Uddannelsen til ejendomsservice- tekniker er meget mere og andet
Marts 2013 27. ÅRGANG Uddannelsen til ejendomsservicetekniker er meget mere og andet end at feje... Læs om tre unge elever på side 6-9 Beboerdemokrater udstikker rammerne Mere service og mere kommunikation Varmeslagsmålet med E.ON fortsætter Læs mere fra side 10 Læs side 15 Se side 16 Godt byggeri skal blive Kildeparken 1 har sammen med Arbejdernes Boligselskab indgået aftale med Gladsaxe Kommune om et energiprojekt af boligerne. Det gælder om at fremtidssikre gode almene ejendomme, siger boligselskabets direktør Jesper Loose Smith. 2 Der kom et brev fra Gladsaxe Kommune til Arbejdernes Boligselskab. ”Vi er ambitiøse”, skrev kommunen til boligselskabet. Vi vil nedsætte CO2-udslippet med 25 procent inden 2020. Alene fra boliger i Gladsaxe skal udslippet reduceres med 15 procent i forhold til niveauet i 2006. Dette svarer til 20.000 tons CO2. Kommunen har senere ændret på udslippet af C02-udslippet til 40 procent. ”Vi fik en opfordring fra Gladsaxe Kommune til at finde boligafdelinger, hvor ejendommen er opført som muret etagebyggeri, hvor der kunne udarbejdes et projekt til energirenovering. Ejendommen skulle være opført mellem 1950 og 1970. Vi var ikke i tvivl. Det måtte være boligselskabets største afdeling, Kildeparken 1, som har 380 boliger”, fortæller Jesper Loose Smith, direktør for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Kildeparken 1 ligger på Kildebakkegårds Alle, Hagavej og Solnavej. Afdelingen er opført i perioden1956-1959. Med på ideen Afdelingsbestyrelsen i Kildeparken 1 er med på ideen om at få udarbejdet forslag til projekter til energirenovering. Det betyder, at ejendommene bliver gennemgået fra a til z for at finde frem til forslag til energirenovering. Det arbejde er allerede sat i gang ved en ekstern rådgiver, som kommer fra rådgivningsvirksomheden Al. ”Det er kommunen som betaler for gennemgangen. Vi forventer os meget af projektet, som kun kan ende med besparelser. Både i kroner og ikke mindst i udledningen af CO2. Forslagene ventes at ligge på bordet i løbet af maj 2013”, fortæller Jesper Loose Smith. Han peger dog på, at der kan blive tale Derfor blev Kildeparken 1 valgt Gladsaxe Kommune og rådgiver pegede på Kildeparken 1 som testafdeling, hvor der kan udarbejdes projektforslag til energirenovering, fordi: • Etagebyggeri fra 50’erne med et aktivt beboerdemokrati. • Det er et smukt byggeri med en række kvaliteter, som er værd at bevare. • Ejendommen er løbende blevet vedligeholdt men står i de kommende år over for en mere gennemgribende renovering. For eksempel har ejendommen stadig det oprindelige tag. • Energiforbruget er højt i forhold til nutidige standarder. • Indeklimaproblemer som kulde, fugt og træk er en udfordring i visse lejemål. • Ejendommen er etagebyggeri med ringe tilgængelighed for ældre. • Ejendommen har blandende lejlighedsstørrelser, som gør det muligt at afprøve tiltag i eksisterende lejligheder. For eksempel er demonstrationsprojekter på lejlighedseller opgangsnivaeu. • Ejendommen er beliggende tæt på Kildebakke Station. Den nære beliggenhed til stationen giver stor synlighed af eventuelle tiltag for forbipasserende og dermed inspiration til andre initiativer. bedre om betaling for rådgivningen, hvis afdelingsbestyrelsen og beboerne i Kildeparken 1 ikke vælger at følge dele af de relevante indstillinger, der er i forslagene til energirenovering. Men Jesper Loose Smith forventer, at mange af indstillingerne bliver fulgt. Som et laboratorium ”Indtil nu stammer erfaringerne med større renoveringer af almennyttige ejendomme fra meget nedslidte ejendomme, hvor der først er sket noget, lige før det var for sent. Det er ikke tilfældet med Kildeparken 1. Vi vil gerne bruge Kileparken 1 som et laboratorium til at prøve nye veje og tænke nyt i forhold til at vedligeholde bygninger og sikre ejendommens værdi i fremtiden. Boligerne skal fremtidssikres”, konstaterer Jesper Loose Smith, som samtidig peger på, at det også kunne være interessant, at tage en dialog med Landsbyggefonden om støtte til renovering af ejendomme inden de helt forfalder. Muret etagebyggeri opført i perioden 1950 til 1970 er meget udbredt i omegnskommunerne til København. Det er særegent for boligbyggeri i Danmark. Det ses ikke andre steder. Skal leve op til fremtidens krav ”Boligerne var helt moderne og levede op til tidens krav til komfort, holdbarhed og energiforbrug. Ejendommene er stadig i fortrinlig stand i dag og kan stå mange år endnu. Men de vil ikke kunne leve op til fremtidige krav til indretning og energiforbrug. Og netop den murede facade gør, at det kan være store udfordringer i en energirenovering, hvor man samtidig respekterer arkitekturen”, konstaterer Jesper Loose Smith. Boligselskabet støtter den grønne profil, som Gladsaxe Kommune arbejder kraftigt med. Blandt andet har flere boligafdelinger ændret på kloakkerne, så regnvand fra tagene ledes tilbage til jorden og dermed ikke belaster rensningsanlæggene. Hvilket også sikrer mod oversvømmelser. Andre steder har afdelingsbestyrelserne kigget på energiforbruget. Blandt andet ved reduktion af el-forbruget. Alle afdelinger i Arbejdernes Boligselskab er med i kommunens projekt ”KlimaKlar”. 3 Mindre udledning af CO2 – også fra Gladsaxe Hvad kan du gøre? Hvad kan Arbejdernes Boligselskab gøre? Og hvad kan Gladsaxe Kommune gøre? Og hvad skal vi gøre sammen og hver for sig? Få måske et svar fredag 19. april 2013. Mange spørgsmål på en gang. Men fredag 19. april 2013 kan du få svar på spørgsmålene og flere til. Gladsaxe Rådhusplads danner rammen om en udstilling og en konference, som skal munde ud i, hvad vi i Gladsaxe kan gøre for at nedbringe udledningen af CO2. Hele arrangementet er en del af Gladsaxe Kommunes KlimaKlar, hvor fokus fredag 19. april 2013 er på energibesparelser og bæredygtig vækst i byerne. Formålet er også at inspirere og aktivere Gladsaxes borgere, boligselskaber, institutioner og virksomheder til at gøre noget for at nedbringe udledningen af CO2. Boligselskabet aktivt med Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe deltager aktivt i arrangementet, som også kaldes Energy Day. Ryno Scheil, formand for boligselskabet, opfodrer medlemmer af afdelingsbestyrelserne og interesserede 4 beboere til at kigge forbi fredag 19. april 2013, hvor en udstilling åbner kl. 11 og varer frem til kl. 18.00. Der er også mulighed for at deltage i konferencen. Du kan i den kommende tid læse meget mere i de lokale aviser samt på kommunens hjemmeside www.gladsaxe.dk 40 udstillere Allerede nu kan Boligbladet løfte noget af sløret og fortæller, at der vil være omkring 40 udstillere, som præsenterer alt fra vandrenseanlæg over el-biler til solceller. For blot at nævne nogle få. Gladsaxe Kommune holder Energy Day 2013 i samarbejde med Tour Sustainable Europe, der er en non-profit organisation, som blandt andre EU’s klimakommissær Connie Hedegaard bakker op om. I 13 andre kommuner holdes der også Energy Day. Flere eller færre programmer på tv-skærmen? Hvorfor skal alle have de samme kanaler? Hvorfor kan vi ikke selv vælge, hvad vi vil se. Muligheden for selvvalg kommer stadig nærmere. Nogle beboere synes, at der er for mange tv-kanaler, mens andre ikke kan få tv-kanaler nok. Sådan er det, og sådan vil det altid være. Inspektørerne fra Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe møder tit beboere, som har spørgsmål om netop antallet af tv-kanaler og ikke mindst den pris, der skal betales for at kigge med på op til et halvt hundrede forskellige kanaler. Det kan godt tynge en del i budgettet, hvis der måned efter måned skal betales for noget, du måske ikke er interesseret i og slet ikke ser. Din nabo har det på samme måde, men det er bare andre kanaler, hun gerne vil vælge fra. Hvorfor kan det ikke være anderledes? Det skal tilføjes, at boligselskabet har pligt til at levere et tvsignal. Sløjfeanlæg eller stikledning? ”Der er to forklaringer. En om antallet af tv-kanaler og en om betalingen”, fortæller inspektør Rolf Rasmussen fra Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Han fortsætter: ”Antallet og sammensætningen af tvkanaler bestemmes dels af udbyderen, hvor vi i boligselskabet har valgt at benytte YouSee, dels af hvilken type antenneanlæg, der er i afdelingen. Er der tale om et sløjfeanlæg, så gives der i øjeblikket kun adgang til én pakke. Derfor anbefaler YouSee generelt, at der skiftes til et stikledningsanlæg, som giver flere valgmuligheder og derudover teknisk er bedre og hurtigere at fejlrette på. Beholder en afdeling et sløjfeanlæg så er det ikke en mulighed at vælge forskellige pakker. Alle får den samme pakke Betalingen for tv-kanaler er sammensat af flere ting. Herunder antallet af kanaler og hvilken