoser, dan/fil
A. P. Møller Skolen
Fjordallee 1
D-24837 Schleswig
Tlf. 04621 48 200
Webside: www.apmoellerskolen.dk
Åbningstider
Mandag - torsdag
Fredag
7.00 - 15.00
7.00 - 14.00
Rektor Jørgen Kühl
Vicerektor Fl. Rasmussen (gymnasieafd.)
Afdelingsleder Klaus Pløen (fællesskoleafd.)
Titel: »A. P. Møller Skolen. Årsskrift 2012-2013«
Redaktion: Fl. Rasmussen (ansv. redaktør)
Tryk: Flensborg Avis
Forsidefoto: Rudi Wyhlidal (privateje) Elever fra 12.5 laver
rafting under studierejse i Østrig.
Kære forældre til børn
i dansk skole og børnehave!
Den danske hverdag i Sydslesvig leves i SYDSLESVIGSK FORENING.
Gratis
skab
m
e
l
d
e
m
et
f år
a
resten
Styrk mindretallet
Bliv medlem af
NING
SYDSLESVIGSK FORE
www.syfo.de
MINDRETALLETS DANSKE KULTURFORENING I SYDSLESVIG
BØRNETEATER SKOLEKONCERTER FAMILIEKONCERTER
BINGO FILM FOREDRAG UDFLUGTER ÅRSMØDER MUSIK
UNDERHOLDNING TEATER KLASSIK JAZZ OPERA BALLET
INFORMATION SAMVÆR FÆLLESSKAB KULTURPOLITISK
ENGAGEMENT ...
Info-bladet KONTAKT hver torsdag i Flensborg Avis og
dagsaktuel information via foreningens hjemmeside www.syfo.de
Bliv medlem af mindretallets forening!
Det første kalenderår er medlemskab gratis. Og fra 1. januar koster det
efterfølgende år kun 20 EUR om året at være medlem eller 30 EUR for
en husstand. Ungdomskontingentet er 5 EUR pr. år for unge fra 15 år.
Men medlem bliver du ikke automatisk. Du skal melde dig ind.
Optagelsesblanket hosstående, på SSFs hjemmeside www.syfo.de eller
ring til Dansk Generalsekretariat på tlf. 0461-14408-0.
Blanket - sendes til:
Dansk Generalsekretariat, Norderstr. 76, 24939 Flensburg.
Der kan også ringes på 0461 144 08-0 eller sendes en
e-mail til [email protected]
Ja tak, jeg/vi vil gerne kontaktes og melde mig/os
ind i Sydslesvigsk Forening:
Navn:
Adresse:
Telefon:
E-mail: