1. No category

Når etniske minoriteter bor sammen
En mixed methods analyse af betydningen for tyrkere i Danmark af at bo sammen
med andre etniske minoriteter og en diskussion af etniske lokalbaserede netværks
potentiale
Antal tegn i alt:
285.660 med mellemrum
Antal tegn i fodnoter:
15.591 med mellemrum
Line Jensen Buch og Sara Hach
Oktober 2012
Speciale
Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Vejleder: Peter Gundelach
Forord
Dette speciale er udformet i et forskningssamarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut
(SBi), Aalborg Universitet, der er det vigtigste forskningsinstitut på bygge- og boligområdet i
Danmark. Vi er meget taknemmelige over at have haft mulighed for at indgå i forskningsmiljøet
i afdelingen By, bolig og ejendom og samt mulighed for at trække på de mange ressourcer,
kompetencer og erfaringer her.
Vi er især taknemmelige for at have haft mulighed for at indgå i det nordiske forskningsprojekt
NODES om integrations-, velfærds- og boligpolitikkens betydning for indvandrernes
bosætningsmønster i de nordiske lande. I denne forbindelse vil vi især gerne anerkende og
påskønne det konkrete samarbejde og den uvurderlige sparring med seniorforsker Hans Skifter
Andersen og ph.d. Rikke Skovgaard Nielsen.
Vi vil særligt takke ph.d. Rikke Skovgaard Nielsen for omfattende inputs og kritik gennem hele
processen.
Herudover vil vi gerne takke vores informanter for at have deltaget i interviewene og delt deres
perspektiver og meninger med os. Desuden vil vi gerne takke vores vejleder professor Peter
Gundelach.
2
Indholdsfortegnelse
1
Abstract ............................................................................................................................................. 5
2
Indledning......................................................................................................................................... 6
2.1
Problemstilling....................................................................................................................................... 7
2.2
Forståelse af ghettodefinitionen.....................................................................................................10
2.3
Forståelse af socioøkonomisk position ........................................................................................13
3
Tyrkere i Danmark – historik og relevans.............................................................................17
4
Metode .............................................................................................................................................20
4.1
Et videnskabsteoretisk udgangspunkt i kritisk realisme .......................................................20
4.2
Udfordringer ved at måle på betydningen af nabolag.............................................................24
4.3
Anvendelse af et mixed methods design......................................................................................26
4.4
Kvantitativ empiri og metode..........................................................................................................29
4.5
Kvalitativ empiri og metode ............................................................................................................34
4.6
Operationalisering af centrale begreber......................................................................................38
4.7
Analysedesign.......................................................................................................................................40
5
Nabolagets relevans i en globaliseret verden.......................................................................43
6
Analysedel 1 – Nabolagsteori og kvantitativ analyse .........................................................46
6.1
Kvantitativ analyse af nabolagets indflydelse på tyrkeres beskæftigelse.........................49
6.2
Analyse af regressionsmodellens resultater - den etniske sammensætnings indflydelse
på tyrkeres beskæftigelse...............................................................................................................................58
7
Fra makroperspektiv til mikroperspektiv ............................................................................67
8
Analysedel 2 – Tre klassiske netværksteoretiske perspektiver på etniske
lokalbaserede netværk ...............................................................................................................69
8.1
Granovetter og betydningen af relationens styrke...................................................................70
8.2
Putnams brobyggende og afgrænsende social kapital ............................................................72
8.3
Revision af netværksbegreberne i et etnisk minoritetsperspektiv.....................................73
3
9
8.4
Kvalitativ analyse af netværk i tyrkernes nabolag ...................................................................76
8.5
Bourdieu og betydningen af ressourcer i netværket ...............................................................83
8.6
Kvalitativ analyse af mængden af ressourcer i tyrkeres etniske lokalbaserede netværk
87
Analysedel 3 – Det særlige etniske potentiale i etniske lokalbaserede netværk....... 93
9.1
Forskning i etniske netværk............................................................................................................93
9.2
Betydningen af hvem etniske lokalbaserede netværk indgås med .....................................95
9.3
En særlig tilgang til netværk i etniske lokalbaserede netværk............................................97
10 Metodediskussion......................................................................................................................103
11 Diskussion af analysens resultater .......................................................................................109
11.1
Værdien af det etniske potentiale............................................................................................... 109
11.2
Ghettobegrebet og betydningen af et integrationsideal ...................................................... 111
12 Konklusion...................................................................................................................................115
12.1
Perspektivering i en samfundsmæssig kontekst ................................................................... 118
12.2
Perspektivering til fremtidig forskning .................................................................................... 122
13 Litteraturliste..............................................................................................................................124
Bilag inkluderet i den printede opgave:
Bilag 1 – Kort over ghettoområderne i Danmark 2012
Bilag 2 - De 29 ghettoer og udvælgelsesgrundlaget i 2010
Bilag 3 – Kort præsentation af de 12 informanter
Bilag på CD-rom:
Bilag 4: Beskrivelse af NODES forskningsprojekt
Bilag 5: Modelsøgning og beskrivelse af denne
Bilag 6: Modelkontrol
Bilag 7: Kvoter til udvælgelse af informanter
Bilag 8: Interviewguide
Bilag 9: Transskriberingsstrategi
Bilag10A-L: Transskriptioner af samtlige interviews
4
1 Abstract
In 2010, the Danish government labelled 29 neighbourhoods as ‘ghettos’ based on three
characteristics of the neighbourhoods’ composition. One of these features concerns the amount
of immigrants and descendants from non-western countries.
In this thesis we propose an adverse view of Danish ghettos and criticise the assumptions the
former interpretation builds upon. This paper examines whether Turkish immigrants and
descendants residing in Denmark can benefit socioeconomically from living in a neighbourhood
with a high percentage of ethnic minorities. Our curiosity is sparked by the fact that high
percentages of ethnic minorities, in conjunction with low employment rates and high rates of
convicted criminals, are deemed problematic in the Danish definition of ghettos.
Applying a mixed methods design we question whether living in an immigrant dense
neighbourhood can be advantageous for Turks. We are thus combining a quantitative
regression analysis with a qualitative analysis based on twelve qualitative interviews. Using
two different methods allows us to apply different perspectives of the impact of neighbourhood
ethnic composition on Turks to the study. The quantitative analysis makes it possible to locate
the overall impact of the percentage of ethnic minorities in a neighbourhood on Turks’
socioeconomic position. The qualitative aspect focuses on how networks between Turks and
other ethnic minorities in their neighbourhood can improve said position of Turks. In this
thesis we refer to these networks as ‘ethnic locally based networks’.
Our results from both the quantitative and the qualitative analyses show that living in a
neighbourhood with a high percentage of ethnic minorities has a positive effect on the
socioeconomic position of Turks. In the qualitative analysis, we further concluded that although
the ethnic locally based networks are typically not particularly extroverted and often have
relatively few resources, they constitute a network that improves the socioeconomic position of
Turks. Following this result we found that a particular approach to networks seen in the ethnic
locally based networks are an important factor to understanding how living in a neighbourhood
with a high percentage of ethnic minorities can in fact be advantageous for Turks. In other
words, ethnic minorities appear more inclined to help each other, which means there are more
network resources available for Turks in an ethnic locally based network than in a locally based
network with Danes. This indicates that ethnic locally based networks can possibly compensate
for the lack of traditional resources through the particular ‘ethnic’ approach to networks in the
neighbourhood.
We also concluded from both analyses that unlike the positive impact of a high amount of
ethnic minorities in the neighbourhood, a high unemployment rate has a negative effect. Thus,
our analysis indicates that the Danish ghetto definition appears to be right in assuming that a
low degree of employment affects the neighbourhood negatively; it is incorrect in its
assumption that a high percentage of ethnic minorities has the same impact.
We end the thesis by discussing the importance of the ethnic potential we found in comparison
to traditional network resources. We also discuss the Danish definition of ghetto in light of our
5
results and argue that since ethnic minorities affect each other positively it should not be part
of a ghetto definition.
2 Indledning
I de seneste år er der kommet øget opmærksomhed omkring, hvordan sociale problemer ikke
blot er overrepræsenterede blandt specifikke grupper i samfundet men også koncentrerede i
bestemte boligområder. Politisk er der kommet fokus på såkaldte ’ghettoer’ eller ’særligt
udsatte boligområder’, hvilket er blevet et vigtigt indsatsområde i dansk politik1 og en del af det
daglige ordforråd i Danmark. Denne udvikling tog især fart i oktober 2010, hvor daværende
statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale til folketingets åbning udpegede ’huller’ på
Danmarkskortet, ”hvor danske værdier tydeligvis ikke længere er bærende” (Løkke Rasmussen
2010). I august i år fik ghettodebatten igen fornyet politisk opmærksomhed efter uroligheder i
Vollsmose, hvor en skudepisode til Eidfesten udløste hærværk og hævnforsøg på Odense
Universitetshospital, da ca. 60 unge trængte ind på skadestuen (Berlingske 2012A).
Med ghettoterminologien udpeges ”ghettområder” på baggrund af tre karakteristika ved
beboerne i området: andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, andelen
af kriminelle og andelen af beboere uden for beskæftigelse (VK-regeringen 2010:37). I
medierne er der foregået en stadig øget stigmatisering af specifikke boligområder, hvor
problemerne ikke sjældent knyttes til den høje andel af etniske minoriteter i nabolaget. Når
andelen af etniske minoriteter i et boligområde anvendes som en del af definitionen på om
dette område er en ”ghetto”, lægger det op til en forståelse af, at en koncentration af etniske
minoriteter i et nabolag – i sig selv – har en negativ indflydelse på dette nabolags beboere.
Således bliver det udnævnt til et samfundsproblem, når etniske minoriteter bor sammen.
Det er utvivlsomt relevant at diskutere og håndtere de sociale problematikker, der findes i
boligområder, hvor der er en høj koncentration af både danskere og indvandrere med lave
indkomster og høj arbejdsløshed. Der findes i forskningen belæg for relevansen af denne
bekymring. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved rimeligheden af videre at slutte, at det
udelukkende er negativt for etniske minoriteter at bo sammen med andre etniske minoriteter
(Skifter Andersen 2010:298). Kunne det være frugtbart for debatten om ghettoområder at se
sociale problemer og koncentrationer af etniske minoriteter som to separate – omend til tider
forbundne – problemstillinger? Kunne der eksistere ressourcer eller integrationspotentialer
Eksempler herpå er VK regeringens Ghettoplan i 2010, Københavns Kommunes Politik for Udsatte
Byområder, 2012, og til dels med SRSF regeringens oprettelse af Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter i 2011. Se i øvrigt afsnit 2.2.
1
6
forbundet med at bo i samme nabolag som andre etniske minoriteter? Hvis der eksisterer
sådanne potentialer ved boligmæssig koncentration af etniske minoriteter, bør også disse spille
en rolle i debatten om ghettoproblematikker. Desuden ville sådanne potentialer være relevante
at have blik for på et politisk plan i forhold til byplanlægning og håndtering af koncentrationen
af etniske minoriteter.
2.1 Problemstilling
Der er ikke tvivl om, at der findes boligområder i Danmark med en høj andel etniske
minoriteter, der samtidig er præget af store sociale problemer. Dog ønsker vi med
udgangspunkt i tyrkiske indvandrere og efterkommere at fokusere på, om der også kan være
potentialer forbundet med, at etniske minoriteter bor i samme nabolag. Kan nabolaget udgøre
en ramme, inden for hvilken produktive etniske netværk kan opstå og være en ressource for
tyrkerne både socialt, men især i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet?
Vi ønsker derfor at belyse følgende problemformulering:
Vi ønsker at undersøge, i hvilken udstrækning det kan styrke tyrkeres socioøkonomiske position at
bo i nabolag sammen med andre etniske minoriteter, samt hvilken betydning etniske
lokalbaserede netværk konkret har herfor. Dette vil vi undersøge i kontekst af den danske
ghettodefinition.
Vi tager udgangspunkt i tyrkernes bosætning, da de udgør den største gruppe af etniske
minoriteter i Danmark (Danmarks Statistik 2011:16). Desuden udgør de et særligt relevant
udgangspunkt for at belyse, om bosætning med etniske minoriteter kan rumme potentialer, da
de udgør den største etniske minoritetsgruppe i Danmark, har været her længe og er
veletablerede. Dette uddybes i afsnit 3. Vi ønsker at vurdere, hvad det betyder for tyrkerne at
bo sammen med andre etniske minoriteter i deres nabolag, og herigennem udfordre og
nuancere antagelserne, som ghettodefinitionen bygger på.
Ghettodefinitionen udløser hos os en kritisk undren over, at den tager udgangspunkt i en
antagelse om, at det er negativt, at etniske minoriteter bor koncentreret. Formålet med
specialet er til gengæld hverken at forkaste eller godtage ghettodefinitionen som sådan eller at
hævde, at der ikke eksisterer seriøse problematikker knyttet til de boligområder, der har fået
betegnelsen ”ghettoer” i Danmark. Vi tager i stedet alene afsæt i ghettodefinitionen og forholder
os kritisk til dens antagelser om etniske minoriteters bosætning (se afsnit 2.2).
Formålet med analysen i specialet er at undersøge, om det kan styrke tyrkere socioøkonomisk
at bo i et nabolag med andre etniske minoriteter og indgå i etniske lokalbaserede netværk her.
Tyrkeres nabolag udgør således det centrale udgangspunkt og vil blive belyst på to forskellige
7
niveauer. Dels vil vi helt overordnet belyse om det at bo sammen med andre etniske minoriteter,
i sig selv kan styrke tyrkeres socioøkonomiske position. Vi vil desuden belyse hvordan de
konkrete relationer med andre etniske minoriteter i nabolaget kan styrke tyrkere
socioøkonomisk med udgangspunkt i begrebet etniske lokalbaserede netværk. Vi forstår således
etniske lokalbaserede netværk som en slags mekanisme i nabolaget, der kan bidrage til
forklaringen af, hvilken betydning det har for tyrkere at bo sammen med andre etniske
minoriteter i deres nabolag.
Sammenhængen mellem problemformuleringens dele er præsenteret i figuren nedenfor:
At bo sammen med andre
etniske minoriteter
Socioøkonomisk position
Etniske lokalbaserede
netværk
Det afgørende for specialet er at undersøge, om det at bo sammen med andre etniske
minoriteter kan være produktivt for den enkelte tyrker. Vi forstår bosætning med etniske
minoriteter og etniske lokalbaserede netværk som produktive, når de formår at styrke
individets socioøkonomiske position, fx gennem uddannelsesmæssige præstationer, adgang til
arbejde eller opadgående karrieremæssig mobilitet. Vi vil i afsnit 2.3 gå i dybden med hvordan
vi forstår socioøkonomisk position, og betydningen af en styrkelse af denne. Vi vil desuden
argumentere for begrebets relevans i en samfundsmæssig kontekst af strukturel integration.
Konkret vil specialet bygges op omkring følgende fem forskningsspørgsmål:
1. Har den etniske sammensætning i tyrkeres boligområde en positiv indflydelse på deres
sandsynlighed for at være i beskæftigelse?
2. I hvilken grad indgår tyrkere i relationer i deres nabolag på en sådan måde, at det er
meningsfuldt at tale om lokalbaserede netværk?
3. I hvilket omfang indgår tyrkere i introverte2 etniske lokalbaserede netværk, som er
uproduktive for deres mulighed for at forbedre deres socioøkonomiske position?
Vi vil senere i specialet gå i dybden med hvordan vi med udgangspunkt i Mark Granovetter og Robert D.
Putnam forstår introverte netværk som stærke, afgrænsende relationer, og som et netværk der
orienterer sig indadtil, mod sig selv, og ikke formår at danne broer til andre netværk, og herigennem give
adgang til informationer og muligheder for det enkelte individ (afsnit 8.1 og 8.2).
2
8
4. I hvilken grad eksisterer der ressourcer af økonomisk og kulturel art, i de etniske
lokalbaserede netværk, som tyrkere indgår i?
5. Eksisterer der potentialer, der ikke indfanges af et klassisk blik på sociale netværk og
knytter sig specifikt til, at etniske lokalbaserede netværk indgås mellem etniske
minoriteter?
Vi vil i specialet anvende betegnelsen etniske minoriteter om indvandrere og efterkommere fra
ikke-vestlige eller østeuropæiske lande, der bor i Danmark.3
Analysen bygger på registerdata og kvalitative interviews. Dataindsamling og databearbejdelse
er foregået i et samarbejde med Statens byggeforskningsinstitut, som en del af et større nordisk
forskningsprojekt (se bilag 4).
Vi har således fravalgt vestlige indvandrere og efterkommere i definitionen, hvilket skyldes, at vi ønsker
at lægge os op af den typiske opfattelse af, hvem der hører under betegnelsen indvandrere og
efterkommere, og ikke mindst ghettodefinitionen, vi tager vores afsæt i. Desuden forventer vi, at fx
tyskere i forhold til fx bosætning, uddannelsesmæssige og arbejdsmarkedstilknytning i højere grad
minder om den danske majoritet end om, hvad vi her betegner som etniske minoriteter.
3
9
2.2 Forståelse af ghettodefinitionen
Siden 2004, hvor den daværende regerings Strategi mod ghettoisering (VK-regeringen 2004)
udkom, har de såkaldte ’ghettoområder’ spillet en stor rolle i den danske politiske diskurs,
særligt i forhold til integrationsproblematikker. Den politiske stempling af specifikke
boligområder som ”ghettoer” skete dog først i 2010, hvor den daværende regering udgav sin
anden ghettostrategi, der udpegede 29 ”ghettoer” i Danmark (VK-regeringen 2010:5)4.
Ved et ghettoområde forstås en fysisk sammenhængende almen boligafdeling med mindst
1.000 beboere, der opfylder mindst to ud af følgende tre kriterier:
•
Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige
lande overstiger 50 %
•
Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning
til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 %A
•
Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller
lov om euforiserende stoffer pr 10.000 beboere på 18 år og
derover er over 270 personerA
A: Beregnet som et løbende gennemsnit henover fire år (VK-regeringen 2010:37).
Ghettodefinitionen bygger således på tre kriterier, der alle tager udgangspunkt i karakteristika
ved beboerne i det givne boligområde. Når vi i specialet nævner ghettodefinitionen, vil det være
denne forståelse af, hvad en ”ghetto” er i den danske politiske kontekst, vi refererer til. Vi vil
således ikke forholde os til ghettobegrebet i et teoretisk og historisk perspektiv i selve
specialet5.
At vores speciale tager afsæt i den danske ghettodefinition, er som beskrevet motiveret af en
kritisk undren i forhold til denne. Vores primære anke i forhold til ghettodefinitionen er, at de
tre kriterier, den tager afsæt i, er meget forskellige, og man kan sætte spørgsmålstegn ved om
kriteriet om andelen af etniske minoriteter, kan kategoriseres sammen som de to øvrige
kriterier. Selv hvis etniske minoriteter ofte har lavere uddannelse, lavere
beskæftigelsesfrekvens og flere domme for kriminalitet, betyder det ikke nødvendigvis, at
Se bilag 1 og 2 for oversigt over de 29 ghettoområder
Først i perspektiveringen vil vi forholde os til ghettobegrebet i en historisk og teoretisk kontekst, hvor
vi ligeledes vil diskutere begrebets anvendelighed i en dansk kontekst (afsnit 12.1).
4
5
10
koncentrationen af etniske minoriteter i sig selv har en negativ indflydelse. I indeværende
speciale sætter vi spørgsmålstegn ved, om det faktisk forholder sig sådan – som
ghettodefinitionen indikerer – at det er negativt, hvis etniske minoriteter bor koncentreret i et
boligområde. Vi vil således udfordre antagelserne bag ghettodefinitionen og undersøge, om det
er berettiget at inkludere etnicitet i definitionen.
Hvis man kigger på kriterierne for, hvad der definerer et boligområde som en ”ghetto”,
fremkommer der fire forskellige kriteriegrundlag, der er markeret med bogstaverne A-D i
nedenstående figur.
Figur 1 Ghettodefinitionens tredeling, et boligområde inden for kriteriegrupperne A, B, C eller D
defineres som en ghetto.
A
D
B
C
Et boligområde kan således være en ghetto, fordi der her bor en for stor en andel etniske
minoriteter og arbejdsløse (A), en for stor en andel arbejdsløse og kriminelle (B) eller en for
stor andel etniske minoriteter og kriminelle (C). Herudover kan det forekomme, at
boligområdets beboere lever op til samtlige tre kriterier (D), hvilket faktisk er det mest typiske
kriteriegrundlag blandt boligområderne. I tabellen nedenfor er de 29 oprindelige boligområder
opstillet efter kriteriegrundlag6:
Tabellen tager udgangspunkt i de oprindeligt udpegede 29 ghettoområder og dermed et
kriteriegrundlag, der bygger på tal fra 2010. Da et boligområdes befolkning hele tiden ændrer sig – folk
flytter ud og ind, får arbejde eller mister det, bliver dømt eller frifundet for kriminalitet – kan det ændre
sig en smule fra år til år, hvilke boligområder, der kategoriseres som ghettoer. Således er Vejleåparken
som det eneste boligområde på listen ikke længere defineret som en ghetto. Ydermere har finanskrisen
betydet, at flere boligområder er ”næsten ghettoer”, og 14 boligområder er således på kanten af
definitionen (dr.dk 2012).
6
11
Tabel 1 De 29 oprindelige ”ghettoområder” og kriteriegrundlaget de i 2010 blev udpeget ud fra7
Kriteriegruppe
Kommune
Boligområde
A
Esbjerg
Stengårdsvej-kvarteret
uden for arbejdsmarkedet og uddannelse
(>40 %)
OG
etniske minoriteter (> 50 %)
Holbæk
Agervang mv.
Horsens
Sundparken
København
Gadelandet/Husumgård
B
Fredericia
Korskærparken
uden for arbejdsmarkedet og uddannelse
(> 40 %)
OG
dømte for overtrædelse af straffeloven
mm. (>270 pr.10.000)
København
Bispeparken
Odense
Solbakken mv.
Thisted
Havrevej
Viborg
Houlkærvænget
Aalborg
Sebbersundvej mv.
Greve
Askerød
C
dømte for overtrædelse af straffeloven
mm. (>270 pr.10.000)
OG
etniske minoriteter (> 50 %)
Høje-Tåstrup
Ishøj
4
6
Charlotteager
Tåstrupgård
Vejleåparken
Blågården
København
Antal
8
Hørgården
Sjælør Boulevard
Tingbjerg/Utterslevhuse
D
Kolding
Alle tre kriterier
Skovparken/Skovvejen
Akacieparken
København
Aldersrogade
Lundtoftegade
Mjølnerparken
Odense
Vollsmose
Slagelse
Ringparken
Sønderborg
Nørager/Søstjernevej m.fl.
Svendborg
Byparken/Skovparken
Århus
11
Bispehaven
Gellerupparken/Toveshøj
Tabellen viser, at der for mange af områderne på ghettolisten er et sammenfald, der betyder, at
de har kriteriegrundlag D og således opfylder samtlige tre kriterier. Dette gælder faktisk for 11
ud af de 29 områder. Det vil med andre ord sige, at disse 11 områder ville kunne karakteriseres
som ghettoområder, selv hvis etnicitet ikke indgik i definitionen og ghettoområder kun blev
udpeget i forhold til andelen udenfor arbejdsmarkedet og kriminelle.
7
Baseret på tallene i bilag 2.
12
Vi vil med dette speciales problemstilling sætte spørgsmålstegn ved, om det er gyldigt at
inkludere de boligområder, der har kriteriegrundlag A og C i ghettodefinitionen. Dette skyldes,
som nævnt, at de delvist bygger på en antagelse om, at det nødvendigvis er negativt for
beboerne i et nabolag, at der her bor mere end 50 % etniske minoriteter. At vi med specialet
sætter spørgsmålstegn ved kriteriegrundlag A og C, betyder ikke nødvendigvis, at vi mener det
er acceptabelt, at områderne med kriteriegrundlag B og D karakteriseres som ghettoer. Dog
fokuserer vi i specialet specifikt på betydningen af den etniske sammensætning i nabolag,
hvorfor A og C er særligt interessant.
Således er specialet motiveret af en undren i forhold til, om det virkelig forholder sig som
ghettodefinitionen foreskriver, og at en koncentration af etniske minoriteter generelt er
negativt, eller om der også kan være potentialer forbundet hermed. Dette motiverer os til at
undersøge, om der generelt i danske nabolag kan være potentialer forbundet med at etniske
minoriteter bor sammen.
2.3 Forståelse af socioøkonomisk position
Et centralt begreb i dette speciale er tyrkernes socioøkonomiske position, da det er denne, vi
anvender som mål for hvorvidt den etniske sammensætning i nabolaget, og de etniske
lokalbaserede netværk, har en positiv indflydelse på tyrkerne. Vi vil i dette afsnit
begrebsafklare, hvordan vi forstår socioøkonomisk position bredt som et flerdimensionelt
fænomen. Ydermere vil vi argumentere for begrebets bredere samfundsmæssige relevans, da vi
forstår etniske minoritetsgruppers socioøkonomiske position i en kontekst af strukturel
integration.
Socioøkonomisk position er et anvendt begreb, der ofte operationaliseres til fx indkomstniveau,
uddannelsesgrad eller beskæftigelsestype. Således definerer Danmarks Statistik
”socioøkonomiske grupper” ud fra en kombination af placeringen på arbejdsmarkedet, den
uddannelsesmæssige baggrund og erhvervede kvalifikationer (Danmarks Statistik 1997:8). Vi
forstår i forlængelse heraf socioøkonomisk position som en kombination af den
beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige dimension, samt erhvervede kvalifikationer
som eksempelvis det danske sprog, kendskab til det danske system og diverse kurser, der ikke
nødvendigvis er synlige i statistikker.
Socioøkonomisk position er foranderlig over tid. Man kan have en lavere eller højere
socioøkonomisk position – og i gennem livet ændre sin position flere gange. Vores fokus er i
forlængelse heraf ikke på tyrkernes socioøkonomiske position på et givent tidspunkt, men på
hvornår denne styrkes og de årsager, der forsager en sådan styrkelse.
13
En tyrkers socioøkonomiske position vil således blive analyseret relativt i forhold til det enkelte
individs ”karriere”, dvs. i forhold til positioner tidligere i livet. Vores fokus ligger dermed på
den individuelle ”kravlen op ad” i samfundet i form af tilegnelse af socioøkonomiske ressourcer.
Det er dog en væsentlig pointe, at et individs socioøkonomiske position ikke nødvendigvis vil
stige støt gennem livet, men også kan svækkes, fx hvis man bliver fyret fra sit arbejde. Til
gengæld kan man kun akkumulere den uddannelsesmæssige dimension og erhvervede
kvalifikationer, og man kan altså ikke miste de kompetencer, man tillærer sig.
Vores brede forståelse af socioøkonomisk position er motiveret af, at vi arbejder med tyrkere i
specialet. En relativt større andel tyrkere end danskere er uden uddannelse og beskæftigelse
(Danmarks Statistik 2011:49,63). Med den flerdimensionelle og brede tilgang er vi bedre i
stand til at inkludere de vigtige processer, inden fx selve indtrædelsen på arbejdsmarkedet,
som en del af det at styrke sin socioøkonomiske position. Dette giver os mulighed for at kunne
inkludere nogle af de mere ressourcesvage tyrkeres aktive forsøg på at kvalificere sig til
eksempelvis arbejdsmarkedet eller uddannelse, da også de mindre skridt på vejen forstås som
en styrkelse af individets socioøkonomiske position.
Vi vil vurdere betydningen af at etniske minoriteter bor sammen på grundlag af, om dette
bidrager positivt til en styrkelse af tyrkernes socioøkonomiske position. Dette er en
afgrænsning motiveret af problemstillingen og specialets sigte. Begrebet skal lægge op til at
diskutere, om der er et potentiale forbundet med, at tyrkere bor sammen med etniske
minoriteter i form af fx indgåelsen af etniske lokalbaserede netværk8. I denne forbindelse
karakteriserer vi de etniske lokalbaserede netværk som produktive, når de formår at styrke
tyrkerens socioøkonomiske position.
Udover at en styrkelse af tyrkeres socioøkonomiske position kan ses som et mål i sig selv,
mener vi ligeledes det har relevans i en større samfundsmæssig kontekst. Vi vil derfor forstå
tyrkeres socioøkonomiske position i kontekst af strukturel integration i Danmark. Tankegangen
bag denne forståelse af integration er, at hvis etniske minoriteter styrker deres
socioøkonomiske position, bliver de i højere grad en del af og bidrager til det danske samfund.
Ved at lægge et blik konkret på strukturelle aspekter af integration, afholder vi os fra at
beskæftige os med kulturel integration. Begrebet kulturel integration henviser til, at etniske
minoriteter tilpasser sig lokale værdier, normer og skikke for opførsel (Damm 2002:3,
Martikainen 2005:3). Den kulturelt velintegrerede person i denne optik opererer som en
gennemsnitsdansker i forhold til værdier, kultur, religion, kønsroller og lignende. Kulturel
Vi afgrænser os således fra at vurdere dette potentiale i forhold til andre evt. modsatvirkende forhold
og vores fokus er derfor på den positive styrkelse af den socioøkonomiske position.
8
14
integration kan også være relevant i en nabolagskontekst, da det i høj grad handler om
kontakten mellem minoriteten og majoriteten. Gennem kontakt skabes en forståelse og en
gensidig tilpasning (primært fra minoritetens side), der resulterer i kulturel integration.
Således er kontakt mellem majoritet og minoritet afgørende for den kulturelle integration
(Vervoort m.fl. 2011:586f).
Selvom det naturligvis er væsentligt at diskutere integration, og herunder også kulturelle
aspekter heraf, har der været en tendens til, at de værdimæssige diskussioner er blevet meget
abstrakte og overophedede. Således beskriver eksempelvis Lise Togeby, hvordan et stærkt
fokus på kulturelle aspekter medfører en risiko for at fokus fjernes fra de konkrete problemer.
Når der i debatten fokuseres på etniske minoriteters relativt statiske kultur som roden til
problemer, bliver det svært at finde løsninger. Dette skyldes ifølge Togeby, at kultur udgør
’manipulerbare forklaringsfaktorer’, der hurtigt kommer til at handle om nærmest uløselige
”kulturclash” frem for løsninger på konkrete sociale problemer (Togeby 2003:26).
Vi finder det i forlængelse heraf frugtbart at fjerne os fra det mere værdiladede fokus på
kulturel integration og i stedet diskutere, hvordan etniske minoriteter i Danmark kan
integreres bedre på et strukturelt og samfundsmæssigt plan. Ved at bruge udtrykket strukturel
integration distancerer vi os således bevidst fra en mere værdiladet og kulturel forståelse af
integration, som typisk fylder meget i de danske medier og det politiske billede (Togeby
2003:31f). Valget af begrebet socioøkonomisk position afspejler vores ønske om at diskutere,
hvordan etniske minoriteter kan blive en del af og bidrage til det danske samfund strukturelt.
Dette står i modsætning til en diskussion af, hvordan etniske minoriteter kan leve op til
værdier, der udnævnes til at repræsentere ”danskhedens kerne”. Succeskriteriet for strukturel
integration bliver således, at de etniske minoritetsgrupper generelt har en lige så god
socioøkonomisk position som den etnisk danske befolkning. Til gengæld behøver de ikke føle
sig danske, snakke perfekt dansk eller have danske venner eller bekendte.
Vi distancerer os ligeledes fra den forståelse af integration, som VK-regeringens
ghettodefinition lægger sig op af, hvor både kulturelle og strukturelle aspekter af integration
vægtes højt. Alene det, at ghettostrategien fra 2010 har titlen ”Ghettoen tilbage til samfundet –
et opgør med parallelsamfund i Danmark” indikerer, at ghettoer fra politisk hold opfattes som
problematiske ikke kun i et strukturelt, men især også i et kulturelt integrationsperspektiv.
Således spiller beskæftigelse og kriminalitet en stor rolle i rapporten, men også opgøret med
parallelsamfund og ønsket om at ”forandre de områder, hvor danske værdier ikke har fuldt
grundfæste” (VK-regeringen 2010:5).
15
Det er en central pointe, at både kulturelle og strukturelle aspekter af integration bør have en
berettigelse i debatten og i forskning på området. Desuden vil der i praksis sandsynligvis ofte
være overlap og spill-over effekter mellem de to typer integration. Alligevel er det relevant
klart at definere hvordan man forstår integration i en forskningssammenhæng, for at sikre et
skarpt analytisk fokus (Børresen 2000:70).
16
3 Tyrkere i Danmark – historik og relevans
At vi vælger at tage udgangspunkt i tyrkere, for at belyse hvorvidt der kan være potentialer
forbundet med, at etniske minoriteter bor koncentreret, skyldes flere ting. Dette skyldes, dels at
vi ønsker at holde kulturspecifikke forhold fast, og dels at vi anser tyrkere som et særligt
relevant udgangspunkt for at undersøge potentialer, der kan være forbundet med, at etniske
minoriteter bor sammen.
En central fordel ved at fokusere på en enkelt gruppe af etniske minoritet er, at vores
undersøgelsesobjekt bliver mere klart og snævert defineret. Undersøgelser viser, at der er
relativt store forskelle på, dels hvor strukturelt integrerede forskellige etniske grupper er, og
dels hvordan disse grupper bosætter sig, samt hvilken betydning de tilskriver nabolaget (fx
Skifter Andersen 2010). Formålet med analysen er at afdække potentialet ved, at etniske
minoriteter bor sammen i kontekst af strukturel integration. Dette er en meget kompleks
sammenhæng, og vi har derfor valgt at indsnævre vores fokus til at analysere dynamikker i
nabolaget med udgangspunkt i en enkelt etnisk minoritetsgruppe; nemlig tyrkere i Danmark.
Ved at afgrænse os fra at lave en analyse, der omfatter alle etniske minoriteter på en gang,
opnår vi at holde en række kulturelle og landsspecifikke karakteristika fast. Sådanne kulturelle
forskelligheder kan være svære at identificere og ikke mindst måle empirisk, hvorfor det kan
udgøre en ikke uvæsentlig risiko for bias i analysen. Ved kun at fokusere på én etnisk minoritet
tilstræber vi således at undgå en række af de uobserverbare bias, der kan opstå, hvis man
fokuserer på etniske minoriteter generelt.
Udover, at vi således finder det fordelagtigt at indsnævre fokus til en gruppe af etniske
minoriteter, er der flere årsager til, at vi mener tyrkiske immigranter udgør et særligt godt
udgangspunkt.
Først og fremmest udgør tyrkerne et relevant udgangspunkt, da der i dag er cirka. 60.000
tyrkere i Danmark, og de således er den største gruppe af etniske minoriteter i landet
(Danmarks Statistik 2011:11,14). Da den oftest forekommende etniske minoritet i Danmark
således er en tyrker, er det i sig selv en oplagt gruppe at tage udgangspunkt i.
Udover, at tyrkerne udgør den største gruppe af etniske minoriteter i Danmark, har langt de
fleste været i Danmark længe. Således kom en stor del af de tyrkiske immigranter til Danmark i
1960’erne og 1970’erne som svar på den massive mangel på arbejdskraft, der var i disse år.
17
Mange af de tidligere gæstearbejdere valgte at blive i Danmark og indvandringen er derfor
fortsat lige siden primært i form af familiesammenføringer9 (Børresen 2000:9, Danmarks
Statistik 2011:17). På trods af, at der må forventes at være nogen forskel på, hvor lang tid
tyrkere har opholdt sig i landet, er de en af de grupper af etniske minoriteter, der typisk har
været i landet længe, og sandsynligvis er relativt veletableret. Tyrkerne er blandt de etniske
minoritetsgrupper, der har den største beskæftigelsesfrekvens, hvilket i 2011 gjaldt 44 % af de
kvindelige indvandrere og 61 % af de mandlige10 (Danmarks Statistik 2011:55). Ud af tyrkerne
i beskæftigelse er godt 15 % selvstændige, til gengæld var mere end halvdelen af alle tyrkiske,
kvindelige indvandrere på offentlig forsørgelse i 2010 (ibid.:60,93).
At tyrkerne i Danmark således udgør den største gruppe af etniske minoriteter, har været i
Danmark i Danmark mange år, og har en høj beskæftigelsesrate gør, at de udgør et særligt godt
udgangspunkt for en analyse af, hvilke potentialer der kan være forbundet med at etniske
minoriteter bor sammen. Hermed kan man argumentere for, at hvis det ikke lykkes os at finde
potentialer for denne gruppe, er det usandsynligt, at det vil findes for en anden etnisk
minoritetsgruppe, der er mindre veletableret og klarer sig mindre godt socioøkonomisk.
Derimod kan man forvente, at hvis vi finder, at der er potentialer forbundet med, at tyrkere bor
sammen med etniske minoriteter, så er der belæg for at undersøge, om et sådant potentiale
eksisterer for andre etniske minoriteter, eller om det kan komme til at eksistere, når disse
bliver mere veletablerede.
På trods af, at vi anser tyrkere som et særligt relevant udgangspunkt for specialets analyse, vil
vi kort knytte et par ord til homogeniteten i gruppen. Det mest nævneværdige er, at en stor
andel af de tyrkere, der er kommet til Danmark, er kurdiske tyrkere. Man kan forestille sig, at
der vil være forskel på tyrkere af kurdisk og ikke-kurdisk oprindelse, særligt i forhold til
spørgsmål om identitet, nationalitet og lignende. Kurdistan er ikke officielt anerkendt som en
nation, og kurdiske tyrkere figurerer derfor ikke som en særskilt gruppe i de danske
statistikker. Dette betyder dels, at det er svært at vurdere hvor stor en andel af tyrkerne i
Danmark, der er af kurdisk herkomst11, og dels at det ikke er muligt med udgangspunkt i
danske statistikker at skelne mellem de forskellige indvandringsårsager. Dette betyder
desuden, at det i den kvantitative analyse ikke vil være muligt at fjerne denne potentielle bias.
Der er herudover kun kommet ca. 1 % tyrkere til Danmark som flygtninge (Danmarks Statistik
2011:42). Disse er formentlig politiske flygtninge af kurdisk oprindelse fra midten af 1980’erne
(Børresen 2000:9)
10 Til sammenligning er disse tal hhv. 73 og 74 % for etnisk danske kvinder og mænd.
11 Det estimeres, at der bor mellem 20.000-30.000 kurdere i Danmark, hvoraf størstedelen kommer fra
Tyrkiet – potentielt kan altså mellem en tredjedel og halvdelen af alle tyrkere i Danmark være af kurdisk
afstamning (Gundelach & Nørregård-Nielsen 2007:22f).
9
18
Dog finder en dansk spørgeskemaundersøgelse ikke belæg for, at der er signifikant forskel på
de besvarelser, der gives af respondenter med kurdisk oprindelse i forhold til respondenter,
der ikke er af kurdisk oprindelse (Gundelach & Nørregård-Nielsen 2007:24f). I forlængelse
heraf fremgår det ligeledes af de kvalitative interviews, der ligger til grund for specialet, at
informanterne ikke selv tillægger det at være kurder stor betydning12, og flere nævnte, at de var
halvt tyrker, halvt kurder (fx Bartu l.72, Irem l. 218-220).
At vi ikke fandt kurdisk afstamning som udgørende en relevant forskel kan også skyldes at
interviewene handler om boligforhold og mange informanter har været i Danmark i mange år og har
måske vænnet sig til at bo blandet tyrker og kurdere her i Danmark.
12
19
4 Metode
I dette afsnit vil vi præsentere det metodiske grundlag, vi bygger vores analyse på. Dette tager
primært udgangspunkt i vores videnskabsteoretiske ståsted, kritisk realisme, samt hvordan vi
kombinerer kvalitativ og kvantitativ metode, gennem en mixed methods strategi. Begge disse
afsnit har stor betydning for, hvordan vi har designet analysen. Herudover præsenterer vi det
kvantitative og kvalitative datagrundlag og diskuterer de særlige udfordringer, der er knyttet til
at lave analyser af nabolagets kontekstuelle betydning for individet. I metodediskussionen vil vi
diskutere dette metodiske grundlag og dets konsekvenser for analysen (se afsnit 10).
4.1 Et videnskabsteoretisk udgangspunkt i kritisk realisme
Videnskabsteoretisk går vi til analysen ud fra et kritisk realistisk udgangspunkt. I dette afsnit vil
vi kort præsentere, hvad vi forstår herved, og hvilke konsekvenser dette har for, hvordan vi
forstår viden.