pris, som udbyderen kan forhandle sig frem til med dem, som producerer programmerne og dermed også sender på de forskellige kanaler samt omkostningerne ved at sende signalet ud. Alle udbydere af tv-kanaler er forretninger, som skal give et overskud til ejerne.” Afdelingsmødet bestemmer Rolf Rasmussen peger samtidig på, at det er afdelingsmødet i den enkelte afdeling, som tager stilling til, hvem og hvilke former for tv-pakkeløsninger, der skal leveres via antenneanlægget. Derefter er det op til beboerne, om de ønsker stor-, mellem eller lille tv-pakke. Afdelinger med sløjfeanlæg kan kun tilbydes én pakke. ”YouSee har over for boligselskabet nævnt, at de arbejder på at det snart bliver muligt i sløjfeanlæg at kunne vælge om den enkelte beboer vil have en stor, mellem eller lille pakke. Det betyder, at hvis man ønsker mere end den pakke som tilbydes kollektivt så forudsætter det en YouSee Boks eller YouSee Kort og et CA-modul – pr. fjernsyn, fortæller Rolf Rasmussen. Enkelte afdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab har tv-antenneanlæg, som kan levere pakkevalg af både stor, mellem og lille pakke og hvor beboerne også selv kan bygge oven på deres tvpakke med ekstra kanaler efter eget valg. Det er de såkaldte stikledningsanlæg, hvor der går en ledning fra en central, som kan være i kælderen under afdelingen, til den enkelte beboers lejlighed. ”At Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har valgt at samarbejde med YouSee skyldes, at både kvalitet og service er i orden”, konstaterer Rolf Rasmussen. Nye muligheder for sløjfeanlæg • Grundpakke eller MellemPakke til alle husstande • Grundpakken eller MellemPakken kan ses på alle tv-stik i husstanden uden brug af boks og kort • Den enkelte beboer kan ved kollektiv Grundpakke tilvælge en Digital Mellem- eller Digital Fuldpakke * • Den enkelte beboer kan ved kollektiv Mellempakke tilvælge en Digital Fuldpakke * • Ved tilvalg af digital tv-pakke kræves en YouSee Boks eller YouSee Kort og et CA-modul – pr. fjernsyn • Mulighed for tilvalg af Ekstrakanaler fra Grundpakken. Ekstrakanaler kræver en YouSee Boks eller YouSee Kort og et CA-modul – pr. fjernsyn Fakta om stikledningsanlæg • Mulighed for valg mellem tre tv-pakker – Grund-, Mellem- og Fuldpakke • Tv-pakkerne kan ses på alle tv-stik i husstanden uden brug af boks og kort • Mulighed for tilvalg af Ekstrakanaler og etablering af ”egen Pakke” fra Grundpakken. Ekstrakanaler kræver en YouSee Boks eller YouSee Kort og et CA-modul – pr. fjernsyn 5 Mattias Nielsen Martin Vagner Nielsen Daniel Berlin Uddannelsen til ejendomsservicetekniker er meget mere og andet end at feje... Ønske om tage et socialt ansvar fik Arbejdernes Boligselskab til at tage flere lærlinge end tidligere. En ny plads syner ikke af meget, men lidt har også ret. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har i dag tre lærlinge, som er på vej gennem uddannelsen til ejendomsservicetekniker. På Repræsentantskabets møde i marts 2012 blev det besluttet fremover at have tre lærlinge mod tidligere to. Det var et ønske om at imødekomme manglen på elev- og lærepladser, at bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe besluttede at ville gøre noget ved, selv om tre uddannelsespladser til ejendomsfunktionær ikke syner af meget, så har tre lærepladser også ret. Hidtil har udgiften til lærepladserne ligget i de afdelinger, hvor der har været lærlinge, men en ny model for finansiering ændrer på det. Boligselskabet betaler 75 procent af udgiften og afdelingen de resterende 25 procent, således at alle afdelinger kan være med. Service og samarbejde En ejendomsservicetekniker passer og 6 vedligeholder bygninger, varmeanlæg, grønne arealer og udendørsarealer, miljø, klima og administration. Så kort kan det beskrives, men ejendomsserviceuddannelsen giver en grundlæggende viden om varme- og vandforsyning, ventilationsanlæg, antenneanlæg og andre tekniske installationer. Af UddannelsesGudien fremgår det, at en ejendomsservicetekniker skal endvidere passe græsplæner, haveanlæg og rydde sne. Det hedder videre om uddannelsen: ”Du lærer at samarbejde med beboere og håndværkere. Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen får du undervisning i fag som varmeanlæg, affaldshåndtering og bygningsvedligeholdelse samt om beboerforhold og beboerdemokrati. På uddannelsen lærer du blandt andet om kommunikation, samarbejde, psykologi og serviceformidling, som du kan bruge til at hjælpe beboerne og til at fremme fæl- lesskabet. Du lærer at udføre mindre reparationer, at rekvirere og vejlede håndværkere til større opgaver og at foretage tilstandsvurderinger af bygningsskader. Desuden får du en grundlæggende viden om drift af varme- og ventilationsanlæg, el- og vandforsyning, energieffektivitet og miljø. Arbejdet handler også om at pleje grønne områder uden kemi, om alternativ energi og korrekt affaldssortering.” Kilde: UddannelsesGuiden, som du finder på www.ug.dk Læs om de unge på side 7-9. Beskæring i metermål 18-årige Mattias Nielsen er meget glad for trafikradioen, som hver morgen fortæller om kø på motorvejene, om biler som er gået i stå tilfældige steder og om busser, som ikke kører eller er forsinket. Mattias startede fredag 1. februar 2013 som lærling inden for uddannelsen til ejendomsservicetekniker. Men det var med en forsinkelse, fordi bus 166 og 66 fra Lyngby og til Torveparken på Åstedvej i Gladsaxe ikke ville køre som Mattias gerne havde set. ”Ærgerligt nok kom jeg for lidt sent, fordi busserne ikke kørte efter planerne. Men mine nye kolleger havde hørt om de trafikale vanskeligheder, så jeg blev budt fint velkommen i Torveparken. Den første arbejdsdag som lærling gik med at blive vist rundt i hele Torveparken, som er en afdeling med masser af grønne arealer. 12 hektar i alt har jeg fået fortalt”, fortæller Mattias Nielsen om sit første møde med Torveparken. Pasningen af de grønne arealer glæder Mattias sig til at gå i gang med. Han kan godt lide at arbejde med planter og grønne områder. Netop nu er ejendomsfunktionærerne i gang med vinterbeskæringer, og det gælder også de mange hække. Så Mattias er allerede i gang. Der er for hver lærling udarbejdet en uddannelsesplan. Arbejdet som ejendomsservicetekniker er meget mere og andet end at feje og tømme skraldebøtter. ”Jeg kan godt lide at arbejde med mine hænder. Jeg var arbejdsdreng hos en tømrermester, hvor jeg fik lovning på en læreplads, men han måtte desværre lukke firmaet. Jeg har heller ikke noget imod at være udendørs, selvom vejret ikke altid arter sig fra sin bedste side. En af mine venner arbejdede i en boligafdeling, hvor jeg var afløser. Det var et fedt job, så jeg sendte en ansøgning til Arbejdernes Boligselskab, hvor jeg var til samtale og blev ansat som lærling”, fortæller Mattis Nielsen, der også skal arbejde i andre afdelinger end Torveparken. Der aftales en rotation mellem afdelingerne, som kombineres med opholdene på teknisk skole. Foto: Kaj Bonne Mortensen 7 Ikke to dage er ens 19-årige Martin Vagner Nielsen er under uddannelse til ejendomsservicetekniker. I øjeblikket er han tilknyttet Stationsparken 1, hvor Boligbladet møder ham på en af vinterens mere regnvåde dage. Til oktober 2013 har han afsluttet sin uddannelse med svendebrev, røde pølser og en øl. Og forhåbentlig et job. Udannelsen varer tre år og tre måneder. En del af uddannelsen foregår på teknisk skole. Netop nu er han i gang med et projekt, som er en del af uddannelsen. Og en hel del af den foregår inden døre. Der er kontorarbejdet, varmecentralen og besøg i boligerne. Stationsparken 1 har store grønne arealer, som også er Martins arbejdsplads. ”Som en del af uddannelsen skal jeg udarbejde et projekt. Jeg kunne vælge enten vedligeholdelse eller grønne områder. Jeg valgte vedligeholdelse, fordi vi netop nu skal finde plads til de nye affaldsbokse til plast og metal. Vi har i Stationsparken 22 stationer, hvor beboerne i dag kan aflevere dagrenovation. Det skal udvides med plads til indsamling af metal og plast. Det er noget af en udfordring”, fortæller Martin Vagner Nielsen. Allerede i skoletiden fik Martin Vagner Nielsen smag for arbejdet som ejendomsfunktionær. To gange var han i skolepraktik i Arbejdernes Boligselskab. Og da Martin valgte at gå ud af folkeskolen efter 9. klasse var første valg af uddannelse; ejendomsservicetekniker. Han fik tilsagn om en læreplads i boligselskabet, og så startede han på teknisk skole. ”Jeg kan godt lide at hjælpe andre samt være ude i den friske luft. Jeg havde ikke lyst til hele dagen at stå på et værksted og save i et bræt. Jeg synes, at min uddannelse er alle tiders. Ikke to dage er ens”, fortæller Martin Vagner Nielsen. Foto: Kaj Bonne Mortensen 8 Daniel klar til at feje for andre Daniel Berlin blev