Skru ned for test, og sats på fællesskab

36
/// sundhed / danske kommuner / no.33 / 2014
Skru ned for test, og
sats på fællesskab
– Du kan ikke sidde ude på en mark
og blive klogere. Ret hurtigt skal du
enten læse en bog eller være sammen med andre mennesker. Bogen
og andre medier kan også ses som en
social relation, hvor du deler tanker
med et andet menneske. Det er altid
i fællesskaber, at vi udvikler os. Jo
se viste, at et stigende antal unge fø- mere vi kan få børnene ind i fællesler sig triste, stressede og ensomme. skaber, hvor de eksponeres for for– Forklaringen på det, vores rapport skelligheder, jo mere udvikler de sig,
viste, kender vi ikke med sikkerhed. og derfor er folkeskolen en fantastisk
konstruktion, siger Carsten Obel.
Vi har helt sikkert en gruppe børn,
som reelt har det svært, fordi famili- Han er derfor bekymret for, at
ens situation er sårbar. Men for langt PISA-undersøgelser, nationale mål
hovedparten af danske børn tror jeg, og sprogtest kommer til at fylde alt
at problemet er et andet. Her er der
for meget i fremtidens dagtilbud og
måske mere brug for at skrue ned for skoler. Det enorme fokus på egne
fokus på idealet om, at man altid skal præstationer flytter nemlig fokus et
have det godt, siger Carsten Obel.
forkert sted hen.
De forvirrede og triste unge er må– De mange test er måske ikke de
ske bagsiden af vores velfærd, hvor
mest relevante og giver børnene en
curlingforældre fra første minut har fornemmelse af, at alting handler
banet vejen for deres små ønskebørn.
– Hvis man gennem hele sin barndom i omgangen med sine forældre
KL’s Sundhedsspot
får fornemmelen af, at man er verFra første besøg af sundhedsplejen,
dens navle, og at ens behov er Gud, så
gennem leg og læring i dagtilbudskal det gå galt. Når man møder den
det og det første år i indskolingen,
virkelige verden, hvor der pludselig
har kommunen en unik mulighed for
er tyve andre, som har fuldstændig
at fremme børns sundhed og trivsel.
På KL’s Sundhedsspot om de
samme opfattelse af verden, så bliver
0-7-årige stiller KL skarpt på, hvordet kompliceret, for så skal man findan der skabes sammenhæng i indde ud af, hvem det er, der skal træde
satsen. Hør blandt andre professor
til siden, siger Carsten Obel.
Vi er på vej den forkerte vej, når vi kun fokuserer på individuelle mål
og tester børn helt ned i børnehavealderen. Hvis vi vil skabe robuste
børn, skal vi også satse på fællesskabet. Det er her, børnene lærer
at tackle de udfordringer, livet byder på. Af Gitte Johansen, [email protected]
Selvfølgelig skal de danske skoleelever kunne læse og skrive, når de
forlader skolen. Men det er ikke det
vigtigste for at bringe dem helskindet
gennem livet. Livet kræver nemlig
sociale færdigheder og mental robusthed, lyder det fra professor Carsten Obel, som i flere år har forsket i
børns trivsel.
– Det er næppe klogt at fokusere på
de færdigheder, der krævedes for 30
år siden. Vi skal i stedet se på, hvilke
kompetencer de får brug for i fremtiden, og her fylder de sociale færdigheder rigtig meget. Vi ruster børnene
bedst muligt til livet ved at lære dem,
hvordan de skal agere i det fællesskab, som samfundet og dermed
livet er. Og det har folkeskolen hidtil
tilsyneladende været gode til. Onde
tunger kalder det rundkredspædagogik, men det er værd at overveje, om
det ikke er noget, vi burde prioritere
højere, siger Carsten Obel.
Sammen med kollegaen Poul Lundgaard Bak arbejder han med et flerårigt forskningsprojekt om robuste
børn, et nyt stort forskningsområde
inden for mental trivsel.
