1. No category

PILOTUNDERSØGELSE
For etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
7.1 Spørgsmål 1:
I hvilket et af følgende årstal er du født?
7.2 Spørgsmål 2:
I hvilket land er du født?
7.3a Spørgsmål 3a
I hvilket land er din far født?
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
7.3b Spørgsmål 3b
I hvilket land er din mor født?
7.3c Spørgsmål 3c
I hvor lang tid har din far boet i Danmark?
Antal år
Personer
%

0
24
17%
11-20
22
16%
21-30
43
31%
31-40
30
21%
41-50
15
11%
51-60
2
1%
61-70
2
1%
Det virker som om nogle har skrevet hvor gammel deres far er i stedet for hvor
mange år han har boet i DK
7.3d Spørgsmål 3d
Antal år
Personer
%

1-10
3
2%
0
16
11%
I hvor lang tid har din mor boet i Danmark?
1-10
9
6%
11-20
29
21%
21-30
42
30%
31-40
34
24%
41-50
5
4%
51-60
6
4%
61-70
0
0%
Det virker som om nogle har skrevet hvor gammel deres mor er i stedet for hvor
mange år hun har boet i DK
7.4 Spørgsmål 4
Hvilken uddannelse er du i gang med nu eller har du på
nuværende tidspunkt gennemført?
Lærer
Akademiker
17
12
Pædagog
Læge
21
12
Sygepl.
2
Andet
14
Socialrådg. Tandlæge Tandplejer Tandklinikass.
30
16
3
14
1
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
7.5 Spørgsmål 5
Hvad var årsagen(erne) til at du valgte at læse på en videregående
uddannelse?
1. Dels fordi jeg ville have et fast fundament i livet - når jeg så mig omkring, kunne jeg se, at
det var vigtigt med en uddannelse. Jeg ville noget med mit liv.
2. jeg vil gerne i beskæftigelse og gøre en forskel i mit arbejde med at hjælpe børn og unge
til dannelse
3. Det har altid været indforstået. Jeg var altid god i skolen, og fik at vide, at jeg kunne blive
det, jeg ville. Så universitetet var selskrevet, studiet var lidt tilfældigt valgt, men den
rigtige for mig.
4. fordi det har været mit mål at tage en vidergående uddannelse jeg regner også med at
læse videre på uni på et tidspukt.
5. Jeg følte jeg havde kompetencer og evnerne til at læse videre på en videregående
uddannelse. For mig var det et meget naturligt spring efter gymnasiet at læse på
universitetet. Derudover har uddannelse altid betydet meget i min familie og
omgangskreds.
6. Det var af ren interesse selvfølgelig og for at sikre min fremtid
7. Ikke læst videre på en videregående uddannelse
8. Jeg valgte til at starte med en kortere videregående uddannelse, fordi jeg ikke følte mig
klar til at arbejde resten af mit liv efter gymnasiet. Da jeg blev færdig med den fik jeg
blod på tanden og valgte derfor at læse videre på RUC. Min storesøster har læst på RUC
og herigennem fik jeg kendskab og motivation.
9. Jeg ville gerne have en uddannelse og det var mest nærliggende for mig at vælge et fag,
hvor man har mulighed for at hjælpe andre mennesker. Desuden valgte jeg at læse
videre og startede på kandidatuddanelsen i socialt arbejde, fordi jeg gerne ville have en
akademisk grad inden for mit fag.
10. Bedre uddannelse – bedre fremtid.
11. Valgte denne uddannelse, for at gøre en forskel i samfundet. En slags tak for det
Danmark har gjort for min familie og jeg.
12. j var interesset og havde efaringer
13. Fordi jeg altid vidste, at jeg skal have en videregående udd. Har altid været interesseret i
at læse og lære, derfor var det nærmest givet at få en udd.
14. Jeg havde muligheden
15. alle min søskende har eller er i gang med videregående uddannelse, vi synes de skal man.
16. jeg vil gerne være læge og uafhængig.
17. Jeg har altid ønsket mig det, og det lå som en naturlig fortsættelse efter gymnasiet.
18. Flere karrieremuligheder.
19. For at flytte til udlandet
20. Vil gerne lærer fra mig og hjælpe tosproget elever videre i livet.
21. for at være bedre stillet..Nu om dage bliver man nødt til at tage en uddannelse i og med
at arbejdsmarket kræver det...
22. Bedre fremtidsmuligher og en gennemvej til filosofi studie
23. Jeg har valgt at studere sociologi, idet jeg gerne vil forstå de problemstillinger jeg og
mange andre mennesker oplever i hverdagslivet. Jeg har haft mange spørgsmål omkring
min identitet og tilhørsforhold til de to kulture jeg har, som sociologi studiet har været
med til at afklare for mig. Jeg er færdig med BA - i sociologi om 1 måned. Herefter ønsker
jeg at forsætte med uddannelsen.
2
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
24. synes at uddannelsen lød spændende, kan godt lide at omgås forskellige mennesker og
holde mig aktiv
25. Jeg har ambitioner og drømme og ser mange muligheder for at realisere mine drømme
igennem uddannelse.
26. Jeg er interesseret i samfundet og de bagvedliggende årsager til hvordan mennesker og
samfund gensigidt påvirker hinandne og fungerer. Jeg ville gerne arbejde OM mennsker i
stedet for MED mennesker.
27. Jeg kunne læse, og min familie støttede mig i det.
28. Det var min drøm at få en videregående uddannelse.
29. At være et godt forbillede for min søn, at blive mere faglig, få flere muligheder på
arbejdsmarkedet.
30. Fordi det er en humanistisk uddannelse og at man er med til at udvikle den kommende
generation
31. Jeg har altid været ambitios og ville gerne nå noget i livet. Jeg fik ikke mulighed for at
studere i hjemlandet på grund af urolighederne. Så jeg vil i det mindste opnå nogle af de
drømme, som jeg ikke nåede dengang.
32. Der jeg mener, det er vigtigt ,ed en uddannelse for du kan klar dig godt i dagens Danmark
og der har hårdt brug for etniske kvinder i det pædagogiske arbejdet i dag.
33. vil gerne kommer på arbejdsmarked.
34. ingen årsag. det har altid været mit formål :)
35. Har altid ville abejde med mennsker, og hjælpe dem med deres sociale problemer
36. ønske om en go' fremtid. At være uddannet,,,
37. Interesse indenfor fagområderne
38. Min mors støtte og min egen vilje.
39. interesserer mig for at videreuddanne mig så jeg kan få et godt job. Vi lever i et
globaliseret samfund hvor uddannelse og kulturel og social kompetence er et krav for at
begå sig i samfundet. Et ønske også fra mine forældre, da de ønsker at deres børn klarer
sig godt i det danske samfund. Som ung med anden etnisk baggrund vil man gerne klare
sig godt i samfundet.
40. Jeg valgte at læse til noget som interesserer mig. Jeg vil gerne blive klogere i det felt jeg
har arbejdet med i så mange år som pædagogmedhjælper. Jeg vil dygtiggøre mig selv og
vil gerne gennemgå en personlig udvikling.
41. For at udvikle mig både personligt og fagligt. Idet jeg har arbejdet i en kommune i 5 år vil
jeg gerne arbejde indenfor socialt arbejde da det interesserer mig meget. Udover det er
det meget vigtigt at have en uddannelse i baghånden for ikke at være afhængige af f.eks
off. ydelse eller ægtefælden. Viden er magt.
42. Jeg blev altid opfordret af mine til at tage en god uddannelse så jeg kunne sikre min
fremtid.
43. Jeg valgte at læse på en videregående uddannelse for at udvikle mig selv og for at
relaisere mine forældres drøm og opnå mine mål. jeg valgte at læse videre for at opnå
det status jeg ønsker for mig ... se mig der hvor jeg gerne vil se mig fremtiden og det kan
jeg kun via uddannelse.