arbejdsløs, da hans værnepligt i Hæren sluttede. Han ville gerne ud som kampsoldat, men sådan blev det ikke i denne omgang. Den nu 21-årige Daniel Berlin gik en tur op på Jobcentret i Gladsaxe for at høre, hvad han kunne gøre, og hvad de kunne gøre. Med i bagagen havde han uddannelsen fra Hæren og en 10. klasse fra folkeskolen. ”Så stødte jeg på uddannelsen til ejendomsservicetekniker, og tænkte det var lige noget for mig. Arbejdet er meget varieret og foregår både inden døre og uden for. Og så er der mulighed for at yde service og være i kontakt med andre mennesker”, fortæller Daniel Berlin om sit valg af uddannelse. Han havde ingen aftale om en læreplads, da han startede på det seks måneder lange grundforløb på teknisk skole. Heller ikke da forløbet var afsluttet. Men en dag var deres lærer syg, så eleverne blev sendt ud på skolens område for at rydde op. ”Det var en del af uddannelsen. Og min opgave var at samle cigaretskod op lige uden for indgangen til skolen. Der var nok at tage fat på. Jeg kom i snak med en ejendomsfunktionær fra Arbejdernes Boligselskab, som var på kursus. Han var lige ude at ryge. Vi kom i snak, og han syntes, at jeg skulle kontakte boligselskabet for at høre om en læreplads. Jeg kom til samtale med driftschef Henning Juul Hovmand og fik en læreplads”, fortæller Daniel Berlin. Lige nu er han i Pileparken 2 og 3, men forude venter to gange seks ugers skoleophold afbrudt en to ugers skolepause, hvor han er tilbage på arbejdspladsen. Som en del af uddannelsen kommer lærlinge rundt i de forskellige afdelinger. Han kan til oktober 2014 kalde sig ejendomsservicetekniker med svendebrev. Da fotografen kom forbi var Daniel Berlin i gang med traktoren, som i anledningen af vinteren havde kost og saltspreder spændt på, så hvis sneen kommer, så er han klar til at feje, så beboerne kan færdes uden at trampe i sne. Foto: Kaj Bonne Mortensen 9 Foto fra Repræsentantskabsmødet 2012. Foto: Kaj Bonne. Beboerdemokrater udstikker rammerne Repræsentantskabet holder møde tirsdag 12. marts 2013 for at drøfte beretningen for 2012 samt sætte målene for de kommende års boligarbejde. Det er her de aktive beboerdemokrater mødes. ”Beboerdemokratiet er det vigtigste omdrejningspunkt i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Beboerdemokratiets øverste politiske ledelse er Repræsentantskabet. Det er her, at de aktive beboerdemokrater udstikker rammerne for boligselskabet. Så betydningen af, at der på Repræsentantskabsmødet deltager så mange aktive beboerdemokrater som muligt, kan næsten ikke beskrives. Det er derfor vigtigt, at du som aktiv beboerdemokrat, deltager i det årlige Repræsentantskabsmøde tirsdag 12. marts 2013, som igen i år holdes på Marielyst Skole.” tægterne, der foreskriver, at bestyrelsen skal orientere om selskabets drift i det forløbne år. Det sker i bestyrelsens skriftlige beretning, som Boligbladet bringer uddrag af. Bestyrelsen kommer i beretningen blandt andet ind på initiativer imod udsættelser af lejere, almene boliger i et internationalt perspektiv samt opfølgning på Styringsdialogen. Af renoveringssager fortæller bestyrelsen om, hvordan det går med Skoleparken 1’s renoveringssag, Pileparken 4´s sikring mod skybrud samt energiprojekt omkring Kildeparken 1. Om selskabets drift Er der overskud? Flotte ord fra Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse i årets beretning, som skal behandles på Repræsentantskabets møde tirsdag 12. marts 2013. Repræsentantskabsmødets dagsorden dikteres af ved- Boligselskabets nye hjemmeside giver Repræsentantskabet også orientering om samt, hvordan det er gået med eleverne. Hvad har udvalgene arbejdet med, og er der overskud i selskabet. 10 Den skriftlige beretning bliver fulgt op af en supplerende mundtlig beretning ved formanden Ryno Scheil på Repræsentantskabets møde. Repræsentantskabets dagsorden indeholder også valg til bestyrelsen og forskellige udvalg. 10.000 kr. på højkant Antallet af afdelinger, som kommer til Repræsentantskabets møde kan svinge. Men for at lokke alle af huse, så sætter boligselskabets bestyrelse 10.000 kroner på højkant, som der trækkes lod om. Pengene skal gå til fremme af kultur- eller beboeraktiviteter i afdelingen. Den eneste betingelse for at komme i betragtning er, at afdelingen er repræsenteret på Repræsentantskabets møde, når lodtrækningen finder sted som en del af dagsordenens punkt 13. I alt kan der vælges 187 medlemmer af repræsentantskabet. Byggesager for 49 millioner kr. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe arbejder med to store byggesager – Buddingeparken og Triumfvej 47. Den samlede pris er 49 millioner kroner. Forude venter en stor byggesag i Skoleparken l, hvor der er store byggeskader. I mange år har der været store problemer i afdelingen på Buddingevej 203-205. Både med hensyn til bygningen og med det boligsociale, og i mange år har der været mange tomme lejligheder. Derfor har det været rigtig godt for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, at Landsbyggefonden valgte at støtte renoveringen og ombygningen, skriver bestyrelsen i sin beretning. Samtidig har afdelingen fået navnet Buddingeparken. Afdelingen, der tidligere bestod af 24 utidssvarende 1-værelses lejligheder, bliver nu renoveret og ombygget til 15 familieboliger bestående af tre stk. 1-værelses, seks stk. 2-værelses og seks stk. 4-værelses lejligheder. Prisen for ombygningen er ca. 25 millioner kroner, hvoraf der ydes støttede lån for ca. 18 millioner kroner, og ustøttede lån for ca. 7 millioner kroner For at disse lån ikke skal give en meget høj husleje, har Landsbyggefonden bevilliget huslejestøtte og kapitaltilførsel. Med denne støtte har der været muligt at holde huslejen på et rimeligt niveau med en månedlig husleje på mellem 4.200 kr. og 6.900 kr. Boligselskabet glæder sig over, at vi efter renovering og ombygning kommer til at stå med et rigtig godt og flot byggeri. Der bliver tale om totalt istandsatte lejligheder med nye gulve, nye køkkener, nyt varmeanlæg og ikke mindst en tidssvarende isolering. Samtidig vil bygningen ændre udseende. Alle vinduer og døre skiftes til tidssvarende elementer, og der kommer altaner. Facader med mursten og eternit isoleres yderligere og får ny overflade. På taget kommer der yderlige isolering. Indflytningen sker 15. april 2013. Landsbyggefonden yder støtte til ombygningen, hvor den samlede udgift er budgetteret til ca. 15,8 millioner kroner, hvoraf der ydes støttede lån for ca. 12,8 millioner kroner, ustøttede lån for ca. 1,4 millioner kroner, henlæggelser fra afdelingen på 0,8 millioner kroner og tilskud fra boligselskabets dispositionsfond på 0,8 millioner kroner. Boligselskabets andel af denne støtte er slet ikke i nærheden af Landsbyggefondens støtte, hvorfor boligselskabet klart har accepteret Landsbyggefondens udmelding, for hvis vi ikke havde, ville alternativet have været fortsat tab og lejeledighed. Økonomien er meget stram i projektet, og der har været en sparerunde, men boligselskabet har valgt ikke at lave for store besparelser, da dette vil gå udover kvaliteten i byggeriet. Boligselskabet har valgt at stille garanti i tilfælde af store uforudsete udgifter. Med støtte fra Landsbyggefonden bliver det muligt at holde huslejen på et rimeligt niveau, med en månedlig husleje på 5.800 kr. Det bliver et flot byggeri – både inde og ude. Indflytningen fandt sted 1. marts 2013, og alle boliger er lejet ud. Skoleparken 1 Som der har været skrevet om i mange år, har afdelingen store problemer med bygningerne, som giver sig udslag i meget dårlig bokvalitet for beboerne. En samlet renovering vil være meget omkostningsfuld for afdelingen, med deraf følgende store huslejeforhøjelser. Derfor blev det besluttet at søge Landsbyggefonden om støtte. For at få denne støtte skulle det bevises, at der er tale om byggeskader, og boligselskabet skulle derfor i første omgang udføre en tilstandsvurdering, der efterfølgende skulle behandles i Landsbyggefonden, skriver bestyrelsen i beretningen til Repræsentantskabet. Denne tilstandsvurdering blev udarbejdet i første halvdel af 2012 og forelagt på afdelingsmødet i maj 2012, hvor der var stor tilslutning til at fremsende den til Landsbyggefonden. Landsbyggefonden var på besigtigelse i bebyggelsen medio november 2012, hvor den foreløbige udmelding var, at vi har en renoveringssag med støtte fra Landsbyggefonden. Omfanget af renoveringssagen skal afklares med Landsbyggefonden, og de har i den forbindelse udbedt sig yderligere undersøgelser/dokumentation, hvorefter der skal ske en afklaring og en helhedsplan for afdelingen skal udarbejdes. Hvor stort omfanget bliver, er som nævnt fortsat usikkert, men det er helt sikkert, at vi har en sag, og at den i løbet af de kommende år bliver en rigtig stor renoveringssag for boligselskabet, konstaterer bestyrelsen i sin beretning. Skoleparken 1 har i alt 236 boliger og er opført i 19531954. Triumfvej 47 Triumfvej 47 er en del af Skoleparken 1, som bestod af 18 stk. 1-værelses lejligheder og et beboerhotel med meget utidssvarende lejligheder. Denne bliver nu ombygget og renoveret til 12 stk. 2-værelses familieboliger. Skoleparken 1 skal gennem en større renovering. Omfanget skal afklares med Landsbyggefonden. Foto: Kaj Bonne Mortensen 11 De større renoveringer i Arbejdernes Boligselskab: Alt fra gavle over fjernvarme til faskiner Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab har altid prioriteret vedligeholdelse af afdelingerne særdeles højt, og den konstaterer med glæde, at afdelingernes aktivitetsniveau i forbindelse med renoveringer, istandsættelser og forbedringsarbejder også har været højt både i 2011 og 2012. 