Og til trods for at danskerne gang på
gang bliver kåret som verdens lykkeligste folk, er der meget, som tyder
på, at robustheden hos danske børn
og unge er udfordret. Den seneste
rapport om børn og unges mentale
trivsel fra Vidensråd for Forebyggel-
blå bog
Carsten Obel, professor ved Institut for
Folkesundhed. Har
forsket i epidemiologisk børnesundhed de
seneste 25 år.
Leder af et flerårigt
forskningsprojekt
om børns mentale
sundhed på Aarhus
Universitet, som skal
finde videnskabeligt
belæg, dokumentation
og nye metoder til at
blandt andet fremme
indsatsen for at skabe
robuste børn.
Uddannet i almen
medicin og har
arbejdet som praktiserende læge i Danmark,
Grønland og Norge.
Er 50 år og far til to
døtre på 13 og 16 år.
Drop nogle test
Hvis vi skal ruste børn til livets udfordringer, er fællesskabet i børnehaver og skoler en fantastisk arena,
mener Carsten Obel. Det er nemlig
gennem fællesskabet, vi udvikler os
og opnår evnen til at indgå i et konstruktivt samspil med andre.
Pernille Due fortælle, hvordan det
står til med sundheden og trivslen
hos de 0-7-årige. Og hør professor Carsten Obel fortælle om det
robuste barn.
Det sker den 9. december i Odense.
Tilmelding seneste den 28. november på www.KL.dk/sundhedsspot2014
Foto: linda kastrup / scanpix
danske kommuner / no.4 / 2013 / kommunalvalg /// 37
om, hvordan de præsterer individuelt. Vi skal i stedet have meget mere
fokus på de sociale kompetencer.
Børn skal lære at indgå i et fælleskab
på en reflekteret måde, fordi gode
samarbejdsevner giver øget robusthed, siger Carsten Obel.
Og så må politikere og fagfolk godt
glemme kineserne og pakke katastrofetænkningen væk. I stedet skal
politikerne være åbne over for at udvikle de styrker, som danske lærere
og pædagoger har.
– Jeg undrer mig over, at der ikke er
nogen, som har overvejet den mulighed, at danske lærere og pædagoger har en del af ansvaret for, at
Danmark klarer sig så godt i forhold
til landets størrelse. I Kina har de
1,4 milliarder mennesker, og vi har
ikke en chance for at konkurrere
på faktuel viden. Men vi er hurtige
til at skabe tillid og netværk – og til
at samarbejde. Det er kompetencer, som det havde været klogt at
anerkende, at folkeskolen har været med til at udvikle. I forbindelse
med skolereformen har man fortalt
en hel lærerstand, at de ikke gjorde
det godt nok og ikke havde det rette
fokus. Det er uheldigt, hvis meget af
det, lærerne gjorde, faktisk var fornuftigt, siger Carsten Obel.
For at forstå det
moderne menneske
skal vi især lytte til de
unge og dem, der er
sammen med dem til
daglig. Udviklingen går
hurtigt, og det er dem,
som ved mest om den
verden, der kommer.
Carsten Obel, professor
Det må godt gøre ondt
Men lærere og pædagoger kan ikke
skabe robuste børn alene. Moderne
forældre må også erkende, at deres
børn ikke kan være lykkelige hele
tiden.
– Livet er en blandet landhandel og
består både af ting, der gør én ked af
det, og ting, der gør én glad. Kontrasterne er centrale. Jeg vil ikke sige,
at man skal nyde smerten, men man
skal se det som en del af livet, der betinger det modsatte. Nemlig glæden,
forklarer Carsten Obel.
Projektbørnene kan godt tåle at få et
par skrammer, og forældre skal med
deres eget eksempel vise deres børn,
at det er okay at have det skidt en gang
imellem.
– Robusthed er evnen til at kunne klare livet og dets udfordringer. Man skal
ikke være så bange for, at sit barn skal
møde modstand og smerte. Det umiddelbare ubehag opvejes af den udvikling, der ligger i at forstå, hvorfor
det gør ondt, mærke det forsvinde og
opleve, at man klarer det og kommer
videre, siger Carsten Obel. •