I den kritiske realisme er det centralt, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af vores viden
herom, men at den samtidig er mulig at tilnærme i et samspil mellem teoretiske forklaringer og
empiriske sammenhænge. Således forsøger vi med denne videnskabsteoretiske tilgang at
opløse modsætningerne mellem positivismen og hermeneutikken ved at kombinere det
subjektive element med det objektive13 (Andersen 2007:11). Dette betyder endvidere, at den
kritiske realisme gør det muligt at kombinere kvalitative og kvantitative tilgange i samme
epistemologiske forståelse.
Den kritiske realisme bygger på to centrale antagelser. Den første er en epistemologisk
antagelse om, at al viden er begrebs- og teoriafhængigt. Dette betyder, at de begreber og
teoretiske antagelser, vi anvender, er med til at forme den viden, vi kan opnå om fx de etniske
lokalbaserede netværk. Den anden er en ontologisk antagelse om, at virkeligheden eksisterer
uafhængigt af vores viden om denne. De virkelige processer, der foregår ude i nabolagene, er
således en realitet, hvis eksistens og fremtrædelsesformer ikke er bestemt af vores
forskningsmæssige observationer eller fortolkninger (Andersen 2007:12, Jespersen 2004:146).
Inden for positivismen afdækker man lovmæssigheder ud fra en opfattelse af, at virkeligheden er
observerbar; viden har objektiv status (Andersen 2007:16). Inden for hermeneutikken er den subjektive
fortolkning derimod central for forståelsen af sociale strukturer; viden har subjektiv status (ibid.:44).
13
20
I Bhaskars optik betyder disse to antagelser, at viden og den sociale virkelighed tilhører to vidt
forskellige dimensioner; virkeligheden er intransitiv mens viden er transitiv (Buch-Hansen &
Nielsen 2005:22, Ougaard 2000:19-22, Wad 2000:55).
Figur Den generative model – kausalitetsforståelse i den kritiske realisme
det empiriske domæne
Observation
det faktiske domæne
Hændelser
det virkelige domæne
Mekanismer
Strukturer
(relationer,
værdier)
Betingelser (andre
mekanismer)
Inspireret af Buch-Hansen og Nielsen (2005:27)
For at forklare dette, inddeler Bhaskar virkeligheden i tre domæner, som illustreret ovenfor.
Det dybeste niveau er det virkelige domæne, der udgøres af strukturer og generative
mekanismer, der ikke er direkte observerbare men undertiden genererer hændelser. Disse
hændelser kommer til udtryk på det faktiske domæne, hvor de erfares eller ej. Når hændelser
erfares, bliver de et empirisk faktum i det empiriske domæne (Ougaard 2000:19, Buch-Hansen
& Nielsen 2005:25-26,39f).
Det er en central pointe, at virkeligheden udgør et åbent system, hvilket betyder, at den skal
forstås på en og samme tid som foranderlig og struktureret. I det virkelige domæne indgår flere
forskellige mekanismer i et samspil, hvor nogle blokerer for andre, som derfor ikke
nødvendigvis bliver aktualiserede. Det er derfor ikke givet, hvilken hændelse, der indtræffer på
det faktiske domæne. Hændelser afspejler derfor ikke direkte mekanismerne, hvilket er en
afgørende forskel i forhold til positivismen (Andersen 2007:105, Jespersen 2004:149).
Opdelingen i domæner samt den sociale virkeligheds åbne karakter betyder ikke, at man ikke
kan nærme sig den intransitive virkelighed, men den ”rigtige virkelighed” findes i det virkelige
domæne, som alene kan tilnærmes gennem det faktiske og empiriske domæne. Det betyder, at
det er muligt at bedrive videnskab om den sociale virkelighed, når blot man tager
udgangspunkt i de generative mekanismer, altså det som genererer hændelser og tilstande frem
for hændelserne i sig selv (Wad 2000:55, Ougaard 2000:19). Det er således videnskabens rolle
at afdække sammenhænge mellem det vi erfarer, det der sker, og de bagvedliggende
21
mekanismer, der får tingene til at ske. Herigennem bliver det muligt at opnå pålidelig viden på
trods af, at viden er teoriafhængig, så længe man går til analysen med en ydmyghed og
erkendelse af eksistensen af et vist element af usikkerhed (Andersen 2007:19f, 29, Jespersen
2004:149).
Helt centralt i den kritiske realisme står, at den metodologiske strategi, der anlægges i en
analyse, der bør være baseret på en fortsat, åben og kritisk diskussion (Wad 2000:55, Ougaard
2000:19). Undersøgelsen skal i forlængelse heraf være baseret på retroduktion14, der betegner
en kombination af de to slutningsformer induktion og deduktion15. Retroduktion er en måde at
ræsonnere systematisk på, der kombinerer de to slutningsformer, hvilket betyder, at den dybe
forståelse af mekanismerne og strukturerne i det virkelige domæne kun kan opnås gennem en
vekselvirkning mellem teori og empiri (Jespersen 2004:156,164, Buch-Hansen & Nielsen
2007:60).
Den kritiske realisme er et relevant udgangspunkt for vores studium af, hvilken betydning det
har at bo sammen med andre etniske minoriteter, da den giver os mulighed for at opnå viden
om virkeligt eksisterende strukturer gennem et fokus på de generative mekanismer. Konkret
vil vi således opfatte de etniske lokalbaserede netværk som en generativ mekanisme i
nabolaget, der – i samspil med andre mekanismer – forklarer, hvilken betydning det har for
tyrkere at bo sammen med andre etniske minoriteter.
Vores analyse vil derfor have to niveauer af hændelser i det faktiske domæne, som vi gennem
det empiriske domæne undersøger. På makroniveauet undersøger vi i den kvantitative analyse,
hvordan en overordnet sammenhæng kommer til udtryk gennem en analyse af, hvilken
indflydelse den etniske sammensætning i et nabolag har for tyrkeres beskæftigelse. Her
anvender vi den logistiske regression til at holde mekanismerne ud fra hinanden og fokuserer
på den etniske sammensætning. På mikroniveauet i den kvalitative analyse dykker vi ned i
mekanismerne bag denne struktur, og gennem kvalitative interviews opnår vi indsigt i,
hvordan og hvorfor tyrkere indgår relationer i deres nabolag. Hermed fungerer den kvalitative
analyse som en indgang til at forstå lokalbaserede etniske netværk som en generativ
mekanisme, der kan bidrage til forklaringen af, hvilken betydning det har for tyrkere at bo
sammen med andre etniske minoriteter.
Retroduktion er beslægtet med Charles S. Pierces begreb om abduktion (Buch-Hansen & Nielsen
2007:60).
15 Induktion er en slutning på baggrund af en række partikulære, typisk empiriske udsagn til et generelt
teoretisk udsagn. Deduktion er derimod en slutning fra et generelt teoretisk udsagn til et partikulært
udsagn. Således slutter induktion fra empiri til teori og deduktion fra teori til empiri (Buch-Hansen &
Nielsen 2007:61).
14
22
Den kritiske realisme bidrager med to vigtige perspektiver til analysen: For det første bidrager
den kritiske realisme med en dialektisk tilgang, hvor viden om den ”rigtige” virkelighed, kun
opnås gennem en kombination af såvel teori som empiri, sådan at disse indbyrdes inspirerer og
validerer hinanden. Derfor vil vi anlægge en retroduktiv tilgang til analysen, hvor vi netop i en
vekslen mellem teori og empiri gennem analysen lader de teoretiske strukturer og forståelser
blive udfordret af de empiriske observationer og omvendt. Det er ifølge den kritiske realisme
kun, når empiri og teori gensidigt udfordrer hinanden, at videnskaben har mulighed for at
afdække de bagvedliggende – og nogle gange indbyrdes modstridende – mekanismer, som fx
finder sted i nabolaget. For det andet giver kritisk realisme os mulighed for at kombinere
kvalitative og kvantitative analysetilgange i samme analysedesign. Når den sociale verden
består af åbne systemer, har det nemlig katastrofale konsekvenser at gå ensidigt til analysen
heraf. Videnskabelighed forbindes derfor med analyser, der sigter på at forklare sociale
fænomener eller sammenhænge med udgangspunkt i, at der findes mangfoldighed af
strukturerer og mekanismer på tilværelsens virkelige niveau (Buch-Hansen & Nielsen
2007:60). Dette betyder, at jo mere omfattende og fra des flere vinkler det empiriske domæne
afdækkes, jo bedre og mere præcist tilnærmes de generative mekanismer og strukturer, man
søger afdækket. Hermed er kombinationen af en kvalitativ og en kvantitativ tilgang helt central.
23
4.2 Udfordringer ved at måle på betydningen af nabolag
Nabolagseffekter er især i det seneste årti blevet et mere og mere udbredt forskningsfelt, men
det er et metodisk komplekst felt, og der er flere udfordringer knyttet til målingen af disse
”effekter”. Selvom vi ikke sigter mod at lave et decideret nabolagseffekt-studium, er disse
overvejelser relevante, da de knytter sig til primært kvantitative studier, der tager
udgangspunkt i boligområder. I dette afsnit vil vi derfor kort forholde os til de tre mest centrale
udfordringer, der i indeværende speciale knytter sig til kvantitativt at måle på nabolagets
indflydelse. Disse vedrører spørgsmålet om, hvornår nabolag har en effekt, kausalitet og
selektionsbias.
Først og fremmest knytter et relevant spørgsmål sig til, hvornår det er rimeligt at antage, at
nabolag har en effekt. Ifølge den amerikanske forsker George C. Galster har nabolaget ikke
samme indflydelse på alle, der på et givent tidspunkt bor der, hvilket skyldes, at det er
afgørende, hvor stor en dosis nabolag, man har fået. Denne dosis afhænger fx af hvor længe man
har boet der, hvor ofte man indgår i interaktioner, og hvor intense disse interaktioner er
(Galster 2010A:4). Dette kan være særligt relevant, når man tager udgangspunkt i netværk, der
må antages at ændre form og intensitet over tid (Hedman 2011:14). Desuden er det muligt, at
nogle påvirkninger først kommer til udtryk, når de akkumuleres over tid (ibid.:14-15). Således
består en udfordring for både den kvantitative og kvalitative analyse i, at nabolagets indflydelse
sandsynligvis varierer i forhold til, hvor meget tid man bruger der, og hvor længe man har boet
der.
En anden udfordring, der knytter sig til at måle på betydningen af et nabolag, handler om
kausalitet. Hvordan kan man være sikker på, at de effekter man måler, at nabolag har på dets
beboere, reelt skyldes nabolaget, og ikke (evt. uobserverbare) karakteristika ved de mennesker,
der bor her? Hvis man eksempelvis finder, at det at bo sammen med andre etniske minoriteter
påvirker en tyrkers sandsynlighed for beskæftigelse negativt, er der flere måder at fortolke
dette på. Det kan betyde, at det at bo sammen med andre etniske minoriteter har negativ
indflydelse på den enkelte, men det er også muligt, at dem, der klarer sig dårligt på
arbejdsmarkedet, i højere grad bosætter sig med andre etniske minoriteter (Hou & Picot
2003:11f). Hermed kan det være, at det ikke er den etniske sammensætning i nabolaget, der
har betydet, at tyrkeren ikke er i arbejde, men derimod karakteristika ved tyrkeren (fx lav eller
ingen indkomst), der gør, at han bor i dette nabolag (fx pga. huslejeniveauet). Særligt når man
måler kvantitativt, kan kausalitetsproblematikken være central, da vi i en regressionsanalyse er
nødsaget til at antage en kausalitet. Derfor er det centralt, at man forsøger teoretisk at validere,
at den kausale sammenhæng, som man finder, faktisk eksisterer.
24
Selv hvis man tager højde for kausalitetsudfordringen ved fx at lave en forløbsanalyse16, kan
der knytte sig en systematik til, hvem der bor hvor. Denne udfordring kaldes et selektionsbias,
da systematikken knytter sig til, at folk selv vælger, hvor de vil bo, baseret på mange forskellige
og ofte uobserverbare præferencer, der kan være svære eller umulige at måle (Hedman 2011:5,
Hou & Picot 2003:12, Galster 1999:119f). Hvis der således er en tendens til, at folk vælger at
samle sig i områder med andre, der ligner dem selv, er der risiko for, at kvantitative analyser vil
overvurdere effekten af at bo i et nabolag og opnå skævvredne forskningsresultater (Hou &
Picot 2003:12, Hedman 2011:5).
Vi vil særligt i metodeafsnittet om den kvantitative metode beskrive, hvordan vi forsøger at
tage højde for disse udfordringer, ligesom vi i den metodiske diskussion, vil diskutere hvordan
disse kan påvirke vores resultater (afsnit 10).
16 Ved kvantitativt at følge individer over en årrække og fx se på sammenhængen mellem bosætning og
socioøkonomiske forhold mere dynamisk.
25
4.3 Anvendelse af et mixed methods design
Vi anlægger i indeværende speciale en mixed methods tilgang, hvilket betyder, at vi belyser
betydningen af at tyrkere bor sammen med etniske minoriteter med udgangspunkt i både
kvantitativ og kvalitativ metode. Et sådant valg bør være velovervejet i forhold til
problemstillingen (Mason 2006:10). I det følgende vil vi derfor skitsere strategien bag denne
tilgang, samt hvad den betyder for den producerede viden.
De to empirityper, der danner grundlag for specialets analyse, er indsamlet på meget forskellig
vis og på forskellige tidspunkter. Som det vil blive beskrevet i et efterfølgende afsnit, tager den
kvantitative analyse udgangspunkt i registerdata for perioden 1985-2008, mens vi selv har
indsamlet de kvalitative interviews i 2012. De to datatyper er indsamlet uafhængigt af
hinanden, og derfor anvender vi udelukkende mixed methods strategien på et analytisk plan
(Johnson & Onwuegbuzie 2004:19f, Brannen 2005:177).
Der er mange forskellige måder at kombinere metoder på alt efter, hvad forskningsobjektet er
og hvilket formål man har (fx Johnson & Onwuegbuzie 2004:22, Brannen 2005:176).
Nedenstående tabel viser fire forskellige formål, man kan have med at kombinere metoder
(Brannen 2005:176):
Forskellige formål med at blande metoder
Det kvalitative og kvantitative data belyser noget forskelligt, men skaber tilsammen indsigt
Komplementerende
i en problemstilling.
Det kvantitative og kvalitative data søger at opnå de samme resultater gennem forskellige
Bekræftende (validerende)
metoder.
Uddybende
Det kvalitative data eksemplificerer det kvantitative i et specifikt tilfælde.
Modsigende
Det kvantitative og kvalitative data modsiger hinanden.
Det er med udgangspunkt i to af disse formål, at vi kombinerer metoder i dette speciale. For det
første skal de forskellige typer empiri komplementere hinanden. Dette betyder, at vi bruger
henholdsvis kvantitativt og kvalitativt data til at belyse forskellige aspekter af vores
problemstilling (Brannen 1992:12). For det andet har den kvalitative empiri i et vist omfang til
formål at uddybe de sammenhænge, som vi finder i den kvantitative analyse. Således er
formålet ikke at bekræfte eller validere et fund med vores to metoder – eller at finde
modsigelser mellem de to. Vi vil derimod belyse to forskellige aspekter af problemstillingen,
nemlig hvordan den etniske sammensætning i et nabolag overordnet set har betydning for
tyrkeres socioøkonomiske position, samt hvordan etniske netværk i nabolaget influerer herpå.
26
Udover, at metoderne komplementerer hinanden, fungerer den kvalitative analyse ligeledes
uddybende i forhold til den kvantitative analyses resultater. Hvor den kvantitative analyse
afdækker sammenhængen mellem at bo sammen med etniske minoriteter og tyrkeres
socioøkonomiske position, uddyber den kvalitative metode dette resultat ved at belyse,
hvordan netop etniske netværk, som generativ mekanisme i nabolaget, kan have betydning for
tyrkeres socioøkonomiske position.
Vi vil således udnytte, at de to forskellige metoder egner sig særligt godt til at belyse to
forskellige niveauer, hvorigennem vi tilsammen kan opnå en bredere forståelse (Brannen
1992:16, Bryman 2004:461). Dermed er det muligt at overkomme nogle af de udfordringer, der
kendetegner forskningen i nabolagseffekter. Megen forskning i nabolagseffekter tager sit
udgangspunkt i kvantitativ metode og registerdata og fokuserer på, hvordan karakteristika ved
et nabolag kan have målbare kausale effekter (Galster 2010A:5). Denne slags forskning
bidrager med en forståelse af, hvilken betydning nabolag kan have for dets beboere generelt på
makroniveau, men formår ikke at forklare, hvordan et nabolag faktisk påvirker de mennesker,
der bor heri. Derfor peger andre forskere på, at det kan være frugtbart gennem kvalitative
metoder at forsøge at afdække de mekanismer, der på mikroniveau genererer de kvantitativt
observerbare resultater (Musterd & Andersson 2006:124). Således kan en kombination af de to
metoder bidrage til at belyse både den overordnede sammenhæng, og samtidig de mekanismer,
der forårsager dette – en tilgang der ligeledes ligger tæt op af vores videnskabsteoretiske
udgangspunkt.
Det er helt centralt, at vi bruger de to forskellige typer empiri til at belyse to forskellige dele af
vores problemstilling, for derigennem at opnå et bedre samlet billede af, hvilken betydning det
har for tyrkeres socioøkonomiske position at bo sammen med etniske minoriteter i deres
nabolag.
At vi kombinerer kvantitativ og kvalitativ empiri betyder, at vi anvender empiri, der bygger på
forskellige paradigmer og epistemologiske udgangspunkter (Brannen 1992:3, Johnson &
Onwuegbuzie 2004:14). Hvor den kvantitative metode typisk deduktivt tester fastlagte
hypoteser, er den kvalitative tilgang induktiv og bredere afdækkende. Den kvalitative metode
mangler den kvantitatives generaliserbarhed, da det kun teoretisk er muligt at ekstrapolere
kvalitative resultater til andre kontekster. Omvendt mangler den kvantitative metode den
dybde og mulighed for at forstå mekanismer på individniveau, som den kvalitative metode
egner sig særligt godt til (Brannen 2005:175). På trods af de store forskelle på kvantitativ og
kvalitativ metode, anses det af mange, som berigende at kombinere metoder, såfremt en
27
undersøgelses fokus lægger op til dette, og man nøje gennemtænker implikationerne heraf
(Brannen 1992:16).
I indeværende speciale er der særligt to grunde til, at vi anser det for relevant at kombinere
metoder, nemlig at det dels er oplagt i forhold til vores videnskabsteoretiske udgangspunkt, og
dels at metoderne kombineres på en måde, der respekterer, at de bygger på forskellige
vidensgrundlag. Vi anlægger således en pragmatisk tilgang, hvor vi tager de forbehold, vi kan,
og er opmærksomme på at kombinere metoderne på en sådan måde, at det er meningsfuldt i
forhold til netop vores analyseobjekt.
Videnskabsteoretisk forstår vi det, vi undersøger, som en del af et åbent, komplekst og
foranderligt system, hvorom viden bedst opnås gennem en mangesidet og bred analyse fra flere
vinkler. Den epistemologiske tilgang er retroduktiv, der netop formår at inkludere såvel den
kvantitative som den kvalitative logik. At kombinere metoder styrker således vores mulighed,
ifølge den kritiske realisme, for at opnå valid viden. Desuden er vi opmærksomme på at
respektere, at de to datatyper er indsamlet på forskellig vis og er væsentligt forskellige.
Metodekombination kritiseres særligt, når den anvendes med det formål at validere en sandhed
med udgangspunkt i flere metoder (Brannen 2005:176). Denne kritik tager sit udgangspunkt i
en insisteren på, at forskellige metoder har forskellige forståelser af den sociale verden, og en
kombination af metoder kan derfor hverken lede til validering af resultater eller et mere
komplet billede af det undersøgte fænomen (Hammersley 2008:28). Pointen i denne kritik er,
at data kun er meningsfuldt i den kontekst, det er produceret.
Ved at anlægge en tilgang, hvor de to datakilder komplementerer hinanden, og altså ikke har til
formål at validere hinanden, imødekommer vi noget af den kritik, der rettes imod at kombinere
metoder med forskelligt teoretisk og epistemologisk udgangspunkt (Brannen 1992:13). Vi vil
analysere data i forhold til den metode, det er genereret på baggrund af, og derfor belyse
forskellige aspekter af problemstillingen gennem de forskellige metoder (Brannen 2005:183).
28
4.4 Kvantitativ empiri og metode
I indeværende afsnit vil vi argumentere for, hvordan vi mener, det er en fordel at belyse
nabolagets indflydelse kvantitativt. Vi vil ligeledes beskrive det datagrundlag analysen
gennemføres på baggrund af.
Registerdata egner sig særdeles godt til at klarlægge overordnede sammenhænge. Desuden er
dansk registerdata af særlig høj kvalitet og rummer mange informationer (Danmarks Statistik
2010:28). Generelt er en central styrke ved registerdata, at det omfatter hele populationen, og
altså ikke rummer den usikkerhed, der er knyttet til brugen af stikprøver ved eksempelvis
surveydata (Bryman 2004:209, Hansen og Andersen 2005:94-96). Udover at man undgår
risikoen for en skæv stikprøve, risikerer man heller ikke at påvirke hverken sine respondenter
eller det indsamlede data (Bryman 2004:214). Disse fordele kan endvidere have særlig
relevans, når forskningsprojektet tager udgangspunkt i tyrkere. Etniske minoriteter udgør en
befolkningsgruppe, der generelt har en lavere socioøkonomisk position end
landsgennemsnittet (Danmarks Statistik 2011:49,63), hvilket i kombination med sproglige (og
evt. kulturelle) barrierer kan sænke deltagelsesprocenten i undersøgelser. At vi således har
adgang til data på hele populationen af tyrkere i Danmark17 betyder, at det er muligt at
undersøge tendenser og sammenhænge på tværs af hele gruppen, også de mest ressourcesvage.
Dog er der også nogle begrænsninger forbundet med at anvende registerdata. Helt centralt er
det, at en analyse kun kan bestå af de i registeret tilgængelige variable. Dette betyder, at der
kan være variable, som er yderst relevante at inddrage i en model og kontrollere for, som
ganske enkelt ikke er tilgængelige (Bryman 2004:212). Eksempelvis inddrager den anvendte
ghettodefinition andelen af dømte kriminelle i et boligområde, hvilket er en central variabel i
forskningen i nabolagseffekter (fx Galster 2010A:11), som ikke har været tilgængelig i vores
data. Dette betyder derfor, at det ikke er muligt for os hverken at udtale os om denne faktors
indflydelse eller kontrollere for den. Således består en udfordring ved brug af registerdata i, at
der er risiko for, at centrale forklarende variable ganske enkelt ikke kan inddrages og
kontrolleres for.
4.4.1
Det kvantitative datagrundlag
Den kvantitative analyse tager udgangspunkt i registerdata fra Danmarks Statistik, der har
været stillet til vores rådighed gennem et forskningssamarbejde med Statens
Byggeforskningsinstitut. Dette datasæt er blevet til som en del af et større nordisk
17
Dog afgrænset af få kriterier, se længere nede.
29
forskningsprojekt, NODES, omkring betydningen af bosætning og mobilitet (se bilag 4). At
datasættet således er konstrueret specifikt til at belyse et nabolags påvirkning på dets beboere
betyder, at det rummer et væld af variable på både individ- og områdeniveau. Derfor er det
muligt at inkludere variable omkring det enkelte individ som statsborgerskab, erhvervserfaring
og uddannelse, men det der gør datasættet særligt unikt, er muligheden for at inkludere
variable om sammensætningen i det boligområde, et individ er bosat i. Eksempelvis giver
datasættet mulighed for at inkludere andelen af etniske minoriteter, beskæftigede og almene
boliger i boligområdet.
Hidtil har forskning i boligområders betydning i Danmark været hæmmet af manglende
konsistente og landsdækkende opdelinger (Tranæs et al 2006:225). Vi har haft mulighed for at
anvende en inddeling af boligområder, der er udviklet af Rockwool Fondens Forskningsenhed i
samarbejde med bl.a. Kort og Matrikelstyrelsen og Danmarks Statistik. Denne inddeling, der
bygger på en kvadratnet opdeling, er fortaget ud fra strategien, at et boligområde gerne skulle
”afspejle det geografiske område, indenfor hvilket den enkelte har mulighed for mest kontakt til de
øvrige beboere.” (Tranæs et al 2006:228). I tråd med vores forståelse af nabolag er områderne
således konstrueret ud fra, at de meningsfuldt kan være udgangspunkt for lokalbaserede
netværk. Dette er de traditionelle administrative inddelinger som sogne eller kommuner,
sjældent et godt udgangspunkt for. Områdeinddelingerne i vores data er således ikke tilfældige
inddelinger, men meningsfulde sociogeografiske områder, indenfor hvilke, sociale relationer er
mulige. Dette er gjort ud fra tre hovedprincipper18, hvoraf det vigtigste bygger på en hypotese
om, at sandsynligheden for social kontakt aftager med afstanden, og områderne er derfor
konstrueret, så de er så små, kompakte og sammenhængende som muligt under hensyn til
Danmark Statistiks diskretionskrav (Tranæs et al 2006:228).
På kortet nedenfor er afbilledet et eksempel på, hvordan disse boligområdeinddelinger tager
sig ud. Firkanter med samme nummer udgør tilsammen et boligområde i vores data. Som man
kan se, er der forskel på den geografiske størrelse af områderne, hvilket skyldes forskelle i
befolkningstætheden19. Det fremgår, at områderne er relativt små og faktisk ret godt betegner,
hvad man intuitivt ville kalde nabolag.
De to andre er: dels en hypotese om, at fysiske barrierer hæmmer social kontakt, og der er derfor taget
højde for at fx vand, skov og store veje ikke gennemskærer områderne (Tranæs et al 2006:229). Og dels
en hypotese om, at den sociale kontakt er størst blandt beboer i et område med en homogen boligmasse,
da disse i en vis udstrækning vil ligne hinanden demografisk og socioøkonomisk. Derfor er det tilstræbt,
at områderne konstrueres, sådan at områderne har en mest mulig homogen boligmasse mht. ejerformer
og boligtyper (Tranæs et al 2006:230).
19 Når områderne varierer i størrelse (antal kvadrater, der indgår i det) skyldes det, at der er forskel på,
hvor tæt folk bor. I områdeinddelingen er det et diskretionskrav, at der skal minimum bo 150 husstande i
18
30
Figur Eksempel på områdeinddeling ”små områder” ved Taastrupgård i Høje Taastrup
Note: De sorte prikker markerer husstande/grupper af husstande, der udgør det boligområde, der i 2004
var defineret som ”ghettoen” Taastrupgård – det ses at dette betegnes som tre boligområder i data,
nemlig nr. 274, 289 og 313. (Tranæs et. al 2006:238)
Det er en vigtig pointe, at områderne er blevet konstrueret med udgangspunkt i karakteristika
ved områderne og ikke beboerne. Dette betyder nemlig dels, at områderne er mere stabile over
tid, og dels at inddelingen er eksogent frem for endogent givet, hvilket er vigtigt, når man skal
gennemføre analyser af fx nabolagseffekter og segregering, som vi gør (Tranæs et al 2006:231).
Her analyserer man netop forholdet mellem individet og boligområdet, og da er det en
metodisk kortslutning, hvis boligområdeinddelingen er defineret ud fra individerne.
Dette betyder, at vi har en unik områdeinddeling, der giver os mulighed for optimalt at
operationalisere vores forståelse af nabolag i det kvantitative datamateriale. Dette er en helt
central grundsten i forhold til overhovedet at kunne snakke om nabolag, der kan forventes at
have en indvirkning på individet. Områdeinddelingens forsøg på at skabe geografiske områder,
hvori sociale netværk er realistiske, betyder at de kvantitative områder i højere grad vil være
sammenlignelige med de kvalitative.
Det kvantitative datagrundlag består således af data på to forskellige niveauer – et
individniveau og et områdeniveau – og strækker sig tidsmæssigt fra 1985 til 2008. Vi har valgt
at foretage en analyse, der tager udgangspunkt i det nyeste data. Således er samtlige variable på
individniveau målt i 2008, mens variablene på områdeniveau er tidsfæstet til 2007, om end vi
hvert område, og det er samtidigt forsøgt at holde områderne så små som muligt. Dette betyder, at
områderne i befolkningstætte områder er geografisk små og i befolkningsspredte områder vil være
geografisk større (Tranæs et al 2006:234f).
31
kræver, at vores respondenter også bor i det pågældende område i 2008. Denne
tidsforskydning skyldes et forsøg på at håndtere nogle af de udfordringer, der knytter sig til
analyser, der forsøger at måle på nabolagseffekter (se afsnit 4.2).
Der ligger en central udfordring i at sikre, at det faktisk er det at bo i et givent boligområde, der
påvirker beskæftigelsen og ikke omvendt. En måde at håndtere denne kausalitetsudfordring på
er, at tidsforskyde områdevariable i forhold til den afhængige variabel, hvilket netop er, hvad vi
har gjort. Hvis nabolagets karakteristika måles et år før, kan den afhængige variabel rent
statistisk set ikke have indflydelse på denne20 (Hou & Picot 2003:11f).
I det kvantitative datamateriale har vi desuden i et vist omfang kontrolleret for betydningen af,
hvor længe folk har boet i deres boligområde, for at tage højde for doseringsproblematikken
(Galster 2010A:4). Vi har således opstillet et krav om, at vores informanter skal have boet i det
samme nabolag i 2007 og 2008. Således har samtlige respondenter mindst boet i nabolaget i ét
år, selvom det selvsagt ikke er muligt kvantitativt at sige noget om, hvor meget tid de faktisk
tilbringer i deres boligområde, er sandsynligheden for indvirkning dog større. Desuden har vi
inddraget en variabel i modellen, der måler, hvor lang tid et individ har boet i det nabolag de
bor i, i 2007. Såfremt der er forskel på betydningen af et nabolag, relativt til hvor længe man
har boet der, forventer vi, at det vil fremgå af denne variabel.
Den tredje udfordring ved at måle på nabolagets indflydelse på individet er selektionsbias, og
altså det at der kan være uobserverede karakteristika, der har betydning for, hvem der bor i
hvilke områder. Det kræver et helt særligt undersøgelsesdesign at kunne tage højde for
selektionsbias, som eksempelvis ’naturlige eksperimenter’21, hvor fx lovgivning fordeler
flygtninge på kommuner, hvilket betyder, at disse flygtninge ikke selv valgt deres nabolag (Hou
& Picot 2003:12). Denne type naturlige eksperimenter er sjældne, hvorfor man i
regressionssammenhænge typisk forsøger at fastholde de mest centrale socioøkonomiske
karakteristika for individet (Galster 1999:119f). Selvom dette ikke er helt tilstrækkeligt til at
kunne udelukke selektionsbias, har vi således taget de, indenfor specialets rammer, bedst
mulige forholdsregler herfor.
Vi har således truffet de forbehold, der er mulige, inden for vores datamateriales rammer for at
tage højde for udfordringerne ved at måle på nabolagets indflydelse på individet.
Denne manøvre løser dog ikke problematikken helt, da tidligere beskæftigelse kan påvirke såvel
nuværende beskæftigelsessituation som boligområdet (Hou & Picot 2003:11f).
21 Et eksempel på et naturligt eksperiment, er en svensk undersøgelse gennemført i Sverige af placerede
flygtninge, og hvordan nabolag påvirkede dem (fx Edin mfl. 2003). Andre undersøgelser forsøger at
minimere betydningen af selektionsbias ved at tage udgangspunkt i børn og unge, der er vokset op i et
område, de ikke selv har valgt (se fx Bergqvist & Pedersen 2007).
20
32
Desuden har der været opstillet krav til respondenterne som skyldes enten afgrænsninger ved
det originale dataudtræk, som er bestilt til Statens Byggeforskningsinstitut, eller afgrænsninger
knyttet til vores fokus i den kvantitative analyse på tyrkernes beskæftigelse:
Afgrænsning
Argument
Data for perioden 1985-2008
Respondenter må ikke have været flyttet
permanent fra Danmark i perioden 19852008
Respondenter er minimum 33 år i 2008
Respondenter har alle Tyrkiet som
oprindelsesland
Respondenter skal bo i det samme
nabolag i 2007 og 2008
Afgrænsning ved det dataudtræk bestilt til Statens byggeforskningsinstitut.
Respondenter er alle førstegeneration,
der er ingen efterkommere
Respondenter er maksimum 65 år i 2008
Ingen studerende
Afgrænsning ved det dataudtræk bestilt til Statens byggeforskningsinstitut.
Afgrænsning ved det dataudtræk bestilt til Statens byggeforskningsinstitut.
Grundet vores fokus specifikt på tyrkere.
For at imødekomme doseringsproblematikken, og sikre at samtlige
respondenter minimum har boet 2 år i deres nabolag.
Pga. aldersbegrænsningen i dataudtrækket til Statens byggeforskningsinstitut
indgik kun 5 efterkommere i stikprøven. De er sorteret fra grundet det lave tal
for at opnå en mere konsistent analyse.
Da vores fokus er på tyrkeres forhold til arbejdsmarkedet, har vi afgrænset os
til arbejdsstyrken.
Vi fokuserer ikke på studerende, da vores fokus er på tyrkeres forhold til
arbejdsmarkedet, har vi kun fokus på dem, der reelt har mulighed for at være i
arbejde.
33
4.5 Kvalitativ empiri og metode
Vores kvalitative empiri udgøres af kvalitative interviews, vi har gennemført med 12 tyrkiske
indvandrere og efterkommere i Danmark. Vi har valgt at anvende kvalitative interviews, fordi vi
jf. vores videnskabsteoretiske udgangspunkt og mixed methods strategien ønsker at opnå en
forståelse af, hvilken betydning det har for tyrkeres socioøkonomiske position at indgå i etniske
lokalbaserede netværk.
De kvalitative interviews bidrager til analysen med dybde, nuancer, kontekst og kompleksitet.
Det særlige ved den kvalitative metode er, at den tillader det studerede genstandsfelt at bevare
sin kompleksitet, og at de kvalitative metoder er fleksible og følsomme over for den sociale
kontekst (Mason 2002:1,3). De kvalitative interviews giver os således mulighed for at gå et
skridt dybere og fokusere på mere dybdegående forklaringer frem for overordnede strukturer i
vores problemstilling. Hermed vil den kvalitative analyse tilnærme de generative mekanismer
bag betydningen af at bo sammen med andre etniske minoriteter, gennem et fokus på den
mening informanterne tilskriver de etniske lokalbaserede netværk og kompleksiteten i,
hvordan de oplever dem.
Der er flere årsager til, at vi netop har valgt det kvalitative interview som vores empiriske
grundlag i den kvalitative analyse. For det første ønsker vi, motiveret af vores problemstilling,
at få indsigt i tyrkernes eget perspektiv og opfattelse af betydningen af deres nabolag og
relationerne heri. Dette skyldes, at vi ønsker at give informanterne en stemme i en debat, der
sjældent tager udgangspunkt i minoritetens situation og perspektiv. For det andet har vi valgt
denne tilgang for at forstå kompleksiteten i den sociale proces, der foregår i nabolagene, hvilket
vi mener, må tage udgangspunkt i en dataindsamling, der som i interviewsituationen giver
mulighed for dybdegående forklaringer og til tider modsætningsfyldte beskrivelser.
Vi har valgt at gennemføre interviewene som semi-strukturerede interviews. Dette betyder, at
interviewene er gennemført på baggrund af en interviewguide, der på en og samme tid
strukturerer interviewet og lader denne struktur være så løs, at informanten, situationen og
interaktionen kan påvirke datamaterialet (Mason 2002:62). Interviewene har taget
udgangspunkt i en form for boligkarriere narrativ, hvor informantens kronologiske
flyttehistorik og overvejelser i forbindelse hermed anvendes som en indgang til at tilgå emner
som nabolaget, netværk, betydningen af naboers etniske baggrund mv.
I kvalitativ forskning er beslutninger, der træffes omkring metodedesignet en proces, der
forløber gennem hele processen (Mason 2002:24f). En vigtig del heri er udvælgelseskriterierne,
34
der har afgørende betydning for empirien. Vores udvælgelsesstrategi består dels af en
afgrænsning af analyseudvalget og dels af et ønske om variation inden for dette analyseudvalg.
Vi har opstillet følgende kriterier i forhold til vores informantudvælgelse:
Afgrænsningskriterier (krav):
•
•
•
•
•
•
Tyrkisk baggrund, dvs. enten født i Tyrkiet eller har forældre der er
Indvandringsårsag for sig selv eller familien er at få arbejde
Ikke gift med en dansker
Minimum 23 år gammel
Bosat i København eller omegn
Kan gøre sig forståelig på dansk
Spredningskriterier (ønsker):
•
•
•
•
•
Andelen af etniske minoriteter i nabolaget, hvor IP bor
Beskæftigelsessituation
Såvel indvandrere som efterkommere
Såvel kurdisk som ikke-kurdisk oprindelse
Køn
Kravet om den tyrkiske baggrund og arbejdsimmigration som indvandringsårsag udspringer af
vores problemstilling. At informanterne ikke må være gift med en dansker, skyldes, at vi ønsker
at bevare det etniske minoritetsperspektiv og forventer, at en etnisk dansk ægtefælle vil have
betydning for fx bosætningsvalg og indstillingen til nabolaget. Informanterne skulle være
mindst 23 år af hensyn til at sikre, at de var gamle nok til at have gjort sig bosætningsmæssige
overvejelser. Af praktiske og ressourcemæssige hensyn har vi udelukkende gennemført
interviews med informanter, der bor i Københavnsområdet22.
Vores hovedstrategi i rekrutteringen af informanter har været inspireret af kvotesampling23
baseret på spredningskriterierne ovenfor (Bryman 2004:102). Dette har vi gjort ud fra et ønske
om at inkludere så mange forskellige meninger, oplevelser og perspektiver som muligt i vores
datamateriale. Som led i kvotesamplingen har vi, for de parametre, hvor det var muligt,
undersøgt deres fordeling for tyrkere med udgangspunkt i analysens registerdata fra Danmarks
En enkelt informant boede dog i Ringsted men havde mulighed for at blive interviewet i København.
Hun stod over for at skulle flytte til København og mange af hendes bosætningsmæssige refleksioner tog
således udgangspunkt i samme kontekst, som de øvrige informanter (Mira l. 145-156).
23 I to tilfælde har vi også brugt ”snowball metoden”, der tager udgangspunkt i, at man tager kontakt til få
personer, som man anser for relevante for problemstillingen, interviewer dem og gennem disse får
kontakt til andre (Bryman 2004:101).
22
35
Statistik24. Vi har dog ikke efterstræbt at matche disse fordelinger men snarere på denne
baggrund forsøgt at sikre, at der ikke var nogen væsentlige grupper, vi ikke fik repræsenteret i
data (se bilag 7).
Desuden har det været nødvendigt for os at bruge gatekeepers, dvs. kontaktpersoner, der
kunne give os adgang til et netværk, vi ikke selv er en del af. Der er typisk udfordringer
forbundet med at få adgang til at interviewe etniske minoriteter (Gundelach & NørregårdNielsen:15). De tyrkiske indvandrere og efterkommere er dog en af de største og samtidigt
relativt velorganiserede etniske minoritetsgrupper i Danmark, og rekrutteringsudfordringerne
er derfor ikke ligeså udtalte som de ville være for andre grupper. Alligevel har vi i høj grad
været afhængige af gatekeepers til at formidle kontakten til vores informanter.