12 Da Høje Gladsaxe bebyggelsen i slutningen af 1980’erne blev renoveret, blev to af gavlene på højhusene inddækket. I løbet af 2011 og 2012 har de øvrige huse i hele bebyggelsen været igennem samme proces. Derfor har alle husene i Høje Gladsaxe nu inddækkede gavle. Det har været en stor og omfattende renoveringssag. Der har været mange store lifte og kraner for at gennemfører renoveringen, bl.a. har Danmarks største kran på et tidspunkt været anvendt. Renoveringen blev færdig før tid, og udgifterne var 2,1 millioner kroner mindre end budgetteret. Det endte med at blive en rigtig god renoveringssag, konstaterer bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab i beretningen til Repræsentantskabets møde tirsdag 12. marts 2013. De fem boligorganisationer, som har afdelinger i Høje Gladsaxe bebyggelsen, er enige om at se på den sidste facaderenovering, som mangler i Høje Gladsaxe – nemlig facaderne mod nord på højhusene. Der er nedsat et byggeudvalg. Der tales om glasinddækning og arkitektkonkurrence, så det bliver et spændende projekt at følge. Nye køkkener 2012 blev året, hvor flere boligafdelinger besluttede at istandsætte køkkener ved ind- og udflytning finansieret over den kollektive råderet. Ved udflytning tages der stilling til, om køkkenet trænger til modernisering. Er det tilfældet, udføres det med et huslejetillæg til den nye beboer. Ved at boligafdelingen udfører udskiftningen af køkkenet ved udflytning, kan afdelingsbestyrelsen sikre, at der sker en udvikling i standarden. Selv ved relativt få udskiftede køkkener, er der mulighed for et realkreditlån. Det holder låneomkostningerne nede på det enkelte køkken. Arbejdernes Boligselskab opfordrer i beretningen flere boligafdelinger til at overveje denne mulighed. Gensyn med varmemålerne I 2012 var det slut med få dispensation for ikke at opsætte varmemålere til fordeling af forbruget blandt brugerne. I oktober 1996 trådte en bekendtgørelse i kraft om individuel måling af el, gas, vand og varme. Specielt varmeforbrug var der ikke individuel måling på, og det skulle derfor etableres. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe havde dispensation for opsætning af varmefordelingsmålere i en række boligafdelinger. De er nu udløbet, og en ny ansøgning har medført afslag. Alle boligafdelinger har derfor nu individuel måling af varme, konstaterer boligselskabets bestyrelse i beretningen. kældertrapper, så vandet ledes væk fra kældertrapper. Desuden er der monteret højtvandslukker i kloakkerne i kældrene, der hindrer at vandet kommer op fra kloakkerne. Af andre tiltag for at undgå vand i kældrene peger bestyrelsen på, at der kan monteres skørter på kælderdørene, som hindrer overfladevand i at løbe ind i kældrene. Andre boligafdelinger har gjort lignende tiltag og flere er undervejs. Hundrede nye vinduer Stationsparken 2 har i løbet af 2012 udskiftet over hundrede vinduer med Bolind Consult, som totalentreprenør. Bolind Consult har projekteret, leveret og indbygget de nye vinduer. Bolind Consult har været bygherrens eneste samarbejdspart i sagen. Sagen har kørt gnidningsfrit, og Bolind Consult kunne udskifte vinduerne til en konkurrencedygtig pris. Bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab peger på, at den altid har prioriteret vedligeholdelse af afdelingerne særdeles højt, og den konstaterer med glæde, at afdelingernes aktivitetsniveau i forbindelse med fornødne renoverings-, istandsættelses- og forbedringsarbejder, som hidtil, har været højt i den forløbne periode. 13 afdelinger med store projekter I årets løb er der indledt eller fuldført større og mere gennemgribende renoveringsopgaver. Af disse arbejder næver bestyrelsen disse i sin beretning: • Stengårdsparken- affaldsøer, antenneanlæg • Tinghøjparken - udskiftning af køkkener ved ind-/udflytning, fjernvarme • Pileparken 3 - forretningstorvet, belægninger • Pileparken 4 - sikring mod skybrud • Stationsparken 1 - udskiftning af køkkener ved ind-/udflytning • Skoleparken 1 - helhedsplan, renovering af Triumfvej 47 • Mølleparken 2 - altaner, udestuer, faskiner, legepladser • Torveparken - vejarbejder, jordledninger • Egeparken 1 - udskiftning af køkkener ved ind-/udflytning • Toftegården - overfladevand til faskiner (LAR) • Vadgårdsparken - fjernvarme til ungdomsboligerne • Stationsparken 2 - udskiftning af vinduer • Kildeparken 2 - udskiftning af vinduer Ud over disse større renoverings- og istandsættelsesarbejder er der udført en del andre planlagte periodiske vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, der dækkes af afdelingernes henlæggelser. Uvelkomment vand Bestyrelsen forventer, at der skal ses mere på problemer med oversvømmelser i kældrene, fordi vand i kloakkerne ved skybrud ikke ledes bort. I de senere år har det været et stigende problem, at vand fra overfladen og kloakkerne endte i kældrene i Pileparken 4. Pileparken 4 har i 2012 derfor udført sikring ved ændring i terræn foran Stationsparken 1. Køkken før renovering… … og efter 13 Udlandet har kig på almene boliger Ikke for at købe boligerne. De er ikke til salg, men for at kopiere ideen bag de almene boliger, som er fællesskab, forening og finansiering. Og ikke mindst beboerdemokrati, står der i beretningen fra Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse. Den gamle talemåde, om at man ikke kan se skoven for bare træer, har også været gældende hos os. Vi har været meget fokuserede på udviklingspotentialer, problemområder og politiske udfordringer. Og vi har nok været det så meget, at vi har forsømt at se på os selv i helikopterperspektiv. Hvad er det egentlig, der er vores daglige hovedopgave, og som vi egentlig løser ganske udmærket? BL – Danmarks Almene Boliger har i den senest tid oplevet stor international interesse for ”den danske model” på det boligpolitiske område. Det er den unikke 14 kombination af især tre forhold, som gør under navnet de tre F´er, fremgår det af beretningen til Repræsentantskabets møde tirsdag 12. marts 2013. me i stort set alle spørgsmål, og det er med til at sikre en opbakning og kontinuitet til udviklingen i de enkelte boligområder. Fællesskab Det offentlige har en medfinansiering som betaling for løsningen af den boligsociale opgave, men derudover fungerer de almene boligorganisationer som non-profit foretagender, hvilket også vækker opsigt internationalt. Dertil kommer modellen med Landsbyggefonden, som også vækker international opsigt. Den store økonomiske ”muskel” skabt ved en kollektiv opsparing af de almene beboere giver mulighed for at løse – og finansiere – opgaver, som i andre lande synes uoverkommelige. ”Den eksplosivt stigende interesse fra andre lande har jo også betydet, at vi er begyndt at se på os selv med andre øjne,” siger Bent Madsen fra BL – Danmarks Almene Boliger: ”Vi er nok blevet mere bevidste om det unikke i vores danske måde at gøre tingene på. Vi er normalt meget fokuserede på at finde alle fejlene, at fokusere på udfordringerne, og dem er der også nok af. Men noget tyder altså på, at vi står med noget, som andre lande beundrer og vil lære af. Det er vi naturligvis stolte over, og vi er begyndt at overveje, hvilke muligheder der måtte være i det.” Vi taler meget om særlig økonomisk, aldersmæssig, etnisk og uddannelsesmæssig opdeling. Men i international målestok er vi meget lidt opdelt i Danmark. Tværtimod er den danske ordning, med at kommunerne anviser til hver fjerde bolig, unik og beundringsværdig set med resten af verdens øjne. I Danmark stuver vi som udgangspunkt ikke folk, med udfordringer og tunge problemer sammen. I stedet sikrer vi ved at lade kommunen anvise til hver fjerde bolig, mens man lader folk komme til fra den almindelige venteliste til de øvrige boliger, at der kommer almindelige velfungerende familier til at bo dør om dør med knap så ressourcestærke beboere. Vi tager i fællesskabet hånd om hinanden. Forening