44. min mor syntes jeg skulle blive sygeplejerske, desuden er det en god international
uddannelse som kan bruges i hele verden. Jeg ville gerne uddannes videre til
sundhedsplejerske og arbejde med mødre og børn. eventuelt noget med undervisning.
Jeg ville også meget gerne med sygeplejersker uden grænser eller felthospitalet.
45. fagkombinationerne var lige mig, spændende fag samt lysten til at hjælpe andre.
3
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
46. For at realisere drømmen om at være pædagog, samt at kunne forsørge mig selv uden
det offentlige. Og at være en rollemodel for mine børn
47. Får teoretisk og praktisk input i det pædagogiske felt. Muligheden til at læse videre på
DPU (Kandidat)
48. -at have noget at falde tilbage på.
- uddannelse giver bedre muligheder ude på arbejdsmarkedet.
- for at være mønsterbryder og en god rollemodel for den kommende generation af
etniske børn.
49. Interesse for faget, bedre fremtidsmuligheder, normen i samfundet om, at man "bør"
tage en uddannelse.
50. kan godt lide at læse.
51. Jeg ønskede at blive lærer, derfor studerer jeg nu
52. Dette gjorde jeg af flere årsager. Jeg vil først og fremmest være økonomisk uafhængig.
Men jeg valgte netop læreruddannelsen fordi jeg vil gøre en forskel,da der på daværende
tidspunkt var mangel på lærer. sidst men ikke mindst ønskede jeg at være et forbillede
for mine børn.
53. Fordi man ikke kan leve i en globaliseret verden uden uddannelse.
54. Jeg har været lærervikar, og savnede jobbet.
55. Da jeg godt kan lide at arbejde med børn, kunne jeg se at det var en perfekt uddannelse
for mig.
56. Det var lidt "normen" - og så ville jeg gerne have en uddannelse
57. Bedre mulighed for at få et arbejde bagefter. At man via uddannelse får et sikkerhedsnet
hvis man pludselig ingen arbejde har.
58. Motivation fra forældre
Motivation fra religiøse forpligtelser
59. Fordi jeg synes at det er spændende at studere.
60. For mig er jobbet vigtigt derfor valgte jeg at læse videre så jeg kan får det job jeg ønsker
61. Mit mål med livet er at yde noget for det samfund jeg lever i, jeg har altid ønsket mig at
blive lærer for at kunnehjælpe og være rollmodel fr dem der er yngre. med en uddanlse
betyder man meget.
62. mine børn og mine forældre
63. Jeg har altid gerne ville arbejde med mennesker
64. Interesse.
65. Jeg har altid gerne ville være lærer, og have mindst en mellem-videregående
uddannelse, så jeg har jobsikring og en vis indtægt i fremtiden
66. Får at få en uddannelse jeg vil kunne bruge resten af mit liv, det er vigtigt da det ikke er
nemt at finde job uden uddannelse
67. Mine forældre har altid talt om vigtigheden af at få en uddannelse.
68. Så jeg kunne klare mig bedre i samfundet og være uafhængig.
69. Stor interesse inden for feltet. Begge forældre er uddannet pædagoger. Vil dog bruge det
videre, til når jeg søger ind til Politiet. ( Der kunne godt bruges nogen pædagogiske
mennesker :)
70. Uddannelse er vejen til en god fremtid
71. Jeg ønsker at bidrage til samfundet ved at gennemføre en uddannelse og få arbejde.
Desuden har jeg en interesse i lærdom og at lære fra mig.
72. det gøre alle i min familie
73. Studiet indeholdt forskellige fag som jeg syntes var spændende
4
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
74. Uddannelse er den sikre vej.
75. Fordi jeg ville have en sikker fremtid for at være mere selvstændig.
76. Jeg syntes det er en spændende uddannelse
77. Ville ikke være ufaglært samt være en eksempel for mine børn.
78. Det er vigtigt at have en uddannelse i dag - en baggrund.
79. For at kunne hjælpe andre mennesker
80. Interesse indenfor faget.
81. Man sikrer sin fremtid ved at have en uddannelse.
82. For at få en god fremtid.
83. ? Ville gerne have en uddannelse, bedre løn osv.
84. Fordi jeg gerne vil være socialrådgiver.
85. At lære om et specifikt felt . få et efterfølgende.
86. Jeg vil gerne have kompetencer som kan være med til at gøre en forskel på det
menneskelig plan.
87. Spændende at hjælpe mennesker med social problemer og gøre en forskel for dem.
88. Interesse inden for branchen, samt erfaringer fra mit netværk.
89. Det er vigtigt for mig at have en uddannelse og et arbejde jeg kan leve et bedre liv.
90. Jeg kan godt lide at gå i skole
91. kan godt lide kombinationen mellem IT og medicin
92. Jeg interesserer mig for emnet
93. Sikker fremtid for at opnå større viden og gode arbejdsvilkår
94. Interesse og fremtid
95. For at sikre bedre levestil bagefter
96. Årsagen er at sikre mig en god fremtid + hjælpe andre mennesker + stor opbakning fra
min familie
97. Succes
98. Fordi jeg ville have mig en uddannelse
99. Der er mange jobmuligheder og det er en spændende uddannelse
100.
Syntes den lød spændende og ville gerne vide noget mere om det
101.
Fordi jeg gerne ville have en uddannelse
102.
Fordi jeg godt kan lide at have med mennesker at gøre
103.
Det er en ungdomsuddannelse
104.
Det er en erhvers/ungdomsuddannelse
105.
Fordi det er noget for mig og er meget glad for det.
106.
Interesse fra barndommen
107.
Være til gavn for mit samfund og bedre fremtid
108.
"Press" fra venner på gymnasiet og familie og egen lyst til at blive tandlæge da
det altid har virket sjovt at arbejde i tandklinik.
109.
Jeg har altid drømt om det :o)
110.
En god og sikret fremtid
111.
Ville få mig en uddannelse
112.
Man kan ikke klare sig uden en uddannelse.
113.
Jeg havde ønsket at uddanne mig til en slags læge. Jeg søgte ind på medicin på
prioritet men blev optaget på tandlægestudiet da det var min 2. prioritet men
jeg er nu rigtig glad for mit studie.
114.
Man kan ikke komme særligt langt i livet uden en uddannelse
115.
Jeg vil være læge
5
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
116.
117.
118.
119.
120.
121.
122.
123.
124.
125.
126.
127.
128.
129.
130.
131.
Interesse
For at få et godt liv
Jeg kan godt lide en blanding af det praktiske og teoretiske samt
sundhedsvidenskabelige fag.
For at udvide mine jobmuligheder og dermed sikre min fremtid men
selvfølgelig også bare af interesse.
Jeg ville gerne arbejde med mine hænder og samtidigt have en uddannelse der
gør at jeg i vid udstrækning kan arbejde i hele verden
Den uddannelse jeg valgte var det jeg ville med resten af livet, men jo
selvfølgelig går familien da også op i at vi tager universitetsuddannelser, da det
giver en vis form for prestige.
Er færdiguddannet klinikassistent, da det ikke var noget for mig ville jeg være
mere selvstændig i mit arbejde derfor blev jeg tandplejer.
Jeg har altid interesseret mig for uddannelsen da uddannelsen har med
mennesker at gøre. Jeg synes at det er vigtigt, at man får sig en videregående
uddannelse for at gøre en forskel i verden.
Mine forældre har aldrig læst videre efter almindelig folkeskole, derfor er det
vigtigt for dem at jeg skulle have en akademisk uddannelse. Jeg syntes også
selv, at det er vigtigt at sikre fremtiden ved at have en uddannelse.
Fordi det altid har været min drøm at læse til tandlæge og hjælpe mennesker
som har brug for mig.
Mine forældre er begge uddannede, så vi (mine søskende og jeg) er blevet
opdraget med tanken om at vi skal have en uddannelse, fordi det er vigtigt for
at sikre en fremtid.