Vores strategi har været at rekruttere fra flere forskellige indgangsvinkler for at få størst mulig
variation i analyseudvalget. De to vigtigste gatekeepere til at komme i kontakt med de mere
ressourcesvage informanter har været dels sprog- og beskæftigelsescentre og dels to
socioøkonomiske projekter for etniske minoritetskvinder. De mere ressourcestærke har vi dels
fået kontakt til gennem en dansk-tyrkisk avis og dels gennem et netværk med unge tyrkere på
videregående uddannelser. Herudover har vi i to tilfælde rekrutteret informanter gennem
andre informanters netværk. Dette er opsummeret i nedenstående tabel:
Adgang til feltet
Sprogcenter, København
Informanter
1
Sprog- og beskæftigelsescenter, København
4
Dansk-tyrkisk medie
1
En forening for dansk-tyrkere på videregående uddannelser
1
Socioøkonomiske projekter for etniske minoritetskvinder
3
Gennem informanters netværk
2
Total
12
Den endelige gruppe af informanter har vi beskrevet i bilag 3, og vi vil her blot knytte et par
kommentarer til gruppens sammensætning. Generelt set er det lykkedes godt at opnå
spredning mht. de nævnte parametre, dog er beskæftigelsessituationen lidt skævt
repræsenteret i vores analyseudvalg. Selvom såvel ledige, under uddannelse, selvstændige og
lønmodtagere findes blandt vores informanter, er mellemgruppen og de allersvageste
underrepræsenteret. Der er her især tale om førtidspensionister, der udgør en relativ stor del
af tyrkerne i Danmark (se bilag 7), som vi slet ikke har repræsenteret i empirien. Dette kan især
På trods af, at vores data er afgrænset af nogle kriterier (afsnit 4.4), giver det alligevel et godt indblik i
fordelinger for tyrkere i Danmark, som ikke er tilgængelige gennem statistikker på eksempelvis
Statistikbanken.dk.
24
36
skyldes sprogbarrierer – altså at de mest ressourcesvage tyrkere slet ikke snakker dansk, og
vores interviewressourcer ikke har muliggjort brug af tolk. Vi vil i metodediskussionen
yderligere diskutere konsekvenserne af dette for vores analyse (afsnit 10).
4.5.1
Interviewguiden
Interviewguiden udspringer i udpræget grad af samarbejdet med SBi. Den interviewguide, vi
har brugt, er en oversættelse og viderebearbejdning af en fælles interviewguide, der er blevet
udviklet i NODES-samarbejdet (bilag 4). Derudover har vi haft mulighed for at tilføje spørgsmål,
der relaterer sig konkret til vores problemstilling, og vi har derfor tilføjet en række spørgsmål,
der fokuserer på deres socioøkonomiske forhold og betydningen af nabolaget. Interviewguiden
har således været bredere end specialets fokus, hvilket betyder, at der er mindre dele af
interviewene, der ikke er relevante i analysen. Dette betyder også, at det kun er de relevante
dele af interviewene, der er blevet transskriberet, mens omtale af mere boligspecifikke forhold
blot er refererede25.
Vi havde en lang interviewguide på 57 spørgsmål med flere underspørgsmål, der alle var
skrevet ud som hele spørgsmål. Interviewguiden var således relativt struktureret (se bilag 8).
Dog var interviewguiden ikke lavet med det formål at sikre, at alle spørgsmål blev stillet,
snarere til at sikre at alle temaer blev belyst i det omfang, det var relevant for det pågældende
interview. Der er således tale om en semistruktureret tilgang til interviewene, hvor vi har
understøttet informantens eget narrativ og sprunget i interviewguiden for at få det bedste flow
i samtalen.
Spørgsmålene i interviewguiden varierede i abstraktionsniveau og sproglig kompleksitet, og det
var i interviewene tydeligt, at der var stor forskel på informanternes mulighed for at svare på
de mere abstrakte og sprogligt komplicerede spørgsmål. Dette har haft betydning for længden
af interviewene, der har varieret mellem 36 minutter og 1 time og 53 minutter, og der er derfor
forskel på, hvad de enkelte interview formår at belyse. Eftersom det har været de mere
ressourcesvage informanter, der oplevede sprogbarrierer og forståelsesproblemer, er deres
stemme i mindre grad kommet frem. Vi har i analysen sørget for at vægte disse interview,
således at pointerne i de korte interviews også kommer til deres ret på trods af, at pointerne er
mindre udførlige og velformulerede.
25 Se transskription af samtlige interviews i bilag 10A-L og beskrivelse af strategi bag transskription i
bilag 9.
37
4.6 Operationalisering af centrale begreber
I dette afsnit vil vi argumentere for, hvordan vi vil omsætte de centrale teoretiske begreber i
problemstillingen til analytiske kategorier i henholdsvis den kvantitative og kvalitative analyse.
Udfordringen ligger i at gøre de teoretiske begreber målbare uden at miste essensen (Hansen &
Andersen 2005:21). I det følgende vil vi operationalisere tre helt centrale begreber for
analysen: nabolag, betydningen af at bo sammen med etniske minoriteter og socioøkonomisk
position.
4.6.1
Nabolag
Vi vil i indeværende speciale forstå nabolag som det boligområde, der tager udgangspunkt i den
meningsfulde sociogeografiske kontekst for individets bolig. Vi operationaliserer således
nabolag til det meningsfuldt afgrænsede boligområde, der ikke er større end, at det kan udgøre
en lokal kontekst, man potentielt kunne kende hinanden indenfor. Nabolaget er et socialt felt,
mennesker navigerer og potentielt danner relationer i. Udfordringen i vores empiri bliver
derfor at indkapsle dette nabolag, der udgør en meningsfuld social kontekst.
I den kvantitative empiri har vi ikke haft mulighed for at gå åbent til definitionen af nabolag.
For at kunne sammenligne på tværs må områderne være foruddefinerede på baggrund af
entydige kriterier. For her at definere det meningsfuldt afgrænsede boligområde har vi anvendt
en helt unik boligområdeinddeling, der bygger på en Kvadratnet opdeling, der er udviklet i et
samarbejde mellem bl.a. Rockwool Fonden og Danmarks Statistik. Denne inddeling gør det
muligt at se på boligområder, der er mindre end de klassiske opdelinger i registerdata og
definerede efter kriterier, der sandsynliggør muligheden for social kontakt mellem beboerne i
det pågældende område (afsnit 4.4).
I den kvalitative empiri har vi derfor valgt at tage udgangspunkt i informanternes egen
definition frem for at bestemme, hvordan et nabolag skal forstås. I interviewene har vi spurgt
ind til den enkeltes boligområde og denne har selv beskrevet og defineret, hvad der skal forstås
herved. Informanterne har således taget udgangspunkt i den for dem meningsfulde
afgrænsning. Dette betyder, at nabolagene i den kvalitative empiri er mere flydende defineret,
og at de geografisk kan være overlappende.
4.6.2
Betydningen af at bo sammen med etniske minoriteter
I den kvantitative empiri tager analysen udgangspunkt i de tilgængelige områdeinddelinger og
den etniske sammensætning heri. Således vil ’at bo sammen med etniske minoriteter’ i den
38
kvantitative empiri blive operationaliseret til den etniske sammensætning i tyrkeres nabolag.
Det er på dette grundlag, vi vil analysere om det at bo sammen med etniske minoriteter har
betydning for tyrkeres socioøkonomiske position.
I den kvalitative empiri går vi et spadestik dybere, da vi her har fokus på, hvad det er i
nabolaget, der kan være årsag til, at det har betydning at bo sammen med etniske minoriteter.
Den kvalitative empiri tager således udgangspunkt i de netværk tyrkere indgår i med andre
etniske minoriteter i deres nabolag, som vi betegner etniske lokalbaserede netværk. Således
operationaliseres ’at bo sammen med etniske minoriteter’ til om man har mulighed for at indgå
i lokalbaserede etniske netværk. Konkret vil lokalbaserede netværk blive forstået relativt bredt,
idet begrebet bruges om sociale relationer, som man indgår i, i sit nabolag generelt. Netværk
kan således udgøres af nære såvel som fjerne relationer og kommer til udtryk i et hav af
forskellige situationer.
4.6.3
Socioøkonomisk position
Som beskrevet i begrebsafklaringen betegner den socioøkonomiske position individets
uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige forhold samt erhvervede kvalifikationer.
Den kvantitative metode kræver, at begreberne er entydige, og derfor operationaliserer vi
socioøkonomisk position i den kvantitative empiri snævert til om individet er i beskæftigelse
eller ej. Vi har valgt netop beskæftigelse da denne er et klassisk mål for socioøkonomisk
position, tilgængelig for de fleste, og et pålideligt mål i registerdata. Man kunne have valgt at
tage udgangspunkt i eksempelvis uddannelsesniveau eller danske sprogkundskaber, men disse
kan dels i nogen grad ses som forudsætninger for beskæftigelse, og dels eksisterer de ikke som
pålidelige variable i registerdata for etniske minoriteter. Således er sprog ikke en variabel i
registerdata, og der er stor usikkerhed forbundet med uddannelsesvariablen, når man har at
gøre med etniske minoriteter. At uddannelsesvariablen udgør et upålideligt mål i relation til
etniske minoriteter, skyldes, at variablen kun angiver uddannelse opnået i Danmark, mens
uddannelse i hjemlandet enten slet ikke eller ufuldstændigt er registreret.
Ydermere har beskæftigelse i høj grad betydning for individets muligheder og status i
samfundet. Beskæftigelse er således en god og entydig operationalisering af socioøkonomisk
position i den kvantitative empiri.
I den kvalitative empiri vil vi forstå socioøkonomisk position bredere, og begrebet vil her
omfatte uddannelse, kurser, jobtræning, forfremmelser, opstart af egen virksomhed og lignende
indikatorer på et individs socioøkonomiske position. At vi anvender en bred forståelse af
socioøkonomisk position betyder, at den kvalitative del netop vil bidrage med de nuancer, som
39
den snævre operationalisering i den kvantitative del ikke kan indfange. Den kvalitative analyse
vil endvidere fokusere på forbedringen af den uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige
situation, mens den kvantitative analyse undersøger sandsynligheden for at være i
beskæftigelse. Således bidrager den todelte operationalisering til, at de to metoder
komplementerer hinanden26 og bidrager med to forskellige indgangsvinkler til den
socioøkonomiske position.
Nedenstående figur illustrerer hvordan de tre centrale begreber vil blive operationaliseret i
henholdsvis den kvantitative og kvalitative analyse:
Nabolag
Begge: det meningsfuldt
afgrænsede boligområde
Kvantitativt: den etniske
sammensætning i boligområdet
At bo sammen med andre
etniske minoriteter
Kvalitativt: mulighed for etniske
lokalbaserede netværk
Kvantitativt: beskæftigelse
Socioøkonomisk position
Kvalitativt: uddannelse,
beskæftigelse og erhvervede
kvalifikationer
4.7 Analysedesign
Vi har i de foregående afsnit præsenteret det metodiske grundlag for analysen. I dette afsnit vil
vi beskrive, hvordan vi på dette grundlag har designet analysen til at besvare
problemformuleringen. Analysen har til formål at belyse, i hvilken grad det styrker tyrkeres
socioøkonomiske position at bo sammen med andre etniske minoriteter i deres nabolag. Dette
vil blive belyst gennem tre forskellige analysedele, der har til formål at belyse forskellige
aspekter af problemstillingen. Den første kvantitative analysedel har til formål at belyse den
overordnede sammenhæng mellem det at bo sammen med andre etniske minoriteter og
tyrkeres socioøkonomiske position. De efterfølgende to kvalitative dele tager specifikt afsæt i
denne sammenhæng og søger at forklare, hvordan etniske lokalbaserede netværk i nabolaget
26
Se afsnit 4.3 for en gennemgang og diskussion af, hvordan vi kombinerer de to metoder.
40
kan styrke tyrkere socioøkonomisk, og dermed bidrage med en forklaring af sammenhængen i
analysedel 1.
Problemstillingen er i udpræget grad inspireret af den danske ghettodefinition, og mens
analysen i høj grad vil spille op til ghettodefinitionen og løbende forholde sig til denne, er det
vigtigt at understrege, at vi ikke forsøger at eftervise eller forkaste ghettoforståelsen i analysen.
Derfor har vi ikke designet analysen til direkte at afspejle ghettodefinitionens kriterier – fx ved
at tage udgangspunkt i almene boligområder eller de konkrete tærskelværdier, den bygger på.
Det, analysen derimod har til formål, er at stille spørgsmålstegn ved de bagvedliggende
antagelser i ghettotankegangen i en dansk kontekst. Er det virkelig rigtigt, at det udelukkende
er negativt for etniske minoriteter at bo sammen? Vi søger således efter mere generelle
potentialer og har derfor ikke designet vores analyse efter de politisk bestemte afgrænsninger,
som ghettodefinitionen bygger på.
Analysen vil, i tråd med vores retroduktive videnskabsteoretiske strategi, blive bygget op som
en vekselvirkning mellem teori og analyse. Således vil disse to elementer ikke være skarpt
opdelte. Derimod vil hver analysedel indledes med en klarlægning af det teoretiske grundlag,
som den efterfølgende analyse vil tage afsæt i.
Den første analysedel tager udgangspunkt i kvantitativt registerdata og har fokus på, hvilken
indflydelse den etniske sammensætning i tyrkeres nabolag har på deres sandsynlighed for at
komme i beskæftigelse. Formålet er således med udgangspunkt i et makroperspektiv, at
undersøge, om der er belæg for, at det at bo sammen med etniske minoriteter, kan have en
positiv betydning i sig selv for tyrkeres socioøkonomiske position.
Det teoretiske udgangspunkt udgøres primært af forskning i nabolagseffekter og rumlig
assimilationsteori, og spørgsmålet om hvorvidt det har en positiv eller negativ indflydelse på
etniske minoriteter at bo koncentreret. Formålet er her at skitsere, hvordan der ikke synes at
eksistere enighed omkring betydningen af den etniske sammensætning i nabolag, og begrunde,
hvorfor vi vælger at fokusere på den positive indflydelse. Første analysedel har til formål at
belyse om det har en positiv indflydelse på tyrkeres sandsynlighed for beskæftigelse at bo
sammen med etniske minoriteter. Analysedelen vil ligeledes belyse, om der er andre forhold,
individ- eller områdespecifikke, der har betydning for, hvordan det påvirker tyrkeres
sandsynlighed for beskæftigelse at bo sammen med andre etniske minoriteter.
De efterfølgende to analysedele bygger på de 12 kvalitative interviews og tager udgangspunkt i
etniske netværk, der er funderet i nabolaget: etniske lokalbaserede netværk. Etniske
lokalbaserede netværk forstås i de kvalitative analyser som en mekanisme i nabolaget, der kan
41
forklare sammenhængene fundet i den kvantitative analyse. Således er formålet med den
kvalitative analyse at komplementere og udbygge resultaterne i den kvantitative, ved at belyse
hvordan etniske lokalbaserede netværk kan være produktive for tyrkere.
Den anden analysedel tager udgangspunkt i tre klassiske perspektiver på netværk og belyser,
om de etniske lokalbaserede netværk kan udgøre en styrke for tyrkere på et socioøkonomisk
plan. Det centrale spørgsmål er her, om etniske lokalbaserede netværk er af en sådan karakter,
at de kan være produktive for tyrkerne, og ikke mindst om der er tilstrækkeligt med ressourcer
i disse.
Teoretisk tager denne analysedel først og fremmest udgangspunkt i Mark Granovetter og
Robert D. Putnams forståelser af, at selve karakteren af et netværk er betydningsfuldt for, om
dette udgør en styrke for den enkelte. Denne forståelse suppleres af et teoretisk blik på stærke
etniske lokalbaserede netværk som introverte og uproduktive for de individer, der indgår i
dem. Desuden tager vi udgangspunkt i Pierre Bourdieus begreb social kapital og et blik på, at
selve indholdet, og altså mængden af ressourcer i et netværk, er afgørende for, om dette kan
udgøre en styrke for den enkelte.
Anden analysedel har således – med udgangspunkt i et klassisk blik på netværk – til formål at
belyse i hvilken grad tyrkeres etniske lokalbaserede netværk er af en sådan karakter, og har et
sådant indhold, at de kan udgøre en styrke for den enkelte tyrker på et socioøkonomisk plan.
Den tredje analysedel vil forholde sig specifikt til betydningen af, at de etniske lokalbaserede
netværk indgås mellem etniske minoriteter. Hvor den anden analysedel fokuserer på de etniske
lokalbaserede netværk fra et klassisk syn på netværk, har dette afsnit til formål at afdække, om
der er nogle potentialer forbundet med at etniske minoriteter indgår i lokalbaserede netværk
med hinanden, som ikke indfanges gennem et klassisk blik på netværk.
Den tredje analysedel vil være relativ kort og antage en mere eksplorativ karakter
sammenlignet med de øvrige, og med udgangspunkt i forskning i nabolagseffekter afdække
hvorvidt der er potentialer i etniske lokalbaserede netværk, der knytter sig specifikt til, at de
indgås mellem etniske minoriteter.
42
5 Nabolagets relevans i en globaliseret verden
Vores problemstilling bygger på en antagelse om, at karakteristika ved nabolag influerer på de
mennesker der bor her. Denne indflydelse vil vi teoretisk argumentere for i dette afsnit. Der
hersker nemlig uenighed indenfor sociologien og beslægtede videnskaber om, hvor stor
betydning det fysiske sted kan tilskrives i en globaliseret verden. En sociologisk position,
indenfor hvilken særligt Anthony Giddens er kendt, beskriver hvordan det fysiske og lokale
sted har mistet betydning i dag (Bolt mfl. 1998:83). Den centrale pointe hos Giddens er, at
sociale relationer i langt mindre grad er bundet af tid og rum. Mens det lokale i præmoderne
samfund stod centralt som de fysiske rammer om al social aktivitet (Giddens 1994:24), så har
det lokale sted i dag mistet betydning, idet teknologien har muliggjort, at man kan indgå i
sociale relationer med andre, selvom disse befinder sig helt andre steder i verden. Således
mener Giddens, at sociale relationer i dag er løsrevne fra tid og rum; de er ”disembedded” eller
på dansk udlejrede (ibid.:26).
Begrebet udlejring refererer til, at sociale relationer i en globaliseret verden ”(…) ’løftes ud’ af
lokale interaktionskontekster og rekonstrueres på tværs af uafgrænsede tid-rum-afstande”
(Giddens 1994:26). Vi kan med andre ord i dag være i det samme ”rum”– ved hjælp af
forskellige teknologier – uden at være det samme sted på samme tid (Kaspersen 2005:439).
Idet ansigt-til-ansigt interaktion i høj grad udskiftes med interaktion gennem diverse tekniske
medier betyder det, ifølge Giddens, at det fysiske lokale sted har mistet sin betydning i en
globaliseret verden (Giddens 1994:24,60, Bolt mfl. 1998:84).
Hvis nabolaget således ikke længere er et sted, hvortil sociale relationer knytter sig, men
udelukkende udgør den geografiske kontekst for boligen, kan man sætte spørgsmålstegn ved,
om nabolaget har nogen indflydelse på dets beboere (Bolt mfl. 1998:83f). Hvis nabolaget har
mistet sin sociale betydning, er det svært at se økonomiske muligheder og sociale bånd, som
noget, der er knyttet hertil (Hou & Picot 2003:3).
På trods af, at Giddens’ analyse af globaliseringens konsekvenser er meget anerkendt, sætter
andre teorier og undersøgelser spørgsmålstegn ved, hvor svækket nabolagets betydning
egentlig er i dag. Sideløbende med globaliseringen har der nemlig været en anden tendens i
samfundet, der har at gøre med, hvordan vi er bosat. I En befolkning deler sig op?, der er
redigeret af Torben Tranæs (2006), beskriver Schultz-Nielsen, hvordan den boligmæssige
adskillelse mellem forskellige befolkningsgrupper i Danmark er øget siden 1985 (Schultz43
Nielsen 2006:80). Dette betyder, at vi i højere grad bor i nabolag med mennesker, der ligner os
selv mht. etnisk baggrund, uddannelse, indkomst og sociale overførsler. Mens den sociale
opdeling kun i begrænset omfang er blevet øget – og i øvrigt ligger betragteligt under
internationale niveauer – så er den etniske opdeling især udtalt. Ikke-vestlige indvandrere
lever således i dag i langt højere grad blandt mange ikke-vestlige indvandrere, end de gjorde i
1985 (ibid.:80).
Segregeringen er således blevet større i Danmark, og nabolagene er socialt og etnisk mere
forskellige. Relevansen og nødvendigheden af at undersøge om, og i givet fald hvordan,
nabolagskonteksten har konsekvenser for de personer, der bor her, er derfor stor. Dette
beskæftiger forskning i de såkaldte nabolagseffekter27 sig med (fx Bolt mfl. 1998:84, Musterd &
Andersson 2006:120).
Den grundlæggende idé indenfor teori om nabolagseffekter er, at forskellige karakteristika ved
et nabolag har kausal betydning for fx adfærden og helbredet blandt de mennesker, som bor
her (Galster 2010A:1, Damm 2006:145). Nabolaget har altså ikke bare en diffus betydning, men
der eksisterer en idé om, at det har en direkte og målbar effekt. Musterd og Andersson
beskriver det på følgende måde:
In short, neighbourhood reputation, social composition and socialization processes in the
neighbourhood, as well as local social networks and neighbourhood services may impact upon
people’s lives, independently of individual and household attributes that may also affect their
opportunities; the results will be visible as neighbourhood effects (Musterd & Andersson
2006:120).
Forskning i nabolagseffekter viser således, at nabolaget som sådan har betydning for de
mennesker, der bor heri, uanset deres individuelle karakteristika. Denne forståelse er mere
empiribunden end Giddens refleksioner om globaliseringens betydning på samfundsplan. At
denne tradition således fortsat understreger nabolagets betydning for dets beboere skyldes, at
der gennem undersøgelser – primært af segregering – findes belæg for nabolagseffekter (Bolt
mfl. 1998:84f, Hou & Picot 2003:3).
Nabolaget er således et interessant analysefelt, hvori komplekse processer finder sted. På den
ene side kan man argumentere for, at det lokale i en globaliseret verden har mistet sin
betydning. På den anden side kan man registrere en tendens til øget social og etnisk
Teori- og forskningsretningen kaldes ”Neighbourhood Effect Theory” på originalsproget engelsk. Andre
steder oversættes begrebet til nærmiljøeffekter, eksempelvis i Rockwoolfondens rapport: En befolkning
deler sig op (Tranæs mfl. 2006). At vi anvender begrebet nabolagseffekter skyldes, at vi har fokus
specifikt på nabolaget og ønsker at dette afspejles i begrebet. Indholdsmæssigt skal nabolagseffekter
forstås synonymt med ’neighbourhood effects’ og ’nærmiljøeffekter’.
27
44
segregering i Danmark, der betyder, at nabolagene i højere grad bliver internt homogene og
indbyrdes forskellige og adskilte. Om man bor i det ene eller det andet nabolag, kan således
tænkes at have større betydning. Samtidig viser forskningen i nabolagseffekter, at om end
effekterne af nabolaget nogen gange er små, så har nabolaget alligevel konkret betydning for de
muligheder, de mennesker, der er bosat heri, har.
Nabolag vil på dette grundlag udgøre den analytiske ramme, vi opererer indenfor. Med
udgangspunkt i netop nabolag vil vi således analysere og diskutere, hvilken betydning den
etniske sammensætning og de etniske netværk heri har, for tyrkeres socioøkonomiske position.
45
6 Analysedel 1 – Nabolagsteori og kvantitativ analyse
Den kvantitative regressionsanalyse har til formål at undersøge i hvilken grad og retning den
etniske sammensætning i tyrkeres nabolag påvirker tyrkernes sandsynlighed for at være i
beskæftigelse. Teoretisk tager vi afsæt i studier af og hypoteser om, hvilken betydning netop
den etniske sammensætning i et nabolag kan forventes at have for etniske minoriteter, der er
bosat heri. Inden for netop dette felt i nabolagsstudierne, peges der på, at den etniske
sammensætning i et nabolag har indflydelse, men hvorvidt koncentrationer af etniske
minoriteter i nabolaget er positivt eller negativt for, hvordan etniske minoriteters
socioøkonomiske position er, er der tvetydige konklusioner om (Damm 2006:175).
George C. Galster mfl. (1999) finder i en amerikansk kontekst, at det påvirker etniske
minoriteters socioøkonomiske udvikling, dvs. fx indtægt, beskæftigelsessituation, uddannelse
og iværksætteri, negativt at bo i nabolag med landsmænd28 (1999:101-102). I en kvantitativ
analyse af perioden 1980-1990 finder de således, at det øger risikoen for fattigdom og
arbejdsløshed, hvis etniske minoriteter bor sammen med mange landsmænd; selv når der
kontrolleres for en række individ- og områdespecifikke karakteristika (ibid.:95,122). Lignende
resultater er fundet i Canada, hvor Feng Hou og Garnett Picot med en multilevel analyse, der
inkluderer variable på område- og individniveau, har undersøgt, hvilken betydning andelen af
landsmænd i et boligområde har for, om etniske minoriteter er i arbejde (2003:9). Hou og Picot
konkluderer, er der en svag negativ sammenhæng mellem andelen af landsmænd, der bor i et
nabolag, og sandsynligheden for, at individet, der bor her, er i beskæftigelse (Hou & Picot
2003:11).
Der er dog også teoretiske tilgange, der ser potentialer i, at etniske minoriteter bor sammen i
samme nabolag. Således peger forskning inden for rumlig assimilationsteori29 på, at bosætning i
områder med mange etniske minoriteter kan fungere integrerende, særligt for nytilkomne
etniske minoriteter.
Med landsmænd skal forstås andre immigranter, der er immigreret fra samme land som en selv. I
tyrkernes tilfælde ville det således være de tyrkiske indvandrere og flygtninge (inkl. anden generation),
der bor i Danmark.
29 Oversættelse af Hans Skifter Andersen & Sølvi Børresen (2006:9), denne teoriretning kaldes ’Spatial
Assimilation Theory’ på engelsk.
28
46
Eksempelvis finder Myles og Hou (2003) i USA belæg for rumlig assimilationsteori. De finder, at
særligt unge og nytilkomne etniske minoriteter midlertidigt koncentreres i områder med andre
etniske minoriteter af sociale og økonomiske grunde. Over tid opnår de øgede ressourcer og
flytter til mere ressourcestærke boligområder, hvor der typisk bor en større andel af
majoritetsbefolkningen (Myles & Hou 2003:1). Pointen er her, at nabolag med en koncentration
af etniske minoriteter kan have potentialer for integration af etniske minoriteter og fungere
som en slags indslusning ind i samfundet. Derfor skal områder med mange etniske minoriteter
ikke betragtes som en ”sump”, hvor folk nødvendigvis bliver hængende i (ibid.). Disse pointer
lægger Loïc Wacquant sig ligeledes op af, idet han pointerer, at multietniske områder kan
fungere som et springbræt eller en bro til det omkringliggende samfund (Wacquant 2011:21).
Hans Skifter Andersen finder i en dansk kontekst underbygning af disse resultater i en større
undersøgelse af etniske minoriteters flytninger (Skifter Andersen 2010:294). Skifter Andersen
tester her hypotesen om rumlig assimilation ved at sammenligne husholdninger, der flytter til
multietniske områder med minimum 40 % etniske minoriteter, med husholdninger, der flytter
fra disse områder, ved hjælp af en logistisk regressionsmodel. Undersøgelsen viser, at
tilflytterne sjældnere er i beskæftigelse end fraflytterne, hvilket bekræfter tesen om, at
multietniske nabolag har potentiale for at fremme integration på arbejdsmarkedet (ibid.).
Således kan nabolag med en høj andel etniske minoriteter siges at fungere som
integrationssluser for etniske minoriteter (Skifter Andersen & Børresen 2006:12).
Anna Piil Damm har en interessant pointe i forhold til dette, nemlig at den etniske segregering
kan være positiv, hvis den mindsker graden af social segregering. Herved skal forstås, at hvis
etniske minoriteter, der klarer sig godt på arbejdsmarkedet, forbliver bosat i boligområder med
koncentrationer af etniske minoriteter kan det ifølge teorierne om nabolagseffekter styrke
ressourcesvage etniske minoritetsgrupper. Dette skyldes, at den etniske segregering dermed
”opløser” den generelle sociale segregering i samfundet, således at når etniske minoriteter bor
sammen, bor ressourcesvage i højere grad sammen med ressourcestærke, der kan influere
positivt på dem (Damm 2006:175).
Der er også, ifølge Damm, teorier, der betragter, det at etniske minoriteter bor sammen som
positivt uanset den sociale segregering. Særligt fremhæves etniske netværk i denne forbindelse.
Således kan tætte etniske netværk sikre medlemmerne af netværket adgang til ekstra
ressourcer, der kan fremme deres økonomiske integration. Ydermere kan etniske netværk
være betydningsfulde for dannelsen af etniske virksomheder, der dels kan beskæftige en
betydelig andel landsmænd og dels fysisk repræsentere den eller de etniske minoritetsgrupper
i gadebilledet. Ressourcer inkluderer desuden, ifølge Portes startkapital, viden om
47
forretningsmuligheder, adgang til markeder og en føjelig og disciplineret arbejdskraft (Damm
2006:176).
Vi har i indeværende afsnit med udgangspunkt i forskning på feltet vist, hvordan mange studier
finder, at den etniske sammensætning i et nabolag har betydning for de etniske minoriteter,
som er bosat her. Men forskningsresultaterne er ikke entydige, og forskellige undersøgelser
synes at finde forskelligartede resultater. Denne forskning vil vi bidrage til i den følgende
kvantitative analyse, der undersøger, om der kan være potentialer for tyrkere forbundet med at
bo i nabolag med etniske minoriteter.
48
6.1 Kvantitativ analyse af nabolagets indflydelse på tyrkeres
beskæftigelse
Vi vil i denne del, med udgangspunkt i registerdata fra Danmarks Statistik, gennemføre en
regressionsanalyse med et primært fokus på hvordan nabolagets etniske sammensætning i sig
selv, influerer på tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse.
Det overordnede forskningsspørgsmål, som afsnittet vil adressere, er således:
Har den etniske sammensætning i tyrkeres boligområde en positiv indflydelse på deres
sandsynlighed for at være i beskæftigelse?
Når vi i den kvantitative analyse beskriver den etniske sammensætning i et nabolag, forstår vi
det som andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige eller østeuropæiske lande i
boligområdet.
I det følgende vil vi opstille hypoteser, der tager afsæt i forskningsspørgsmålet, det teoretiske
udgangspunkt og ghettoforståelsen, som motiverer specialet. Herefter vil vi først se deskriptivt
på sammenhængen mellem den etniske sammensætning i et nabolag og tyrkeres beskæftigelse,
hvorefter vi med en logistisk regressionsmodel vil analysere, hvilken indflydelse den etniske
sammensætning i tyrkeres nabolag har på sandsynligheden for at være i beskæftigelse, når alle
andre variable i modellen holdes fast.
6.1.1
Hypoteser til den kvantitative regressionsanalyse
Helt overordnet har vi på baggrund af den teoretiske ramme en forventning om, at
karakteristika ved tyrkeres nabolag vil influere på deres sandsynlighed for at være i
beskæftigelse. Vi forventer, i forlængelse af forskning i nabolagseffekter, at det nabolag tyrkere
bor i, har en konkret og målbar betydning for deres beskæftigelse.
Størstedelen af forskningen i nabolagseffekter finder kun begrænsede indikationer på
eksistensen at nabolagseffekter, selvom de tager udgangspunkt i en amerikansk kontekst, hvor
segregeringen og de sociale skel er mere udtalte end her i Danmark. Dette betyder ikke, at
nabolaget ikke spiller en rolle, men man må forvente mindre nabolagseffekter i en europæisk
kontekst (Musterd & Andersson 2006:124). Skandinavisk forskning i nabolagseffekter har
alligevel i nogen udstrækning fundet belæg for, at hvor individer er bosat, påvirker deres
muligheder (fx Musterd & Andersson 2006, Skifter Andersen 2010). Vi opstiller følgende
hypotese:
49
Hypotese 1: Variable, der beskriver beboersammensætningen i et boligområde, bidrager
signifikant til at forklare tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse i en model, hvor
individspecifikke karakteristika holdes fast.
I første omgang er vi således blot interesserede i, hvorvidt nabolagets beboersammensætning
har indflydelse på tyrkeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi forventer således, at variablene
for områdespecifikke karakteristika bliver signifikante i modellen.
Det centrale fokus i specialet er betydningen af at bo sammen med etniske minoriteter. Vi har
dels i motivationen forholdt os kritisk til, at den gældende ghettodefinition antager, at en
bosætningsmæssig koncentration af etniske minoriteter per definition er negativ (afsnit 2.2).
Desuden har vi i analysedelens teoretiske udgangspunkt med udgangspunkt i bl.a. rumlig
assimilationsteori30 vist, at bosætning med etniske minoriteter i nogle tilfælde direkte kan
påvirke etniske minoriteters beskæftigelse positivt.
Vi forventer derfor, at det at bo sammen med andre etniske minoriteter i sig selv, kan have en
positiv betydning for tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse, når der kontrolleres
for andre individ- og områdespecifikke forhold. Vi opstiller derfor følgende hypotese:
Hypotese 2: Jo større en andel etniske minoriteter, der bor i en tyrkers boligområde, jo større
er sandsynligheden for, at denne tyrker er i beskæftigelse, når der kontrolleres for individ- og
områdespecifikke karakteristika.
Overordnet set forventer vi således, at det at bo sammen med etniske minoriteter i sig selv, når
man kontrollerer for en række variable knyttet til det enkelte individ såvel som til området, kan
styrke tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse.
Desuden inkluderer vi andelen af beskæftigede i boligområdet i modellen. Dette udspringer
primært af et ønske om at skille kriterierne i den danske ghettodefinition ad. Vi forventer, at
den etniske sammensætning (andel etniske minoriteter) og den sociale sammensætning (andel
uden for beskæftigelse) ikke blot er to selvstændige faktorer men også, at de har modsatrettet
indflydelse på tyrkeres sandsynlighed for beskæftigelse.
Her trækker vi ligeledes på de teorier om nabolagseffekter, der finder, at ressourcestærke i et
boligområde har positiv indflydelse på individets socioøkonomiske position og omvendt. Vi har
således en forventning om, at jo flere der er i beskæftigelse i nabolaget, jo større er
Det er vigtigt at pointere, at selvom vi lægger os op af det positive potentiale som den rumlige
assimilationsteori finder, er det en anden form for undersøgelse, vi ønsker at lave. Vi har således ikke
fokus på hverken de nytilkomne immigranter eller flytningerne ud og ind af nabolag.
30
50
sandsynligheden for, at tyrkeren, der bor her, enten direkte gennem sociale netværk i
nabolaget eller mere indirekte gennem fx beskæftigede rollemodeller eller sociale normer om
arbejde øger sine muligheder for at komme i beskæftigelse (Damm 2006:150f). Vi opstiller
derfor følgende hypotese:
Hypotese 3: Jo højere beskæftigelsesfrekvensen er i en tyrkers nabolag, jo større er
sandsynligheden for, at denne selv er i beskæftigelse, når der kontrolleres for individ- og
områdespecifikke karakteristika.
Da det er et krav at et område kun består af almene boliger, for at kunne blive karakteriseret
som en ghetto, vælger vi ligeledes at inkludere denne variabel i modellen. At variablen
inkluderes skyldes desuden, at forskning på området finder, at beboere i almene boliger ofte vil
være relativt ressourcesvage (Børresen & Skifter Andersen 2006:9). Vi opstiller derfor følgende
hypotese:
Hypotese 4: Jo højere andelen af almene boliger er i en tyrkers nabolag, jo lavere er
sandsynligheden for, at denne selv er i beskæftigelse, når der kontrolleres for individ- og
områdespecifikke karakteristika.
Det fremgår desuden af ghettodefinitionen, at boligområder forstås som ghettoer, når to ud af
følgende tre krav er opfyldt: en høj andel etniske minoriteter, en høj andel udenfor
arbejdsmarkedet, en høj andel kriminelle31 (afsnit 2.2). Således synes det at være særligt
problematisk for et område, når flere af disse faktorer er til stede samtidig. Der synes således at
eksistere en antagelse om, at hvis der i områder er mange etniske minoriteter og få ressourcer,
udgør disse et problem. I indeværende speciale forventer vi dog, at etnicitet i sig selv har en
positiv betydning for tyrkeres socioøkonomiske position. Vi forventer derfor ikke, at en høj
andel etniske minoriteter, i kombination med en høj andel uden for arbejdsmarkedet, er særligt
negativt. Vi opstiller derfor følgende hypotese:
Hypotese 5: Der vil ikke være en signifikant interaktion mellem andelen af etniske minoriteter
i et boligområde og andelen af beskæftigede i et boligområde.
Til sidst er det en pointe, at betydningen af at bo sammen med etniske minoriteter kan variere i
forhold til den enkelte tyrkers ressourceniveau (Hedman 2011:15). I den rumlige
assimilationsteori er en central pointe, at de nytilkomne, ressourcesvage etniske minoriteter
særligt drager nytte af at bo med andre etniske minoriteter (afsnit 6.1). Pointen her er, at
Andelen af kriminelle i tyrkeres nabolag indgår desværre ikke i det tilgængelige registerdata, og vi kan
således ikke kontrollere for betydningen heraf.
31
51
ressourcesvage etniske minoriteter bor koncentreret med andre etniske minoriteter – og især
får noget ud af dette – indtil de klarer sig bedre socioøkonomisk og den positive indflydelse
aftager, og de flytter videre til socioøkonomisk bedre stillede boligområder. I forlængelse heraf
opstiller vi derfor følgende hypotese:
Hypotese 6: Der vil være en signifikant interaktion mellem andelen af etniske minoriteter i et
boligområde og den enkelte tyrkers uddannelse, således at sandsynligheden for beskæftigelse
for lavtuddannede tyrkere stiger med andelen af etniske minoriteter i boligområdet.
6.1.2
Den deskriptive sammenhæng mellem etnisk sammensætning og tyrkeres
beskæftigelse
Centralt i specialet er spørgsmålet om, hvorvidt manglende ressourcer i et område, og andelen
af etniske minoriteter i dette er udtryk for to forskellige ting. Før selve regressionsanalysen, vil
vi derfor se deskriptivt på andelen af etniske minoriteter og beskæftigede, der i gennemsnit bor
i de nabolag, hvor henholdsvis tyrkere i beskæftigelse og tyrkere uden beskæftigelse bor.
I beskæftigelse i 2008
Ikke i beskæftigelse i 2008
Gennemsnitlig andel etniske minoriteter i boligområdet i 2007
30,1 %
34,5 %
Gennemsnitlig andel beskæftigede i boligområdet i 2007
39,9 %
37,3 %
Tabellen viser, at tyrkere, der var uden for beskæftigelse i 2008, bor i boligområder, hvor der i
2007 boede flere etniske minoriteter og var færre i beskæftigelse, sammenlignet med
boligområder, hvor tyrkere i beskæftigelse bor. Dette antyder, i tråd med ghettodefinitionen, at
andelen af etniske minoriteter i boligområdet, såvel som en høj andel uden for
arbejdsmarkedet, har negativ indflydelse på tyrkernes beskæftigelsessituation. På baggrund af
en deskriptiv analyse er det dog ikke muligt at konkludere, hvilken vej den kausale
sammenhæng går – om det er sammensætningen i nabolaget, der påvirker tyrkerens
beskæftigelsessituation, eller det, at tyrkeren er i beskæftigelse eller ej, der har betydning for,
hvor denne bosætter sig32.
Dog er det bemærkelsesværdigt, at forskellene er så små, og at der faktisk kun er fire
procentpoints forskel på den gennemsnitlige andel af etniske minoriteter i beskæftigede og
Således kunne man lige såvel forklare sammenhængen ud fra at de tyrkere, der ikke er i beskæftigelse,
bosætter sig, der hvor de har råd til at bo nemlig i de boligområder, hvor der er billige boliger, og hvor
der formentlig bor flere, der ikke er i beskæftigelse. Se også diskussionen af denne slags faldgrupper i
studier af nabolagseffekter i afsnit 4.2.
32
52
ikke-beskæftigede tyrkeres boligområder. Det ser altså ikke ud til, at der for tyrkere er særligt
stor forskel på beboersammensætningen i forhold til, om de er i beskæftigelse eller ej.
