1. No category

MYTE OG MAGI
22. februar - 20. april 2014
MYTH AND MAGIC
JAN NIEUWENHUIJS
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum
JAN NIEUWENHUIJS (1922-1986)
Udstillingen ”Myte og Magi” sætter fokus på CoBrA’s
rebel; den hollandske kunstner Jan Nieuwenhuijs. Han
står som en af de kunstneriske normbrydere efter Anden Verdenskrig og havde i en kort periode berøring
med den internationale kunstnerbevægelse CoBrA, hvis
kunst han hurtigt fandt uden betydning!
JAN NIEUWENHUIJS (1922-1986)
The exhibition ”Myth and Magic” focuses on the rebel
of the CoBrA group; the Dutch artist Jan Nieuwenhuijs. He is one of the artists working against conventions after The Second World War and was briefly
a part of the international artistic CoBrA movement
whose art he quickly found without meaning!
Jan Nieuwenhuijs fødes i Amsterdam i 1922, og skønt
han ikke er ud af en kunstnerisk familie, beslutter både
han og storebroderen Constant sig for at dyrke kunsten som levevej. Som 16-årig forlader Jan Nieuwenhuijs dermed skolen til fordel for et treårigt tegnekursus, som kvalificerer ham til tegnelærer. Et kort ophold
på kunstakademiet ”Rijksacademie voor Beeldende
Kunsten” under den tyske besættelse bliver dog hans
eneste kunstneriske uddannelse, og senere i livet bliver det en væsentlig pointe for ham, at kunst netop
ikke kan tillæres, men bør skabes direkte ud af menneskets driftsliv.
Jan Nieuwenhuijs was born in Amsterdam in 1922
and though he was not raised in an artistic family
both he and his brother, Constant, choses art as their
livelihood. At age 16 Jan Nieuwenhuijs leaves school
to attend a three year drawing course which qualifies
him to teach drawing. A brief attendance at the Art
Academy ”Rijksacademie voor Beeldende Kunsten”
during The Second World War is the artist’s only real
artistic education. Later in the artist’s life one of the
artist´s main ideas is that art can’t be taught but
should be created directly from human urges.
Uden titel /
Untitled, 1948.
Uden titel /
Untitled, 1954.
Besættelsen
Krigsårene var hårde i Holland. Vinteren 1944-1945
huskes som hungervinteren, hvor tyskerne stoppede
madtransporter til Holland. Infrastrukturen lammes og
Nieuwenhuijs må leve i skjul af frygt for at blive sendt
i tvangsarbejde eller militærtjeneste i Tyskland. Besættelsesmagtens jerngreb om det kulturelle liv gør
det desuden svært for Nieuwenhuijs at udleve sine
kunstneriske ambitioner. Det er bl.a. kun medlemmer
af den nazistiske kunstnerorganisation, der kan få tildelt materialer, hvilket gør det vanskeligt for Nieuwenhuijs og andre af de hollandske kunstnere, der ikke
ønsker at samarbejde. Manglen på materialer sætter
sig spor i kunsten ved, at Nieuwenhuijs som andre af
sine kollegaer må tage til takke med de forhåndenværende materialer som avispapir, bogsider, træpaneler
og sækkelærred. Samtidig er de hollandske kunstnere
fuldstændigt afskåret fra udviklingen i det øvrige
Europa, hvilket resulterer i kulturel stilstand.
The Occupation
The war years were tough in Holland. The winter of
1944-45 is remembered as the Hunger Winter where
the Germans stopped food supplies to Holland. The
infrastructure was paralyzed and Nieuwenhuijs went
into hiding to avoid forced labour or military service
in Germany. The occupying power’s control of cultural life complicated Nieuwenhuijs’ abilities to realize his artistic ambitions as only members of the
artist association controlled by the Nazis were given
art supplies. Nieuwenhuis and other Dutch artists
who did not want to cooperate with the occupying
power had to contend with accessible materials such
as newspapers, pages from old books, wooden panels
and sackcloth. In addition to this the Dutch artists
were completely cut off from the artistic development in the rest of Europe which resulted in a cultural standstill.
Den eksperimentelle gruppe
Kunstlivet i Holland er under krigen fuldstændig stillestående, og isoleret fra omverdenen. Og befrielsen
betyder for alvor et vakuum, hvorfra det er muligt at
udvikle en helt ny kunst. Dette førte til etableringen af
Den eksperimentelle gruppe i Holland i 1948. Gruppen
stod i stærk opposition til det hollandsk kunstliv, der i
mange år havde været influeret af de Stijls konstruktivisme og Mondrians stramme formsprog. Nieuwenhuijs var sammen med andre avantgardekunstnere i
opposition til den Mondrianske dominans, som de oplevede som en spændetrøje. ”Gi’ os malerier af Mondrian
og lad os fylde dem med mennesker”, hed det slagkraftigt i et af Den eksperimentelle gruppes manifester. De ville ”væk fra behagesygen i kunsten” og i
stedet dyrke en kunst skabt af begær. Til det formål
blev surrealismen et middel til at nå målet, og Nieuwenhuijs’ værker befolkes fra 1940’erne af såvel drømmeagtige scenarier som stærke udtryk for det menneskelige driftsliv.
Den eksperimentelle gruppe udfolder en aktivitet, der
stærkt lignede den danske abstraktes i 1930erne og
1940erne. De mødtes, diskuterede og udgav tidsskriftet
Reflex, der havde stor lighed med det danske tidsskrift
Helhesten. I Danmark var der tilsvarende en stærk modstand mod konstruktivismen, og den danske kunstner Asger Jorn overmalede ligefrem et af Richard Mortensens
billeder for at udtrykke sin uenighed med det konstruktivistiske formsprog.