Jeg kunne altid godt tænke mig til at læse til socialrådgiver
Interessen
til at burge min kvalifikationer på det danske arbejdsmarked
Bedre job muligheder i dk og i udlandet
Fordi det er vigtigt for mig, at få mig en uddannelse, så jeg ikke skal være
afhængig af andre økonomisk
6
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
7.6a Spørgsmål 6a
Personer
%
Ingen indflydelse
1
52
38%
7.6b Spørgsmål 6b
Personer
%
2
29
21%
3
26
18%
4
14
10%
I meget høj grad
5
18
13%
Total
139
100%
I hvilket omfang har du selv haft indflydelse på dit valg af
uddannelse?
Ingen indflydelse
1
0
0%
7.7a Spørgsmål 7a
Personer
%
I hvilket omfang har dine forældre haft indflydelse på dit valg af
uddannelse?
2
1
1%
3
7
5%
4
11
8%
I meget høj grad
5
120
86%
Total
139
100%
Hvis du har én eller flere brødre i din familie i hvilket omfang har
der så været forskel på den måde i er blevet opdraget på?
Ingen forskel
1
65
51%
2
21
16%
3
22
17%
4
13
10%
I meget høj grad
5
8
6%
Total
129
100%
7
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
7.7b Spørgsmål 7b
Hvis der har været forskel – hvad var forskellene så?
1. Drengene i familien er måske blevet helliget mere af de andre familiemedlemmer, men
ikke af mine forældre, vi har altid haft de samme vilkår.
2. Det er traditionelle og kulturelle forskelle som er svære at give udtryk for i denne slags
spørgeskemaer. Det mener jeg ikke man kan lave en kvantitativ undersøgelse af, man
burde her som forsker overveje anden metode, såsom kvalitative dybdegående
interviews.
3. Min lillesøster, som er deres eget barn, har ikke været udsat for den behandling, som
bank og stuearrest, som både min storsøster, som også er adopteret fra Sydkorea
ligesom jeg selv er. Lillesøster fik også alt den kærlighed, som min storesøster og jeg
burde have haft. Som de selv har e-mailet til både min storesøster og jeg, så blev deres
kærlighed slidt op til os.
4. Nu kommer jeg fra en søskendeflok á fem, hvor den yngste har været den rebelske og
den ældste den flittige og jeg som mellembarn har der ikke været de store forventninger
til. Men det er jo en meget typisk forskel man ser i større søskendeflokke.
5. Jeg er blevet opdraget i meget traditionel forstand. Jeg skulle kunne alle de huslige ting,
som det forventes af en kvinde, når hun gift. Mine brødre skulle ingenting og fik lov til at
være udadvendte.
6. Min bror fik ''løsere tøjler'' end jeg gjorde, da jeg er en pige, og er familiens stolthed.
Samt det rammer hele familien, hvis jeg gør noget galt.
7. mere beskyttet end drengene
8. eneste foskel var, at de fik mere lov til at gå ud om natten
9. Han har nok haft løsere tøjler og færre forpligtelser
10. Min lillebror kan få lov at tage en kortere uddannelse end mig, men det har han ikke
valgt at gøre.
11. Længere tråd
12. mine brødre har haft og har stadig en større frihed end jeg. herudover er der forskel på
de opgaver vi får tildelt.. De hjælper mine forældre med at tolke, læse breve, og andre
"administrative opgaver... mens jeg og mine søskende køber ind, gør rent, passer børn.
13. Jeg har ingen brødre
14. Min opdragelse har været mere præget af begræsninger i hverdagen. Flere ting som ikke
var tilladt. Større fattigdom.
15. De levede et friere liv med kæreste og udeliv.
16. kun alm. forskelle drenge og piger imellem...
17. Han skulle ikke altid spørge om lov til noget!
18. Min lillebror havde mere frihed ang. forhold til det andet køn osv. Han blev opfordret til
at tage en uddannelse men fik også at vide at drenge vil altid klare sig selvom de ikke
havde en uddannelse i modsætning til pigerne, som burde tage en uddannelse fordi de
ikke kunne arbejde med hvad som helst og hvor som helst.
19. der har ikke rigtig været forskel udover det typiske at unge etniske lever i kollektivistiske
miljøert men samtidig er individualistiske. vores forældre opdrager os så vi bliver
selvstændige indivder. Der er dog nogle undtagelser med drenge når det gælder fx om at
færdes alene på gaden en sen aften. hvilket er forståeligt nok når det gælder en pige, en
pige kan ikke beskytte sig en sen aften i tilfælde af hun bliver overfaldet.
20. Der har været forskel hvad angår personlig frihed, selvstændighed og indenfor de huslige
pligter.
8
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
21. Der har ikke været nogen forskel. Jeg har altd måttet det mine brødre måtte. Min brødre
og jeg har gået til mange forskellge sports sammen og da jeg blev lidt ældre valgte jeg
mange forskellige aktiviteter i ungdomsskolen. Det var både sport og syning m.m.
22. Min bror har haft mere "frihed" end jeg og mine søstre.
23. Min bror og jeg er blevet opdraget ens af vores mor. Vi er nu gode katolikker.
24. Friheden til at være ude, rejse m.m.
25. Jeg har nok fået en smule mere frihed, men det kan bunde i, at jeg er den ældste og at
jeg samtidigt er pige, så jeg har måske i en tidligere alder virket mere ansvarlig,
sammenlignet med min 5 år yngre bror.
26. Der har ikke været det store forskel mellem mig og min bror.
27. Han måtte komme senere hjem , og gjorde ofte hvad der passede ham. Tilgengæld var
der mere pres på ham hvad angår uddannelse, derfor er han den eneste i familien der
færdiggjorde sin uddannelse på ingeniørhøjskolen i en tidlig alder.
28. Mine forældre havde højere forventninger til mig
29. Jeg en storesøster. I og med at jeg er det første barn og at jeg er pige, har min mor og
især min far, været mere beskyttende overfor mig. jeg var næsten altid den sidste i
klassen der måtte ting. min lillebror har altid være den første i sin klasse der måtte ting
30. Mere frie rammer til de ældre brødre
31. Vi har som søskende altid haft ansvaret for ham, han begyndte først efter 15 at tage sig
af sig selv.
32. Min bror må være længere ude og der bliver accepteret en del flere ting fra hans side
33. Piger og drenge, må ikke det samme. Mvh, at drenge må komme senere hjem, drikke
tage i byen. (der for meget fokus på indvandre piger i muslimske familie, og for lidt på
drenge)
34. Min forældre som er født og opvokset i Pakistan har medbragt pakistansk kultur med sig
til Danmark - hvilket er fantatstisk. Desværre er der også en ulempe i det, idet pigens
rolle foruden at studere, er at lave mad og passe huset, mens drengene ikke behøver
gøre andet end at rydde op på sit værelse. Sådan var det for nogle år siden hjemme hos
mig, men jeg som kvinde har taget det op med mine forældre adskillige gange, hvilket
har ændret deres syn på de to køns roller. Nu i min familie er der ikke noget, der hedder,
at pigen har flere pligter end drengen. Mn lillebror er endda den, der hjælper mest til i
hjemme. Det har hjulpet at skabe dialog med forældrene. En anden ting som er
afgørende for, at min forældres syn har ændret ´sig er islam. I islam er manden og
kvinden lige. Kvinden er ikke undertrykt i islam. Undertrykkelse ligger desværre i kultur og det har vi heldigivis ikke i min familie :)
35. At han er mere fri og får flere ting.
36. Drengene har haft mere frihed i forbindelse med at være ude til sent om aftenen/natten,
tage til fester og have veninder.
37. Generelle ting pga. aldersforskel.
38. Mere frihed til brødrene.
39. Har ingen brødre.
40. Sendt ud om aften efter kl. 00:00
41. Sent ude om aften må gerne være til sent ud i byen med venner.
42. At min bror må godt går ude i byen og have kæreste.
43. Stillet mindre krav - både uddannelsesmæssigt og husligt arbejde
44. Vi er bare meget forskellige. Min bror har damp.
45. Har kun søstre
9
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
46. Lidt strengere hos storebror
47. Forskellige ting. Afhængig af ens oprindelige kultur
48. Mentaliteten har været meget anderledes når det handlede om mine brødre i forhold til
pligter derhjemme.