Et andet spørgsmål, som det er relevant at belyse deskriptivt er, om der ser ud til at være
sammenfald mellem områder, hvor der bor mange etniske minoriteter, og områder med få i
beskæftigelse. Dette belyses i nedenstående grafiske illustration af andelen af etniske
minoriteter i et område, i forhold til andelen i beskæftigelse i et område, hvor hver cirkel
indikerer et boligområde, hvor en tyrker fra analysen er bosat:
Hvis der var et komplet sammenfald således, at det gjaldt, at jo flere etniske minoriteter, desto
færre i beskæftigelse, ville observationerne samle sig omkring en diagonal linje fra den øverste
venstre del af udfaldsområdet til den nederste højre. Som det fremgår af ovenstående figur, ser
der ud til at være en vis tendens til den omtalte fordeling. Boligområderne fordeler sig således
nogenlunde omkring en diagonal linje, men der er også store variationer. Dette gør sig især
gældende for de boligområder, hvor andelen af etniske minoriteter er lav – her varierer
beskæftigelsesfrekvensen fra omkring 30 % til 60 %. Ydermere er der en ret lav andel etniske
minoriteter (ca. 15 %) i de to boligområder, der har den allerlaveste andel beskæftigede (knap
10 %, rød markering). Det ser altså ikke ud til, at de to variable er helt sammenfaldende, om
end der viser sig en overordnet tendens til samvariation.
Dog er det vigtigt at holde for øje, at deskriptive analyser kun har begrænset anvendelighed, da
det ikke er muligt at vide, om der er andre skjulte variable, der skaber den observerede
sammenhæng. Sammenhængen ovenfor kan således vise sig at være spuriøs, dvs. ligne en
53
sammenhæng men faktisk være udtryk for en eller flere bagvedliggende sammenhænge. Derfor
vil vi i det følgende, med udgangspunkt i regressionsmodeller, analysere betydningen af et
områdes etniske sammensætning for tyrkeres sandsynlighed for beskæftigelse, når andre
individ- og områdespecifikke karakteristika holdes fast. I det følgende vil vi først ganske kort
beskrive principperne bag at gennemføre en regressionsanalyse.
6.1.3
Den logistiske regressionsmodel
Formålet med en logistisk regressionsmodel er at forudsige den betingede sandsynlighed for, at
en hændelse indtræffer, i indeværende speciale at tyrkere er i beskæftigelse, altså P(y=1). Den
logistiske regressionsmodel er kendetegnet ved, at den afhængige variabel er binær, og i vores
tilfælde har udfaldsmulighederne beskæftigelse eller ikke beskæftigelse (Kreiner 1999:415).
Den logistiske regressionsmodel opstiller en ligning for sammenhængen mellem den endogene
variabel, Y, og en række eksogene variable, X1,…,X k. Modellen estimerer på baggrund af data
estimater for forholdet mellem den endogene og de eksogene variable. På denne måde bliver
det muligt at teste vores hypoteser om, hvad der karakteriserer de tyrkere, der er i
beskæftigelse, såvel på område- såvel som på individniveau (Kreiner 1999:416). Modellen viser
hvilke parametre, der påvirker tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse.
Den logistiske model ser ud som følger:
P (Y = 1) =
exp(a + bx )
1 + exp(a + bx )
Modellen estimerer således a og b på baggrund af respondenternes værdier for x og y, og
herigennem er det muligt at forudsige sandsynlighed for y=1 ud for bestemte x-værdier.
Estimaterne a og b er parametre i modellen, hvor a er konstanten og b angiver effekten af den
eksogene variabel, den er knyttet til (Kreiner 1999:416). På baggrund af den givne stikprøve
estimeres a og b ved hjælp af Likelihood. Dette gøres ved at dele stikprøven op i 2
respondentgrupper: gruppe 1: de respondenter, der er i beskæftigelse, altså y=1, gruppe 2: de
respondenter, der ikke er i beskæftigelse, altså y=0.
Med likelihood estimeres parametrene a og b på en sådan måde, at sandsynligheden for at være
i beskæftigelse er så tæt som muligt på hhv. 1 og 0 i de to respondentgrupper. Likelihooden
beregner den simultane sandsynlighed for, at P(y=1)=1 for gruppe 1 og P(y=0)=0 for gruppe 2.
Jo tættere likelihooden er på 1, jo bedre er parametrene estimerede.
54
For at undgå for mange frihedsgrader og tilfældig støj i modellen, ønsker vi at finde den model,
med den største forklaringskraft, men med færrest mulige uafhængige variable. Vi gennemfører
derfor en baglæns modelsøgning (se bilag 5).
Modelsøgningen tager udgangspunkt i følgende startmodel:
logit(beskæftigelse) =
α + βkøn∙Køn + βUddannelse∙Uddannelse + βAlder∙Alder + βalder^2∙alder2 +
βfamilietype∙familietype + βstatsborgerskab ∙Statsborgerskab +
βErhvervserfaring∙erhvervserfaring+ βErhvervserfaring^2∙erhvervserfaring2 +
βErhvervserfaring^3∙erhvervserfaring3 + βAndel_indvandrere∙andel_indvandrere +
βurbaniseringsgrad∙urbaniseringsgrad + βandel_almene_boliger∙andel_almene_boliger +
βandel_beskæftigede∙andel_beskæftigede + βtid_område∙tid_område +
βAndel_indvandrere∙andel_indvandrere*+ βUddannelse∙Uddannelse +
βAndel_indvandrere∙andel_indvandrere* βErhvervserfaring∙erhvervserfaring + e
Af tabellen på næste side fremgår det desuden hvilke kategorier de forskellige variable, der
indgår i modellen, har.
55
Variabeltype
Hvad variablen måler
Beskrivelse af variablens udfald
Afhængig variabel
Beskæftigelse
I beskæftigelse eller ej i 2008
Køn
Mand, kvinde
Uddannelse
Ingen oplysninger, grundskole, gymnasial,
KVU/erhvervsfaglig, MVU+LVU+forsker
Alder
33-65 årige
Familietype
Enlig med børn, enlig uden børn, par uden
børn, par med børn
Statsborgerskab
Dansk statsborger eller ej
Individspecifikke variable
(2008)
Erhvervserfaring
Etnisk sammensætning
Områdespecifikke variable
(for bopælen i 2007)
Urbaniseringsgrad
Boligform
Beskæftigelsesgrad
Tid i boligområdet
Interaktioner
Andel af år (0-100%), man har været i
beskæftigelse, ud af den tid, man har boet i
Danmark
Andel indvandrere og efterkommere (0100%) fra ikke-vestlige lande og Østeuropa
i boligområdet
Hovedstaden, Odense, Aalborg, Århus, by
større end 10.000, by mindre end 10.000
Andel almene boliger i boligområdet (0-100
%) ud af boligmassen
Andel beskæftigede i boligområdet (0-100
%)
Antallet af år man har boet i sit 2007boligområde (1- max 23 år)
Etnisk sammensætning*uddannelse
Etnisk sammensætning*beskæftigelsesgrad
Før vi fortsætter med selve den kvantitative analyse vil vi skitsere argumenterne bag, og
forventningerne til, variablene i startmodellen.
Helt central for specialet er forventningen om, at karakteristika ved et område, og særligt den
etniske sammensætning heri, har betydning for tyrkeres sandsynlighed for at være i
beskæftigelse. Den følgende tabel skitserer vores argumenter for, og forventninger til, hvordan
de forskellige variable på områdeniveau influerer på tyrkeres sandsynlighed for
arbejdsmarkedsdeltagelse:
56
Variabel
Argument for relevans og forventning
Kausal sammenhæng
Jf. analysens teoretiske anslag (afsnit 6.1) forventer vi,
Andel etniske minoriteter i
området
på baggrund af blandt andet rumlig assimilationsteori,
En stigning i andelen af etniske
at det har positiv betydning for tyrkeres sandsynlighed minoriteter ⇒ sandsynligheden for
for at være i beskæftigelse at bo i et nabolag med
at være i beskæftigelse stiger
andre etniske minoriteter.
Jf. tidligere studier i nabolagseffekter forventer vi, at
mængden af ressourcer hos andre beboere i området,
Andel beskæftigede i
området
har betydning for tyrkeres sandsynlighed for
En stigning i andelen af
beskæftigelse (afsnit 6.1). I forlængelse heraf
beskæftigede ⇒ sandsynligheden
forventer vi, at jo flere, der er i beskæftigelse i et
for at være i beskæftigelse stiger
område, des større er sandsynligheden for, at tyrkere
bosat heri vil være i beskæftigelse.
Jf. studier af betydningen af bosætning er der generelt
en sammenhæng således at dem, der bor i almene
Andel almene boliger i
området
boliger har relativt få ressourcer (Børresen & Skifter
En stigning i andelen af almene
Andersen 2006:9). Derfor forventer vi, at hvis der er
boliger ⇒ sandsynligheden for at
mange almene boliger i et område, vil dette påvirke
være i beskæftigelse falder
tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse
negativt.
Selve størrelsen på den by tyrkere bor i, kan ligeledes
forventes at påvirke sandsynligheden for at være i
Urbaniseringsgrad
beskæftigelse. Vi forventer, at der vil være flest
jobmuligheder i de større byer, særligt må
jobmuligheder i etniske nicher forventes at være størst
En stigning i bystørrelsen ⇒
sandsynligheden for at være i
beskæftigelse stiger
her (Damm 2006:176).
Jf. den metodiske diskussion af udfordringer ved at
måle på nabolagseffekter (afsnit 4.2) fremgik det, at
Tid i området
betydningen af at bo i et nabolag kan variere i forhold
til hvor lang tid man har boet i dette. Vi har ingen
forventninger i forhold til, om denne sammenhæng er
Antal år i samme boligområde⇒
sandsynligheden for at være i
beskæftigelse
positiv eller negativ.
Udover at vi har en forventning om, at karakteristika ved det område, tyrkere er bosat i, vil
påvirke deres sandsynlighed for at være i beskæftigelse, indgår ligeledes en række
individspecifikke variable i modellen. Sådanne variable om individet kan ses som
57
standardvariable i undersøgelser som denne, og variablene inddrages da de typisk er
betydningsfulde i sociologiske undersøgelser (Gundelach og Nørregård-Nielsen 2007:42).
Formålet med at inkludere de individspecifikke variable i modellen er ikke en interesse for
betydningen af disse variable, men et ønske om at holde dem fast, når vi analyserer på variable
på områdeniveauet. Vi er netop ikke interesserede i at belyse bredt hvad der har betydning for
tyrkeres sandsynlighed for arbejdsmarkedsdeltagelse, men har fokus på hvordan
områdespecifikke karakteristika – og særligt den etniske sammensætning – har betydning
herfor. Vi vil derfor ikke opsætte forventninger til variable på individniveau, og kun kort tolke
på disse når slutmodellen afrapporteres.
Udover variable på område- og individniveau, indgår ligeledes to interaktioner i modellen.
Argumenter og forventninger til disse fremgår af nedenstående tabel:
Variabel
Argument for relevans og forventning
Andel etniske minoriteter i
Da vi ser bosætning med etniske minoriteter og bosætning med beskæftigede
området*andel i beskæftigelse i
som udtryk for to helt forskellige ting, forventer vi ikke, at der vil være en
området
signifikant interaktion (afsnit 2.2).
Andel etniske minoriteter i
Jf. rumlig assimilationsteori (afsnit 6.1), forventer vi, at særligt de ressourcesvage
området*uddannelse
tyrkere vil drage nytte af at bo sammen med andre etniske minoriteter.
6.2 Analyse af regressionsmodellens resultater - den etniske
sammensætnings indflydelse på tyrkeres beskæftigelse
Det er i bilag beskrevet hvordan vi har foretaget modelsøgningen, og der er blevet redegjort for
den rækkefølge de forskellige parametre er blevet sorteret fra i (bilag 5). Vi har ligeledes
gennemført modelkontrol af vores model, i det omfang det har været anset for relevant33, for en
kvantitativ analyse, der tager sit udgangspunkt i registerdata (bilag 6).
33Selvom
analyser gennemført på baggrund af registerdata er valide grundet det store antal
respondenter, har vi alligevel gennemført modelkontrol. Der er blevet gennemført test af startmodel mod
tom model og startmodel mod slutmodel for at vurdere, dels om vores model forklarer mere end en
model kun med et konstantled, dels for at sikre os, at vi ikke har mistet signifikant forklaringskraft ved at
udelade de insignifikante interaktioner fra modellen. Vi har desuden gennemført en grafisk analyse af
residualerne, der bidrog til en bedre model ved at synliggøre, at andel erhvervserfaring bedre beskrives,
når den opløftes i tredje. Vi har i indeværende speciale ikke gennemført den klassiske Hosmer Lemeshow
test af hvor godt modellen forudsiger data. Dette skyldes, at Hosmer-Lemeshow kun egner sig til mindre
stikprøver.
58
Den følgende tabel viser slutmodellen, og altså den model, hvor alle led er signifikante:
Parameter
B
Sig.
Odds-ratio
Konstant
-2.963
***
0.052
Andel ikke-vestlige inkl. østeuropæere
0.004
***
1.004
0.386
***
1.472
Køn
Mand
Kvinde
0
1
Alder
0.123
***
1.131
Alder 2
-0.002
***
0.998
-0.135
***
0.874
Statsborgerskab(ref=dansk)
Ikke dansk
Dansk
Familietype (ref=par med børn)
0
1
Enlig uden børn
-0.431
***
0.650
Enlig med børn
-0.034
***
0.966
Par uden børn
-0.110
0.895
Par med børn
0
1
Ingen oplysninger
-0.191
***
0.826
0
1
Gymnasial
-0.122
0.885
KVU/erhvervsfaglig
0.149
**
1.161
MVU/LVU/Forsker
0.499
***
1.646
Andel erhvervserfaring
0.122
***
Andel erhverserfaring2
-0.002
***
Andel erhverserfaring3
0.000
***
Uddannelse (ref=grundskole)
Grundskole
Hovedstad
Bystørrelse (ref=hovedstaden)
1.000
0
1
Odense, Aalborg, Århus
-0.057
0.945
Større end 10.000
-0.272
Mindre end 10.000
-0.264
***
0.762
0.768
Andel beskæftigede
0.012
***
1.012
Andel almene boliger
-0.004
***
0.996
År man har boet i området (i 2007)
-0.011
***
0.990
Signifikansniveau *: < 0,1, **: <0,05, ***: < 0,01
Indledningsvist er det værd at bemærke, at samtlige variable fra startmodellen også indgår i
slutmodellen og altså er signifikante. Dog er der ingen signifikante interaktioner.
Vi kan således allerede på nuværende tidspunkt konkludere, at vi ikke kan afvise hypotese 5
om, at der ikke er en signifikant interaktion mellem andelen af etniske minoriteter og andelen
af beskæftigede i tyrkeres nabolag. Således finder vi ikke belæg for ghettodefinitionens
59
antagelse om, at kombinationen af en høj andel etniske minoriteter og få i beskæftigelse er
særligt negativt.
Vi kan desuden på baggrund af modellen afvise hypotese 6 om, at betydningen af at bo
sammen med etniske minoriteter, for tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse, skulle
variere i forhold til den enkelte tyrkers uddannelsesniveau. Med andre ord finder vi ikke belæg
for den rumlige assimilationsteoris pointe om, at det er særligt positivt for ressourcesvage
etniske minoriteter at bo sammen med andre etniske minoriteter.
I det følgende vil vi med udgangspunkt i odds-ratio værdien gennemgå parameterestimaterne,
og de forskellige variables retning og styrke i forhold til at forklare tyrkeres sandsynlighed for
at være i beskæftigelse. Odds-ratio bruges til at sammenligne to kategorier ved at se på
forholdet imellem dem. Hvis odds-ratio har værdien 1, betyder det, at de to kategorier har
samme sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Således har fx tyrkiske mænd, som det
fremgår af tabellen ovenfor, knap halvanden gang så store odds for at være tilknyttet
arbejdsmarkedet som tyrkiske kvinder (Agresti og Finlay 1997:577). Odds-ratio sammenligner
med referenceværdien. Dog er det værd at bemærke, at det kun er meningsfuldt at tolke på
odds-ratio værdier for kategorielle variable, og ikke kontinuerte. Dette skyldes, at odds-ratio
angiver forskellen mellem to værdier, og en kontinuert variabel i vores datasæt er i procent og
har potentielt 100 forskellige kategorier. Med så mange kategorier vil forskellene imellem disse
selvsagt være meget små og ikke meningsfulde at tolke på.
Først og fremmest viser modellen, at jo flere etniske minoriteter, der bor i tyrkeres nabolag, des
større er deres sandsynlighed for beskæftigelse. Vi kan allerede på nuværende tidspunkt
konkludere, at det ikke er muligt at forkaste hypotese 2 om, at bosætning med etniske
minoriteter i sig selv øger tyrkeres sandsynlighed for arbejdsmarkedsdeltagelse. Dette
interessante resultat vil vi se nærmere på grafisk i det efterfølgende afsnit.
Desuden viser modellen, at des flere der er beskæftigede i tyrkeres nabolag, des større er
sandsynligheden for at den enkelte er i beskæftigelse. Vi kan således heller ikke forkaste
hypotese 3. Vi vil ligeledes vende tilbage til dette grafisk og for nu blot bemærke, at det er
interessant, at det sammenfald vores deskriptive analyse indikerede mellem områder med
mange etniske minoriteter og områder med mange uden beskæftigelse, ikke ser ud til at holde
stik.
Vi kan ligeledes se, at andelen af almene boliger har den forventede betydning, da en øget andel
af almene boliger i et område påvirker sandsynligheden for at være i beskæftigelse negativt.
Det er således ikke muligt at forkaste hypotese 4. Dette underbygger forventningen om, at
60
det, at der i et område er mange almene boliger, i sig selv påvirker den enkelte tyrkers
sandsynlighed for beskæftigelse negativt.
Modellen viser desuden, at jo flere år tyrkere bor i det samme område, jo mindre er
sandsynligheden for beskæftigelse. Det ser altså ud til, at påvirkningen fra et nabolag betyder,
at det over tid bliver mindre sandsynligt, at man er i beskæftigelse.
Der er ikke signifikant forskel på at bo i København eller i en af de tre næststørste byer34, derfor
kan vi kun udtale os om ’større end 10.000 indbygger’-byerne. Hvis man bor i en by med mere
end 10.000 indbyggere, der ikke er København, Århus, Odense eller Aalborg, har man kun ¾
odds for at være i beskæftigelse sammenlignet med de tyrkere, der bor i hovedstaden. Dette
kan skyldes, at arbejdsmarkedet rummer flere muligheder for tyrkere eksempelvis gennem
etniske nicher i de større byer (Damm 2006:176).
De individspecifikke karakteristika vil i det følgende blive tolket relativt kort, da de ikke i sig
selv er interessante for problemstillingen i indeværende speciale. Tabellen viser, at
sandsynligheden for arbejdsmarkedsdeltagelse er større blandt tyrkiske mænd end tyrkiske
kvinder. Faktisk har tyrkiske mænd knap halvanden gang så store odds for at være i
beskæftigelse. Dette kan fx skyldes mere traditionelle kønsmønstre blandt tyrkere. Desuden er
alder opløftet i anden signifikant. Da fortegnet er negativt betyder det, ikke overraskende, at
alder følger en ’sur parabel’, og at sandsynligheden for at være i beskæftigelse således er lav,
når tyrkere er unge og gamle og størst midt i livet.
Hvis man ikke har dansk statsborgerskab, har man odds, der kun er 0,8 gange så store for at
være tilknyttet arbejdsmarkedet, som hvis man har dansk statsborgerskab. Dette kan skyldes,
at statsborgerskab dækker over en række ting som, at man har været i landet en længere
periode, snakker relativt godt dansk og måske i højere grad føler sig som en del af Danmark, og
kender bedre til de danske normer. Sådanne faktorer kan styrke sandsynligheden for at komme
i beskæftigelse.
I forhold til familietype viser modellen, at tyrkere, der er i kategorien par med børn, har
signifikant større sandsynlighed for at være i beskæftigelse end enlige tyrkere. Særligt stor er
forskellen til enlige tyrkere uden børn hvor oddsene kun er ca. 2/3 så store. Man kan forestille
sig, at det er mere tvingende nødvendigt at have et arbejde, når man har børn at forsørge.
I forhold til uddannelse viser tabellen, at når tyrkere har et uddannelsesniveau over gymnasialt
niveau, er sandsynligheden for at være i beskæftigelse signifikant højere. Tyrkere med en
34
Og der bor for få tyrkere i byer på mindre end 10.000 til at forskellen bliver signifikant.
61
mellemlang videregående uddannelse eller højere har over halvanden gang så store odds for at
være i beskæftigelse end tyrkere, der kun har grundskole. Dette kan skyldes, at der ikke
længere er mange ufaglærte jobs i Danmark, hvilket stiller højere krav til den enkeltes
uddannelsesniveau. Desuden befinder vi os midt i en finanskrise og økonomisk lavkonjunktur,
hvor arbejdsgivere kan stille større krav til fx medarbejderes sprog, uddannelse og erfaring,
hvorfor der kan være behov for et relativt højt uddannelsesniveau, før det påvirker
sandsynligheden for beskæftigelse.
Modellen viser, at tyrkeres andel af erhvervserfaring påvirker deres sandsynlighed for
beskæftigelse positivt. At andel erhvervserfaring er signifikant opløftet i tredje betyder i dette
tilfælde, at sammenhængen mellem andel erhvervserfaring og sandsynlighed for beskæftigelse
er mere positiv for dem med lav erhvervserfaring, end dem med høj. Således betyder en
stigning i andelen af erhvervserfaring meget, hvis tyrkerne har været i beskæftigelse under 30
% af den tid, de har boet i Danmark. Har man været beskæftiget over 30 % af den tid, man har
boet i Danmark, betyder en stigning i andelen af erhvervserfaring kun en mindre stigning i
sandsynligheden for at være i beskæftigelse.
6.2.1
Bidrager variable, der beskriver områdets karakteristika signifikant?
Vores første hypotese fastslår en forventning om, at områdespecifikke variable bidrager
signifikant til forklaringen af tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Først og
fremmest fremgår det af gennemgangen af slutmodellen, at samtlige variable på områdeniveau,
bliver signifikante i forhold til at forklare tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse.
Vi har dog gennemført en test af hvorvidt områdevariablene også samlet set bidrager
signifikant til forståelsen af tyrkeres beskæftigelsessituation (se bilag 6). Vi fandt her, at selvom
områdevariablene forklarer relativt lidt og faktisk kun 5,6 % af variationen i tyrkeres
beskæftigelsessituation, bidrager de signifikant til modellen.
Vi kan således ikke forkaste hypotese 1, da nabolagseffekten ikke kan bortforklares i den
opstillede model. Selv når øvrige individspecifikke variable i modellen holdes fast, finder vi, at
karakteristika ved det område, et individ bor i, bidrager med signifikant forklaringskraft. Som
nævnt finder studier af nabolagets indflydelse sjældent store ”effekter”, og disse effekter er
typisk mindre i europæiske lande, hvor den sociale og etniske segregering er mindre end i
USA35. Vi kan dog konkludere, at i en model med de variable på område- og individniveau, som
Dette resultat betyder dog ikke, at vi med sikkerhed kan fastslå eksistensen af nabolagseffekter, da der
potentielt kan eksistere andre variable, der ville fjerne effekten af boligområdet, hvis de indgik i
modellen.
35
62
vi har inddraget, har karakteristika ved tyrkeres boligområde betydning for deres
sandsynlighed for at være i beskæftigelse.
6.2.2
Grafisk analyse af betydningen af centrale variable i forhold til tyrkeres
sandsynlighed for beskæftigelse
I indeværende afsnit vil vi grafisk se på tre af de centrale variable for analysen, nemlig
betydningen af andelen af etniske minoriteter, andelen af beskæftigede og andelen af almene
boliger i tyrkeres område, for den enkelte tyrkers sandsynlighed for beskæftigelse.
Nedenfor er beskrevet vores ”referenceperson”, hvilket er den hyppigst forekommende eller
gennemsnitlige person i vores data, som vi har valgt skal være udgangspunktet for de grafiske
analyser. Dette betyder, at når vi analyserer betydningen af fx andelen af beskæftigede i
boligområdet, vil det blive afbilledet for denne ”person”, da alle andre faktorer skal holdes fast.
Dette har betydning for niveauet men ikke variationen for den enkelte variabel. Havde vi fx
valgt at lade vores referenceperson være en kvinde, ville sandsynligheden for, at hun var i
beskæftigelse være generelt set lavere, men beskæftigelsesgraden i boligområdet ville have
samme indflydelse herpå. Vi kan derfor ikke analysere på de absolutte tal, men kun den relative
forskel.
Vores referenceperson er:
En 40årig tyrkisk mand, der lever i parforhold med børn og ikke har dansk statsborgerskab. Han har en
grundskoleuddannelse og har haft arbejde 30 % af den tid, han har været i Danmark. Han bor i
hovedstadsområdet i et boligområde med 40 % beskæftigede, 70 % almene boliger og 30 % indvandrere
og efterkommere fra ikke-vestlige lande eller Østeuropa. Han har boet i dette boligområde i 10 år.
Først og fremmest vil vi vende tilbage til vores centrale hypotese 2, og forventningen om, at
bosætning med andre etniske minoriteter har en positiv indvirkning på tyrkeres sandsynlighed
for at være i beskæftigelse. Grafen nedenfor viser sammenhængen mellem andelen af etniske
minoriteter og sandsynligheden for, at en tyrker bosat i det pågældende boligområde er i
beskæftigelse.
Som det fremgår af nedenstående graf, er der en positiv sammenhæng, hvilket betyder, at jo
større en andel af etniske minoriteter, der bor i området, jo større er sandsynligheden for, at
respondenten er i arbejde. Det fremgår ligeledes, at en tyrker, der bor i et område, hvor der
ingen etniske minoriteter er, har cirka 7 procentpoint mindre sandsynlighed for at være i
beskæftigelse end en tyrker, der bor i et område, hvor der kun bor etniske minoriteter.
63
Selvom denne forskel således ikke er stor, er det interessant, at det at bo med etniske
minoriteter i sig selv har en positiv indflydelse på sandsynligheden for at være i beskæftigelse,
og altså ikke, som ghettodefinitionen indikerer, har en negativ betydning. Dette fund bekræfter
blandt andet pointen i den rumlige assimileringsteori om, at der kan være
integrationspotentialer forbundet med, at etniske minoriteter bor sammen (afsnit 6.1). Den
negative sammenhæng mellem andelen af etniske minoriteter, og om man er i beskæftigelse
eller ej, vi fandt i den deskriptive analyse, eksisterer altså ikke i en regressionsmodel, hvor
individ- og andre områdespecifikke karakteristika kan holdes fast.
Det er ligeledes relevant at vende tilbage til hypotese 3, og spørgsmålet om, hvorvidt en højere
andel af beskæftigede i et boligområde medfører en øget sandsynlighed for, at tyrkere bosat
her, er i beskæftigelse. Denne sammenhæng fremgår af nedenstående graf:
64
Af grafen fremgår det, at der er en klar, og relativt kraftig positiv sammenhæng mellem
andelen, der er beskæftigede i et boligområde, og sandsynligheden for, at en tyrker bosat i dette
område, er i beskæftigelse. Dette resultat bekræfter således hypotese 3, og forventningen om at
de ressourcer, der eksisterer i et nabolag påvirker de individer, der er bosat heri.
Faktisk øger det en tyrkers sandsynlighed for at være i beskæftigelse med ca. 20 procentpoint
at bo i et område, hvor alle er i beskæftigelse, sammenlignet med et område hvor ingen er i
beskæftigelse. Hvor den etniske sammensætning påvirker tyrkeres sandsynlighed for
beskæftigelse relativt lidt, finder vi altså en stærk positiv sammenhæng mellem andelen af
beskæftigede i et område, og tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Mængden af
ressourcer ser således ud til at være en vigtig faktor i forhold til at forstå tyrkeres
sandsynlighed for beskæftigelse; vigtigere end andelen af etniske minoriteter i sig selv.
Vender vi tilbage til hypotese 4, om betydningen af andelen af almene boliger i et område for
tyrkeres beskæftigelse, finder vi som ventet en negativ sammenhæng. Nedenfor er denne
sammenhæng afbilledet:
Som det fremgår af ovenstående graf falder tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse,
når andelen af almene boliger i området stiger. Således har en tyrker, der er bosat i et område
uden almene boliger cirka 6 procentpoint større sandsynlighed for at være i beskæftigelse, end
en tyrker bosat i et område, hvor der kun er almene boliger. Selvom denne sammenhæng er
relativt lille, er det dog interessant, at det, at der er almene boliger i et område, i sig selv
påvirker tyrkeres sandsynlighed for beskæftigelse negativt.
65
Som vi ser ovenfor bekræfter regressionsanalysen ghettodefinitionens antagelser om, at mange
almene boliger og mange uden beskæftigelse i et område har en negativ betydning for dets
beboere. Når det kommer til betydningen af at bo sammen med andre etniske minoriteter
finder vi dog det modsatte af ghettodefinitionens antagelse: at det at bo med etniske
minoriteter i sig selv er positivt for tyrkere.
6.2.3
Opsamling på den kvantitative regressionsanalyse
Den deskriptive analyse indikerede, at det at bo sammen med mange etniske minoriteter, og
mange uden beskæftigelse påvirker tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse negativt.
Den indikerede således umiddelbart, at den gængse ghettodefinitions antagelser er korrekte.
I regressionsanalysen, fandt vi, først og fremmest, at det område tyrkere er bosat i, har
betydning for deres sandsynlighed for at være i beskæftigelse, og der er altså belæg for, at der
eksisterer nabolagseffekter. Vi fandt ligeledes, at en høj andel etniske minoriteter i et område
påvirker tyrkeres tilknytning til arbejdsmarkedet positivt. Dette fund står altså i modstrid med
antagelsen i ghettodefinitionen, mens betydningen af andelen af beskæftigede og almene
boliger i et område, lever op til disse antagelser. Hvor få ressourcer i et område altså er negativt
for tyrkeres beskæftigelse, betyder bosætning med mange etniske minoriteter en øget
sandsynlighed for at være i beskæftigelse.
Således giver den kvantitative analyse belæg for at problematisere det link, som
ghettodefinitionen forudsætter mellem andelen af etniske minoriteter og få ressourcer i et
boligområde. Vores resultater viser netop ikke belæg for, at det skulle være entydigt negativt
for tyrkere at bo sammen med andre etniske minoriteter. Derimod viser analysen, at der
direkte kan være potentialer forbundet hermed. Således er der belæg for at gå videre med en
mere dybdegående analyse af, hvordan man kan forstå, at den etniske sammensætning i
nabolaget kan styrke tyrkeres socioøkonomiske position.
66
7 Fra makroperspektiv til mikroperspektiv
Den kvantitative analyse viste på makroniveau, at den etniske sammensætning i et nabolag har
en positiv indflydelse på tyrkeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse. Den kvalitative
analyse vil supplere denne analyse ved at forklare, hvordan det, at tyrkere bor sammen med
andre etniske minoriteter, kan styrke deres socioøkonomiske position. I den kvalitative analyse
vil vi således gå i dybden og fokusere på etniske lokalbaserede netværk som en forklaring på,
hvordan den etniske sammensætning har indflydelse, som den kvantitative analyse viste. Den
kvalitative analyse skriver sig hermed også ind i teorien om nabolagseffekter, der netop
forklarer nabolagets indflydelse på individet ved at henvise til en række mekanismer i
nabolaget. Forståelsen af mekanismer i nabolaget bliver således en del af argumentationen for,
hvordan vi kombinerer den kvantitative og kvalitative analyse.
Forskning i nabolagseffekter forklarer (ofte overfladisk) sammenhænge på makroplan med
henvisninger til processer i de mikrokosmosser, nabolagene udgør. Hvordan og hvorfor
nabolaget direkte eller indirekte ”virker” på individet forklares med henvisning til en række
mekanismer (Manley & van Ham 2010:3, Galster 2010A). Vi vil forstå nabolagsmekanismerne
som generative mekanismer i den kritiske realismes forståelse. Konsekvensen af dette er, at vi
opfatter nabolagsmekanismerne som generative i det virkelige domæne, der empirisk ikke
direkte kan erfares. Vi kan med andre ord ikke ”se” fx de sociale netværk i nabolagene men blot
erfare dem gennem interviewene.
Således vil vi forstå de etniske lokalbaserede netværk som en sådan mekanisme i nabolaget.
Det er centralt at forstå, at der er et væld af generative mekanismer knyttet til nabolaget på et
og samme tidspunkt, og vi således kun fokuserer på en del af forklaringen på, hvordan den
etniske sammensætning i et nabolag har indflydelse på tyrkeres socioøkonomiske position36.
Sociale netværk i nabolaget kan man kategorisere som en indre nabolagsmekanisme (Manley &
van Ham 2010:3), der endvidere kan karakteriseres som en social mekanisme (Galster
2010A:2). De indre mekanismer i nabolaget er forklaringer, der relaterer sig til forhold internt i
Denne samtidige eksistens af flere forskellige mekanismer betyder også, jf. den kritiske realisme, at de
nogle gange blokerer hinanden. Dette kan bidrage til at forklare, hvorfor nabolagseffekt studier ofte
finder relativt små effekter – fordi nabolaget er et så komplekst felt, at nogle mekanismer udjævner
hinandens indflydelse.
36
67
selve nabolaget 37. Blandt de indre mekanismer er der forskellige typer af forhold, teorierne
fokuserer på. Dette speciale beskæftiger sig udelukkende med sociale mekanismer38, hvilket
tager udgangspunkt i betydningen af netop sociale relationer, normer og gensidig påvirkning i
et nabolag (Galster 2010B:7f, Galster 2010A:2).
I de følgende analysedele indsnævrer vi vores fokus til, i hvilket omfang etniske lokalbaserede
netværk kan styrke tyrkeres socioøkonomiske position. I den følgende analysedel 2 vil vi først
analysere relationerne, tyrkerne indgår, i deres nabolag og vurdere, hvorvidt disse er af en
sådan karakter, at der er belæg for at tale om (etniske) lokalbaserede netværk i nabolaget. Vi vil
afslutte analysedelen med et fokus på selve indholdet og mængden af ressourcer, der eksisterer
i tyrkeres etniske lokalbaserede netværk. Således vil den følgende analysedel 2 med
udgangspunkt i klassiske teorier om netværk og social kapital analysere, i hvilket omfang
tyrkeres etniske lokalbaserede netværk kan ses som produktive.
I bilag 3 er der lavet en oversigt over karakteristika ved samtlige informanter, der indgår i
specialet.
I modsætning til de indre mekanismer henviser de ydre mekanismer til betydningen af nabolaget i en
større samfundsmæssig kontekst. Et eksempel kan fx være, at der er et spatial mismatch mellem et
nabolags geografiske placering (eller dårlige infrastrukturelle forbindelser) og placeringen af de
områder, hvor de rette jobmuligheder findes. Et andet eksempel på en ydre mekanisme er, hvis
nabolaget har et dårligt omdømme i en sådan grad, at beboerne her stigmatiseres og oplever
forskelsbehandling fx på jobmarkedet eller i banken (Manley & van Ham 2010:4).
38 Der findes fx også miljømæssige mekanismer (naturlige og menneskeskabte egenskaber ved området,
der påvirker borgernes mentale og/eller fysiske helbred) og institutionelle mekanismer (mængden og
kvaliteten af institutioner og markedsaktører, der påvirker borgernes muligheder) (Galster 2010A:2-3).
37
68
8 Analysedel 2 – Tre klassiske netværksteoretiske perspektiver på
etniske lokalbaserede netværk
Ifølge økonomen Russell Williams er der adskillige teorier om sociale netværk og social kapital,
og som Williams kritisk pointerer, bliver begreberne derfor tit vage og sammenflydende
(Williams 2007:68). Det er derfor vigtigt at definere begreberne og adskille henholdsvis social
netværksteori og social kapital teori fra hinanden.
Social netværksteori skal forstås i forlængelse af sit udspring i arbejdsmarkedsøkonomien.
Sociale netværk kobles derfor typisk til erhvervelsen af arbejdsmarkedsrelaterede fordele.
Inden for denne teorigren vil vi tage udgangspunkt i Mark Granovetters kendte teori om ”The
Strength of Weak Ties”.
Social kapital teori udspringer derimod af udviklingsøkonomien, og den sociale kapital sættes
derfor typisk i forbindelse med begreber som sammenhængskraft, tillid og normer (Williams
2007:68). Inden for denne gren vil vi præsentere to relativt forskellige traditioner nemlig den
funktionalistiske, repræsenteret af den amerikanske politolog Robert D. Putnam, og den
instrumentelle, repræsenteret af den franske sociolog Pierre Bourdieu. Vi vil anvende disse to
tilgange forskelligt i specialet. Putnams teori vil have til formål at supplere Granovetters
netværksteori, sådan at disse sammen udgør det teoretiske grundlag, vi analyserer karakteren
af et netværk ud fra. Bourdieu vil vi derimod først anvende afslutningsvist i analysedelen, hvor
vi fokuserer på indholdet i netværket – forstået som de ressourcer, der er indlejret i netværket,
som den enkelte kan trække på (afsnit 8.5).
Fælles for de to teorigrene er, at de tager udgangspunkt i, at interpersonelle netværk eksisterer,
har økonomisk signifikans og bruges aktivt (Williams 2007:80). Der er således relevante
paralleller i mellem de to, om end der er forskel på de studier, teorigrenene har givet anledning
til. Således er fokus i social kapital teori i højere grad på det samfundsmæssige og sociale
udbytte, der er af netværksrelationer, mens det mere materielle udbytte for den enkelte, står
centralt i social netværksteori. Social netværksteori og social kapital teori er således to
teoretiske grene, der på forskellig vis forholder sig til, hvad det betyder for individer at indgå i
sociale relationer. Selvom de to teoretiske tilgange adskiller sig fra hinanden på flere punkter,
mener vi alligevel, at de i samspil supplerer hinanden til en mere helstøbt teoretisk forståelse af
betydningen af etniske lokalbaserede netværk for tyrkere.
69
I det følgende afsnit vil vi skitsere centrale begreber i relation til netværk med udgangspunkt i
Mark Granovetters sociale netværksteori og Robert Putnams teori om social kapital. Herefter
vil vi argumentere for, at disse to teorier på trods af deres interne forskelle kan supplere
hinanden i to begreber om introverte og ekstroverte netværk.
8.1 Granovetter og betydningen af relationens styrke
Vores forståelse af sociale netværk tager afsæt i den økonomiske sociolog Mark Granovetters
teori om betydningen af omfang og styrken af et netværk for mængden af information og
ressourcer, som dette kan give adgang til. For Granovetter er det særligt interessant, hvordan
netværk kan have betydning i en arbejdsmarkedskontekst, og således generere et konkret
udbytte for den enkelte.
Jo større et netværk, man gennem sine relationer har forbindelse til, jo større en mængde af
information og ressourcer har man ligeledes adgang til i Granovetters optik. Følgelig stiger
sandsynligheden for at være i beskæftigelse med størrelsen af netværk, man har adgang til (Lin,
Ensel & Vaugn 1981:394, Portes 1998:6). Dog er det centralt for Granovetter, at det ikke kun er
omfanget af netværk, men også styrken af relationer, der har afgørende betydning for de
muligheder, netværket giver det enkelte individ. Granovetter opstiller derfor hypoteser
omkring hvilken type relationer, der giver adgang til et stort netværk med mange
informationer, og hvilke relationer, der ikke gør.
Et netværk består ifølge Granovetter af en række interpersonelle relationer, hvor enhver
relation mellem to mennesker, der kender hinanden, kan
kategoriseres som et bånd (Granovetter 1973:1361). Et netværk
B
C
kan således visuelt forstås som et net af knuder (personer), der er
bundet sammen af bånd (relationer). Ud fra hver knude vil således
gå ligeså mange bånd, som personen har relationer. Et eksempel
A
D
kunne tage udgangspunkt i en fiktiv person A, der kender person B,
C og D, hvilket resulterer i tre bånd: A-B, A-C og A-D. Hvis vi forestiller os, at B og C ydermere
også kender hinanden, vil der også eksistere et B-C bånd.
Det afgørende i Granovetter teori er, hvilken styrke disse bånd har, dvs. hvor stærk en relation,
den er udtryk for, og han inddeler båndene i tre typer: stærke bånd, svage bånd, og hvad vi
betegner uvæsentlige bånd39 (Granovetter 1973:1361). Disse tre kategorier er givtige til at
Granovetter bruger selv betegnelsen ”absent tie” (Granovetter 1973:1361) for denne type bånd,
hvilket direkte kan oversættes til fraværende bånd. Vi har dog valgt at oversætte begrebet med
uvæsentligt bånd, da vi finder det intuitivt mere meningsfuldt og dækkende for, hvad Granovetter faktisk
definerer begrebet til at dække over, hvilket nemlig inkluderer ubetydelige relationer. Hermed lægger vi
39
70
skelne mellem de mange forskellige former for relationer, vi som mennesker indgår i. Der er
forskel på den relation, man har til fx en barndomsven, en kollega og sin grønthandler.