De almene boliger i Danmark hviler på en stærk foreningsstruktur. Vi har beboerdemokrati, og det er ikke kun til pynt. Demokratiet kan være støjende og besværligt, det har blandede udfordringer, men det virker og involverer et uhørt stort antal beboere. Beboerne har den afgørende stem- Finansiering Mere service og mere kommunikation Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe arbejder hele tiden på at udvikle serviceydelser både overfor beboerne, beboerdemokratiet, ansøgere til boliger og andre interesserede. Ny hjemmeside får premiere i forsommeren 2013. Arbejdernes Boligselskab vil yde mere service. Her bliver udviklingen af en ny hjemmeside en vigtig brik. Der arbejdes på, at så meget kommunikation som muligt skal ske via hjemmesiden, både som ekstranet specielt for beboerne og intranet samt gennem mere digitalisering af den daglige drift, fremgår det af beretningen til Repræsentantskabet. Hjemmesiden opbygges så den giver adgang til oplysninger, alt efter hvilken person du er. Er du ansøger til en bolig, skal du kunne se oplysninger om, hvilke boliger du er skrevet op til, samt mulighed for at tilrette sine ansøgningsoplysninger. til boligselskabets it-system, hvor de kan få vist enkelte af afdelingens økonomiske oplysninger som for eksempel saldobalance, kontokort, budgetkontrol og lejelister. Der har også været udvikling omkring den administrative behandling af vedligeholdelsesarbejder. Der er indført elektroniske rekvisitioner, så håndværkerne bestilles elektronisk. Dette har givet mulighed for at gå videre, således at boligselskabet nu kun modtager elektroniske fakturaer. Dette betyder, at afdelingsbestyrelsesmedlemmerne nu kan se de elektroniske fakturaer på de enkelte arbejder. Flere elektroniske oplysninger Kompetence og grænser omkring samarbejdet mellem beboerdemokratiet og boligselskabets administration har Kredsudvalget arbejdet med. Dette har administrationen via Virksomhedsnævnet også arbejdet med. Det har også været et ønske fra medarbejderne på medarbejderseminaret. Dette munder formodentlig ud i en mini afdelingsbestyrelseshåndbog, som løbende vil blive udviklet, således at serviceydelserne overfor beboerdemokratiet vil blive udviklet herigennem. Er du beboer, skal du kunne se dine beboeroplysninger. Er du medlem af en afdelingsbestyrelse, skal du kunne se afdelingsbestyrelsens oplysninger. Boligselskabet arbejder på, at den elektroniske post registreres på den enkelte afdelingsbestyrelses underside på hjemmesiden, således at bestyrelsen får en e-mail, når der er nye oplysninger. Hjemmesiden kommer i gang i forsommeren 2013. Afdelingsbestyrelserne har nu adgang Rammerne optimeres Fremtidige udviklingsområder er at give beboerne den bedste mulighed for at deltage i beboerdemokratiet, for som der blev skrevet på Boligbladets bagside i marts 2012 ”Aktive beboerdemokrater, dem kan vi simpelthen ikke få for mange af”. Det er derfor vigtigt med beboere som interesserer sig for den veldrevne afdeling, de bor i. For at beboerne skal deltage i beboerdemokratiet, skal rammerne for deres deltagelse optimeres. Det område, hvor beboerne har størst mulighed for indflydelse, er omkring budgetbehandlingen. Her vedtages rammerne for afdelingens fremtid. Vi bliver derfor nødt til at optimere rammerne for budgetbehandlingen, fastslår boligselskabets bestyrelse. Derfor vil der i den kommende tid blive arbejdet på at udvikle et mere beboervenligt budget, som er nemt at overskue, og hvor der er lighed mellem det beboervenlige budget beboerne for tilsendt, og det som bliver fremlagt på afdelingsmødet. Vi tror, at dette vil være til stor gavn for beboernes involvering i de beboerdemokratiske rammer Det står også i beretningen Flere penge til renovering: I efteråret 2011 blev der aftalt en boligpakke imellem alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten, men da renoveringsstøtten skulle fremrykkes som led i boligpakken, stemte også Enhedslisten for. Dermed står vi med det nok bredeste boligforlig nogensinde i Folketinget, der gav et markant løft i renoveringerne, som Landsbyggefonden har mulighed for at støtte. I alt kom renoveringsrammen i 2011 op på 10,6 milliarder kroner, hvoraf der i praksis kunne flyttes midler over til tilsagn i 2012. Men fremrykningen betyder, at der fra 2013 kun kan renoveres for 1,85 milliarder kroner pr. år mod det normale niveau på 2,64 milliarder kroner. Dermed er der en risiko for, at der igen opstår en stor kø til renoveringsstøtteordningen. Initiativer imod udsættelser af lejere: Efter antallet af lejere, der må udsæt- tes fra deres bolig på grund af manglende huslejebetaling, er steget, siden registreringerne startede i 2002, faldt antallet med knap 20 procent i første halvår af 2012. Nu skal den positive udvikling ifølge finanslovsaftalen følges op med, at kommunerne i perioder får mulighed for at yde direkte hjælp til huslejebetaling. Det er op til den enkelte kommune selv at afgøre, hvordan og i hvilket omfang mulighederne skal benyttes. Boligorganisationerne forpligtes ifølge aftalen imellem regeringen og Enhedslisten til at skulle underrette kommunerne tidligere, når en lejer ikke har betalt sin husleje. Der er over fire år afsat syv millioner kroner om året til indsatserne. Særlig energisparepulje: Der er i finanslovsaftalen også afsat 20 millioner kroner til en særlig energisparepulje, som er målrettet den almene boligsektor. Pengene kan søges af boligorganisationerne til udarbejdelse af energihandlingsplaner og til forsøgsprojekter vedrørende nye måder til at opnå energiforbedringer. Satspuljen: Aftalen om satspuljen må også ses i sammenhæng med finansloven. I satspuljeaftalen blev partierne enige om, at der afsættes i alt 30 mio.kr. til udsatte boligområder i 2013-2014. Det er endnu ikke præciseret, hvordan denne pulje skal udmøntes, men der er bl.a. nævnt områder om partnerskaber om socialt ansvarlig renovering af almene boliger, f.eks. etablering af lære- og praktikpladser. 15 Varmeslagsmålet med E.ON fortsætter E.ON mener at have 10,4 millioner kroner til gode i forbindelse med leveringen af varme til syv boligafdelinger i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Pengene har E.ON allerede fået gennem alt for høje priser, mener bestyrelsen for boligselskabet. Slagsmålet er indbragt for Energitilsynet. ligerne – efter beboernes ønske – fremover skal opvarmes med fjernvarme, som leveres af Gladsaxe Fjernvarme, der har udvidet sit ledningsnet, og som kan levere varme til en lavere pris. Flere af de berørte afdelinger har allerede skiftet til fjernvarme, men E.ON mener, at have 10,4 millioner kroner til gode i forbindelse med leveringen af varme, hvilket har givet en skarp dialog mellem Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe og E.ON. Spørgsmålet er indbragt for Energitilsynet. Betaler for meget for varmen Energiselskabet E.ON har fire LKV-anlæg i Arbejdernes Boligselskab, som forsyner syv boligafdelinger med varme. Beboerne og boligselskabet finder, at varmen fra E.ON er for dyr. Derfor søger boligselskabet andre muligheder for opvarmning af boligerne. Især fokuseres der på fjernvarme. LKV står for Lokal Kraft Varme, som leverer både elektricitet og varme. De blev bygget som en konsekvens af udbygningen af naturgasnettet i starten af 1990-erne, hvor det politisk blev besluttet, at større varmeværker skulle producerer elektricitet. Det var oprindeligt NESA, som byggede LKV-værkerne, som nu ejes af energiselskabet E.ON. Når boligafdelingerne vil skifte leverandør af varme er årsagen den, at boligafdelingerne og dermed beboerne mener, at betaler for meget for varmen fra E.ON. Loven sætter grænser for, hvor meget E.ON må tjene på varmen. E.ON har en række sager kørende ved Energitilsynet. Tilsynet har pålagt E.ON at nedsætte administrationsbidraget de pålægger LKV anlæggene med 50 procent. E.ON har klaget over pålægget til Energiklagenævnet. Den 13. december 2011 varslede E.ON voldsomme prisstigerne for den leverede varme med virkning fra januar 2012. Prisstigningen fik bestyrelsen for Arbejdernes Boligselskab til at stoppe betalingerne for varmeleveringen. E.ON truede med at lukke for varmen, og fra oktober 2012 blev varmeforsyningen sikret ved, at der betales forud for varmen en måned af gangen. Mister stor kunde E.ON ændrer grundlag Arbejdernes Boligselskab er en stor kunde for E.ON. Alt andet lige så mister E.ON en stor del af sit forretningsområde ved at bo- Boligselskabet har opsagt aftalerne med E.ON, som er løbende varmeår plus 12 måneder. Det er der kommet et økonomisk Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe og E.ON er uenige om betalingen for varmen. Sagen er indbragt for Energitilsynet. 