49. Hmm.... De almene fordi de er drenge og jeg er en pige.
50. Har ingen bror
51. Jeg var den yngste og mest naive og har været meget "beskyttet".
52. Næsten ingen.
53. har ingen brødre
54. Jeg skulle være en pæn pige, som gik hjemme og vaskede tøj. Jeg måtte ikke en gang
tage til biografen med skolen, hvor der i mode min bro fik lov til alt. Jeg blev gift som 17årig og blev skift 10 år senere med tre børn. Så sagde jeg:” Nu er det nok”. Jeg begyndte
på socialrådgiverskolen. Det var hårdt, da jeg ikke fik støtte fra min familie, men jeg har
gennemført uddannelsen.
55. frihed
7.8a Spørgsmål 8a
Aktivitet SFO/Fritidsklub
Personer
89
%
64%
Har du under din opvækst haft mulighed for at deltage i nogle af
de følgende aktiviteter?
Sport
102
74%
Nej
11
8%
Andet
47
34%
I SPØRGESKEMAET VAR DER MULIGHED FOR AT VÆLGE FLERE SVARMULIGHEDER (FX SPORT + ANDET). ”ANDET” KUNNE VÆRE
EKSEMPELVIS KARATE, FODBOLD M.M.
7.8b Spørgsmål 8b
Hvis nej – hvad var grunden / årsagen til, at du ikke havde
mulighed for at deltage i de pågældende aktiviteter?
1. Jeg tror at det havde noget at gøre med mine forældres angst for, at jeg blev for
dansk, eller at jeg gik hen og forelskede mig i en dansk dreng.
2. Jeg er ikke opvokset i DK, derfoor har ikke deltaget i SFO/Fritidsklub og lignende, men
mine forældre har altid opfordret mig til at dyrke sports.
3. jeg var en anelse asocial. jeg kunne bedst lide at læse bøger, hvilket børn i min alder
ikke var så vilde med.
4. Vi var mange søskende så der var ikke råd til det. Udover det var det svært som pige
at få lov til at udøve udendørs aktiviteter.
5. Fordi jeg er født og opvokset i landsby, så der var ikke muligheder for det
6. privat
7. Jeg har aldrig haft lysten til at dyrke sport.
8. Min far syntes det var spild af tid samt det er mere en dansk tradition
9. Jeg havde altid følt at omgivelser har andre interesser end jeg selv gør
10. fodi jeg er en pige.
10
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
7.9a Spørgsmål 9a
blevet opdraget på?
Personer
%
Ingen indflydelse
1
29
20,7%
7.9b Spørgsmål 9b
Personer
%
I hvilket omfang har religion haft indflydelse på den måde du er
2
21
15%
3
32
23%
I meget høj grad
4
5
29
29
20,7%
20,7%
140
100%
Hvordan vil du vurdere din egen tro i dag?
Ikke praktiserende
1
18
13%
2
28
20%
3
47
34%
4
27
19%
Stærk praktiserende
5
20
14%
7.10a Spørgsmål 10a
Hvilke uddannelsesbaggrund har din far?
7.10b Spørgsmål 10b
Er din far uddannet i Danmark (jf. spørgsmål 10a)?
Personer
%
Total
Ja
34
24%
Nej
86
61%
Andet
21
15%
Total
140
100%
Total
141
100%
KATEGORIEN ”ANDET” KUNNE VÆRE FX EN UDDANNELSE FRA HJEMLANDET ELLER ET ANDET LAND FX RUSLAND
7.10c Spørgsmål 10c
Personer
%
Ja
69
49%
Er din far i arbejde i dag?
Nej
52
37%
Andet
20
14%
Total
141
100%
VED KATEGORIEN ”ANDET” HAR NOGLE SKREVET FØRTIDSPENSIONIST, PENSIONIST, DØD M.M.
7.10d Spørgsmål 10d
Hvilken uddannelsesbagrund har din mor?
11
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
7.10e Spørgsmål 10e
Personer
%
Ja
35
25%
Er din mor uddannet i Danmark (jf. spørgsmål 10d)?
Nej
91
64%
Andet
15
11%
Total
141
100%
KATEGORIEN ”ANDET” KUNNE VÆRE FX EN UDDANNELSE FRA HJEMLANDET ELLER ET ANDET LAND FX RUSLAND
7.10f Spørgsmål 10f
Personer
%
Ja
59
42%
Er din mor i arbejde i dag?
Nej
67
47%
Andet
15
11%
Total
141
100%
VED KATEGORIEN ”ANDET” HAR NOGLE SKREVET FØRTIDSPENSIONIST, PENSIONIST, DØD M.M.
7.11 Din egen mening!
Har du selv en ide eller mening om hvorfor etniske
minoritetspiger uddannelsesmæssigt klarer sig bedre end deres
1. Jeg tror at der er forskellige faktorer der spiller ind.
Faktorer som etnicitet, kultur, køn og opdragelse men også folkeskolen.
Selvom det kan virke som en generalisering, viser det sig at være tilfældet, at de
etniske minoritetsdrenge finder mening og identitet ved at definere sig i modsætning
til skolen normer og forventninger. (Laura Gilliam). Man kan se det på skoler med høj
andel af minoritetselever, de holder sammen og termen ''os og dem'' bruges ofte.
Men der er også en udbredelse af, at vigtigheden af uddannelse er meget stærk hos
de etniske minoriteter, som bl.a. betragter uddannelse som en mulighed for social
opstigning. Og netop dette benytter pigerne sig af. De må ikke være ude til sent, som
deres brødre - derfor tager de skolen seriøst, fordi det er det eneste de kan tage sig
til. Det er også set, at uddannelse giver mere prestige hos pigerne, jo højere desto
bedre. Derfor bliver målet, at uddanne sig og klare sig godt i skolen - det er hvad
familien og samfundet forventer.
Jeg tror at en stor del af problemet også ligger i de sproglige og kulturelle forhold,
der udgør forklaringen på bl.a. dårligere læseresultater. Følelsen af at være
anderledes i forhold til sine klassekammerater kan også påvirke. Du stiller et
spørgsmål om, hvorvidt man har været med til fritidsaktiviteter, jeg var en af de
12
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
heldige, det var ikke et problem for mig at gå til sport eller i klub - men jeg havde
mange veninder der ikke måtte. Dette påvirkede deres motivation i skolen, men også
deres opfattelse af at være anderledes.
Selvom mange drenge benytter sig af klubber i dag, tror jeg, at mange af drengene på
forhånd tabt spillet om kulturel kapital i skolen og har opgivet af få lærernes
anerkendelse - fordi de klarer sig dårligt fagligt. De reagerer så ved at skabe en form
for modkultur, der vender skolens logik på hovedet. Det giver god mening at være en
ung etnisk minoritetsdreng, der laver ballade, det fremstår ligefrem som noget
efterstræbelsesværdigt, der giver points i drengefællesskaberne. Drengenes
modkultur er opfattes dermed, som noget negativt i folkeskolen, især hos lærerne,
der ikke ved, hvordan de skal håndtere drengene.
Jeg ved godt at det er en generalisering, men jeg tror at det passer meget godt.. :)
2. Det er den samme mønstre som for danskere. Jeg mener, at den danske folkeskole
diskriminerer drengene. De forventes at kunne fungere socialt som piger. Og det er
deres hjerner ikke udviklet til at kunne. Når de etniske minoriteter så kulturelt i deres
hjem ikke bliver opdraget med de samme bløde værdier som danskere, har de bare
endnu mindre mulighed for at passe ind. Og hvis det er svært i skolen, kommer man
ikke videre uddannelsesmæssigt.
3.
4.
5.
6.