When liberation finally came Nieuwenhuijs felt as
though he was awoke from a dark nightmare. ’A feeling
of spring was in the air, after the winter we wanted to
move on into spring’ he remembers about the time after The Second World War. Jan Nieuwenhuijs was a part
of the new generation of Dutch artists wanting to reform art and part with the traditional and conservative
art environment. The tight cultural control during the
occupation might have increased the need for a new
form of art in Holland.
Kæphøjt dyr/
Cocky Animal, 1952.
Akrobatskibet /
The Acrobat Ship, 1951.
Da befrielsen endelig kommer er det som om Nieuwenhuijs vågner op af et mørkt mareridt: ”Der var en fornemmelse af forår i luften, efter vinteren ville vi ud i
foråret”, erindrer han om tiden efter Anden Verdenskrig.” Jan Nieuwenhuijs var en del af den nye generation af hollandske kunstnere, som ønskede at reformere kunsten og gøre op med det traditionelle og
konservative kunstmiljø. Den skarpe kulturelle kontrol,
der gjorde sig gældende under besættelsesmagten,
gjorde måske behovet for en ny kunst mere påtrængende i Holland end i andre lande.
The Experimental Group
The artistic life in Holland is stagnant during the war
and isolated from the surrounding world. The liberation presents a vacuum from which it is possible to
create an entirely new form of art. This led to the founding of The Experimental Group in Holland in 1948. The
group was in strong opposition to the artistic life in
Holland, which for many years was influenced by De
Stijl’s constructivism and Mondrian’s tight idiom.
Nieuwenhuijs and the avantgarde artists were in opposition to the Mondrian dominance, which they viewed
as a straightjacket. ’Give us the paintings by Mondrian
and let us fill them with people’ was the powerful
statement in one of the manifests of The Experimental
Group. They wanted to combat the pleasing in art and
focus on art made from desire. Surrealism was a means
to an end and Nieuwenhuijs’ works were from the
1940’s populated by dreamlike scenarios and expressions of the human urges.
The activities of The Experimental Group are very similar to those of the Danish abstracts in the 1930’s and
the 1940’s. They met, discussed and created the magazine Reflex which resembles the Danish magazine Helhesten. In Denmark the opposition to constructivism
was equally strong and the Danish artist Asger Jorn
painted on top of one of Richard Mortensen’s works to
express his disagreement with the constructive idiom.
Parade / Parade, 1972.
Uden titel / Untitled, 1986.
CoBrA
Den fælles tilgang til kunsten på tværs af grænserne
førte i november 1948 til dannelsen af den internationale kunstnerbevægelse CoBrA. Navnet refererer til
kunstnernes hjembyer: Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam. Gruppen eksisterer fra 1948-1951, men for
Nieuwenhuijs blev det et kort bekendtskab. Han mente
ikke at fællesskabet levede op til dets revolutionære
målsætning, og han fandt ligefrem de øvrige medlemmers initiativer søvndyssende. I 1964 siger han i et
interview: ”Gruppen var ikke dannet som en udstillingsgruppe, men som en gruppe af aktivister. Vi ville
lægge vægt på kampen mod blødheden i kunsten i tiden
og bruge vores fantasi til at forandre det. Desværre må
jeg erkende, at mange af tidens eksperimentalister
blev æstetikere. Alt officielt ophører med at være
kombattant. Jeg finder noget af deres arbejde meget
søvndyssende nu om stunder”.
CoBrA
The common take on art across the national borders in
November 1948 led to the foundation of the international artist movement CoBrA. The name refers to the cities
in which the artists lived: Copenhagen, Bruxelles and
Amsterdam. The group existed from 1948-1951 but to
Nieuwenhuijs it was a brief acquaintance. He did not
think the community lived up to its revolutionary goals
and he even found the initiatives of the other members
soporific. In 1964 in an interview he says:
’Unfortunately, I have to say that a lot of the Experimentalists of that time have become aesthetes. Anything
that becomes official stops being combatant.’
Aars Bogtryk & Offset . Tlf. 98 62 17 11
Magi
På trods af kunstnerens tidlige exit fra CoBrA afspejler
formsproget og motivverdenen den velkendte CoBrAstil. Hans værker er et mylder af forskellige dyr som
heste, fugle, katte og menneskeskikkelser inspireret
af etnografika, mytologi og børnetegninger. Særligt
tydelig i hans værker er inspirationen fra den primitive
kunst. Han var meget sensibel over for den magi, der
stammer fra de etnografiske masker og så dem ligefrem som en nødvendighed, der var med til at beskytte
kunsten mod enhver form for akademisme. Det naivistiske udtryk inspireret af den primitive kunst blander
sig i hans værker med et utal af elementer hentet fra
cirkusverdenen. Hans hustru Cornelia, også kaldet
Cocky, som var uddannet danser og turnerede med cirkus, er den direkte årsag til de legende scenarier, der
igen og igen er at finde i Nieuwenhuijs’ værker.
Magic
In spite of the artist’s early exit from CoBrA his works
resembles the well known style of CoBrA. His works are
a throng of animals like horses, birds, cats and humanlike figures inspired by ethnographic, mythology and
children’s drawings. The inspiration from primitive art
is especially obvious in his works. He is very sensitive
to the magic from the ethnographic masks and viewed
them as a necessity helping to protect art from any
form of academic influence. The naive expression inspired by the primitive art is in his work mixed with
elements from the world of the circus. His wife Cornelia, also known as Cocky, was a trained dancer and toured with the circus was a direct influence to the playful
scenarios, which are often found in Nieuwenhuijs’
works.