16 Kort om E.ON E.ON er verdens største privatejede energiselskab, der dagligt betjener 35 millioner europæiske kunder. I Danmark leverer E.ON el, naturgas og varme. E.ON-koncernen har et halvt hundrede underkoncerner og datterselskaber i Europa og USA. E.ON, som har hovedkontor i Düsseldorf i Tyskland, omsætter for ca. 700 mia. kroner og har ca. 90 000 (heraf 6.000 i Norden) ansatte. E.ON er verdens største private energiselskab med ca. 35 millioner kunder hovedsageligt inden for el, gas og varme. Kilde: www.eon.dk God dag til fjernvarme Tre af de syv boligafdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab har allerede skiftet leverandør fra E.ON til fjernvarme fra Gladsaxe Fjernvarme. Det er Egeparken 1, Egeparken 2 samt Stengårdsparken. Fire afdelinger er på vej over til fjernvarme, og det er Mølleparken 1, Mølleparken 2, Lyngparken l samt Lyngparken 2. slagsmål ud af, da E.ON ikke mener, at kunderne har betalt tilstrækkeligt til afskrivning af varmeanlæggene. Betalingen af varme fra E.ON består af to dele; et forbrug af gas etc. samt en fast andel. E.ON vil have deres manglende afskrivning betalt af brugerne. Det hører med til historien, at E.ON uvarslet i 2007 forhøjede anlæggenes værdi og dermed også grundlaget for afskrivning. For at stoppe med levering af varme har E.ON krævet 10,4 millioner kroner for de fire LKV-anlæg i Arbejdernes Boligselskab. E.ON begrunder kravet på 10,4 millioner kroner dels med, at der er underskud på LKV-anlæggen, dels af LKV anlæggene ikke er fuldt afskrevne. Omvendt mener Arbejdernes Boligselskab, at E.ON har lagt alt for høje udgifter i regnskaberne for LKVanlæggene samt at en eventuel manglende afskrivning ikke skal betales af beboerne. Beboerne i de berørte afdelinger er via varmeregnskabet for 2012 afregnet med, hvad der er et rimeligt skøn for, hvad varmen burde koste. Forsøg Sådan bliver du naborøgen kvit Sammen med tætning af revner og sprækker i den ældre lejlighed, kan luftrensere reducere generne fra naboens tobaksrøg, fremgår det af et forsøg, som Statens Byggeforskningsinstitut har gennemført. Naboens og underboens tobaksrøg er man helst fri for, især hvis man ikke selv ryger. Men bor man i en ældre etageejendom, kan det være svært at undgå partikler og gasser fra naboens røg. Undersøgelser har nemlig vist, at 82-86 procent. af den luft, der tilføres en lejlighed, ikke er frisk luft udefra, men brugt luft fra andre lejligheder i ejendommen. Den brugte luft kommer fra sprækker i trægulvet og via aftrækskanaler, utætheder mellem væg og gulv, ved rørgennemføringer og kabler samt fra trappegangen. En rigtig øv-situation, for man kan jo sjældent bede underboen og naboen om at holde op med at ryge. Det ville ellers være den mest effektive måde at komme af med problemet på. ”Man kan imidlertid godt selv gøre noget ved situationen, så man mindsker luftforureningen i sin lejlighed”, siger professor Alireza Afshari fra SBI. Han har netop afsluttet et større forskningsprojekt, hvor han undersøger forskellige metoder til at afværge naborøg. ”Ved at tætne revner og sprækker og opsætte luftrensere i sin lejlighed, samtidig med at man sørger for at holde sine udeluftventiler åbne og til stadighed udlufter kraftigt, kan man komme langt”, siger Alireza Afshari. Luftrensere er effektive Ved at opsætte en luftrenser, der har den fornødne kapacitet i forhold til lejlighedens ventilation, lykkedes det i forsøget at reducere tobaksrøgen med 60-70 pct. Hvis man opsætter to luftrensere i lejligheden, bliver genvinsten 70-80 procent reduktion. Det svarer til, at man halverer overførslen af de ultrafine partikler. Hvis man ud over røgpartiklerne også vil røggasserne til livs, skal man vælge en renser med kulfilter. Effekten af luftrenseren vil under alle omstændigheder afhænge af ventilationen i lejligheden eller rummet, hvor renseren anbringes. ”Men det er lige meget, om renseren står i din lejlighed eller hos den rygende underbo. Effekten er den samme”, påpeger Alireza Afshari. Det skyldes, at renseren hos underboen når at opfange så mange partikler, at der ikke siver så mange partikler op hos overboen. Og hvis man ikke har lukket alle kommunikationslinjer til underboen, kan man appellere til ham om at koncentrere sin rygning i køkkenet med lukket dør og tændt emhætte. Herved spredes tobaksrøgen mindre. Test af tætningsmetoder I forskningsprojektet undersøgte Alireza Afshari bl.a. et luftrensende kanalsystem, der ikke overbevisende kunne holde partikelforureningen ude af lejligheden. Han fortsætter imidlertid sin forskning i byggetekniske afværgemetoder for at finde en enkel og robust løsning, som han kan anbefale de røgplagede beboere. For nylig har han testet en tætningsmetode, der umiddelbart giver positive resultater i forhold til reducering af partikler og gasser fra underbo til overbo. Efter tætning af overboens gulv med en dampspærre af polyethylen, tagklæber og fugemasse blev partikeloverføringen reduceret fra 4 til 1,6 procent. Overføringen af gasser blev reduceret fra 14 til 5 procent. Testen blev gennemført i en etagebolig fra 1881. Lige nu er Alireza Afshari og hans team i gang med at undersøge et nyt materiale, der er egnet til dels at blive installeret i rygerlejligheden, hvor materialet ’spiser’ partiklerne, dels kan lægges som tætningsmembran i gulvet i ikke-rygerlejligheden. Kilde: SBIs hjemmeside www.sbi.dk 17 Ildsjæle med fut i Der mangler beboerlokaler og plads til fritidsaktivitete i mange boligafdelinger. Det skal vi se som en udfordring og ikke et problem, siger Palle Nielsen, formand for Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Selv om emnet lød brandfarligt, så blev der ikke brug for skumslukkere, da ildsjælene mødtes til Fritidsudvalgets konference torsdag 15. november 2012. Et godt stykke over 20 interesserede ildsjæle fra en halv snes afdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe havde taget imod invitationen. Flere boligafdelinger havde valgt at sende et spørgeskema retur i stedet for at deltage i konferencen. På konferencens program var kortlægning af aktiviteter i afdelingerne, aktivt samarbejde samt ressourcer og rekruttering af frivillige og aktive. ”Det er nok en ordentlig mundfuld, men konferencen forløb godt. Vi fik inspiration udefra, idet sekretariatsleder i 3B, Mikkel Pedersen, deltog for at øse af sine erfaringer fra blandt andet Urbanplanen”, fortæller Palle Nielsen, der er formand for Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab. Mangler lokaler Deltagerne kunne blandt andet konstatere, at langt de fleste afdelinger i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er bygget på et tidspunkt, hvor der ikke blev tænkt ret på fritidsaktiviteter og beboerlokaler. Flere steder var det en begrænsning, at muligheden for at kunne samle beboerne til aktiviteter. ”Men det skal vi se som en udfordring og ikke et problem”, konstaterer Palle Nielsen, der opfordrer afdelingsbestyrelserne og ildsjælene til at se sig om i afdelingerne efter muligheder for rum til aktiviteter både inden døre og udendørs. Formanden for Fritidsudvalget peger samtidig på, at der i forbindelse med renoveringer, ombygninger m.v. i afdelingerne bør tænkes over, hvordan beboernes mulighed for fritidsaktiviteter bedst sikres. Fritidsudvalget med Palle Nielsen i spidsen tror på, at flere fælles aktiviteter er med til at give beboerne en større interesse og omsorg for boligområderne. Kedelige tal er ikke kedelige Tal kan være kedelige. Især de røde på bundlinjen. men Palle Nielsen har regnet på antal deltagere i konferencen, antal afdelinger som deltog samt antallet af boliger, og hvor mange der bor i Gladsaxe. ”Ikke alle afdelinger deltog i konferencen, men vi havde i forbindelse med konferencen sendt et spørgeskema til alle afdelinger. Her svarede 35 procent. Ti procent af alle indbyggere i Gladsaxe bor i Arbejdernes Boligselskab, så på konferencen havde vi deltagere og svar fra afdelingerne, som repræsenterede lidt under fire procent af alle indbyggere i kommunen. Og det er ganske godt”, siger Palle Nielsen, som regner med, at der en gang i efteråret 2013 holdes endnu en Fritidskonference. Igen for ildsjæle og andre interesserede. Selvom deltagelsen i Fritidsudvalgets konference i november 2012 var god, håber Palle Nielsen, formand for Fritidsudvalget, at flere vil deltage i en kommende konference. Arkivfoto. 