Jeg har selv to drenge, og især den ene, som er vildt matematisk, får dårlige
evalueringer fra lærerne vedrørende hans danskkundskaber (skole-hjem samtaler)
selvom hans resultater på de nationale tests lægger langt over gennemsnit (94
procentil). I mit hjemland, er det drengene, som klarer sig bedre i skolen, og man
holder ikke op mod 20 % af drengene tilbage fra at starte i børnehaveklassen (eller 0.,
som det hedder nu om dage). Der mangler tydelighed og strammere disciplin i de
danske folkeskoler. Ikke pisk den sorte skole, men tydelige beskeder og
forventninger, bl.a. fordi drengene ikke er så god til at aflæse sociale koder, og det er
ikke kun de etniske minoriteter, der er påvirket, men alle drengene. Og især alle
børnene - drenge og piger, som har hjerne, som fungerer således at de har mindsket
evne til at aflæse sociale koder og hentydninger (fx ADHD, Aspbergers, osv.). Eller
generelt bare ikke har lært det hjemmefra.
Jeg synes det er svært at give en årsag til dette. Jeg synes måske det er lidt farligt at
generalisere, fordi undersøgelser viser også at pigerne generelt også blandt danskere
klarer sig bedre end drengene, så måske er pigerne bare mere flittige og arbsomme i
gymnasiet som ofte er dte der afgør om man kommer videre på en videregående
uddannelse.
Det er umiddelbart et spørgsmål som har mange svar. Men det umiddelbare svar
ligger nok i, at piger måske ikke undergår den samme form for pres fra deres
omgangskreds.
INGEN IDÉ
Jeg har mange ideer, men der er ikke plads til dem alle her, så her får du det kort:
først og fremmest mener jeg, at der er stor forskel på politiske flygtninges
minoritetspiger og invandreres minoritetspiger, hvad angår uddannelse, integration
osv. Det er min observation, at politiske flygtninge ofte, uanset pres fra familie eller
ej, tager en længere videregående uddannelse, mens indvandreres minoritetspiger
13
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
tager det fordi der i opdragelsen ligges et større pres på pigerne end drengene i
familien eller det sociale netværk de befinder sig i.
7. Jeg tror det handler om mange faktorer. Bl.a. opdragelse, pigernes stræben efter
frihed gennem uddannelse, drengebørnenes oprør mod samfundet. og ikke mindst
de unges egne forventninger til sig selv.
8. jeg tror at pigerne vil have mere at sige i familien, vil have deres egen økonomisk
frihed, vil ikke være afhængig af nogle. De fleste mødre har ikke uddannelse, måske
på et eller andet grad bliver det undertrykt, dette vil nye generationer ikke opleve.jeg
tror at forældrene opbakker pigerne mere af den samme årsag.
9. Piger tænker mere lang sigtet end fyr, fyr modnes senere end deres søstre.
Min bror har starter på en videregående udd. efter 4 års pause, han var simpelthen
ikke klar/moden nok.
10. vi har et stærkere behov for at være uafhængige, fordi vi har set blandt ældre
generationer i vores kultur, hvordan kvinderne er afhængige af mændene.
11. Det er prestige at klare sig godt. Det giver mere status - og når alle de andre piger
klarer sig godt, så vil man jo heller ikke være den eneste uden uddannelse ;)
12. Det gælder ikke i min kultur.
13. Det er da menge grunde til og alt afhængig af hvor man kommer fra. Er man iraner
eller ligger det i blodet at man uddanner sig. Er man Tyrker eller araber vælger de
fleste piger at stræbe efter høje uddannelse da de på den ene eller anden måde
frigør sig fra familien.
14. har ingen ide
15. det er en nogenlunde kvinde-dominerende samfund, uddanelsessystemet er sådan
rettet at det er nemmere for piger ind drenge. Familier med etnisk baggrund er mere
beskyttende overfor pigerne grundet ære og skam, så pigerne på en måde er lukket
inde til at rette deres energi mod uddannelse og ægteskab
16. Når man ik må alt muligt som dreng pga kultur så har pigerne ik så meget at gå op i
andet end en bog i nogle tilfælde men der er flere synspunkter.
17. Det er interessant. I min bachelorprojekt skriver jeg selv om, hvad der betinger
kvinders valg af uddannelse og deres sociale integration.
Mit svar vil være af sociologisk tilgang:
Kvinderne klar sig væsentlig bedre, fordi kvinderne gennem uddannelsen vil opnå det
personlige frihed, som de aldrig har haft. Uddannelse for kvinderne er vejen til bedre
liv, til ligestilling, til forandringer i de mønstre de er opvokset i. Et andet årsag er, at
kvinderne blive isoleret af deres forældre, især fader, fra det danske samfund, fra de
er i teenagesårener, af kulturelle årsager og forskelligheder. Denne isolation er med
til at gør uddannelse til den eneste vej til befrielsen.
Tværtimod bliver drengene ikke adskilt fra deres danske kammerater, når de bliver
teenager. De må i alle højeste grad deltage i alle sociale aktiviteter, hvor de har
mulighed for at gør hvad de vil. De har ingen grund til at kæmpe for noget frihed,
fordi de har den og selv kan bestemme mere i deres liv end deres søstre.
14
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
18. min ide lyder;
da der ikke er lige meget frihed, og pigerne ikke gider være hjemme hele dagen, må
de jo gå i skole. i skolen går tiden hurtigere, man møder venner/veninder, en grund
til at forlade hjemmet. Giver god anledning til at besøge klasse kammerater, når der
skal laves "opgaver". ved ikke om det jeg har skrevet er til at forstå men, jeg tror at
det i bund og grund handler om at drengene, går og kommer som det passer dem, da
de ikke er så stramt opdraget som pigerne. de mødes med andre drenge på gaden og
begynder at opbygge en indintitet sammen med denne gruppe.. dette har pigerne
ikke mulighed for, derfor går de i skole. man kan sige at det en form for flugt plan.
19. Jeg mener, at man for det første altid har et personligt valg, og hvorfor statestikkerne
og diverse andre undersøgelser kan pege på, at kvinderne klarer sig meget bedre end
drengene på uddannelsesmarkedet, ja der kan som sagt ligge mange grunde bag. Jeg
vil vove at påstå, at man i visse minoritetsfamilier med etnisk baggrund har den
holdning, at der til en hvis grænse skal være foreskelsbehandling af kvinder og
mænd, hvorfor jeg derfor igen vil påstå, at fordi man benytter sig af denne slags
opdragelsesmekanisme, at det par automatik bliver til en normalitet blandt unges
bevidsthed, hvilket ligeldes gør, at drenge/fyrer måske tager deres "frihed" forgivet
altså, at de ikke ser en pointe eller mening med, at frihed kan give mange
muligheder. I modsætning til kvinderne, som måske er mere bevidst om at den
manglende frihed der er i deres liv, kan få dem til at bevidstliggør sig selv endnu mere
omkring deres liv og de valg de foretager sig, og måske derigennem ændre deres
fremtidsveje, ved at få sig en uddannelse.
20. Der er flere årsager. Blandt andet fordi - lige som etnisk danske piger - er
uddannelsessystemet designet til piger og deres måder at lære/indlære på. For det
andet følger der flere muligheder/friheder med for pigerne, når de tager sig en
uddannelse. F.eks. muligheden for at flytte hjemmefra, få et selvstændigt liv, få
frihed til at gøre nogle ting, de er forhindret i hjemmefra(sikkert uden forældrenes
viden herom). Drengen har for det meste denne frihed, som de derfor ikke har behov
for at søge igennem uddannelse. Uddannelse kan også være en mulighed for at
udskyde ægteskab. Det var kort mine tanker omkring. Hvis du har yderligere
spørgsmål må du meget gerne kontakte mig.