Først og fremmest peger Granovetter på, at det ikke er alle typer af netværk, der er produktive.
Således peger han på, at et individ kan have uvæsentlige bånd, som omfatter dels ikkeeksisterende relationer og dels relationer, der er uden substantiel betydning. Denne betegnelse
dækker således over, når man kender (til) nogen, men fx aldrig har haft længere samtaler med
dem, og hvor relationen derfor ikke er stærk nok til, at den i Granovetters optik kan bidrage
med informationer og ressourcer. Dette er særligt vigtigt, når man skal analysere relationer i
nabolaget, da Granovetter selv pointerer, at den typiske ”nikkerelation” mellem naboer
karakteriseres som et uvæsentligt bånd (Granovetter 1973:1361n). Det er således ikke givet, at
mennesker, der bor i nabolag sammen, har en relation, der er stærk nok til at betydningsfuld
information kan overføres gennem båndet.
Granovetter fokuserer derfor ikke selv på de uvæsentlige bånd, men bygger sin teori på de
stærke og de svage bånd. De stærke bånd betegner nære, hyppige relationer såsom familie og
tætte venskaber. Selvom disse bånd kan have stor betydning for individet psykologisk og
socialt, så er de af mindre værdi i Granovetters teori om netværk. Dette skyldes, at de i
Granovetters optik ikke i betydelig grad styrker individets muligheder på arbejdsmarkedet.
Granovetters store bidrag til netværksteorierne er hans fokus på betydningen af de svage bånd,
der betegner mindre nære relationer såsom dem til en bekendt eller en mindre tæt ven
(Granovetter 1973:1361). Granovetters pointe er, at svage bånd i langt højere grad end stærke
bånd kan rumme en mulig udvidelse af individets netværk, og herigennem en udvidelse af
individets muligheder. Dette forklarer han med logikken om, at jo stærkere et bånd, der binder
to individer sammen, er, jo større er sandsynligheden for, at de to individer ligner hinanden på
flere måder (Granovetter 1973:1362). Derfor vil to personer med et stærkt bånd mellem sig i
Granovetters logik, også have netværk, der overvejende er ens. To personer, der er bedste
venner, vil altså med stor sandsynlighed kende de samme mennesker, mens to bekendte typisk
vil kende forskellige mennesker. Dette betyder, at stærke bånd ikke giver adgang til andre
informationer og ressourcer, end personen allerede selv har direkte adgang til i sit eget
netværk (Granovetter 1973:1371,1378).
B
E
C
Således er det i det tidligere eksempel sandsynligt, at
person B og C kender hinanden, hvis A har stærke bånd til
Informations
strøm
A
D
også en vinkel på Granovetters begreb og vægter den del af definitionen, der refererer til det overfladiske
kendskab til hinanden.
71
dem begge. Hvis A-D båndet er svagt, er det derimod mindre sandsynligt, at person D kender B
og C, mens en relationen til en fjerde person, E, som A ikke kender direkte, er mere sandsynlig.
Svage bånd kan hermed udgøre hvad Granovetter kalder en bro til et andet netværk og dettes
ressourcer og informationer. En bro udgøres altid af et svagt bånd, og er kendetegnet ved at
være den eneste interpersonelle rute, hvorigennem information og indflydelse kan strømme fra
et netværk til et andet (Granovetter 1973:1364).
I Granovetters optik er netop svage bånd således af afgørende betydning for potentielt at styrke
individets socioøkonomiske position. Dette skyldes, at en styrket socioøkonomisk position i
mange tilfælde vil afhænge af, om individer har adgang til information om fx ledige stillinger,
indsigt i procedurer, kontakt til arbejdsgivere osv. Mængden af information øges, når man
indgår svage bånd, der – i form af broer – skaber adgang til viden i andre netværk. Broer er
således en vigtig brik til at forstå individuel mobilitet, da de udgør en kilde til ny viden og
nødvendige ressourcer på arbejdsmarkedet (Portes 1998:6).
8.2 Putnams brobyggende og afgrænsende social kapital
Politologen Robert D. Putnam beskæftiger sig ligeledes med den betydning netværk har for
individets muligheder. Putnam indskriver sig dog, som nævnt, i en anden teorigren end
Granovetter og erstatter det økonomiske fokus på, hvordan netværk kan give afkast på
arbejdsmarkedet, med det bredere samfundsmæssige social kapital begreb. Vi vil i det følgende
kort redegøre for Putnams begreber om afgrænsende og brobyggende social kapital 40.
Putnams forståelse af social kapital kan kategoriseres inden for den funktionalistiske tradition,
da han forstår social kapital som en investering nu og her, der engang i fremtiden kan vise sig
gavnlig ikke bare for den enkelte men især også for samfundet (Arneil 2006:3-4). Således har de
sociale relationer, der skaber social kapital, en central funktion i samfundet i Putnams
perspektiv, da den skaber sammenhængskraft og social tillid (Putnam 2002:7). Putnam forstår
således sociale relationer som havende en funktion i en større social kontekst som fx nabolaget
eller samfundet i sin helhed. Social kapital er derfor i Putnams perspektiv simultant et privat og
et offentligt gode (Putnam 2002:7). Det sociale netværk i et nabolag kan i forlængelse her af,
tænkes ikke bare at have betydning for den enkeltes socioøkonomiske position men også for
sammenhængskraften og integrationen af grupper i samfundet som helhed. Hermed bidrager
Putnams social kapital teori med en vigtig tilføjelse til Granovetters forståelse af hvilket
udbytte, der kan være af at indgå i netværk.
Vi har valgt at bruge denne gængse danske oversættelse (fx Gundelach & Nørregård-Nielsen 2007) af
de to typer social kapital. På originalsproget, engelsk, kalder Putnam disse for hhv. ”bonding” og
”bridging”.
40
72
Vores hovedfokus i dette speciale vil hovedsageligt ligge på det mere individuelle udbytte af
sociale netværk, men Putnams perspektiv er vigtigt, da det bidrager til at forstå betydningen af
netværkene i en samfundsmæssig kontekst 41. For at forstå det individuelle udbytte af sociale
netværk er det særligt relevant at forstå Putnams skelnen mellem om netværk giver adgang til
afgrænsende eller brobyggende social kapital.
Putnam betegner udbyttet af de netværk, der giver adgang til ressourcer uden for det
umiddelbare og tætte netværk, som brobyggende social kapital. Denne type netværk er
kendetegnet ved en stor forskelligartethed, forstået som at medlemmerne ikke er for ens, når
det kommer til fx alder, køn, etnicitet og social klasse. Her er klare paralleller til Granovetters
teori, men i stedet for at fokusere på karakteristika ved relationen (om den er stærk, svag eller
uvæsentlig), fokuserer Putnam på netværkets medlemmer, og at disse ikke må udgøre en for
homogen gruppe.
Den sociale kapital har altså en mere produktiv form – den er brobyggende – når den
udspringer af netværk, der er præget af forskelligartethed. Ideen er, at når dem, der indgår i et
netværk, er indbyrdes forskellige, har de flere ressourcer at dele med hinanden. Putnam
understreger, at denne form for social kapital er særligt givtig, da den forsyner den enkelte med
ressourcer, der netop kan udvide den enkeltes handlemuligheder. Således er den brobyggende
sociale kapital vigtig for, at den enkelte kan avancere og forbedre sin position i samfundet
(Putnam 2002:11-12, Gundelach & Nørregård-Nielsen 2007:64).
Brobyggende social kapitals modstykke er afgrænsende social kapital. Putnam karakteriserer
den afgrænsende kapital som eksisterende i netværk, der er homogene, forstået som at
medlemmerne ligner hinanden på parametre som alder, køn, etniske tilhørsforhold og/eller
social klasse. Putnam fremhæver, at afgrænsende social kapital er en mindre produktiv form
for social kapital end den brobyggende, da den giver individet færre handlemuligheder.
Alligevel har denne type netværk en funktion, da Putnam finder, at afgrænsende netværk i
højere grad end brobyggende netværk er en kilde til social støtte og velvære for individet
(Putnam 2002:11-12, Putnam 2007:143). Putnam ser altså som Granovetter selve karakteren af
netværket, som afgørende for, hvilke ressourcer dette giver individet adgang til.
8.3 Revision af netværksbegreberne i et etnisk minoritetsperspektiv
Vi har dog det samfundsmæssige aspekt delvist med i form af, at vi forstår netværkenes bidrag til
styrkelse af tyrkernes socioøkonomiske position, som en form for strukturel integration i det danske
samfund, se afsnit 2.3 for en diskussion af dette. Denne strukturelle integration er dog forskellig fra den
kulturelle integration, som Putnam ser som resultatet af den sociale kapital, når relationerne formidler
værdier og normer, der styrker sammenhængskraften og tilliden i samfundet. At individers handlinger
på mikroniveau har betydning for samfundet på makroniveau, er en vigtig pointe hos Putnam.
41
73
I det følgende vil vi sammentænke Granovetter og Putnams begreber og diskutere dem i en
kontekst af etniske lokalbaserede netværk. Da ”ghettoerne” blev udpeget i 2010, blev de
beskrevet som områder, ”der er fysisk, socialt, kulturelt og økonomisk afsondrede fra det øvrige
samfund” (VK-regeringen 2010:37). Hermed udpeges afsondretheden som en del af problemet
ved disse nabolag. Det er derfor relevant at analysere om de etniske lokalbaserede netværk
antager en karakter, vi vil kalde introvert.
Det er en central pointe i både Granovetter og Putnams teorier, at mængden af information og
muligheder, som et netværk giver adgang til, er afgørende for hvor produktivt dette er for den
enkelte. Forskellen mellem de to teorier ligger hovedsageligt i, hvilket karaktertræk ved
netværket, de fokuserer på som afgørende for om dette er produktivt eller ej. Putnam fokuserer
således på forskelligartetheden af netværkets medlemmer, hvor Granovetter fokuserer mere på
omfanget af netværket. For dem begge betyder dette, at et netværk er uproduktivt, hvis det er
meget introvert. Dette skyldes, at det introverte netværk hos Granovetter er mindre
omfangsrigt (og dermed mere ressourcesvagt), mens et introvert netværk hos Putnam vil
betyde, at der er en mindre forskelligartethed blandt medlemmerne, og at ressourcerne følgelig
er mindre omfangsrige. Konsekvenserne er altså sammenlignelige.
I Putnams begrebsapparat skyldes dette, at introverte netværk kan kategoriseres som netværk,
der udelukkende indeholder afgrænsende kapital og ingen brobyggende kapital. I det rent
introverte netværk vil medlemmerne således ligne hinanden på parametre som alder, køn,
etniske tilhørsforhold og/eller social klasse. Putnam ser således etnicitet som en potentiel
afgrænsende42 faktor, og lægger således vægt på, at etniske netværk kan være særligt
disponerede for at være introverte. Dette skyldes altså Putnams fokus på forskelligartetheden
af medlemmerne i et netværk, hvilket står helt centralt i hans teori. Jo større forskelligartethed
og jo flere brobyggende relationer til ”det anderledes” netværk, jo bedre. Derfor vil det
introverte netværk ikke være produktivt i Putnams perspektiv.
For at uddybe hvordan det introverte netværk kan være uproduktivt, vil vi ligeledes trække en
parallel til en særlig type netværk, som Granovetter beskriver, nemlig kliken (Granovetter
1973:1373). Kliker er defineret ved at bestå af en afgrænset gruppe mennesker, der hver og en
er forbundne til hinanden med stærke bånd, og samtidig ikke er forbundne med nogen, der står
uden for kliken. Kliker er derfor kendetegnede ved stor intern sammenhængskraft men en
Dette kan man især forestille sig er relevant, når der er tale om en etnisk minoritetsgruppe, da man
som minoritet (få i antal, mindretalsposition) nemmere kan lukke sig netop om det at have samme
baggrund. Etnisk tilhørsforhold kunne blive mere afgørende, når man er en minoritet frem for en
majoritet, fordi det kan tænkes, at man søger tryghed i fællesskabet om at være fremmede. Mens
majoriteten næsten pr automatik indgår i relationer med andre fra samme etniske baggrund, skal en
minoritet i højere grad opsøge det som et aktivt valg.
42
74
fragmenteret og isoleret status i forhold til andre dele af samfundet (ibid.). Hvis vi trækker på
Granovetters begreb om kliken til at beskrive det rent introverte netværk, betyder det, at det
rent introverte netværk er en uhensigtsmæssig netværkstype, da man uden broer og bånd til
andre netværk bliver afsondret fra al information, der ikke allerede findes i det pågældende
netværk. Det introverte netværk er således uproduktivt, da det er defineret ved, at man ikke
har adgang til ressourcer uden for det tætsluttede netværk, man er en del af.
Et centralt spørgsmål i forlængelse heraf er, om introverte netværk er særligt udtalte, når det
gælder lokalbaserede netværk mellem etniske minoriteter. Vi vil her trække på den svenske
socialantropolog Aje Carlbom og hans kritiske analyse af etniske enklaver i Sverige, og hvilken
betydning det har, når etniske minoriteter isoleres i nabolag. Selvom Carlbom således bruger
en anden terminologi, og ikke specifikt fokuserer på netværk, bidrager han til en forståelse af,
hvordan introverte netværk kan være særligt udprægede blandt etniske minoriteter.
Carlbom finder i Sverige belæg for, at etniske minoriteter i højere grad end tidligere samler og
isolerer sig i bestemte bydele, hvilket han betegner som en enklavisering (Carlbom 2003:183).
Enklavisering skal her forstås relativt bredt og henviser til områder med separate institutioner
og netværk af både kulturel, religiøs, social og økonomisk art (ibid.:184). Det er dermed en
bredere forståelse end Putnams afgrænsende sociale kapital, eller Granovetters kliker, der
udelukkende omhandler netværkets type og ikke de institutionelle rammer.
Carlboms pointe er, at der er opstået en urban kolonisering, hvor det er muligt for etniske
minoriteter at bo i relativt veludviklede små samfund isoleret fra majoritetssamfundet
(Carlbom 2003:185). Således betyder den øgede adskillelse af majoritet og minoritet at det
urbane rum i storbyerne er opdelt, og at en stor del af de etniske minoriteter integreres ind i
etniske netværk, frem for i majoritetssamfundet (Carlbom 2005:39,41). Han peger i forlængelse
heraf på, at det er problematisk, at det er blevet muligt at begå sig i relativt lukkede netværk
uden at lære sprog eller sætte sig ind i majoritetskulturen i samfundet (ibid.:39).
Carlboms analyse bidrager således med et aspekt til karakteren af etniske lokalbaserede
netværk, nemlig at der – i hvert fald i Sverige – findes nabolag, hvor etniske minoriteter
udelukkende indgår i netværk med hinanden. Således indikerer Carlboms analyse, at etniske
lokalbaserede netværk indebærer en risiko for at blive meget introverte, uproduktive netværk.
Dog bygger Carlboms analyse på en forståelse af, at det er vigtigt, at minoriteten møder
majoriteten for at blive velintegrerede i samfundet, og lægger sig således i højere grad op af et
ideal om kulturel integration frem for strukturel integration.
75
8.4 Kvalitativ analyse af netværk i tyrkernes nabolag
I den følgende analyse vil vi analysere tyrkernes tilgang til og brug af deres nabolag for at
undersøge, om de indgår i (etniske) lokalbaserede netværk her. Første afsnit i analysen vil
primært tage udgangspunkt i Granovetters forståelse af, at styrken af bånd er centrale for at
vurdere hvor produktive disse relationer er. Vi vil i dette analyseafsnit ikke skelne mellem, om
de lokalbaserede netværk indgås med danskere eller etniske minoriteter. Formålet er, at
vurdere om tyrkere generelt bruger deres nabolag på en måde sådan, at dette konstituerer et
lokalbaseret netværk. Vi vil efterfølgende fokusere specifikt på de etniske lokalbaserede
netværk, tyrkerne indgår i, og spørgsmålet om, hvornår disse er produktive for den enkelte
tyrker og altså positivt påvirker dennes socioøkonomiske position. Vi vil derfor tage
udgangspunkt i karakteren af tyrkernes etniske lokalbaserede netværk, og især fokusere på,
om disse antager en introvert, uproduktiv karakter for tyrkerne.
Analysen adresserer følgende to forskningsspørgsmål:
I hvilken grad indgår tyrkere i relationer i deres nabolag på en sådan måde, at det er
meningsfuldt at tale om lokalbaserede netværk?
I hvilket omfang indgår tyrkere i introverte etniske lokalbaserede netværk, som er uproduktive
for deres mulighed for at forbedre deres socioøkonomiske position?
8.4.1
Styrken af tyrkernes relationer i nabolaget
Da vi indledningsvist er interesserede i at analysere styrken af de relationer vores informanter
har i deres nabolag, lægger vi os op af Granovetters forståelse af bånd. Granovetter fremhæver
fire aspekter, man kan vurdere styrken af et bånd på baggrund af. Dette er mængden af tid, den
emotionelle intensitet, den indbyrdes betroelse og de gensidige tjenester, der kendetegner
relationen (Granovetter 1973:1361). Dette betyder altså, at jo længere tid man har boet i et
nabolag, des større er sandsynligheden for, at man har knyttet bånd, der er stærkere end
uvæsentlige bånd. Herudover er beskrivelsen af relationerne helt central – hvordan
informanterne følelsesmæssigt er knyttet til andre i deres nabolag, og i hvor høj grad de betror
sig til dem og hjælper hinanden.
Af interviewene fremgår det, at samtlige informanter har knyttet bånd i deres nabolag, vi kan
karakterisere som mere end blot uvæsentlige ’nikke-relationer’, som Granovetter kritiserer
naborelationer for typisk at være. Selvom der selvfølgelig eksisterer uvæsentlige relationer i
nabolaget, er der ingen af vores informanter, der ikke har stærkere relationer i nabolaget end
76
disse. Der er derfor grobund for at tro, at nabolaget har relevans som et lokalbaseret netværk
for tyrkerne.
Ayla bor i en københavnsk ghetto, som hun ikke er glad for, og er den af vores informanter, der
har færrest væsentlige relationer i sit nabolag. Ayla beskriver sine relationer til de andre
beboere i nabolaget på følgende måde:
”Jeg kender min nabo. Hun er god, og hun er min bedste ven. Hun hjælper mig rigtig meget. (…)
Jeg kender kun én nabo, og snakker ikke rigtig med andre.” (Ayla l.39,47)
Ved at fremhæve, at naboen er hendes bedste ven, og at naboen hjælper hende rigtig meget,
indikerer Ayla, at relationen indeholder både stor emotionel intensitet og mange gensidige
tjenester. Således fremtræder relationen som en stærk relation. Ayla er den eneste af vores
informanter, der kun har én stærk relation i sit nabolag, hvilket kan hænge sammen med, at
hun ikke bryder sig om nabolaget og føler sig utryg her (Ayla l. 193-194).
Selma, der bor lige uden for en ghetto i en københavnsk forstad, har dannet flere men mere
svage relationer med beboerne i sit nabolag. Hendes relationer er også karakteriseret af
gensidige tjenester:
”Ser du dine naboer meget, er du gode venner med dem?
Ja, jeg er rigtig glad for mine naboer. Der er ingen problemer, det er fint. Ja vi snakker sammen
og vi hjælper og nogle gange låner vi.
Hvad hjælper I hinanden med, hvad kunne det være?
For eksempel når der er gamle mennesker holder jeg varerne. Nogle gange spørger jeg min nabo:
må jeg låne lidt mælk, jeg drikker kaffe tidligt om morgen, nogle gange. Og et æg og sådan. Det er
fint, jeg er glad.” (Selma l.41-46)
Det forekommer, at Selma har skabt relationer til sine naboer, der er mere end uvæsentlige
bånd i Granovetters begrebsapparat. Som hun beskriver det, fremstår samtalen med andre i
hendes nabolag som relativt overfladisk, og hendes fremstilling fremhæver ikke den store
emotionelle intensitet eller indbyrdes betroelse. Dette kan dog også skyldes Selmas noget
begrænsede dansk. Til gengæld fremstår det tydeligt, at kontakten er relativt hyppig, har
eksisteret over flere år og rummer gensidige tjenester, hvor man hjælper hinanden med mindre
ting. Selmas relationer er et eksempel på, hvad vi vil forstå som produktive, svage relationer i
nabolaget.
Et andet eksempel er Bartu, der bor på Amager, og som også har relationer af karakteren svage
bånd med nogle af sine naboer. I modsætning til Selma, er der her tale om danske naboer, som
han både snakker lidt med og også udveksler gaver med:
77
”De danske naboer, gamle mennesker, er gode naboer. Vi snakker. De giver min søn gaver, sidste
måned gav de min søn en legetøjsbil. De danske naboer er gode. (…) Lidt snakker vi ”hej,
hvordan går det?”.” (Bartu l.42-46).
Der er altså igen tale om et svagt bånd. Bartus i interviewet fremstod dansk begrænset, hvilket
sætter grænser for, hvor stor indbyrdes betroelse han kan opnå med sine danske naboer, og
man kan diskutere styrken af dette bånd. Dog giver naboerne hans søn gaver, hvilket indikerer
en vis emotionel tilknytning og styrke i båndet.
Mehmet, der bor på Østerbro, har også relationer med sine (næsten udelukkende) danske
naboer og giver udtryk for at have stærke relationer med disse:
”Vi har vores nabos nøgler hjemme hos os, ekstranøgler. Vi har så mange relationer. Og da mine
to døtre blev gift og de skulle flytte hjemmefra der var de med og sagde farvel og græd sammen
med os. Og de er danskere. (…) Med vores naboer er der ingen problemer, vi hjælper hinanden,
og holder øje med hinandens lejligheder, når der er sommerferie. Der er ikke nogle problemer.”
(Mehmet l.258-62).
Relationen her indeholder både emotionel intimitet, gensidige tjenester og stor grad af tillid og
må bestemt karakteriseres som et stærkt bånd.
En del af informanterne har boet lang tid i det samme område og har derfor haft mulighed for at
danne flere og stærkere bånd. Et eksempel herpå er Ibrahim, der har boet næsten 16 år på det
nordlige amager, og Sila, der har boet i en københavnsk forstad, siden hun kom til Danmark for
30 år siden, og begge giver udtryk for at de kender mange i deres nabolag. Især Sila beskriver et
omfattende netværk, hvor hun bor, og hendes netværk er karakteristisk, da det stort set kun er
lokalbaseret (Ibrahim l.10-11, Sila l.46-50, 126-128).
Således giver informanterne i interviewene udtryk for, at de forholder sig til deres nabolag på
en sådan måde, at de faktisk indgår i relationer af forskellig styrke. Ingen af informanterne
giver udtryk for kun at have relationer af den karakter, Granovetter ville betegne som
uvæsentlige til deres naboer. Vi kan således konstatere, at samtlige af tyrkerne i analysen
indgår i lokalbaserede netværk, hvilket understreger nabolagets potentiale for tyrkerne.
Efter at have slået denne generelle relevans af nabolaget fast vil resten af analysen beskæftige
sig med de etniske43 lokalbaserede netværk tyrkerne indgår i deres nabolag.
Vi vil igennem analysen analysere og diskutere tyrkernes relationer til andre etniske minoriteter
generelt, men der vil også forekomme pointer, der relaterer sig mere snævert til lokalbaserede netværk
med tyrkere specifikt. Vi vil lade analysen være bevidst om denne mulige forskel i hvem de etniske
lokalbaserede netværk indgås med.
43
78
8.4.2
Rent introverte etniske lokalbaserede netværk
I det teoretiske afsnit, sammenkoblede vi Granovetter og Putnam, og argumenterede med
udgangspunkt i Carlbom for, at etniske lokalbaserede netværk kan være særligt disponerede
for at være introverte (afsnit 8.3). I dette afsnit vil vi analysere, i hvilket omfang informanterne
giver udtryk for at de selv, såvel som andre tyrkere indgår i etniske lokalbaserede netværk, der
er introverte. Pga. det introverte aspekt vil denne analyse primært tage udgangspunkt i
tyrkeres etniske lokalbaserede netværk med andre tyrkere specifikt.
Som tidligere nævnt, er en del af tyrkeres immigration til Danmark foregået som
kædemigration, hvor især tyrkere fra landsbyer i Anatolien kom til Danmark enten ved
familiesammenføring eller arbejdsimmigration (afsnit 3). En del af vores informanter er
kommet til Danmark på denne måde, og beskriver hvordan mange tyrkere, der kommer fra de
samme landsbyer i Tyrkiet, også holder sammen i meget tætte netværk i Danmark (fx Sila l.5961, Irem l.285-295). Irem, der ikke selv har tætte netværk med tyrkere fra sin hjemegn,
beskriver det på følgende måde:
”Man kender jo folk fra Konya for eksempel. Der er fem eller seks landsbyer. Halvdelen af de
landsbyer, de bor her. De kan næsten se på deres påklædning, hvilken landsby de er fra, og så
hænger de på hinanden. (…) Men du har nok i din egen familie. Og så måske andre bekendte fra
samme landsby. Så man kender hinanden dernede fra. Man kender ikke hinanden herfra, men
kender hinanden helt nede fra Tyrkiet af. Jeg kender mange, og mange kender mig, men jeg
hilser kun.” (Irem l.287-293)
Irem understreger her, at mange tyrkere, der er kommet til Danmark fra Konya, indgår i nære
netværk med andre fra deres hjemegn. Hun pointerer endvidere at disse netværk kun udgøres
af tyrkere fra samme landsby. Disse netværk kan karakteriseres som introverte, idet de er
tydeligt afgrænset til at bestå af tyrkere fra Konya, der med Irems ord ”hænger på hinanden”.
Selvom Irem udtrykkeligt beskriver, hvordan andre tyrkere indgår i rent introverte netværk
med hinanden, distancerer hun sig fra disse. Selvom hun ifølge eget udsagn er kendt i miljøet
(Irem l.284), er hun i sin egen selvforståelse ikke en del af dette introverte netværk.
Også Mehmet beskriver, hvordan mange tyrkere samler sig i bestemte områder i Danmark i
nære netværk. Han beskriver det på følgende måde:
Dem der bor i for eksempel Ishøj, og dem, der bor i Tåstrup, de kommer fra samme område i
Konya, og i Århus, Brabrand, de kommer fra Sivas, de tiltrækker hinanden til områderne. Måske
vi har den fordel at vi kommer fra Istanbul, der er ikke så mange fra Istanbul i Danmark. Der er
en del, men det er ikke så meget (…)Desværre er der mange der kommer fra områder i Konya og
79
Sivas især, og en del af Busak og Ankara, bliver desværre gift med hinanden, de er slægtninge.
(Mehmet l.181-189)
Mehmet pointerer således, at tyrkere fra bestemte dele i Tyrkiet også samles i bestemte dele i
Danmark. Disse netværk synes at have karakter af introverte netværk, idet de endvidere gifter
sig inden for samme netværk (slægten), hvilket vidner om et afgrænsende netværk uden broer
til andre netværk. Ligesom Irem, ser Mehmet heller ikke sig selv, som en del af disse introverte
netværk, hvilket han forklarer med, at han kommer fra byen. Han sætter således de introverte
netværk i kontekst af by/land, idet han ikke mener, at de tyrkere, der er kommet fra de større
byer, holder lige så meget sammen som dem fra landsbyerne (Mehmet l.194-196).
Der kan hermed være tale om, at det både er et spørgsmål om, hvorvidt man kommer fra landet
eller byen i Tyrkiet, og om man er kommet hertil som resultat af en kædeimmigration, hvor
næsten hele landsbyer over en årrække flytter fra ét sted i Tyrkiet til ét boligområde i Danmark.
Desuden er det interessant, at de introverte netværk kun synes at eksistere mellem tyrkere og
ikke mellem tyrkere og andre etniske minoritetsgrupper. Vi vil senere i analysen fokusere på
betydningen af at indgå i netværk med henholdsvis tyrkere og andre etniske minoriteter, og for
nu blot notere os, at de stærke, introverte relationer primært synes at blive indgået mellem
tyrkere.
Selvom, der ikke er nogen af informanterne, der efter egen opfattelse indgår i netværk, der kan
karakteriseres som introverte, kender flere til grupper af tyrkere, der indgår i rent introverte
netværk. Flere af dem er også bevidste om de negative sider af at indgå i sådanne netværk. Som
eksempel herpå fortæller Kerem, hvordan han oplever, at der eksisterer introverte
parallelsamfund i boligområder med mange etniske minoriteter. Han karakteriserer dem ved,
at de etniske minoriteter her ikke forholder sig til det omgivende samfund:
”Problemet i det her land er, at for det første så bor folk i klynger, og fordi man bor i de her
klynger, og fordi det altid er folk, der har parabolantenner (…) Så kommer de til at leve i sådan et
parallelsamfund; et virkelig brugt ord. De lever alle i et samfund, hvor man ser tyrkisk eller
arabisk eller somalisk tv, og så lever de i et andet samfund, hvor de ikke rigtig forstår hvad der
foregår her. (…) Det er som om, at der er en masse folk, der bliver tabt bag en vogn, fordi de ikke
ser det [dansk fjernsyn].” (Kerem l.107-114)
Kerem oplever det altså som problematisk, at nogle etniske minoriteter kun orienterer sig i
forhold til deres hjemland frem for det land, de bor i. Han beskriver, hvordan etniske
minoriteter ofte bor tæt sammen i en virkelighed der på ingen måder relaterer sig til det
danske. Et sådant ’parallelsamfund’, som Kerem beskriver, kan altså ses som en mulig
80
konsekvens af meget introverte netværk. Kerem tager afstand fra denne type netværk og
fremhæver også et andet sted i interviewet, at han selv indgår i netværk med mange danskere.
Også Kayra understreger i interviewet, hvordan der er grupper af tyrkere i Danmark, der ikke
lærer dansk og fortsat lever som man gør i deres landsby frem for som i Danmark:
De snakker ikke dansk, de snakker kun deres eget sprog, og der er ikke mange sociale aktiviteter.
Det er ikke så godt. Vi bor i Danmark, og reglerne er som i Danmark, du skal gå i skole, du skal
arbejde, det er vigtigt. Det er ikke ligesom i min landsby, vi bor i Danmark. Nogle gange bor du
ligesom danske familier, ikke med din egen landsby. (Kayra l.147-150)
Således beskriver Kayra, hvordan introverte netværk med tyrkere fra egen hjemegn kan have
en negativ indflydelse på sprog og samfundsdeltagelse samt mulighederne for at forbedre sin
socioøkonomiske position gennem fx uddannelse og arbejde. Også hun ser det som
problematisk hvis tyrkere ikke blander sig med danskere, men kun holder sig for sig selv.
Flere af vores informanter understreger således, hvordan det, at tyrkere bor sammen med
tyrkere, og kun indgår i netværk med disse, kan udgøre et problem. Dermed indikerer analysen
altså, at Carlboms kritik af etniske lokalbaserede netværk har en vis berettigelse i en dansk
kontekst. Hvis disse netværk har en meget introvert karakter, kan det skabe parallelle normer,
hvor fx det danske sprog, uddannelse og arbejde ikke vægtes. Dog er det samtidig interessant,
at om end flere informanter udtrykker bekymring for denne type netværk, er der ingen
informanter, der giver udtryk for, at de selv kun har et netværk af meget stærke relationer til
andre etniske minoriteter i deres nabolag. Det kan derfor være svært at vurdere, i hvilket
omfang tyrkere faktisk indgår i rent introverte netværk, og om disse også kunne rumme
ekstroverte elementer.
Dette kan skyldes, at vi ikke har interviewet de allersvageste, der ikke taler dansk og ikke er
tilknyttet arbejdsmarkedet. Denne gruppe kunne tænkes at have større sandsynlighed for at
indgå i rent introverte netværk, da dels sprogbarrierer afskærer dem fra netværk med andre
end tyrkere og dels at den manglende tilknytning til arbejdsmarkedet yderligere kunne isolere
dem i hjemmet og nabolaget. I de meget introverte etniske lokalbaserede netværk er andre
sprog end tyrkisk ikke nødvendigt. En anden årsag til, at ingen af vores informanter indgår i
introverte netværk, kan være, at vi netop er kommet i kontakt med informanterne gennem
kontakter (broer). Alene det, at gå på et sprog- og beskæftigelsescenter, eller at arbejde i et
socioøkonomisk projekt, kan betyde, at man ”automatisk” får ekstroverte elementer ind i sit
netværk.
81
Det er således muligt, at nogle tyrkere indgår i overvejende introverte netværk, men dette
betyder ikke nødvendigvis, at disse ikke også kan rumme ekstroverte elementer i form af
brobyggende relationer til andre netværk. Et eksempel herpå er Ayla, der fortæller, at hun har
snakket med en børnehave om at komme i praktik som vikar og i den forbindelse fået sin nabo,
der taler godt dansk til at hjælpe sig med at skrive ansøgningen, da Ayla ikke mener, hun selv er
så god til dansk (Ayla l. 94-111). Som tidligere nævnt, er Aylas lokalbaserede netværk meget
småt og tæt knyttet. Denne nabo udgør alligevel en helt konkret ressource for Ayla i forhold til
at styrke hendes socioøkonomiske position, da naboen har nogle ressourcer specifik rettet mod
at klare sig i Danmark, som Ayla ikke selv har i samme grad (fx det danske sprog).
Også Ibrahim nævner, hvordan han gennem sin kone, fik adgang til sit sidste job. Hans kone
arbejdede på daværende tidspunkt på en større dansk avis med rengøring, og benyttede sig af
sine svage bånd her til at forhøre sig om jobmuligheder til hendes mand hos en journalist.
Journalisten gav hende et link til en hjemmeside, og kort tid efter havde Ibrahim fået job
(Ibrahim l. 275-279). Således er Ibrahim et eksempel på, at meget nære, introverte bånd kan
udgøre en ressource. Det afgørende synes i disse tilfælde at være hvorvidt relationen kan
fungere som en bro og give adgang til informationer og muligheder, der ikke i udgangspunktet
er tilgængelige for den enkelte.
Vores analyse finder altså ikke belæg for, at tyrkerne indgår i rent introverte netværk, selvom
de selv har opfattelsen af, at andre tyrkere gør dette. Snarere vil vi argumentere for, at i stedet
for at opfatte etniske lokalbaserede netværk som introverte og afsondrede, vil det være
frugtbart for forståelsen af etniske lokalbaserede netværk at tænke introverte og ekstroverte
netværk ikke som gensidigt udelukkende kategorier, men som til tider overlappende elementer,
som et netværk i højere eller mindre grad kan indeholde.
82
8.5 Bourdieu og betydningen af ressourcer i netværket
Om et netværk er produktivt eller ej, vil i Bourdieus perspektiv på sociale netværk afhænge af
mængden af ressourcer, som den enkelte kan trække på igennem sit netværk. Med afsæt i
Bourdieus forståelse af, hvilke ressourcer den sociale kapital udgøres af, vil vi analysere
ressourcerne i vores informanters etniske lokalbaserede netværk.
Den instrumentelle tilgang til social kapital, som Bourdieu indskriver sig i, har fokus på,
hvordan individer indgår i relationer og netværk, med det formål, at drage nytte af disse
(Portes 1998:3, Verhaeghe et al. 2012:1). Netværket ses altså i denne teori ikke som et mål i sig
selv, men snarere som et middel til at opnå andre mål i form af informationer, ressourcer og
fordele. Sociale netværk er således et produkt af – ikke altid bevidste – individuelle eller
kollektive investeringsstrategier. Det, der i sidste ende binder gruppen sammen, er i Bourdieus
optik profit (Rosenmeier 2007:15). Det vil med andre ord sige, at det mest centrale i denne
tilgang ikke forstås som relationen i sig selv, men hvad et individ kan trække på eller konkret få
ud af, at indgå i denne.
Social kapital betegner det akkumulerede arbejde, der ligger i at tilhøre et netværk af personer
og at kunne trække på de faktiske eller potentielle ressourcer som medlemmerne besidder
(Bourdieu 1986:248, Verhaeghe et al. 2012:2). I Bourdieus perspektiv handler det således både
om, hvordan relationerne giver adgang til informationer og ressourcer, men fokus er særligt på
mængden og kvaliteten af disse ressourcer (Portes 1998:3-4). Nøglen til at vurdere dette er
Bourdieus øvrige kapitalformer:
”The volume of the social capital possessed by a given agent thus depends on the size of the
network of connections he can effectively mobilize and on the volume of the capital (economic,
cultural or symbolic) possessed in his own right by each of those to whom he is connected ”
(Bourdieu 1986:249).
Medlemmernes mængde af social kapital afhænger altså både af størrelsen af netværket,
ligesom i Granovetters forståelse, men også af den samlede mængde kapital,
gruppemedlemmerne hver især tilfører gruppen. Den sociale kapital et individ kan få ud af et
netværk, afhænger således af medlemmernes mængde af kapital af økonomisk og kulturel art44.
Således kan social kapital ses som en form for netværkskapital, der skal forstås i kontekst af
Bourdieus øvrige kapitalformer, om end den opererer på et akkumuleret niveau. Hvor social
Den sociale kapital udgøres herudover også af medlemmernes mængde af symbolsk kapital. Som vi vil
redegøre for nedenfor er denne kapitalform en slags overbygning til den økonomiske og kulturelle
kapital.
44
83
kapital er en kapitalform der refererer til netværk, henviser begreberne kulturel og økonomisk
kapital til mængden af ressourcer, som den enkelte besidder.
Økonomisk kapital, der er Bourdieus eneste materielle kapitalform, betegner de økonomiske
goder, den enkelte er i besiddelse af, såsom indkomst og pengeressourcer. Den kulturelle
kapital kan have tre forskellige udtryk; et kropsligt (fx gennem dannelse, gestikulation og
smag), et objektiveret (fx gennem ejerskab af kunst og bøger) og et institutionaliseret (fx
gennem uddannelse, eksamensbeviser og titler) (Rosenmeier 2007:13-14, Järvinen 2005:358).
Den samlede mængde af og den indbyrdes fordeling mellem økonomisk og kulturel kapital
markerer individets position i den sociale verden. Bourdieu går faktisk så langt som til at sige,
at individer og grupper af individer er defineret af deres position – relativt i forhold til de
forskellige kapitalformer - i den sociale verden (Bourdieu 1985:724). Det er derfor også på
grundlag af denne position, at man skal forstå, hvordan et individ handler. Dette skyldes, at
individet i kraft af sin position i den sociale verden har med sig, hvad Bourdieu kalder habitus.
Habitus er et system af varige men foranderlige kanaler, hvorigennem man opfatter, bedømmer
og handler i verden (Järvinen 2005:358). Hvis vi søger forklaringen på, hvordan et individ
handler – fx i processen mod arbejdsmarkedet – er det altså centralt, ifølge Bourdieu, at tage
udgangspunkt i mængden af kapital og følgelig et individs placering i den sociale verden.
Desuden har Bourdieu en tredje kapitalform, som fungerer som en overbygning til den
økonomiske og kulturelle kapital, nemlig: symbolsk kapital. I det omfang økonomisk og kulturel
kapital legitimeres og anerkendes i en given kontekst, tillægges den allerede eksisterende
kapital en ekstra, symbolsk værdi, hvilket betegnes symbolsk kapital. Symbolsk kapital kommer
typisk til udtryk som prestige, anerkendelse og indflydelse (Bourdieu 1985:724). Hermed er
symbolsk kapital en slags ’magtkapital’, som afspejler eksistensen af magtophobninger i
kapitalformerne i Bourdieus optik (Järvinen 2005:357, Rosenmeier 2007:14). Hvis individerne
i netværket har symbolsk kapital, vil denne bidrage til den sociale kapital individet har i kraft af
netværket.
Social kapital i Bourdieus teoriapparat er altså direkte koblet til en ressourcetankegang, hvor
netværkets værdi vurderes på basis af, hvor stor en mængde kapital dette netværk giver
adgang til. Det helt afgørende er, hvilken position de individer, man indgår i netværk med, har i
den sociale verden. Jo mere økonomisk, kulturel og symbolsk kapital, medlemmerne i en
persons netværk besidder, jo større er mængden af social kapital denne person har. Hermed er
det ikke omfanget af eller forskelligartetheden i et netværk, der er det afgørende i Bourdieus
perspektiv, men derimod kvaliteten og mængden af de ressourcer, dette netværk potentielt
84
giver adgang til. Det er således den samlede mængde af ressourcer, der eksisterer i et individs
netværk, der udgør dennes sociale kapital.