18 AB-festen har 25-års jubilæum Du har sikkert set den. Invitationen er til at deltage i AB-Festen lørdag 6. april 2013. Invitationen er delt rundt i alle boliger inden for Arbejdernes Boligselskab. Det er 25. gang, at Fritidsudvalget arrangerer festen, hvor beboere fra alle afdelinger mødes til en stribe timer med underholdning, spisning samt musik og dans. AB-Festen holdes på Marielyst Skole på Gladsaxevej 198, 2860 Søborg. Det koster 125 kroner at deltage, men der er begrænset deltagerantal på 350. Sidste frist for at melde sig til er 8. marts 2013. Tilmelding sker efter princippet først til mølle. Har du spørgsmål så kontakt Fritidsudvalget ved Palle Nielsen, Skoleparken, telefon 24 88 78 83 e-mail [email protected] SenSommerFestival 2013 holdes i Stengårdsparken Første lørdag i september 2013. Det er lørdag den 7. Sæt hellere kryds i din kalender nu med det samme. Du skulle nødig gå glip af SenSommerFestival 2013, som holdes i Stengårdsparken. Arrangør er Fritidsudvalget i Arbejdernes Boligselskab som står bag sammen med afdelingsbestyrelsen i Stengårdsparken. Her holdes der loppemarked med alt mulig krimskrams for de voksne, og for de yngre årgange er der ansigtsmaling, ponyridning, flødebollemaskine og den altid meget populære hoppeborg. SenSommerFestivalen flytter hvert år til en anden boligafdeling inden for Arbejdernes Boligselskab. I 2011 blev den holdt i Skoleparken, i 2012 i Stationsparken og i år holdes den i Stengårdsparken. Forsat helhedsplan for Høje Gladsaxe Landsbyggefonden, kommunen og boligselskaberne går forsat sammen for at skabe et godt og trygt boligområde. Der er sat 12,8 millioner kroner af til formålet. Også i de kommende fire år er der en Helhedsplan for Høje Gladsaxe, som bygger videre på de resultater, der blev opnået i perioden 2009 til 2012. Parterne i helhedsplanen er foruden Gladsaxe Kommune, de fem boligorganisationer FSB, 3B, AB Gladsaxe, AAB og Lejerbo. lioner kroner og boligselskaber med i alt 1,4 millioner kroner. I den kommende periode satses der på aktiviteter inden for de fire indsatsområder: Børn, unge og familier, Uddannelse, beskæftigelse og erhverv, Udsatte grupper og Kultur og fritid. Målet med aktiviteterne er at skabe et boligområde med en større grad af civil sammenhængskraft samt et bedre image i resten af Gladsaxe og omegn. Fire indsatsområder Mere beboerinddragelse Frem til og med 2016 er der afsat 12,8 millioner kroner, som finansieres med 8,5 millioner kroner fra Landsbyggefonden, Gladsaxe Kommune bidrager med 2,9 mil- Et fokuspunkterne er en øget beboerinddragelse, frivillighed og medindflydelse også uden for de fem bestyrelser, der er i boligafdelingerne i Høje Gladsaxe. Fæl- lesdriften for Høje Gladsaxe og Gladsaxe Kommune har en fælles vision for Høje Gladsaxe, som er at Høje Gladsaxe bliver et trygt boligområde med en høj grad af social ansvarlighed og civil sammenhængskraft. I Høje Gladsaxe er der 4.004 beboere, hvoraf 43 procent har en anden etnisk baggrund end dansk i 2011. De er en stigning på ti procent gennem de seneste to år på trods af de fleksible udlejningsregler. Boligbladet vil i kommende udgaver fortælle mere om Helhedsplanen for Høje Gladsaxe 2013-2016. 19 Nu skal du putte plast og metal i nye bøtter Genbrug er en god ting, men det forudsætter, at du er med til at sortere dit affald. Fra begyndelsen af april 2013 indfører Gladsaxe Kommune en ny storskraldsordning for plast og metal. Du vil få mere at vide fra Gladsaxe Kommune om, hvordan du skal sortere dit affald. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe støtter initiativet med at reducere affaldsmængderne til forbrænding samt at få affaldet sorteret med henblik på genbrug. På sigt er der penge i skidtet. Nye beholdere I løbet af kort tid kommer de nye beholdere og bøtter til plast og metal på plads rundt i Arbejdernes Boligselskabs afdelinger. Det er kommunen som indkøber og leverer beholderne, men det er boligselskaber, som skal skaffe plads til beholderne rundt i afdelingerne. Nogle steder vil der blive byttet lidt rundt på beholderne i forhold til nu, men der vil du blive orienteret om. Det samme gælder, hvor du kan aflevere plast og metal. Sådan skal du sortere affaldet I beholderen til plast kan du aflevere plastflasker, dunke, beholdere, bokse, plastposer, emballage og plastlåg. I beholderen til metal kan du aflevere konservesdåser, øl- og sodavandsdåser, metallåg, kapsler, fyrfadslysholdere, stanniol og foliebakker. Det er nok en god ide lige at skylle en tom makreldåse og lignede, så den ikke skal ligge og lugte i beholderen frem til næste tømning. Kort sagt skyl den slags affald. Det er vigtigt, at du ikke ødelægger den sortering andre foretager. Har du – mod forventning – ikke lyst til at deltage i sor- tering, så skal dit affald i containeren til dagrenovation. Økonomi Gladsaxe Kommune peger på, hvis plast og metal sorteres og afleveres til genbrug, sparer vi alle ressourcer. Oven i dette kan ejendomme spare penge, hvis beboerne er gode til at sortere, så kan man med tiden måske melde en container til dagrenovation fra. Din husorden ajourføres Hvem kan, hvem skal og hvem har pligt til at påtale en overtrædelse saf husordenen? Det bliver nu helt klart i din husorden, som ajourføres. Hvem kan, og hvem skal medvirke til at husordenens vejledninger og bestemmer følges? Det spørgsmål er jævnligt til debat. Naturligvis skal alle beboere holde husordenen. Det giver det bedste bomiljø for alle. Hvis det ikke sker, kan det få alvorlige konsekvenser. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er – i samarbejde med den enkelte boligafdeling – ved at ajourføre de gældende husordener. Det handler specielt om, hvem der kan, har ret til eller skal påtale overtrædelser af husordenen. 20 Før Hidtil har det fremgået af husordenerne, at ejendomsfunktionærerne havde over for beboerne pligt til at påtale eventuelle overtrædelser samt indberette sagen til boligselskabet, hvis ejendomsfunktionærernes henstillinger ikke blev fulgt. Afdelingsbestyrelsen kunne over for beboeren påtale eventuelle overtrædelser af husordenen. Nu Nu sker der en ændring af husordenen, så det klart fremgår, hvem der kan, hvem må, og hvem der skal skride til handling, hvis der sker overtrædelser af husordenen. Fremover har boligselskabets og afdelin- gens funktionærer pligt til at observere og informere over for beboerne om eventuelle gældende bestemmelser. Hvis beboeren sidder de givne informationer overhørig, skal funktionæren indberette sagen til boligselskabet. Afdelingsbestyrelsen har ret til at observere og informere over for beboerne om eventuelle overtrædelser af gældende husordenen. Hvis beboeren ikke efterlever henstillingen, kan afdelingsbestyrelsen indberette sagen til boligselskabet. Du kan læse hele din afdelings husorden på www.abg.dk Buddingeparken er fuldt udlejet 15 helt nye boliger i Buddingeparken blev udlejet i løbet af ganske få dage. Tirsdag 29. januar 2013 var der åbent hus på Buddingevej 203 i Søborg, og mange interesserede benyttede muligheden for at se de nye boliger, hvoraf en var indrettet som prøvelejlighed. Og da det åbne hus var slut, kunne Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe notere, at alt var udlejet samt at der var oprettet en venteliste. Der er fuld kælder under ejendommen, og på hver af de tre boligetager er der fem boliger. Der er selvstændig altan til 12 af de 15 boliger, da tre et-rums lejligheder ikke har altan. Boligerne er klar til indflytning 15. april 2013. Ejendommen blev populært sagt udhulet, og der er ikke sparet på kvaliteten i forbindelse med ombygningen fra mange små boliger til 15 nye familieboliger. Ejendommen er forsynet med elevator fra kælder til tredje sal. Lejlighedernes boligareal varierer fra 100 m2 til 55 m2. Husleje er - inklusive tv-signal, a conto vand samt a conto varme, fra 8.457 kroner til 5.200 kroner. Fotos: Kaj Bonne Mortensen Alt er nu udlejet på Triumfvej 12 nye boliger i gamle rammer på Triumfvej blev udlejet på næsten rekordtid. Torsdag 13. december 2012 var der åbent hus på Triumfvej 47. Mange benyttede muligheden for at se en prøvelejlighed og høre om mulighederne for at leje en bolig. Umiddelbart efter det åbne hus kunne Arbejdernes Boligselskab melde alt udlejet samtidig med, at der blev oprettet en venteliste. Indflytning sker 1. marts 2013. Boligerne er hver omkring 80 m2. Huslejen er cirka 5.800 kroner om måneder samt à conto varme på 500 kroner og et antennebidrag på 372 kroner. De 12 lejligheder er helt nye 2-rums boliger fordelt med seks boliger på hver etage i det hvide byggeri, der ligger i tilknytning til Skoleparken 1. Ejendommen har tidligere huset et beboerhotel, men har i næsten et år været gennem en omfattende ombygning. Ejendommen er forsynet med elevator, som sikrer niveaufri adgang til alle boliger samt til kælderen. Alle boliger har altan og er handicapvenligt indrettet. Ombygningen har været seks – syv år undervejs, inden det lykkedes at få alle ender til at nå sammen. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe bakker op bag Gladsaxe Kommunes grønne planer. Derfor bliver regnvandet fra Triumfvej 47 sendt tilbage til naturen gennem faskiner i området frem for at belaste kloaksystemet. 