21. Det er lige så mange årsager som antal af indvandrer fyrer, som ikke får en
uddannelse. Det er ingen tvivl om, at både individet selv, familier, venner, skoler og
samfundet spiller en rolle. En del individet forsøger at live op til omgivelsernes
forventning. Hvis omgivelserne har lave forventning til min bror, og ubevidst mener,
at det ikke nytter noget at bruge tid på ham, da han alligevel bliver håndværker,
kriminelle eller vil overtage min fars pizzari, så vil min lille bror overtage den rolle.
22. Det kan være, at nogen familie har den klassiske forestilling om, at drengene skal
arbejde for at søge familien. alt held og lykke med projektet
23. Pigerne er mere motiverede er efter min mening fordi uddannelse giver dem en slags
frihed og at de også kan gøre sig nyttige uden for hjemmet. Mange etniske
minoritetspiger er måske vokset op med at de ikke duer til andet end husligt arbejde,
så de vil bevise at de også har værdi uden for hjemmet og at de har talent for andet
end at passe hjemmet.
24. Jeg tror piger har fundet ud af at vejen til deres frihed går gennem uddannelse. Piger
vil måske bryde deres egen familie mønstre, de har gennem deres liv set deres mor
være afhænigig af deres far. De ønsker ikke deres mors liv vil jeg tro.
15
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
25. jeg ved ikke om jeg har ret, men jeg tror at der er mange faktorer der spiller ind i det.
Først og fremest er det måden hvorpå man opdrager sine børn. Ud fra det som jeg
har oplevet, så får de fleste drenge lov til at være mere dovne og får alt luksus de vil
have, i stedet for at bruge tiden på en fornuftig måde. De bruger mere tid med
vennerne og på fornøjelse, frem for at arbejde konstruktivt. De har så at sige en
meget løs snot. Pigerne derimod får ikke lov til så meget. Pigerne bliver holdt i en lidt
kortere snor og må ikke bevæge sig lige så frit. De har et færre antal af alternativer at
bruge deres tid på, og de bliver samtidig opdraget stærkt til at vise at de er "gode
piger" for omverdenen. Dette efterlader dem med mere tid og fokus på lektier, og
det sparker en vis karrierebevidsthed ind i dem, da karriere er måden hvorpå man
viser sine gode dyder.
26. Det ligger nok i at vi piger, at vi piger er mere motiviet til at tage en uddanelse, og jeg
mener også det ligger til grund for hvilken kulturrelle baggrund du har! Mange
pakistaner om du er pige elle drenge! få fra deres tidlige barndom afvide at, de skal
have en uddannelse! beklager mine stavefejl er ordblind
27. ja. piger har ikke så mange mulighed for udeliv som drenger har. en pige skal være
hjem og hjælpe moren med husholdning, derfor bruger pigerne også deres tid på at
læse og bliver mere interesseret til at kommer på en udannelse. her får piger
mulighed for at komme ud og lære andre folk Jeg at kende.
28. Jeg pga. er forældre og samfundet
29. Fordi pigerne har mere disciplin og drengene er mere ligeglad. Det er også vigtigt for
pigerne at klare sig godt og få en god uddannelse.
30. Piger er mere målrettet i og med at de på en måde mere forholder sig til deres
background/rødder og derfor bedre kan reflektere over hvad de har og hvad de kan
få, hvis(når de har en uddannelse. Den stramme garn der er if. pigerne har vist sig at
være til pigernes fordel. Bevidsthed if. rødder skaber de bedste muligheder for at
spire sig stærk ;-)
31. Jeg vil sige, at pigerne i forhold til drengene har ikke større frihed til at gøre hvad som
helst, så de i stedet bruger deres tid med at tage uddannelse. Derudover får de også
støtte fra deres mødre, som opfordrer dem til at tage en uddannelse og på den måde
få et bedre liv end de selv havde haft. Pigerne er også mere disciplinerede,
målrettede og stædige. De fuldfører det de går i gang med.
32. I mit netværk kender jeg ikke nogen hvis brødre ikke klarer sig så godt. Jeg har en
bror som faktisk er mere uddannet end jeg selv er. hAN har læst SPRØK på Syddansk
universitet i arabisk og økonomi og er igang med kandidat på cbs. Flere af dem fra
min familie og omgangskreds er mændene ingeniøerne og læger. Både pigerne og
drengene klarer sig godt og jeg tror grunden er at vores forældre motiverer os til det
fordi de ikke selv fik mulighed for at tage videregående uddannelse i hjemlandet eller
i Danmark. Gennem vores forældre og vores netværk har vi dannet en form for
empowerment tilgang hvor vi motiverer os selv så vi kan klare os bedre i det danske
samfund.
33. Jeg mener at pigerne har en større selvdisciplin, er mere målrettet, større
tålmodighed, flittige.
34. Min teori er, at det giver dem mere selvstændighed og magt i forhold til den måde de
gerne vil leve på hvis nu de går hen og bliver f.eks skilt . Det er som en slags " våben"
for dem. Det kunne måske også være fordi de gerne vil vise familien og omverdenen,
16
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
at man altså godt kan tage en udddannnelse selvom man er en muslimsk eller
udenlandsk pige, og at man ikke er undertrykt.
35. Der kan være mange grunde til at piger klarer sig bedre end drenge. Men det jeg kan
se udfra mange familier jeg har set er, at drenge har andre interesse områder, som
f.eks. at mødes med vennerne sent på aften og være ude til kl 02-03. Det gør at de
dagen efter ikke er i stand til at stå op kl. 07 for at tage i skole, de bliver dovne ,
begynder at pjække og ender med at blive smidt ud af skolen. Det er bare en lille
eksempel, der kan være mange andre grunde. Mange drenge påtager sig ansvaret for
familien, hvis en af forældrene er gået bort, eller er svage og ikke kan forsørge
familien, så dropper de skolen og vil hellere tjene penge og forsørge familien, de
ønsker at deres yngre søskende skal studere og opnå status i samfundet. sådan kan
det også være. Hvorimod piger, (med anden etnisk baggrund) de er ikke ude til længe
om aften, de kan lide at gå i skole, og ser frem til det. Det er pga. at de bl.a. er meget
mere sociale og i skolen får de nye veninder/venner og de udvikler ideer og så lærer
de mange nye ting som f.eks. fashion, om samfundet, m.m. Det er det der tiltrækker
unge piger, også fordi de fleste er træt af at medier konstant bliver ved med at vise
kun det negative frem om kvinder med anden etnisk baggrund, og derfor ønsker de
at tage en uddannelse for at vise at NEj det her hænger ikke sammen. Så der kan
være mange grunde til hvorfor piger klarer sig bedre end drenge... Det var kun et par
eksempler jeg lige kunne kaste ud på dt her tidspunk på aften. hehe
held og lykke.
36. Jamen der er mange grunde til at piger vælger uddannelse fremfor at arbejde og
tjene penge på bordet. Dels for at udvikle sig, at være ligestillet og have ordet da
hjemme og for at udskyde ægteskabet. Drengene er vokset op med at knokle hårdt,
tjene penge og stifte familie og være selvstændige.
37. Generelt klare piger sig bedre end drenge - også når det gælder etniske danskere.
Men det kunne måske skyldes det pres der kan ligge på etniske piger idet man som
kvinde nogen gange går meget langt for at vise at man Ikke er endnu en undertrykt
indvandrekvinde der bare skal gå derhjemme og passe børn mens man får bank af sin
dominerende mand.
Desuden kan nogle etniske drenge føle sig udstødt af samfundet idet kvinder altid har
haft nemmere ved at skabe relationer og det feminine virker ikke så "truende" som
det maskuline. Ofte ser man unge vrede mænd der gør oprør eller skaber ballade,
samme billede finder man sjælendt hos kvinder.Unge etniske mænd skaber sig
hurtigt en "offerrolle" hvor de tror alle hader dem og diskriminerer dem, derfor
opfører de sig herefter. F.eks. "hvis alle tror jeg laver ballade, så kan jeg jo ligeså godt
gøre det, for det regner alle jo med alligevel. Ingen tror jeg vil få succes, derfor har
jeg tabt kampen på forhånd." Denne holdning gør at nogle unge etniske mænd ikke
tager sig en uddannelse, idet de tror at de ikke kan få et arbejde, da de tror inge
daske firmaer vil ansætte dem.