Med udgangspunkt i Bourdieus forståelse af social kapital kan vi således supplere vores fokus i
analysen, der indtil nu har været på karakteren af et netværk, med et fokus på selve indholdet i
et netværk, og altså de ressourcer, som den enkelte kan trække på.
8.5.1
Social kapital i kontekst af etniske lokalbaserede netværk
I dette afsnit vil vi fokusere på Bourdieus forståelse af social kapital i forhold til netværk, der er
baseret i nabolaget og eksisterer mellem etniske minoriteter. Formålet med dette afsnit er at
klargøre, om der er særlige forhold man bør have for øje i en analyse af social kapital i etniske
lokalbaserede netværk.
Af statistikkerne fremgår det, at etniske minoriteter generelt har et markant lavere
uddannelsesniveau og en lavere erhvervsfrekvens end etniske danskere (Danmarks Statistik
2011:49,63). Desuden finder et belgisk studie, at etniske minoriteter har færre og fattigere
netværksressourcer relativt til majoritetsbefolkningen (Verhaeghe et al. 2012:3). Verhaeghe et
al., der har undersøgt etniske uligheder i social kapital i en familiekontekst, finder, at tyrkere i
Belgien har 23 % mindre adgang til information om arbejdsmarkedet, 27 % mindre adgang til
jobopslag og oplever 13 % mindre opmuntring til jobsøgning end belgierne gør (ibid.:7). Os
bekendt er der ikke lavet lignende studier i en dansk kontekst, men resultaterne indikerer, at
der kan være få ressourcer i etniske netværk. Disse tal indikerer således, at det kan være svært
for tyrkere at få adgang til store mængder social kapital gennem netværk med etniske
minoriteter – om ikke andet, så relativt sværere end i netværk med etnisk danske naboer.
Det er en pointe hos Bourdieu, at det ikke er alle former for kapital, der er institutionaliserede, i
form af uddannelse eller som konkret kommer til udtryk som beskæftigelse eller øget
indkomst. Man kan i Bourdieus forståelse også besidde en form for skjult kulturel kapital, der
altså ikke umiddelbart er synlig eller konkret. Således kan kropslig kulturel kapital give sig til
85
udtryk som dannelse og smag, mens objektiveret kulturel kapital kan give sig til udtryk ved
ejerskab af kunst og bøger. Det er således centralt for Bourdieu, at man kan besidde skjulte
ressourcer, der ikke er tællelige og ikke fremgår af statistikkerne som de institutionaliserede
former for ressourcer, som eksempelvis uddannelse og beskæftigelse.
Herudover kan også Bourdieus begreb om symbolsk kapital have en særlig relevans, når man
taler om betydningen af ressourcer i en kontekst af etniske minoriteter. Med symbolsk kapital
peger Bourdieu netop på, at hvis man besidder kulturel eller økonomisk kapital, der
anerkendes, vægtes denne endnu tungere, idet man opnår anerkendelse og prestige. Dette er
særligt relevant i kontekst af etniske minoriteter, da mange af de ressourcer, de har med sig fra
deres hjemland ikke nødvendigvis anerkendes i en dansk kontekst. Selv den
institutionaliserede form for kulturel kapital, uddannelse, legitimeres ikke nødvendigvis i
Danmark, hvilket betyder, at deres symbolske kapital er mindre, og at dele af deres kulturelle
kapital således mister værdi. Et eksempel herpå er sprog. Et fuldendt tyrkisk tillægges ikke
ligeså meget symbolsk kapital som et fuldendt dansk sprog gør, i Danmark – hverken som
konkret ressource på arbejdsmarkedet eller i adskillige andre situationer i samfundet.
Hvis etniske minoriteter har kulturelle ressourcer med sig som ikke anerkendes, vil de fremstå
mere ressourcesvage i statistikkerne, end de egentlig er. Et eksempel er vores informant Bartu,
der i Tyrkiet havde en chefstilling inden for transport og logistik, men i Danmark arbejder som
pizzaudbringer om natten og går i sprogskole om dagen. Det centrale er her, at selvom etniske
minoriteters uddannelse eller erhvervserfaring i et andet land ikke nødvendigvis anerkendes i
en dansk kontekst, ændrer det ikke ved det faktum, at de altså fortsat vil besidde kulturel
kapital, om end kun kropsligt eller eventuelt objektiveret. På trods af sit meget begrænsede
danske fremstår Bartu således også velreflekteret i interviewet og – om hans uddannelse og
erhvervserfaring anerkendes i Danmark eller ej – vil han stadig have de færdigheder, han har
tilegnet sig i Tyrkiet.
Således er det muligt at etniske lokalbaserede netværk kan rumme ressourcer, om end de
generelt set har markant færre institutionaliserede og konkrete ressourcer som uddannelse og
beskæftigelse. Dog er en relevant pointe, at skjulte ressourcer, i mindre grad end de
institutionaliserede, må forventes at udgøre en styrke i forhold til socioøkonomiske forhold i
Danmark.
Vi har i indeværende afsnit sat social kapital i kontekst af etniske lokalbaserede netværk.
Pointen, som vi tager med til analysen er, at etniske minoriteter ofte er mere ressourcesvage
end etniske danskere. Dog har vi ligeledes pointeret, at det i kontekst af etniske minoriteter,
også er relevant at have blik for, at kulturel kapital kan eksistere institutionaliseret, men også
86
skjult i form af objektiveret og kropslig kulturel kapital. I den følgende analyse, vil vi fokusere
på i hvilken grad etniske lokalbaserede netværk rummer kulturelle og økonomiske ressourcer.
8.6 Kvalitativ analyse af mængden af ressourcer i tyrkeres etniske
lokalbaserede netværk
Vi vil i dette afsnit, med inspiration fra Bourdieus begreb om social kapital analysere i hvilken
grad de etniske lokalbaserede netværk, som tyrkere indgår i, rummer ressourcer. Vi vil i
analysen heraf afgrænse os til at analysere økonomisk og kulturel kapital, og altså ikke
symbolsk kapital. Dette valg skyldes primært at symbolsk kapital er relativt abstrakt og kan
være svært at italesætte. Desuden har vi i indeværende speciale ikke fokus specifikt på om
kapital og egenskaber anerkendes, men hvordan informanterne oplever at kunne trække på
kulturel og økonomisk kapital i deres etniske lokalbaserede netværk, der kan styrke dem
socioøkonomisk.
Bourdieus fremhæver, at kapital både kan antage en institutionaliseret form og en mere skjult
form. Vi vil derfor i den følgende analyse fokusere bredt på, i hvilket omfang informanterne
giver udtryk for, at der eksisterer økonomiske og kulturelle ressourcer blandt de etniske
minoriteter i deres nabolag. Vi vil således ikke begrænse os til at se ressourcer alene som
beskæftigelse og uddannelse på papiret.
Analysedelen vil tage udgangspunkt i følgende analysespørgsmål:
I hvilken grad eksisterer der ressourcer af økonomisk og kulturel art i de etniske lokalbaserede
netværk, som tyrkere indgår i?
Analysen vil fokusere på mængden af ressourcer i etniske netværk, der er afgrænset til at være
situeret i nabolaget. Potentialet af disse netværk skal derfor forstås afhængigt af mængden af
økonomisk, kulturel og symbolsk kapital, der eksisterer i dette nabolag. Uanset karakteren af de
lokalbaserede netværk, vil disse aldrig kunne indeholde flere ressourcer, end der findes i
nabolaget45. Derfor er nabolaget og beboersammensætningen heri helt centralt som
kontekstuel ramme om netværk og ressourcer i disse.
Som beskrevet tidligere, har etniske minoriteter generelt kortere uddannelse og lavere
beskæftigelsesgrad end danskere (afsnit 3). Dette billede afspejler interviewene ligeledes, hvor
Dog kan social kapital godt overføres gennem udvidede netværk, dvs. fx gennem venners venner og
disse venners venner, som kan bo uden for nabolaget – hermed er den sociale kapital ikke helt afgrænset
til nabolaget. Man må dog forvente, at dem, der udgør ens direkte relationer og indgår i de lokalbaserede
netværk er af størst betydning (og altså mere betydningsfulde end kontakterne i andet led) når man skal
vurdere mængden af ressourcer i en persons netværk.
45
87
flere informanter giver udtryk for, at mange etniske minoriteter – ofte eksemplificeret ved
tyrkerne – er udenfor arbejdsmarkedet (fx Mira l. 150-154). En af informanterne, der forholder
sig kritisk til mængden af ressourcer blandt tyrkerne specifikt, er Bartu. Han kom til Danmark
for tre år siden, hvor han blev familiesammenført med sin kone, der er bosat i Danmark, men
han taler allerede dansk og er i arbejde. Han udbryder under interviewet, at ”tyrkiske
mennesker er et problem!” og forklarer det på følgende måde:
”De snakker ikke dansk. Det er et stort problem. Og gennem ca. fyrre år, de snakker ikke dansk.
Kun tyrkisk og så lidt dansk. Og de arbejder ikke, kun sort arbejde. Det er et problem. De får
hjælp og penge, social- og sygepenge. De penge og sort arbejde. Det er ikke godt!” (Bartu l. 112114)
Her fremhæver Bartu, at han finder det problematisk, at mange tyrkere ikke lærer dansk, og
kritiserer endvidere, at mange tyrkere ikke arbejder, men udelukkende lever af
overførselsindkomst og sort arbejde. Man kan diskutere om ikke dette er en skrøne, som Bartu
gengiver, især da han snakker i meget generaliserende termer om tyrkerne. Under alle
omstændigheder præsenterer han her en kritisk opfattelse af ’de andre’ tyrkere som
ressourcesvage, hvilket kan have stor betydning for, hvordan han går til lokalbaserede netværk
med dem.
Bartu er ikke alene med denne opfattelse af tyrkerne, og fx Ibrahim forholder sig også kritisk til
mængden af ressourcer blandt tyrkere. Ibrahim, er arbejdsløs og uuddannet, men det fremgår
af interviewet, at han læser meget, er reflekteret og ofte diskuterer samfundsforhold med sine
børn (Ibrahim l. 142,187-189). Ibrahim er – ligesom Bartu – et godt eksempel på, hvordan en
på papiret ressourcesvag tyrker alligevel fremstår som ressourcestærk. Han bor i et område
centralt i København, der er på ghettolisten og peger på, at det er svært for ham bo i et område
med mange ressourcesvage etniske minoriteter:
”Altså, jeg er selv etnisk og jeg har altid boet, hvor der er mange etniske omkring. Jeg vil helst
lidt. (…) Altså hvis man er venner med én, der ikke har uddannelse, ikke læser, ikke tænker
noget – det er meget svært at fortælle ham nogen ting. Det er ikke meget at diskutere med.
Kommunikation. Det er derfor man bliver lidt træt nogen gange. Jeg bliver træt af vores egne folk
lidt nogen gange.” (Ibrahim l. 328-334).
Ibrahim udtrykker her frustration over det manglende ressourceniveau blandt etniske
minoriteter, når det kommer til kulturel kapital. Dette citat udfolder en vigtig pointe i
Bourdieus forståelse af kulturel kapital, nemlig at denne fremtræder på flere forskellige måder,
og det er her den institutionaliserede (at have en uddannelse), men især også den skjulte og
88
kropslige form for kulturel kapital (dannelse og refleksion), som Ibrahim føler, der mangler i
hans etniske lokalbaserede netværk.
Dette behøver ikke betyde, at alle etniske minoriteter eller alle tyrkere mangler kulturel kapital,
selvom Ibrahim fremsætter det som et generelt problem i citatet. Her er det vigtigt at
sammenholde Ibrahims pointe med, at han bor i et nabolag, der er på ghettolisten, og
karakteriseret ved en relativt ressourcesvag beboersammensætning. Nabolaget udgør således
en ressourcesvag ramme om hans etniske lokalbaserede netværk, der kan influere på hans
opfattelse af ressourceniveauet generelt blandt etniske minoriteter.
Et andet sted i interviewet nævner Ibrahim, at problemet beror i, at mange af de tyrkere, der
kom hertil uden uddannelse og anden erhvervserfaring end arbejde på landet i Tyrkiet, ikke har
udviklet sig i Danmark (Ibrahim l. 173-175). Mehmet lægger sig også op af denne forståelse.
Han bliver spurgt, om det er vigtigt at bo tæt på andre tyrkere, hvortil han svarer: ”Nej, jeg tror
at bo sammen med andre tyrkere, det giver måske problemer. Hvis der er for mange tyrkere.”
(Mehmet l.136). Han forklarer dette med, at første generation er kommet til Danmark uden
uddannelse, og at de heller ikke i Danmark har fået hjælp med at opnå mere kulturel kapital:
”For den dag de kom til Hovedbanegården, næste dag de skulle på arbejde. Når de kom på
arbejde, de danske myndigheder gjorde ikke en skid. De kunne i det mindste have åbnet en lokal
danskundervisning, hvor de kunne lære dansk et par timer om ugen. De har kun lært tre ord:
arbejde, penge, skat.” (Mehmet l. 145-148)
Mehmet og Ibrahim beskriver altså begge, hvordan de tyrkere, der valgte at tage til Danmark i
1970’erne, kom hertil med få ressourcer og ikke har formået eller haft mulighed for at tilegne
sig mere kulturel kapital siden. Disse citater indikerer, at særligt den første generation af
tyrkere, kan forventes at være særligt ressourcesvag.
De af vores informanter der omtaler etniske lokalbaserede netværk i negative termer
begrunder typisk dette med at henvise til etniske minoriteter eller tyrkeres generelt manglende
ressourceniveau – især af kulturel kapital. Denne pointe understøttes også af efterkommeren
Mira, der fremhæver, at den sociale sammensætning i et område er vigtigere end den etniske
sammensætning, når man skal forstå ressourcesvage eller problemfyldte områder:
”Jeg tror ikke at etniske minoriteter i sig selv påvirker området dårligt. Jeg tror det er
sammensætningen af indvandrere med en uddannelsesbaggrund og ressourcer, der skal klinge.”
(Mira 187-188)
Når vores informanter således snakker om, at der er få ressourcer blandt etniske minoriteter
henviser de enten til det generelt lavere uddannelsesniveau eller manglende beskæftigelse. Det
89
er dog bemærkelsesværdigt, at informanterne særligt hæfter sig ved manglen på kulturelle
ressourcer i de etniske lokalbaserede netværk, mens økonomiske ressourcer kun i mindre grad
synes at være i fokus i form af manglende beskæftigelse. Desuden bliver manglende ressourcer
hos etniske minoriteter særligt fremhævet i forbindelse med ghettoområderne, altså områder
der er defineret som ressourcesvage.
Herudover udgør almene boligafdelinger ofte rammen om det etniske lokalbaserede netværk,
og efterkommeren Kerem understreger, hvordan almene boligområder ofte er præget af sociale
problemer og manglende ressourcer:
”Jeg vil for Guds skyld aldrig bo i et socialt boligbyggeri, aldrig nogensinde. Fordi det er belastet,
fordi man kommer til at bo sammen med alle de der hættemåger og alle de andre. Altså ude ved
min mor, der bor stort set kun andre udlændinge, som aldrig har gået i skole, som ikke kan finde
ud af en skid, og så bor der ellers bare alkoholikere og narkomaner.” (Kerem l. 182-185)
Kerems pointe er her, at de almene boligafdelinger, som mange etniske minoriteter er bosat i,
er kendetegnede ved at have en høj koncentration af såvel etniske minoriteter med få
ressourcer som folk med sociale problemer (Kerem l. 64-67). Dette tyder på, at der er nogle
nabolag, der på grund af en koncentration af manglende ressourcer og sociale problemer, udgør
et dårligt udgangspunkt for produktive lokalbaserede netværk.
Således bor Ayla i et nabolag, der er på ghettolisten, og desuden kendetegnet ved få ressourcer
og store sociale problemer. Ayla er den eneste af vores informanter, der gennemgående
udtrykker decideret utilfredshed med sit nabolag. Hun fortæller, at hun godt kan lide
lejligheden, og siger så ”(…)men udenfor er der mange indvandrere, og jeg kan ikke lide mit
område.” (Ayla l.9-10). Hun er den af vores informanter, der udtaler sig mest eksplicit om sit
område og udtrykker sig direkte negativt om sammenfaldet mellem dets etniske
sammensætning og sociale problemer. Hun oplever en grundlæggende utryghed ved at bo der,
og lægger meget vægt på de sociale problemer i området (Ayla l.10-13,23-26). Interessant nok
er hendes lokalbaserede netværk her også – som den eneste af vores informanter – nærmest
ikke eksisterende, og hun har kun relation til en enkelt person i nabolaget. Dette understreger,
at når der mangler ressourcer i nabolaget i en sådan grad, at det også er kombineret med
sociale problemer, så er der ikke store potentialer i etniske lokalbaserede netværk. Dog er det
værd at bemærke, at Ayla ikke er den eneste af vores informanter, der bor i et ghettoområde,
men hun er den eneste, der udtaler sig så eksplicit negativt om sit område og har så begrænset
social kapital knyttet hertil. Bortset fra Ayla er det primært de mere ressourcestærke
90
informanter, som fx Mira, Kerem, Bartu, Ibrahim og Mehmet46 der, som nævnt ovenfor,
fokuserer på ressourcemangel blandt etniske minoriteter og tyrkerne specifikt.
Sila og Selma bor begge i indvandrertætte boligområde i en forstad til København og er helt
anderledes tilfredse med deres område og de etniske lokalbaserede netværk her (fx Sila l.1117). De er begge relativt ressourcesvage i forhold til kulturel og økonomisk kapital, idet de er
arbejdsløse, uuddannede og kun taler begrænset dansk. De har begge boet i Ishøj i de cirka 30
år, de har været i Danmark, og er glade for nabolaget og beboerne her. De fremhæver begge, at
der ikke er nogen problemer i relation til deres nabolag (Sila l. 11-17, Selma l.37-48). Fx
fortæller Selma, at hun er glad for sine naboer, og at de hjælper hinanden (Selma l.42-43). De
opfatter begge deres netværk i nabolaget som gode relationer, de får noget ud af.
På denne måde synes det at være forskelligt, i hvor høj grad informanterne oplever etniske
minoriteters ressourcer afhængigt af deres eget ressourceniveau. I relation til dette er det også
værd at pointere, at Mira fremhæver, at hun føler, at det er vigtigt at have noget til fælles med
dem, man bor sammen med, og nævner eksplicit, at hendes far primært omgås med de andre i
området, der er i beskæftigelse, som han selv er (Mira l. 119-120).
Analysen kunne således antyde, at det ikke blot er et spørgsmål om den absolutte mængde
ressourcer i et lokalbaseret netværk, der er det afgørende, men også ressourcemængden i
netværket relativt til ens egen mængde af ressourcer. Således kan man – som Sila og Selma fx –
godt få noget produktivt ud af et etniske lokalbaseret netværk, hvor ressourceniveauet mht.
kulturel og økonomisk kapital ikke er særligt højt.
8.6.1
Opsamling – analysen af etniske lokalbaserede netværk med udgangspunkt i tre
klassiske netværksteorier
Vi kan med udgangspunkt i social netværksteori og social kapital teori analyseret betydningen
af henholdsvis karakteren af og indholdet i tyrkeres etniske lokalbaserede netværk. Analysen
har haft til formål at belyse i hvilket omfang de etniske lokalbaserede netværk, informanterne
indgår i, er af en sådan karakter, at de med udgangspunkt i klassisk netværksteori, kan ses som
produktive.
Vi fandt indledningsvist, at tyrkere indgår i netværk i deres nabolag helt generelt, såvel som i
netværk, der kan karakteriseres som etniske lokalbaserede. Med udgangspunkt i Granovetter,
Mehmet er pt. arbejdsløs men har ejet adskillige virksomheder i Danmark, mens Mira og Kerem er
velintegrerede efterkommere med længere uddannelser begge to. Bartu har uddannelse fra Tyrkiet og
havde en chefstilling der, inden han kom til Danmark, her har han også fået arbejde. Selv Ibrahim, der
hverken har uddannelse eller arbejde er som nævnt reflekteret og har desuden mange års
erhvervserfaring (Ibrahim l. 257-260).
46
91
Putnam og Carlbom analyserede vi endvidere i hvilken grad tyrkere indgår i etniske
lokalbaserede netværk som kan karakteriseres som introverte. Analysen viste her, at flere af
informanterne omtaler introverte netværk, om end ingen af dem oplever sine egne netværk
som sådanne. Desuden viste analysen, at selv tilsyneladende introverte netværk, synes at
rumme potentialer. Dermed kan betydningen af etniske lokalbaserede netværk ikke forstås til
fulde indenfor rammerne af Granovetter og Putnams begreber.
Vi fandt endvidere, at de klassiske ressourcer – kulturel og økonomisk kapital i Bourdieus
forståelse – ofte er begrænsede i etniske lokalbaserede netværk. Tyrkerne i analysen er meget
bevidste om dette. De fremhæver hvordan etniske minoriteter – særligt med fokus på deres
egne landsmænd – typisk mangler ressourcer, både institutionaliseret som uddannelse og
arbejde, men understreger at der også er mangel på skjult kulturel kapital, som eksempelvis
intellektualitet og dannelse. Analysen har ligeledes vist, at det kan være givtigt at snakke om
ressourcer i mere relative termer end den klassiske social kapital teori lægger op til. Det
handler ikke kun om mængden af ressourcer af økonomisk og kulturel art, men også af om
dette ressourceniveau er højere end ens eget.
Således synes der at være elementer af de etniske lokalbaserede netværk, som ikke
umiddelbart lader sig forklare af social netværksteori og social kapital teori. Et relevant
spørgsmål i denne forbindelse er, hvorvidt der eksisterer potentialer i etniske lokalbaserede
netværk, som begreber om netværkets karakter, såvel som kulturel og økonomisk kapital ikke
er i stand til at rumme?
92
9 Analysedel 3 – Det særlige etniske potentiale i etniske
lokalbaserede netværk
Vi vil i dette afsnit trække på den forudgående analyse af de etniske lokalbaserede netværk
med udgangspunkt i de klassiske teorier som Granovetter, Putnam og Bourdieu repræsenterer.
I dette afsnit vil vi fokusere på, hvilke særlige potentialer, der kan være forbundet med, at de
etniske lokalbaserede netværk netop indgås med andre etniske minoriteter.
Afsnittet vil besvare følgende forskningsspørgsmål:
Eksisterer der potentialer, der ikke indfanges af et klassisk blik på sociale netværk og som
knytter sig specifikt til at etniske lokalbaserede netværk indgås mellem etniske minoriteter?
Denne analyse vil således samle op på nogle tværgående pointer i den første del af den
kvalitative analyse og på de klassiske teorier. Ydermere vil analysen tage afsæt i forskning, der
konkret beskæftiger sig med etniske netværk og hvordan disse kan udgøre et særligt
potentiale.
Hermed vil vi lægge op til en diskussion af de klassiske ressource- og netværksbegreber, og
disses evne til at rumme og forklare hvornår netværk er produktive for etniske minoriteter. Vi
vil således i det følgende udfordre teorierne og forsøge at vurdere, om der er behov for nye
begreber eller måder at forstå netværk på, når man analyserer disse i kontekst af etniske
minoriteter.
9.1 Forskning i etniske netværk
Flere forskere peger på, at boligsegregering, særligt for etniske minoriteter, kan rumme en
række fordele, og at der især er potentialer forbundet med sociale netværk mellem etniske
minoriteter i nabolaget (fx Hummelgaard & Hustved 2001:38, Bolt mfl. 1998:89). Dermed kan
der i etniske lokalbaserede netværk ligge ressourcer, der må forstås uafhængigt af både
kulturel og økonomisk kapital. At indgå i lokalbaserede netværk med andre etniske minoriteter
kan være en ressource for den enkelte, ikke kun på grund af de tilgængelige ressourcer, men
forankret i det faktum, at man deler en fælles situation.
Først og fremmest finder forskningen at etniske netværk i nabolag kan bidrage med en
fællesskabsfølelse og oplevelse af social inklusion. Således peger Heinesen på, at det kan være
93
en fordel for etniske minoriteter at bo i nabolag med en høj andel etniske minoriteter, da
sammenholdet og identitetsfølelsen kan styrkes i kraft af, at man har en fælles kulturel
baggrund47 (Heinesen 1999:2). Disse positive aspekter af at bo sammen med etniske
minoriteter kan både ses som resultat af netværk, men også som resultat af, at der eksisterer
sociale institutioner, der støtter den enkelte i mødet med det omkringliggende samfund
(ibid.:2). Således kan nabolag ses som en ramme om social inklusion i det nære, lokale netværk
og skabe en form for sammenhængskraft internt i nabolaget (Bolt mfl. 1998:84).
Social inklusion, fællesskab og personligt velvære i det hele taget er vigtigt i sig selv, men kan
også indirekte danne grundlag for, at etniske minoriteter klarer sig godt på et
samfundsmæssigt plan. Således peger Skifter Andersen og Børresen på, at det kan fremme
etniske minoriteters sociale og økonomiske integration i samfundet at bo koncentreret, hvis de
bor i et nabolag, hvor de kan føle sig trygge og har et fællesskab at søge støtte hos (2006:10). Et
etnisk lokalbaseret netværk kan således have en direkte social værdi for den enkelte men kan
også indirekte have betydning for den enkeltes socioøkonomiske position.
Sociale netværk står helt centralt ifølge teorierne i forrige afsnit, når det gælder muligheder på
arbejdsmarkedet, og adskillige undersøgelser viser, at beskæftigelse i høj grad opnås direkte
gennem sociale netværk, hvor der udveksles information om fx jobmuligheder. Fx viser en
undersøgelse af Rockwool Fondens Forskningsenhed relevansen af sociale netværk for især
etniske minoriteter. De finder, at 23 % af beskæftigede indvandrere og efterkommere i
Danmark i 1998/1999 havde fundet deres job gennem venner og slægtninge48 (Damm
2006:151,177). Dette kan skyldes, at der i etniske lokalbaserede netværk eksisterer en høj grad
af støtte og hjælp i forhold til eksempelvis at finde arbejde (Bolt mfl. 1998:88). Edin mfl. peger
på, at informationer og hjælp i forhold til arbejdsmarkedet, kan være særligt vigtigt for de
immigranter, der har svært ved at blive integreret på arbejdsmarkedet. Dette skyldes blandt
andet, at der kan eksistere diskrimination på det generelle arbejdsmarked, som ikke vil
eksistere imellem etniske minoriteter (Edin m.fl. 2003:336).
47 Dog er det vigtigt at huske, at de etniske minoriteter i nabolagene sjældent er indvandrere eller
efterkommere udelukkende fra samme oprindelsesland. Der kan dog være et vist kulturelt fællesskab
mellem fx mellemøstlige landes befolkninger.
48 Til sammenligning havde kun 19 % af lønmodtagerne i befolkningen som helhed i 1996 fået deres
arbejde gennem venner, slægtninge eller fagforeningen. En del af forklaringen på denne forskel kan være,
at mange indvandrere søger ufaglærte job, der i højere grad besættes gennem netværk eller direkte
henvendelse til arbejdsgiveren, end tilfældet er ved fx højere funktionærstillinger, der oftere besættes
gennem skriftlige ansøgninger. Lignende undersøgelser i Sverige understøtter disse resultater (Damm
2006:177).
94
Inden for forskningen er en central pointe dog, at etniske netværk primært udgør en styrke i
forhold til beskæftigelse i etniske nicher (Damm 2006:177). Med etniske nicher skal både
forstås etniske butikker såvel som virksomheder, hvor mange etniske minoriteter er
beskæftigede, hvor det kan være muligt at finde beskæftigelse, selvom man ikke kan tale
majoritetssproget. Adgangen til disse virksomheder er nemmere, fordi elementer som brugbar
kulturel viden og en fælles kulturel baggrund (arbejdsmoral, forståelse af ting osv.) spiller ind.
Som eksempler på sådanne brancher, hvor mange tyrkere er beskæftigede, nævner Bergqvist
og Pedersen grillbarer, cafeterier og pizzeriaer (2007:41).
Således er det en pointe, at etniske lokalbaserede netværk både kan være produktive på et
personligt plan, men kan også indirekte eller direkte styrke etniske minoriteters integration på
et samfundsmæssigt plan. I indeværende speciale er omdrejningspunktet i hvilken grad etniske
lokalbaserede netværk er produktive socioøkonomisk, hvorfor vi har en særlig interesse for det
samfundsmæssige frem for det personlige plan.
9.2 Betydningen af hvem etniske lokalbaserede netværk indgås med
Af den forrige analyse af karakteren og mængden af ressourcer i tyrkeres etniske lokalbaserede
netværk fremgik det, at informanterne skifter mellem at tale om, hvad der karakteriserer
netværk med tyrkere og hvad der karakteriserer netværk med etniske minoriteter mere
generelt. Det er således interessant at fokusere på, hvad det betyder for informanterne, om de
indgår i lokalbaserede netværk med andre tyrkere eller etniske minoriteter mere generelt.
Flere af vores informanter understreger, hvordan de får noget særligt ud af deres relationer
med andre tyrkere i nabolaget. Et eksempel herpå er nedenstående citat, hvor Irem fremhæver,
hvordan tyrkere er langt mere varme i deres væremåde end danskere:
”Menneskene [i Tyrkiet] er mere varme og kommer mere i nærheden af en. Og så har man
det skide godt psykisk, der er nogen, der vil snakke med en. Her går man og skjuler det
man har inde i sig på en eller anden måde, fordi menneskerne er kolde, og kan ikke finde
ud af at åbne sig. Sådan er det ikke i Tyrkiet, en person der snakker med dig, får dig til at
smelte, så har du det psykisk også meget bedre bagefter.” (Irem l.115-119)
Irem tilskriver her den tyrkiske kultur en nærhed og medmenneskelig varme, der gennem
relationen med tyrkere bibringer hende psykisk velvære. Denne varme sætter hun i kontrast til
danskerne, som hun oplever som kolde og ude af stand til at åbne sig.
Andre informanter fremhæver ligeledes, at der er en tryghed forbundet med at bo sammen med
andre tyrkere. Eksempelvis erkender Erdem, der ellers understreger vigtigheden af kontakt
med danskere, at der kan være tryghed i at bo tæt på andre tyrkere. Han nævner, at hans mor,
95
der er oppe i alderen gerne vil bo på et tyrkisk plejehjem: ”det ville være en stor og god ting,
[hvis] man kunne få et plejehjem til de ældre, hvor de har en fælles kultur. Fordi når man er oppe i
den alder, så tror jeg det er godt.” (Erdem l. 257-259).
Godt halvdelen af vores informanter – på tværs af ressourceniveauer og generationer – har
prioriteret at indgå i tyrkiske lokalbaserede netværk i sådan en grad, at de enten sporadisk
eller fast går i tyrkiske klubber49. Kayra fortæller i interviewet, hvordan hun går i en tyrkisk
kvindeklub i sit nabolag: ”Hver torsdag er der kvindeklub. Det er hyggeligt. Vi drikker te, kaffe og
vi snakker (…) Vi snakker og laver mad. Der kommer også pigeklub og hjælper med lektier og
arbejde.” (Kayra l. 59-63). Tyrkiske klubber og andre sociale institutioner kan således være
vigtige for tyrkerne på et personligt plan men også som rum for hjælp og erfaringsudveksling i
forhold til hverdagslige gøremål såvel som uddannelse og arbejde.
Det lader altså til at det lokalbaserede netværk med andre tyrkere generelt opleves som
havende en særlig værdi, da de deler en fælles kultur, der fx betyder, at der ligger en varme og
tryghed i at indgå i disse relationer. Dog så vi tidligere, at det ikke er alle informanter, der
oplever nære etniske netværk som positivt (afsnit 8.4.2).
Det er ikke kun lokalbaserede netværk med tyrkere, som informanterne fremhæver som
positive. Faktisk peger flere informanter på, at der ligger en særlig værdi i at indgå i netværk
med etniske minoriteter mere generelt. Således beskriver eksempelvis Ibrahim, ligesom Irem
ovenfor, hvordan han oplever, at danskere er kolde, men han sætter dette i kontrast til etniske
minoriteter i bredere forstand:
”Jeg synes [danske] folk er kolde. Altså, men ovenpå bor en tyrker, nedenunder bor en araber.
Mine børn, dem på 8 og 10 år, den ene går op, den anden går ned. Hans søn kommer også op. Vi
blander mere end danskere, selvom han er araber… men vi har også samme religion, det betyder
også meget.” (Ibrahim l.45-48).
Ibrahim pointerer således, at i hvert fald, når det kommer til araberne, er der ikke stor forskel
på, hvordan man går til sit lokalbaserede netværk – de ”blander mere”, som han siger. Der
synes at være en anden tilgang til netværket blandt etniske minoriteter, der adskiller sig fra
danskernes umiddelbare ”kulde”. En del af dette tilskriver Ibrahim den fælles kultur knyttet til
religionen, og det er således ikke givet, at Ibrahim ville mene, at dette omfatter samtlige etniske
minoritetsgrupper i Danmark.
Flere af vores informanter fremhæver som Ibrahim, hvordan det kan være en fordel at indgå i
netværk med etniske minoriteter generelt. Et eksempel herpå er Sila, der prioriterer bosætning
49
fx Ibrahim l.157, Mehmet 1.56-62, Sila l.25-30, Ayla l.178-180, Mira l.23-24 og Kayra l.58-63.
96
med andre etniske minoriteter så højt, at hun tidligere flyttede fra et nabolag for at få flere
indvandrerfamilier i sin opgang. Hun forklarer: ”Det er fordi før, i lejlighederne, der var kun én
tyrkisk og én pakistansk familie. Det var ikke mange indvandrere, der boede sammen i samme
opgang. Nu er det ikke et problem. I min opgang der er fem indvandrerfamilier.” (Sila l. 90-92).
Heraf fremgår det, at Sila tillægger det at bo med etniske minoriteter betydning og ikke
udtrykker en præference for at bo med tyrkere specifikt. Dette gør sig formodentlig også
gældende for hende, når hun skal indgå konkret i lokalbaserede netværk.
Der kan dog også forekomme spændinger mellem forskellige etniske grupper. Et eksempel på
dette er, at Ayla ikke bryder sig om arabere, da hun har erfaring med, at deres børn slår hendes
børn og at forældrene ikke er til at tale fornuftigt med. Hun forbinder specifikt arabere i sit
nabolag med utryghed (Ayla l. 52-54, 193-194). Herudover nævner fx Ibrahim, at somalierne
har ”ødelagt det for os” (Ibrahim l. 210). Ibrahim oplever at somaliere og tyrkere ofte redes over
en kam, på trods af at somaliere i hans opfattelse ofte er på bistand og uden arbejde: ”Han er
fremmed; jeg er også med i det” forklarer Ibrahim (Ibrahim l. 213-214). De er altså fælles om at
være fremmede (i andres øjne i det mindste). Eksemplerne tydeliggør, at der også kan eksistere
spændinger mellem forskellige etniske grupper, og at det således ikke er givet at tyrkere altid
vil opleve, at netværk med etniske minoriteter generelt udgør en styrke.
Således understreger størstedelen af vores informanter, at skellet, mellem om man indgår i
lokalbaseret netværk med en dansker eller ej, er mest betydningsfuldt. Om end, der kan være
specifikke variationer inden for den meget diverse gruppe af etniske minoriteter i Danmark,
synes disse skel at være langt mindre.
9.3 En særlig tilgang til netværk i etniske lokalbaserede netværk
Flere af informanterne giver udtryk for, at udover at etniske minoriteter deler en kulturel
varme, deler de også en særlig positiv tilgang til netværk og en velvilje i forhold til at hjælpe
hinanden. Et eksempel herpå er 41-årige Ibrahim, der bor i et boligområde, der er relativt
ressourcesvagt og præget af sociale problemer (bilag 3). Som tidligere nævnt betyder denne
mangel på ressourcer, at Ibrahim oplever at blive træt af andre tyrkere i sit nabolag, da han
mangler en form for intellektuelt modspil (kulturel kapital). På trods af denne ressourcemangel
fremhæver han dog, at der blandt tyrkere eksisterer en særlig velvillighed i forhold til at hjælpe
hinanden:
”Altså, jeg kan lide hvis der er nogle tyrkere ved siden af mig. Hvis jeg mangler penge fx, til små
ting især, så kan jeg gå over til ham og sige ”ved du hvad, kan jeg ikke få 1000 kroner til næste
uge?” men jeg kan ikke gå til en dansker. I vores kultur, hvis kender lidt hinanden, fx hvis de har
givet mig og jeg har givet dem. Fx hvis mit barn er sygt og det skal køres til lægen, og jeg ikke er
97
hjemme, så kan jeg ringe til min nabo og sige ”ved du hvad, jeg er meget langt væk, kan du ikke
køre ham der over?”. På den måde, vi hjælper hinanden. Den måde, det kan jeg godt lide”.
(Ibrahim l. 63-70).
Ibrahim beskriver altså, at han får mere ud af relationer til andre tyrkere end han gør til
danskere, netop fordi han oplever, at der er en større villighed til at hjælpe hinanden, når det er
et etnisk lokalbaseret netværk. Dette citat er særligt interessant, fordi netværket her tillægges
en helt særlig værdi, der hverken er knyttet til båndets styrke eller til mængden af ressourcer i
klassisk forstand i netværket. At ”kende lidt hinanden”, som Ibrahim betegner relationerne, kan
karakteriseres som et svagt bånd, hvilket også i Granovetters optik er den mest produktive
form for relation. Alligevel står det klart frem af citatet, at de svage relationer, til de tyrkiske
naboer har en anden værdi end lignende svage relationer til danske naboer. Der synes altså at
være noget særligt, der kendetegner de etniske netværk i nabolaget.
Også Kerem pointerer, hvordan der eksisterer en særlig tilgang til hinanden blandt etniske
minoriteter. Han fremhæver, at man hjælper hinanden på tværs af minoritetsgrupper, og
kommer med et eksempel, hvor han kunne hjælpe sin mors arabiske nabo med at håndtere
licensmanden, der ringende på, på trods af, at Kerem og naboen ikke snakkede samme sprog
(Kerem l. 120-132). Således kan etniske lokalbaserede netværk sågar være nyttige på tværs af
sprogbarrierer, som det nogen gange er tilfældet blandt etniske minoritetsgrupper. Dette kan
måske forklares ved, at man som etnisk minoritetsgruppe i Danmark deler en fælles situation
her, der kan være afgørende for, hvilken tilgang man har til at indgå i lokalbaserede netværk.
Således synes der både i lokalbaserede netværk med tyrkere, såvel som i lokalbaserede
netværk med etniske minoriteter mere generelt, at være en særlig tilgang til netværk, som er
kendetegnet ved en villighed til at hjælpe.
Der er således meget der tyder på, at det for etniske minoriteter ikke kun er centralt at indgå i
relationer af den ”rigtige” styrke, eller med tilstrækkelige ressourcer til at man potentielt kan
drage fordele heraf. En vigtig faktor, i forhold til at vurdere hvor produktivt et netværk er,
synes ligeledes at være om man faktisk udnytter potentialerne, et netværk rummer. Som vist i
forrige analysedel bruger samtlige af vores informanter aktivt deres nabolag til at indgå i
sociale relationer, der har betydning for dem. Når der i etniske lokalbaserede netværk således
eksisterer en positiv tilgang og en forventning om, at man aktivt bruger et netværk, muliggør
dette, at der er relativt flere tilgængelige ressourcer, end der ville være i et netværk med en
mindre åben tilgang til netværk.
At et etnisk lokalbaseret netværk, der ikke er rigt på klassiske ressourcer, alligevel kan rumme
ressourcer for den enkelte, er der flere informanter, der understreger. Som det fremgik af et
98
citat af Ibrahim i det foregående afsnit, hjælper etniske minoriteter hinanden i nabolaget i
hverdagen, hvilket Granovetter ville betegne som gensidige tjenester. Dette er særligt
interessant, da Ibrahim, som nævnt, også fremhæver, at han bliver træt af de manglende
ressourcer – især i form af kulturel kapital – i sit etniske netværk (Ibrahim l. 334). Der er derfor
ikke tale om, at de tyrkere, Ibrahim bor i nabolag med, har flere ressourcer end fx danskerne i
nabolaget. Således skyldes den værdi Ibrahim tillægger det etniske lokalbaserede netværk ikke,
at mængden af ressourcer er høj. Snarere antyder eksemplet, at der er brug for ikke blot at se
på mængden af ressourcer i det lokalbaserede netværk, men også på mængden af tilgængelige
ressourcer i et netværk. Hvis villigheden til at dele sine ressourcer er større blandt etniske
minoriteter, kunne dette således tænkes delvist at kompensere for et eventuelt lavere
ressourceniveau i netværket.