21 Varmemester Michael Christophersen 25-års jubilæum Michael Christophersen, varmemester i Stengårdsparken, blev 1. november 1987 ansat i Moseparken og Lykkeparken som ejendomsfunktionær. I slutningen af november 1994 rykkede han til Egeparken 1 og 2 for igen at flytte arbejdspladsen til Stengårdsparken. Det var 1. september 2005. Den 1. november 2012 var der reception i anledning af Michael Christophersens 25 års jubilæum. ”Du er én af de der seje, som i ansættelsen hoppede på en sprit ny uddannelse nemlig som ejendomsservicetekniker. Og gennemfører den med et flot resultat”, konstaterede driftschef Henning Juul Hovmand, i en tale ved den velbesøgte reception. ”Du er vellidt, loyal, struktureret, har et godt overblik og et kæmpe socialt hjerte. Og du er god til de unge i bebyggelsen. Og så er der de tre M’er – mekaniker, motorløb og motorcykel – det sidste sikkert for at køre til Malerklemmen for at køre æbleskiver ind. Men du har også tid til at nyde ferie og lune weekends med familien i din campingvogn, som står i Nordsjælland. Nogle siger, at den er punkteret. Men med din baggrund så skinner hjulene sikkert”, konstaterede Henning Juul Hovmand, der overrakte jubilaren Arbejdernes Boligselskabs sølvnål. Varmemester Bent Hansen 25-års jubilæum på Bents plads. Det er fyringsgrund. Ansat eller ej, sagde driftschef Henning Juul Hovmann med et smil i stemmen, da han ønskede tillykke med jubilæet. Når det så er sagt, så er der fælles holdning hos beboere og kolleger om, at Bent Hansen er hjælpsom, en god kammerat og meget vellidt, sagde Henning Juul Hovmann, inden der blev udbragt et trefoldigt leve for jubilaren, der også fik overrakt Arbejdernes Boligselskabs sølvnål. Mandag 14. december 1987 startede varmemester Bent Hansen som løsarbejder i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Den 1. juni 1988 blev det til en fastansættelse i Pileparken 3 som gårdmand, og i marts 2002 blev han varmemester. Tirsdag 18. december 2012 var der tid til en reception for jubilaren, som er varmemester i Pileparken 2 og 3. Her kom det frem, at man altid skal finde sin plads og nogle gange kæmpe for den, hvad enten det er jobskifte, et nyt sted eller ny funktion. Bent Hansen har fundet sin plads. Sin egen parkeringsplads. Gud nåde trøster den, som kommer til at holde Stigning i varmepriserne Der skal hales flere penge op af tegnebogen, når der fremover skal betales for varmen. Fra 1. februar 2013 blev det dyrere at opvarme boligen. Det skyldes nye afgifter til staten, som er trådt i kraft. Det er en del af energiforliget, hvor det blev besluttet at indføre en forsyningssikkerhedsafgift, der betyder at rumopvarmning bliver dyrere. Afgiften rammer næsten alle, der bruger energi til opvarmning. Det er forskelligt, hvor hårdt den enkelte rammes af afgiften. Det afhænger af opvarmningsformen, men det bliver lidt 22 dyrere for dem, der modtager fjernvarme og lidt billigere for dem, der eksempelvis bruger gas og olie til rumopvarmning. Dansk Fjernvarme har beregnet disse prisstigninger, som er på 1.000 kroner om året for en typisk fjernvarmekunde i en såkaldt standardhus på 130 m2 og 500 kroner om året for en lejlighed på 75 m2. Når afgifterne er fuldt indfaset i 2020, vil den typiske fjernvarmekunde i det såkaldte standardhus skulle betale cirka 2.000 kroner mere om året for varmen. Hvem vil bytte? Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis kan annoncere, at du er på udkig efter en anden bolig. Bemærk at tilbudet kun gælder for boliger inden for Arbejdernes Boligselskabs afdelinger. Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes igen. Annoncer under billetmærke optages ikke. Ønsker du at få din annonce med, skal du sende den til: Arbejdernes Boligselskab, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg e-mail: [email protected] Haves Stor 4 værelses lejlighed på 109 m2 + udestue på ca. 20 m2 + have på Provst Bentzons vej. Stor stue, stort spisekøkken, 2 badeværelser, 3 gode rum og en stor stue samt en lang entré med indbyggede skabe. Husleje inkl. varme og antenne ca. 9.300 kroner. Tilladelse til 2 hunde. Der er blandt andet tennisbane, fodboldbane, solarier, træningsrum, og forskellige klubber i Egeparken samt børneinstitution for enden af vejen. Søges 4 værelses lejlighed i stueetage. Kontakt: [email protected] eller ring på 27 20 23 54. Haves Dejligt enderækkehus i et plan beliggende i Bagsværd. Huset har 3 værelser plus et kammer . Boligen er på 97 m2. Husleje udgør 7.675 kroner inkl. vand og varme. Her er en dejlig terrasse men desværre ingen have. Og det er haven, som jeg savner, så derfor ønsker vi at bytte bolig. Ønskes Andet rækkehus eller enkeltstående hus med have kun i et plan min. 90 m2. Gerne i Bagsværd, Herlev eller Ballerup. Husleje omkring det samme. Henvendelse til [email protected] eller telefon 81 71 69 67. Haves: 4 værelses lejlighed, 90 m2, stor altan, i grønne områder. Husleje inkl. varme og kabel tv cirka 5.600 kr. Tilladelse til kat. Ønskes: 2½ værelses med altan. Der skal være tilladelse til at holde kat. Henvendelse på telefon 39 69 13 23 eller e-mail [email protected] AB-kalender Lørdag den 2. marts til søndag den 3. marts 2013 Årlig weekendkonference i BL’s 9. kreds på Konventum i Helsingør Torsdag den 4. april 2013 kl. 16.30 Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Torsdag den 7. marts 2013 kl. 16.30 Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. Lørdag den 6. april 2013 AB 25 års jubilæumsfest 2013. Tirsdag den 12. marts 2013 Repræsentantskabsmøde 2013. Holdes på Marielyst Skole. Torsdag den 21. marts 2013 Møde i selskabets bestyrelse. Torsdag den 23. maj 2013 Møde i selskabets bestyrelse. Tirsdag den 28. maj 2013 Styringsdialogmøde 2013 med Gladsaxe Kommune Onsdag den 17. april 2013 Medarbejderseminar 2013. Varmemesterkontorer samt selskabets administration holder lukket. Tirsdag den 11. juni 2013 Boligbladet udkommer. Sidste frist for indlæg den 15. maj 2012. Torsdag den 25. april 2013 Møde i selskabets bestyrelse. Afdelingsmøder for beboere Holdes i april og maj 2013 – vel mødt! Torsdag den 2. maj 2013 kl. 16.30 Mulighed for at mødes med repræsentanter for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen. BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 2860 Søborg. Telefon 39 69 25 44. Fax 39 69 24 55. e-mail: [email protected]. Hjemmeside: www.abg.dk Ansvarshavende redaktør Jesper Loose Smith. Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabets m ening. Indlæg til Boligbladet skal sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, juni og oktober. Næste nummer udkommer tirsdag 11. juni 2013. Indlæg og annoncer til juni-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest onsdag 15. maj 2013. Design og tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk, Albertslund. Forsidefoto: Kaj Bonne Mortensen. 23 I år er det dig, der skal bestemme På gensyn når din boligafdeling holder afdelingsmøde i april eller maj 2013. Hvorfor er det de andre, der skal bestemme? Sådan er demokratiet i almene boliger heller ikke skruet sammen. Alle beboere har mulighed for at sige deres mening på afdelingsmødet, komme med forslag og, hvis lysten til at blive beboerdemokrat er til stede, så er det også muligt. Et af de vigtigste punkter er budgettet for det kommende år. Hvad skal der ske i din boligafdeling? • Nye vinduer? • Nye køkkener? • Nye badeværelser? • Malet på trappeopgangene? • Renovering af facaderne? • Omlægning af de grønne arealer? Mulighederne er mange, men alting koster. Derfor er det vigtigt, at du er med til at beslutte, hvad der skal ske. Det sker på afdelingsmødet som holdes enten i april eller maj 2013. Du vil få besked om tid og sted. Det vil dumpe ind af din brevkasse. Det er på afdelingsmødet, at planerne om vedligeholdelse og budgettet vedtages. Det er også her, at der vælges bestyrelse. Budgettet for en boligafdeling ser tungt og besværligt ud. Tal og rigtige mange tal og konti og henlæggelse og indtægter og udgifter og så videre, som alle er en del af den husleje, du skal betale. Men det bliver fremover meget lettere at sætte sig ind i. Både afdelingsbestyrelsen og boligselskabet vil gerne i dialog med dig om budgettet, som er grundlaget for alle aktiviteter i din boligafdeling. Vi kalder det Beboervenligt Budget. Et budget hvor du kan se, hvad din husleje bruges til. Med tegninger og grafiske lagkager, hvor du kan se hvor pengene bruges. Suppleret med en klar tekst. Vi starter i år med Beboervenligt Budget i Tinghøjparken og Stengårdsparken for at høste erfaringer. I 2014 præsenteres alle boligafdelinger i Arbejdernes Boligselskab for Beboervenligt Budget. Ses vi til budgetmøde i din boligafdeling i april eller maj 2013? Det håber jeg. Jesper Loose Smith
© Copyright 2024