38. opdragelse og faste retningslinjer , bla huspligter en forventning til pigerne om at de
skal opføre sig pænt
39. Fordomme og diskrimination - Jeg tror at fordomme og diskrimination holder de
etniske drenge i at gennemføre en uddannelse. I medier hører man tit om at de
eneste de er gode er til at lave kriminalitet osv. Man blå stempler dem på forhånd og
på den måde får drengene ikke så meget opbakning.
17
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
omgangskreds og miljø - Jeg mener at ens omgangskred er med til at afgøre om man
kan gennemføre en uddannelse eller ej. Et eksempel er mit eget vennekreds. Stort
set alle mine venner/veninder er igang med at tage en uddannelse. Deres lyst til at
tage en uddannelse smitter selvfølgelig af på mig. Hvis man er i et miljø, hvor
uddannelse nærmest er en tabu, så bliver man måske påvirket til ikke at studere.
En god rollemodel - Min søster har helt klart været en god rollemodel for mig. Hun
var vist mig at alt er muligt, hvis man tør at tage kampen op. Jeg er blevet inspireret
af hende til at tage en uddannelse ligesom hende selv. Så jeg vil mene at de etniske
drenge har bruge for gode mandelige rollemodeler.
Håber at svarene kan bruges :)
40. Det kan i nogle tilfælde virke som om, at der i etniske minoritetsfamilier stilles højere
krav til pigen i hjemmet, hvor drengene mere får lov til at gøre, hvad de vil. Hvis det
er tilfældet kan det måske påvirke dem senere i livet, hvor pigerne vant til krav og til
at skulle klare sig godt, hvor drengene kan mangle disciplin og ansvarlighed i en
tilsvarende alder. Men da jeg ikke har så meget kendskab til familier med anden
etnisk baggrund er det nok mest af alt gætteri.
41. Jeg tror at tosprogede drenge har nemmere ved at føle sig marginaliseret. Og pga.
lærernes umiddelbare syn på at drengene ikke gider skolen, så bliver de overset. Der
bliver ikke taget højde drengenes forudsætninger og for hvilke metode/måde der er
bedst til at fange deres opmærksomhed og lyst til at lære. Lærerne skal lære at være
mere anerkendende i deres pædagogik, også selvom det kan være meget svært nogle
gange.
42. Jeg er overbevist, om at den danske befolkning ser ned på etnisk minoriter der ingen
udd. har. Selv blev jeg nedgjort af min matematik lærer i folkeskolen, som havde
ingen tro på mig. Idag klarer jeg mig yderst godt!
43. Nej
44. Jeg tror at piger generelt set klarer sig bedre end drenge i uddannelsesmæssig
sammenhæng.
45. Efter min vurdering mener jeg at det her er en kulturel generalisering. Jeg er ikke enig
i den påstand om at etniske brødre ikke kan klare sig lige så fint - jeg mener mere, at
de bliver lettere afledt af sporet uddannelsesmæssigt. Jeg tror, at de er mere
influeceret af den kultur der findes i Danmark, hvor man har mulighed for at prøve
lidt flere ting af og som højst sandsynligt distraherer dem fra at fokusere langsigtet.
I et muslimsk religiøst perspektiv er mænd forpligtet til at varetage familien og være
familiens forsørgere - hvorfor det kunne være en grund til at man søger en indkomst
til ens familie (og egen familie hvis man vil etablere den) frem for en længerevarende
uddannelse, som evt. kunne udskyde etableringen af en familie. Det behøver ikke og
er ikke en enten eller-situation, men bliver det ofte, eftersom hvis man både vil have
religion og uddannelse - så er der en, der prioriteres frem for det andet hvis man
ønsker at etablere ens egen familie snarere end senere. Det er et muligt bud.
46. Fordi drengene har og vil altid have lidt mere frihed til gøre nogle ting. For pigerne er
reglerne lidt strengere og det kan være en af grundene til at pigerne er bedre. En
18
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
anden grund er at pigerne er generelt mere opsatte på at får en uddannelse end
drengene.
47. vi får ansvaret meget tidligt derhjmme, dette giver os et mål for hvad vi vil i livet og
hvad vi ikke ikke vil,
48. For at have en økonomisk frihed til at kunne varetage dem selv og evt. deres børn. De
er mere ansvarsbevidste og har gå-på-mod, herudover bevise at de er og kan være på
lige fod med drenge.
49. Jeg kender menge som fortæler, at uddannelsen er den eneste vej der fører væk fra
familiems styr og til selvstændighed.
50. Der er flere forventninger til pigerne. Drengene har andre ting at beskæftige sig med,
såsom arbejde og udeliv med vennerne. Piger sidder oftest hjemme, og derved har
de bedre mulighed for at læse og klarer sig derfor også bedre :)
51. Ja fordi at pigerne ikke får lov til at gå på gaden, men skal blive derhjemme og har
derfor tid til at lave deres lektier, hvor imod drengene må gøre hvad de har lyst til.
52. Jeg tror, at pigerne generelt taler mere med deres forældre (mødre) og pigerne får et
klart billede af hvor hårdt livet kan være uden en uddannelse. De hører deres
forældres livshistorier og hører om hvilke ofre de har gjort for at deres børn skal have
et bedre liv end dem selv.
Drengene er måske mere ude, og nu modsiger jeg mig selv for drengene hører også
om deres forældres livshistorier men hvor det giver pigerne blod på tungen til at
klare sig bedre, kan det for drengene betyde at de bliver forstærket i deres
opfattelse af at der ikke er brug for dem. Sagt med andre ord at de er uønsket i det
danske samfund, og at det er ligemeget om de tager sig en uddannelse eller ikke, det
vil ikke gøre en forskel på dem.
Jeg er også overbevist om at der ses mere blidt på de tosprogede piger end på
drengene. Det er som om at der er en medlidenhed med "de stakkels etniske piger
som bare ikke må noget som helst" mens der ikke er den samme overbærenhed over
for drengene som stemples som tabere og kriminelle. Alt i alt tror jeg at drengene
møder mere negativitet, hele skoletiden og op-efter plus at medierne også gør sit til
at der bliver set skævt til drengene.
53. Fordi pigerne er mere undertrykte og føler at de bedre kan klara sig når de har en
uddannelse plus så er de også mere uafhængig af sin familie og kommende mand.
54. Det svært at sige, men en af grundene kan jo være, at de er meget mere hjemme, og
har meget mere tid til lektier, og bruger derfor også hjernen mere, da de har mere tid
til at fokusere. Og en anden grund kan jo også være, at der er meget mere fokus på at
opdrage piger fra muslimske familier og man er derfor også meget mere
opmærksomme på dem.
55. Piger generelt er meget engageret, når det kommer til studie. Jeg tror, at for etniske
minoritetspigers brødre handler det bl.a. om at være sej. Får man de forkerte venner,
så ender man også selv forkert. En anden ting er , at en del drenge har været udsat
og udsættes for undertrykkelse, forskelsbehandling og diskrimination. At være udsat
for noget lignenden medfører, at man mister troen på samfundet, udvikler
mindrerværdskomplekser, miser lysten og motivationen til at lære noget. Her spiller
medier en væsentlige rolle, som er gode til at give etniske minoritetes dårlig omtale.
Piger udsættes ikke meget for det, derfor er de mere motiverede.
19
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
En anden ting kan være, at drenge i pakistanske, tyrkiske, arabiske kultur er meget
forkælede, hvoimod piger efter min mening får en god opdragelse hjemmefra.
Grunden til jeg har taget en uddanelse er som nævnt tidliger pga jeg øsnker at yde til
samfundet. Jeg ønsker at gøre en forskel i verden ved at tage denne
læreruddannelse. Jeg motiveres ved at se flere og flere etniske minoritetspiger på
min uddannelse, og at høre i medierne hvilken fremsskridt disse piger har gjort ved at
tage en videregående uddannelse.