En anden informant, der har en lignende opfattelse af tilgængeligheden af ressourcer i etniske
netværk, er efterkommeren Kerem. Han forklarer, hvordan der er forskel i tilgangen til de
mennesker, der bor i ens nabolag, afhængigt af om disse er danskere eller etniske minoriteter:
”(…) man kan altid ringe på hos hinanden og sige: ”hvad fanden er det her, hvad sker der her?”
Og det kan man ikke gøre hos folk, som er etnisk danske. For eksempel en meget basal ting, som
jeg prøvede at forklare min kone den anden dag, hvis én er tyrker, så kan man ringe indtil
klokken halv tolv, det er intet problem. Men hvis han er dansker, så er efter klokken otte for
sent.” (Kerem l. 139-142).
Der ligger altså en anden tilgang til relationen, der betyder, at ressourcerne i lokalbaserede
netværk med etniske minoriteter er mere tilgængelige.
En del af den særlige tilgang til netværk kan måske forklares ved en kulturel forskel i, hvor
megen emotionel intensitet jf. Granovetter, der lægges i relationerne. Irem forklarer således, at
man i den tyrkiske kultur i højere grad byder hinanden på fx vand eller kaffe, og hun
konkluderer derfor om tyrkere, at ”menneskene er mere varme og kommer mere i nærheden af
en” (Irem l.115). Danskere er i Irems optik sværere at komme ind på livet af, end tyrkere er.
Dette kan være en del af forklaringen på, at relationerne nemmere bliver stærkere og mere
betydningsfulde i de etniske netværk – at tilgangen til netværket er en anden, sådan at man er
mere tilgængelige for hinanden.
Dette udmønter sig i følge Ibrahim også helt konkret i forholdet til naboerne i nabolaget:
”Jeg ved ikke, det er meget forskellige kulturer, som fx jeg har boet næsten 16 år det samme sted,
og jeg har aldrig haft besøg af en dansk familie. Altså, hvis vi havde været i vores eget land, der
ville man, hvis vi bor i samme opgang – alle folk kender hinanden, alle folk besøger hinanden.”
(Ibrahim l.45-48)
99
Nabolaget og de mennesker, der bor heri, tillægges således stor betydning af vores informanter,
og selv om næsten alle informanterne også har danske netværk, så omtaler de typisk de etniske
lokalbaserede netværk mere og fremhæver, at de får noget mere ud af disse. Dette viser, at
tyrkere får noget særligt ud af at indgå i lokalbaserede netværk med etniske minoriteter, som
ikke uden videre kan opvejes af flere kulturelle og økonomiske ressourcer. Derfor vil tyrkere
ikke nødvendigvis få mere ud af at indgå i relationer med etniske danske naboer, end med
etniske minoriteter, blot fordi danskerne generelt har flere ressourcer i Bourdieusk forstand.
Det afgørende kan netop være villigheden til at hjælpe, hvilket synes at være en særlig tilgang
til netværk blandt etniske minoriteter.
Som eksempel på, hvordan tilgangen til netværk blandt tyrkere er præget af en særlig villighed
til at hjælpe hinanden, vil vi tage udgangspunkt i en særlig historie fra Mehmet, der netop viser,
hvordan ressourcerne kan være mere tilgængelige i etniske lokalbaserede netværk. 57-årige
Mehmet, var med sin familie blandt nogle af de første tyrkere, der kom til Danmark, og han
fortæller i interviewet, hvordan han i 1970’erne hjalp nytilkomne tyrkere med at finde arbejde i
Danmark, selvom han ikke kendte dem på forhånd:
”Så fandt jeg ud af, at hvis man købte Berlingske Tidende, så stod der masser af firmaer, der
søgte arbejdskraft. Så det gør jeg. I første omgang der fik jeg en dansk bekendt til at vise mig,
hvor annoncerne står. Det gør jeg. Så begyndte jeg at ringe rundt til firmaerne her på Sjælland
om de var i Hillerød, Slangerup, Roskilde eller Køge – det var lige meget. Så tog jeg toget og gik til
fabrikkerne og sagde, at jeg kunne godt skaffe dem folk. Så fik jeg 5-10 arbejdstilbud af gangen.
De kunne starte med det samme.” (Mehmet l. 32-37)
Mehmet beskriver, hvordan han gjorde brug af et svagt bånd til en dansk bekendt, der gav ham
adgang til den nødvendige information om arbejdsmarkedet, nemlig at jobannoncer var slået
op i Berlingske Tidende. Det mest interessante ved Mehmets historie er dog, at han hjælper
tyrkere, der kommer til landet udelukkende, fordi de også var tyrkere. Han understreger, at han
bare gjorde det for at hjælpe, og ikke fik nogen særlig betaling for det, blot somme tider et
måltid mad eller lidt småpenge (Mehmet l.42-43). Af ovenstående citat fremgår det, at nærmest
ikke-eksisterende relationer – hvad Granovetter ville betegne som uvæsentlige bånd – kan have
en direkte værdi som adgangsgivende til arbejdsmarkedet, og at denne værdi udspringer af den
særlige tilgang til netværk, som kan knytte sig til etniske lokalbaserede netværk.
Relationen mellem Mehmet og de nytilkommende tyrkere fungerede som brorelationer, da
Mehmet formidlede informationer og direkte jobmuligheder mellem to (eller flere) netværk,
der var helt adskilte fra hinanden. Dette udfordrer Granovetters netværkstankegang, da denne
bro udgøres af et uvæsentligt bånd frem for et svagt bånd. De uvæsentlige bånd ses ellers i
100
Granovetters teori som værende for svage til have en værdi, men i dette tilfælde har de helt
unik betydning for arbejdsmarkedsdeltagelsen. Dette indikerer, at der er noget særligt på spil i
etniske netværk, der udfordrer de klassiske netværksteorier, der typisk tager udgangspunkt i
den hvide, amerikanske middelklasse, og deres forståelse af netværksdynamik (se fx Bedolla
2007:9). Således synes flere af de relationer og netværk, som ikke ’burde’ kunne rumme
potentialer i teorierne, at kunne styrke tyrkere socioøkonomisk.
Mehmets eksempel peger på, at etniske lokalbaserede netværk kan udgøre en konkret styrke i
forhold til arbejdsmarkedet, hvilket flere informanters fortællinger støtter op om. De etniske
lokalbaserede netværk er altså ikke kun en sociale og psykologisk støtte, vores informanter
oplever også, at de får noget mere ud af at bo sammen med etniske minoriteter. Flere
informanter peger på, at de hjælper og søger hjælp hos andre etniske minoriteter, når det
gælder mødet med det danske system. Det kan både handle om at forstå procedurer og regler i
Danmark, men særligt oversættelsen af breve fra det offentlige, nævnes som eksempel på, hvor
andre etniske minoriteter udgør en styrke (fx Kerem l. 126-130). Her er ikke så meget tale om
selve det at lære sproget dansk – det mener vores informanter, man bedst gør ved at bo i
nabolag med danskere (fx Ayla l. 41) – men snarere det at få oversat officielle papirer eller få
hjælp til sproget i en ansøgning.
Som eksempel på, hvordan etniske minoriteter i denne henseende trækker på hinandens
ressourcer, nævner efterkommeren Kerem, at hans mors naboer søger hans hjælp, når de har
sprogvanskeligheder:
”Der er mange af min mors veninder for eksempel, som heller ikke er så gode til dansk, og når
jeg er hjemme og besøge hende, så ved alle det bare. Og så kommer de med breve og siger: kan
du ikke lige læse det her og forklare, hvad det er. Og det er det der med, at de forstår det ikke, de
forstår ikke hvad der bliver sagt, hvad der bliver gjort, og derfor er det meget nemmere at bo
sammen, fordi så kan man spørge hinanden.” (Kerem l. 126-130).
Også Irem fortæller, hvordan hun hjælper andre med at oversætte, hvis nogle eksempelvis har
fået et brev fra kommunen, som de har brug for hjælp til at forstå (Irem l. 219-221). Herudover
beskriver Ayla, hvordan hun trækker på sin tyrkiske nabo og får hjælp af hende til eksempelvis
at skrive jobansøgninger (Ayla l. 109-111).
Således fremhæver flere informanter hvordan det, at der er andre etniske minoriteter i
området at trække på, kan være en ressource. Udover, at det kan styrke tyrkerne personligt,
kan det altså også hjælpe den enkelte på et mere socioøkonomisk plan med at blive bedre
rustet i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Dette betyder, at selvom
informanterne primært beskriver, hvordan det at indgå i etniske lokalbaserede netværk udgør
101
en styrke for dem på et personligt plan, så rummer de etniske lokalbaserede netværk også
potentialer på et socioøkonomisk plan.
9.3.1 Opsamling
I dette afsnit har vi fokuseret på, hvad der er det særlige ved at indgå i lokalbaserede netværk
med netop andre etniske minoriteter. Analysen har således udfordret de klassiske teoriers
begreber og foreslået nye måder at forstå netværk på, når man snakker om etniske
lokalbaserede netværk. Det var således en central pointe, at der knytter sig potentialer til
etniske lokalbaserede netværk, der ikke lader sig forklare af selve karakteren og indholdet i en
relation. Således viser resultaterne, at når man undersøger etniske lokalbaserede netværk, kan
det være relevant at supplere den klassiske forståelse af netværk med et fokus på tilgangen til
netværk.
Således viste analysen, at etniske lokalbaserede netværk rummer potentialer for tyrkerne, fordi
etniske minoriteter er mere villige til at hjælpe hinanden. Således konkluderer vi, at
ressourcerne i etniske lokalbaserede netværk er mere tilgængelige for den enkelte, og at dette
kan forklares med en særlig tilgang til netværk, der udspringer af, at man deler en fælles kultur
eller situation som etnisk minoritet her i Danmark. Dette underbygger, at etniske lokalbaserede
netværk kan være særligt produktive for tyrkerne sådan, at de styrkes socioøkonomisk og især
personligt.
102
10 Metodediskussion
I indeværende afsnit vil vi diskutere konsekvenser af vores metodiske valg og metoderne i sig
selv. Diskussionen vil tage udgangspunkt i tre begreber, der er helt afgørende i forhold til at
vurdere det metodiske grundlag for en analyse nemlig resultaternes validitet, reliabilitet og
generaliserbarhed (Kvale 1997:226).
Validitet. Først og fremmest vil vi diskutere analysens validitet, hvilket henviser til
spørgsmålet om, hvor gyldige vores resultater er. Validitet handler dermed om den
håndværksmæssige kvalitet i forskningen, og i hvilket omfang vores metodiske, teoretiske og
analytiske tilgange har betydet, at vores resultater fremstår gyldige, velbegrundede og
overbevisende (Kvale 1997:233,235).
Først og fremmest har analysens udgangspunkt i et mixed methods design været med til at
sikre en øget validitet. Når man taler om, at metodekombination øger en analyses validitet,
henviser man ofte til brug af triangulering, hvormed forskellige metoder belyser samme
problemstilling hvorved gensidigt bekræftende resultater underbygger validiteten af
konklusionen (Kvale 1997:237). At vi mener at vores kombination af metoder gør resultaterne
valide på trods af at de belyser forskellige dele af problemstillingen skyldes, at de to metoder
belyser nært beslægtede dele af problemstillingen. Hvor den kvantitative analyse finder en
overordnet sammenhæng mellem tyrkeres socioøkonomiske position og om de bor sammen
med andre etniske minoriteter, så underbygger den kvalitative analyse denne sammenhæng
gennem en analyse af etniske lokalbaserede netværks rolle heri. Den kvalitative analyse har
således komplementeret den kvantitative, og vores resultaters validitet er underbygget af, at
begge tilgange til fænomenet bekræfter, at det at bo sammen med etniske minoriteter påvirker
tyrkeres socioøkonomiske position positivt.
En anden måde, vi har øget validiteten af vores forskningsresultater på, er ved at inddrage teori
i tolkningen af resultaterne. Vi har således vurderet om vores metoder undersøger det, de har
til formål, ved først at opridse vores teoretiske grundlag for at forstå det der undersøges. Denne
forståelse har til formål at verificere de tolkninger, vi laver (Kvale 1997:239). I tråd med vores
videnskabsteoretiske strategi har vi gennemført analysen som en vekselvirkning mellem teori
og empiri i en retroduktiv tilgang. Dette har været et forsøg på at opnå yderligere validitet
gennem ikke blot at udfordre de empiriske fund med vores teoretiske forståelse men også at
revurdere den teoretiske forståelse på baggrund af de empiriske erkendelser. Denne
103
vekselvirkning har udmøntet sig i, at vi på baggrund af vores analyse har dannet nye analytiske
begreber som fx tilgangen til netværk, hvilket vi har fundet er en vigtig analysekategori til at
forstå netværk i et etnisk minoritetsperspektiv.
Validiteten afhænger ligeledes af det datagrundlag, som analysen udføres på baggrund af, da
gyldigheden af dette i høj grad er betydningsfuldt for, om de fundne resultater er gyldige.
Eftersom den kvantitative empiri udgøres af registerdata er validiteten af denne generelt høj, da
analysen tager udgangspunkt i hele populationen frem for kun en stikprøve. Vores resultaters
gyldighed er således ikke udfordret af stikprøveudvælgelsen, der kan være behæftet med
usikkerhed og bias i forhold til, hvem der indvilger i at deltage. Dette er især en fordel, når man
som i indeværende speciale tager udgangspunkt i en minoritetsgruppe i samfundet, der kan
være sværere at få gode svarprocenter fra. En begrænsning ved brug af registerdata er dog, at
analysen er begrænset til at omfatte variable, der er blevet indsamlet og konstrueret til andre
formål, fx i kommunerne eller i CPR-registeret. Hermed er der dels et endeligt antal variable at
vælge mellem og dels har vi ikke haft indflydelse på den oprindelige operationalisering af et
givent fænomen (Hansen og Andersen 2005:94). Dette er dog af mindre betydning i vores
datagrundlag, da ulemperne er blevet opvejet af, at vi har haft et omfattende datasæt til vores
rådighed med unikke kombinationer af variabel, såsom Rockwoolfondens områdeinddelinger.
Det ville dog have været en fordel fx at have et områdebaseret mål for kriminalitet og en
variabel for forældrenes socioøkonomiske baggrund. Med et mål for kriminalitet kunne det
have været muligt at inkludere det tredje kriterium fra ghettodefinitionen i modellen og således
holde denne betydning fast i den kvantitative analyse af betydningen af etnisk sammensætning.
Et mål for forældrenes socioøkonomiske position kunne have gjort det muligt at kontrollere for
social arv i den kvantitative model.
Den kvalitative empiri har vi derimod selv indsamlet og haft mulighed for at influere på, og vi vil
her kort vil reflektere over gyldigheden af de kvalitative interviews, samt hvorvidt der er
svagheder, der kan have påvirket analysens resultater. Den kvalitative analyse bygger på
interviews med 12 tyrkere, som vi har været opmærksomme på at tilstræbe en vis spredning
iblandt i forhold til fx alder og social status. Ønsket om spredning skyldes, at vi har ønsket at få
repræsenteret så mange forskellige opfattelser, erfaringer og meninger som muligt. Der er en
enkelt gruppe af informanter, der er underrepræsenteret i specialet, nemlig de meget
ressourcesvage.
Gyldigheden af vores konklusioner afhænger af om vi har fået alle perspektiver inden for
problemstillingen med, og når vi mangler de allermest ressourcesvage risikerer vi også at
mangle nogle vigtige perspektiver. Det skal her understreges, at vi altså har interviewet
104
ressourcesvage, blot ikke de mest ressourcesvage som førtidspensionister eller langtidsledige.
Dette skyldes sandsynligvis at vi har været begrænsede af, at vi ikke snakker tyrkisk eller har
haft midler til en tolk, og det har derfor været en nødvendighed, at informanterne snakkede et
vist niveau dansk. Dette har sandsynligvis været primærårsag til, at de helt ressourcesvage
tyrkere som eksempelvis de langtidsledige, førtidspensionister ikke indgår i analysen.
En interessant metoderefleksion, der afledes af vores konkrete analyse, drejer sig om de rent
introverte netværk. Ingen af vores informanter beskriver, at de selv indgår i et sådanne, men
flere af dem fremhæver, at de eksisterer for ”de andre”. Af hensyn til vores konklusioners
validitet kan vi på dette grundlag ikke slutte, at rent introverte netværk eksisterer, da
beretningerne kan være udtryk for en skrøne således at introverte netværk faktisk ikke
eksisterer. Dog kan vi heller ikke afvise, at de findes, da vores rekrutteringsstrategi netop har
været at gå gennem gatekeepers, der nødvendigvis må fungere som ekstroverte elementer i
personens netværk. Det ville således kræve en specialdesignet rekrutteringsstrategi, hvis man
skal undersøge om der blandt etniske minoriteter eksisterer rent introverte netværk. Af denne
grund afholdt vi os fra at konkludere, om de rent introverte netværk eksisterer, og hvilken
betydning de har, og holdt os i stedet til hvordan informanterne beskriver disse.
Reliabilitet. Når man snakker om resultaters reliabilitet handler det om pålideligheden af disse,
hvilket i høj grad baserer sig på, om analysen har været konsistent (Kvale 1997:231). Således er
det afgørende for at sikre analysens reliabilitet at modvirke vilkårlig subjektivitet og sikre
konsistente resultater.
Spørgsmål om reliabilitet er mest relevante i forhold til vores kvalitative empiri og analysen
heraf, da vi ikke selv har haft indflydelse på skabelsen af den kvantitative empiri. Reliabiliteten
af den kvantitative data er høj, eftersom registerdata, i modsætning til i fx
spørgeskemaundersøgelser, ikke baseres på respondenters subjektive vurderinger, mulige
selvfremstillinger eller til tider mangelfulde hukommelse. Derimod kommer empirien fra
registre som CPR-registeret, der indeholder konsistent og pålideligt data. Man kan dog
argumentere for, at det er en udfordring for reliabiliteten, at vi ikke har haft mulighed for fx at
få førstehåndskendskab til de omstændigheder, data er indsamlet under, og hvilket oprindeligt
formål denne dataindsamling havde (Hansen og Andersen 2005:94-96).
For at sikre, at vores tolkninger er pålidelige, har vi først og fremmest været to personer
involveret i alle aspekter af analyserne og tolkningen heraf. Vi har ligeledes været
opmærksomme på at forholde os kritisk til vores forskningsresultater og været påpasselige i
forhold til ikke at tolke for hårdt på såvel den kvantitative som det kvalitative data.
105
Konsistensen har i den kvalitative analyse har vi konkret sikret ved at sørge for, at de
brudstykker, vi har inddraget i specialet, dels har været konsistente internt i forhold til den
samlede fremstilling i det enkelte interview, og dels at der har været tilstrækkeligt belæg for at
fremføre pointerne på tværs af informanternes udsagn. Ydermere har vi bestræbt os på at
repræsentere samtlige informanters opfattelser og betragtninger i analysen, sådan at vi fx ikke
kun har medtaget pointer fra de mere ressourcestærke informanter, der fremstod mere
reflekterede og velformulerede. Det har været vigtigt for os at sikre, at alle informanter er
repræsenteret men i tilfælde, hvor informanterne havde et relativt begrænset dansk, har vi,
hvor det har givet mest mening, refereret meningen frem for at citere personen direkte.
Reliabliteten af den kvalitative analyse afhænger også i høj grad af hvor konsistente
gennemførslen af selve interviewene er. Vores interviews har i høj grad været formet af vores
forskningssamarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, hvilket først og fremmest har
betydet, at interviewene i denne forbindelse bygger på en relativt lang og færdigudviklet
interviewguide, som vi har haft mulighed for at lave enkelte tilføjelser til. Dette har dels
betydet, at der har været mange spørgsmål, hvilket har gjort at det ikke har været muligt at få
spurgt alle informanterne om helt det samme. Vores fokus i interviewsituationen har dog været
på at sørge for. at de spørgsmål, der berører vores problemstilling blev spurgt og således sikre
konsistens på tværs af interviewene mht. de vigtigste dele. Ydermere har der været meget stor
forskel på abstraktionsniveauet i de forskellige spørgsmål. Dette har på den ene side haft den
fordel, at der var spørgsmål ”for enhver” af vores meget forskellige informanter, men det har
også betydet, at nogle emner kun blev meningsfuldt berørt af vores mest ressourcestærke og
velformulerede informanter. Dette gælder fx, hvilken påvirkning (om nogen) informanten
mener, at nabolaget har på et individ, der er bosat heri. Vi har for at sikre vores analyse er
konsistent valgt ikke at analysere direkte på, hvordan informanterne forstår den overordnede
sammenhæng, og i stedet fokuseret på de etniske lokalbaserede netværk som en forklaring
herpå.
Desuden har vi været meget bevidst i dataindsamlingen om vores mulige indflydelse på
informanterne. En stor del af interviewene er gennemført på sprog- eller beskæftigelsescentre,
og altså på steder hvor tyrkerne typisk har kontakt med ’systemet’. Dette kunne påvirke
informanterne til fx at udtale sig mere positivt, end de ellers ville være. Dette har vi forsøgt at
begrænse ved at understrege over for dem, at vi kommer udefra og er uafhængige ligesom vi
fremhævede deres anonymitet. Det ville dog have været en fordel at interviewe informanterne i
enten mere ’neutrale’ omgivelser eller i informantens hjem, hvis det havde været muligt. At
gennemføre interviewene i informanternes hjem ville dels have været en fordel i forhold til en
delvis udjævning af magtforholdet, da informanten i højere grad ville have været på
106
hjemmebane, og dels kunne det have bidraget med interessante pointer om nabolaget faktisk at
være til stede der.
Generaliserbarhed. Da viden altid vil afhænge af den kontekst den er skabt i, er det
nødvendigt at gøre sig nogle refleksioner omkring, under hvilke omstændigheder resultaterne
kan være vejledende for hvad der kan ske i andre situationer. Dette er overvejelser om
analysens generaliserbarhed (Kvale 1997:228).
Da vores kvantitative empiri tager udgangspunkt i populationsdata, er det ikke relevant at
snakke om generaliserbarhed, der i en kvantitativ sammenhæng handler om, hvor godt
udvalgspopulationen repræsenterer undersøgelsespopulationen (Hansen & Andersen
2005:85).
I forhold til den kvalitative empiri knytter et relevant spørgsmål sig først og fremmest til i hvor
høj grad de fundne resultater kan generaliseres til tyrkere generelt. På trods af at vi som
beskrevet har relativt få ressourcesvage informanter, er der ellers stor spredning i forhold til
alder, socioøkonomiske forhold mm. Vi forventer derfor, at vores resultater kan generaliseres
til tyrkere i Danmark generelt.
En pointe vi yderligere vil fremhæve her knytter sig til de kurdiske tyrkere. En stor del af
tyrkerne i Danmark er kurdiske tyrkere, hvilket er en særskilt etnisk gruppe i Tyrkiet, hvis
sprog fx stammer fra en anden sprogstamme end tyrkisk. Dette skel kan ikke mindst forventes
at have betydning pga. den politiske og identitetsmæssige betydning skellet tillægges i Tyrkiet.
Metodisk har det dog været en udfordring at tage højde for forskelle, der knytter sig til dette
skel, da kurderne ikke registreres som en særskilt gruppe i Danmark. Til gengæld viste vores
kvalitative analyse, at vores informanter, der selv var af kurdisk oprindelse, ikke tillagde dette
stor betydning. Flere af dem negligerer betydningen, og dem der har kurdisk oprindelse, har
typisk dette i en blanding mellem tyrkisk. Således beskriver fx Bartu sig selv som ”en mosaik” af
forskelligt etniske tilhørsforhold (Bartu l.69). At vi ikke har fundet de store forskelle, kan
skyldes, at vi udelukkende har talt med arbejdsimmigranter og familiesammenførte og dermed
ingen af de kurdere, der er kommet hertil som kurdiske flygtninge. Vi forventer således ikke, at
den manglende mulighed for at skelne i den kvantitative analyse har haft afgørende
konsekvenser for generaliserbarheden af vores konklusioner til tyrkere generelt.
Vi forventer, at vores resultater i noget omfang kan generaliseres til at omfatte flere etniske
minoritetsgrupper end kun tyrkerne. Således forventer vi, at vores resultater i nogen grad vil
kunne omfatte andre relativt veletablerede indvandrergrupper fra Mellemøsten, der er kommet
107
til Danmark under lignende forhold (arbejdsimmigration og familiesammenføring). Dette
kunne fx være pakistanere.
108
11 Diskussion af analysens resultater
Vi vil i dette afsnit diskutere hvor stort det fundne etniske potentiale, der knytter sig til de
etniske lokalbaserede netværk, egentlig er. Vi vil i forlængelse heraf diskutere analysens
resultater i lyset af ghetto- og integrationsdebatten. Diskussionen vil således lægge op til en
samfundsmæssig perspektivering, der vil sætte spørgsmålstegn ved relevansen af et
ghettobegreb i en dansk kontekst, samt komme med forslag til hvordan man kan udnytte det
etniske potentiale i praksis (afsnit 12.1).
11.1 Værdien af det etniske potentiale
I dette afsnit vil vi diskutere implikationerne af især vores kvalitative analyses fund af et særligt
etnisk potentiale, der knytter sig til nabolaget. Hvordan får tyrkere noget ud af at indgå i
etniske lokalbaserede netværk med andre etniske minoriteter? Hvor stor en betydning har
dette etniske potentiale egentlig, og kan etniske lokalbaserede netværk være at foretrække
frem for lokalbaserede netværk med danskere?
Den kvalitative analyse viste, at der eksisterer et særligt potentiale i etniske lokalbaserede
netværk, der ikke blot kan forklares med henvisning til netværkets størrelse, medlemmernes
mængde af ressourcer eller diversiteten af netværket, som de klassiske netværksteorier
foreskriver. Således viste analysen, at et særligt potentiale i etniske lokalbaserede netværk,
udspringer af, at tyrkerne oplever ressourcerne i etniske lokalbaserede netværk som mere
tilgængelige, end de er i lokalbaserede netværk med danskere. Idet etniske minoriteter deler en
fælles kultur eller fælles situation som etniske minoriteter i Danmark, har de i højere grad en
tilgang til netværk, hvor de investerer i dette. Dette resultat gør det relevant at diskutere, hvad
det etniske potentiale betyder for værdien af henholdsvis etniske og danske lokalbaserede
netværk for etniske minoriteter?
Med udgangspunkt i kulturel integration kan kontakt mellem majoritet og minoritet forstås
som afgørende for at sikre integration af etniske minoriteter (afsnit 2.3). Resultaterne fra vores
analyse peger dog på, at man ikke kan forstå forholdet mellem majoritet og minoritet helt så
ensidigt – i hvert fald ikke når det handler om tyrkeres socioøkonomiske position. Hvis etniske
minoriteter kan udgøre et særligt potentiale for hinanden i kraft af deres tilgang til netværk, er
det relevant at sætte spørgsmålstegn ved, om danske naboer nødvendigvis er bedre for
integrationen af etniske minoriteter end andre etniske minoriteter? Hvis danskere har en
tilgang til netværk, der betyder, at de i mindre grad ønsker eller formår at interagere og indgå i
109
netværk med deres naboer, kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange ressourcer, der
egentlig er tilgængelige for etniske minoriteter gennem lokalbaserede netværk med danskere.
I forlængelse heraf er et relevant spørgsmål, hvor betydningsfuldt det fundne etniske potentiale
egentlig er, sammenlignet med klassiske mål for et netværks værdi som omfanget af netværket,
forskelligartetheden i netværket og mængden af ressourcer heri. I analysen har det været en
analytisk pointe at isolere, hvordan det påvirker tyrkere at bo sammen med etniske minoriteter
i sig selv, men i praksis er det langt sværere at udtale sig om en ”ren” effekt af, at etniske
minoriteter bor sammen.
Af den kvantitative analyse fremgik det, at om end det at bo sammen med etniske minoriteter
påvirker tyrkeres sandsynlighed for arbejdsmarkedsdeltagelse positivt, så er denne
sammenhæng relativt lille. Faktisk er der kun godt fem procentpoints forskel på en tyrkers
sandsynlighed for beskæftigelse, om der er 10 % eller 80 % etniske minoriteter i dennes
område, hvilket ikke er meget. Det fremgik ligeledes af de kvalitative interviews, at om end
informanterne giver udtryk for, at de etniske lokalbaserede netværk styrker dem, så er der
relativt få af dem, der forstår denne indflydelse som værende af direkte socioøkonomisk
betydning. Den primære styrke ved de etniske lokalbaserede netværk italesættes som personlig
tryghed og støtte i hverdagen, mens den socioøkonomiske betydning, og fx hjælpen til mødet
med det danske system, kun har en sekundær rolle i deres egen opfattelse.
Desuden fremgik det af den kvantitative analyse, at betydningen af at bo i et område med
mange udenfor arbejdsmarkedet er godt dobbelt så stærk, som betydningen af at bo sammen
med etniske minoriteter. Således er sandsynligheden for, at en tyrker er i beskæftigelse cirka
femten procentpoint mindre, hvis der er 10 % i beskæftigelse i et område, i forhold til hvis der
er 80 % i beskæftigelse. Endvidere fremhævede en stor del af informanterne i den kvalitative
analyse hvordan mangel på ressourcer, såvel som sociale problemer, i områderne opleves som
problematisk. Betydningen af ressourcer i et boligområde er således stærkere end betydningen
af at bo sammen med etniske minoriteter. Et relevant spørgsmål i forlængelse heraf er derfor,
om det etniske potentiale vi finder i specialet vil have en positiv indflydelse eller ’drukne’, hvis
etniske minoriteter bor koncentreret i et område, hvor der samtidig er mangel på ressourcer
eller sociale problemer?
Desuden knytter et andet centralt spørgsmål sig til, hvorvidt der er nogle grupper af tyrkere,
der særligt får gavn af at bo sammen med andre etniske minoriteter? Analysen i specialet giver
ikke entydige svar herpå. Af den kvantitative analyse fandt vi ikke belæg for, at betydningen af
at bo sammen med etniske minoriteter varierer i forhold til den enkelte tyrkers
uddannelsesniveau. Dog fremgik det af den kvalitative analyse, at de informanter, der udtrykte
110
størst bekymring omkring, at etniske minoriteter bor koncentreret, er de mest ressourcestærke
af vores informanter. Der synes således at være et ressourceperspektiv i de kvalitative
interviews, der ikke er at genfinde i den kvantitative analyse, men som indikerer, at etniske
minoriteters egen mængde af ressourcer kan være afgørende for, hvor stort et potentiale
etniske lokalbaserede netværk reelt rummer.
Vi har således diskuteret under hvilke omstændigheder der særligt eksisterer etniske
potentialer, samt hvilken betydning dette vil have i de ’virkelige nabolag’, hvor der ofte kan
være sammenfald mellem en høj andel etniske minoriteter og ressourcemangel eller sociale
problemer. I den samfundsmæssige perspektivering vil vi komme med et bud på, hvordan man
kan udnytte det etniske potentiale i praksis, mens den forskningsmæssige perspektivering vil
skitsere hvordan det i fremtidig forskning kunne være frugtbart at afdække det etniske
potentiales omfang, samt hvilke forhold der fremmer eller hæmmer dette.
11.2 Ghettobegrebet og betydningen af et integrationsideal
Udover, at spørgsmålet om eksistensen af et etnisk potentiale har stået centralt i indeværende
speciale, har ghettodefinitionen spillet en afgørende rolle, da det er dennes antagelser, der
motiverer problemstillingen. I det følgende vil vi derfor diskutere analysens resultater i
kontekst af ghettobegrebet og den forståelse af integration, der knytter sig hertil. Vi vil ligeledes
diskutere hvordan vores resultater giver anledning til at tænke ghettoområder i nye termer.
Af ghettodefinitionen fremgår det, at beboersammensætningen i et boligområde forstås som
uhensigtsmæssig, når det opfylder to ud af følgende tre kriterier: en høj andel indvandrere og
efterkommere fra ikke-vestlige lande, en høj andel beboere uden for beskæftigelse og
uddannelse og en høj andel dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller loven om
euforiserende stoffer50.
Et væsentligt fund i specialets analyse er, at manglen på beboere i beskæftigelse i et nabolag har
negativ indflydelse på tyrkeres socioøkonomiske position, mens det at bo sammen med andre
etniske minoriteter har positiv indflydelse herpå. Analysens resultater sætter således
spørgsmålstegn ved, om det er berettiget at inddrage andelen af etniske minoriteter som
markør for, at et boligområde er ”dårligt”. Hvorfor er en høj andel af etniske minoriteter med til
at udpege en beboersammensætning som uhensigtsmæssig i ghettodefinitionen, hvis det, at der
Vi har ikke haft mulighed for at inddrage andelen af dømte i et boligområde i den kvantitative analyse,
hvorfor det kun vil spille en mindre rolle i diskussionen. Af de kvalitative interviews fremgår det dog, at i
de områder hvor der er borgere med sociale problemer eller bander, opfattes det som negativt og utrygt,
hvilket indikerer, at kriminalitet som en stor andel udenfor beskæftigelse vil påvirke beboerne negativt.
50
111
bor andre etniske minoriteter i nabolaget, faktisk viser sig at have en positiv indflydelse – i
hvert fald for tyrkere?
Specialets resultater gør det relevant at diskutere, hvilke problemer ghettoindsatsen egentlig
prøver at løse. For at belyse dette, kan det være frugtbart at forstå ghettobetegnelsen i den
integrationskontekst den er udsprunget af. Som tidligere beskrevet lægger ghettodefinitionen
sig op af et ønske fra politisk hold om at sikre både strukturel integration, i form af uddannelse
og beskæftigelse, såvel som kulturel integration i form af et ønske om at undgå parallelsamfund
og udbrede danske værdier (afsnit 2.3). Når regeringen således også ønsker at fremme den
kulturelle integration af etniske minoriteter i Danmark, er det oplagt, at det vil opfattes som
problematisk, hvis etniske minoriteter lever afsondret fra samfundet og ikke har kontakt med
majoritetsbefolkningen. Derfor kan man med afsæt i denne forståelse kritisk sætte
spørgsmålstegn ved om, man er integreret som tyrker, hvis man stort set kun bor sammen
andre etniske minoriteter, arbejder i en etnisk niche og stort set ingen kontakt har med etnisk
danske borgere. Omvendt forholder den strukturelle integration sig udelukkende til
strukturelle forhold og forstår etniske minoriteter som integrerede når de indgår på
arbejdsmarkedet eller tager en uddannelse, uanset hvem de indgår i relationer med. Det er heri,
den største forskel mellem de to integrationsforståelser ligger.
På trods af, at det kan være relevant at beskæftige sig med begge typer integration, og der ofte
vil eksistere overlap, kan det være en fordel at forstå de to typer integration adskilt fremfor
som to sider af samme sag. Udfordringen ved, at man i ghettodefinitionen har kombineret de
sociale og etniske elementer, er, at vores analyse viser, at den strukturelle integration netop
styrkes, når etniske minoriteter bor sammen, hvilket betyder, at der eksisterer modstridende
processer under samme definition. Den etniske segregering har altså én type indflydelse på
tyrkere, mens den sociale segregering har en anden. Derfor vil vi argumentere for, at det vil
være gavnligt at forlade ghettodefinitionen og finde andre måder at håndtere de konkrete
problemer, der eksisterer, på. Dette betyder ikke, at det ikke kan være relevant politisk at
håndtere og lave målrettede indsatser i de boligområder, der er karakteriseret af kriterierne i
ghettodefinitionen, men vores analyse lægger altså op til, at man adskiller kriterierne.
Det man ville miste ved denne todeling, i stedet for en samlet ghettodefinition er en mulig
katalysatoreffekt. Dette knytter sig til overvejelsen omkring hvorvidt den negative indflydelse
af, at der bor mange arbejdsløse eller dømte kriminelle51 i et område, forstærkes af, at der
Eftersom andelen af dømte i et boligområde ikke indgår i analysen, kan vi ikke udtale os om, hvorvidt
andelen af etniske minoriteter i kombination med denne faktor skulle have en særlig effekt. Dette vil vi
ikke lægge særlig vægt på i denne diskussion, om end diskussionen kunne være relevant, særligt i lyset af
51
112
samtidig bor en høj andel etniske minoriteter. Hvis dette er tilfældet, ville en opsplitning af
definitionen betyde, at man ikke har blik for en vigtig analytisk pointe og et vigtigt grundlag for
politisk prioritering af midler. I analysen efterprøvede vi en sådan katalysatoreffekt kvantitativt
ved at tilføje en interaktion i modellen mellem andelen af beskæftigede og andelen af etniske
minoriteter, men denne viste sig ikke at blive signifikant. Der er derfor ikke belæg i vores
analyse for, at en stor andel etniske minoriteter skulle forstærke den negative effekt det har,
når der er få beskæftigede i et boligområde. Dette resultat blev ligeledes underbygget
kvalitativt, da ingen af de informanter, der bor i boligområder på ghettolisten (med undtagelse
af en enkelt), oplevede, at mange etniske minoriteter i deres nabolag havde en negativ
betydning, sammenlignet med de informanter, der boede i et ikke-ghettoområde. Vores
kvalitative analyse underbygger således den kvantitative analyses fund af, at der ikke er en
forstærket negativ indflydelse af, at nabolaget på samme tid har få ressourcer og mange etniske
minoriteter.
Således lægger analysen op til, at de to typer kriterier, en høj andel etniske minoriteter og en
høj andel uden beskæftigelse, ligeså vel kan håndteres separat, da man ikke vinder noget ved en
samlet betegnelse, men derimod mister væsentlige nuanceringer. En sådan adskillelse kunne
eksempelvis tage udgangspunkt i henholdsvis multietniske boligområder (med en vis andel
etniske minoriteter) og udsatte boligområder (med en vis andel uden for arbejdsmarkedet og
uddannelsessystemet og/eller dømte for overtrædelse af straffeloven mv.). Der vil i praksis ofte
være sammenfald mellem en høj andel etniske minoriteter og en høj andel ressourcesvage i
områderne, men pointen er her, at en adskillelse af de to typer kriterier kan gøre det muligt at
have blik for potentialer, og ikke mindst målrettet håndtere de forskelligrettede processer i
nabolagene.
At skelne mellem multietniske og udsatte boligområder ville betyde, at man i de multietniske
boligområder kunne fokusere på indsatser af såvel kulturelt integrerende og strukturelt
integrerende art. Pointen er her, at det er gavnligt ikke at blande dette sammen med sociale
problemer, der skal håndteres i de udsatte boligområder, netop fordi det, at mange etniske
minoriteter bor sammen, hverken er partout godt eller partout dårligt. Således kunne det være
muligt både at have blik for potentialer, der måtte eksistere samt håndtere problematikker
målrettet.
I den samfundsmæssige perspektivering vil vi endvidere fokusere på hvordan det kan være
problematisk at bruge en betegnelse som ghetto om boligområder i en dansk kontekst. Dels
den megen medieopmærksomhed i forbindelse med uroligheder og indvandrerbander i nogle af
”ghettoerne”, som fx i Vollsmose på det seneste.
113
knytter der sig helt andre definitioner til en klassisk ghettodefinition og dels risikerer man en
uberettiget stigmatisering der kan gøre ghettoer til en selvopfyldende profeti (afsnit 12.1.1).
114
12 Konklusion
Vi har i indeværende speciale forsøgt at indkredse, hvilken betydning det har for tyrkere i
Danmark at bo sammen med andre etniske minoriteter i deres nabolag. Vores problemstilling
har været motiveret af en kritisk undren over, at såfremt halvdelen af beboerne i et
boligområde er etniske minoriteter, kan det være medvirkende til, at et boligområde udpeges
som en ”ghetto” i Danmark. Vi har derfor gennem analysen søgt at svare på, om der kan være
potentialer forbundet med, at etniske minoriteter bor i nabolag sammen.