Desuden prøver jeg at vise Danmark - især dem der kun ser negativt på etniske
minoriteter, at jeg som tosproget godt kan gennemføre en uddannesle og få et
arbejde.
56. Det er den enste måde at være i ligestilling med mænd, og viser, at vi kan være bedre
ende jer.
57. Piger er mere opsat på at få en uddannelse. Det betyder mere for piger.
58. Fordi vi gerne vil stå på egne ben.
59. Jeg tror fordi de skal være en hjælpende hånd for fadrende dvs. de hurtigt skal ud på
arbejdsmarkedet.
60. Nogle piger er måske vokset op i en familie de ikke har haft så meget at sige og er
blevet undertrykt. At de mener at stå på egne ben er vigtigt.
61. Måske fordi pigerne er bedre til at høre efter og at de bliver mere anerkendt. Jeg vil
gerne kunne klare eller forsørge mig selv i fremtiden.
62. Tidsmæssigt - prioriteringssag. Da drenge har mere frihed udnytter de deres frie
tøjler på at give mindre til uddannelse.
63. Piger er mere motiverede. Drenge har andre interesser så som sit sociale netværk.
64. Drenge er optaget af andre ting, og interesserer sig mere for andre ting end skolen.
65. Drenge er mere ude. Ikke så boglige.
66. De har måske mere at bevise
De vil gerne bryde normen i deres kultur og få et arbejde
De er ikke ligeså udsat i bandemiljøet som drengene
67. De har et fremtidsmål og er meget målrettet
68. Det stilles andre krav fra det omkring liggende samfund og fra familien
69. Jeg tror at der er fordi at forventninger er hjælpe til piger end de er til drengene, men
pigerne klare sig bedre fordi de har mere tålmodighed til det det faglige ende drenge
generalt.
70. Jeg har ikke en ide , fordi hos os er forventingerne lige, men i de fleste familier er
pigerne mere boglige ende drengene!
71. Jeg mener der er fordi det er deres vej til omverden og anderkendelse.
72. Drenge "undertrykkes" i DK stemplet som dumme/ballademagere somom alle drenge
i deres alder er sådan.
73. Fordi vi er piger og vi kan alt i livet uden at hele tiden at have en mand ved vores
side. Vi skal være uafhængige!
74. Piger ønsker en form for selvstændighed.
75. Piger er generelt mere fornuftige + forældrene forventer mere af dem
76. Fordi jeg ikke har damp
20
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
77. Fordi pigerne er mere seriøse og drengene vil gerne prøve en masse ting af i deres
ungdom
78. Har ikke samme mening. Det er ikke alle piger der klare sig bedre.
79. Fordi piger er mere seriøse og vil have sin vilje.
80. Selvsikker, ivrig, stædig, elsker at læse
81. Piger er til mer fremtidsrettede end drengene er.
82. Drengenes personlighed er anderledes end piger. De bliver hurtigt skuffede hvis de
møder en rasistisk lærer (som man møder tit desværre) og derfor vælger de at
arbejde i stedet for.
83. Personligt mener jeg at det er fordi pigerne ikke har ret/mulighed at tænke over
andre ting som sport, musik, kærester osv. Derfor bruger de tiden på at læse.
84. Man har mere tiltro til pigerne, og der bliver brugt mere tid på dem. Drengene bliver
"glemt" fordi man tror at de alligevel ender som ballademagere som andre
indvandreredrenge.
85. Det har noget med familiemønstret at gøre, hvor drengene har mer frihed til at være
ude og dyrke deres aktiviteter er pigerne mere hjemme. Det gør at de bruger tiden
mer fornuftigt på uddannelsen.
86. Fordi de ikke tvinges ud i kriminalitet.
87. Sådan er det ikke i mit tilfælde, men jeg tror det har noget med omgangskredsen,
forventninger fra forældre og opdragelse at gøre.
88. Ja, de vil gerne have sig en fremtid.
89. Pigerne tænker altid fremtiden. Det kommer også fra forældrene der de ikke har
nogen uddanelse tager de det mere seriøst.
90. Tror måske det netop kunne skyldes at der er forskel på den måde forældrene
opdrager de to køn.
91. det er en nogenlunde kvinde-dominerende samfund, uddanelsessystemet er sådan
rettet at det er nemmere for piger ind drenge. Familier med etnisk baggrund er mere
beskyttende overfor pigerne grundet ære og skam, så pigerne på en måde er lukket
inde til at rette deres energi mod uddannelse og ægteskab
92. Jeg tror piger har fundet ud af at vejen til deres frihed går gennem uddannelse. Piger
vil måske bryde deres egen familie mønstre, de har gennem deres liv set deres mor
være afhængig af deres far. De ønsker ikke deres mors liv vil jeg tro.
93. Fordi pigerne har mere disciplin og drengene er mere ligeglad. Det er også vigtigt for
pigerne at klare sig godt og få en god uddannelse.
94. Fokus generelt tror jeg. Mange drenge pylres om og tages hånd om mens piger
opfordres til at klare sig selv.
95. Fordi at de generelt må mindre end drengene, så det balancerer de (forsøger) ved at
fordybe sig i det. Desuden virker det som om en højere uddannelse for pigernes
vedkommende giver bedre ægteskabsudsigter.
96. Syntes det er meget individuelt. Der er også drenge der klarer sig bedre på
universitet.
97. Jeg tror, at det har meget med opdragelsen at gøre. Mange drenge har meget frie
tøjler og derfor kan nemt vælge en nemmere udvej end uddannelse.
98. Fordi de er ambisiøse. Derudover kand et være at deres brødre vil tjene penge så
hurtigt som muligt.
99. Måske drengenes flere muligheder i DK + at piger er bedre til at integrere sig end
drenge, der forbliver i deres egne tanker om at arbejde og tjene penge.
21
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
100.
101.
102.
Mine brødre har/er igang med en uddannelse, så det problem har jeg ikke
oplevet hjemmefra. Men jeg forestiller mig, at fyre normalt hellere vil tjene
penge her og nu. Mens piger tænker langt frem og er mere ambisiøse.
Jeg valgt en uddannelse og har arbejdet hårdt for at gennemføre den, fordi det
er den eneste måde, hvorpå jeg kan klare mig selv og være selvstændig. Det
danske samfund er glad for de indvandrerkvinder, som læser og støtte dem. Jeg
fik mange støtte fra mine undervisere, studievejleder, naboer, da jeg fortalte
dem om min historie. Desuden er kvinder mere socialt. De er bedre ende mænd
til at sætte ord på deres følelse. Således kan de får støtte.
Jeg kan ikke se hvordan dette spørgeskema skulle af/bekræfte den myte (dit
formål), hvilket jeg mener det er, da jeg ikke er bekendt med den tendens.
Så skulle der vel være et afsnit om brødrenes uddannelse osv.
Bilag 7.2 Fokusgruppe
7.9a Spørgsmål 9a
I hvilket omfang har religion haft indflydelse på den måde du er
blevet opdraget på?
(36 tyrkiske piger udvalgt som fokusgruppe)
7.9b Spørgsmål 9b
Hvordan vil du vurdere din egen tro i dag?
(36 tyrkiske piger udvalgt som fokusgruppe)
22
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
7.10d Spørgsmål 10d
Hvilken uddannelsesmæssigbaggrund har din mor?
(36 tyrkiske mødre udvalgt som fokusgruppe)
7.10f Spørgsmål 10f
Er din mor i arbejde i dag?
(36 tyrkiske mødre udvalgt som fokusgruppe)
23
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
Bilag 7.3 Henvendelse til biblioteker m.fl.
24
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
Bilag 7.4 Spørgeskemaet i webformat
25
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
26
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
27
Etniske minoritetspiger i uddannelsessystemet
28