Analysen har fokuseret på, hvordan tyrkeres socioøkonomiske position påvirkes af dels den
etniske sammensætning i nabolaget og dels de etniske lokalbaserede netværk heri. Dette har vi
gjort ved at kombinere to forskellige metodiske tilgange til at belyse forskellige aspekter af
problemstillingen.
Den kvantitative analyse er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og består af en
kvantitativ logistisk regressionsanalyse af den overordnede sammenhæng mellem den etniske
sammensætning i et nabolag og dennes indflydelse på tyrkeres socioøkonomiske position. Det
kvantitative datagrundlag bygger bl.a. på Rockwool Fondens helt unikke områdeinddeling, der
har gjort det muligt at tage udgangspunkt i områdeenheder, der faktisk svarer til nabolag, og
altså relativt udgør små områder, indenfor hvilke sociale netværk er realistiske.
Det kvalitative datagrundlag består af 12 interviews med tyrkere, der bor i hovedstadsområdet,
og havde til formål at belyse, hvordan tyrkeres relationer til andre etniske minoriteter i deres
nabolag kan styrke deres socioøkonomiske position. At vi kvalitativt fokuserede på etniske
lokalbaserede netværk skyldtes et ønske om at supplere og uddybe de kvantitative fund ved at
gå et spadestik dybere. Vi har i analysen betragtet etniske lokalbaserede netværk som en
mekanisme i nabolaget, der kan forklare, hvordan det kan styrke tyrkeres socioøkonomiske
position at bo sammen med etniske minoriteter.
Et grundlæggende resultat i begge vores analyser er, at nabolaget har relevans for tyrkernes
socioøkonomiske position. Således viste den kvantitative analyse, at adskillige forhold ved
nabolaget som beboersammensætningen og andelen af almene boliger påvirker tyrkeres
socioøkonomiske position. Om end disse faktorer forklarer relativt mindre end forhold, der
knytter sig direkte til individet, bekræfter det, at karakteristika ved et område influerer på de
mennesker, der bor her. I den kvalitative analyse fandt vi, at samtlige informanter forholder sig
115
til deres nabolag og indgår i relationer her, der faktisk har betydning for dem. Hermed udgør
nabolaget for tyrkere en relevant ramme om etniske lokalbaserede netværk.
En central konklusion på specialet er således, at både den kvantitative og kvalitative analyse
finder, at det har positiv indflydelse på tyrkeres socioøkonomiske position at bo sammen med
andre etniske minoriteter. Således fremgik det af den kvantitative analyse, at det øger tyrkeres
sandsynlighed for at være i beskæftigelse med ca. 10 procentpoint at bo i et boligområde, hvor
der kun bor etniske minoriteter sammenlignet med et område, hvor der kun bor danskere.
I den kvalitative analyse har vi først og fremmest analyseret de etniske lokalbaserede netværk
ud fra tre klassiske teorier om sociale netværk med udgangspunkt i Mark Granovetter, Robert
D. Putnam og Pierre Bourdieu. I denne analyse fandt vi ikke belæg for, at de etniske
lokalbaserede netværk tyrkere indgår i skulle være udprægede introverte. Et andet resultat af
den kvalitative analyse var, at vi fandt, at kulturel og økonomisk kapital ofte er begrænsede i
etniske lokalbaserede netværk. Således fremhævede informanterne, at etniske minoriteter
typisk mangler ressourcer i form af uddannelse og arbejde, men samtidig fandt vi, at der i det
etniske lokalbaserede netværk også findes skjult kulturel kapital, der ikke kan måles i
statistikkerne, som eksempelvis intellektualitet og dannelse. På trods af at de etniske
lokalbaserede netværk – ud fra et klassisk blik på netværk – kan mangle ressourcer, oplever
informanterne at blive styrket af at indgå i disse.
Vi fandt endvidere i den kvalitative analyse, at de etniske lokalbaserede netværk er særligt
produktive for tyrkerne, fordi der blandt etniske minoriteter er en særlig tilgang til at indgå i
netværk i sit nabolag. Hvor klassiske teorier om netværk fokuserer på vigtigheden af omfanget,
forskelligheden og styrken af relationer i et netværk, fandt vi, at der eksisterer potentialer i
tyrkeres etniske lokalbaserede netværk, der ikke lader sig forklare indenfor rammerne af disse.
Med udgangspunkt i vores analyse foreslår vi derfor en alternativ analysekategori, nemlig
tilgangen til netværket. I etniske lokalbaserede netværk fandt vi således, at der er en særlig
tilgang til netværk, hvor man er mere villig til at dele sine ressourcer og hjælpe hinanden.
Denne tilgang viste sig at udspringe af, at etniske minoriteter kan siges at dele en fælles kultur
eller i hvert fald en fælles situation. Dette betyder, at ressourcerne i etniske lokalbaserede
netværk er mere tilgængelige end i andre netværk. Selvom vi fandt, at ressourcerne i et etniske
lokalbaserede netværk ofte er færre, så viste vores analyse altså, at dette til tider kan blive
opvejet af, at ressourcerne i etniske lokalbaserede netværk er mere tilgængelige, end de er i
netværk med danskere i nabolaget.
Specialet viser således, at der er potentialer forbundet med, at etniske minoriteter bor sammen
(i hvert fald for tyrkere). Dette sætter spørgsmålstegn ved de antagelser, ghettodefinitionen
116
bygger på. Af den kvantitative analyse fremgik det, at en høj andel etniske minoriteter i
tyrkeres nabolag har en positiv indflydelse, og at dette står i modsætning til den indflydelse få
beboere i beskæftigelse og en høj andel almene boliger har. Det interessante ved disse
resultater er, at de på den ene side bekræfter ghettodefinitionens antagelse om, at
boligområder med få i beskæftigelse og en stor andel almene boliger er problematisk i sig selv.
På den anden side sætter resultaterne spørgsmålstegn ved, om det er berettiget at inddrage
andelen af etniske minoriteter som en negativ faktor i et boligområde, da denne har positiv
indflydelse på tyrkeres socioøkonomiske position. I den kvalitative analyse fandt vi heller ikke
indikationer på, at tyrkerne generelt oplever en høj andel etniske minoriteter som
problematisk i sig selv, i samme grad som mangel på ressourcer eller sociale problemer i deres
nabolag.
Ghettodefinitionen bygger på en forståelse af, at netop kombinationen af to af kriterierne – høj
andel af etniske minoriteter, beboere uden beskæftigelse og dømte – definerer en ”ghetto”.
Vores analyse finder ikke belæg for, at en stor andel etniske minoriteter skulle udgøre en form
for katalysator, der forstærker den negative effekt af, at der bor få beskæftigede i et
boligområde. Dette testede vi ved at tilføje en interaktion mellem andelen af beskæftigede og
andelen af etniske minoriteter, der ikke blev signifikant i den kvantitative model. Vores
kvalitative analyse fandt heller ikke, at netop kombinationen af få ressourcer og mange etniske
minoriteter i nabolaget er specifikt negativt for tyrkeren, der bor her.
Således problematiserer vores analyser samlet set, de antagelser om etniske minoriteter som
den anvendte ghettodefinition bygger på. Selvom vi kvantitativt kun fandt en lille positiv
sammenhæng mellem andelen af etniske minoriteter og sandsynligheden for, at tyrkere er i
beskæftigelse, vil vi hæfte os ved, at det fremgår af begge analyser, at der i en vis udstrækning
faktisk eksisterer potentialer, der er forbundet med at bo sammen med etniske minoriteter. Om
end størrelsen af disse potentialer kan diskuteres, så understøtter analysen altså ikke
antagelsen i den anvendte ghettodefinition om, at det er negativt, at etniske minoriteter bor
sammen.
117
12.1 Perspektivering i en samfundsmæssig kontekst
Denne perspektivering vil kort diskutere to centrale spørgsmål, der har relevans i forlængelse
af specialet. Vi vil først og fremmest fokusere på ghettobegrebets relevans i en dansk kontekst,
og dernæst diskutere, hvordan man kan forestille sig at udnytte det etniske potentiale som led i
integrationsindsatsen af etniske minoriteter.
12.1.1 Ghettobegrebets konsekvenser
I diskussionen af specialet resultater argumenterede vi for, at den danske definition af ghettoer
er uhensigtsmæssig, og at der er behov for en bedre måde at forstå udsatte boligområder på.
Med afsæt heri vil vi i denne perspektivering sætte spørgsmålstegn ved selve ghettobegrebets
relevans i en dansk kontekst. Ghettobegrebet er flere århundreder gammelt og har en indlejret
betydning, der ikke nødvendigvis passer på den danske definition af ghettoer. Begrebet
”ghetto” stammer således oprindeligt fra betegnelsen af jødiske kvarterer i Europa i det 13.
århundrede, og er senere blevet anvendt om boligområder, hvor primært afroamerikanere bor i
amerikanske storbyer (Wacquant 2011:3). Ordet ”ghetto” bærer derfor en forståelse med sig,
der er baseret på tilstedeværelsen af stigma, restriktion, rumlig indespærring og institutionelle
rammer (ibid.:7).
I ordets oprindelige forstand er ”ghettoen” et monoetnisk52 boligområde, der er afsondret fra
og påføres stigma af det omkringliggende samfund. Dette får den franske sociolog Loic
Wacquant til at pointere, at om end der eksisterer udsatte boligområder i Europa, så kan disse
ikke karakteriseres som ghettoer (Wacquant 2008:135). De boligområder, der i Danmark har
fået prædikatet ”ghetto”, adskiller sig fra den oprindelige ghettoforståelse på særligt to
områder. For det første er områderne overvejende multietniske og ikke monoetniske, hvilket
kan betyde, at områderne i mindre grad lukker sig om sig selv. For det andet er områderne slet
ikke i samme udstrækning præget af fattigdom, isolation og vold, som det er tilfældet i den
amerikanske kontekst (Wacquant 2008:135,152).
Som eksempel herpå nævner Wacquant, at ghettoområderne i USA er så belastede, at 75 % af
beboerne ønsker at flytte, så snart det er muligt (Wacquant 2008:149). Omvendt tyder meget
på, at størstedelen af beboerne i de danske ”ghettoområder” er glade for deres nabolag, hvilket
fremgår af eksemplet fra Gellerupparken nedenfor (Berlingske 2012B):
Herved forstår vi, at der er en enkelt etnisk minoritetsgruppe bosat her, fx udelukkende
afroamerikanere.
52
118
”Der er højere kriminalitet og sociale problemer. Men for hovedparten af beboerne er Gellerup et
godt sted at bo med mange klubber og aktiviteter og et stort sammenhold mellem danskere og
nydanskere. Den største udfordring er den måde, pressen og befolkningen omtaler Gellerup på.
Vi kan ikke genkende den beskrivelse.” (Helle Hansen, afdelingsbestyrelsesformand i
Gellerupparken, Berlingske 2012B).
En tilfredshed som vores analyses resultater også støtter op om. Man kan således sætte
spørgsmålstegn ved, om ghettobegrebet overhovedet har nogen relevans i en dansk kontekst.
Man kan dog frygte, at et skævvredet mediebillede og forkert politisk håndtering af disse
boligområder kan gøre frygten for ”ghettoer” til en selvopfyldende profeti. For Wacquant er det
således centralt, at man skal tage sig i agt for en symbolsk konstruktion af ghettoområder
(Wacquant 2008:140f). Man kan fx forestille sig, at det at have en adresse i Vollsmose bliver
hæmmende for ens chancer for at få et arbejde, eller at ghettobetegnelsen i sig selv får
ressourcestærke beboere til at flytte fra områderne, hvormed de sociale problemer
koncentreres yderligere heri. Det stærke politiske fokus på områderne, kan altså medvirke til at
forstærke de problemer, der måtte eksistere i områderne. I forlængelse af specialet er et
relevant perspektiv således, at selvom det kan være nødvendigt at lokalisere og håndtere
problemerne i specifikke boligområder i Danmark, så skal man passe på med i samme
ombæring at stigmatisere disse områder og beboerne heri. En anden måde at forstå og
italesætte udsatte boligområder på er tiltrængt for at kunne håndtere udfordringerne heri og
undgå en uberettiget stigmatisering af etniske minoriteter generelt.
12.1.2 Hvordan kan man udnytte det etniske potentiale?
Specialets analyse har slået fast, at der knytter sig et særligt etnisk potentiale for tyrkere til det
at bo sammen med andre etniske minoriteter i sit nabolag. Vi vil knytte et par perspektiver til,
hvordan man i praksis kunne sikre, at dette etniske potentiale i nabolaget udnyttes produktivt i
integrationsindsatsen. Af analysen fremgik det, at tyrkere bruger deres nabolag, og har en
tilgang til netværk, der betyder, at de er villige til at hjælpe hinanden. Vi mener derfor, at det
kan være relevant at gøre sig nogle overvejelser omkring, hvordan man med de rette
institutionelle rammer, eller gennem lokalt forankrede initiativer, kan udnytte dette etniske
potentiale.
Først og fremmest eksisterer der allerede i dag en række aktiviteter og opholdssteder, som
lektiecafeer, klubber for unge og væresteder for kvinder i de udsatte boligområder. Som
eksempel herpå kan nævnes ’Sjakket’ i Mjølnerparken i København, der specifikt sigter mod at
skabe et fristed for ”udsatte og kriminalitetstruede unge” (sjakket.dk53). Udover væresteder
53
Se litteraturlisten, sjakket.dk
119
konkret i boligområderne, er der også en række indsatser, der specifikt sigter mod at skabe
kontakt mellem etniske minoriteter og det danske samfund. Som eksempel herpå kan nævnes
det frivillige initiativ ”Cafe Nora54” på Nørrebro, der er udviklet i forbindelse med
helhedsplanen, og har til formål at skabe netværk mellem kvinder i området og hjælpe dem i
kontakten med det omkringliggende samfund.
Således er tanken om at tage udgangspunkt i lokalområdet i integrationsindsatsen på ingen
måde ny. Resultaterne fra indeværende speciale indikerer endvidere, at etniske lokalbaserede
netværk kan være produktive for tyrkerne, og lægger således op til at man kan i endnu højere
grad bør sikre miljøer, der gør det nemt for etniske minoriteter at trække på hinanden. Med
andre ord lægger specialet op til at det ikke kun er danskere og mødet med det danske
samfund, der kan styrke etniske minoriteter. Tværtimod finder vi, at den særlige tilgang knytter
sig til, at etniske minoriteter deler en fælles situation og herigennem kan udgøre en særlig
styrke for hinanden.
En måde hvorpå man kunne skabe gode rammer for etniske lokalbaserede netværk kunne være
ved at give etniske minoriteter incitamenter til at indgå i disse. Der er eksempler på, hvordan en
sådan incitament struktur bruges i forbindelse med udsatte boligområder. Således er der
eksempler på de såkaldte lommepengeprojekter, som handler om at forsøge at skabe en
ansvarsfølelse for områderne hos unge lokale drenge ved at give dem lommepenge for at
hjælpe med vedligeholdelsen af områderne (VK-regeringen 2010:13).
På samme måde kunne man forestille sig ordninger, der opfordrer etniske minoriteter generelt
– uafhængigt af deres sociale position – til at indgå i netværk med hinanden. Man kunne
overveje, hvordan man bedst kan skabe de rette incitamenter, og om prioriterede ventelister
nødvendigvis er den rette vej at gå, men i hvert fald kunne det være et forsøg værd. Hvis man
skaber rammer for, at etniske minoriteter i højere grad interagerer i deres nabolag, viser vores
analyse, at det kan bidrage til i hvert fald strukturel integration.
At specialet finder, at det kan være en fordel for etniske minoriteters strukturelle integration at
bo samlet, har ligeledes relevans i forhold til en segregationsdebat. I Danmark har flere
kommuner tilladelse til at benytte sig af redskaber for at sikre sig en mere ’balanceret
beboersammensætning’ i områderne, hvoraf kommunal anvisningsret er det mest anvendte
(Ellerbæk & Høst 2012:7,10). Dette udspringer af en bekymring for, at det påvirker områderne
negativt, hvis der er en høj andel ressourcesvage borgere eller borgere fra tredjeverdens lande
eller dømte (Christensen mfl. 2010:25). Med andre ord mener man fra politisk hold, at det ikke
54
Se litteraturlisten, lejerbo.dk
120
er ønskeligt med meget segregerede boligområder. Til en sådan diskussion, bør det inkluderes i
overvejelserne, at indeværende speciale faktisk finder, at der kan være potentialer, i hvert fald
for tyrkere, forbundet med at bo sammen med andre etniske minoriteter. Her er derfor også et
helt centralt spørgsmål, om der overhovedet vil blive skabt et lokalbaseret netværk, selv hvis
man havde politiske virkemidler til ’kunstigt’ at skabe en etnisk blandet
beboersammensætning. Vil tilgangen til netværket være den rette under disse
omstændigheder, sådan at man faktisk aktivt deler sine egne ressourcer og trækker på andres?
Man bør derfor i byplanlægning og politiske tiltag, for at mindske segregation, holde for øje, at
man kan risikere at mindske det etniske potentiale, vi har fundet.
121
12.2 Perspektivering til fremtidig forskning
I dette afsnit vil vi skitsere nogle perspektiver, som det i forlængelse af specialet kunne være
interessant at udforske i fremtidige forskningsprojekter.
I indeværende speciale har vi både kvantitativt og kvalitativt fundet belæg for, at der for mange
tyrkere er fordele forbundet med at bo sammen med, og indgå i netværk med etniske
minoriteter. Det kunne først og fremmest være interessant at undersøge dette etniske
potentiale nærmere med fokus på, hvem det gælder for, og hvorvidt der er forhold, der
hæmmer eller fremmer dette potentiale.
Således kunne det være relevant at belyse i dybden, hvorvidt der er område- såvel som
individspecifikke forhold, der påvirker, hvilken betydning det har at bo sammen med etniske
minoriteter. I hverken den kvantitative eller kvalitative analyse fandt vi belæg for, at
betydningen af at bo sammen med etniske minoriteter skulle variere i forhold til ressourcer i
området – forstået som andelen af beskæftigede i her. Dog indgår faktorer som kriminalitet og
sociale problemer i området ikke i det data, der været tilgængeligt for os, og det er således
muligt, at der eksisterer forhold, der kan være særligt hæmmende – eller fremmende for den
sags skyld – for det etniske potentiale, som ikke har været synlige i indeværende speciale.
Det er ligeledes muligt, at der er individspecifikke forhold, der har betydning for, om den
enkelte har overskud til at indgå i netværk og hjælpe andre. Man kan forestille sig, at
manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og begrænsede eller ingen danske sprogkundskaber
betyder, at etniske minoriteter vil bruge en større del af deres tid i nabolaget. Det kunne med
udgangspunkt heri være interessant at undersøge, om nabolaget har en helt særlig relevans for
de svagest stillede etniske minoriteter, og hvad dette betyder for styrken ved etniske
lokalbaserede netværk.
Udover at det kunne være relevant for fremtidig forskning at afdække omfanget af et etnisk
potentiale, lægger specialet ligeledes op til forskning i andre typer problemstillinger. Et
relevant perspektiv kunne således være at vende problemstillingen på hovedet og fokusere på,
hvad andelen af etniske minoriteter i et nabolag betyder for de danske beboere her. Vi har i
specialet udelukkende beskæftiget os med, hvilken betydning, det har for tyrkerne at bo i
nabolag med andre etniske minoriteter. Vi er således gået til ghettostrategien som en
integrationsindsats, men det kunne også være interessant at undersøge, hvad konsekvenserne
af en stor andel etniske minoriteter i et boligområde er for de danskere, der bor her. Øges deres
tolerance over for etniske minoriteter? Kommer der til at ske ”white flight”, hvor danskerne
122
flytter fra området, sådan at koncentrationen af etniske minoriteter bliver endnu mere udtalt?
Hvordan påvirkes danskeres socioøkonomiske position af at bo sammen med etniske
minoriteter? Vil der opstå lokalbaserede etniske netværk, hvor både danskere og etniske
minoriteter indgår?
Det kunne desuden være relevant i fremtidige undersøgelser at tage udgangspunkt i metoder,
der i højere grad egner sig til at tage højde for både karakteristika ved det enkelte individ og
karakteristika ved området. En kvantitativ metode, der kan tage højde herfor er en multilevel
model. Med udgangspunkt i en sådan, vil det i højere grad være muligt, at tage højde for, at data
eksisterer på flere niveauer, og en multilevel model er derfor i højere grad end en ordinær
regressionsmodel i stand til at skelne mellem hvad der er en effekt af karakteristika ved et
område, og hvad der skyldes karakteristika ved det enkelte individ (Bergqvist & Pedersen
2007:13). Metoden egner sig således i endnu højere grad til at belyse nabolagseffekter.
Det kunne desuden være interessant at gennemføre en surveyundersøgelse, med det formål at
afdække eksistensen og karakteren af sociale netværk i nabolaget og i højere grad tage højde
for udfordringerne ved at måle på nabolag. I kombination med registerdata på individniveau og
det helt særlige områdedata, vi har haft adgang til i denne undersøgelse, ville man få et unikt
datasæt for en kvantitativ undersøgelse af lokalbaserede netværk. Man kunne ydermere
inkludere spørgsmål, der dejede sig om, hvordan man forholder sig til sit nabolag (præferencer
og orientering (Ærø 2002:51)), hvordan man forholder sit til andre etniske grupper
(lokalbaseret tolerance (Buch og Hach 2009)) og mængden af tid/aktiviteter i nabolaget (dosis,
Galster 2010A).
Det ville desuden være interessant i fremtidig forskning at tage mere udgangspunkt i
informantens konkrete nabolag, fx ved at gennemføre interviewet i informantens hjem, at få
informanten til at tegne sit nabolag og relationerne heri eller at lade informanten vise én rundt i
nabolaget. Havde vi haft en mindre omfangsrig interviewguide, ville vi have bedt informanten
tegne sit nabolag.
123
13 Litteraturliste
Agresti, Alan and Barbara Finlay, 1997: Statistical Methods for the Social Sciences, New Jersey,
Prentice Hall.
Andersen, Svend Aage 2007: Kritisk realisme som perspektiv i socialt arbejde – en introduktion
og forskningsoversigt. Den Sociale Højskole i Århus: Social Skriftserie nr. 8, 2007.
Arneil, B. 2006: The Problem with Social Capital Social capital , justice and diversity : an
introduction, 1–14. Cambridge University Press
Bedolla, L. G 2007: Race, Social Relations, and the Study of Social Capital i Jennings, James
(Editor): Race, Neighborhoods, and the Misuse of Social Capital. Gordonsville, VA, USA:
Palgrave Macmillan, 2007.
http://site.ebrary.com/lib/royallibrary/Doc?id=10194106&ppg=16
Bergqvist, M. og T. H. Pedersen 2007: Konsekvenser af etnisk boligsegregering for efterkommeres
arbejdsmarkedsudbytte – En multilevelanalyse af boligkvarterseffekter. Speciale fra
Sociologisk Institut ved Aalborg Universitet
Bolt, Gideon, Jack Burgers and Ronald van Kempen. 1998: On the social significance of spatial
location, spatial segregation and social inclusion i Netherlands Journal of Housing and the
Built Environment, 13: 83-95.
Bourdieu, Pierre 1986: The Forms of Capital, i Richardson, John G. (ed.): Handbook of Theory
and Research for the Sociology of Education. New York: Greenwood Press: 241-258.
Bourdieu, Pierre 1985: The social space and the genesis of groups i Theory and society, 14, 723–
744. Retrieved from http://www.springerlink.com/index/g71vq126122114t0.pdf
Buch, Line Jensen & Sara Hach 2009: Lokalbaseret tolerance overfor forskellighed. Københavns
Universitet: sociologisk institut. ( også på nettet:
http://samf.ku.dk/pkv/faerdige_projektopgaver/264/264_samlet_pdf_til_web.pdf/)
Buch-Hansen, Hubert og Peter Nielsen 2005: Kritisk realisme. Gylling: Roskilde
Universitetsforlag.
Brannen, Julia 1992: Combining qualitative and quantitative approaches: an overview i Brannen,
Julia (red): Mixing methods: quantitative and qualitative research, Aldershot: Averbury.
Brannen, Julia 2005: Mixing methods: The entry of qualitative and quantitative approaches into
the research process i International Journal: Social research methodology, 8(3), s. 173-184.
Bryman, Alan 2004: Social Research Methods. New York: Oxford University Press.
Børresen, Sølvi Karen 2000: Fremmedhed og praksis – om tyrkiske og pakistanske indvandreres
bosætning og boligvalg. København: Sociologisk Institut.
124
Carlbom, Aje 2003: The Imagined versus the Real Other – Multiculturalism and the
Representation of Muslims in Sweden. Lund Department of Sociology.
Carlbom, Aje 2005: På vej mod integration i etniske enklaver. Etniske minoriteter – et nyt
proletariat? i Social Forskning Temanummer. København: SFI.
Christensen, Gunvor & Mikkelsen, Maria Falk & Pedersen, Katrine Buchholt & Amilon, Anna
2010: Boligsociale indsatser og huslejestøtte – kortlægning og programevaluering af
landsbyggefondens 2006-10-pulje. København: SFI.
Damm, Anna Piil 2002: Etniske minoriteters bosætning og flytninger – de seneste 20 års
økonomisk-kvantitative forskningsresultater. AMID Working Paper Series 13/2002. Århus:
AKF.
Damm, Anna Piil 2006: Betyder det noget, at der bor mange med lav uddannelse eller indkomst i
ens boligkvarter? i Damm, A. P., Schultz-Nielsen, M. L., & Tranæs, T. 2006. En befolkning
deler sig op? (T. Tranæs, Ed.) Gylling: Gyldendal. Retrieved from
http://scholar.google.com/scholar?hl=en&btnG=Search&q=intitle:En+befolkning+deler+
sig+op?#8
Damm, Anna Piil & Schultz-Nielsen, Marie Louise & Tranæs, Torben 2006: Voksende
forskelligheder i Damm, A. P., Schultz-Nielsen, M. L., & Tranæs, T. 2006. En befolkning
deler sig op? (T. Tranæs, Ed.) Gylling: Gyldendal. Retrieved from
http://scholar.google.com/scholar?hl=en&btnG=Search&q=intitle:En+befolkning+deler+
sig+op?#8
Danmarks Statistik 1997, ”SOCIO Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation”, 1.
udgave, 1997.
Danmarks Statistik 2012: ‘Danmark i tal 2012’. Hentet fra:
http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/14849/dkital.pdf
Edin, P. Å., Fredriksson, P. og Åslund, O. 2003: Ethnic Enclaves and the Economic Succes of
Immigrants i Quarterly Journal of Economics 118, 329-357.
Ellerbæk, Lise Sand & Høst, Anders 2012: Udlejningsredskaber i almene boligområder – en
analyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder. København:
SFI.
Galster, Gerorge C., Kurt Metzger & Ruth Waite 1999: Neighbourhood opportunity structures and
immigrants’ socioeconomic advancement I Journal of housing research 1999, volume 10:1.
Galster, George C. 2010A: The Mechanism(s) of Neighborhood Effects. Theory, Evidence, and
Policy Implications. Paper for presentation at the ESRC Seminar. USA.
Galster, George C. 2010B: Neighbourhood social mix: Theory, Evidence, and Implications for
Policy and Planning. Præsenteret til 2009 International Workshop at Technion
University:”Planning for / with People. USA
Giddens, Anthony 1994: Modernitetens konsekvenser. København: Hans Reitzels Forlag.
125
Gundelach, Peter & Nørregård-Nielsen, Esther 2007: Etniske gruppers værdier –
Baggrundsrapport. København: Schultz Grafik. (også på nettet:www.nyidanmark.dk)
Granovetter, Mark S. 1973: The Strength of Weak Ties. I The American Journal of Sociology, Vol.
78, No. 6 (May, 1973).
Hansen, Erik Jørgen og Bjarne Hjorth Andersen 2005: ”Et sociologisk værktøj: Introduktion til
den kvantitative metode”. Gylling: Hans Reitzels Forlag.
Hedman, Lina 2011: Residential Mobility and Neighbourhood Effects: A Holistic Approach.
Geografiska Regionstudier Nr 88. Uppsala: Uppsala universitet.
Heinesen, Eskil 1999: Social arv og sociale forhold i boligkvarterer. Arbejdspapir nr. 3 om social
arv. August 1999. Socialforskningsinstituttet.
Hou, Feng & Picot, Garnett 2003: Visible minority neighbourhood enclaves and labour market
outcomes of immigrants I Analytical Studies Branch research paper series, nr. 204.
Hummelgaard, Hans & Hustved, Leif 2001: Social og etnisk bestemt bosætning årsager og
konsekvenser. AKF forlaget.
Järvinen, Margaretha 2005: Forord i Becker, Howard S. 2005: Outsidere : studier i
afvigelsessociologi. København: Hans Reitzel Forlag
Jespersen, Jesper 2004: Kritisk realisme i Fuglsang, Lars og Poul Bitsch Olsen (red.)
Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Gylling: Roskilde Universitetsforlag.
Johnson, R. Burke & Onwuegbuzie, Anthony J. 2004: Mixed methods research: A research
paradigm whose time has come iEducational Researcher.33(7) s. 14-26.
Kaspersen, Lars Bo 2005: Anthony Giddens i Lars Bo Kaspersen & Heine Andersen: Klassisk og
Moderne Samfundsteori. Hans Reitzels Forlag 3. udgave.
Kramer, AA, & Zimmerman, JE 2007: Assessing the calibration of mortality benchmarks in critical
care: The Hosmer-Lemeshow test revisited I Crit Care Med. 2007 Sep;35(9):2052-6.
Kreiner, Svend 1999: Statistisk problemløsning. Præmisser, teknik og analyse. København: Juristog Økonomforbundets Forlag.
Kvale, Steinar 1997: Interview - en introduktion til det kvalitative forskningsinterview.
København: Hans Reitzels forlag.
Lin, N., Ensel, W. M. ., & Vaughn, J. C. . 1981: Social Resources and Strength of Ties: Structural
Factors in Occupational Status Attainment i American Sociological Review, 46(4), 393-405.
Løkke Rasmussen 2010 : Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Folketingets åbning
tirsdag den 5. oktober 2010. http://www.stm.dk/_p_13260.html
Manley, David & Maarten, Van Ham 2010: Neighbourhood Effects, Housing Tenure, and
Individual Employment Outcomes. Discussion Paper, Bonn, Tyskland.
126
Musterd, Sako & Andersson, Roger 2006: Employment, Social Mobility and Neighbourhood
Effects: The Case of Sweden’ I International Journal of Urban and Regional Research, 2006
volume 30.1.
Myles, John & Hou, Feng 2003: Changing Colours: Spatial Assimilation Theory and New Racial
Minority Immigrants (Social Science and Humanities Research Council’s Canada Research
Chairs program)
Mason, Jennifer 2002: Qualitative Research. SAGE.
Mason, Jennifer 2006: Mixing methods in a qualitatively driven way I Qualitative research 2006
6:9.
Ougaard, Morten 2000: Det kommer an på, hvor man begynder. Roy Bhaskars kritiske realisme
som erkendelsesteoretisk strategi. GRUS, 60, 21: 17-34
Portes, A. 1998: Social Capital : Its Origins and Applications in Modern Sociology I Annual
Review, 24(1998), 1-24.
Putnam, Robert D. (Editor). Democracies in Flux : The Evolution of Social Capital in
Contemporary Society. Cary, NC, USA: Oxford University Press, 2002. p 11.
http://site.ebrary.com/lib/royallibrary/Doc?id=10085207&ppg=11
Putnam, Robert D. 2007: Diversity and Community in the Twenty-first Century The 2006 Johan
Skytte Prize Lecture. Scandinavian Political Studies, 30(2), 137–174. doi:10.1111/j.14679477.2007.00176.x
Rosenmeier, Sara Lea 2007: Den sociale kapitals fædre i Hegedahl, Paul og Sara Lea Rosenmeier
(Red.): Social Kapital som teori og praksis. København.
Schultz-Nielsen 2006: Bosætningsmønstre i Danmark 1985-2004 i Damm, A. P., Schultz-Nielsen,
M. L., & Tranæs, T. (2006). En befolkning deler sig op? (T. Tranæs, Ed.) Gylling: Gyldendal.
Retrieved from
http://scholar.google.com/scholar?hl=en&btnG=Search&q=intitle:En+befolkning+deler+
sig+op?#8
Skifter Andersen, Hans 2010: Spatial Assimilation in Denmark? Why do Immigrants Move to and
from Multiethnic Neighbourhoods? I Housing Studies, Vol. 25, No. 3, 281–300, May 2010.
Skifter Andersen, Hans & Børresen, Sølvi 2006: Ghetto eller integrationssluse? Om multietniske
boligområders funktioner i Samfundsøkonomen 2006, oktober nr. 4.
Togeby 2003: Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter. Magtudredningen. Århus
Universitetsforlag.
Tranæs et al 2006: En befolkning deler sig op? (T. Tranæs, Ed.) Gylling: Gyldendal. Retrieved
from
http://scholar.google.com/scholar?hl=en&btnG=Search&q=intitle:En+befolkning+deler+
sig+op?#8
127
Verhaeghe, P.-P., Li, Y., & Van de Putte, B. 2012: Socio-economic and Ethnic Inequalities in Social
Capital from the Family among Labour Market Entrants i European Sociological Review,
(January), 1-12. doi:10.1093/esr/jcs047
Vervoort, Miranda & Flap, Henk & Dagevos, Jaco 2011: The Ethnic Composition of the
Neighbourhood and Ethnic Minorities’ Social Contacts: Three Unresolved Issues. European
Sociological Review VOLUME 27 NUMBER 5 2011.
VK-regeringen 2004: Regeringens strategi mod ghettoisering, maj 2004. Findes her:
https://www.nyidanmark.dk/bibliotek/publikationer/regeringsinitiativer/2004/regpub
_ghettoisering/ghettoisering.pdf
VK-regeringen 2010: Ghettoen tilbage til samfundet – et opgør med parallelsamfund i Danmark,
oktober 2010. Findes her:
http://www.stm.dk/publikationer/Ghettostrategi_10/Ghettostrategi.pdf
Wad, Peter 2000: Kritisk realisme. GRUS, 60, 21: 53-68
Wacquant, Loïc 2008: Urban Outcasts – a comparative Sociology of Advanced Marginality. Polity
Press Cambridge.
Wacquant, Loïc 2011: A Janus-Faced Institution of Ethnoracial Closure: A Sociological
Specification of the Ghetto. I Hutchison, Ray & Haynes, Bruce (red.): The Ghetto:
Contemporary Global Issues and Controversies. Westview.
Williams, Russell 2007: Moving Beyond Vagueness: Social Capital, Social Networks, and Economic
Outcomes i Jennings, James (Editor): Race, Neighborhoods, and the Misuse of Social Capital.
Gordonsville, VA, USA: Palgrave Macmillan.
http://site.ebrary.com/lib/royallibrary/Doc?id=10194106&ppg=77
Internetsider:
Nyidanmark 2012: https://www.nyidanmark.dk/dadk/Ophold/statsborgerskab/statsborgerskab_ved_naturalisation.htm
Danmarks Statistik 2011: (i mappen)
Dr.dk 2012: ”Kort: Her er ghettoerne - og næsten ghettoerne”, bragt 14. juli 2012
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/07/14/114231.htm (set 26/9-2012)
Berlingske 2012A: “Vollsmose-optøjer påvirker ghettoplan”, bragt 24. august 2012
http://www.b.dk/nationalt/vollsmose-optoejer-paavirker-ghettoplan (set 26/9-2012)
Berlingske 2012B: ”Ghettobeboere er glade for deres område”, bragt 21. februar 2012
http://www.b.dk/nationalt/ghettobeboere-er-glade-for-deres-omraade (set 4/5-2012)
Københavns Kommune 2012:
http://www.kk.dk/~/media/62901D8E31C743C5AC2E82808939CFAD.ashx (set 25/92012)
128
Kristeligt Dagblad 2012: ” Fredelig sameksistens i belastet boligområde”, bragt 21. februar
2012 http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/452014:Danmark--Fredeligsameksistens-i-belastet-boligomraade (set 27/9-2012)
Sjakket.dk: http://www.sjakket.dk/11_velkommen%20til%20sjakket.htm (set 25/9-2012)
Lejerbo.dk: ”Integrationsprojektet Cafe Nora får nye lokaler”, bragt 21. august 2012
http://org101.lejerbo.dk/Global/News%20module/2012/8/Integrationsprojektet%20C
afe%20Nora%20f%C3%A5r%20nye%20lokaler (set 25/9-2012)
Udlændingeservice 2007:
https://www.nyidanmark.dk/bibliotek/statistik/tal_og_fakta/2007/tal_og_fakta_novem
ber2007/pdf/tal_og_fakta_arbejdsmarkedet.pdf
129
Ghettoområder i 2010
Kilde: VKO-regeringen 2010:38-39
K
31 Tyrkisk
Familiesammenføring
2
Bartu
M
39 Tyrkisk
Familiesammenføring
1
Ela
K
38 Tyrkisk/
kurdisk
blanding
Familiesammenføring
3
Erdem
M
52 Tyrkisk
Familiesammenføring
3
Ibrahim
M
41 Tyrkisk
Familiesammenføring
4
Irem
K
51 Tyrkisk/
kurdisk
blanding
Familiesammenføring
3
Kayra
K
37 Kurdisk
Familiesammenføring
5
Kerem
M
Efterkommer
0
Mehmet
M
31 Tyrkisk/
kurdisk
blanding
57 Tyrkisk
Familiesammenføring
4
Mira
K
23 Tyrkisk
Efterkommer
0
Selma
K
53 Tyrkiet
Familiesammenføring
4
Ella
K
50 Tyrkiet
Familiesammenføring
4
Socioøkonomisk
baggrund
11 Erhvervsfaglig
uddannelse fra Tyrkiet.
Arbejdsløs.
3 Uddannelse og
chefstilling i Tyrkiet.
Bringer nu pizzaer ud.
17 Grundskoleuddannelse
fra Tyrkiet.
Erhvervserfaring og
sprogskole i DK.
Arbejdsløs, skal snart i
praktik.
42 Erhvervsfaglig
uddannelse. Tidligere
chef for 100 ansatte.
Selvstændig.
28 Ingen uddannelse, ved at
tage buskørekort.
Erhvervserfaring.
Arbejdsløs.
45 Buskørekort. Arbejder
som rollemodel på
projekt for
indvandrerkvinder
21 Ingen uddannelse.
Sprogskole og aktivering.
Arbejdsløs.
31 MVU. Selvstændig.
Boligområde
Bor i et alment boligområde
Ja
centralt i Kbh med mange etniske
minoriteter.
Bor i Nordamager i et
Nej
boligområde, hvor der bor både
danskere og etniske minoriteter
Bor i et boligområde centralt i Kbh Nej
med relativt mange etniske
minoriteter.
Bor centralt i Kbh i en
ejerlejlighed. Der bor mange
danskere og ressourcestærke i
boligområdet.
Bor i et alment boligområde
centralt i Kbh med relativt mange
etniske minoriteter.
Nej
Bor i et boligområde i Valby, hvor
der bor relativt mange andre
etniske minoriteter.
Nej
Bor i et alment boligområde
centralt i Kbh med mange etniske
minoriteter.
Bor i et boligområde i Valby, hvor
der bor relativt få etniske
minoriteter.
42 KVU og uddannet tolk.
Bor i en andelsbolig i et
Tidligere selvstændig, nu boligområde centralt i Kbh, hvor
arbejdsløs pga.
der bor primært ressourcestærke
finanskrisen.
og danskere.
23 Professionsbachelor. I
Bor i Ringsted med sine forældre i
uddannelse.
et boligområde med relativt
mange etniske minoriteter. Flytter
snart til et alment boligområde i
Nordvest med relativt mange
etniske minoriteter.
35 Ingen uddannelse.
Bor i en forstad til København i et
Arbejdsløs; tidligere
boligområde med mange etniske
rengøringsassistent
minoriteter.
28 Har taget forskellige
Bor i en forstad til København i et
kurser. Arbejdsløs.
alment boligområde med mange
etniske minoriteter.
Note: Alle navnene brugt i indeværende speciale er opdigtede.
”Ghetto”?
Ayla
År i DK
Alder
Etnisk
Indvandringsårsag
baggrund
Køn
Navn
Antal børn
Bilag 3 – Oversigt over samtlige informanter
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja